Viden, kultur, kvalitet i digitale rammer

(1)

Viden, kultur, kvalitet i digitale rammer

Nationalbibliotekets strategi 2011- 2014

VERSION 2

Janus (romersk gud), som kan skue fortid og fremtid.

Symbolet på Nationalbibliotekets strategi 2011-2014 - en vision for fremtiden, som bygger på den historiske erfaring

DET KONGELIGE BIBLIOTEK SEPTEMBER 2011

(2)

Indhold

Indledning ... 3

Nationalbibliotekets udfordringer 2011-2014 ... 4

Mission og vision ... 7

Nationalbibliotekets brugere ... 8

De strategiske indsatsområder ... 9

1. Satsning på at udbygge samlingerne af digitale dokumenter ... 9

2. Fortsat og forstærket indsats for bevaring af den fysiske kulturarv ... 11

3. Videreudvikling af Nationalbibliotekets digitale infrastruktur ... 13

4. Knytte forbindelsen mellem brugere og indhold ... 15

5. Understøtte dansk forskning og forskningens infrastruktur med innovative og integrerede tjenester ... 17

6. Kulturaktiviteterne skal have større gennemslagskraft i befolkningen ... 19

7. Udvikling som organisation ... 21

Hvordan indfries målene ... 22

(3)

Indledning

Det Kongelige Bibliotek, Danmarks Nationalbibliotek har til opgave at understøtte forskning samt søgen efter viden og indsigt. Danmarks Nationalbibliotek er åbent for forskning i videste forstand.

Brugerne kommer med vidt forskellig baggrund, dækker alle fagområder og tværfaglige studier.

Bibliotekets rige samlinger står til rådighed for brugerne og er især relevant for de humanistiske og samfundsvidenskabelige discipliner. Det understøttes af de tilbud, som stilles til rådighed for brugerne, hvad enten det er ved personligt fremmøde eller via online-tjenester. Formålet er at under- støtte regeringens vision om, at Danmark skal være blandt de absolut førende lande i Europa, når det gælder forskning og udvikling, og at forskning og højere uddannelse skal være i verdensklasse.

Med strategiplanen 2007-2010 var det målet at vende det biblioteksfaglige fokus mod den digitale verden og den digitale referenceramme. Det Kongelige Bibliotek varetager århundreders kulturarv, så de analoge medier skal der stadig tages vare på, men det digitale aspekt bliver mere og mere omfattende såvel indholdsmæssigt som funktionelt.

For at gøre status blev der i 2009 gennemført en selvevaluering af målopfyldelsen i strategien. Selv- evalueringen viste, at det især er styrkelsen og udbygningen af det digitale bibliotek, der har været den helt centrale opgave med væsentlige resultater: Der har foregået en kontinuerlig retrodigitalisering, den danske del af internettet er erhvervet gennem pligtaflevering, retrokonverteringen af kata- logerne er næsten tilendebragt, Nationalbiblioteket er engageret i The European Library, Euro- peana, CERL og andre portaler og involveret i sociale netværk og sociale teknologier. Mål for stig- ning i den digitale benyttelse er opfyldt. Der er sket interne omprioriteringer til fordel for de digitale opgaver, hvilket også har forenklet adgangen til samlinger og ydelser. Der sker en udvikling af metoder til bevaring af de digitale samlinger i et internationalt samarbejde, og bevaring af de fysiske samlinger fortsætter takket være særbevillingen for bevaring af den fysiske kulturarv. Benyt- telse af kulturtilbud har været i stigning. I forlængelse af satsningen på den digitale udvikling har der været særlig fokus på udvikling af medarbejdernes it-kompetencer.

De vigtigste strategiske opgaver for Nationalbiblioteket i de kommende år er:

• at opbygge nationale digitale systemer inden for områderne tekst, noder, billeder (fotografier) til pligtaflevering, anden erhvervelse, produktion, markedsføring, salg og bevaring – baseret på så- vel digitalt fødte som retrodigitaliserede værker.

• en massiv satsning på retrodigitalisering af samlinger og formidling af disse via Internettet

• en fokuseret bevaringspolitik, der også sikrer en bevaringsindsats for de digitale samlinger.

Disse udfordringer danner rygraden i Nationalbibliotekets strategi, samtidig med at det fortsat sikres, at den fysiske kulturarv formildes i nutiden og bevares for eftertiden.

Steen Bille Larsen Vicedirektør

Chef for Nationalbiblioteket

(4)

Nationalbibliotekets udfordringer 2011-2014

Nationalbiblioteket skal:

• bevare fortidens kulturarv gennem en målrettet bevaringsindsats af samlingerne for eftertiden, indsamle de i nutiden skabte kulturværdier med henblik på at give nutidens og fremti- dens borgere den bedst mulige adgang til samlingerne på nutidens vilkår til forskning, studier og oplevelser

• understøtte dansk og international forskning samt stå til rådighed for enhver, som søger viden på højere niveau, ved at skabe og videreudvikle forskningsbaserede rammer og hjælpe- midler, som modsvarer disse behov

• være en aktiv samarbejdspartner, dansk som internationalt, for biblioteker, kultur- og forsk- ningsinstitutioner, forlag o.a., således at fælles ressourcer, viden og ekspertise udnyttes i bevaring og tilgængeliggørelse af den danske kulturarv

• som kulturinstitution med udgangspunkt i samlingerne at formidle viden og oplevelser i form af udstillinger, foredrag, koncerter mv.

• varetage indsamling af og bedrive forskning inden for ikke-materiel kultur (folkloristik, musiketnologi og kulturhistorie) samt formidle resultaterne til den videnskabelige verden og almene offentlighed.

Selvevalueringen viste, at Nationalbiblioteket har taget afgørende skridt til at blive det totale digi- tale bibliotek samtidig med, at biblioteket stadig i høj grad også er et fysisk bibliotek med omfat- tende fysiske samlinger, hvoraf store dele skal bevares for eftertiden.

De fysiske aspekter vil fortsat spille en afgørende – og i nogle henseender en dominerende - rolle for Nationalbiblioteket, men vægtforskydningen imellem de fysiske elementer og komponenter, om man vil, og de digitale er på centrale felter blevet afgørende forskudt. Det afgørende er ikke, at alt skal være eller fremtræde digitalt – biblioteket får aldrig digitaliseret alt i sine fysiske samlinger – men, at den digitale tilgang er den primære, den dominerende, overvejende eller eneste tilgang.

Ved det digitale bibliotek i Nationalbibliotekets forstand forstås et bibliotek, der overordnet, princi- pielt og i alle afgørende henseender styres, forvaltes og administreres digitalt, hvor indgangene eller adgangene er digitale, hvor informationerne og den personuafhængige formidling om biblioteket, dets opgaver, indhold og funktioner i tilstrækkeligt og/eller udtømmende forstand er digitale, hvor kommunikationskanalerne til brugere, myndigheder og hinanden er digitale og i juridisk

(5)

Videreudviklingen af de digitale løsninger er helt nødvendige for, at Nationalbiblioteket kan opret- holde sin brugerorienterede opgavevaretagelse. Det er bibliotekets ambition at møde brugerne digitalt, der hvor de befinder sig. Brugerhensynet skal prioriteres højt i arbejdet med at udvikle digitale løsninger.

Den overordnede opgave i perioden 2011-2014 er at etablere digitale systemer til pligtaflevering, anden erhvervelse, produktion, markedsføring, formidling og bevaring af digitalt født eller skabt (retrodigitaliseret) materiale med henblik på, at Nationalbiblioteket på nutidens betingelser ind- samler og bevarer kulturarven og stiller den til rådighed for nationen.

Overordnet skal Nationalbiblioteket i rammeaftalens periode:

1. opbygge nationale digitale systemer inden for områderne tekst, noder og billeder (fotografier) til pligtaflevering, anden erhvervelse, produktion, markedsføring, salg og bevaring – baseret på så- vel digitalt fødte som retrodigitaliserede værker;

2. understøtte forskningens infrastruktur med forskningsrelevant materiale – baseret på retrodigitaliserede værker i form af Danmarks Breve (Den Nationale Brevbase), Den Nationale Historiske Kildebase og Den Nationale Referencebase og deltage i udviklingen af andre rele- vante forskningsinfrastrukturer;

3. medvirke i europæisk og internationalt samarbejde mellem nationalbibliotekerne og andre kulturinstitutioner især gennem Europeana, The European Library, EU-projekter og Internatio- nal Internet Preservation Consortium (IIPC)

Nationalbiblioteksforskning

Som nationalbibliotek udfører institutionen forskning inden for Nationalbibliotekets opgaver, funktioner, fag og samlinger. Nationalbiblioteksforskningen skal udspringe af, understøtte og udvikle nationalbibliotekets samlede virke inden for indsamling, bevaring og formidling.

Målet er, at forskningen skal:

• udføres efter anerkendte kvalitetsnormer for forskning;

• knytte og fastholde tætte relationer mellem biblioteket og forskningsmiljøer på universiteter og kulturarvsinstitutioner til gavn for forskningskvaliteten og nationalbibliotekets samlede virksomhed;

• gennem forskningsformidling bidrage til synlighed i offentligheden.

Nationalbiblioteksforskningen sker i henhold til den gældende forskningsplan for perioden 2008 – 2011. Forskningsplanen blev revideret ved indgangen til 2010 på grund af de dengang store ændrin- ger i sammensætningen af forskergruppen. Forskningsplanen afrapporteres særskilt årligt. National-

(6)

bibliotekets forskning er således ikke behandlet i dette dokument, idet der henvises til Det Konge- lige Biblioteks forskningsplaner.

Resume af de digitale opgaver

De digitale opgaver er bærende i de strategiske indsatsområder og er struktureret således

1. Satsning på at udbygge samlingerne af digitale dokumenter Behandler: Fremme overgangen fra analog pligtaflevering til digital pligtaflevering samt indsamling via Netarkivet

2. Fortsat og forstærket indsats for bevaring af den fysiske kulturarv: Behandler:

Substitutionsdigitalisering af fysiske værker med henblik på bevaring af informationsindholdet 3. Videreudvikling af Nationalbibliotekets digitale infrastruktur: Behandler: Indsamling af digitalt

fødte værker. Sikring af digital langtidsbevaring

4. Knytte forbindelsen mellem brugere og indhold: Behandler: Adgang via portaler til digitalise- rede værker samt brugerinddragelse ved berigelse af metadata

5. Understøtte dansk forskning og forskningens infrastruktur med innovative og integrerede tjene- ster: Behandler: Masseretrodigitalisering og selektiv retrodigitalisering af fysiske samlinger Strategien for 2011 - 2014 er beskrevet på de efterfølgende sider.

(7)

Mission og vision

Nationalbiblioteks mission

Som nationalbibliotek forvalter institutionen den nationale kulturarv af både dansk og udenlandsk oprindelse i form af udgivne værker (bøger, tidsskrifter, aviser, småtryk), håndskrifter, arkivalier, kort, billeder, fotografier og musikalier i analog eller digital form, herunder den danske del af Inter- nettet i Netarkivet, og dokumenterer dagliglivets immaterielle kultur. Institutionen giver den bedst mulige adgang til samlingerne på nutidens vilkår til forskning, studier og oplevelser, samtidig med at samlingerne skal bevares, sikres og overleveres til eftertiden. Som museums- og kulturinstitution formidler Nationalbiblioteket viden og oplevelser med udgangspunkt i opgaver og samlinger.

Som nationalbibliotek udfører institutionen forskning inden for Nationalbibliotekets opgaver, funktioner, fag og samlinger.

Det Kongelige Biblioteks vision

Det Kongelige Bibliotek vil være blandt de førende national- og universitetsbiblioteker i Europa ved

• at forenkle, effektivisere og udbygge adgangen til og benyttelsen af institutionen og dens ressourcer

• fortsat gennem nationalt og internationalt samarbejde og partnerskaber at udvikle det hy- bride national- og universitetsbibliotek

• at udvikle institutionen i lyset af de hastige omvæltninger i vidensproduktion og i vidensde- ling med konvergens mellem forskellige medietyper

• at udbygge den digitale infrastruktur for dansk forskning

• at udvikle institutionen som kompetencecenter inden for dets hovedopgaver

• at styrke bevaringsindsatsen især for samlinger af enestående national betydning

• at retrodigitalisere betydelige dele af kulturarven, herunder den danske nationallitteratur ind- til overgang til digital pligtaflevering

• at styrke KUBIS-samarbejdet og videreudvikle universitetsbiblioteksopgaven til gavn for forskning og uddannelse ved Københavns Universitet

(8)

Nationalbibliotekets brugere

Nationalbibliotekets bredere opgave som forsknings- og serviceinstitution er at give adgang til forskning og uddannelse på videregående niveau, samt i bredere forstand for den del af befolkningen, som søger relevant viden, hvor de ikke kan få svar ad anden vej. Nationalbiblioteket er karak- teriseret ved at betjene forskere og studerende fra de videregående uddannelser, uanset institutions- tilknytning, samt personer med dybtgående individuelle interesser i aspekter af den del af den danske kulturarv, som Det Kongelige Biblioteks har ansvaret for.

Nationalbibliotekets opgave er især at betjene følgende grupper af brugere:

Forskere

Nationalbibliotekets vigtigste brugergruppe er forskerne, danske såvel som udenlandske. Med forskere tænkes på alle typer af forskere, dvs. universitetsansatte forskere, forskere i øvrige forsk- ningsinstitutioner, privatforskere, amatørforskere osv. Begrebet omfatter kort sagt alle, som med systematisk og metodisk tilgang udforsker et emne og søger ny viden. Nationalbibliotekets tilbud i de fysiske biblioteksrum og servicekoncepterne er målrettet mod forskere. Forskerne skal også kunne genkende sig selv i Nationalbibliotekets tilbud på Internettet. Ældre studerende med forsker- adfærd vil blive betjent på lige fod med øvrige forskere.

Den almene bruger med behov for særlig information

Den almene biblioteksbruger kan fra tid til anden have behov for at få løst særlige informationsbehov, som det øvrige biblioteksvæsen ikke kan imødekomme. Nationalbiblioteket har disse som en brugergruppe. Deres informationsbehov vil i videst muligt omfang blive imødekommet elektronisk.

Selv hvis brugerne er uvante med at benytte et stort videnskabeligt bibliotek, vil de blive vejledt hjælpsomt og imødekommende, også hvis Nationalbiblioteket ikke er det rette sted til at finde sva- ret på deres spørgsmål. Ingen må forlade Nationalbiblioteket med uforrettet sag.

Kulturbrugere

Den kulturarv, som Nationalbiblioteket forvalter, har også interesse fra en kulturel identitetssyns- vinkel, idet den omsættes i en interesse for at se, opleve og blive inspireret af genstandene, både som fysisk genstand og i kraft af deres indhold. Målgruppen for denne interesse er hele den kultu- relt interesserede del af den voksne befolkning, alt efter emne og faglig synsvinkel. I praksis viser undersøgelser, at de mest kulturforbrugende dele af befolkningen er generationen over 40 år med en længerevarende uddannelse og/eller med særlige faglige eller kulturelle interesser. At gøre de yngre dele af befolkningen til kulturforbrugere, når de passerer de 40, er et særligt mål, som søges realise- ret ved at gøre studerende interesserede i Det Kongelige Biblioteks kulturelle aktiviteter og tilbud.

Det er således realistisk at nå den læsende del af befolkningen samt dem, der orienterer sig i de forskellige mediers omtale af kulturtilbud. Ud over det traditionelt kulturforbrugende publikum er det en særlig udfordring at nå en bredere del af kulturpublikummet og nye dele af befolkningen.

(9)

De strategiske indsatsområder

1. Satsning på at udbygge samlingerne af digitale dokumenter

¹

Indsamling, bevaring og tilgængeliggørelse af digitalt materiale er en central opgave og samtidig en stor udfordring. Et vigtigt skridt blev taget, da lov om pligtaflevering pr. 1. juli 2005 blev udvidet til at omfatte elektroniske udgivelser på Internettet. Indsamling via Netarkivet fortsættes. Udviklings- fokus flyttes til etablering af systemer, procedurer og arbejdsgang for modtagelse/accession, bevaring og formidling af digitalt født eller skabt materiale.

Udgiverne udsender stadig flere bøger som print-on-demand. Der vil være en forventet dublering af de samme udgivelser på forskellige platforme. Nationalbiblioteket må tilpasse sig konsekvenserne af disse trends og bl.a. arbejde for, at nationalbibliografien gentænkes i lyset af, at mere og mere offentliggjort materiale er født digitalt.

Accessionen vil i en lang årrække stadig være præget af traditionelle samlinger i fysisk (analog) form, men en række af de materialetyper, som Det Kongelige Bibliotek har ansvaret for at indsamle ved køb eller gave i fysisk form (manuskripter, noder, billeder, lyd og videooptagelser fra dagligda- gen), vil fremover i stigende omfang primært eller kun forefindes som digitalt fødte materialer.

Mål:

o Fremme en udvikling for overgang til digital pligtaflevering

o Indsamle pligtafleverede digitalt fødte værker via Netarkivet med udvidet fokus på computerspil og password-belagte hjemmesider

o Modernisere nationalbibliografien og pligtafleveringsbegrebet i lyset af den digitale udvikling.

o Forbedre kvaliteten i de bibliografiske katalogdata med henblik på at øge udnyttelsen af katalo- gerne og udvidet adgang til digitalt materiale

o Arbejde for at give offentligheden adgang til hele eller afgrænsede dele af Netarkivet gennem en ændring af datalovgivningen. Driftsomkostningerne skal retfærdiggøres af effekten og offent- lighedens brugsmuligheder.

o Revidere samlingsafdelingernes accessions- og kassationspolitikker, således at de er tilpasset de nye forhold.

1 Opgavehierakiets ”Indsamling, pligtaflevering” og ”Indsamling, anden samlingsopbygning”

(10)

I 2011-2012 sigter vi imod at:

• Øge samarbejdet med spilbranchen med henblik på en mere dækkende indsamling af computerspil

• Følge udviklingen i den danske forlagsverden og den stigende produktion af e-bøger med henblik på at kunne gøre status i 2012 for udviklingens konsekvenser for pligtaflevering og anskaf- felsespolitik samt tage initiativer, der kan sikre denne del af kulturarven

• Gennemføre en politik for komplettering af samlingerne ved en mere aktiv opfølgning på den løbende anskaffelse af nyere værker, som det ikke lykkes at erhverve som pligtaflevering

• Gennemføre et projekt for forbedring af katalogdatakvalitet og -konsistens i Nationalbibliote- kets bibliografiske poster med henblik på at lette brugernes adgang til data og med henblik på overgang fra DanMarc2 til Marc21

(11)

2. Fortsat og forstærket indsats for bevaring af den fysiske kulturarv

²

Det Kongelige Bibliotek har hovedansvaret for betydelige nationale samlinger i fysisk form. Dette indebærer et dobbeltansvar: Risikoen for nedbrydning af bevaringsværdige genstande, herunder de enestående nationale samlinger, skal minimeres, og levetiden for disse samlinger skal øges. Derfor skal der forsat gøres en ekstraordinær bevaringsindsats, sådan som det sker inden for rammerne af særbevillingen til fysisk bevaring af kulturarven. Flytningen i 2011 – 2012 af betydelige dele af de nationale samlinger til klimastyrede magasiner på Kalvebod Brygge er et afgørende middel til at forlænge levetiden for disse samlinger.

For Nationalbibliotekets samlinger på 29 millioner fysiske enheder (heraf 17 millioner grafiske dokumenter og 7 millioner småtryk) betyder det at der skal gennemføres en vurdering af levetidsforløb og risici for hver af materialetyperne med henblik på at kunne yde den bedst mulige magasinkvalitet og have et grundlag for prioritering af bevaringsarbejdet.

Det betyder også en hensigtsmæssig planlægning af magasinkapaciteten, samtidig med at forskerne sikres den mest effektive adgang til de fysiske samlinger.

Efter indflytning i Kalvebod Brygge 32 vil den andel af de fysiske samlinger, der er opmagasineret under klimastyrede magasiner, øges væsentligt: fra under 25 % til omkring 50 %. Særbevillingen til bevaring af den fysiske kulturarv har givet biblioteket kapacitet til såvel forebyggende som aktiv bevaring på det niveau, som blev fastlagt af Kulturministeriet i Udredning om bevaring af kulturar- ven (2003)

Mål:

o Særbevillingen for bevaring af den fysiske kulturarv forlænges efter 2011.

o Indflytning i den nye magasinbygning i Kalvebod Brygge 32, som vil give nationalskattene et helt nyindrettet klimastyret magasin.

o En permanent magasinløsning for de fysiske samlinger i klimastyrede magasiner efter 2018.

o En revideret levetidsvurdering for de fysiske samlinger efter indflytningen i Kalvebod Brygge 32 og en plan for minimering af trusler mod samlingerne.

o Substitutionsprojektet fokuseres på at udvikle en langsigtet bevaringsløsning for papirbaseret materiale, som er under nedbrydning.

o Dansk Folkemindesamling fortsætter opgaven med bevaring (substitution til digitalt medie) af den store samling af lydbånd, herunder skabelse af metadata.

2 Opgavehierakiets ”Bevaring, fysisk og digital form”

(12)

o Medvirke i forskning i bevaringsindsatsen inden for områderne surt papir, acetat- og nitrat- negativer.

• Gennemføre rammeaftalens mål om flytning af ca. 25 hyldekilometer til Kalvebod Brygge 32 og frigørelse af et tilsvarende antal hyldekilometer på Lergravsvej og Slotsholmen til brug for bl.a. universitetsbibliotekssamlinger.

• Gennemføre opgaver på basis af Særbevillingen for fysisk bevaring med særlig vægt på behand- ling af samlinger, som skal indgå i ProQuest17-projektet og for de samlinger, som skal flyttes til Kalvebod Brygge 32.

• Gennemføre rammeaftalens mål om sikring Dansk Folkemindesamlings lydsamling gennem digitalisering. Desuden skal der arbejdes med efterfølgende formidling samt opstilles en plan for den digitale langtidsbevaring.

• Gennemføre et pilotprojekt for digitalisering (substitution) af jazzfonogrammer samt have udviklet en politik for brugerstyret digitalisering on-demand.

(13)

3. Videreudvikling af Nationalbibliotekets digitale infrastruktur

³

Bevaringen af den del af kulturarven, som kun findes i digital form, er en helt ny opgave, som rummer store udfordringer. Der skal opbygges en robust og skalerbar digital infrastruktur for at un- derstøtte indsamlingen og styringen af det digitale materiale og sikre, at det kan lagres, bevares og tilgængeliggøres i generationer fremover.

På grund af den hastige udvikling af teknologien er det en stor udfordring at bevare digitalt materiale og digitale data, således at det kan benyttes i fremtiden. Efterhånden som hardware og software forældes, bliver digitalt materiale og digitale data, der er teknologiafhængige, stadig sværere at tilgå.

Den intellektuelle og kulturelle produktion er i stadig højere grad digital. Inden for en overskuelig årrække vil hovedparten af de videnskabelige tidsskrifter og mange monografier udelukkende findes i elektronisk form. Samtidig vil digitaliseringsprojekter skabe digitale versioner af materiale lige fra bøger og pjecer til illuminerede manuskripter, som alt sammen skal lagres parallelt med alt andet digitalt materiale.

Bevaringsstrategien for digital bevaring skal understøtte opbygningen af de nationale digitale systemer til håndtering af født-digitale udgivelser inden for områderne tekst, arkivalier, noder og billeder (fotografier).

Mål:

o Sikre ressourcer også efter 2014, således at det er muligt at bevare og formidle de store samlinger af digitale ressourcer, som biblioteket vil opbygge i de kommende år.

o Opbygge nationale digitale systemer inde for områderne tekst, noder, billeder (fotografier) til pligtaflevering, anden erhvervelse, produktion, markedsføring, salg og bevaring – baseret på så- vel digitalt fødte som retrodigitaliserede værker.

o Iværksætte indsamling af digitalt fødte materialer, som falder inden for eller uden for pligtafleveringsloven, koncentreret om digitale forfatter-, kunstner- og forskerarkiver, digitale noder, digitale optagelser af eksperimenterende dramatik, digitale dramatiske tekster (rollehæf- ter), elektroniske spørgeskemaer (forskningsdatasæt), digital lyd, computerspil, digitale kort- værker, digitale billeder, lagring af forlagenes digitale forlæg. Biblioteket skal udvikle politik, koncepter og løsninger for at kunne modtage, bevare og formidle disse materialetyper.

o Det praktiske arbejde med at indsamle digitale værker er med til at opbygge ekspertise og konkretisere udfordringerne, således at det kan vurderes om pligtafleveringen af digitalt materiale skal være mere omfattende.

3 Opgavehierakiets ”Bevaring, fysisk og digital form”

(14)

o Medvirke i internationalt samarbejde om digital bevaring mellem nationalbibliotekerne og andre kulturinstitutioner, især gennem International Internet Preservation Consortium (IIPC) og Open Planets Foundation.

• Realisere rammeaftalens mål om at udvikle systemer til indsamling /formidling af digitalt materiale ved inden for DOMS2-projektet at have udarbejdet en detaljeret plan for infrastruktu- ren til indsamling, bevaring og formidling, samt have et system for billeder i drift i 2012.

• Udbygge kapaciteten i KB’s e-magasin på basis af rammeudvidelsen i finansloven.

• Skaffe finansiering af et forprojekt om at skabe et nationalt system til aflevering, erhvervelse, markedsføring, salg og bevaring af udgivne noder i samarbejde med forlagene, ophavsretsorga- nisationer og faglige organisationer.

• Udvikle og etablere af et nationalt bitmagasin til sikring af kulturarvsinstitutionernes digitale data i samarbejde med Statsbiblioteket og Statens Arkiver. Perioden 2010-2011 er udviklingspe- riode og pilotdrift.

• Dele den udviklede viden om digital bevaring med omverden, bl.a. gennem artikler på

>digitalbevaring.dk< og i internationale fora.

(15)

4. Knytte forbindelsen mellem brugere og indhold

⁴

Forskerne ønsker adgang til relevant forskningsmateriale, uanset hvor de er, og uanset hvor materi- alet befinder sig. De forventer en omfattende dækning, metadata af kvalitet og en sømløs forbindelse mellem søgning og levering. Forskere, der dagligt bruger søgemaskiner, ønsker direkte og umiddelbar adgang til at hente information uden generende mellemled i form af log-in, separate databaser eller andre søgesystemer. Fysisk benyttelse og digital benyttelse skal integreres og målet er, at dokumenter skal leveres på digital form. Læsesalene skal fungere som ramme for forskning samt ramme for benyttelse af værker, der ikke kan stilles til rådighed på anden vis.

For at fremme den digitale benyttelse af Nationalbibliotekets samlinger skal der udvikles tilbud, således at materialer, der bestilles frem til læsesalsbenyttelse, gennem substitution leveres digitalt i stedet for, at det fysiske eksemplar skal hentes frem fra magasinerne. Dette vil være en betydelig serviceforbedring, da det også indebærer, at brugeren ikke skal møde op på en læsesal for at arbejde med det ønskede materiale. Samtidig vil det beskytte det fysiske eksemplar, da man ved fremtidig brug kan henvise til den digitale udgave. Det er planen at etablere en produktionslinje for dette tilbud.

Brugerinddragelse skal udvikles som praksis til værdiforøgelse af katalogen og til supplering af information om samlingerne. Den traditionelle bibliotekskatalog er ikke længere et tilstrækkeligt værktøj. Det er nødvendigt at give brugerne mulighed for selv at præge og personalisere deres søg- ning efter ny viden.

REX giver adgang til mere end 7,9 millioner titler i Det Kongelige Biblioteks samlinger (i Natio- nalbiblioteket og Københavns Universitetsbibliotek), men mange oplysninger om skrevne og digitale ressourcer kan i øjeblikket ikke indhentes ved en enkelt søgning. Grænserne mellem biblioteks- katalogen og information på bibliotekets web og information på andre relevante web-sider på Inter- nettet vil blive udvisket.

Mål:

o Udvikle borgernes adgang til dansk og international kulturarv ved selv at have ansvaret for nationale portaler til egne og andres digitale ressourcer på nettet samt ved at bidrage til og udvikle forskernes adgang til internationale ressourcer ved et samarbejde mellem nationalbibliotekerne og andre kulturinstitutioner især gennem Europeana, The European Library og EU-projekter samt gennem WorldCat.

o Udvikle DANPA, Danmarks Nationale Privatarkivdatabase og CERL, The Consortium of Euro- pean Research Libraries til integrerede arkiv- og manuskriptsystemer til danske og europæiske arkiver via en enkel online-forbindelse.

o Skabe teknikker, der kan tilføre brugernes ekspertise til vore samlinger. Åbne adgang til web 2.0-features og brugergenereret indhold.

4Opgavehierakiets ” Formidling, udlån fysisk og digital form”

(16)

o Der sigtes mod en forstærket indsats i forhold til et af kerneområderne inden for den immaterielle kultur, nemlig Tro og magi, en indsats, som ligger i forlængelse af at Danmarks har ratifice- ret UNESCO-konventionen om immateriel kulturarv. Indsatsen vil resultere i 2-3 forsknings- projekter, hjemmeside, seminar m.v.

• Udvikle søgesystemet i REX i sammenhæng med KBs web, således at der på overskuelig vis er lettest mulige til data om alle NB-samlinger, de fysiske såvel som de digitale.

• Gennemføre rammeaftalens mål om implementering af UNESCOs konvention om den immaterielle kulturarv ved indmelding af registratur og løbende rapportering til UNESCO. Re- gistrant anmeldes. Udkast til Danmarks rapport skal foreligge 1. juli 2012.

• Gennemføre brugerinddragelse i Håndskriftafdelingen (katalogposter og transskription af dagbøger), i Luftfotoprojektet for Fyn, i David Simonsens digitaliserede breve samt forsøg med brugertagging af fotografier (Gør en forskel-projektet).

• Reorganisere centerlæsesalene i Diamanten Vest i sammenhæng med Læsesal Vest med henblik på en mere rationel drift af læsesalene og mere målrettet forskerbetjening.

(17)

5. Understøtte dansk forskning og forskningens infrastruktur med innovative og integrerede tjenester

⁵

Digitalisering stiller informationsindhold til rådighed for hele verden, hvor den altid er online til- gængelig. Nationalbiblioteket har digitaliseret dele af samlingerne gennem det seneste årti og skabt et korpus af ressourcer, der har mangedoblet benyttelsen af samlingerne. Digitalisering skal være rettet mod brede kredse, men skal også koncentreres om at digitalisere forskningens ”råstof”, da det vil give helt nye muligheder for forskningen og for dennes infrastruktur. Det langsigtede mål er, at hele den udgivne, trykte kulturarv digitaliseres. Strategien for den digitale benyttelse skal bygges op om opbygningen af de nationale digitale systemer til håndtering af født-digitale udgivelser inden for områderne tekst, arkivalier, noder og billeder (fotografier) med fokus på brugerinvolvering i inno- vations- og udviklingsfasen og i tæt dialog med informationsskaberne.

Der er stigende efterspørgsel efter dataset, der ligger bag den offentliggjorte forskning, men adgangen til denne form for data er for nærværende ikke tilstrækkeligt udviklet. Nationalbiblioteket må være til stede med viden, teknologi og materialer i danske forskningsinfrastrukturprojekter og stille kompetence til rådighed for systemer til registrering og bevaring af forskningsdata. Nationalbiblio- teket kan bidrage med nationale digitale systemer inden for en række områder.

Digitalisering vil kunne stille informationsindhold til rådighed for hele verden, hvor det altid er online tilgængeligt. Digitalisering af forskningens råstof vil give helt nye muligheder for forskningen.

Digitaliseret materiale er mere synligt og lettere at finde, og understøtter forskningens infrastruktur og forskning internationalt. Nationalbiblioteket har digitaliseret dele af samlingerne gennem det seneste årti og skabt et korpus af ressourcer, der nu omfatter mere end 1 million digitaliseringer.

Mål:

o Opbygning af en tjeneste med digitalisering on demand af materiale, der kun kan benyttes på læsesale.

o Gennemføre massive retrodigitaliseringsprogrammer, hvor samlinger digitaliseres i deres totali- tet.

o Basisdigitaliseringen suppleres i videst muligt omfang med andre centrale digitaliseringsprojekter via yderligere finansiering og derigennem skabes en kritisk masse af digitalt materiale af re- levans for forskningen.

o Nationalbiblioteket understøtter som leverandør af digitaliserede materialer nationale og lokale portaler.

o EOD, Electronic Books On Demand videreudvikles som tilbud til forskerverdenen.

5Opgavehierarkiets ” Formidling, vejledning fysisk og digital form”

(18)

o Understøttelse af forskningens overgang til elektronisk tidsskriftpublicering.

• Gennemføre rammeaftalens mål om digitalisering on demand af udlånsklausuleret litteratur, der ellers kun kan benyttes på læsesale ved at have en service i drift.

• Gennemføre første del af digitaliseringsprojektet Danmark set fra Luften (luftfotografier fra Fyn) og udvikle en applikation med mulighed for brugerinddragelse.

• Gennemførelse af ProQuest17-digitaliseringsprojektet i henhold til samarbejde med ProQuest.

• Gennemførelse af EU-digitaliseringsprojektet om 1. verdenskrig, EUROPEANA 1914-1918 under ledelse af Staatsbibliothek zu Berlin.

• At tilbyde forskningsmæssige tidsskrifter en fremtidig digital publiceringsplatform i form af OJS og skabe kontakt til og publicering af et nærmere angivet antal tidsskrifter.

(19)

6. Kulturaktiviteterne skal have større gennemslagskraft i befolkningen

⁶

Som museums- og kulturinstitution formidler Nationalbiblioteket viden og oplevelser med udgangspunkt i opgaver og samlinger. Udfordringen er, at der er færre penge mellem kulturbrugerne, og at de vil søge til de mest interessante kulturtilbud. Målet er således at give kulturaktiviteterne større gennemslagskraft i befolkningen, at udnytte synergien omkring Søren Kierkegaards Plads og der- med gøre Det Kongelige Bibliotek mere synligt, både som national- og universitetsbibliotek. Volu- menmæssigt fastholdes udstillinger, foredrag og koncerter på det nuværende niveau.

Kulturaktiviteterne skal give de besøgende oplevelser og indsigt med den sideeffekt, at det ekspone- rer Det Kongelige Bibliotek og skaber goodwill for institutionen. Den kulturforbrugende omverden er parat til at tage imod kulturtilbuddene i musik, ord, billeder etc. i nye koncepter, der væver kulturarv, viden og oplevelse sammen. Udfordringen er at udnytte dette til at skabe synergi, synlighed og goodwill for den samlede institution, dvs. med både nationalbiblioteks- og universitetsbiblioteksopgaven.

Kulturforbruget rykker også ud på Internettet, og i sine traditionelle former skifter mønstret for kulturforbrug.

Biblioteksafdelingernes samlinger, aktiviteter og ekspertise er udgangspunkt for og råstof til Kul- turafdelingens aktiviteter. Når ideerne skal omsættes i praksis, er Kulturafdelingen central til at vur- dere, om en aktivitet er rettet til et bredt publikum og/eller til en defineret målgruppe.

Mål:

o Kulturaktiviteterne skal være interessante for udenforstående. Live-situationen skal udnyttes til at give de besøgende en oplevelse. Facebook, sms-kæder m.m. skal skabe opmærksomhed om kulturtilbuddene. Internettet skal bruges til at trække kulturbrugerne til.

o Kulturafdelingens aktiviteter skal synliggøre Det Kongelige Bibliotek både som nationalbibliotek og universitetsbibliotek og skabe et positivt image for institutionen som helhed udadtil.

o De studerende skal gennem Students Only bibringes bevidsthed om, at Det Kongelige Bibliotek som Nationalbibliotek og Universitetsbibliotek er mere end et traditionelt universitetsbibliotek, at biblioteket også har kultur- og samfundstilbud samt medvirke til, at de studerende fortsætter som kulturbrugere, når de har forladt universitetet. De skal derfor tilbydes kulturoplevelser, specielt rettet imod dem selv samt møde aktuelle emner og aktuelle debatter.

o Udvikle Søren Kierkegaards Plads til en attraktion for København med kulturelle aktiviteter på pladsen med afsmittende effekt på Det Kongelige Bibliotek som helhed.

o Fastholde nuværende tal for besøgende og gæster til udstillinger, foredrag og koncerter.

Diamantklubben er et middel til at sikre en loyal brugerkreds.

6Opgavehierarkiets ” Formidling, oplevelser, udstillinger, foredrag og koncerter”

(20)

• Følge med i institutionens samarbejde med RealDania og gøre status ved udgangen af 2012 for så vidt angår den afsmittende virkning af det nye byggeri.

• Skabe aktiviteter på Søren Kierkegaards Plads, som gør pladsen til en attraktion.

• Udvikle Fotomuseets profil med udgangspunkt i tre årlige udstillinger, hvoraf den ene er Årets Pressefotos.

• Udvikle International Forfatterscene med Internationale Litteraturkonferencer i samarbejde med eksterne parter.

(21)

7. Udvikling som organisation

Det Kongelige Bibliotek skal fortsat være en attraktiv arbejdsplads, som tiltrækker de dygtigste og mest innovative ansøgere. Rekrutteringsstrategien skal kommunikere bibliotekets brand som kulturinstitution med henblik på at skabe involvering både hos potentielle ansøgere og hos nuværende ansatte.

Det er afgørende, at personalets kompetencer og ekspertise lever op til udfordringerne i eksisterende og nye opgaver i den digitale tidsalder i et førende forskningsbibliotek.

Hvor de påkrævede kompetencer ikke findes i Nationalbiblioteket eller andetsteds, vil vi udvikle dem, bl.a. i samarbejde med andre institutioner.

For at indfri bibliotekets strategi vil der være fokus på innovation og fortløbende udvikling med det formål at levere endnu bedre resultater.

Mål:

o En fortsættelse af medarbejderudviklingsstrategien:

- Afstemme kompetencerne med den it-orienterede strategi.

- Styrke en innovativ institutionskultur, bl.a. på tværs af NB og KUB.

- Være en attraktiv arbejdsplads med muligheder for karriereudvikling.

- Levere konkret arbejdsmæssig støtte til at indfri bibliotekets strategi.

o Tage initiativer for forandring af institutionskulturen med henblik på at underbygge innovation og kreativitet og skabe større fleksibilitet i organisationen på tværs.

o Fastholde synergieffekten gennem Det Kongelige Biblioteks dobbelt funktion som Danmarks Nationalbibliotek og Københavns Universitetsbibliotek

• Opgradering af kompetencen i styring af it-projekter hos samlingsafdelingernes nøglemedarbej- dere i DOMS2-projektet (rammeaftaleprojektet for systemer til indsamling /formidling af digitalt materiale).

• Generelt at styrke it-indsigten og it-kompetencerne hos medarbejderne gennem fokus på it- kompetencerne ved nyansættelser og opgradering af it-indsigt hos eksisterende medarbejdere.

• Gennemføre en kortlægning af kompetencebehov i 2011 med henblik på formulering af en innovativ kompetenceudviklingsstrategi.

• Afsøge nye områder for samarbejde og arbejdsdeling mellem NB og KUB i de biblioteksfaglige processer med henblik på at ensartede opgaver løses ét sted.

(22)

Hvordan indfries målene

Finansiering

Den takt, hvormed denne udfordrende dagsorden skal indfries, er helt afhængig af sikring af et der- til svarende niveau af ressourcer. Det er et vilkår for offentlige institutioner i dagens Danmark, at institutionerne må tilbyde interessante og efterspurgte ydelser og være i stand til at tiltrække res- sourcestærke og dynamiske samarbejdspartnere.

Den økonomiske ramme for Nationalbiblioteket er fastlagt i Finansloven frem til 2014. Det fremgår af finansloven, at den økonomiske ramme for Nationalbibliotekets ordinære bevilling vil falde fra 50,1 mio. kr. i 2011 til 47,6 mio. kr. i 2014 med et fald på ca. 1,2 mio. i 2012, 0,8 i 2013 og yderligere fald på 0,4 mio. i 2014, i alt 2,5 mio. (niveau 2012).

Det betyder, at den ordinære drift i perioden skal tilpasses bevillingerne, og at projekter vil komme til at spille en stigende rolle. Attraktive projekter og ideer må nødvendigvis være en del af det strategiske beredskab for Nationalbibliotekets videreudvikling, såsom udformning af skuffeklare spon- soregnede projekter. Det gælder hvad enten målgruppen er de bevilgende myndigheder eller private.

Der skal arbejdes aktivt for at skaffe økonomiske midler til at realisere de store projekter for Dan- marks Breve (Den Nationale Brevbase), Den Nationale Historiske Kildebase og Den Nationale Re- ferencebase, Nationalt system for noder samt til nye massive retrodigitaliseringsprojekter.

Øget anvendelse af volontører vil tilføre nye ressourcer.

Det vil være nødvendigt med forskellige former for brugerinddragelse for ad den vej at skaffe ressourcer til at løse nogle af opgaverne. Brugerinteraktivitet og crowdsourcing skal være indtænkt i tilrettelæggelse af servicetilbud og som et bidrag til værdiforøgelse. Brugerne vil opleve dette som en serviceforbedring, og samtidig vil det flytte bibliotekets ydelser fra fysisk betjening til digital betjening.

Målopfyldelse

Denne strategi vil blive fulgt op af årlige handlingsplaner for Nationalbiblioteket samt årlige afde- lingsaftaler for de enkelte afdelinger. Dette suppleres med en kvartalsvis afrapportering af nøgletal i Balanced Scorecards samt afrapportering til Kulturministeriet af mål i rammeaftalen.

I andet halvår 2012 vil målopfyldelsen for 2011-2012 blive evalueret med henblik på at fastsætte strategiske mål for 2013-2014.