• Ingen resultater fundet

Hvordan skal Finn score, når han skal konkurrere med Emil?

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Hvordan skal Finn score, når han skal konkurrere med Emil?"

Copied!
4
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Hvordan skal Finn score, når han skal konkurrere med Emil?

1

Af Finn Janning, Information , 7/2-2015 2

3

Jeg hedder Finn. Finn har gjort mig hjemløs og klodset. Som et tungt 4

egetræsmøbel, der ikke passer ind, men ingen alligevel nænner at smide ud.

5

Skulle jeg score i min ungdom, var jeg nødt til at kalde mig Emil 6

7

»Finn, er du vågen,« siger min mor på den måde, som får mig til at føle mig som 8

én Finn, men ikke som Finn.

9

»Finn,« gentager hun. Igen på den måde, der gør det tydeligt, at jeg er al for ung 10

til mit navn. Det er ikke længere på mode. Finn er en efternøler. Retro på en 11

direkte ufed måde. En måde, der ikke holder her i 2003, hvor mit ungdomsliv 12

skulle være på sit højdepunkt. Det har noget at gøre med min mors begejstring 13

for genbrug. Det er hendes fortjeneste. Der er intet hastværk i mit navn.

14

I et kort øjeblik, mens mine øjne stadigvæk er lukkede bag solbrillernes mørke 15

glas, ser jeg mig selv igennem hendes øjne. Tilhører jeg en anden tid? Det er ikke 16

første gang, at jeg føler mig placeret et sted, hvor tiden ikke tæller. I et 17

randområde af noget uhåndgribeligt. Det er, som om mit navn ikke kan finde ro 18

på grund af denne manglende fornemmelse af tiden, der bare flyder. Finn har 19

gjort mig hjemløs og klodset. Som et tungt egetræsmøbel, der ikke passer ind, 20

men ingen alligevel nænner at smide ud.

21

Finn er et stykke arvegods.

22

Outsideren. Det lyder sikkert cool, men jeg har aldrig følt mig sådan: cool.

23

Min mor sagde engang, at de valgte det navn, fordi min far havde en god ven, der 24

hed Finn. De ser ham ikke mere. Jeg har aldrig mødt denne Finn. For mig er den 25

oprindelige Finn ren fiktion. En anden gang sagde min mor, at det var på grund af 26

Mark Twains roman Huckleberry Finn. Jeg har aldrig set bogen på reolerne 27

derhjemme, men jeg har læst den. Jeg kunne sagtens forstå drengens trang til at 28

stikke af. Forsvinde. Blive væk. Det ligger og ulmer i navnet. Det er nærmest 29

nomadisk. Hver gang jeg siger mit navn, kan jeg mærke, at jorden forsvinder 30

under mine fødder. Jeg oplever det tit. Den anden dag købte jeg en ny 31

mobiltelefon, og her gentog ekspedienten tre gange spørgsmålet: »Dit navn er 32

Finn? Dit navn er Finn? Dit navn er Finn, med et eller to n’er?«

33

(2)

Døve idiot, tænkte jeg. Jeg følte, han forsøgte at fortælle mig noget; noget 1

omkring, hvor fedt det er ikke at hedde Finn. Selv hed han Danny et eller andet.

2

Det havde han ingen problemer med.

3

Er du døv, Danny et eller andet?

4

Find fem fejl for Finn, tænkte jeg. Finn fandt fidusen, fordi Finn finder frem. Jeg 5

har lavet mange af sådanne sørgelige remser. Alligevel er det svært for alvor at 6

gøre grin med sig selv. Især med sit navn. Det er som at have en kugle om foden.

7

Det følger med én.

8 9

Er du måske 50?

10

Jeg sidder ved siden af min mor, som har hentet mig på Frederikssund Station.

11

Selv om strækningen er kort, falder jeg hen i bilen. Jeg var i byen i går. Kom sent i 12

seng. Jeg var på diskotek. Sikkert Rust eller Vega. Her talte jeg med en pige, som 13

jeg egentlig ret godt kunne lide, indtil hun sagde: »Det er løgn, hvad hedder du 14

rigtigt?«

15

Jeg gentog: »Jeg hedder Finn.«

16

Og hun sagde: »Er du seriøs? Ingen hedder sgu da Finn i din alder.«

17

»Nej,« svarede jeg forsonende. »Det var naturligvis en joke,« sagde jeg. »Rent 18

faktisk hedder jeg Emil.«

19

»Tænkte det nok,« svarede hun, og sagde: »Du ligner heller ikke en Finn.«

20

Hvordan ser en rigtig Finn ud? tænkte jeg. Jeg turde ikke engang spørge hende.

21

Hendes svar ville bare gøre det hele endnu mere smerteligt.

22

»Det gav ingen mening, at du skulle hedde Finn,« sagde hun og slog mig på låret.

23

»Er du måske 50?«

24

»Nej, 29 år,« svarede jeg.

25

Det irriterede mig lidt, at hun havde behov for at tilføje det sidste: Finn = ingen 26

mening. Finn er meningsløs. Så læs dog Mark Twains roman, skulle jeg have sagt.

27

Nej, jeg er 29 år, gentog jeg i stedet for.

28

Trekant med Emil 29

Resten af aftenen gennemførte jeg som Emil. Jeg tog med hende hjem, hvor vi 30

havde sex i hendes store seng. Uden at prale, så sagde hun et par gange: »Åh 31

Emil.«

32

(3)

Andre ville nok være blevet en smule fornærmede, men jeg fortsatte Emils 1

arbejde. Grundigt, som skulle jeg leve op til Emils standarder. Den følgende 2

morgen sagde hun:

3

»Ringer du til mig Emil?«

4

»Ja, selvfølgelig,« svarede jeg.

5

Ja? Hvem? Emil eller Finn?

6

Mens jeg cyklede hjem for at tage et hurtigt bad, tænkte jeg over mit navn. Hun 7

sagde, at Finn ikke gav nogen mening. Det refererede i hendes verden ikke til 8

mig, men til en eller anden, som hun ikke kunne forestille sig at have sex med to 9

gange – og så uden kondom. Ville hun have slikket Finn? Så hellere en Emil.

10

»Åh Emil, jeg tror, vi kan blive lykkelige sammen,« havde hun sagt. Selvfølgelig 11

var hun småberuset, men hun ville gerne have, at Emil ringede til hende. Og de 12

kunne sikkert blive lykkelige sammen. Men jeg kunne ikke få mig selv til at ringe.

13

Hvad fanden skulle jeg sige? »Hej, det er Emil. Tak for i går. Nu skal du høre. Mit 14

navn er ikke Emil. Det er Finn. Jeg hedder Finn.« Det ville slet ikke give nogen 15

mening. »Det er løgn,« ville hun sige. Hun ville føle sig røvrendt. Totalbollet af en 16

fremmed mand.

17

Emil, den skiderik 18

Sandheden er dog, at Finn ville have ringet. Det er jeg sikker på. Han er trofast.

19

»Jeg er vågen,« svarer jeg.

20

»Har du købt gave til far,« spørger min mor.

21

»Ja, den bog, han ønskede sig.«

22

»Det bliver han glad for.«

23

Da hun drejer ind ad den lille vej, hvor de bor, spørger jeg hende: »Mor, hvorfor 24

døbte I mig Finn?«

25

»Din far og jeg syntes, det er et pænt navn. Det passede til dig,« siger hun.

26

Finn er passende. Det passer til mig. Det er en kendsgerning. Ligesom det er en 27

kendsgerning, at jeg faldt for en pige i går. Der hed jeg Emil, hvilket ikke passer.

28

Det er nærmest upassende. Jeg løj mig til sex. Finn ville så gerne have hende, men 29

hun vil have Emil. Emil er en drøm. En skiderik. Det er klart, at Finn havde svært 30

ved at score, når han hele tiden skulle konkurrere med Emil.

31

Verden består af kendsgerninger. Jeg hedder Finn. Det er ikke til diskussion. Det 32

er en kendsgerning, at jeg havde sex i går med en pige, men dengang hed jeg 33

(4)

Emil. Han eksisterer ikke. Det var hendes idé. Hun lokkede. Forførte. Kunne hun 1

mærke Finn i Emils drilske stød? Vrøvlede hun om lykke på grund af den våde 2

plets mulige forvandling? Hvem ville faderen være: Emil eller Finn?

3

Jeg kunne ikke ringe til hende og sige: »Jeg hed Emil i går, nu hedder jeg Finn.«

4

Hvor skulle et sådant forhold ende? På en smilende grøn måne.

5

Det er også for sent. Emil er allerede blevet til en kendsgerning i den historie, 6

som hun har fortalt til sin veninde, da hun ringede til hende, lige efter jeg var 7

taget af sted.

8

»Emil knepper som en drøm,« ville hun sige, med fugtige øjne. Hun ville beskrive 9

Emil for sin veninde. Hans øjne, hans hænder, hans måde at kysse på. Hun ville 10

indrømme at være forelsket i Emil. Drømme om Emil. Emil er bare ikke en del af 11

denne verden. Tilfældet er, at jeg hedder Finn, og pigen fra i går enten vrøvler 12

eller digter. Åh Emil.

13

Tilbage til nutiden.

14

Lykken er at blive en anden. Lykken er ikke at kneppe som Emil, men at hedde 15

Finn.

16

Lykke handler ikke om identitet, titler, status, vægt og udseende. Heller ikke om 17

rynker og evig ungdom. End ikke ens navn. Lykken opstår i små øjeblikke, hvor 18

alt ændrer sig. Løgnen forandrede ingenting, det var en ussel genvej, hvorved jeg 19

lærte, at et navn blot er et navn. Finn er potentielt en anden.

20

Lykken sker, når livet kommer bag på en selv. Hvor kom Emil fra? Emil lærte mig 21

noget om andres syn på et navn, min egen usikkerhed. Emil sparkede mig i 22

skridtet, fordi han var sammen med den pige, som Finn var faldet for.

23

Lykken er at blive en anden, hvilket kun sker, når du er helt ærlig. Når du kun vil 24

det, du kan, og ikke det, du forføres til.

25

Så helt kort: Lykken er ikke at lyve.

26

Finn Janning er forfatter og filosof 27

28

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

”Hvis vi hvert år får tændt noget i eleverne og styrket deres selvværd og tro på egen styrke, og hvis et par stykker får gjort deres drømme til vir- kelighed, så vil jeg

• Unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse, der ikke ved første visitation vurderes at være uddannelsesparat, skal igennem en uddybende visitation indenfor fire uger.. •

Sammen med brugeren fi nder du ud af, hvilken viden hun gerne vil kunne formidle for at lette kommunikationen med andre. Et meget enkelt.. KomPas kan være kun at formidle,

Undersøgelsen, som Rådet præsenterer i denne publi- kation, viser, at det som socialt udsat grønlænder kan være svært at bede om og at få den nødvendige hjælp i det

S22 AB birth place Expanders - Apply equivalent subjects Search modes - Boolean/Phrase. Interface - EBSCOhost Research Databases Search Screen -

– Jeg har altid været meget rastløs, og på det tidspunkt kunne jeg slet ikke holde ud at være tæt på andre men- nesker, så jeg boede rundt omkring i skure og opgange, hvor

Der en tendens til, at vi hver især bare begraver os i vores egne bunker. Vi lukker os mere og mere inde på hver vores kontor. Og må- ske får den enkelte socialrådgiver følelsen

Dette kan ske ved, at plejepersonalet er opmærksom på de demensramtes stressresponser og med udgangspunkt i cirkelmodellen anvender musikterapeutiske, verbale og nonverbale