Danish University Colleges
Afrapportering af fokusgruppeinterview vedrørende studiegruppesamarbejde på den netbaserede socialrådgiver- og administrationsbacheloruddannelse
Jørgensen, Mads Meiltoft; Debel-Hansen, Klaus; Walmod, Godette Merete Schledermann
Publication date:
2021
Link to publication
Citation for pulished version (APA):
Jørgensen, M. M., Debel-Hansen, K., & Walmod, G. M. S. (2021). Afrapportering af fokusgruppeinterview vedrørende studiegruppesamarbejde på den netbaserede socialrådgiver- og
administrationsbacheloruddannelse. UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.
General rights
Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.
• Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.
• You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain • You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal
Download policy
If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately
Afrapportering af fokusgruppeinterview vedrørende studiegruppesamarbejde på den netbaserede socialrådgiver- og administrationsbacheloruddannelse
Af lektor Godette Walmod, lektor Klaus Debel-Hansen og adjunkt Mads Meiltoft Bruvoll
Socialrådgiveruddannelsen og Administrationsbacheloruddannelsen University College Lillebælt – Odense
Juli 2021
Indhold
Resume ... 3
1. Baggrund og formål ... 4
2. Problemformulering: ... 5
3. Metode ... 6
4. Resultater fra administrationsbachelor ... 9
4.1 Særlige udfordringer er der ved studiegruppesamarbejdet ... 9
4.2 Understøttelse af studiegruppesamarbejde ... 10
4.3 Undervisernes metoder og tilgange ... 11
5. Resultater fra socialrådgiveruddannelsen ... 13
5.1 Særlige udfordringer ved studiegruppesamarbejdet ... 13
5.2 Understøttelse af studiegruppesamarbejde ... 16
5.3 Undervisernes metoder og tilgange ... 18
6. Diskussion ... 19
6.1 Metodediskussion ... 19
6.2 Diskussion – administrationsbacheloruddannelsen ... 20
6.3 Diskussion – socialrådgiveruddannelsen ... 21
7. Konklusion ... 22
7.1 De særlige forhold ... 22
7.2 Underviserens facilitering ved studiegruppesamarbejdet ... 22
8. Anbefalinger... 24
9. Referenceliste ... 25
10. Bilagsoversigt ... 26
Resume
I denne interviewundersøgelse har vi afdækket, hvordan studerende fra henholdsvis
administrationsbacheloruddannelsen og socialrådgiveruddannelsen på UCL oplever, at deres studiegruppe samarbejde bliver udfordret og understøttet. Til undersøgelsen har vi anvendt fokusgruppeinterview som metode og har foretaget interview med en gruppe fra hver af
uddannelserne. Gennem vores undersøgelse har vi fået belyst og diskuteret, hvilke udfordringer de studerende oplever vedrørende deres samarbejde, samt hvordan underviserne kan støtte de studerendes samarbejde. Konklusionen er, at de studerende oplever, at deres betingelser for samarbejde bliver udfordret af uhensigtsmæssigt struktur og manglende forventningsafstemning.
Derudover påvirker de studerendes forskellige prioritering af studiet samarbejdet negativt.
Undersøgelsen påviser et behov for mere feedback og facilitering. Endelig kan det konkluderes, at de studerendes samarbejde udfordres af, at nogle studiegrupper primært mødes digitalt og i begrænset omfang. Slutteligt kommer vi med en række anbefalinger til uddannelserne på baggrund af konklusionen.
1. Baggrund og formål
Den følgende afrapportering er udarbejdet som et supplement til vores arbejde med et litteraturstudie om studiegruppearbejde på netbaserede uddannelser, for at relatere vores forskning til vores egen undervisningspraksis.Afrapporteringen baserer sig på to
fokusgruppeinterview med studerende på den netbaserede uddannelse på henholdsvis administrationsbacheloruddannelsen og socialrådgiveruddannelsen. Litteraturstudiet og fokusgruppeinterviewene er et bidrag til UCL’s arbejde med faglige klynger for at styrke det tværgående samarbejde og bidrage til UC-viden. For nærmere om dette arbejde foreligger en uddybende beskrivelse i litteraturstudiet (Debel-Hansen, Bruvoll og Walmod 2021).
Vores formål med fokusgruppeinterviewene er give et indblik i de studerendes oplevelse af vores praksis i forhold til at understøtte de studerendes studiegruppesamarbejde og dermed
understøtte læring på den netbaserede socialrådgiver- og administrationsbacheloruddannelse.
I tillæg hertil var hensigten med fokusgruppeinterviewene at skabe et grundlag for bedre at kunne forstå den kontekst, de studerende agerer i på vore uddannelser. Vi har desuden søgt at afprøve forslag og høre de studerendes ideer og forslag til udvikling af vores praksis. Vi er naturligvis bevidste om, at der ved undervisning ofte er tale om vilde problemer, og “målene for deres løsning kan i princippet ikke defineres præcist, og der er derfor ikke klare succeskriterier, for hvornår den optimale løsning er fundet” (Krogstrup, 2003 s.17). Vi går således ikke med en tro på at der findes én optimal måde at understøtte studiegrupperne på.
2. Problemformulering:
Udgangspunktet for litteraturstudiet og dermed også for interviewundersøgelsen er denne problemformulering:
Hvilke særlige forhold er gældende for studiegruppesamarbejde på netbaserede eller blendede uddannelser, og hvordan kan undervisere tilknyttet disse uddannelser facilitere studiegruppers samarbejde?
Med følgende underspørgsmål:
Hvilke særlige udfordringer er der ved studiegruppesamarbejde på netbaserede eller blendede uddannelser?
Hvad fremmer studiegruppesamarbejde på netbaserede eller blendede uddannelser?
Hvilken tilgang og hvilke metoder kan underviseren anvende med henblik på at facilitere studiegruppers samarbejde?
3. Metode
Med fokusgruppeinterviewene har vi ønsket at frembringe empiriske data på gruppeniveau, med fokus på den interaktion og kommunikation, der opstår i det sociale liv, som foregår mellem studerende. Vi ønsker at arbejde med fokusgruppeinterviewene ud fra et realistisk
videnskabsteoretisk afsæt, for at forstå den producerede viden som “faktisk autentisk data”
(Halkier 2020 s. 168). Med fokusgruppeinterviewene har vi ønsket at skabe en kreativ vidensgenereringsproces, hvor de studerende supplerer og inspirerer hinanden.
Fokusgruppeinterviewets særlige styrke er, at vi får indblik i de studerendes fortolkninger som gruppe og i deres interaktioner og normer. Et andet aspekt, som vi tillagde betydning, var fokusgruppeinterviewets særlige evne til at skabe koncentreret viden omkring det specifikke ved det ønskede fænomen. Vi er bevidste om, at vi med denne tilgang skaber en viden og en
vidensforståelse, som naturligvis er afhængig af udvælgelsen af respondenter. I forbindelse med invitationen af respondenter valgte vi udelukkende at invitere studerende fra hold, vi selv underviste på, da vi forventede dette ville gøre rekrutteringen lettere (Halkier 2020).
På administrationsbacheloruddannelsen blev invitationen til deltagelse annonceret på
uddannelsens sidste officielle nethold. Alle deltagere fik tilbudt en sandwich og et stykke kage i forbindelse med deltagelsen og interviewet blev afviklet i forbindelse med, at de havde
tilstedeværelsesundervisning på et indkald ved frokosttid. Til interviewet deltog alle fremmødte studerende, i alt 10 studerende. Interviewet blev afviklet d. 6. oktober 2020 og havde en varighed på ca. 60 minutter.
På socialrådgiveruddannelsen blev invitationen delt på et nethold før praktikken og et nethold efter praktikken. Alle deltagere fik tilbudt en sandwich og et stykke kage i forbindelse med
deltagelsen, og interviewet blev afviklet i forbindelse med et indkald. Trods gentagne opfordringer lykkedes det her kun at rekruttere 3 studerende. Disse studerende var alle fra samme hold og havde endnu ikke været i praktik. Interviewet blev afviklet d. 19. november 2020 og havde ligeledes en varighed på ca. 60 minutter.
Ved begge interview var der således tale om, at respondenterne på forhånd kendte hinanden og
Begge interview var tænkt relativt løst struktureret med brede åbne spørgsmål og begrænset moderator involvering, hvilket særligt er velegnet ved eksplorative data produktioner, som netop var det, vi ønskede her. Ved interviewet med de studerende fra
administrationsbacheloruddannelsen indtog vi en mere modererende position grundet gruppens størrelse.
Ved introduktionen lagde vi stor vægt på at skabe et fortroligt rum, hvor det var vigtigt, at alle oplevede tryghed og havde lyst til at bidrage. Vi udtrykte tydeligt, at vi ønskede at høre deres erfaringer for at lære noget om deltagernes erfaringer med studiegruppesamarbejde på en netbaseret uddannelse (Halkier 2020).
Trods ovenståendes var det dog særligt i det ene interview en udfordring, at med-interviewer havde en “aktie” i undervisningsforløbene og lod sig lidt irritere af de studerendes gode evne til at se, hvad ham og hans kolleger kunne gøre anderledes. Særligt virkede det provokerende på underviseren, at de studerende havde svært ved at se betydningen af deres egen aktive deltagelse for deres læringsudbytte. I planlægningen af interviewene havde vi dog taget højde for, at en sådan situation kunne opstå, og for at undgå dette, var aftalen, at den af os undervisere, som ikke på forhånd kendte de studerende, skulle være den primære interviewer.
Interviewguide
I hvilke sammenhæng har I oplevet at jeres studiegruppe samarbejde har været velfungerende?
Hvad tror I det særligt skyldes?
Har det været i forbindelse med særlige/bestemte aktiviteter?
Oplevede I en støtte til det fra underviser?
I hvilke sammenhæng har I oplevet at jeres studiegruppe samarbejde har været særligt udfordret?
Hvad tror I det særligt skyldes?
Har det været i forbindelse med særlige/bestemte aktiviteter?
Oplevede I støtte/manglende støtte her fra underviser?
Og hvordan kunne støtten med fordel være givet?
Hvilke aktivitetstyper oplever I fremmer studiegruppe samarbejdet?
Hvorfor netop disse typer af aktiviteter
Hvad tænker I undervisere særligt skal være opmærksomme på i forbindelse med planlægning og facilitering af studiegruppernes samarbejde? (- både før, under og efter)
4. Resultater fra administrationsbachelor
4.1 Særlige udfordringer er der ved studiegruppesamarbejdet
I forhold til de særlige udfordringer på administrationsbacheloruddannelsen har vi identificeret 3 tematikker: Fysisk og digitalt møde, struktur og forventningsafstemning.
Fysisk og digitalt møde
Generelt for studiegrupperne har det været en stor udfordring at få studiegruppe samarbejdet til at fungere digitalt. Særligt udfordret bliver det digitale møde, når opgaverne kræver et højt refleksionsniveau, eller når der arbejdes under højt pres som for eksempel tæt på en eksamen, da der let sker mange misforståelser. Det er ifølge de studerende “noget helt andet, når vi sidder i studiegrupper og snakker face-to-face om tingene” (s. 2-3, 6, 8, 10).
Udfordringer ved det digitale møde opleves også i undervisningssammenhænge, hvor de
studerende kommer til at mangle “den her ping pong” med underviseren. De studerende oplever færre spørgsmål og en mere fragmenteret undervisning, når det er digitalt end ved fysisk
fremmøde, og at det digitale møde også opleves som havende en hæmmende effekt i forhold til gruppedynamikken- og synergien (s. 5, 8, 9).
Struktur
De studerende oplever et behov for, at møder i studiegruppen er planlagt i god tid, da de studerende er afhængige af at kunne planlægge, koordinere og arbejde. Dette skyldes, at de studerende typisk har børn, arbejde eller andre aktiviteter ved siden af studiet, som de skal planlægge deres gruppearbejde i forhold til (s. 2, 6, 9).
Et andet aspekt i forhold til struktur er de studerendes egne ønsker om fleksibilitet i forhold til egen studieaktivitet samtidig med et stærkt ønske om struktur fra uddannelses og undervisernes side (s. 7).
Forventningsafstemning
I sammenhæng med struktur oplever de studerende et behov for en klar forventningsafstemning i forhold til forberedelse, undervisning og studiegruppearbejde. Det giver udfordringer både internt i studiegruppernes samarbejde men også i forhold til både undervisnings og gruppeopgaverne. I relation til studiegruppe opgaverne og studiegruppesamarbejdet, udfordres de studerende af,
“når man ikke er helt enig om, hvornår man skal lave tingene” samt af hvilken indsats, de hver især har til hinandens præstationer (s. 2, 7).
4.2 Understøttelse af studiegruppesamarbejde
I dette afsnit vil vi beskrive de elementer, som de studerende fremhæver som fremmende for studiegruppe samarbejdet. Afsnittet består af to hovedtemaer: fysisk fremmøde og facilitering.
Under facilitering vil vi særligt fremhæve studiegruppe kontrakt og betydningen af forventningsafstemningen.
Fysisk fremmøde
I afsnittet om digitalt og fysisk fremmøde ovenfor, er det beskrevet, hvordan de studerende generelt set oplevede en mere fragmenteret undervisning, når undervisningen var online. Det er dog ikke helt entydigt, da det i interviewet bliver nævnt af en studerende, at det er “gået rigtigt godt med de online undervisningsprogrammer” (s. 11).
Vi finder dog, at der er en udbredt konsensus omkring, at det er vigtigt at mødes fysisk en gang imellem da de studerende “næsten alle sammen snakker om at mødes fysisk” (s. 11):
“Det er fint nok at man kan mødes en gang imellem og altså sætte hovederne sammen og dele ens tanker med hinanden. Så ved man også, når man kommer hjem, hvad
forventningsafstemningen er.” (s. 2).
Facilitering
Facilitering tillægges en stor betydning for, at studiegruppe samarbejdet kan fungere og håndtere konflikter og misforståelser hensigtsmæssigt (s. 2). Et af de faciliterings værktøjer, som tillægges betydning, er studiegruppe kontrakten. Derudover ønsker de studerende konkret råd, vejledning
og retningslinjer fra facilitator (s. 2, 6). Dette hjælper særligt grupperne til at kunne mediere og afstemme deres forventninger til hinanden og skaber således stor værdi for samarbejdet i grupperne.
“men kontrakten er ikke omdrejningspunktet, det er forventningen der er det. [...] - vi har sådan store forventninger til at vi alle sammen skal komme igennem på en rigtig god måde.
Og det gør det egentlig bare meget nemmere og og arbejde sammen i de forskellige studiegrupper.” (s. 5).
Det er således ikke kontrakten i sig selv, men snarere “forpligtelsen til hinanden” (s. 3), der bliver rammesat igennem facilitering og kontrakten, hvormed den “bare ligger i baghovedet” (s. 3). For at en kontrakt skal fungere for hele studiegruppen er det vigtigt, at overtrædelser bliver
sanktioneret (s. 5).
4.3 Undervisernes metoder og tilgange
Det er vigtigt at underviserens metoder og tilgange ses i sammenhæng med holdets facilitering hvilket vi har gennemgået ovenfor. De studerende fremhævede desuden, at de oplevede et behov for bedre planlægning og struktur med mere konkrete opgaver og mere feedback.
Planlægning og struktur
I planlægningsfasen er det vigtigt, at underviser husker at introducere samarbejdsværktøjer som fx Zoom eller andre digitale platforme, hvor de studerende kan samarbejde (s. 8), såfremt det ikke allerede er sket i sammenhæng med faciliteringen. (Se afsnittet ovenfor)
I relation til de digitale platforme og LMS-systemer som fx Itslearning er det afgørende, at der er
“en mere ensartet struktur” (s. 12). En ensartet struktur på tværs af modulerne for hvornår og hvordan, underviserne formidler læringsplanen, litteratur, opgaver, deadlines og andre aktiviteter, er væsentligt for, at de studerende vedvarende kan skabe og opretholde et overblik (s. 12).
De studerende efterspørger således ensartethed og gennemsigtighed samt viden om allerede fra semesterstart, hvor lang tid det forventes, at de studerende bruger på en opgave (s. 7, 14-15). Når
underviseren lykkedes hermed, har de studerende en reel mulighed for at planlægge deres tid og gruppeaktiviteter, hvilket har været afgørende for deres valg af “den her studieretning” (s. 15).
Konkrete opgaver
De studerende ønsker af hensyn til deres planlægning, at underviserne er klart rammesættende med konkrete, mindre opgaver (s. 5). De studerende er også bevidste om, at opgaverne ofte er sjovere, når de ikke er så konkrete, hvorfor det er en afvejning, som underviseren må gøre i den konkrete situation (s. 5, 7). Underviserne opfordres dog til at huske at bygge “opgaven op med en vis progression.” (s. 6).
I tilfælde af uklarheder eller forskellige forståelser af, hvad der forventes i en given opgave, havde én studiegruppe med succes løst opgaver ved at de hver i sær først løste opgaven individuelt, hvorefter de samlede bidragene i et google dokument og derfra så samlede én opgave ud fra de bedste afsnit i de allerede udarbejdede opgaver (s. 10-11).
Feedback
Endelig blev der i fokusgruppeinterviewet efterlyst mere feedback. I interviewet fik vi ikke spurgt nærmere ind til, hvilke feedback former, de studerende efterspurgte (for eksempel feedback fra underviser, peer-to-peer, skriftlig, mundtlig mv.). Feedbackens væsentlige betydning underbygges af følgende citat: “de ting som kunne fremme os og udvikle os som mennesker i vores opgaver” (s.
11).
5. Resultater fra socialrådgiveruddannelsen
5.1 Særlige udfordringer ved studiegruppesamarbejdet
I forhold til de særlige udfordringer i studiegruppesamarbejdet har vi identificeret tre tematikker som er kendetegnende for socialrådgiveruddannelsen: Tid og rammer (mulighed for at mødes), forventninger og krav til det faglige niveau samt prioritering af egen indsats (hvor meget man selv yder).
Tid og rammer
I interviewet fremgik det, at de studerende havde store udfordringer med at finde tidspunkter, hvor alle i studiegruppen kunne mødes samtidig. Udfordringerne omhandlede både tid til fysiske og virtuelle møder. Disse udfordringer i forhold til at kunne mødes tænker vi også hænger
sammen med en meget forskelligartet prioritering af studiet. Ønsket om og behovet for at mødes er således meget varierende (s.2, 3, 4). En studerende udtrykker det således:
“Og jeg savner stadig de der lidt faglige diskussioner, men vi fordeler stadigvæk opgaverne imellem os. Og så er det eddermame sjældent vi skyper. Én gang om måneden maks” (s.4).
Prioriteringen af tid i studiegrupperne og studiegruppesamarbejdet er udfordret da:
“Vi sidder egentlig og laver opgaverne selv som udgangspunkt for så at sidde sammen på skype og så lave det sammen. Så på den måde laver vi egentlig dobbeltarbejde. Så jeg er ikke med på den vogn…” (s.5).
Det er således meget forskelligt hvordan grupperne rammesætter deres studiegruppesamarbejde, men der også eksempler på enkeltindivider eller grupper, der prioriterer samarbejdet:
“Jeg vil gerne stå for én studiegruppe og for eks. sagde vi i vores [studiegruppe, at] vi ville mødes i dagtimerne og Skype, vi ville gerne mødes fysisk i Odense - inden corona - og så at vi gerne ville bruge fuld tid på studiet” (s.3).
I ovenstående afsnit ses, hvordan der er nogle rammer, som medvirker til en kultur, hvor de
vægt på studiegruppesamarbejdet. I interviewet bliver denne fortolkning bekræftet med at “det er også nemt at gemme sig på netholdet, tror jeg” (s.11).
Niveauforskelle og ambitioner
De individuelle faglige niveauforskelle i studiegrupperne er noget, som udfordrer studiegruppesamarbejdet i væsentlig grad (s.2). En studerende udtrykker det således:
“Vi var sådan fangede på de forskellige faglige niveauer i forhold til hvor meget og hvor lidt, vi sådan hver især kunne finde ud af” (s.3).
og en anden studerende supplerer lidt senere i interviewet med at:
”... men når man sidder bare og bliver provokeret på det der faglige niveau - det er det der irriterer mig mest - altså at man føler, at man løfter folk igennem” (s.8).
Til trods for denne følelse af at løfte medstuderende igennem reflekterer selvsamme studerende over, at hun tror at de andre studerende syntes, hun var “nazi” (s.9) at være sammen med, hvorefter de fravalgte hende ved den følgende gruppedannelse, og hun tænkte:
“... hvad fanden gør jeg så? Og så har jeg bare måttet være inkluderende og rummelig, og det er da også dejligt. Men det giver mig da også lidt ondt i maven over min egen faglighed og det irriterer mig lidt, så vil jeg hellere næsten bare lave det hele selv alligevel i stedet for at dele - for det kunne jeg sagtens (s.9-10).
Hun er således i et stort dilemma i forhold til sin egen faglige integritet og sociale tilknytning til studiegruppen og holdet.
Endvidere er der naturligvis også et perspektiv i forhold til, at de studerende er forskellige, når de indgår i studiegruppesamarbejde:
“Og så er der selvfølgelig nogen, der er rigtig gode til at svare, og nogen der ikke siger en dyt, kan man sige, når der er nogen der skriver. (s.5)”.
I interviewet fremkommer et vigtigt perspektiv i forhold til, hvorvidt udfordringen primært er i relation til forventninger og krav eller viljen til at prioritere studiet:
“Men jeg kan godt blive provokeret, når der er nogen, der så slet ikke er forberedte, og spørgsmålet er jo så, om de ikke er forberedte, fordi de ikke evner det rent kognitivt eller fagligt, men det clasher” (s.11).
og:
“... jeg bliver helt vild provokeret af, folk ikke gider, at jeg ikke kan være medbestemmende for, at der skal være nogen der trækker mig ned i sølet fordi de er nogle dovne skiderikker - for at sige det rent ud” (s.6).
Ovenstående citater belyser både en frygt for at det faglige niveau i studiegruppesamarbejdet og indirekte at uddannelsens rammesatte krav til de studerende måske er for lave.
Studiegruppesamarbejdet bliver således opfattet som værende hæmmende for de adspurgte studerendes læring og faglige udvikling. Endelig tolker vi også citatet i sammenhæng med de studerendes prioritering af egen indsats, hvilket vi følger op på i den følgende afsnit.
Prioritering af egen indsats (at yde selv - og hvad de andre ikke har gjort)
I ovenstående afsnit ses, hvordan de studerende kan være gode til at se, når medstuderende ikke bidrager tilstrækkeligt til det faglige i studiegruppesamarbejdet. I interviewet fandt vi det derfor relevant at bede de studerende om at reflektere over deres egen prioritering af studiet. Her fremgik det, at: “Andre har ligesom en lidt anden tilgang til, hvor meget de gerne vil yde på studiet” (s. 2). Det bringer følelser i spil:
“... jeg bliver helt vild provokeret af folk ikke gider, at jeg ikke kan være medbestemmende for, at der skal være nogen der trækker mig ned i sølet, fordi de er nogle dovne skiderikker - for at sige det rent ud.” (s. 6).
og
“... jeg har lært utrolig meget af mig selv og om mig selv - også dette med at lægge bånd på mig selv og lade være med at være så nazi - vil jeg bare sige så aflever lortet, men jeg står da stadig med ondt i maven,” (s. 9).
Jævnfør det ovenstående citat, finder vi det ganske interessant at en studerende fortæller, at hun oplever at få ondt i maven over, at det er “lort”, de afleverer, til trods for at de jo slet ikke behøver at aflevere noget:
“Men hvis der er noget, der har med eksamen at gøre, eller hvis der er noget, der ikke er obligatorisk - det overraskede faktisk mig - at man ikke behøver at aflevere noget…” (s.4).
Ovenstående tolker vi som, at studiegruppesamarbejde rummer en stor kompleksitet, der både indeholder indre elementer som egen læring og faglig formåen samt bidrag til opgaver. Derudover er der også en ydre dimension, som omhandler de studerendes forventninger til at kunne mødes, hvordan og hvor hyppigt men også, hvordan de rammesætter deres samarbejde.
5.2 Understøttelse af studiegruppesamarbejde
I det følgende kapitel beskrives hvad de studerende fremhævede, når vi åbent spurgte dem til, hvad der kunne fremme deres studiegruppesamarbejde. De pointerede, at det var særligt vigtigt med facilitering, kriterier for gruppedannelse- og samarbejde samt faglige diskussioner.
Facilitering
De studerende oplever, at det fremmer deres studiegruppesamarbejde, når de bliver støttet af en facilitator og får klare rammer og retningslinjer for deres samarbejde (s. 2). Derudover kan
facilitatoren bidrage med øvelser, som gør de studerende opmærksomme på andre aspekter i deres samarbejde og fremmer samarbejdet (s. 2). Særligt vigtigt er det med klare kriterier for gruppedannelsen og samarbejdet i studiegrupperne.
Kriterier for gruppedannelse- og samarbejde
I forhold til gruppedannelsen giver det stor værdi for de studerende, at facilitator hjælper med at opstille klare kriterier for gruppedannelsen (s.2-3):
“Jeg tror også, at jeg først oplevede et velfungerende studiegruppearbejde, efter at vi var på 2. semester, hvor vi fik opsat nogle kriterier for, hvilke grupper vi kunne tænke os at være i.” (s. 2).
Disse kriterier bør bl.a. omhandle faglige forventninger, fysisk og/eller digital mødeaktivitet, samt tidspunkt og tilgængelighed for studiegruppesamarbejdet (s. 2-3). I forhold til de faglige
forventninger er det vigtigt at afstemme det faglige niveau, ambitioner, samt hvilke ressourcer der er villighed til at anvende på studiet, da de netstuderende er “begyndt mange forskellige steder i livet” (s. 2-3). Det er dog naturligvis et åbent spørgsmål hvorvidt:
“... man sige fra starten på 1. semester, at man ikke vil bruge fuld tid på det her studie. Jeg tror, det hjalp mange grupper, [...], at man fik sat ord på nogle forskellige kriterier ud fra det og dannede grupperne ud fra det” (s. 11).
Studiegruppesamarbejdet udfoldes således på mange forskellige måder “A: I vores gruppe fungerer det bedst, at vi alle sammen har fingrene i det, og så snakker om det, hvor det kører fint for jer, (B afbryder, og siger: At du bare laver det hele! A: Jeg tror, jeg får det lavet, så det fungerer bedst.” (s. 3).
Faglige diskussioner
Forud for dette fokusgruppeinterview havde flere af deltagerne (med meget varierende succes) gjort sig erfaringer med læsegrupper. En af deltagerne havde oplevet at:
“Det gik pissegodt - jeg havde en stor fornøjelse af læsegrupperne. Vi læste alting op, men det gav ingen diskussion. Det var fedt med en læsegruppe, jeg det savner virkelig.” (s. 6).
Endvidere bliver der efterlyst, at underviserne i højere grad faciliterer faglige diskussioner, end at
“læreren sidder og japper disse slides igennem…” (s. 6).
Efterlysningen af de faglige diskussioner begrundes med at:
“Du bliver simpelthen nødt til at gå på kompromis med alle dine holdninger, der er ét eller andet her, som du bliver nødt til at arbejde med - så det er ikke bare er gruppen, men også at nogen bliver nødt til at tage den hjem i sig selv.” (s. 11).
5.3 Undervisernes metoder og tilgange
Trods spørgsmål i relation til, hvilke metoder og tilgange underviseren med fordel kan anvende, så lykkedes det ikke i interviewet at få nogle bud eller refleksioner på dette spørgsmål. Vi oplevede, at de studerende havde så stort fokus på udfordringerne relateret til deres studiegruppearbejde, at vi ikke lykkedes med at få dem til at reflektere over, hvad vi som undervisere kan gøre
anderledes.
6. Diskussion
I nedenstående afsnit diskuteres først i forhold til det metodiske og dernæst i forhold til resultaterne fra de to fokusgruppeinterview.
6.1 Metodediskussion
I forhold til ovenstående interviewundersøgelse er det først og fremmest vigtigt at være
opmærksom på at deltagerne i fokusgruppeinterviewene ikke udgør et repræsentativt udsnit af de studerende på de respektive uddannelser, da vi udelukkende har interviewet studerende fra to af os udvalgte hold, og kun studerende som var villige til at stille op.
Desuden finder vi det relevant at bemærke, at der er tale om fokusgruppeinterview på to sammenlignelige uddannelser med nogenlunde samme struktur og tilgang. Det er dog værd at bemærke at socialrådgiveruddannelsen er væsentlig større end
administrationsbacheloruddannelsen hvilket betyder, at underviserne typisk underviser på en færre forskellige semestre, hvormed underviserne ikke kommer til at følge og kende de studerende så godt.
Endvidere tænker vi, at særligt interviewet med socialrådgiverstuderende er påvirket af, at respondenterne var begrænset til 3 studerende fra den første del af uddannelsen, der alle var interesseret i emnet og havde lyst til at møde op til interview efter endt studiedag.
Administrationsbachelorinterviewet blev påvirket af, at gruppen af respondenter var stor (10 respondenter), og at de alle kom fra det samme hold, hvorved vi i dette tilfælde oplevede, at de gensidige dynamikker og den ønskede kreative vidensgenereringsproces blev udfordret. Konkret kommer dette til udtryk ved at det i flere tilfælde var begrænset, hvor meget vi kunne stille uddybende spørgsmål til den enkelte respondent, hvis der opstod misforståelser, eller at sikre os, at alle respondenter havde opfattet vores spørgsmål ens. Derudover oplevede vi begrænsninger i forhold til at få alle respondenter involveret i alle spørgsmål, og enkelte gange under interviewet oplevede vi, at respondenter havde rigtig meget på hjerte, hvor vi valgte at give rum til dette.
Dette gør, at vi mener, det er relevant at overveje, hvorvidt de studerende har tilpas rum for deres overvejelser og frustrationer. Endeligt er det værd at bemærke at det var også i dette interview at med-intervieweren havde en “aktie” i de omtalte undervisningsforløb.
6.2 Diskussion – administrationsbacheloruddannelsen
I forhold til fokusgruppeinterviewet på administrationsbacheloruddannelsen finder vi det interessant at de studerende italesætter, at det er en stor udfordring, at få
studiegruppesamarbejde til at fungere digitalt selvom uddannelsen stiller de relevante IT-
værktøjer til rådighed. Endvidere efterlyses mere “ping-pong” med underviseren, hvilken opleves udfordret når der arbejdes digitalt og det opleves at undervisningen bliver mere fragmenteret. De studerende efterlyser således væsentligt mere end blot relevante IT-værktøjer. Vi tænker - som de studerende også selv ønsker - at mere målrettet studiegruppefacilitering og relationsdannende initiativer hvor underviserne indgår bør overvejes.
I forhold til de studiegruppefacilitering værktøjer, som de studerende introduceres til, tilskrives studiegruppekontrakten en særlig værdi. Studiegruppekontrakten hjælper de studerende til af få forventningsafstemt og italesat den gensidige forpligtelse samt eventuelle sanktioner ved
overtrædelse af aftaler.
En klar fast gentagende struktur og mere individuel feedback efterlyses også i interviewet og både feedbackens samt den klare strukturs væsentlighed bekræftes ligeledes af litteraturstudiet.
Strukturens afgørende betydning kommer også til udtryk, da interviewet kommer omkring brugen af LMS-system (Itslearning), hvor der efterspørges en ensartet tilgang.
I studiegrupperne arbejdes der ofte med underviserinitierede gruppeopgaver. Disse opgaver ønskes opbygget med en vis progression og mindre opgaver ved opstart i nye studiegrupper.
6.3 Diskussion – socialrådgiveruddannelsen
Blandt de interviewede fra det delvist netbaserede socialrådgiverstudie fremgik det at ønsket og behovet for at mødes i studiegruppen var meget varierende, hvilket kan hænge sammen med både forskellige læringsstile, arbejds- og familieliv samt generel prioritering af studiet. Netop prioriteringen af studiet ses også i relation til egne ambitioner og de indbyrdes faglige
forventninger både til forberedelse, deltagelse og i opgaveløsningen. Studiegruppesamarbejdet er derfor ofte ganske konfliktfyldt, i de tilfælde hvor nogle sidder tilbage med følelsen af, at de løfter andre igennem uddannelsen og prøver at opretholde deres egen faglige integritet. Som nærmere uddybet i afsnit 5.1. rummer studiegruppesamarbejdet en stor kompleksitet, der både indeholder indre elementer som egen læring og faglig formåen samt bidrag til opgaver samt en ydre
dimension, som omhandler de studerendes forventninger til at kunne mødes, hvordan og hvor hyppigt, men også hvordan de rammesætter deres samarbejde. I forhold til flere af ovenstående elementer kunne en yderligere facilitering af studiegruppekontrakten være ønskelig. Netop studiegruppe kontrakten er i sammenhæng med klare retningslinjer noget der efterspørges, men trods en rammesætning hermed oplever nogle studerende studiegruppearbejdet meget
udfordrende. Derfor kunne det være relevant at se på mængde og forventningerne til hvordan og hvor meget af studiet og læring, som primært høre hjemme i studiegrupperne. Støtten og
ressourcerne til den mængde af arbejde, læring og det udbytte, som bliver forventet, indfrier måske ikke gruppernes behov og de studerendes forventninger.
7. Konklusion
Med denne fokusgruppeundersøgelse har vi ønsket belyse de særlige forhold, som er gældende på netbaserede eller blended uddannelser og undersøge hvordan undervisere kan facilitere
studiegruppernes samarbejde.
7.1 De særlige forhold
Undersøgelsen viser at der på administrationsbacheloruddannelsen er særlige udfordringer i forhold til det fysisk og digitale møde, stuktur og forventningsafstemninger.
På socialrådgiveruddannelsen opleves der særlige udfordringer i forhold til at aftale fysiske og digitalt møder, forventningsafstemning og prioritering af studiet. Særligt prioritering af tid i studiegrupperne viste sig interessant, da grupperne håndterede denne udfordring meget forskelligt. Nogle studiegrupper mødes ofte og arbejder tæt sammen, hvormed de følger den måde uddannelsen er tilrettelagt, mens andre blot fordeler opgaverne imellem sig og mødes “én gang om måneden maks”.
7.2 Underviserens facilitering ved studiegruppesamarbejdet
På administrationsbacheloruddannelsen efterlyses mere facilitering, bedre planlægning og struktur samt feedback fra underviseren.
I forbindelse med interviewet med de studerende på socialrådgiveruddannelsen vil vi særligt fremhæve, at der blev efterlyst mere facilitering, tydeligere kriterier for gruppedannelse og gruppesamarbejde, samt at underviseren i højere grad faciliterer faglige diskussioner på holdet frem for gennemgå den opgivne litteratur. Udbyttet af faciliteringen er afhængig af et vedvarende samspil mellem studerende og facilitator/underviser, samt kontinuerlig fokus på
studiegruppesamarbejdet.
I det ovenstående ses en række fællestræk som karakteriserer begge delvist netbaserede uddannelser. Særligt finder vi efterlysningen af facilitering, understøttelsen i brugen af studiegruppe kontrakter og tydeligere struktur iøjnefaldende.
8. Anbefalinger
På baggrund af ovenstående gennemgang af interview, diskussion og konklusion vil vi i det følgende samle en række anbefalinger til UCL’s delvist netbaserede administrationsbachelor- og socialrådgiveruddannelse.
Indledningsvist vil vi anbefale at der strategisk arbejdes med at udvikle og prioritere
netuddannelserne. Mere konkret finder vi belæg for at sige, at der er behov for væsentlig mere facilitering af studiegruppearbejdet og tydeligere strukturer både for tilrettelæggelsen af
netuddannelserne og brugen af LMS mv. Vi finder det også anbefalingsværdigt, at uddannelserne ser på deres eksterne kommunikation, og at der tjekkes op på om det på alle
kommunikationskanaler fremgår klar, hvad der er for forventninger, uddannelserne har til deres studerende. Dette gælder såvel niveau og tid - at der er tale om fuldtidsstudier - samt
forventninger til de studerendes indbyrdes samarbejde. Vi tænker, det er problematisk, at nogle studiegrupper blot fordeler opgaverne imellem sig og mødes “én gang om måneden maks”, da noget så væsentligt som socialrådgiverens samarbejdskompetencer i givet fald kun trænes i begrænset omfang, hvorfor vi vil anbefale uddannelserne at sætte et stærkt fokus herpå.
I metodeafsnittet 6.1 beskrev vi, hvordan vi under interviewene oplevede, at respondenter havde rigtig meget på hjerte, hvor vi valgte at give rum til dette. Vi mener derfor, det er relevant at overveje, hvorvidt de studerende har tilpas rum for deres overvejelser og frustrationer.
I forbindelse med det ene interview beskrev en studerende endvidere, hvordan de I tilfælde af uklarheder eller forskellige forståelser af, hvad der forventes i en given opgave, havde løst
opgaven. De løste først opgaven individuelt, som de forstod den, for dernæst at samle bidragene i et Google dokument og derfra så samle én opgave ud fra de bedste afsnit i de allerede
udarbejdede opgaver. Dette kunne måske være en idé fremadrettet at anbefale de studerende denne tilgang, da den kan være lærerig. Vi kan dog være noget i tvivl om, hvorvidt der vil være opbakning fra alle studerende til denne tilgang, da den kan være væsentlig mere
ressourcekrævende for de studerende, end hvis de blot deler opgaverne imellem sig.
9. Referenceliste
Halkier, B. (2020) Fokusgrupper. I: S. Brinkmann og L. Tanggaard (red.). Kvalitative metoder - en grundbog (3. udg.) Hans Reitzels Forlag
Krogstrup, H.K. (2003) Nye veje i evaluering. Systime academic
Debel-Hansen, K., Bruvoll, M. og Walmod, G. (2021) Studiegruppe samarbejde på netbaserede uddannelser - et litteraturstudie (upubliceret)
10. Bilagsoversigt
Bilag A - Transskribering af administrationsbachelorfokusgruppeinterview Bilag B - Transskribering af socialrådgiverfokusgruppeinterview
Bilag A - Transskribering af administrationsbachelorfokusgruppeinterview
Dato: 6. oktober 2020 Tidspunkt: 11:30
Studerende: Administrationsbacheloruddannelsen Hold: E19 NET
Modul 5 og 6, 3. semester
Præsentation af projektet og projektdeltagere
Godette Walmod, Lektor i psykologi og Klaus Debel Hansen, Lektor i samfundsfag begge underviser på Socialrådgiveruddannelsen, Mads Jørgensen, Adjunkt på
Administrationsbacheloruddannelsen.
Transskribering
I hvilke sammenhæng har I oplevet, at jeres studiegruppe samarbejde har været velfungerende?
Hvad tror I det særligt skyldes at det er lykkes på netuddannelsen?
Troels - Det afhænger meget af opgaven. Det kan sagtens fungere digitalt. Og sådan ja jo når vi jo ringer sammen og jo mere konkret opgaven er. Jo mere ?pynt?? (3:30) jo mere der er behov for at man så mødes og ligesom afgrænse rammerne så bliver det svært at gøre…??? at vi ikke kan ses så ofte. Det fungerer ikke rigtig når vi ikke ses. Det gør det bare ikke. Øh hvis det er en meget stor åben opgave og af og hvad er det egentlig, hvis vi selv skal afgrænse det. så er der brug for at vi mødes, det er ikke nok at man ringer sammen og heller ikke man har kamera på et eller andet. Det fungerer rigtig godt i og med hvor opgaven er konkret og digital og når vi skal ses så er det en bunden opgave.
4.00; Bodil - Det er meget det samme som Troels sagde. Men også at man hurtigt får noget struktur på og forventningsafstemt og får sådan lidt idé om opgaven er stor eller lille eller hvor konkret den er så er kommunikation vigtig når man er netstuderende.
4.20 Klaus - Er det noget du tænker særligt ind i rammen i forbindelse med at I bliver præsenteret for opgaven at der skal I ramme det fysisk og kunne gøre det for at I bedre arbejde sammen med det hjemme er det noget - bare at få italesat at det er vigtigt at I kommer hjem og får det her gjort eller.
4.35 Bodil - Jeg tror at det sådan er generelt at det er noget der bliver italesat tidligt på uddannelsen. At det er en god idé lige så snart at man kommer i de der studiegrupper og få forventningsafstemt. Når man skal lave opgave.
4.51 Troels - Altså Jeg synes det er en fordel at vi alle sammen er klar over at det er en netbaseret uddannelse som vi går på. Og så har vi også forventninger dertil at vi også alle sammen har noget at se til når vi ikke er i skole, dem der har et fuldtidsjob eller et deltidsjob eller hvad ved jeg et barn. Så vi ved, at vi altid på forskellige tidspunkter, men så ved vi også godt at det skal lave til et bestemt tidspunkt. Så på den måde så fungerer det meget fint, men selvfølgelig så er der også forskel på hvordan man laver det digitale eller hvordan man laver det når man er på skolen. Det er fint nok at man kan mødes en gang imellem og altså sætte hovederne sammen og dele ens tanker med hinanden. Så ved man også når man kommer hjem hvad forventningsafstemningen er. - Ja, hm.
5.40 ?? - Ja altså det jeg synes har har fungeret for os alle nærmest, det er at faciliteringen har været inden over og givet os et fif om at vi skal lave denne her studiegruppe kontakt og den synes jeg vi alle har været gode til og og hive op, hvis der skulle være et eller andet. Skulle der være konflikt eller det ene eller andet eller misforståelser. Så var det Hanne vi kunne tage over til og hvad hedder det, og involvere. For lige at tage en dialog med den ene eller anden. Ellers så synes jeg alt i alt som de andre piger også siger, så er vi alle sammen indforstået med hvad en netbaseret uddannelse kræver af os øh fagligt og tidsmæssigt. Vi er alle sammen indforstået med at vi er her ikke eller det er meget lidt vi er her og men øh vi skal også kunne få det til at fungere at det at mødes når vi føler at vi som gruppe har brug for at mødes om den her opgave, for at drøfte noget
udfordring det var corona-tiden hvor vi lige op til eksamen, hvor vi ik kunne ses. Og der kunne jeg godt se, at hvis vi skulle lykkes med opgaven og skulle drøfte nogle ting, så skulle vi gøre det telefonisk. Der kunne vi godt se, at der var mange misforståelser (7.00) Blandt andet det der med, hvor peger du, hvor er du kigger hen og hvor står det hen og alt sådan noget. Men hvis vi sidder sammen i et fysisk lokale, så er det meget lettere at navigere i det. Og øh vi forstår hvad det er vi snakker om.
7.16 Det med at føle sig udfordret, det har jeg med som spørgsmål senere, jeg vil gerne holde fast i, det gør ikke noget, du er ved at relatere det ind til noget konkret du har gang i. I runden her vil jeg gerne holde fast i, Hvornår har I oplevet det fungerer godt og hvad var der bag der særlig gjorde det? Hvad I tænker det skyldes?
7.39 Jane Hansen- Ja det var egentlig det Lajla var inde på med studiegruppe kontrakt. Jeg tror egentlig ikke der er ret mange af os der har brugt dem. Men det vi fra starten af har sat os ned, kigget hinanden i øjnene og forventningsafstemt og lavet den her kontrakt sammen. At det har bundet os sammen på en eller anden måde og man har en forpligtelse til hinanden. Og det tror jeg. I de grupper jeg har været i, har gjort at det egentlig har fungeret så godt som det har, uden at vi har skullet bruge kontrakten, men det har bare ligget i baghovedet alligevel. Og det blev vi jo præsenteret ret tidligt for i uddannelsen, da grupperne blev dannet, at vi skulle lave de her kontrakter. Og det tror jeg har været meget godt givet ud.
8.23 Mads- Er der nogle elementer i gruppe kontrakten som du synes er gode for jeres øh…
8.30 Der har været en afstemning. Vi har i hvert tilfælde fået skrevet ned, hvad møde sekvensen var. Altså hvor ofte vi skulle det. så der ikke var nogen der kunne komme og sige, jamen det jeg.
Jeg var ikke klar over at vi skulle mødes hver anden fredag eller hver tirsdag eller hvad det nu kunne være. Og der er bare, man kan jo pege tilbage og sige, det står jo lige her, hvis det er. Så har der været enighed om møde frekvensen. SÅ har man vidst det.
9.04 Pelle - Nej der var ikke noget alligevel.
9.04 ??? - Det var det der med studiegruppe kontrakt. Det er selvfølgelig fordi vi har haft de der retningslinjer og det. Hvis du ikke er med i opgaven og deltager og sådan noget der, så får du en
advarsel. Så man har retningslinjer man kan gå efter som gruppe. Det tror jeg er ret godt. I hvert tilfælde for vores gruppe var det.
9.29. Der har jeg brug for lidt forklaring. Der har I nogle klare retningslinjer. Altså som studiets sætter?
9.36; ??
9.47 OK
9.50 ?? - Det var bare det med altså det med forventningsafstemning, det med mere at, hvad forventer vi af hinanden, hvad er det, hvor meget energi vil vi lægge i det er her, hvor meget tid vil vi lægge i det her. øh. og Jeg føler at den her studiegruppe kontrakt har været med til sådan at fortælle hvor er Nicolajs grænser, hvor mine grænser, hvor er de andres grænser. Så det er sort på hvidt, så ved vi, selvom vi ikke kender hinanden så godt dengang, og vi ikke mødtes så ofte, så har den her studiegruppe kontrakt været med til nærmest og fortælle hinanden, hvor hinandens grænser er. Og øh, det er studiet det handler om og det her vi skal fokusere på. så blandt andet ved at strikke den her studiegruppe kontrakt sammen, så har vi på en eller anden måde fået en fornemmelse af, hvad er det for en type Nicolaj er, altså hvordan er jeg og det samme med de andre.
10.50 Jeg har lidt en forforståelse der siger at I var i nogle studiegrupper op til sommerferien og så har I valgt nogle andre her efter sommer. Hvis I har det, så tænker jeg, har I så kunnet holde fast i de ligesom gælder jeres studiegruppe kontrakter eller er det noget - det har jeg en oplevelse af at det kan godt komme til at hænge i noget, det var noget vi lærte nede på 1.
semester og så får man det ikke gjort længere. Det er noget I oplever holder ved og er det i givet fald noget I selv står for eller er det noget underviser har faciliteret en ramme til fortsat?
11.29 Pelle- Altså da vi startede på uddannelsen, da fik vi selv lov til at bestemme vores
studiegrupper øh og så havde vi så selv lavet vores grupper, hvor vi efterfølgende får at vide at på kort tid, at vi skal arbejde sammen på tværs øh altså hele klassen. VI bliver fordelt ud på nogle faste grupper og så må vi prøve med dem. og så må vi se om det lykkes. Og så er der nogle der bliver bundet til gruppen og andre de finder ud af, at dem skal de ikke arbejde sammen med eller dem kan man godt arbejde sammen med og fortsætte videre i studiet. Og hvor vi så ved at vi skal
lave studiegruppe kontrakter, hvor vi så øh skal fortsætte med den gruppe. Hvor vi så finder ud af at vi skal lave ændringer i grupperne, så efter at semesteret er slut. Man lær hinanden for hvert modul man er sammen, så lær man hinanden på en anden måde - selvom det er de samme personer.
12.32; Malthe - Jeg husker ikke introen til 1. semester på en lidt anden måde. Nemlig at vi var sat i studiegrupperne da vi startede, det vil sige, hvor det var uddannelsen der havde lavet
studiegrupperne for os. Og så fik vi præsenteret den ramme der hed en studiegruppe kontrakt med nogle, nu må i korrigere mig, med nogle forudfyldte som vi så kunne vælge iblandt. Var det ikke sådan? En skabelon blev der hvisket. Ja. Og den udfyldte vi så og arbejdede efter den og da vi så i 2. semester selv skulle vælge vores studiegrupper. Så tror jeg, i hvert tilfælde der hvor jeg var, tog vi afsæt i den gamle kontrakt. Hvad for noget havde været rigtig rigtig godt og hvad for noget af det ville vi så tage med videre. Ja. Så det er vel sådan set en studiegruppe kontrakt, er det vi nævner.
13.27; ?? - Jeg mindes at vi blev inddelt i studiegrupper efter at vi havde udfyldt spørgeskemaet fra faciliterings teamet, dem der underviser i facilitering. Der skulle vi udfylde et spørgeskema og så sammensatte de os ud fra det.
13.39 - Ja det er rigtigt.
13.40 Mener jeg
13.41 (Herrestemme) Der var også en studiegruppe lige inden. Til sådan en lille opgave.
13.46 Det var bare sådan en tælle. Hvor de talte os. For der var vi ikke sammen.
13.51 Det var dem vi sad ved bord med.
13.54 Det skal nok passe.
13.58 Hvor langt er I på studiet lige nu?
14.00 3. Semester.
Troels - Noget af det her online studiegruppe kontrakter, det er rigtigt at de tager afsæt i det der virker. Altså en kontrakt virker ikke med mindre der er en konsekvens. Og det er også det der kan
blive hurdlen. 14.24. Man kan ikke se en konsekvens, når man starter, når man ikke kender hinanden. Der er en grund til at vi er hele holdet nu næsten. At der ikke er flere det er fordi, dem der ligesom ikke var en del af fællesskabet eller ligesom levede op til sine forventninger. Du kan ikke sætte din lid til, aftaler som man lavet i kontrakten, hvis de ikke overholder dem kan man ikke være en del af det her. Du kan ikke se konsekvensen. Du må ikke være med i gruppen. De skal være med i en gruppe. Altså, jamen jeg ved ikke om det giver mening. At det kan vi ikke gøre og det er også der, det vi har fundet ud af, hvis man ikke selv har forventninger om at være med i det her. Og bidrage til at lave en opgave og lave sine ting. Så hører man ikke med, så falder man fra holdet i stedet for. Skolen har sagt man skal være i en gruppe. Man bliver kastet i en gruppe, hvis man ikke finder en selv. Så på den måde kan man ikke sige at det er en kontrakt. Det bliver lidt rodet, men kontrakten er ikke omdrejningspunktet, det er forventningen der er det. Det tror jeg nok er det jeg vil frem til.
15.25 Jesper - Men øh, jeg tror også at en af de ting der har gjort vores grupper til at spille rimeligt godt sammen og det hele faktisk går rigtig godt, er at vi er et hold. Det er faktisk os der er tilbage, alle dem der er tilbage sidder her i dag, det er nogle der gerne vil studiet. Og det er nogle der gerne vil uddannelsen og nogle der gerne vil gøre det færdigt. Og dermed få nogle gode resultater ud af det. Så øh selve forventningen til studiet tror jeg vi alle sammen har - vi har sådan store forventninger til at vi alle sammen skal komme igennem på en rigtig god måde. Og det gør det egentlig bare meget nemmere og og arbejde sammen i de forskellige studiegrupper. Vi har en fællesnævner for ens studie. OG holdet har jo en vis livserfaring, så vi er jo ikke direkte fra gymnasiet af. Det er så så Malthe hun gav… Så på den måde, så er vi jo nok et lidt mere modent nethold i forhold til andre hold. Og at vi er voksne mennesker der kan få det til at fungere på den gode måde.
16.54 - Er det ved at være denne runde. Så tror jeg mit næste spørgsmål det går lidt på. Vi nævnte indledningsvist at der var når det var særlige, når det var bestemte aktiviteter. Når det var åbne bliver det altid mere udfordrende end når det var mere konkret, så var det at det var lettere til at navigere i. Der med de konkrete opgaver. Er der nogle særlig bestemte aktiviteter, at de mere konkrete, at i den sammenhæng, der fungere det rigtig godt?
17.45 Troels - Jamen det er konkret, når opgaven er konkret, hvis de siger hvad vi skal lave. Det er også smart. Der er også nemt på den ene eller anden måde men det er ofte sjovere at lave noget der ikke er så konkret. Så jeg tror det. Jeg har i hvert tilfælde haft svært ved at finde balancen, hvis nu de også underviseren siger, I skal lave det her, find ud af hvordan I gør, det kan godt være lidt svært, fordi vi ikke har det her fremmøde. Vi når ikke rigtig at ha den her ping pong. Vi har ikke rigtig remedierne til, man får ikke rigtig den her fri tankegang til at finde ud af hvordan vi skal gribe det her an. Man går hjem og sætter sig i sin bobbel og så er man der og så skal man ligesom prøve at finde en anden bobbel et eller andet sted. Det er ens gruppe, den kan være lidt svær at komme ind i. Og så bliver det sådan lidt rodet på en eller anden måde. Så det er rigtig. Det fungerer når man får nogle konkrete retningslinjer i hvert tilfælde. Så jeg tror jo mere konkrete underviserne bliver, de kan også godt være konkrete i at give os små åbne opgaver, men siger præcis: I skal lige gøre det på den her måde - altså I skal gøre det her og det her, men find selv ud af hvordan.
Ligesom at de kan give os nogle klare retningslinjer. Det kan godt svinge nogle gange.
18.53 Så der er noget med opgavefordelingen og komme hele vejen rundt.
19.07 Malthe - Jeg har efterfølgende tænkt på. Noget af det der er godt i forhold til at få lavet nogle gode studiegrupper er også, hvis man fra undervisernes side bygger opgaven op med en vis progression. Og det er meget i forlængelse af det Troels siger. Øh hvis den første opgave man skal løse som helt ny gruppe har meget vide rammer og vi skal have tusind ting på plads. Jeg tror der er meget andet vi skal navigere i. Vi skal have gruppen til at virke. Men hvis det er man starter grupperne op med nogle mindre opgaver, så kan det godt være vi skal aflevere nogle lidt
hyppigere, men det at starte med en lidt mindre der så bliver større og større, så vi også får lært og arbejde sammen som gruppe. i stedet for vi bliver kastet ud i en (opgave) som tager mega lang tid.
20.02 Klaus konstaterer at de nikker bekræftende hele vejen rundt. Nu tænker jeg, at vi går videre med anden del. I hvilke sammenhænge har I oplevet at studiegruppearbejdet har været særlig udfordret? Hænger det sammen med de her opgaver eller er der andre ting? Med det konkrete i opgaven. Hvad er det der særligt udfordrer jer?
20.35 Jesper Altså jeg tror egentlig, jeg kan snakke ud fra mit synspunkt I forhold til jeg arbejder
møder man har med studiegruppen i god tid. Og ellers kan det gå ud over ens arbejde. Jeg er heldigvis sådan en der kan komme ud af mit arbejde og så kan jeg sidde lave sådan noget studiearbejde. Jeg tænker, men det er måske en af dem. En af dem der er i fuldtidsarbejde eller har noget hyppigt arbejde ved siden af, det med at få det koblet ind, sådan at man kan mødes fysisk. Fordi det er også det vi helst gerne vil ik? Og sidde og lave arbejde. Så der har måske været en udfordring. Det var måske en af mine udfordringer, det helt at få det til at passe i forhold til arbejde, familie, studie ik. Fordi vi egentlig gerne vil mødes fysisk og det er det vi prioriterer. At vi skal gøre i stedet for online, så det er ligesom selve det at planlægge.
(Nikolaj) Må jeg lige få spørgsmålet igen?
I hvilke sammenhænge oplever I studiesamarbejdet særligt bliver udfordret?
22.08 Det var ikke det jeg svarede på.
Det er helt ok.
(Grin)
Benny - øm, I forhold til hvordan vi bliver udfordret og hvordan Malthe lige forklarede, hvad der kunne være smart. Når vi er lige startet på studiet og målet for opgaverne. Der startede vi sådan som jeg huskede det, med en meget meget stor opgave. Som blev nærmest lagt i efterårsferien og hvor vi i hvert tilfælde i vores gruppe havde øh nogle drøftelser i forhold til, hvor lang tid man skulle bruge på denne her enorme opgave. Og der var så nogle der syntes, det kunne vi klare med venstre hånd og så andre der sagde det kan vi ikke osv. Og der må jeg sige, der fik så lige mærket lidt på hinanden, hvor grænserne gik. Og alt endte jo godt. Men altså du kan sige, det var faktisk ret voldsomt.
Og var da en del af det, set i bakspejlet, skulle opgaven have været tidsestimeret fra underviser?
Ville det have hjulpet hvis underviser havde skrevet, vi forventer I bruger 20 timer på denne her opgave? Ville det være noget der ville være relevant eller er det?
23.33 Både og fordi at selve opgaven den den. Det var egentligt faktisk en lidt sjov oplevelse med den opgave. OG det var sådan en der blev foldet lidt ud efterhånden som vi fik svaret på den ik.
Og vi fik bare sådan en wow-oplevelse, hver gang vi foldede et ark ud. Og det var, den var stor øh.
Og jeg tror ikke at 20 timer det havde forslået, selvom du havde været den dygtigste elev i klassen.
Det tror jeg simpelthen ikke. Det var bare min mening.
24.08 - Troels - Det bliver udfordrende når man ikke er helt enig om hvornår man skal lave tingene.
Øh, Jo vi er netbaseret, men det er stadig et fuldtidsstudie, så der er stadig også nogle ting der skal laves. Jeg anser det som en fordel at jeg ikke nødvendigvis altid skal lave det fra 8 til fire. Øh Hver dag fra 8 til fire men at man måske har en, kan sidde en aften, og så er det klart dagen efter fra 8 til fire. Jeg behøver måske ikke møde på skolen, men jeg, i mit hoved går jeg stadig i skole fra 8 til fire hver dag. Så hvis der lige pludselig kommer en opgave ind fra højre af, for nu har man jo lige planlagt de næste tre uger med sin studiegruppe og liv. Og hvis man har nogle ting ved siden af og alt muligt. Og så kommer det lige pludselig og skal have med. Eller vi havde fået en forkert
fortolkning af en opgave eller så vi skal nogle helt andre ting. Så det bliver udfordrende når der kommer ustabilitet.
(Mads) Så forventningsafstemning er ikke kun internt i studiegruppen men det er ligeså meget med underviseren og underviserne og undervisningsforløbet. (Klaus) Dvs det der overblik over opgaver der kommer i samarbejde osv. Det vil jeg tolke ind i.
25.46 Troels - Ja altså Det ligger der egentlig, så vi kan gå ind og se der ligger undervisning der og der. De er blevet bedre og bedre til det altså fremadrettet. At vi skal læse det til den lære. Jeg ved allerede nu hvad jeg skal læse til om en måned. Men sådan er det jo på alle skoler, det vil jeg mene det burde være. Man burde, 14 dage før vi skal starte, første undervisningsgang burde vi vide hvad vi skal hele vejen igennem. Og det er ikke kun med hvad vi skal læse, men også som du sagde netop med, jeg skal bruge 20 timer på den her evalueringsopgave der ligger på tre måneder, så man ligesom også kan planlægge det ind. Og så må man så sætte sig med sin gruppe, hvordan kan vi så fordele de her 20 timer på de her tre uger eller et eller andet, så man ligesom ved omfanget på forhånd.
26.25 (Mads) Så tidsestimat ligesom varede... så underviseren ligesom skal eksplicitere det i forhold til grupperne.
26.31 Jeg tror det kunne være sjovt at afprøve. Ja.
26.37 (Klaus) En ting jeg noterede tidligt. Var også at der i høj grad blev nævnt det med at mødes fysisk. Det nævnte du før - Hvor det klinger lidt spøjst i forhold til at det er en netbaseret
undersøgelse og i forhold til at det er en netbaseret uddannelse, det er en netbaseret
undersøgelse vi har. Og så er det er de fysiske ting I griber fat i. Tænker jeg, og det kan være at det er det der er behovet, det skal vi slet ikke - Jeg vil gerne udfordre lidt... Er det der det er eller hvad skal der til for at få tingene til at fungere?
27.27 Pelle - Altså udfordringen kan være opstået, fordi vi er så forskellige. Vi har så forskellige forståelser for hvad underviseren taler om om opgaven. Fordi når vi så går hjem kan vi være i tvivl om, om det projekt vi er startet op på nu, er det vi skal til eksamen i eller om vi skal have et nyt projekt. Og det kan så være et taleemne imellem os. Men med hensyn til det spørgsmål du stiller til sidst, hvordan vi kan mødes fysisk, synes jeg også vi er meget forskellige på det punkt. Fordi jeg var indforstået med, at når jeg gik på den netbaserede uddannelse så var det ikke fordi jeg var netbaseret, så var det ikke fordi jeg havde det store behov for at mødes fysisk, for så havde jeg jo valgt den anden. Men også fordi jeg har mange ting ved siden af, så fungerede det her godt for mig. Og hvis det er at der kan arbejdes fra 8-16, så i mit hoved kan der arbejdes fra efter
aftensmad til kl. 12 måske, altså midnat. Fordi det måske fungerer bedre for mig. Og sådan kan vi jo være forskellige. Og så er det jo bare vigtigt at vi kan få det til at hænge sammen og så sige, hvad er det der skal laves til i morgen. hm. Og så måske kunne snakke sammen når der er behov for det. Men vi burde jo bare være gode selvstændige øhm og få lavet det aftalte på aftalt tidspunkt.
28.40 Troels Hansen - Ja. Jeg havde egentlig noget inden. Et tillægsspørgsmål Men det har den anden Troels egentlig svaret på. Det var egentlig noget ala det samme, men for at svare på det seneste spørgsmål. øh Uden at min studiegruppe har vendt den. Men jeg oplever ikke at vi er så udfordret. (mumlen). Jeg oplever ikke at vi er så udfordret på det ikke at har kunnet mødes fysisk, fordi vi har været så gode til at tage dialogen på telefon møde. Der har været messenger eller det er messenger vi bruger. Jeg tænker, det der udfordrer os, selvfølgelig vil vi gerne se hinanden, men det der udfordrer os kan måske være, at man mangler et værktøj som studiegruppe. Ligesom zoom. At have fået adgang til og undervisning i, hvordan vi kunne bruge det. Vi mærkede det især da vi blev lukket ned pga corona. At vi manglede et værktøj til at kunne sidde og dele dokumentet
hinanden og dele på samme måde. Hvor zoom har nogle andre måder og muligheder. Og det tror jeg, hvis man ikke skal mødes fysisk eller begrænset i det. Så vil det være en kæmpe hjælp som studiegruppe, at man blev introduceret for et værktøj. øhm som man kunne have tilgængeligt og bruge, uden at man skal ud at købe sig til det eller ??? Jeg tror det der begrænser os studerende.
Man går ikke bare selv ud og køber sig adgang til det.
30.16 (Mads) Et opklarende spørgsmål… Ved I godt at I har adgang til zoom gratis igennem UCL, at I allerede har en konto?
30.30 - Ja det har jeg fundet ud af efterfølgende ja.
30.31 - Men det er den her igen. Hvis man ikke er klar over det… får det fortalt. Ja. Men jeg ved det nu, ja.
30.42 - (Klaus) Zoom og google meet… Der er vi som underviser også først blevet klædt
hensigtsmæssigt på til det. Man kan ikke sige klædt hensigtsmæssigt på. Vi blev sparket ud i en situation, hvor vi bare skulle lykkes med at lave undervisning i en form vi aldrig havde prøvet før.
31.00 - Må jeg komme med en sidste kommentar til det. Set i bagklogskabens lys, havde det været rart. Tilbage lige da vi blev lukket ned, havde fået en reminder på, nu skal ikke frygte, der er det her værktøj i kan bruge øh at man havde fået en håndsrækning på det i hvert tilfælde. Det tror jeg havde fjernet mange spekulationer og udfordringer, på det at mødes fysisk.
31.28 Janek? - Det på det her med at det var rart mødes fysisk, øh, det var egentlig med henblik på at vi er netbaseret hold. Og at ca. 80% er netbaseret, hvor vi er sammen. Og når vi så endelig er sammen, så er det også der hvor vi er mest effektive, ik. At man ikke kan være effektiv online, men det at man hele tiden kan sidde ved siden af hinanden og ping pong og få det bedste resultat i forhold til den opgave man skal løse. Og godt nok, så bor vi i Odense, så det er meget nemt for os, på nær Niclas som pendler frem og tilbage en gang imellem. (Der grines) Men ellers så så så gav det god mening en gang imellem at mødes, efter undervisningen og sidde sammen en time eller to. Når man på forhånd har aftalt en bestemt dag vi skal mødes. Så man sidder ud og arbejder på de her arbejdsopgaver, de her afleveringer, som vi har fået for øh på den mest effektive måde. Det
er det jeg mener med, at det er fedt at vi mødes fysisk. At 85% er online og ??? (mumlen) og alt mulig andet.
32.40 Niclas - Ja. For mig er det sådan at jeg som udgangspunkt ikke har noget problem med, at undervisningen den er øh online. Men jeg har brug for at sidde og arbejde med nogle fysisk, fordi det gør det meget nemmere for mig. øhm Ja.
33.08 (Mads) Jeg kunne godt tænke mig at spørge, vil du have at det er bedst at I afstemmer når det er sammen med gruppen eller kunne du godt tænke dig det blev afstemt efter opgaver eller undervisere.
33.21 Niclas - Om vi skal mødes fysisk?
Ja
33.22 Niclas- Det synes jeg afhænger af gruppen. Det er klart.
33.36 Rikke - Jeg er sammen med en af dem der bor lidt langt væk, så det foregår kun online og det fungerer fint. Hun er her desværre ikke i dag. Men det fungerer fint, nu hvor jeg er sammen med Mette. Og hun har hendes børn gående hjemme, så hendes skal også foregå online. Det var ikke det store problem. Jeg kan godt lide at mødes fysisk også. Men nu prøvede jeg det så online hele tiden og det var ikke sådan den store udfordring, fordi vi havde sådan ligesom fået hver vores rolle til hvordan vi gjorde tingene. Altså, Mette hun var god til at skrive og snakke samtidig med, Bettina var god til at slå tingene hurtigt op og jeg var god til lidt af det hele og finde tingene og sende det videre. (Der mumles og skramles)
34.34 (Mads) Så I kan mødes første dag og så behøver I ikke at mødes igen ud over i det virtuelle?
34.39 Rikke - Altså jeg har ikke tænkt på Bettina i en måned 1 ½ nu, så…
Der mener du fysisk eller virtuelt.
34.47 Ja der mener jeg virtuelt, Jeg har kun snakket med dem over telefon.
34.53 Anne - Øhm Jeg kom med det der eksempel med corona. Du brugte et program. Fordi jeg blev på et tidspunkt mega frustreret over at jeg ikke kunne vise ham hvad jeg mente, og han
kunne ikke vise mig hvad han mente og alt sådan noget der. Så det endte med at vi sendte utallige mange dokumenter til hinanden, af det samme dokument, hvor vi markerer og så sende igen og så markere igen. Men du brugte, han brugte et program hvor han kunne komme ind på min skærm eller kunne dele min skærm. (grin mumlen) Jeg kunne dele min skærm, var det sådan? Ja. Han kunne se det jeg markerede for ham, så kunne han se hvor det var jeg mente øhm med hensyn til misforståelser, men hensyn til at lave opgaven virtuelt. Med hensyn til at mødes fysisk altså studiegrupper, og det der med at vi næsten alle sammen snakker om at mødes fysisk. Øh altså det gør bare en helt anden ting når det er vi drøfter tingene med studiegruppen. På grund af
manglende. Nogle gange manglende information fra underviserne af. Så har der været nogle ting eller nogle ting som er blevet misforstået, for mit vedkommende i hvert tilfælde. Øh Hvor jeg har haft behov for at kigge dem i øjnene og sige, jeg har altså forstået det sådan og sådan. Er det korrekt. Hvordan er I forstået det. Så er det sådan at det går op for mig og også for dem, at vi er kommet frem til at det er sådan det skal løses. Havde jeg skullet sidde med det og drøfte det med dem via telefon mon ikke det kan fungere, men det er bare også noget helt andet, når vi sidder i studiegrupper og snakker face to face om tingene. Specielt når vi kan fornemme at der er misforståelser med hensyn til en opgave eller et eller andet.
36.46 (Mads) Opklarende spørgsmål. Hvordan vil, løser I det så, når der er tale om de her misforståelser?
36.50 Anne - Vi øh hver for sig. Altså John han forklarer, hvad han har forstået f.eks. ved opgaven og Niclas forklarer hans tanker og jeg forklarer også hvad det er jeg har forstået eller hvad er budskabet med den her opgave er eller hvordan skal vi gribe det her an. HVer kommer med sit bud. Og så sidder vi også og summer over det alle tre og har en dialog omkring, jamen det er faktisk ??Jesper der er kommet med det bedste bud, eller det er Niclas eller det er faktisk mig der har det bedste svar for eksempel. Nogle gange så laver vi også opgaverne enkeltvis og så hvis vi har travlt og ikke kan mødes og det skal blive noget telefonisk. Så deler vi hver vores besvarelse ind på Goggle drev. Så læser jeg Niclas og Jespers og de læser min og omvendt. Og så diskuterer og eller har en dialog omkring, hvem har besvarer det her spørgsmål bedst. Øh Hvem har givet den bedste forklaring for eksempel. øh NOgle gange så oplever vi, at okay vi tager lige et afsnit af Jesper og lidt af mit og lidt af Niclass og så kobler det sammen, strikker det sammen. Så på den
desorienteret??), så er det det som jeg forklarede, det er at vi fortæller vores synspunkter. Hvad der bedst giver mening. Det er det vi går ud fra. Og hvis vi virkelig er i tvivl, så spørger eller skriver vi til underviser.
38.21 Malthe - Det er egentlig i forlængelse af det Anne siger. Det var også noget af det vi i vores gruppe evaluerede på, hvis vi tager landet lukket ned og landet lukket op. Med hensyn til hvordan vi arbejdede i grupperne. At det vi havde rigtig meget ud af i vores gruppe, når vi mødtes, det var at kunne se og aflæse hinanden kropssprog, mimik, øjne når der blev stillet et spørgsmål. Og det betød at når vi var sammen under corona, jamen det var præcis som Anne beskriver - tre bud på hvordan en opgave kunne løses, ind i et dokument med det, hvem har det bedste. Ikke så meget dialog, fordi vi ikke kunne læse og fornemme hinanden.
39.24 (Mads)... Er der nogen der har noget at tilføje. Jeg tror vi har været rækken igennem.
39.27 (Klaus) Jeg kommer til at gentage lidt nu, noget vi har været lidt omkring, men jeg kunne godt tænke mig, at vi ligesom kommer - være sikker på der ikke mangler noget. Jeg kan se allerede inden jeg har stillet spørgsmålet er nogle der markerer...
39.40 (Iben) Ja tak. Da der blev sagt noget om corona, så sagde du, at du ville kommer tilbage til det lidt senere. Men jeg troede det var et spørgsmål for sig selv, hvor du ville spørge, hvordan det er gået under corona-tiden? Men det kan jeg så forklare nu. Jeg synes faktisk, at det under corona- tiden er gået rigtig godt med de online undervisningsprogram. Øh fordi vi jo er trænet i at skulle læse det op selv. at tage noter undervejs i læsningen. Så for mig har det fungeret rigtig fint. Og jeg kunne sådan set også godt have undladt øh undervisningstimerne delvist, øhm. Fordi det primært var den viden jeg fik fra bøgerne, der hjalp mig til eksamen. Og selvfølgelig ville man gerne have haft de der spørgetimer, som vi også har fået, som har hjulpet til eksamen med hensyn til hvordan det var bygget op og hvordan det skulle foregå og sådan. Men udover det, så synes jeg det har været bøgerne, der har hjulpet mig igennem.
40.44 (Klaus) Jeg var ved at tage fat i. Er der nogle aktivitetstyper? Og hvilke typer? I fik sagt det med de konkrete opgaver, det har vi været lidt omkring, men er der andet ind i med at sige, når I siger, der fremmer jeres samarbejde? Eller der andet? Det konkrete, det ukonkrete, der
kortslutter samarbejdet? Det er for at gå ind på boldbanen med at sige, her er vi på et område,
