Hver anden dansker bliver solskoldet
Solskoldninger skader huden og øger risikoen for modermærkekræft. Alligevel blev 44 pct. af den voksne danske befolkning forbrændt mindst én gang sidste sommer. For unge mellem 15 og 19 år var det to ud af tre, og også rigtig mange børn fik så meget sol, at de blev forbrændte.
Tallene stammer fra en ny spørgeskemaundersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden, hvori 4.277 danskere mellem 15 og 64 år i august-september 2008 blev spurgt om deres solvaner. 44 pct. svarede, at de var blevet solskoldede samme sommer.
De fleste en til to gange. Blandt forældrene i undersøgelsen svarede en tredjedel, at deres yngste barn havde været solskoldet i løbet af sommeren.
At være solskoldet blev i spørgeskemaet defineret som enhver form for rødme, ubehagelighed, smerte eller blære på huden, som varer længere end 12 timer efter ophold i solen.
-Solskoldningerne er de værste. Vi ved, at risikoen for at få modermærkekræft er større, hvis man har haft mange solskoldninger og specielt mange solskoldninger som barn.
Derfor er det særligt vigtigt at beskytte børn, siger Anja Philip, projektchef for Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne.
Uanset om de bruger solcreme, bliver dem som solbader oftere forbrændt end dem, der ikke gør.
Solcreme må ikke bruges som undskyldning for at ligge og stege, lyder rådet fra Anja Philip fra Kræftens Bekæmpelse
.
Rød hud er et faresignal
Rødmen i huden skal ses som et faresignal, der desværre først opstår, når skaden er sket. Derfor kan det være fornuftigt at følge en tommelfingerregel om, at man kan tåle et kvarters tid i solen midt på dagen, hvis man ikke bruger beskyttelse. Er man længere tid ude, bør man derfor søge beskyttelse ved hjælp af skygge, tøj og solcreme. Og huske at solcreme ikke er en undskyldning for at stege i solen i timevis.
-Vi bor jo i et land med få soltimer, så når den kommer, er vi som små børn i en slikbutik. Vi glemmer, at vi på de her breddegrader har en hudtype, der kræver en forsigtig og langsom opbygning af farve, siger Anja Philip.
Brug UV-indexet
Ikke mindst når huden har været gemt væk hele vinteren, er den ekstra følsom, og den kolde forårsluft kan snyde. Selv om temeperaturen ikke er ret høj, kan UV-indexet godt være fem. Derfor er UV-indexet et godt solbeskyttelses-værktøj.
-Uv-indexet er et meget bedre mål, for hvor stærk UV-strålingen er, end temperaturen.
Så snart UV-indexet sniger sig op på tre eller derover, skal man tage sine forholdsregler,
hvis man er ude i længere tid midt på dagen. Om vinteren klæder man sig jo også efter vejret. Om sommeren er det bare nogle andre vejrforhold, man skal være opmærksom på, siger Anja Philip.
Yngre kvinder bliver oftest forbrændt
Ifølge undersøgelsen er alder det, der betyder mest for, om man bliver solskoldet. Blandt de 15-19-årige blev 67,5 pct. forbrændt sidste sommer, det tilsvarende tal for de 20-29- årige er 65,2 pct. Blandt de 50-64-årige var det derimod kun 25,1 pct., som fik så meget sol, at huden blev rød. Flere kvinder end mænd blev forbrændt.
Få UV-indexet gratis på mobilen
Du kan få en gratis sms, når UV-indexet er tre eller mere. Tilmeld dig ved at sende en sms med UV til 1957 eller på www.skrunedforsolen.dk. Du vælger selv, om sms’en skal tikke ind kl. 6, 7 eller 8 om morgenen.
Om UV-indexet
Graden af UV-stråling afhænger af både skydække, ozonlagets tykkelse, solens stilling på himlen, partikler i luften osv.
Det er typisk fra april til september, at UV-index når tre eller mere. Tidspunktet har også betydning. Ca. halvdelen af dagens UV-stråling falder mellem kl. 12 og 15 (sommertid).
Derfor er det ekstra vigtigt at beskytte sig i dette tidsrum.
Når UV-indexet er under tre, kan du nyde solen uden særlig beskyttelse.
Sådan undgår du skoldninger
Beskyt huden med tøj, hat, skygge og solcreme, når UV-indexet er tre eller derover Lad være med at ligge og stege i solen
Brug nok solcreme
Pas ekstra på i tidsrummet mellem 12 og 15
