En stensti i Vejen mose

En stensti i Vejen ^mose.

Af Søren Alkærsig.

For nogle år

siden

stødte ^tømrer

Niels

Hansen

i

Vejen ved gravning af ^en

skelgrøft

i Vejen ^mose på

en række sten, nogle få flade, ^men de fleste temmelig tykke, ^men med ^en

flad

side

vendende opad, alle lig*

gende i skridts afstand fra hinanden. Et ^par

steder

lå

der istedetfor ^sten stykker af ^en trærod, egetræ,

med

en flad, tilhugget

side

vendende opad. Der blev

ved

grøftegravningen taget ^c. 80 sten ^op,

hver af

^en

mands

byrde.

I forsommeren 1936 blev stien første gang nærmere

undersøgt.

Det viste sig, ^at

den kun

på et

kortere stykke

^c. 60 meter,

havde fulgt grøften. Med

^søger

kunde den følges de ^c. 150 meter ind til land ^og på

den anden side grøften ^c. 200 meter ud i ^mosen, til*

sidst med _megen besvær, da tørvelaget ^{over stenene}

her blev tykkere, ll/i meter, ^og der ^er ingen tvivl ^om,

at stien går endnu ^et stykke længere

ud.

I selve kan«»

ten af _mosen, i landingen, ligger flere lignende sten

og en del ^er bortført, ^og stien har da

sandsynligvis

fortsat endnu et

stykke

^op

mod marken, hvad der

også i gammel tid, da terrænet ^var langt ^mere sumpet,

var nødvendigt, ^om den skulde ^gøre nytte.

På de første 250 meter fra land ^var

undersøgelsen

ikke

vanskelig, idet

^{stenene og}

rod»»

^og

plankestyk*

118 SØREN ALKÆRSIG

kerne kun ligger gennemsnitlig

l/i

^meter nede. Denne

ret ringe

dybde hænger

^sammen

med,

^at

der forlængst

ved tørvegravning ^er ført ^et

lag tørvejord

på ^c. 1 ^me*

ter derfra, _{og nu nærmer} de ^{nye og} dybere liggende

grave sig stien for

anden

^gang. Længere

ude derimod,

hvor ^mosen på et stort stykke har hele sin

oprinde*

lige overflade, ligger

stien, ^som

før

sagt, meget

dybere,

hvad derfor tilsidst _gør undersøgelsen umulig. Hvad

der især vilde have ^været af interesse _{er, om man} herude kunde finde den

boplads,

^som stien

vel

må

have ført ud til, ^men det ^er altså ikke

lykkedes.

Der

er andet steds i ^mosen fundet visse levninger, flint*^♦

sager, potteskår, afvigende plantebestand (f.

eks.

bræn*

denælder), ^som tyder på, at

der

til tider har boet

mennesker herude, _sagtens især i meget usikre perio*

der, og de har sikkert søgt at ^værne hjem ^og boplads

ved ^at _gøre adgangen ^så vanskelig ^som mulig. At

stien _gaar i

zik*zak,

med

ialtfald

^to

skarpe knæk, har

vel skullet tjene ^samme formål.

Det ^er vel sandsynligt, ^at der har ^{været og} endnu

kan findes flere af den slags stier i ^moserne. Vand

og sump har jo under ufredelige forhold, ^og langt

ned mod ^vor _egen tid, været det bedste ^værn, der

kunde findes. Man har f. eks. fra 16'hundrernes krige

mange beretninger ^om,

dels

fra tingbøger ^og dels fra

præster, hvordan befolkningen tyede ud i ^moserne,

dækkende sig bag stier, ^som kun meget stedkendte

folk kunde finde. Og ^saa kunde det ^gå galt alligevel.

»Og hvor ^som de kunde finde nogle folk, enten udi

moser eller moradser, da slog de ^og pinte dem, ^at

vise dem alt det de havde«, hedder det i ^en klage fra

Grene _sogn 25/i ^o 1660.

Da _egnen her, Malt, Vejen ^og Læborg ^{sogne, som} liggende mellem de ^{to grene} af »hærvejen«, ^som skilles

i Asbo, ^var af dem, der blev allerværst

medtaget

i

EN STENSTI 119

disse krige, ^var

jeg

tørst

tilbøjelig til

^{at tro, at om#}

talte sti havde ført ud til ^et saadant

skjulested,

^og

da

sandsynligvis

i tiden 1657—60. Men efterhånden

som undersøgelsen skred frem, ^{og søgeren} måtte læn*

gere og længere ned for ^at finde ^{stenene, måtte} denne

antagelse opgives.

Det ^er i

det hele

^{svært at} forstå

for ^en lægmand, at der kan vokse et så mægtigt ^tør*

velag ^{op over en} sti, der ^engang har ligget fremme

i

dagen, selv

^om

der

også ^er gået et par

tusind

^år

siden

dengang.

Man kunde jo

tænke

sig

den forkla*

ring, ^at stien ^er sunken, det skulde ^synes

nærliggende,

når stenene vejer henad 50 kg

stykket,

^og

ligger

i et

ret eftergivende

materiale.

Men det kan ikke ^være til*

fældet, thi hvad enten stenenes flade ^er stor eller lille

i forhold til vægten ^og tykkelsen, så ligger

de

alle

fremdeles i ^samme niveau. Endnu stærkere bekræftes dette at træstykkerne, ^som

ligeledes ligger

i højde

med stenene. Men iøvrigt siger de geologer, jeg har

spurgt, at et

saadant tørvelag (højmosetørv)

^meget

vel kan vokse _op på

endnu kortere tid end

^{et par}

tusind ^år.

Angående

stiens

alder

^må

jeg henvise til pollenundersøgelserne (se det følgende),

^men

der

^er

vel altså intet i vejen for, ^at

den kan

^være

fra den

urolige

tid mellem bronce*

^og

jernalder.

Ved træstykkerne ^er der visse

ejendommeligheder.

Der ^er funden ialt 7, alle af ^{eg og} af meget forskel*

lig størrelse ^og form. To ^er forlænge

siden

^{taget op,}

to ligger ^urørte i

deres leje,

^{og tre er taget op og}

undersøgt ^og

derefter

^atter lagt tilbage i deres

leje,

godt

pakket ned

i

tørvejord.

Det ^er

disse sidste her

skal siges

lidt

^om. Det

længste stykke

^{er en}

planke

på 4.3 ^meter,

tykkelsen 7—8

^{cm og}

bredden 30—35

cm på

den brede side. At den

også

har

^en

smallere

betyder

jo, ^at

den

^er

kløvet ud af

^en stamme.

På den

opadvendte brede side

^{synes sporene}

af denne ud=

120 SØREN ALKÆRSIG

kløvning

udslettede;

den nederste side derimod har nogle mærkelige furer ^{tværs over} planken, ialt 7, ^og

med ^en regelmæssig afstand på 45 ^cm. Disse furer

synes for smalle til ^{at være} kikhuller, ^og sådanne

vilde heller ikke, ^som disse, _gå helt igennem ^træet (her altså tværs ^over planken). Alligevel kan de vel vanskelig forklares anderledes end ^{som .} spor af kløv*

ningen, der ^{så må} tænkes ^{at være} foregået ved hjælp

af ^en række

egepinde.

Dog

hvis

^træet før anbringel*

sen i ^mosen har ^været brugt til noget andet (hvad

der dog ikke ellers ^{er spor} af)

kunde der

jo også

være andre

forklaringer.

Det næste stykke der blev ^{taget op} lå i umiddelbar

fortsættelse af planken, dog med sædvanlig afstand.

Det ^{var et} temmeligt ^svært kløvet rodstykke på godt

en meters længde, tykkelse ^og bredde ^meget forskellig.

Den øverste endeflade, hvorfra ^et fældet ^træ altså i

sin tid ^er taget,

(den

omtalte planke

kunde

godt ^være

en del af dette træ), bærer i den ^ene side stærke brandspor, måske ^er der lignende ^spor i

den

anden.

Indenfor denne forbrændte del sidder endnu ^en kile

af lysere ^{træ, men} vistnok ^{også eg.} Den har skullet hjælpe til at fuldføre fældningen, efter at den for«*

brændte del ^er hugget bort, ^og den ^{er så} bleven

siddende i stubben. Rødderne, hvoraf ^et par meget

svære, er hugget af, ^{men, som} vi

straks

skal ^se, ikke

mens de sad fast i jorden. Træet ^synes først

ryddet

i hel tilstand, dernæst ^er rødderne hugget fra, ^og

tilsidst har ^man taget fat på at brænde ^og hugge (og kile) stammen fra stubben. Anvendelse af ild tyder jo nærmest på, at ^man ikke har haft ^nogen

jærnøkse til rådighed.

Alligevel kan vi godt

befinde

os i jærnalderen, thi de første århundreder af denne periode ^var jærnet umådelig dyrt, ^og trællene har

utvivlsomt fremdeles til

træfældning skullet

bruge

EN STENSTI ¹²¹

stenøkser, ^som før. Heller ikke _noget

dårligt redskab,

forsøg flere steder har vist, at ^en

sådan økse

^meget

vel kunde bruges til

træarbejde,

^og

de arbejdsspor,

der her ^ses på

hugfladerne

af

disse rødder kunde

godt tyde på stenværktøj. Fra tre

sider har

^man

grebet

an, de to skråt ovenfra, den tredie fra neden, og her

er huggefladen kun lille, der har

ikke

^{været ret meget} tilbage, før

roden

^var fri. Også

denne

^noget

vidt*

løftige arbejdsmetode

^{på en}

rod,

^som

dog ikke

^er

mere end 50 ^cm. i omkreds, kunde jo

tyde

på sten*

værktøj; ^og ihvertfald viser

den (jfr. ovenfor),

^at

træet er ryddet i hel tilstand.

Sammen med undertegnede blev stien

undersøgt

anden _gang 14. Juli 1937 af museumsassistent Th.

Sorgenfrei.

Ved

denne

lejlighed blev udtaget

^tørven

prøver

til pollenanalyse, for

^om

muligt

^at

få

^en

tidsbestemmelset og nogen tid efter skrev hr. ^museums*

assistenten bl. ^a. følgende til mig:

På grundlag af de tagne prøver er der foretaget ^en

pollenundersøgelse

af

hr.

stud. ^mag, J.

Troels*Smith,

Danmarks geologiske

undersøgelses

moselaboratorium.

Han udtaler

følgende

^om stenlægningens alder:

»Da det ved undersøgelsen har vist sig, at der

findes bøgepollen i ^tørven under ^{stenene, må sten*}

lægningen i- alle tilfælde ^{være yngre} end bronceal*

deren. Pollenanalysen af ^{en prøve} lige

under

^{en sten}

gav som resultat, ^at der bl. ^a. fandtes 10% bøg ^og

4% avnbøg, hvilket viser, ^at stenlægningen ^må tilhøre

jærnalderen, subatlantisk

tid. Det understreges, at

denne datering ikke ^er

fuldstændig

fyldestgørende,

idet der til ^en nøjere tidsbestemmelse må foretages

en meget omfattende

undersøgelse

af Vejen ^moses opbygning, således at ^man ved

hjælp

af

denne

tids*

fæsteise kan give ^en helt nøjagtig datering af ^sten*

lægningen.«

122 SØREN ALKÆRSIG

Det kan tilføjes, ^at

der

samtidig blev ^{taget prøver}

til

pollenundersøgelse

i

bunden af

^en

gammel

kanal, nordligst i Vejen ^{mose, omtrent} lige overfor stenstien

i den sydlige side. Den ^{er c.} 600 meter lang ^og aldeles lige. Jorden, ^{som er} kastet ^op af kanalen, ligger

fremdeles ^{som en} betydelig vold

ved

siden af den,

sådan ^at

højdeforskellen

mellem kanalens

bund

^og vol«

dens krone ^er l1/* ^meter. Men det mærkelige ^og

opsigtsvækkende

^{er, at}

både vold

^og

kanal

^{er så}

fuldstændig skjult

i ^{mosen, at}

denne endog

^ovenover

var aldeles plan,

ialfald

til

afvandingen

for ^en

del

år siden begyndte, ^og ingen anede kanalens tilværelse,

før det hele traf til ^at blive

gennemskåret

af ^{en stor} grøft, ^{så man så et} fuldstændigt ^og særdeles tydeligt

tværprofil.

Jeg

sagde straks

jeg så

den: det

^{er en}

afvandingskanal fra

Valdemarstiden!

Og meget

forkert

er det _neppe. Ganske vist »viste

de

^{tagne prøver}

sig ikke egnede til

pollendatering«,

^{men også}

Troels*

Smith ^mener alligevel ^at

bestemmelsen

kan ^være

rigtig, »højst sandsynlig

middelalder«

siger

han.

I så

fald har vi jo

her

^en meget

hurtig mosevækst (og

med ^et temmelig forbløffende resultat), ^{som gør}

det

mere forståel _g, at stien ^ovre i ^mosens

anden side

har

kunnet blive dækket med ^et så mægtigt

lag tørvejord.