Tekstiler
-tavs viden mellem
hverdagsliv og politik
AfKristineHolm-Jensen
Dentekstile verden i al sinmangfoldighed åbnedesigformig,da jegblev
ansatpåTextilforum1 -enafdeling underHerning Museumfor den teks¬
tile kulturhistorie. Stedetsrummer en stor samling genstande relateret
til den tekstile verden ogisærtil det midtjyske områdes tekstilindustri.
Denhistorieafspejlesimuseetssamlinger, hvor der bl.a. findes beklæd¬
ning ogstofprøver fra områdets virksomheder, samten større samling
af tekstilindustriensteknologi, herundersy-,strikke-ogspindemaskiner
samt karteværker,væve,laboratorieudstyr medmegetmere.
Iden nuværende debat, hvor der bl.a. i kølvandet på Industrikultu¬
rens år 2007 har været fokus på industrihistorien, giver samlingernes
tekstilindustrielle genstande god mening. De glider uden problemer
ind i udstillingerne og indgår også i museets forskningsstrategi. Mere problematisk stiller det sig imidlertid med en anden hovedgren inden
for samlingerne. Det drejer sig om de genstande, der er knyttet til de
tekstile håndværk.Deterdegenstandeisamlingerne, der knyttersigtil
en række af landets gennem tiden fremtrædende håndarbejderlærere.
Genstandene har tilhørt kvinder, dergennem 1900-tallet har opbygget
deresegneprivatetekstilsamlinger til brugihåndarbejdsundervisningen
ifolke-oghøjskoler ogpå håndarbejds-og lærerseminarier.Derertale
omhelt unikke ogomfattende samlinger med genstande af teknisk set
høj kvalitet. Tilsammengiver deetbredtbillede af kvindernes virkesom
håndarbejdslærere ogpå den rolle, håndarbejdet har spilletiundervis¬
ningenogdagliglivet for det tyvende århundredes kvinder.
Hvor unikke samlingerne end måtte være, står jeg imidlertid som
inspektør med det problem,at deter vanskeligtatplacereogaktivere håndarbejdssamlingerne i museets aktuelle udvikling, hvor meget
energi helliges tekstilernes industrielle fortælling. Håndarbejdssam¬
lingerne ser ikke umiddelbart ud til at være del af tekstilindustrien,
idet det handler om en håndværkspræget produktion, samtidig kan
de dog heller ikke placeres helt og holdent i en førindustriel hånd¬
værkstradition. Der er noget helt andet på spil. For at forstå, hvad
der foregår, når isærkvinder sættersig til at hækle, brodere, strikke,
eller hvad de nu finder på at tage mellem hænderne, må der andre
forståelsesrammer til.
I artiklen Sofapuder ogKlassekamp -En kulturdebati Husflidsbe- vægelsen i 1890'erne fra Folk og Kultur 1976 giver Carsten Hess et budpåen måde, hvorpå den håndværksprægedeomgangmed tekstiler
kan forstås. Følgende indlæg tager udgangspunkt i Hess' artikel for
med den ibagagenatbehandle tekstilernes skiftende rolle i etnologien.
Detvil isærske medhenblikpå,hvordanetnologien har forholdtsigtil
henholdsvis industrieltog håndværksfremstillet tekstil. Spørgsmåleter i sidsteende,om håndværkog industri kan opdeles så skarpt, somdet
ofte gøres inden for forskningen itekstil kulturhistorie, og om deteks¬
tile håndværk i sidste ende måske erknyttet tætteretil den industrielle tekstilproduktion, end det umiddelbart lader til.
(Kvindelige) Etnologiske studier af tekstiler
Tekstilernes tilstedeværelse i etnologien må i stor udstrækning ses i
forhold tilfagetsinteressefor materialiteten.Dethandler både ominte¬
ressen for, hvordan tekstilerneer blevet til, og for hvordan deer blevet brugt.Deharværetbetragtetsometmaterielt udtryk for kulturhistorien.
Deternoget,somdefleste har haft erfaringer med,men somkunfå har
skrevetned, så det er blevetgemt for eftertiden. Det er et stykke tavs
hverdagsviden,somsjældent optrædersomgenstandfornærmerereflek¬
sion,selvomvihele tideneromgivetaf tekstiler: påkroppen,ihjemmet,
ibilen, itoget, i bussen,på kontoret eller hvor,vi end befinder os.
Tekstilerne har gennem tiden indtaget skiftende positioner i etnolo¬
gienogfolkelivsforskningen.Detkan diskuteres,omde nogensinde har
væretdelafdenkerneetnologiske forskningpå universitetet. Dethænger
måske sammenmed,atfagetienlangårrækkeprimærtvardomineretaf
mænd forhvem, det tekstilevarsynonymtmed tandløsekvindenørklerier knyttet til hjemmet og langt væk fra det politiske liv. Tine Damsholt
nævner i artiklen »Tarvelighed ogborgerdyd« Den patriotiske dragti
1790'ernes Danmark en lille anekdote fra sin studiestart på etnologi
i 1981. Som nystartet kvindelig studerende blev man af de mandlige
undervisere mødt medspørgsmålet: »[...] hvorvidtviogsåvarsåkaldte tekstilfinker, dvs. strikkede, plantefarvede, vævede oghvad deri øvrigt
varpopulære syslerfor kvinder med interessefor tekstil. Detgjorde vi selvfølgelig, men vi fandt hurtigt ud afat nedtone denne interessepå
universitetetforatblive tagetseriøst. Dragt ogtekstilvarkun etemne
for kvinderogandre lavstatusgrupper, ihvertfaldi øjnene på den del af forskerne,der magtfuldt bestemte dagsordenen.«2
Carsten Hess' artikel omettekstilt emnekunne derfor anskues som lidt af et særsyn. Ettilbageblik på den etnologiske faghistorie afslører
imidlertidenlang række(ogsåmandlige) etnologerogkulturhistorikere,
der hararbejdet medogskrevetomtekstiler.Dethar dog sjældentværet personerknyttet til detfagligemiljø omkringuniversitetet,derimod har
deti højere grad været aktiviteter knyttet tilmuseernes virke.
For nu blot atnævne et på ingen måde dækkende udpluk, så giver
Troels Troels-Lund i DagligliviNordenidet1600århundredeenaktiv
og nysgerrig beskrivelse af brugen af tekstiler.Værket beskriver blandt andet, hvordan tekstilerne blev brugt. Her får vi f.eks. et indblik i,
hvordan de blev hængt op i beboelseshuset ved festlige såvel som sør¬
gelige begivenheder. Senere, i 1930'erne,begavH.P. Hansen sig udi det midtjyskelandskab for atdokumentere depå det tidspunkthendøende håndværksprocesser, som knyttede sig til hedens særlige livsbetingel¬
ser og erhvervsstruktur -herunder uldforarbejdning og hosebinding. I
1960'ernevargodtenfjerdedel af OleHøjrups Landbokvinden,Rokog
kærne -Grovbrødogvadmelreserverettil uld-og hørforarbejdning. I
sammeperiode varEllen Andersenenaktiv forskerog skribent, blandt
andet med Danske bøndersklædedragt-enskitsering af beklædningens udformning, bestanddele ogvariationer.
Fælles for demangestudierer,atdeprimært beskriver tekstilerne ud
fra en håndværkstradition. Industrielt fremstillet tekstil ofres derimod mindreopmærksomhed, selvom derogsåerknytteten lang række erfa¬
ringerogkundskaber til de industrielt fremstillede tekstiler. Detgælder også forstoredele af1970'ernesetnologisketekstilinteresse,somHess'
artikel kan ses somdel af.Interessefor tekstile håndværk skal imidler¬
tid ienvis udstrækning ses ilyset afden industrielle tekstilproduktion.
Selvom detsjældentnævnesibeskrivelserne, ligger densomregelsom en uudtalt trussel mod de tekstile håndværk.Når H.P. Hansen i 1930'erne filmede en gammel enke i Sunds, der gjorde hoser efter gammel tradi¬
tion,hentedeoptagelserne bl.a. deres legitimiteti,atdetvarhåndværk,
dervar blevet skubbet ud i taktmed, at tekstil-ogtrikotageindustrien
iHerningvoksede frem ianden halvdel af 1800'tallet.
Ægte dansk husflid-tilpynt ellernytte
Der er flere grunde til at inddrage Hess' artikel i markeringen afFor¬
eningenDanmarks Folkeminders 100 år. Bagtekstenstema,tekstilerne,
gemmer sig spørgsmålet om folket og dets (gen)opdragelse. Det kan i
den sammenhæng diskuteres, om ikke tekstens egentlige formål er at gøre opmærksom på håndværkets - her det tekstile håndværks, poli¬
tiske liv.
I Hess optik bliver detpolitiske forståetsom etkulturmøde mellem
to samfundsklasser, på denene sideen overvejendeborgerligt indstillet bestyrelse for Dansk Husflidsbevægelseogpå den anden sidenengård-
oghusmandsklassepå vej opisamfundet.Det,konflikten kommer tilat
dreje sig om, er rettentilat definere husflidens funktion ogbetydning.
Artiklen tager fat i en diskussion, der udfoldede sig i Dansk Hus-
flidstiden i 1890'erne, og somifølge Hess afspejler de kulturellespæn¬
dinger, Dansk Husflidsbevægelse, der var blevet etableret i 1873, på
det tidspunkt var præget af. Debattens to hovedpersoner stammer fra forskellige samfundsgrupper: godsejerfruen ChristineHvass oghåndar- bejdslærerindeAnnette Jensenmed rødderidetsjællandske husmands- miljø. Genstanden for debatten er hvilke former for husflidsarbejder,
en landbokvinde egentlig bør beskæftige sig med. Det udmønter sig i spørgsmåletom,hvad deternyttigtat beskæftige sigmed,oghvad der
måbetragtes somformålsløst tidsspilde.I sidste endeerdettosamfunds¬
grupper, der kæmper om retten til at definere, hvad der er husflidens
rolle i et industrialiseret samfund.
Diskussionen indledes med etlæserbrev af ChristineHvass,deri sin egenskab af dommer for de kvindelige arbejder vedhusflidsudstillinger
rundtomi landetbeklager sigoveralt for ofteatstødepåarbejder, der
ikke lever op til hendes definition på ægte dansk husflid. Ægte dansk
husflid erfor hende: »Vævning,Spind ogLinnedsyning«. Derimod møder
hunpåudstillingerne »unyttigeBroderier« oganden »FlitterogPynt«3.
Argumentetforatfremhæve »Vævning,Spindog Linnedsyning«henter
hun bl.a. i sit arbejdefor atfremme husmandsklassens kår. Måleter,at dennesamfundsgruppegennemhusflidsbevægelsens virkeigenskal lære
atproducereegne,solidevarertil hverdagsbrug, sådansombefolkningen
har gjort det før industrialiseringens tid. Herved får de holdbare pro¬
dukterogfalder ikke for fristelsen tilatkøbe denyeindustrifremstillede
tekstilerafdårligkvalitet.Deterikke blot godt for den enkelte familie,
men kan virke forhøjnelsen af samfundet som helhed.
Svaretfra AnnetteJensensside rummeretoprørmod det, derihendes øjneer en »selvbestaltet Myndighed« fra Husflidsforeningensside.Hun plæderer kraftigt for landbokvindernesrettilselvatbestemme, hvordan
deharlyst til atarbejde med tekstiler.Hvisde har lyst tilatlavetilsyne¬
ladende unyttige broderier, skal de have lov til det uden skelnen til,om deter nyttigt eller haren økonomisk værdi. Derimod skal glæden ved
selv atfrembringe et stykke håndarbejde være den drivende kraft. Det
er et forsvar for husflid, som ikke nødvendigvis skal have et praktisk
formålog for rettentil selvat bestemme, hvad fritiden skal bruges til.
Kvalitetssans og frigørelse
DanskHusflidsbevægelsevar ledet af fremtrædendepersoner fra gods¬
ejerkredse, menden var i sit arbejde henvendt tilisær den jævne land¬
befolkning. Bevægelser, der ligesom den havde til formål at give den jævne befolkning bedre sansfor kvalitet,fandtes der i samtidenflere af
iind- og udland.
Hess går ikke nærmere ind i dette forhold, men der er mange pa¬
ralleller til eksempelvis Arts and Craft bevægelsen iEngland. Den op¬
stod mod slutningen af det nittende århundrede med frontfigurer som
skribentenJohn Ruskin (1819-1900) ogWilliam Morris (1834-1896),
der var kunstner og designer. Bevægelsen fødtes som en reaktion på industrialiseringen. I kølvandetpå den industrielle produktion fulgte i bevægelsensøjneenstadig forringelse af kreativitetogtraditionelt hånd¬
værk.Detblev afmangesetsomensbetydende med,atsamfundetsogså
i moralsk og socialt henseende var i forfald. Bevægelsenvar præget af
ensocialistisktankegang.Densmålvaratstyrke arbejderbefolkningens stilling vedatarbejde foratfindeenmellemvej mellemdetgode,kreative
håndværkog den industrielle produktions maskiner.Derigennemkunne
der skabesgode,solide produkter, der både varsmukkeogharmoniske.
En målsætning, der samtidig var et opgør med viktoriatidens hang til
historicistiske elementeri arkitektur ogdesign.
Pådanskgrundvarder udover Dansk Husflidsbevægelseflere bevæ¬
gelser, der arbejdede for at forbedre forskellige former for håndværk.
Et andet eksempel er Bedre Byggeskik, stiftet i 1915 med det formål
at arbejde for at højne kvaliteten i byggeriet. Også her var der både
tale om æstetiske og håndværksmæssige kriterier. Der blev i den ånd gjort op med bl.a. cementstenen, tidens nye og billige, men meget lidt
holdbare produkt, og det i nogles øjne svulstige smedejernsgitter, der
bredte sig uden for de nye store landbrug. Detvar en opdragelse til at
bygge solidt, enkelt og rationelt. Et udfald af dette ses i mange af de statshusmandsbrug, der blev opført efter 1919-loven4.
Dansk Husflidsbevægelses opfordring til at satsepå håndværkstra¬
dition og solid kvalitet lå i tråd med tidens diskussioner om hånd¬
værkstraditionernes stilling i et industrialiseret samfund. Det bygger på et inden for etnologien klassisk tema: definitionen af hvad, der er
tradition for hvem. Fra ledelsen af Dansk Husflidsforening, som Fru
Hvass repræsenterede,var deren forestilling omhusflidsomnogetop¬
rindeligt, somlandbobefolkningen tidligere havde bemestret,men som
efter industrialiseringens indtog var ved at gå i glemmebogen. Når de
ikke ville eller evnedeatbeskæftigesigmed de gamle håndværksmæssige dyder, betød det i Fru Hvass' øjne, at de var på væk fra deres rødder.
Husflidsbevægelsens virke skulle imidlertid føre dem tilbage til deres oprindelige tilstand.Heri ligger genopdragelsen.
Med håndarbejdslæreren Annette Jensen var sagen en anden. Hun
befandtsigsomdelaf den opkommende landbrugs-oghusmandsklassei
ennysituation. Med demokratiets indførsel havde dennegruppeopnået rettighedersom borgereisamfundetog kæmpede foratblive betragtet på lige fod med øvrige grupper i samfundet. Her var der flere ting på spil, dels handlede detsomomtalt ovenforomrettentilselvbestemmelse,
dels om opbygningen afen ny selvbevidsthed.
Iensøgenefteret nytståsted gjorde håndarbejdslærerenAnnette Jen¬
sen op med andre gruppers forsøg på at pålægge landbefolkningen en
særlig tekstiltradition, f.eks. i form afvævning, spind og linnedsyning.
Man søgte efteregne og nye måder atudtrykke sin selvbevidsthed på.
Det handler således om magten til atdefinere sit egetståsted. For land¬
bobefolkningenvaranden halvdelaf 1800'talletprægetafenstorsøgen.
Højskolebevægelsen, skytte- og gymnastikforeningerne, forsamlingshu¬
sene,de religiøse vækkelser,husflidsbevægelsenogmegetmere erudtryk
foren samfundsgruppe,derstod midt iskabelsen afen nyidentitet.
Forbrugerkulturoghusflid
Spørgsmålet om hvorvidt, husflid skal være funktionelt eller må have
karakterafkreativttidsfordriv,erdel afenstørrediskussionom bedøm¬
melsen af industrielt fremstillet tekstil over for tekstil, der er resultat
afenhåndværksproces.Detgælder ikke blot for tekstil,men for hånd¬
værk i det hele taget. Den industrielle produktions fremmarch og sta¬
dige overtagiforhold til håndværkstraditionerne spillede en afgørende
rolle. På tidspunktet for disputteniDansk Husflidstidende befandt ikke
blot Danmark, men hele Vesteuropa sig i en brydningstid. Den gamle
bondekultur ogdens traditionervar underafvikling. Andelslandbruget
indvarslede industrialiseringen af det danske samfund.
Industrialiseringen indebar en bevægelse væk fra overvejende selv¬
forsyningogi retning modenforbrugerkultur. Dennyetids landmand producerede med salg for øje for at få råd til de nye, ensartede varer
fremstilletpå fabrik,mensdet voksende landproletariat vandrede mod byen forat arbejde på fabrikkerne.
På det tekstile område var importeret bomuld og udviklingen af teknologien med tilatændre danskernes vaner.Teknologiensudvikling gik mod stadig mere effektive maskiner, somlandhusmoderens væv og
strikkepinde på ingenmåde kunne hamleopmed, når det kom til pro¬
duktionsomkostninger. For mange kvinder blev detatdekorere de nye fabriksfremstillede tekstilerenyndet beskæftigelse, der ikke nødvendigvis
havde enpraktisk funktion,men somkunne leve optil samtidens krav
om at pynte boligen med stadigt flere tekstiler. Det var den form for aktiviteter, Dansk Husflidsbevægelse gjorde op med.
Hønsestrik ogklassekamp
Medsinartikel omdiskussioneni 1890'erneshusflidsbevægelsefårHess anskueliggjort tekstilernes potentiale sometmiddel tilatmarkere poli¬
tisk ståsted.Denne optik anskueliggør, hvordan tekstiler, derofte bliver opfattetsom entilsyneladende upolitisk,kvindelig hverdagsbeskæftigelse også er del af de politiske magtstrukturer. Deter ikke blot noget, der gjorde sig gældendei anden halvdel af 1800'tallet. Detgjaldt også for
den tid, somCarstenHess' artikel varen del af. På trods af de godt 80 mellemliggende år ses tekstilerne som politiske aktøreri begge tider.
1970'erne og 1980'erne var præget afstor interesse for fremstilling
af tekstiler eftertraditionelle metoder. Det er den periode,Tine Dams-
holt også er inde på i sin artikel. Det skete bl.a. som en reaktion på samfundsudviklingen, ikke blot inden for datidens etnologi, men også
i bredere dele af befolkningen. Tekstilinteressen må ses som del af en tid præget af store samfundsmæssige spændinger, bl.a. foranlediget af ungdomsoprøret, hvor en gruppemennesker afsøgtegrænserne for det
herskende samfunds normer og traditioner. Men det skete også i lyset
af de demografiske ændringer, der havde fundet sted i 1960'erne,hvor
kvindernegjorde deres indtogpåarbejdsmarkedet. Samfundetgennem¬
gik envelstandsstigning med et øget forbrug af industrielle produkter.
På tekstilområdet havde efterkrigstidens eksperimenter for syntetiske
fibreog enrække teknologiske nyskabelsergjortdetmuligtatproducere billigt og slidstærkt modetøj til de brede befolkningslag.
Ungdomsoprøret varetopgørmed ogfrigørelse fra det stigendefor¬
brug. Hjemmefremstilling af tekstiler udgjordeendel afoprøret.Detvar
bådeenfrigørelseog en søgentilbage mod det, der blevansetforen mere oprindelig mådeatlevelivet på. Deter eninteressefor folkekultur, som også FolkogKultur må ses som del af.
Årbogen
opstod somet medie,der skulle formidle forskningsresultater inden for de kulturhistoriske fag til lægmand.
I et opgør med de massefremstillede produkter, der af mange blev
anset for fremmedgørende, blev der søgttilbage til rødderne. Der blev
kartet og spundet, farvet med plantefarver og strikket og vævet efter gamle håndværkstraditioner,ogetnologerne stillede beredvilligt opmed
deres viden, der nu var ihøj kurs.
Detvar enudbredtopfattelse,atder låetelement affrigørelse fra for¬
brugertyrannietidet selvatfremstillesinetekstiler. Hønsestrikken, tidens
242
revolutionære strik,ereteksempelpåfrigørende tekstiler.Detrevolutio¬
nære lå iet opgørmed de storegarnfirmaer, der dikterede, atgarn kun
kunne erhverves sammenmed bestemte,oftevanskeligt udførlige strik-
kemønstre.Detfaldtsammenmed introduktionen afgarn,isærbomulds-
garn,fra Syd-og Mellemamerika i kraftige farver.Resultatetvarhønse-
strik iglade farverogsimplemønstre,dernetopmarkeredeenfrigørelse
fra devanskeligeogpåtvungnemønstre-og man kunne faktiskikke la¬
ve fejl-detvarhele princippet,atenfejl ikkevar enfejl,men enkreativ nyskabelse. Helt revolutionært nokvardetdog ikke for samtidensrevo¬
lutionære mænd. Så da KirstenHofstätter, der kom til atstå som enaf hønsestrikbevægelsens frontløbere, gik til forlaget Hanegalforatfå ud¬
giveten bog om temaet,varbeskeden, atder ikke varplads til sådanne kvindesysleriden »rigtige« revolutionære bevægelse.
Lighederne mellem de to tider er for så vidt slående, når vi ser på,
hvordan samtiden modtog deihærdige opfordringer tilat genoptagede gamle tekstile teknikker. Formens en gruppeaktive isærkvinder, »men
også mænd« i 1970'erne og 1980'erne vendte sig mod karter, rok og
plantefarvning, steg danskernes samlede forbrug af masseproduceret beklædning fra udlandet.Ligesomde velmenende ledereaf DanskHus- flidsbevægelse gennem karte og rok ville styrke landbobefolkning, der dog hellere ville brodere sofapuder og hækle.
Hess' artikel er et bud på, hvordan studier af kulturhistorien kan
være enkvalificeret kommentar til samtidensdyrkelseaf tidligere tiders
husflid.Denviser,atfortiden ikke varstillestående,ogathusfliden som
begreb ikkeerentydigt,menogsåtidligere harværetgenstandfor debat.
Hess' udspil sketeien samtid, hvormange museer kom tilattjene den folkelige interesse ved at stille årtiers forskning i bl.a. tekstile hånd¬
værkstraditioner til rådighed for en bredere offentlighed. Ole Højrups
Landbokvinden blev eksempelvisnærmesthvermandseje. Samtidigvar derdog,somogsåTineDamsholterindepå i sinartikel, ikke denstore interesse for det tekstile inden for den del afetnologien,dervarknyttet
til universitetet.
Ind medsprog og ud med materialiteten
Ovenpåden udbredtetekstilinteressei 1970'erneog1980'ernes blev der
med den såkaldt sproglige vending inden forisærhumanvidenskaberne
forholdsvis stilleomkring tekstilerne indenfor etnologien.Densproglige vending betød, atkultur istørre eller mindre udstrækning blev setsom
sprogligesystemer,med sprogetog ikke materiellegenstandesomde be¬
tydningsbærende elementer. Interessen fra det tekstilekoncentreredesig
isæromtøj somtegn ogsymboler.Tøjetblev samtidigprimærtstuderet
fra sin nutidsdimension som et middel til at kommunikere et bestemt budskab.Megeninspiration blev henteti denfranske teoretiker Michel
Foucaults(1926-1984)magtanalyser. Ud fraenfoucaultiansk optik ville
diskussionen i Dansk Husflidstidende i 1890'erne kunne forstås udfra
kampen ommagtentilatdefinere, hvad dervargodognyttighusflid,og
hvad der er unyttig og værdiløs husflid. Heri ligger vilje til viden i den forstand, atmagtudgøres afrettentil atdefinereet begreb.
Med fokusrettetmod tekstilernes betydningogde begrebsstrukturer,
de indgåri,gled tekstilernes materialitetiform af produkter,processer og praksisser i baggrunden. Hvad tøjet var fremstillet af, hvordan og
afhvem, blev mindrevæsentligt,nårdetbudskab,sombæreren aftøjet
ønskede atsende, blev hovedsagen. Detgjaldtfor håndværk såvelsom
industriprodukter.
Materialitetens tilbagekomst
I detnyeårtusind har tekstilerne oplevetenfornyetinteresse ietnologiske
kredse. Det erihøj grad sket parallelt medog somdel af fremvæksten
af et nyt forskningsfelt inden for konsumtions- og modeforskningen,
der i høj grad kan ses i lyset af det, der er blevet kaldt den materielle vending.
Centralt for den fornyede interesse for materialitet er det teoretiske
felt omkringSTS (Science Technology SocietyStudies) ogANT (Aktør
Netværks Teori) studierne. STS er i etnologisk sammenhæng særlig
blevet studeretgennemværker af englænderenJohnLawoghollandske
AnnemariMol5. De har inden for bl.a. socialvidenskab og medicinske
studier arbejdet med analyser, hvor der ikke på forhånd skelnes mel¬
lem materialiteten ogdet ikke-materielle. Herved ophæves den skelnen
mellematse tøjetsom entensymbol ellermaterialitet. De skal anskues på samme niveau, hvilket åbner muligheden for igen i kulturanalysen
at inddrage tekstilerne i deres materialitet. Dermed tages tekstilernes
materialitetalvorligt, uden derved nødvendigvisatmiste blikket for de betydningsdannelser, tøjet indgår i. Praksis er blevet det helt centrale begreb i ophævelsen af skellet mellem materialitetogsymbol. Tekstiler
er ikke noget,derér, deter noget dergøres. Hvordan, et stykke tekstil
skal forstås, afgøres af de processer, det indgår i. Det kan både være
praksisserpå fabrikken,i butikken,ienhåndværksmæssigproces,eller
nårdet bæres i detoffentlige rum ogderhjemme.
DenfranskesociologBruno Latourer enanden centralfigur, der har spillet afgørende indvia sine ANT-studier. Han argumenterer i værket
Wehaveneverbeen modem fra 1997for,atverden ikke påforhånd skal
inddelesikategorier,men atkategorierne skabes kontinuerligtipraksis.
244
Detgiver nyemuligheder i relation til studiet af tekstilerogproblemet med,attekstiler ofte ender medatblive bedømt ud fra,om deerhånd¬
værk eller industri. Frem forpå forhåndatlæggeenadskillelse mellem
håndværk og industri ned over empirien, kan der med ANT-studier
skabes rum for analyser, der ikke som udgangspunkt skelner mellem
de to kategorier.
Atkunnese udovertendensen til på forhåndatdefinere tekstil som
håndværk eller industri er vigtig i en tid, hvor der fra officiel side er
blevetarbejdet påatfremhæve den industrielle fortid.2007varudråbt
til Industrikulturens år.Formåletvaratøge befolkningens kendskabtil
den industrielle kulturarv.Detførte tilmangeaktiviteteromindustrikul¬
turpå landetsmuseer oguniversiteter. PåTextilforum har aktiviteterne
medført en øget interesse for den tekstilindustrielle fortid. Det har sin fordel, idet det er en vigtig og væsentlig del af fortiden, men samtidig
må vi som museum blive ved med at bevare den kritiske stillingtagen
til detpolitiske projekt, somtekstilerne ogstudiet af dem indgåri. For samtidigmed,attekstil istigende grad bliver studeretsomindustri,står
tekstile håndværksom strikning midti en opblomstringstid.
Håndværk eller industri-never ending story
Denstoreudfordring forfremtidenligger iatudvikleenanalyse, der både
kan tage højde for de tekstile håndværk og for tekstilindustrien. Skuer
vi de godtog vel 120 årtilbage, som denne artikel har gjort, optræder
de to begreber sjældent alene. Spørgsmåleter, om ikke de er hinandens forudsætning. Beskæftigelse med de tekstile håndværk sker ofte som en
bekymring for, athåndværket er ved atforfalde eller uddø på grund af industrialiseringen,men samtidig sker der medjævneopblomstring i in¬
teressenfor de tekstile håndværksom en mereeller mindremodreaktion
påden industrielle produktion.Ethåbogønske for fremtidensforskning
itekstilernesforunderlige verdenerderfor,atforholdet mellem håndværk
ogindustri kan ses som enafhængighedsnarerend somenadskillelse.
1 Textilforumer enafdeling underHerning Museum. Deterindrettet i dennuned¬
lagte HerningKlædefabrik og har til formål at formidle den tekstile kulturhistorie
medhovedvægtpåden tekstilindustri, der har rødder tilbage til områdetshosebinder-
og hosekræmmertradition. 2 Damsholt2003, s. 191 3 Alle citater i dette afsnit
stammer fra Hess1976,s.97. 4 Steensberg 1964 5 Blandt andet The body mul¬
tiple -ontology in medicalpractice (Mol2002) ogASociology ofMonsters: Essays
onPower,Technology andDomination (Law 1991) Noter
Litteratur
DamsholtTine2003: »Tarvelighedogborgerdyd« Denpatriotiske dragti 1790'ernesDanmark,i: Krag, AnneHedeager (red.):Dragtogmagt,Museum Tusculanum, Københavns Universitet.
Hess, Carsten 1976: »SofapuderogKlassekamp-Enkulturdebati Husflidsbevsegelseni 1890'erne«, i: Folk ogKultur1976,s.96-120 Højrup,Ole 1966:Landbokvinden-Rok ogkærne, Grovbrødogvadmel,
Nationalmuseet
La tour,Bruno1997 (1991): Wehaveneverbeenmodem, PrenticeHall, Cornwall
LawJohn 1991:ASociology ofMonsters: EssaysonPower,Technology and Domination,Routledge London
Mol, Annemarie 2002: Thebody multiple -ontologyinmedicalpractice,Duke University Press
Steensberg, Axel 1964: »Bebyggelseoglandskab«,i:DagligliviNordenidet
nittendeogtyvende århundrede, bindII,s.649-684, Nyt Nordisk Forlag.
Summary
Textiles -tacitknowledge between everyday life and politics
With apoint of departurein Carsten Hess's article »SofapuderogKlassekamp-en kulturdebat iHusflidsbevsegelseni 1890'erne«(Sofa cushions and class struggle-cul-
tural debate in the homecraftsmovement in the 1890s) from Folk ogKultur 1976 the article describes thechangingroles of textile researchincultural research.Interest inthe world of textiles isgreatlyinfluenced byadichotomy between seeing textiles
eitheras an elementin and aproduct ofa craftprocess,and seeingthem as anin- dustrialproduct. Often implicitinthis division isasetof value judgementsoncrafts
andindustry respectively.Ontheoneside, the craft textiles have been viewedas more authentic thanindustriallyproduced textiles;onthe otherworking with textile crafts
has been viewed asapolitical'pottering'.
With a background in Hess's views,the article raises the issue of whether crafts
and industrycan beas sharply distinguished as isoften the case in researchon the
culturalhistory of textiles, and whetherinthefinal analysis the textile craftsare per¬
haps linkedmorewith industrial textile production than theyseemsuperficially, and
therefore also involve a political potential. This is done partly by discussingHess's example, the DanishHomeCraftsmovementof the1890sandpartlywith the aidof
the Danish feminist hønsestrik (literally 'hen-knitting')movementofthe 1970s.
Weekend Tilbud
