Digitaliseret af | Digitised by

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): Andersen, H. C.; udgiven af H. C. Andersen.

Titel | Title: Fodreise fra Holmens Canal til Østpynten af

Amager i Aarene 1828 og 1829 Udgavebetegnelse | Edition Statement: 3. Opl.

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjöbenhavn : forlagt af Universitetsboghandler C. A. Reitzel, 1840

Fysiske størrelse | Physical extent: xii, 132 s.

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.

Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.

/

1 3 0 0 2 1 5 4 3 8 3 8

-

s

s

i

i

fra H olm ens Canal til Dstpynten a f Amager i Aarene L8S8 og L8SS.

Udgiven

af

H. C. Andersen.

Tredie

^ o l r e r i h a v n .

F orlagt af Universitetsboghandler C. A.

Trykt i B i a n c s ^ u n s s Bogtrykkeri.

R eitzel.

>7 7

r

' ^

>

.7'.'L> ?-

. r >77. - < ' , , 7

i Aarene L8S8 og L8SS.

I>

>

I n d h o l d .

Forste Capitel.

Hvorledes S a ta n faaer M a g t over F orfatteren. — Syndfloden N r. 2 , en M y t h e ... 1 .

Andet (kapitel.

Fodreisen tager sin Begyndelse. HerknleS Paa Ekilleveien. D en lyrisie M u s e ... 5 ... 3 .

Tredie Capitel.

A lvorlige B etragtninger ved at hore V agterenS: „N u er det paa de Tider, m an foier sig t»l S e n g ." — Laseren gjor Bekendtskab med . en ung D ig ler og hans gam le T a n te .— E t S p r in g tre hundrede Aar frem i T id e n , som ^ Forfatteren slipper, i det M indste med hele Lem m er, f r a ... 1 0 .

Fjerde Capitel.

S o v n g j a n g e r e n ... 3 0 .

Femte Capitel.

E t meget m oralsi Stykke, hvori en N a v spiller H oved.N ollen. — D laataarn lader sig hore som D eelam ator. — E liriere deS TeufelS begynder at s p o g e ... 3 5 .

Sjette Capitel.

B ogen fortaller sin B a r n d o m S H i st o r i e , sit S k o l e l i v hor Bog«

binderen. D im ission t i l d e n G y l d e n d a l s k e B o g l a d e , N u S - A a r e t , og endelig sin forsie Udsiugt i Verden. — Klokken siaaer 1 2 ... 4 1 .

Syvende Capitel.

Ludvig den Fjortende forvandler sig i en Tom m eliden fra S iriu S . — E n poetisk V agter. — S l . Peder v il overraske Laserne med sin N a r.

varclse. — Livet- og DodeaS P o r t ... 4t».

Ottende Capitel.

S t . P e d e r s B riller begynde at vise deret skjulte K rafter. — Forfatteren seer paa Am ager en stor K onge-Nevue over alle D igter- varker. — E t adelt Trak af C o tt in s M a l v i n a ... S id e 6 1 .

Niende Capitel.

Poesiens T em pel. — Forfatteren kommer i et Fuglebuur... 11).

Tiende Capitel.

Hvad der videre tildrager sig. — Jerusalem « Skom ager. — D e bekjendte 1 0 0 M ile S to v le r komme til S y n e ... ... ... L8>

Ellevte Capitel.

Forelæ sning a f en gam m el Lankehund. — Laieren gjor Bekjendt.

stab med et stort Selskab a f to- og siirbenede Herrer og D am er. — Forfatteren seer med S t . Peders B riller ind i Jorden og opdager Helvede. — Fanden i' en Skolem esters Skikkelse med Horn i P anden. — D obbeltgæ ngeren. — E n poetisk Person ved S t r a n d e n ...0 8 .

Tolvte Capitel.

D ykker.K lokken... 1 1 2 .

Trettende Capitel.

DedenS store E rtraposi kjerer over A m ager. — Laseren gjor Be«

kjendlstab med enkelte a f P a ssagerern e.— Vandm anden. — Ende paa R e is e n ... 1 1 8 .

Fjortende Capitel.

Indeholder I n g e n t i n g ... ... 1 8 2 .

rcise fra Holmens Canal til Dstpyntcn af Am ager";

denne lille B o g var den forstc, jeg lidgav, med den frcmtraadte jeg i mit N us-A ar som Forfatter. I faa D a g e var Oplaget udsolgt, og et nyt, langt storre, fulgte kort efter; dette har allerede i over et Aar ikke vcrret at erholde i Boghandelen, hvorfor her nu kommer tredie O plag. Uagtet den Gunst, P ub- licuin har viist denne min lille B o g , foler jeg dog, at den er hoist mangelfuld, og jeg m aa bekjende, at der ere hele Sider i den, jeg nn onskede borte.

Im idlertid , som celdre, at gjore slige Forandrin­

ger, bliver altid hoist fraraadeligt, da let det Cha- racterististe ved et Ungdomsvcerk herved kunde for­

styrres. J eg har derfor kun gjort nogle ubetyde­

lige Rettelser, samt udeladt et taabeligt Angreb paa en Forfatters Vcerk, hvis gode S id er jeg dengang ikke forstod at vurdere.

I Maanedsfkrift for Litteratur forste B in d 1 8 2 9 har Digteren, Professor I . L. H e r b e r g anmeldt Fodreisen. H ans O rd tillader jeg mig at hefte, som en smuk Indledning, til tredie Udgave.

Kjobcnhavn i December 18M .

H. C. Andersen.

VILI

Fodrejse fra Holmens Kanal til Dst- pynten af Amager i Aarene L 8T 8 og L 82S .

Udgiven af H . C. A n d e r s e n . Kjobenhavn, paa Forfatterens F orlag, 1 8 2 9 . 1 3 6 Sider. 8.

D er gives i den skjonne Literatur Skrifter, i hvilke det saakaldte I n d h o l d er, ligesom i vi­

denskabelige Vcerker, en H ovedsag, der folgelig frem for alt maa udhcrves af et saadant Skrifts Anmelder etter Recensent. T il denne Art hen­

hore de fleste episke og dramatiske Digterværker, i hvilke en streng og kunstrigtig P la n er den væ­

sentlige Grundvold. M en der gives ogsaa - en anden Classe af poetiske Frembringelser, i hvilke Indholdet er meer eller mindre uvcesentligt, medens derimod den poetiske Colorit, den digteriske Grund­

tone er Hovedsagen. E t Erempel herpaa afgive de fleste lyriske D igte. E n Recensent, som , idet han omtalte en Sam lin g af saadanne Sm aadigte, der for storste D elen ere fremkaldte af et oieblik- keligt Lune, troede at give os en Forestilling der­

om , ved at sortcelle Indholdet af de forskjellige Stykker, istedetfor at vise o s , hvorvidt disse D ie­

blikkets Inspirationer besidde Energie og Gratie, hvorvidt de ere udsprungne af en fcelleds G rund­

tone, hvorvidt de besidde en bestemt Colorit, o. s. v .,

— en saadant Recensent vilde robe en betydelig

M angel paa Sagacitet. Ved Betragtningen af

det lille Sk rift, soin vi her anmelde, vilde den samme Freingangsmaade voere ligesaa meget at dadle, thi uagtet H r. Andersens Fodreise har Formen af en Fortcrlling, saa seer dog Enhver, at det, soin han fortceller, netop er det Uvcrsent- lige, men at M aaden, hvorpaa han fortcrller det, er Hovedsagen. O m Digteren paa sin Bandring til Amager tager ind paa Ehristiansborg S lo t eller i Holmens Krke, om han gaacr forbi Druknehusct eller forbi Snkkerhnset, er aldeles tilfcrldigt; alle Begivenhederne i B ogen kunde have vceret foran­

drede, uden at G rund-Ideen (ifald en' saadan er udtrykt deri) vilde lide mindste Afbrcek derved.

Skriftet bor betragtes som et lyrisk D ig t, og i et saadant beftaaer Skjonheden ofte just deri, at et Indh old , som enten er hverdags eller i det mindste indifferent, ved Poesiens Krast hcrves til Vcrrd og Betydning.

D en unge Digter, som, inden han udarbcidedc ncrrvccrende Skrift, allerede havde gjort sig bekjendt og yndet ved endeel lyriske D igte, incest af humo­

ristisk Indhold, har i sin Fodreise udentvivl fundet en passende Form for den O vergang, hvori hans G enie befandt sig, nemlig fra det Lyriske, hvor­

med nccsten enhver D igter begynder, til Frem­

bringelser af en mere objectiv Natur. Forfatteren

besinder sig omtrent i samme S tillin g , som en

M aler, der inden han vover sig til strengere Com-

positioner, sorst over sig paa Arabesken; thi ogsaa

i Arabesken ere Elementerne tilfceldige, heterogene

og ligegyldige imod hverandre, men den O rigi-

nalitet og den G ratie, hvormed de ere sammen- smeltede, give den Kunstvoerd. Eller, for at voelge en Sam m enligning, som ligger ncermere: Fodreisen

er at betragte som en musikalsk Phantasie. E n >

Phantasiespiller veed, i det Dieblik han begynder, endnu ikke, hvad der vil folge paa Begyndelsen, og endnu mindre, hvorledes han vil ende; han folger kun Dicblikkets Inspiration, og er saa lidet Herre over denne, at han tvcrtimod ganske lader sig henrive af den. M en den samme Aand opfylder ikke de forskjellige Phantaserende. Inspirationen er ikke den samme hos den meer og den mindre B egavede; hos hun er den originalere, mere over­

rastende og mere benndringsvcrrdig. D en er heller ikke den samme hos den fuldendte Mester og hos den vovede Begynder; hos hun er den, med al sin Vilkaarlighed, dog tillige underkastet visse R egler, hvorved den, selv i den mecst brogede Forvirring, stedse vedbliver at vcrre correct og smagfuld. D er gives visse H arm onier, som ere saaledes forbundne, a tD r e t, ved at hore den ene, venter den anden; der gives andre, som kun ved et dristigt S p rin g kunne berore hinanden, og selv dette maa motiveres med en stor Kunstforstandig- hed og Kunstfcerdighed; den geniale og ovede Mester undgaaer hine, som tilbyde sig as sig selv;

han frapperer og henriver ved disse. Hvad her

er sagt om den musikalske Phantasie, lader sig

saare let anvende paa den digteriste. E t Analogon

til de omtalte no e forbundne Harmonier finder

man i alle ved den blotte J d e e - A s s o c i a t i o n

forbundne Forestillinger. D enne er saaledes den sletteste Ledestjerne, som Phantasien kan vcelge sig, deels fordi den er triviel, og findes ligesaavel hos det eenfoldige, det underordnede Menneske, som hos G eniet, deels fordi den er eontinueerlig i det Uendelige, og savner al discret Eenhed, der kunde afgive et Princip for Begyndelse, Fremgang og Ende.

I Hr. Andersens lille Skrift findes mange Erempler paa en heldig Retning af Phantasien.

D en bevceger sig ofte mellem originale og frap­

pante Id e e r , som den forbinder paa en sindrig M a a d e; nren man seer ogsaa paa den anden S id e, at Forfatteren ofte, hvor den geniale Inspiration forlader ham, blot folger sin Jdee-Association, og derved vel foreger sit S t o f , men ikke paa den behageligste M aade for Loeseren, eftersom denne meget ofte kan fra den forste Forestilling slutte sig til en Roekke af de folgende, hvoraf tillige den dobbelte Ubeqvemmelighed opstaaer, at Forfatteren faaer Udseende af en S a m l e r , hvem det vel meget er at gjore om Q vantiteten, og at han, ledet af Jdee-Associationen, frembringer en Mcengde Reminiscenser fra andre Digtere. Ncesten Alt hvad der i Fodreisen stader Interessen , eller stemmer Loeseren mindre behageligt, udspringer af den an­

givne Kilde. Feilen er forresten undskyldelig hos

en begyndende D igter, og i ncervoerende Tilfoelde

saa meget m ere, som Forfatteren selv synes at

have folt den; idetmindste har han i Slutningen

af det syvende Capitel (S id e 6 4 ) bortstaaret et

Stykke, der fandtes i de tidligere leverede Frag­

menter af B ogen, som vare indrykkede i den fly­

vende Post, et Stykke, hvori h an , ved at omtale Amagerport, lededes af sin Jdee-Assoeiation ikke blot til Betragtning af de Syndere, som henrettes paa Amager — thi denne Betragtning er bleven staacndc — men derfra i samme lledebaand fortes til nogle hverken nye, eller tilstrcekkclig grundede eller til Skriftets Grundtone passende Neflerioner over Forbrydelsernes Tilregnelighed.

Noervcrrende Anmeldelses Forfatter h ar, som man seer, ikke havt isinde at gaae ind i en detail­

leret Critik over Skriftet; han har blot — hvad ncppe er uhensigtsmæssigt ved en B o g , der er saa meget udbredt, og leeses af saa M ange — forsogt at bestemme det S yn sp u n ct, hvorfra den rigtigst bedommes.

I . L. Seiberg.

Forste Capitel.

Hvorledes S a S a n faaer M a g t over Forfatteren. — Syndfloden N r. 2 , en M ythe.

1828 sad jeg ganske ene paa m it lille Vcerelse og saae ud over de sneebedcekte T age paa alle Nabohusene; da soer den onde Aand, som m an kalder S a ta n , ind i mig og indblceste mig den syndige Tanke:

a t blive Forfatter. — Hvorfor han ellers saaledes gaaer paa J a g t efter os arm e Mennesker, vil folgende M pthe lccre; m an kan kalde den:

.Syndfloden N r. 2.

— O g G ud Herren sagde til N o a h og hans Slcegt:

»Jeg opretter min P a g t med Eder, at herefter stal ikke alt Kjod odelccggcs af Flodens V ande; og der stal ikke komme Flod herefter at fordcerve Jo rd e n !" D a hvcrl- bede Regnbuen sig som et P agtens T egn, og N o a h stolede paa J e h o v a . M en i D ybet horte S a t a n Her­

rens O rd og star Teender i sin V rede; thi ogsaa den Herre G ud har sine Fjender, og den storste kaldes:

S a t a n . Gjerne vilde han kjcempe imod H errens N aa d e ,.

Andersens Aodre'se. 1

men det var ham haardt at stampe imod B raad en ; Have og S o e r, Floder og Bcekke havde hort den H erre Jeh ov as O rd og vare, som Skyerne, hans Villie under­

danige. D a grundede S a t a n i tre tusinde A ar, og paa det fjerde sprang han op og raabte: „F u n tu s! jeg har det! — F ra Menneskene selv skal det O nde udgaae;

en ny Vandflod ftal overskylle Verden, fljondt han sagde:

„der ftal ikke komme Flod herefter at fordccrve J o r d e n « O g S a t a n kaldte paa alle sine Vasaller og sagde? "M es- fieurs! drager ud over den hele Verden og forforer Adams S o n n e r til at blive flette Skribenter; fra dem stal da Vandfloden udgaae, der fordærver Jorden. Je g vil gjore m it, gjor I nu E d ers." O g de gjorde, som han sagde, og strax flod der V and i Ost og i Vest, i S y d og i N ord; det strommer endnu og vil fordcerve Jord en .

Enhver m aa troe, at jeg af alle Krcefter strccbte im od, men Kjodet er ftrcbeligt; den O nde havde nu engang sat sig fast i Kroppen, og jeg m aatte afsted.

Hvorhen jeg i dette kritiske Dieblik saae, vare alle Poe­

siens Landeveie saa befarne, at jeg let kunde vcelte og, om ikke brcekke Halsen, saa dog en Arm eller et Been. — H vor skulde jeg hen? Ud m aatte jeg. — D a stod A m a g e r mig som den bedste Tum leplads for mit unge brusende B lo d; denne Vei forekom mig endnu ikke at vcere befaren af nogen poetisk Nytter. J e g grundede lidt; loeste de S ted er i N yerups » K j o b e n h a v n s V e -

sk riv e ls e " og i Pontoppidans " A t l a s " , der i historist Henseende kunde vcrre mig til Nytte paa min Neise, og puttede Hoffmanns "E liriere des T eufels" i Lommen, for dog at have lidt Phantasie i Reserve, dersom min egen stoppede. Endnu engang forssgte jeg at slaae en Pcel i Kjodet og bekjcempe de onde Lyster, men den flemme P lageaand inden i mig raabte: "M arche!" — Hvad skulde jeg S tym per da gjore?

' Andet Capitel.

Fodrejsen tager sin Begyndelse. HereuleS paa Skillevejen.

D en lyriske M use.

M L . idt veemodig sagde jeg Farvel til m it lune Væ­

relse; hvem veed, hvad der kan mode paa en Neise, om den endogsaa er nok saa kort; denne gik jo dog udenfor S j c e l l a n d og over de salte S trsm m e . — J e g saae mig endnn et P a r G ange omkring, trykkede H atten fast, slukkede Lyset og flagrede nedad Trappen, hvor der just intet Mcerkvcerdigt modte m ig. Nogle S k rid t, og jeg v ar over H olm ensbro; m it Blik vendte sig mod Kirken, og jeg tccnkte paa T o r d e n s k j o ld og N i e l s J u u l ; men snart blev jeg afbrudt af to qvindelige Vcesener, som ncermede sig. D eres hele G an g og Holdning lod mig ane noget Overordenligt.

i*

D en ene kom fra Borsen og lignede i Klcederne en Amagerkone, men hendes D in e , den sode Jordbcermund og den snevre M idie, Alt var den fsrste Elskerinde i en N om an vcerdigt. P a a Armen bar 'hun en Kurv med F rugt og deilige Honningkage-Jomfruer, hvilke B ageren nok saa satirisk havde givet en Bitterm andel istedctfor et Hjerte. — D en anden D am e var lang og bleg, en doende H e lo is e , i hvis D ine m an tydelig lceste sidste Act af en Tragocdie. Begge havde store Nogleknipper.

Uden lang Indledning spurgte den forste m ig, om jeg vilde gaae over Knippelsbro; den anden, om jeg vilde gaae ad Langebro. D et lob mig koldt nedad Ryggen, (m an vil ogsaa sige, at jeg har. intet M o d s-O rg an ).

J e g folte paa mig selv, ligesom J e p p e p a a B j e r g e t , om jeg ikke dromte et v a capo af L u c ia n s bekjendte D rsm , men jeg var fuldkommen vaagen og indsaae nu Sandheden af hvad der staaer hos S i n te n is : at ak Alt, hvad der skeer nu, skeer In te t mere for fsrste G an g i Verden, men at det altid er den samme Skueplads hvorpaa der spilles, altid de samme Sorgespil og Lyst­

spil, der gives, saa fra een Tid til en anden kun nye Skuespillere bescette Rollerne, D ragten forandres noget, og andre Bagtepper eller Sidevcegge anbringes. — S a a - ledes v ar jo Alt her; jeg var H e r c u l e s p a a S k i l l e - v e ie n . — Amagerkonen v arsaare veltalende; "folg mig!"

sagde hun, og det klang ncesten, som om hun talede i V e rs, „N sglerne til Borsen ere i mine Hcender. Fslg m ig , og jeg forer dig igjennem fjerde C h r i s t i a n s herlige Bygning, vil der vise D ig de store Mesteres

Voerker, hvoraf D u kan citere i D in Reise; jeg vil vise D ig Kobberstik og M alerier og give D in Aand det classiste S v in g , uden hvilken D igteren' aldig kan hocve sig til et vccrdigt Standpunkt. D e G am le m aa D u studere; kun for et attenhundrede A ar siden har Folk kunnet toenke og fole. E t nyt og bedre Menneske vil jeg gjore D ig til. B etragt kun Templet hist med sit herlige ealmarfle T a arn , husk paa Helligdommens Skatte og fremfor Alt paa D in egen glimrende Fremtid. Fol- ger D u derimod Jom fruen her, flagrer i Phantasiens lystige Flugt og bygger brogede Trylleslotte, da ville disse snart styrte, thi Grundvolden, den classiste Dannelse, det dybe, philosophiste Blik m angler D ig. H un er en D atter af M anden, som gjemmer Noglerne til Drukne- huset, hvilke jeg seer hun har listet fra den G am le i Aften. D in hele Neise vil hun gjore til en Spogelse- historie. Je g derimod vil fore D ig gjennem Borsen, styrke D ig med classist Fode og voere D in tro Ledsager­

inde paa den hele Ne^se. F ra Borsen gaae vi forbi Skibene hist, hvor Tsndcbaand med LEbler bccnge i det blege M aan ely s; der stal D u maastee see M atroser, der have badet sig i A v o n s hellige S trsm m e. J e g forer D ig gjennem C h r i s t i a n s h a v n s reelle Gader, h u n lan g s med den ode Vold og den lange ode Reber­

bane! — Hvad kan hun vel lade D ig hore? Nogle Spogelsehistorier fra D r u k n e h u s e t, eller i det Hoieste lidt D eclam ation af B l a a t a a r n ! " —

D en Blege sagde In te t, men i dette In te t laae der lang t M ere end i hele den Andens lange T a le; bleg,

o

men venlig stod hun for m ig, og vinkede — som A an­

den i Ham let. Underlige, brogede Phantafiebilleder svæ­

vede rundt om hende og syntes, halv i S p o g halv i Alvor, at opfore luftige Dandse.

Rast gjorde jeg et Skridt fremad for at gribe hen­

des H aand , da styrtede A m a g e r k o n e n til og streg i hoieste S m erte:

„ —- — nn86i', tzuanla Iadr,rr»I>r,8 0»Ar>1rr1i!"

Lad ikke D in ungdommelige Phantasie forlede D ig ! Kun i en classist S laabrok kan D u naae til M aalet. — O g er det endelig det O vernaturlige, det Hoffmanste i Livet, D u strceber ester, ogsaa det stal D u da see store G lim t af hos m ig . I Borsens yderste Ende er M obelm aga- zinet; der dandse i M idnatstim en alle Comoderne en frygtelig Spogelse-M enuet, o g --- "

"D etkjender jeg nok fra W a s h in g to n J r w i n g ! « afbrod jeg hende; "troer D e ikke jeg har lccst den kjcekke D rag o n ?" — Med Vcerdighed, dog uden at fornærme hendes Kjon, stodte jeg Fristerinden til S id e og greb den B l e g e s H aand; men nu fik hun ligesom et S la g s Ver- soerkergang. H un bod mig forst LEbler, Valnodder og rosenrode Sukkergrise, men jeg blev urokkelig; tilsidst, ester at have forsogt ethvert M iddel, trak hun i Raseri en lille Bog op, af Lommen (det v ar min Fodreise);

med et satanisk S m iil malede hendes spidse Pegefinger luende Ziffre paa B ogens R yg. " V a a s " stod der.

"D et stal der staae, saalcenge Bindet varer«, udbrod hun, ..saaledes vil m an bencrvne D in B o g; kaste den

b ort, n aar m an har lcest halvandet B lad ; snart vil Ho- ' keren, s o m P r o m e th e u s ' G rib, ssnderrive dens In d re og om Sukker og Scebe sende den ud i den store B y . —

La miser! solg kun D in deilige B ru d ; maaskee fletter hun D ig Sivkrandsen i de vaade H a a r, det bliver D in Digterkrone; farvel med D ine brogede D rsm m e!"

D a rev jeg mig los og ilte afsted med den B l e g e , skjondt A m a g e r k o n e n endnu declamerede mig af H o- r a t s :

..Vi» Ulistaliim to ti ifo^iui l!»^6<ti(.t INtilUkLl a."

Allerede var jeg udenfor Cancelliet, da min B l e g e med eet forsvinder. — Hendes Ncrrvcerelse var rigtignok ikke lamgere nodvendig, eftersom jeg nu havde bestemt, hvilken Vei jeg vilde gaae; men jeg sandt dog, at Af­

skeden v ar lidt kold og altfor pludselig. I det jeg seer om efter hende, svcever der mig et qvindeligt Barsen op ad Cancellie-Trappen; jeg troede, det var min Cicerone, og greb hende derfor ved Armen. H un udstedte et smerteligt S krig, og jeg mcerkede snart, at det v ar en mig aldeles ubekjendt D am e. Klcederne hang i Laser paa Kroppen, og H aaret floi vildt om Skuldrene som paa N o l s B la a s k jc e g s Kone. Ansigtet, Halsen og Armene bare kun altfor tydelige S p o r af, at barbariske Hcender havde mishandlet hende.

„Drceb mtg ikke! piin mig ikke!« streg hun: „ved Alt, hvad der er D em helligt, lad mig vcere!«

J e g blev ganste sorbauset; — v ar ogsaa lidt bange for, at Vcegteren stulde hore hendes Skrig og da komme som tredie M an d , det kunde blive en flem Historie.

J e g bad hende vcrre rolig, undskyldte min Feiltagelse, lovede, som en vandrende R idder, at befljcerme Uskyldig­

heden, og spurgte, hvem der saaledes havde m ishandlet hende.

"Ak!" sukkede hun, "den halve B y , den halve V er­

den! J e g er den ly ris te Muse. Enhver overfalder og piner m ig, for at faae mig til at synge; m an trcekker mig ved H aaret, kniber m ig, saa at min hele Krop er en eneste brunblaa Plet. D erfor seer jeg saaledes ud, som D e finder mig her. Je g mishandles paa alle mulige M aader af Unge og G am le; m an vil afpresse mig S a n g e , men det bliver kun smertelige S k rig ; jeg knibes ved Bryllupper og Begravelser, ja selv ved Con- firmation! O jeg seer ingen Redning her mere! Alle Stcender og Aldre anfalde mig, som glubende Cannibaler, og true med ganste at drcebe mig. H vor stal jeg skjule m ig ? — N u er Cancelliet mit sidste, mit eneste Tilflugts­

sted; bag de ftsvede Folianter og opdyngede P ap irer vil jeg fljule m ig; der ssger In g e n m ig, der vil jeg vente rolige og bedre Tiders-

Hun sagde dette med et Udtryk af den dybeste Fs- lelse, saa at jeg blev ganste rs rt og sagde hende flere, som jeg siden efter fandt, smukke Ting. — Vi begyndte halv at blive gode V enner, og jeg folte ikke det mindste til Frygt i en saa fornem D am es Selskab.

9

" 5 S an dh ed, min N aadige!" sagde jeg tilsr'dst, "D e har G rund til at hade V erden; men det falder mig ind:

D e har dog m ange v c e rd ig e S o n n e r; men selv disse, forekommer det m ig , behandler D e lidt stedmoderlig.

D e forsorger dem kun d a a r lig t! --- J a , kunde D ig ­ teren kllrde sig i Vlom sterblade, drikke M orgenrode og flagre som en S om m erfugl gjennem Livet, saa var Alt meget godt. M en D e synes at glemme, at D eres B o rn have ikke ganfle D eres aandelige N atu r; Livet krcever ogsaa noget af det S o lid e, og derfor savner D igteren saa tidt grum me M eget."

"Ak ja !" afbrod M usen, "Skinnet er imod m ig;

men betcenk, der er ingen M oder paa den hele Jo rd , der h ar saa m ange B orn som jeg. Gud veed, jeg gjsr Alt, hvad jeg kan; men det vil ikke strcekke til at fode dem Alle. O g det er just mit omme M oderhjerte der gjor, at jeg ikke lader Enkelte faae i Overflodighed, da saa de Andre reent m aatte sulte ihjel."

I dette Dieblik soer ven Tanke i m ig: D u m aa holde paa hende og saae din Fodreise besungen i J a m ­ ber; men hun mcerkede vist min Hensigt; tbi -i samme N u rev hun sig los og svccvede op ad Cancellie-Trappen.

J e g saae hende svinde sammen i et ubetydeligt, lille P u n ct, for saaledes at flippe gjennem Noglehullet ind i det danste Capitolium.

1 0

Tredie Capitel.

A lvorlige B etragtninger ved at hore Dargterens: „N u er det paa de Tider, m an foler sig til S e n g ." — Laseren gjor Lekjendtslab med en ung D igter og hanS gam le T a n te .— E t S p r in g tre hundrede Aar frem i Tiden, som Forfatteren slipper, i det M indste med hele Lemmer, fra.

< ^ > ^ u traadte jeg da gjennem den forste S lo ts -P o rt, v ar altsaa paa den G rund, hvor Axelhuus fordum har staaet; maafkee stod jeg endog paa den P le t, som V i­

skop A b s a lo n eller selv V a l d e m a r den S t o r e havde hcrdret med at betroede. Brogede Id e er krydsede mig igjennem Hovedet, snart saae jeg paa S lo tte t, snart paa Bibliotheks-Bygningen, da slog Klokken 10, og Vceg- terne istemte deres O v ad i G ader og Stroeder: "N u er det paa de T id er, m an foier sig til S en g ." — Hvilken dyb Betydning forekom der mig ikke at ligge i disse faa O rd. — Kun to Tim er til, og det gam le A ar vilde ogsaa "foie sig til S e n g " for aldrig mere at staae op.

D er griber mig ofte en underlig Folelse, n aar jeg om Aftenen slukker mit Lys og loegger mig til N o. V i Vide ikke Oieblikkct, vi indslumre, og endnu mindre, hvilke D rom m e, der siulle beftjccftige Sjcelen. D et er et under­

ligt Forbillede paa Dodcn. N aa r M anden med Leen kommer og synger for o s: "N u er det paa de T ider, m an fsier sig til S e n g " , da lcegger ogsaa Mennestet sig stille hen, lukker Viet, men veed ei heller, hvilke D rom m e, der ville vise sig i denne S o v n for hans levende Aand. —

Kun to T im er, og det gamle A ar hviler sine trcette Veen for stedse. — H vor Tiden dog er en snurrig gam ­ mel F p r, der evig giver et vaeapo af sine sorste Ung­

doms Luner- S tjernerne dandse endnu den samme Ning- dands, som for Aartusiuder siden, og vor Jo rd spiller endnu den samme qvindelige Nolle i den store R ingdands, som sorste G ang.

P a a N ptaarsdag er hun B arn et i sneehvid D rag t, S p u rv en qviddrer saa huuslig under det fcrdrene'Tag sine naive, simple S a n g e , der underlig rore o s , thi da have vi endnu ingen Jdee om catalaniste N attergaler og Lcerrer. P a a R uderne fryse underlige Billeder og Blom ster, og ved Caminen sidder Borneflokken og lytter til S a g n og Eventyr om Livet. N u kommer V aaren ; den hvide D ra g t kastes af, Jo rd en ktcrder sig i broget Kattun, da gaaer det lystigt, hui! hei! Kilderne fladdre, og Skovene kneise med gronne Nakker; bevingede Lapse flagre i Som m erfugleham fra Blomst til Blom st:

„und alles haucht den Geist der riede."

S n a r t viser der sig en trofast Beiler. Som m eren bringer en herlig M edgift med sig af G uds velsignede K orn, og Brylluppet staaer paa de gyldne Agre. N u forandrer Seenen sig. V aarens Svcrrm erie forsvinder, o det er en fornuftig, lykkelig Alder! men saa kommer E fteraaret, Himlen flaaer Rynker i P a n d e n , Skoven taber sine deilige Lokker, og M adam m en seer ned ad Bakke; Aftenerne blive lange og morke; et lystigt B a l stal nu ende den brogede D a g , S to rm en bloeser i T rom -

pet, Havet flaaer P au k er, det gule Lov svinger sig i en lystig V ienervals, og troet af S y rin g en og Dandsen loegger M adam m en sig til No i det lille, hjemlige S o v e ­ kammer; Vinteren doekker hende til med sit Sneelagen,

og F r o s t eg K u ld e , to gamle Sncdkersvende, flaae Laaget til; — sov da vel, du gamle A ar! —

M idt under disse alvorlige B etragtninger horte jeg en klagende Lyd, der syntes sympathetist at ville smelte sammen med H jertets Veemod. Efterhaanden blev den stcerkere, og det klang nccsten som et grccdende B a rn . J e g vendte mig efter Lyden, og opdagede sverst paa Vandposten, der stod nok saa pyntet med sin vinterlige S tra a p e ls i Maanskinnet, — en lille Kat.

D en var saa bleg og m ag er, sad saa ene imellem de kolde glimrende Jista p p e r, der hang paa P osten, og klagede sig i den lange V internat.

J a , der gives Vieblikke i Menneske-Livet , hvor Alt underlig opklarer sig i vort I n d r e , hvor vi ligesom kaste et Blik ind i Aandeverden. Je g veed ikke selv, men Tiecks: " g e s t i e f e l t e r K a t e r" og H offm anns:

" K a te r M n r r " svcevcde mig for S jelen. Hvo tor afgjorende benoegte, at D yrene have F o rn u ft, Fslelse, og et indbyrdes S p ro g ? — Maaskee staaer den Lille hist, venne- og framdelos i den vide Verden; maastee er det en smcrgtende Elsker, der giver sin Pige en Serenade, eller en begeistret I n g lin g , d e r, paa sin M a n e e r, ud- aander sine Folelser i elegiske S a n g e ; — S aaled es tcenkte jeg, og lidt efter lidt opklarede Alt sig i m it I n d r e , jeg

begyndte at fatte Betydningen i hans T oner, tllsidst for­

stod jeg hvert O rd.

D et var en ung D ig ter, en med K a te r M u r r beflccgtet Aand, der, som andre unge Digtere, udaandede sin virkelige og selvdigtede S m e rte ; for hvem B a rn ­ dommen stod i et glimrende Lys, men Nutiden i kulsort N at o. s. v.

"Arme D ig ter, arm e K at!" udbrod jeg, men han horte mig ikke, med blege Kinder og rode D ine sad han der i M aanelyset og sang paa en gam m el Me.<

lodie sit:

F o r og N u .

D er var en T id , da jeg var meget lille.

M en gjorde rast de allersiorsie S p r in g ; M ed lyse Farver saae jeg Livet spille, J eg var saa b a r n lig , vidsle In gen tin g.

Onr N atten saae jeg da paa H im len oppe S m a a M uuS at siaae;

D e skinnede med dereS Solverkroppe, S o m Stjerner sm aa. —

— N u blev det M orgen. — A f de gyldne Ckaaler Flod Liv og D a g ,

O g T aget blev m ig da i S o len S S tra a ler E t R osenlag.

— Nu var jeg D n g lin g , D alen blev m ig trang.

M ig Fuglen vinked' opad med sin S a n g . Ak T aget fiod saa stjont i S olen S Skjcrr,

Hist oppe var jeg H im len mere nocr. — D -ld ig Lcrngsel drev m ig krem.

Thi forlod jeg Barndom « Hjem,

Andersens Fodrejse. 2

D ig m in D a l med Noser rode, H vor jeg drak kun M elk og Flode, B arn d om - sode S o r g og Lyst, H im len ved m in M oderS Bryst.

M ed UngdvmS M od fra S teen til, S teen jeg sprang O g snart jeg horte, fjernt, hvor S torm en sang.

M ig Kulden trangte gjennem P e ls og Frak, M en opad, op, den hvide Skorsieen trak.

E t m a g tig t H aab jo styrkede m it S in d , 3eg sirabte, ilte, stod paa T agets Tind.

O hvad m aatte V iet stue!

M ere fjern var H im lens B ue, End da jeg som B a rn dernede S a a e den sig om T aget brede.

D er den var saa dejlig blaa, Her jeg fjern og kold den saae, D g jeg svim led ved at stue D en uhyre hvalte B ue. — , Ak paa T aget var saa ode!

E i jeg saae de Roser rode, Her var intet M elkefad.

Fuglen, som paa T aget sad, V ar saa sty og floi saa bange, Hilste ei med kjendte S a n g e , E n e stod jeg og forladt, G rad fordi jeg' blev en K at, Vnsted V inger m ange G ange

H im lens Stjerne-M uuS at fa n g e; . - U glen streg saa sa lt om B ytte,

Knap jeg turde Foden flytte. — N u jeg mod en S teen den stedte.

O g for forfie G ang den blodte.

D a stod atter ved m in Fod Roser — men, a f eget B lo d .

O , da vild« j«g tilbage til det kjare B arndom s Land,

T il dets Noser, til dets Flode, hvor jeg solte m ig en M a n d ; H vor jeg legede og dromte, at m ig H im len 'v a r saa nar, O g hvor alle Stjerner syntes m ig en sneehvid M use-H ar.

— Jeg sprang derned, men der var ei som fer , M a n havde lukket for m ig Husets D or.

N u stod jeg ene midt i Verdens Vrim len O g folie banlyst m ig fra Barndvm S.H im len.

M in S o l er sunken hist bag fjerne T a g e;

N u har jeg kun Erindringen tilbage.

Jeg siaaer i Verden ene og forladt.

T hi brist m it Hjerte, brist i denne N a t.

S a a qvad den unge S a n g e r, og Tonerne hendode i en rorende M a n e n ; da saae jeg en tyk, sort, qvindelig K at, der under S an g en havde lyttet til, klattre op paa Posten og omslynge den unge D igter. Hendes Udvortes og nogle faa O rd sagde mig strax, at det v ar en gam ­ mel T an te, der ved sin In d lin g s Udbrud v ar sat i en salig Begejstring.

„Tak, D u sodeste D re n g !" udbrod hun, "tak -—

det kalder jeg Poesie; det er Folelse!" — her trykkede hun den unge K at til sit bankende Hjerte, holdt hans P ote fast i sin og vedblev med gnistrende V in e:

" J a min S o n , D u er D igter! miskjend ikke S te m ­ men i dit B ryst; lad ikke den kolde Mccngdes Blindhed flrcemme D ig fra M aalet, Skjccbnen satte for D ig. D u har saameget Genie for det Rorende, det Salifte, der saa levende taler til Hjertet, o M o n s ! D u kan aldrig have G rund til rigtigt at fortvivle! — "

"Ak!" svarede den unge D igter og flog beskedent Dinene ned; "der gives vel Dieblikke i Livet, hvori jeg kan fole mig ret lykkelig, som n aar jeg sidder i en Kreds af unge dannede, qvindelige Katte og ved O p ­ losningen af mine D igte horer m angt et svagt S uk, seer en hellig T aare paa den blege M is's Kinder, o da foler jeg mit Kald til Kunsten, da kunde jeg trykke den hele Forsamling til mit bankende Hjerte og glemme alle Jordelivets Kampe. M en andre Tider troer jeg at flue dybt ind i mig selv; da staaer m it gyldne H aab, som brogede luftige D rsm m e; min Sjcel om taager sig; da m aa jeg ud, kan gjerne springe fra T ag til T a g , men den kolde stormende N at kjoler ikke den sydende Lava i mine A arer!"

.-Du arm e M o n s ! " udbrod T anten, og ompotede ham endnu hceftigere; "Men hvad kan bevirke disse saa kontrasterende O vergange fra Fryd til S m erte hos D ig ? Bevidstheden om D it Vcerd m aa holde D ig opret i a l l e Livets S to rm e !« —

- "Ak T an te," svarede den unge D igter, "D e kjender ikke Skjalde-H jertet, kjender ikke Forfatter- og Theater- Cabale. — J a , havde jeg ikke mine egne D ig te, hvad skulde der da blive af m ig? Hver D ag lceser jeg i dem, fljondt jeg kan hvert O rd udenad, de ere min Trost, de ere B alsam for det saarede H jerte; men undertiden knuser min onde Dcrmon ogsaa denne Him m el; det forekommer m ig, som om Tankerne ikke vare ganske nye, som om Udtrykkene ikke vare mine egne . . . . "

"N y e, B arn lille!" afbrod T anten ham. »Hvilke G riller disse unge elegiske D igtere kunne have! D er er In te t nyt under S o le n . Hvad skulde D igteren fole, der ikke var folt af Andre for ham ? D e G a m l e m aae takke deres G u d , at de levede den Tid, de levede; vare de vore S am tid ige, saa skulde m an see, hvor meget N yt m an fandt hos dem. Nei tro m ig, min S o n , jeg er en gam m el K at og kjender Verden; m an lag g er meget M ere i de G am le, end de nogensinde dromte om ; det er nu engang saaledes; derfor, i hvad der moder, bryd D ig aldrig om de bjceffende Hunde; de m aae dog blive paa Gaden, n aar D u svinger D ig op paa Taget. D u er for beskeden; salg dog D ine D igte til B r u m m e r eller en anden B oghandler, at dit Lys kan skinne for Verden, og D u kan glade D ig og D in hele S la g t ved en vel­

fortjent Laurbar-K rands."

» J a , det er min hele S trå b e n ," udbrod D igteren,

„og med H o l t y s O rd kan jeg bedst give T ante en Skildring af m it m agtige In d r e : „Ich will alle meine Krafte ausbieten. Jch will kein Dichter seyn, wenn ich kein grotzer Dichter werden kann, wenn ich nichts hervor- bringen kann, w as die Unsterblichkeit an der S tir n e tragt, w as mit den Werken meiner Freunde (som f. E r. Kater M u rr) in gleichen P a a re geht, so soll keine S ylb e von m ir gedruckt werden. E i n m i t t e l m a t z i g c r D i c h t e r i st e i n U n d i n g ! "

„O D u beskedne E ngel! « udbrod T anten, »men ihvorledes D u end gjor, lad dog ikke det forste Forsog bestemme det Hele. En ung, optradende D igter bliver

saa forskjellig bedsm t; en ringe Omstceudighed kan ofte bidrage saare meget til den gode eller flette M ening, m an fatter om ham ; de fleste kunne ikke selv give nogen D o m , men for dog at sige Noget, komme de frem med hvad de have hort Andre sige, og saaledes . . . . men D u bliver mig jo ganske alvorlig! sodeste D reng glccd mig dog endnu engang med at recitere D it deilige D ig t;

det vinder saa meget ved din rigtige D eclam ation. S a n ­ delig, D u skulde holde O pladninger til Vinter, D u vilde

vist faae et talrigt Auditorium af D a m e r" —

D igtet blev atter oplccst med al den unge K ats Folelse; T anten grced; D igtet var endt, og han bad hende nu at synge.

"Ak D u kjccreste D re n g !" svarede hun, .,jeg har ingen Noder med og kan flet In te t udenad!"

"O Lidt af D onna Uel Dggo,.- bad D igteren, "eller hvad T ante selv vil.«

Efter at hun nu havde undskyldt sig med Forkjs- lelse og fremsagt den almindelige Indledning, begyndte hun da paa M o z a r t s : „>'on so pin coso so n , eosa taecio", som hun rigtignok tog noget falsk; men den unge -D igter v ar lutter D re. N u begyndte han at flaae T act med P oten; ja lidt efter at nynne ganske sagte m ed, for, ligesom mange D am er ved lignende Leiligheder, at give tilkjende, jeg kan ogsaa synge den, og jeg har en ret vakker S tem m e. Tilsidst blev det mere lydeligt; det v ar en heel harmonisk D uet, der snart bruste i det stcerkeste to ile , snart hendode i et smcrgtende piano.

D a ncermede Skjcebnen sig i det S a m m e , under Skikkelse af en gam m el Vcegter, og svingede sit jern- deflagne S pyd imellem dem, i det han udbrod: " I S a ­ tan s Pak! hvad er det for et S k r a a l? " — T anten styrtede ned af Posten med den unge D igter i sine Arme, og som et Lyn forsvandt de begge i forfljellige H jerner a f G aarden.

„ D a s ist das Leben, das ist das Gluck!" m aatte jeg udbryde med J e a n P a u l . E r her et Micblik No, hvori to ligestemte Sjcrle sympathetist smelte sammen, da trcrder strax Skjcebnen frem med sit Je rn -S c e p te r, og stiller dem lan g t, langt fra hinanden. — J e g blev ganste rort over deu unge Kat. M aaflee han dog havde G rund til sin Melancholie. Hvem veed, hvorledes han hendrsmte sin glade B arndom . M ed et varm t Hjerte, dyb Folelse og en levende Phantasie styrtede han ud i den vide Verden, og istedet for glimrende Trylleslotte, fandt han kun den kolde Virkelighed. H vor mange prosaiske Katte ere der ikke i Livet? O g hos de mere D annede er der saa megen Falskhed, at det endogsaa er blevet et O rdsprog, „at vcrre falst ssm en K at". M an skulde egenlig grcede sit hele Liv igjennem , dersom det kun ikke blev saa eensformigt. J a kunde m an som rolige Tilskuere sidde og see paa det hele Skuespil og ikke selv v ar nodt til at spille en Nolle med, hvor m an tidt, som den unge K a t, saaer et S la g af Skjcebnens M orgen­

stjerne, saa vilde det hele Livs D ram a endogsaa vcrre meget interessant. M en Touren kan maastce nok komme til os. Hvem veed, om ikke alle de Afoode nu sidde

og see vort S p il, og n aar vore Roller ere ude, vi ogsaa komme hen imellem Tilskuerne og see Efterkom­

merne spille det gamle D ram a i nye Costumer. D a ville vi vist betragte Alt med ganske andre M ine, end nu vi staae paa- Brcedderne. M ange S o rg e r og T aarer blive os d a, hvad nu B arn ets G raad over det sonder- brudte Legetoi er for den ZEldre. D a ville vi vist

erindre Jordlivets S o rg e r, saaledes, som vi nu huste vor B arn do m s; det Sm ertelige er glem t; de enkelte sorte Puncter tjene kun til at scette B aggrunden i et stcerkere Lys.

D et kunde vane ganske interessant, blot alene saa- dan hvert tredie Aarhundrede at aflcegge et lille Bessg paa Jo rd en , for at see alle de Forandringer, Coulisser og Bagtepper, D rag ter og Repertoirer undergik. — Tidt vilde m an da vist troe at gjenkjende den samme Acteur, men frem traadt i et nyt Stykke, i ny D ra g t og ved andre Decorationer. M angen Scene vilde vist ligne den i et oeldre Stykke, ja m angt et D ra m a blot synes gjen- nemseet og afpasset efter Tidernes T arv . E t Blik i Historien viser os, at det altid har v aret saaledes — og som det var, vil det blive.

Under disse B etragtninger v ar jeg allerede midt i Colonnade-Gangen; uvilkaarlig hcevede jeg Hovedet ivei- ret og saae alle S lo ttets Vcerelser oplyste; men jeg stud­

sede flet ikke derover, jeg var saa beskjceftiget i Tanken om Frem tiden, at det Narvoerende flet ikke virkede paa mig. — M idt paa S lo tte ts Hovedbygning v ar et meget hoit T a a rn ; i G aarden vrimlede der af Mennesker, hvis

Paaklcednin'g var ganste underlig og fremmed; K arre­

terne meget anderledes end de scedvanlige, og for nogle, forekom det m ig, v ar spcendt store O rne. J e g stirrede derpaa, saae rundt om mig i G an g en ; ogsaa her v ar meget forandret. Jstedetfor Staldportene vare der ele­

gante Floidore; toet ved mig hang der paa Voeggen et Skab med G lasvindue, heri saae jeg en stor rod P la- cat, Indskriften v ar dansk, men saa underlig forandret, at jeg ncesten m aatte stave den forste Linie. — Overst lceste jeg:

"Aaret 2129."

J e g var flyttet tre hundrede A ar frem i Tiden. D et v ar en O pera-P lacat; m an g av : N o a t s F a l d , en ny O pera efter en sand Begivenhed fra det nittende Aar- hundrede. Nederst paa samme P la e a t stod en formelig Recension over Stykket og S pillet, hvilket i Forskningen undrede m ig, da den jo m aatte voere skrevet for Op- sorelsen; m en, toenkte jeg, det er Fremskridt i Culturen.

Jfoer v ar Afskeds-Duetten imellem N o a t og hans Kone rost uhyre meget; de Spillende skulde her ganste over- gaae sig selv. — P a a selve D oren opdagede jeg en-

mindre P la e a t, der sagde m ig, at her var Indgangen til C a le id oskop et. Ved at lcese videre erfarede jeg, at dette v ar et nyt Theater, der i Form af et uhyre Caleidoflop viste al Theatereffecten fra det nittende Aar- hundrede. — D et m aatte jeg see; hurtigt aabnede jeg D sren og smuttede ind. H er var et smukt Locale;

alle Pladserne vare besatte, men de fleste med D a ­ mer. Orchesteret spillede en O uverture, der bestod af

bare Dissonanser, pillede ud af forskjellige Compositio- ner. —

Dcellet rullede op, og m an saae ind i et uhyre Caleidoflep, der ganfle langsomt blev dreiet rundt. Klip­

per med Vandfald, brandende Byer, Skyer med Jld regn , og strandende Skibe styrtede brogede imellem hverandre.

N u saae m an K js k k e n e tiV ru d g o m m e n f r a M e x ic o , nu U l v e s v a l g e t , nu d e n h e m m e lig e N et. D er murede m an E u l a l i a M e i n a u ind i G raven fra K o r s r i d d e r n e ; der v ar en Daarekisteklub, hvori den gam le N u d ig e r f r a D e o d a t a o g U b e rto f r a A g n e s e prasiderede. N u viste Helvede sig med et H av af Aguato- ia n a , hvori M unke, pillede ud af T ragoedier, flsde som S v a n e r , og overst oppe svcevede, mellem H im ­

mel og J o rd , H y r d e d r e n g e n N r. 2 med J a g e r ­ brudens stjabnesvangre K rands om sine Lokker. S a a - ledes vedblev det en god T id; nu faldt Forhanget, Aftenunderholdningen var endt. D a tra a d te Jo c k o frem og annoncerede Forestillingen for naste Aften, boiede sig dybt og klattrede op i G alleriet, hvor han forsvandt.

N u lod et S ig n a l as et Klokkespil; V aggene sank ned i G ulvet, og den hele Bygning hvilede paa Colonner.

(D e t v ar en Opfindelse, egenlig gjort i Tilfalde af Ild e b ra n d .) Med en uhyre F art soer M angden afsted, og jeg opdagede d a, at de havde et S la g s mechanifle Skoe, saa at de blot behovede at bevage Foden lidt, for at komme afsted i flyvende F art. M angden rev mig med sig, og — jeg veed ikke selv — snart stod jeg for Hovedindgangen til S lo tte t; jeg gik op ad den brede

M arm ortrappe; Floidorene aabnede sig af sig selv, og jeg traadte ind. Aldrig har jeg seet en S a l saa stjon og dog saa simpel. E n Mccngde pyntede H errer bevæ­

gede sig op og ned ad G ulvet. D e saae ud, som de vare dreiede. Enhver Fold i Klcederne syntes udstuderet.

J e g tiltalte den som kom mig noermest, men han svarede ikke et O rd , vendte mig R yggen, og gik med stolte M iner sin soedvanlige G ang. J e g tiltalte en anden, men han v ar ikke mere hoflig end den forste. — D a nu den Trcdie ogsaa vilde vende mig Ryggen, tabte jeg Taalmodigheden og holdt ham fast ved Armen. H an v ar siem at holde og gjorde uhyre m ange Bevægelser med alle Lemmer, i det han tillige snerrede ganske un­

derlig ad mig. Tilsidst mcrrkede jeg da, at hele Selskabet bestod af lutter Trcemoend, fyldte med D am p ; et S la g s Authomater, Aarhundredet havde opfundet til at udpynte Forgemakkerne med. N u aabnede der sig et stort Gallerie fer m ig, paa hvis blankt polerede Voegge var ophcengt en Mcengde P ortraiter ak beromte Danske. Je g saae dem kun med flygtigt Viekast, men opdagede dog T o r ­ d e n sk jo ld , B e r n s t o r f f , E w a l d , B a g g e s e n , I n g e ­ m a n n , A r s te d o. s. a. Mellem de fire Hovedsoiler, der bare Loftet, stode Buster af H o l b e r g , T h o r v a ld s e n o g O e h le n s c h la g e r , med friske Blom sterkrandse om P a n ­ den. I P anelet under Vinduerne vare der Boghylder, og ved hver hang der i en lille Sslvlcenke en levende Catalog, det vil sige, en gam m el Stoer eller Poppegoie, der spillede et S la g s Bibliothekar og kunde opramse alle . N avne paa Dogerne. Ak! hvor faa vare der ikke af

den M asfe, der nu oversvommer os. S e lv vore bedre D igteres Arbeider vare smeltede hen til udvalgte S a m ­ linger. S aaled es v ar der a f --- dog lad mig bare tie stille og ikke tale om hvilke B sg er der havde opnaaet

en Udodelighed paa tre hundrede A ar, iscer da jeg er S am tidig med flere af de gode D igtere; desuden kan jeg i min Hurtighed have sprunget Noget over, eller ikke hsrt r'gtig ester. — Ellers m aa jeg med Skam tilstaae, at her vaagnede min Forfatter-Forfcengelighed;

jeg sogte meget ivrig efter min F o d r e is e , men ak! ikke engang mangen stor Forgjoengers kunde jeg finde.

I Galleriets yderste Ende fandt jeg en Vindeltrappe, der forte op i det hoie T a arn . Je g fik Lyst at stige derop; Trappen syntes aldrig at faae E nde; endeligen kom jeg da hcelt op i Kuppelen, og nsd nu gjennem den aabne Laage et P a n o ra m a , saa ftjont, Phantasien kan fremtrylle det. F ra en uhyre Hoide stirrede jeg ud over B yen, der laae dybt under mig. — Alt dernede var saa forandret, at jeg neppe kunde kjende det igjen.

Nceften alle Gaderne vare regelmcessige og lige; enhver B ygning syntes et P a la is. Byen var betydelig udvidet:

Peblingesoen laae indenfor V olden, omgiven med Alleer til Prom enade. Marmorkirken reiste sig fuldfort med sin kobberrode Kuppel i M aanstinnet, og paa B yens store Pladser vare S ta tu e r af Konger tilhest, men som Frastanden ikke tillod mig at kjende. — Havnen vr'mlede af fremmede Skibe og lod mig ane D anm arks B lom ­ stren. D er vare to store T heatre, og langs Soekysten laae prcegtige Villaer.

D a brusede det over mit Hoved, jeg saae opad; et uhyre Legeme, der udspyede sorte Nogstyer, flot som et Lyn forbi. Jeg mccrkede snart, at det var et paa den Tid opfundet Luft-Dampskib. Kun nogle Dieblikke, og det svandt som et lille sort P unct paa Horizonten, men et beskrevet P ap ir flagrede ned paa mit B ryst, jeg greb det ihast og saae, at det var Begyndelsen til et B rev ; et Vindstod havde sikkert revet det fra Dampskibet, og gjennem Lufthavet var det lykkelig strandet i mine Hcendcr.

B revet v ar fransk, og dateret den 31 December 2128;

jeg lceste:

"V ore stakkels Forfcedre! jeg beklager dem ; lang­

somt m aatte de, som O rm e , krybe den stovede Landevei, vi flagre med D rneflugt afsted. I ser Uger har jeg allerede seet den halve Jordkugles Mærkværdigheder.

H vor stal jeg begynde, hvor stal jeg ende? J e g har seet Helten N a p o l e o n s G rav. H ans Billedstotte af stobt Je rn , m an i den senere Tid har opreist, stal ligne.

Je g har spadseret mellem S craillcts R uiner og hort Messe i Sophiekirken, der forst stal have vceret en Mostee.

Je g saae ellers ikke en Tyrk; det synes, som om de have en uovervindelig Afsky for at forlade deres asiatiske Hjem og betrcede deres forrige Besiddelser. Grcekernes Friheds- S to tte er simpel, men fljon; den store Figur paa den vil m an sige er af T h o r v a l d s e n ; jeg troer ikke, den er saa gam mel — I S ch w eits horte jeg endnu det gam le S a g n om T e l l , m an antager det der for M ere end D igtning. — S panien er en blomstrende H ave, der er intet S p o r af dets forrige Slovhed og Prceste-Anarchie.

Andersens Fodreife. 2

Zeg har kjsrt under T h e m s c n i den gamle B uegang;

m an arbeider nu paa en ny- D er stal ellers leve cn gammel graahaaret Bonde i J n w e r n e tz , der er den sidste S p ire af D igteren W a l t e r S c o t t s Afkom; han skulde hentes til Hoffet, den Tid jeg forlod L o n d o n . — P a a Archivet i S to c k h o lm saae jeg det cegte M anu- script af C arl X l. D ro m , der saa underlig gik i O p ­ fyldelse; men jeg anseer det for ucegte; det er sikkert skrevet, esterat Begivenheden fandt S ted . — Perlen for alle Europas N iger er og bliver dog det m c e g tig e N u s­

l a n d ; seent hcevcde det sig til nogen Cultur, men straa- ler nu ogsaa i sin hele G lorie. P a a de ode S tepper reise sig beboede Stceder; og m an seer i S i b e r i en det bedste Beviis p a a , at jo mere dyrket et Land bliver, desmildere bliver Clim aet; neppe skulde m an falde paa, at endnu for trehundrede A ar tilbage, vare her frygtelige Forviisnings-Steder. M en mit B rev bliver kun lsse Brudstykker; medens jeg skriver dette, har Skibet alt lagt flere M ile bag sig. Lystigt gaaer det, hen over Bjerge og Have; den brogede Verden ligger under os. — D anm arks Hovedstad faaer jeg kun at see fra Dcekket, men jeg har dog betraadt dansk G rund, seet det herlige S lo t F r e d e r i k s b o r g , hvor vi for et Q v arteer siden holdt takle 6'kote i det G rsnne. I D ag have vi m aattet krydse for Tordenskyer, nu er Luften atter reen og klar, vi ere uden Fare for disse flyvende Klipper. — Nceste S om m er gjor jeg en lille T our over V erdenshavet; jeg m aa dog see det Land, hvor Menneskeslægten flal bygge i sin hoieste Udviklingsperiode. D en Tid kan komme, at

A m e r i c a n e r e n gjor P ilgrim sfart til M oderlandet E u ­ r o p a , da er mangen S o - og H avbugt Land, men m an­

gen dyrket Landftrcekning begroet med T ang under B ol- gerne. M aaffee har Nordsoen brudt sig en nye B ane, og Brccndingen flaaer mod de Kyster, hvis Beboere nu aldrig saae H avet; m aaffee — «

Her endte B revet. Je g folte mig ganste underlig stemt. D et er dog en egen S a g , saadan i et M inut at blive 80!) A ar celdre. S o m en N atteaand stod jeg i det hoie T aarn og fluede ud over en heel anden Menneste- flccgt; min Tidsalder var S to v , blandet med S to v , en ganste ny Generation vandrede over de ukjendte G rave. — Hvad er dog Mennesket med al sin Forfængelighed, alle sine store Id e e r og hele jordiste S trå b e n ? et lille Skyggepunct, som kommer og svinder, uden at efterlade sig mindste S p o r paa en Klode, der kun er et Atom i det store Verdensrum . —

J e g hensank i G rublen; den herlige, vide Udsigt over Byen lokkede mig til at stige igjennem Laagen ud paa de smale Fliser, jeg holdt mig ved Ziraterne, for ikke at tabe Ligevagten, og stirrede nu ned i det svimlende D yb under mig. F ra Gaderne tonede Musik af ube- kjendte Instrum enter, Alt var mig fremmedt; kun S tje r­

nerne hilste mig som en gam mel Bckjendt. — N u begyndte det at blcese stcerkt, jeg vilde igjen tilbage igjennem Laagen, men den blccste i samme Dieblik i for mig. — J e g vilde styde den op, men det var um uligt, ister da jeg ikke ret kunde anvende mine Kra'fter paa det daarlige Fodsteste, de smale Fliser gave. — Hvad skulde jeg gjore?

3*

D er var In g en i T aarnet, der kunde hore min Banken, og jeg var for hsit oppe, til at mit S krig kunde trcenge ned paa G aderne. Je g svimlede ved at stirre i det dybe Svoelg under m ig; o det v ar nogle skrækkelige M inuter! — V ar det endogsaa rimeligt, at der kunde komme et Luft-Dampskib, hvorledes skulde m an dog, i den uhyre F art det tog, bemcerke mig arm e S tra n d e d e ? — Af Frygt for. at falde ned havde jeg noer sprunget, da der i det S am m e viste sig to store Condorgribbe, der trak en net lille Droske af J e rn og Silketaft, hvori der sad et deiligt Pigebarn med brune H aar og morkeblaae Mine. — Je g raabte om Hjelp, og strax styrede hun de bevingede G angere hen imod det S ted , hvor jeg stod.

J e g greb hendes H aand, som hun strakte ud imod mig, og havde allerede det ene Been oppe i Vognen, da m an med eet bagved ttak mig meget voldsomt i Kjolefligen, og en raa, qvindelig S tem m e streg: "E r han g a l? !"

D et soer mig gjennem M arv og B een; Alt svandt hen for m ig; jeg stod nede i Colonnade-Gangen, ved S iden af den gamle Brodkone, med 'det ene Been oppe i hendes Kurv. D et Hele havde vceret en dyb Erstase.

Phantasien havde fort mig tre hundrede A ar stem ; i Tankerne havde jeg seet Alt og vilde nu bestige hendes K urv, istedetfor en flyvende Droske! - - Hvad var her at gjore? Je g undskyldte m ig, saa godt jeg kunde, med en pludselig S v in d el, betalte de knuste Hjerter og lod hende beholde R uinerne; saaledes stiltes vi ad son: gode V enner, men jeg havde saa mine egne Tanker; der kunde jeg nu see, hvorhen Phantasien forte. Havde jeg

fulgt' Fornuftens lige Landevei over Knippelsbro, saa v ar jeg aldrig kommen i Kagekurven. Maaskee alle mine

S y n e r nled Frisørinderne, Musen og den poetiske K at ' ogsaa havde vceret Phantasie. J e g besluttede nu derfor at komme lidt Vand i Blodet og nsie vogte mig for oftere at falde i en saa dyb Exstase.

Fjerde Capitel.

E ovn gjan gercn .

^ ^ e l e sex Skridt gik jeg bestemt med disse de bedste Beslutninger; men Skjoebnen, eller maaskee rigtigere den Blege fra Druknehuset vilde det gansie anderledes med m ig; neppe v ar jeg kommen til den anden S vingning i Colonnade-Gangen, for jeg saae en stor M an d , indhyllet i en Kappe og med H atten ned over V inene, tcet foran . m ig; han forekom mig bekjendt; for nu ret at undg'aae ethvert Anfald af Phantasie-Feber tog jeg lange Skridt og indhentede snart Personen, der v ar ingen anden end en gammel Skolekammerat. J e g havde endnu ikke aabnet M unden, da han alt trykkede min H aand og v ar e t.P a r Punktum m er inde i sin Jerem iade over Livet. D er gives Mennesker, der ret kunne udtale for Andre sine Lidelser og Elendighedcr, det s-nes ordentlig at vcrre

3 0

dem et S la g s Fornoielsc, og jeg kommer da saa let til at tcenke paa H e l i k a n u s 's O rd i T iecks " P r i n z Z e r b i n o « :

„Ein Prunk ist e-, in bunter Fesitaa.Spuh I n dem die Thoren selber sich gesallen."

D og, den Godmodighed og barnlige Tiltro, der ndtalede sig i ethvert af hans O rd, forsonede mig altid strax med ham . S e lv kan jeg aldrig saaledes Ansigt til Ansigt fortcelle Andre mine S o rg e r, nei trceder jeg ud af min Eenfomhed, saa farer strax Lystigheds-Djccvelen i m ig;

hvorfor afpresse Menneskene en Medpnk og nogle tomme Troste-Ord, de dog intet mene med. — S aaled es gik det ogsaa her; jeg spillede med min S m u le Lune og han — ja han talte saa levende ud af Hjertet, at det vilde vcere S p n d at spotte derover.

„D u er stcrrkt sorkjslet," sagde jeg, thi hans S tem m e klang saa underlig dccmpet, og enkelte G ange tang han med eet, for ligesom at trcekke Veiret.

" J a syg er jeg," sagde han, „sjcelesyg! her kan jeg ikke trives, og hvor kan jeg det? tidt bruse der mig mange underlige Id e er igjennem Hovedet, saa jeg kan blive ganske bange for mig selv. Hjemme knuge de fire snevre Vcegge m ig; jeg foler mig som Fuglen i B uret og m aa ud imellem Mennesker, gaaer da tidt fra G ade til G ade i den store D y, men foler mig dog midt i den store Vrim m el saa ganske ene; ikke et bekjendt Ansigt, ikke et venligt B lik; jeg er en Fremmed midt i Hjemmet." .

„O hvilke G riller!" afbrod jeg ham, „besog dog mig og andre gam le V enner, vi skulle nok faae det wertherske

F olen pillet ud. D u er jo bleven mig en levende T aare- perse og kan saaledcs hverken bruges i Livet eller i en N om an; tild e tF srste er D u for original og til det Sidste er D u ikke original nok, m an kommer 'saa let til at tamke paa W e r th e r og S i g w a r t h . "

„Lykkelige Menneske," afbrod han m ig, „hvem der dog havde D it Lune! — der gives Dieblikke i mit Liv, i hvilke jeg kan ligesom gjennemflue mig selv; en he.l Verden aabner sig for mig, og jeg stuer ind i en Uende­

lighed,-der opstuger mit hele tamkende Valsen. D u ryster med Hovedet; troer ikke det O vernaturlige, der saa syn­

lig slynger sig igjennem A lt; er det ikke et M irakel, at Jo rd en hamger paa In te t? Forklar m ig, hvorledes der i det lille F rse kan ligge S p iren til et heelt Troe, der atter i det Uendelige vil bcrre nye S p ire r. Hvad er det som g jsr, at D u kan bevcege din H aand, n aar D u vil det? Hvorledes staaer Tanken i Forbindelse med det Le­

gem lige? H ar D u aldrig toenkt derover? — O det er ' en frygtelig Folelse, at ville tramge gjennem det Ubegribe­

liges S lo r. D et bringer kun til V an vid , og dog hen- salder jeg saa ofte til denne frygtelige G rublen. Hvad er vort eget jeg? Hvad er det, som tamker eg foler inden i o s? O fte sporger jeg mig selv derom , og n aar jeg da vil udgrunde det Uudgrundelige, min Tanke ligesom tramger ind i sig selv, da svinder Alt omkring mig, og jeg svaver i et bundlost Svcelg, der bringer min Hjerne til at syde."

„M en, bedste V en !" afbrod jeg ham, „ S lig t m aa m an aldrig tamke over. Hvorledes skulde det Endelige