Statens Husdyrbrugsforsøg
Vagn Østergaard og Jens Hindhede (red.)
Studier i
kvægproduktionssystemer
Researh in cattle production systems
With English summary and subtitles
I kommission hos Landhusholdningsselskabets forlag, Rolighedsvej 26, 1958 Frederiksberg C.
Trykt i Frederiksberg Bogtrykkeri a-s 1988
F O R O R D
D e n n e b e r e t n i n g o m f a t t e r primært r e s u l t a t e r fra s t u d i e r i k v æ g p r o d u k - t i o n s s y s t e m e r og s t y r i n g s s y s t e m e r i f o r s k n i n g s p r o g r a m m e t " P R O D U K T I O N S - SYSTEMER I J O R D B R U G E T 8 4 - 8 8 " under L a n d b r u g e t s Samråd for f o r s k n i n g og f o r s ø g . I kapitel 1 gives en p r æ s e n t a t i o n af b e r e t n i n g e n s ø v r i g e ka- pitler samt af p r o j e k t e r ved H e l å r s f o r s ø g med k v æ g . Ud over b e r e t n i n - gens f o r f a t t e r e m e d v i r k e r også v i d . a s s . J e n s P e t e r Hansen og v i d . a s s . Uffe H e n n e b e r g i p r o j e k t e r n e . I kapitel 1 er også givet en p r æ s e n t a - tion af f o r s ø g s v æ r t e r og f o r s ø g s t e k n i k e r e .
For at løse de a k t u e l l e o p g a v e r bedst m u l i g t g e n n e m f ø r e s et v æ r d i - f u l d t , bredt e k s t e r n t s a m a r b e j d e , således m e d :
S t a t e n s P I a n t e a v l s f o r s ø g Statens M e j e r i f o r s ø g
Statens j o r d b r u g s t e k n i s k e Forsøg S t a t e n s J o r d b r u g s ø k o n o m i s k e I n s t i t u t
A f d . for L a n d b r u g e t s p l a n t e k u l t u r , L a n d b o h ø j s k o l e n H u s d y r b r u g s i n s t i t u t t e t , L a n d b o h ø j s k o l e n
Institut for intern Medicin m . f l . , L a n d b o h ø j s k o l e n Institut for M a t e m a t i k og S t a t i s t i k , L a n d b o h ø j s k o l e n S t a t e n s V e t e r i n æ r e S e r u m l a b o r a t o r i u m
M e j e r i e r n e s Mastiti s i a b o r a t o r i e r Det Ø k o l o g i s k e J o r d b r u g s r å d
L a n d b r u g e t s R å d g i v n i n g s c e n t e r , Skejby ( p l a n t e a v l , k v æ g b r u g , byg- ninger og m a s k i n e r , d r i f t s ø k o n o m i og l a n d b o r e t ) .
D a t a i n d s a m l i n g e n er a d m i n i s t r e r e t af J y t t e K r i s t e n s e n og Lone P e d e r - s e n . M a n u s k r i p t e t er r e n s k r e v e t af Hanne Artved og G r e t h e H a n s e n . A f d e l i n g e n vil gerne b e n y t t e l e j l i g h e d e n til varmt at takke alle for- s ø g s v æ r t e r for godt s a m a r b e j d e . Til f o r s ø g s v æ r t e r , der o p h ø r e r med f o r s ø g , rettes en særlig tak for v æ r d i f u l d t s a m a r b e j d e g e n n e m m a n g e å r . En tak rettes også til o r g a n i s a t i o n e r n e , der via p r o m i l l e a f g i f t s - fonden har b i d r a g e t til f i n a n s i e r i n g e n , samt til a l l e , h e r u n d e r l o k a l - k o n s u l e n t e r , der i ø v r i g t har b i d r a g e t til o p g a v e r n e s l ø s n i n g samt re- view og u d g i v e l s e n af denne b e r e t n i n g .
K ø b e n h a v n , s e p t e m b e r 1 9 8 8 . A. N e i m a n n - S ø r e n s e n
INDHOLDSFORTEGNELSE 1. AKTIVITETER VED HELÂRSFORS0G MED KVÆG,
Vagn Østergaard 8 1.1 Nærværende publikation 8 1.2 Projekter 1987-88 10 1.3 Forsøgsværter og forsøgsteknikere 12 2. ET SYSTEM TIL STYRING AF MÆLKEPRODUKTION OG REPRODUKTION
I KVÆGBESÆTNINGEN, Iver Thysen, Carsten Enevoldsen, Jens
Hindhede, Troels Kristensen og Jan Tind Sørensen 15 2.1 Indledning 17 2.2 Anvendte principper for styring 19 2.3 Dataregistrering og databehandling 22 2.4 Planlægning 23 2.5 Gennemførelse 26 2.6 Kontrol 32 2.7 Fejlfinding 36 2.8 Diskussion 44 2.9 Litteratur 47 APPENDIKS A: Beregningsmetoder 52 3. UDVIKLING AF ET STYRINGSSYSTEM TIL MALKEKVÆGBESÆTNINGEN,
Jens Hindhede, Carsten Enevoldsen, Jan Tind Sørensen, Iver Thysen og Troels Kristensen 58 3.1 Indledning 60 3.2 Metodevalg 60 3.3 Gennemførelsen af systemudviklingen 62 3.4 Erfaringer og resultater fra systemudviklingen 67 3.5 Rådgivningens placering i et styringssystem 81 3.6 Litteratur 84 4. ANVENDELIGHED AF KLOVBESKÆRERREGISTRERINGER I SUNDHEDS-
STYRING, Carsten Enevoldsen og Edith Buchwald 85 4.1 Indledning 86 4.2 Materiale og metoder 86 4.3 Resultater 89 4.4 Diskussion 91 4.5 Litteratur 93 5. MALKEKOENS FODEROPTAGELSE OG YDELSE VED AD LIBITUM FODRING
MED ROETOPENSILAGE ELLER GRØNCOBS, John E. Hermansen og
Vagn Østergaard 95 5.1 Baggrund og mål 97 5.2 Materiale og metoder 97 5.3 Resultater 100 5.4 Diskussion 102 5.5 Litteratur 106 6. FODERRATIONER TIL MALKEKØER OG OPDRÆT BASERET PÂ BIPRODUK-
TERNE ROEAFALD, ROETOPENSILAGE OG PEKTINAFFALD, John E.
Hermansen 109 6.1 Baggrund og mål 111 6.2 Besætningsundersøgel sens gennemførelse 111 6.3 Malkekøernes produktion 115 6.4 Produktionsresultater for opdræt 127 6.5 Litteratur 133
7. AFGRÆSNINGSMETODER FOR MALKEKØER, Erik Steen Kristensen 136 7.1 Indledning 138 7.2 Virkningen af hviletiden mellem to afgræsninger 138 7.3 Virkningen af græsningsperioden i den enkelte fold ... 143 7.4 Diskussion 145 7.5 Litteratur 148 8. VIRKNING AF KVIERS OPVÆKSTVILKÅR PÅ SÆSONVARIATIONEN I
MÆLKEPRODUKTIONEN, Jan Tind Sørensen 150 8.1 Indledning 152 8.2 Simuleringsmodellen 152 8.3 Produktionssystem og produktionsstrategi 155 8.4 Resultater 156 8.5 Diskussion 160 8.6 Litteratur 161 9. VARIATION I FODEROPTAGELSEN HOS GRUPPEFODREDE UNGTYRE OG
BETYDNINGEN HERAF I PRODUKTIONSKONTROLLEN, Klaus Lønne
Ingvartsen 163 9.1 Indledning 165 9.2 Beregning af variation i foderoptagelsen 167 9.3 Fastlæggelse af acceptable fodringsintensiteter i pro-
duktionskontrollen ved fodring med kraftfoder efter
ædelyst 174 9.4 Litteratur 183 APPENDIKS A: Definition af besætningseffektivitet og til-
vækstniveau i si agtekaiveproduktionen samt beregning af
skønnet tilvækst, vægt og FEmax 184 APPENDIKS B: Forudsætninger for beregning af acceptable
fodrings intensiteter 188
A B S T R A C T S C h a p t e r
2 . A s y s t e m f o r m a n a g e m e n t of m i l k p r o d u c t i o n a n d r e p r o d u c t i o n in t h e d a i r y h e r d 16 3. D e v e l o p m e n t of a m a n a g e m e n t s y s t e m in t h e d a i r y c a t t l e h e r d .
M e t h o d o l o g y a n d r e s u l t s 59 4 . V a l i d i t y a n d a p p l i c a t i o n s of c l a w t r i m m e r r e g i s t r a t i o n s of
c l a w d i s o r d e r s in h e r d h e a l t h m a n a g e m e n t 85 5. F e e d i n t a k e and m i l k y i e l d f e e d i n g b e e t top s i l a g e or g r a s s
c o b s ad l i b i t u m to d a i r y c o w s 9 6 6. D i e t s f o r d a i r y c a t t l e a n d h e i f e r s b a s e d on b e e t p u l p , b e e t
t o p s i l a g e a n d c i t r u s w a s t e m a t e r i a l - h e r d i n v e s t i g a t i o n s . 1 1 0 7 . G r a z i n g m e t h o d s f o r d a i r y c o w s 137 8 . S e a s o n a l v a r i a t i o n in m i l k p r o d u c t i o n in f i r s t l a c t a t i o n in
r e l a t i o n to h e i f e r m a n a g e m e n t 151 9. V a r i a t i o n in f e e d i n t a k e by g r o u p fed f a t t e n i n g b u l l s a n d
i t s s i g n i f i c a n c e f o r m o n i t o r i n g b e e f p r o d u c t i o n 1 6 3
HELARSFORSjØG MED KVÆG
Geografisk placering af 64 Helårsforsøgsbrug i forsøgsåret 1988-89.
Hovedaktiviteterne ved Hel årsforsøg med kvæg i 1987-88 har været cen- treret omkring de 5 K-projekter i forskningsprogrammet "PRODUKTIONSSY- STEMER I JORDBRUGET 8 4 - 8 8 " . Disse projekters mål og aktiviteterne til indfrielse af målene er anført i henholdsvis kap. 1 0 , 571. Beretning fra Statens Husdyrbrugsforsøg ( S H ) , og kap. 7 i 596. Beretning. Resul- tater fra dele af disse projekter omtales i de følgende kapitler. Her- udover publiceres også resultater fra specielle undersøgelser vedrø- rende malkekøernes fodring og produktion såvel i stald- som afgræs- ningsperioden. Hertil er følgende specialpublikationer udsendt:
Oliefrø som fedttilskud til malkekøer - rapsfrø, soyabønner og hørfrø (636. B ) . Handlingsprogram for produktion af bederoer - Udvikling, analyse og anvendelse (641. B ) . Efterprøvning af produktionsfunktioner for malkekoens ydelse og tilvækst (644. B ) . Vækst og mælkeydelse hos Jerseykøer opdrættet på forskellig fodringsintensitet (645. B ) . Mælke- kvalitet og ydelse ved tilskud af Ca-forsæbede palmefedtsyrer til mal- kekøer (662. M ) . Malkekoens græsoptagelse og græsmarkens udnyttelse ved afgræsning (670. M) . F o d e r o p t a g e l s e , ydelse og tilvækst ved anven- delse af roeaffald eller bederoer til malkekøer (679. M) .
I det følgende præsenteres kort nærværende publikation, projekter 1988-89, forsøgsværter og forsøgsteknikere.
1.1 Nærværende publikation
Styringen af mælkeproduktion og reproduktion i kvægbesætningen øver en betydelig indflydelse på det økonomiske resultat i et givet mælkepro- duktionssystem. I kapitel 2 er derfor beskrevet principper for sty- ring, anvendte data og udviklede redskaber til planlægning, gennemfø- relse, kontrol og fejlfinding. I kapitel 3 beskrives den anvendte me- tode til udvikling af systemet, systemudviklingens gennemførelse samt erfaringer og resultater af betydning for styring og rådgivning.
I sundhedsstyringen i malkekvægbesætningen er der behov for en objek- tiv beskrivelse af klovsundheden. Hvorledes denne objektivitet kan
s i k r e s , ved at k l o v b e s k æ r e r e n f o r e t a g e r r e g i s t r e r i n g e n af h o r n k v a l i t e t o g f o r e k o m s t e n a f b a l l e f o r r å d n e l s e , s å l e k n u s n i n g m . m . , d i s k u t e r e s og b e s k r i v e s i k a p i t e l 4 .
F o d r i n g ad l i b i t u m m e d r o e t o p e n s i 1 a g e e l l e r g r ø n c o b s kan u n d e r n o g l e b e t i n g e l s e r v æ r e a k t u e l t . F o d e r o p t a g e l s e n h e r a f v e d f o r s k e l l i g t k r a f t - f o d e r n i v e a u e r d e r f o r u n d e r s ø g t , l i g e s o m f y l d e n af d i s s e f o d e r m i d l e r . R e s u l t a t e t er b e s k r e v e t og d i s k u t e r e t i k a p i t e l 5 .
I k a p i t e l 6 b e s k r i v e s p r o d u k t i o n , r e p r o d u k t i o n og f r e k v e n s af s y g d o m s - b e h a n d l i n g e r v e d a n v e n d e l s e af s t o r a n d e l b i p r o d u k t e r i f o d e r r a t i o n e n , f o r d i d e t kan v æ r e a k t u e l t at b a s e r e f o d e r f o r s y n i n g e n p r i m æ r t på r o e - a f f a l d , r o e t o p e n s i 1 a g e og p e k t i n a f f a l d .
A f g r æ s n i n g er i m a n g e m a l k e k v æ g b e s æ t n i n g e r b l e v e t m e r e k o n k u r r e n c e d y g - tig e n d t i d l i g e r e på g r u n d af b l . a . j o r d e n s l a v e r e a l t e r n a t i v e v æ r d i , h ø j e r e e n s i l e r i n g s - og o p b e v a r i n g s o m k o s t n i n g e r og b e g r æ n s e n d e m æ l k e - k v o t a . V a l g e t a f a f g r æ s n i n g s m e t o d e b l i v e r d e r f o r c e n t r a l t og k r æ v e r k e n d s k a b til de b i o l o g i s k e og t e k n i s k e v i r k n i n g e r af f o r e l i g g e n d e m e - t o d e r . En b e s k r i v e l s e er g i v e t i k a p i t e l 7 .
M a l k e k ø e r n e s l a v e r e y d e l s e om s o m m e r e n er b l e v e t a n t a g e t at s k y l d e s b l . a . d å r l i g e r e f o d e r s t y r i n g e n d om v i n t e r e n . M e n en a n a l y s e h a r v i s t , a t i k k e b l o t m a l k e k ø e r n e s v i l k å r , m e n o g s å k v i e r n e s o p v æ k s t v i l k å r kan h a v e b e t y d n i n g f o r s æ s o n v a r i a t i o n e n i k ø e r n e s m æ l k e p r o d u k t i o n ( k a p i t e l 8 ) .
E t g o d t ø k o n o m i s k r e s u l t a t i u n g t y r e p r o d u k t i o n e n f o r u d s æ t t e r s t o r d a g - l i g f o d e r o p t a g e l s e . I p r o d u k t i o n s k o n t r o l l e n i d e n e n k e l t e b e s æ t n i n g m e d g r u p p e f o d r e d e d y r er d e t d e r f o r a f g ø r e n d e at k u n n e o p s t i l l e en a k - tuel a l a r m g r æ n s e f o r f o d r i n g s i n t e n s i t e t e n til at a f s l ø r e , n å r o p t a g e l - sen er f o r l a v . I k a p i t e l 9 e r d e r g i v e t v æ r k t ø j til at s t y r k e p r o d u k - t i o n s k o n t r o l l e n e n t e n d e n g e n n e m f ø r e s m a n u e l t e l l e r v e d h j æ l p a f e d b .
1.2 Projekter 1988-89
Igangværende projekter omfatter kort beskrevet bl.a. følgende aktivi- teter, idet der også henvises til 1987 Årsrapport fra Statens Husdyr- brugsforsøg (1988) samt 571. og 596. Beretning, som nævnt indlednings- vis (samarbejdspartnere er nævnt i forordet):
Udvikling af harmoniske produktionssystemer til forskellige kvægbe- drifter, K-l:
Udvikling af fremgangsmåder for tilpasning af uharmoniske bedrif- ter under forskellige forudsætninger.
Fastlæggelse af kvægbrugerens motivation og realisering af tilpas- ninger, dvs. harmoniserende tiltag.
Demonstration af de teknisk-biologiske og økonomiske virkninger af en harmonisering af forskellige bedrifter.
Forsøgsbrug: H 31-7, 32-7, 35-7, 40-7, 41-7, 42-7, 43-7, 44-7, 45-7, 46-7, 47-7, 48-7, 51-5, 52-5, 53-5, 54-5, 55-5, 56-5, 57-5, 58-5 og 59-5.
Udvikling og demonstration af systemer til produktionsstyring i mælke- produktionen, K-2:
Udvikling af styringssystemer til effektiv kontrol og vurdering af produktionsresultater med henblik på en, om nødvendig, hurtig ju- stering i produktionen.
Fastlæggelse af styringssystemers egnethed i besætninger med for- skellige forudsætninger.
Implementering af en procedure for fastlæggelse af optimal ud- skiftning af malkekoen.
Goldning, forsøg med goldperiodens længde.
Udvikling af optimeringsprocedurer for tilpasning under begrænsen- de mælkekvota.
Forsøgsbrug: H 41-2, 60-7, 61-7, 62-7, 63-7, 65-7, 66-7, 68-7, 70-7, 71-7, 72-7, 73-7, 74-7, 75-7, 76-7, 77-7, 78-7, 79-7, 80-7, 81-7, 85-7, 86-7, 87-7, 88-7, 89-7, 90-7, 91-7, 92-7, 93-7, 94-7, 95-7 og 96-7.
Udvikling og demonstration af styrings- og produktionssystemer til siagtekalve- og opdrætproduktionen, K-3:
Afprøvning og demonstration af styringssystem for opdrætning af smakalve.
Udvikling af styringssystemer, der kan anvendes med eller uden an- vendelse af centrale edb-anlæg.
Fastlæggelse af optimale produktionssystemer.
Forsøgsbrug: H 61-7, 65-7, 66-7, 67-7, 68-7, 74-7, 80-7, 91-7, 92-7 og 94-7.
Udvikling af styrings- og handlingsprogrammer samt produktionssystemer for foderproduktionen i kvægbedrifter, K-4:
U d v i k l i n g og a f p r ø v n i n g af s t y r i n g s s y s t e m e r for g r æ s p r o d u k t i o n . B e l y s n i n g af v i r k n i n g e n af at følge et o p s t i l l e t h a n d l i n g s p r o g r a m . M i n i m e r i n g af f o d e r o m k o s t n i n g e r n e til en given p r o d u k t i o n i m a l k e - k v æ g b e s æ t n i n g e r b a s e r e t på u d n y t t e l s e af a f f a l d s - og b i p r o d u k t e r . V i r k n i n g af i n d b i n d i n g s t i d s p u n k t e t på m a l k e k o e n s p r o d u k t i o n . F o r s ø g s b r u g : H 1 1 - 5 , 1 2 - 5 , 1 3 - 5 , 1 4 - 5 , 2 4 - 5 , 2 8 - 7 , 3 2 - 7 , 3 6 - 7 , 3 7 - 7 , 3 8 - 7 , 3 9 - 7 , 4 2 - 7 , 4 4 - 7 , 4 6 - 7 , 4 7 - 7 , 6 8 - 7 , 8 0 - 7 og 8 7 - 7 .
Sundhedsstyring i mælke- og kødproduktionen, K-5:
Udvikling af programmer til rationel, rutinemæssig kontrol og be- handling eller forebyggelse af specifikke sygdomme.
Udvikling og afprøvning af programmer til styring af den generelle sundhedstil stand.
Forsøgsbrug: H 31-7, 32-7, 35-7, 40-7, 41-7, 42-7, 43-7, 44-7, 4 5 - 7 , 46-7, 47-7, 48-7, 41-2, 52-5, 53-5, 54-5, 55-5, 56-5, 57-5, 58-5, 59-5, 60-7, 61-7, 62-7, 63-7, 65-7, 66-7, 67-7, 68-7, 70-7, 71-7, 72-7, 73-7, 74-7, 75-7, 76-7, 77-7, 78-7, 79-7, 80-7, 81-7, 8 5 - 7 , 86-7, 87-7, 88-7, 89-7, 90-7, 91-7, 92-7, 93-7, 94-7, 95-7 og 96-7.
Økologiske jordbrugssystemer: Sådanne produktionssystemer vil som al- ternativ til de hidtidige systemer blive studeret i en række kvægbrug for at klarlægge de biologiske, tekniske og økonomiske forhold samt produktkvaliteten. Baggrunden er bl.a. overskudssituationen i EF, ef- terspørgslen efter alternative fødevarer og miljøproblemet. Projektet er under udvidelse til at omfatte ikke blot økologisk produktion af mælk og oksekød men også grønsager, kartofler og brødkorn samt evt.
også svinekød i samarbejde med forsøgsinstitutioner desangående. Pro- jektet støttes også økonomisk via Det Økologiske Jordbrugsråd.
Forsøgsbrug p.t.: H 12-8, 13-8, 14-8, 15-8, 26-7, 30-8, 33-8, 34-8, 50-7, 51-7, 53-8, 54-7, 55-8 og 56-8.
Datamathjul pet planlægning og styring af grovfoderproduktionen i mal- kekvxgbedri ften :
Et S J V F - f i n a n s i e r e t p r o j e k t med m å l e t :
U d v i k l i n g af o p t i m e r i n g s m o d e l og i m p l e m e n t e r i n g på bærbar datamat.
E k s p e r t s y s t e m e r til b e s l u t n i n g s t a g e n i f o d e r p r o d u k t i o n e n : Den megen viden v e d r ø r e n d e f o d e r p r o d u k t i o n og det nyeste e d b - t e k n o l o g i s k e værk- tøj g ø r det a k t u e l t at vurdere e k s p e r t s y s t e m e r s a n v e n d e l s e s m u l i g h e d e r ved i n d l e d e n d e f o r s t u d i e r , foreløbig i et lille p r o j e k t .
Harmoni gennem s a m d r i f t : Mange landbrug er præget af p r o d u k t i o n s b e - g r æ n s n i n g e r , øget sårbarhed (stor og s p e c i a l i s e r e t p r o d u k t i o n ) og m a n g l e n d e harmoni mellem b l . a . j o r d a r e a l , b e s æ t n i n g , m a s k i n e r og ar- b e j d s k r a f t (manuel og d r i f t s l e d e l s e ) . Der er derfor behov for y d e r l i - gere studier af s a m d r i f t af n a b o g å r d e for at f a s t l æ g g e fæl 1 e s d r i f t e n s v i r k n i n g e r , såvel m e n n e s k e l i g t , o r g a n i s a t o r i s k , mi 1 j ø m æ s s i g t som ø k o - n o m i s k . A t b i b r i n g e l a n d m a n d e n indsigt i s a m d r i f t e n s m u l i g h e d e r og be- g r æ n s n i n g e r via r å d g i v n i n g s t j e n e s t e n for herved at finde de ønskede c a . 10 f o r s ø g s e n h e d e r kræver væsentlig mere tid end forudsat og b l . a . også e f t e r u d d a n n e l s e s k u r s e r i denne k o m p l i c e r e d e p r o b l e m s t i l l i n g . En b e s k r i v e l s e af nogle a s p e k t e r v e d r ø r e n d e det m e n n e s k e l i g e , o r g a n i s a - t o r i s k e , j u r i d i s k e , s k a t t e m æ s s i g e og ø k o n o m i s k e indhold i samdrift gives i 6 a r t i k l e r i T i d s s k r i f t for Landøkonomi n r . 3 , 1 9 8 8 . 1.3 Forsøgsværter og forsøgsteknikere
Forsøgsværter og nummer på helårsforsøgsbruget (3. ciffer refererer til årstal for etablering, f.eks. 51-5 og 85-7 betyder etablering i henholdsvis 1985 og 1987; forsøgsbrug, der afvikledes i 1987/88, er også anført:
H-nr. Forsøgsvært
11-5 Niels Killemose, Trønningevej 50, Kundby, 4520 Svinninge 12-5 Niels Kæmpe, Enghaven 17, Vinde Helsinge, 4281 Gørlev 12-8 Jesper og Svend Andersen, Oddenvej 165, 4583 Sj.Odde 13-5 Anders Nielsen, Ramsøvej 3, Ramsømagle, 4621 Gadstrup
13-8 Niels Erik Eriksen, U T d s t r i k k e r v e j 3, 4583 Sj.Odde 14-5 Preben Andersen, Ronesbanke 4 2 , 4734 Allerslev 14-8 Jørgen Sandby Nielsen, Neblevej 15, 4735 Mern
15-8 Karl Steffen og Erland Olsen, Hallenslevvej 2 2 , 4281 Gørlev 24-5 Ejnar Nielsen, S t o r g å r d e n , Kogsbøllevej 2, 5800 Nyborg 26-7 Rasmus K. A n d e r s e n , Kirkeløkke 8, Haundrup, 5750 Ringe 27-7 Hans E. K r i s t e n s e n , Vængevej 6 4 , 5772 Kværndrup
28-7 Christoffer J o n e s , G I . Kolding Landevej 6 7 , 7100 Vejle 30-8 Nis Arne Hjort, Haderslevvej 3 4 , M a u g s t r u p , 6500 Vojens 31-7 Jeppe Bruhn, Vamdrupvej 2, Skodborg, 6600 Vejen
32-7 Alex H a n s e n , Skibelundvej 7, 6500 Vojens
33-8 Henrik K l o p p e n b o r g , Havmarksvej 2, Harreby, 6510 Gram 34-8 Günther Lorenzen, Mybjergvej 2, J e j s i n g , 6270 Tønder 35-7 Jørn V e s t e r g å r d , Udsigtsvej 15, 6510 Gram
36-7 Helge Elbæk, Hygummark 5, 6630 Rødding
37-7 Kurt H e n r i k s e n , Vadstedvej 2 0 , Oksenvad, 6560 Sommersted 38-7 Kjeld S ø r e n s e n , K n o r b o r g v e j 4, Sdr. Hygum, 6630 Rødding 39-7 Henry T h o m s e n , Kongeåvej 3 4 , Mejlby, 6660 Lintrup 40-7 Bendt H a n s e n , Vejlevej 19, 7323 Give
41-7 Børge M. Hansen, Vesterlundvej 78, 7323 Give 42-7 Erik J e n s e n , Agerholmvej 9, K o l l e m o r t e n , 7323 Give 43-7 Villy J e n s e n , Skovsbølvej 4, 7323 Give
44-7 Jens Erik Kongsted, Brandevej 36, Thyregod, 7323 Give 45-7 Jens M a d s e n , Vejlevej 11, 7323 Give
46-7 Lynge M o e s g a a r d , M o s e g å r d s v e j 1, 7323 Give
47-7 Ejner M o r t e n s e n , Skærlund Skolevej 2 3 , 7330 Brande 48-7 Knud Riisgaard Nielsen, Riisvej 3, 7323 Give
50-7 Henning & Molly Hougaard, Sønderupvej 4, Vammen, 8800 V i b o r g / 51-5 Niels G e d s ø , Kaldæa, Rustrupvej 15, 8653 Them
51-7 Poul N. Pedersen, Rybjergvej 6 5 , 7870 Roslev / 52-5 Børge Høst, Tingvejen 7, Voel , 8600 Silkeborg i 53-5 Arne J e n s e n , Tømmerbyvej 1 4 , 8653 Them
53-8 Knud A n d e r s e n , K r o g s a g e r v e j 1, A s s e n t o f t , 8900 Randers 54-5 Per J o k u m s e n , Holmgårdevej 1 0 , Serup, 8632 Lemming .-/
54-7 Eskil Romme, Hedegardvej 10, 9240 Nibe u
55-5 Kaj G. M ø l l e r , Tvilum Kirkevej 3 7 , 8882 Fårvang 55-8 Lars S ø r e n s e n , Kaivsømadevej 74, Gylling, 8300 Odder 56-5 Herluf Rahr, Krogsholmvej 3, 8883 Gern
56-8 J o h s . M o l t e s e n , S k o v g å r d e v e j 1 4 , Tustrup, 8961 A l l i n g å b r o 57-5 Kristian Rasmussen, Trehøjevej 3 1 , Horn, 8882 Fårvang 58-5 C h r . S k o r s t e n s g a r d , Kjærsholm Møllevej 6, 8620 K j e l l e r u p 59-5 Svend S ø r e n s e n , Bjarupgardvej 14 A, 8600 Silkeborg 60-7 Søren G j e d s i g , Herningvej 73, Trandum, 7800 Skive 61-2 Per Grusgård A n d e r s e n , G r u s b a k g å r d , D ø s t r u p , 9500 Hobro 61-7 Leo Birkebæk, Eliseborgvej 3, Feldborg, 7540 Haderup 62-7 Andreas Lund J e n s e n , Karupvej 2 1 , 7540 Haderup
63-7 Henning Laugesen, Lergravvej 22, 7490 Aulum
65-7 Svend Kristiansen, Ravnmosevej 6, Lundby, 7490 Aulum 66-7 Jens-Bernhard Knudsen, Aulumvej 14, 7550 Sørvad
67-7 Jørgen Lauritsen, Præstevejen 10, V. Ramskov, 7550 Sørvad 68-7 Peder Sønderby, Bredkjærvej 5, Skibbild, 7480 Vildbjerg
70-7 Thorvald Nørgaard, Frostkæret 4, Sdr. Draaby, 7900 Nykøbing M.
71-7 Rasmus Krogh, Holme 2, 7950 Erslev
72-7 Jens B. Søndergård, Nordmosevej 56, Solbjerg, 7950 Erslev 73-7 Ejnar Clausen, Søbugten 1, Sejerslev, 7900 Nykøbing M.
74-7 Herman Iversen, Kringsholmen 15, 7960 Karby
75-7 Kristian Kjeldgaard, Krogshaven 8, V. Hvidbjerg, 7960 Karby 76-7 Svend Krarup, Annettesvej 4, Solbjerg, 7950 Erslev
77-7 Jens Thomsen, Spolumvej 6, 7755 Bedsted 78-7 Martin R. Kappel , Ettrupvej 3, 7760 Hurup 79-7 Jens Ahrengot, Sandkrogvej 8, 7790 Hvidbjerg 80-7 Leo Villesen, Lynge Kirkevej 12, 7790 Hvidbjerg 81-7 Knud E. Sørensen, Vibberstoftvej 13, 7752 Snedsted
85-7 Carsten Christensen, Vrejlev Klostervej 610, Højvang, 9760 Vrå 86-7 Svend Aage Thomsen, Serritslevvej 33, 9700 Brønderslev
87-7 Poul Erik Birkbak, Taffelgårdsvej 280, 9380 Vestbjerg 88-7 Per Frydensberg, Milbakvej 76, 9700 Brønderslev 89-7 Mogens S. Larsen, Hebbelstrupvej 84, 9700 Brønderslev 90-7 Henrik Larsen, Smerstedvej 63, 9760 Vrå
91-7 Svend Asbjørn Olesen, Meldkærvej 10, 9740 Jerslev J.
92-7 Bent Nielsen, Serritslevvej 76, 9700 Brønderslev 93-7 Ole Madsen, Solvejen 41, Fårup, 9493 Saltum
94-7 Kurt Jørgensen, Hollenstedvej 247, 9700 Brønderslev 95-7 Børge Olesen, Pilgårdsvej 216, Vrensted, 9480 Løkken 96-7 Poul Sloth, Guldregnvej 31, 9700 Brønderslev
Forsøgsteknikere
Solvej Thinggaard, Hørupvej 2, Græse, 3600 Frederikssund Morten Sørensen, Rasmus Nielsensvej 29, st.tv., 5000 Odense C Niels H. Thomsen, Haderslevvej 27, Maugstrup, 6500 Vojens Henning Bjerre, Skyttehusvej 28, 7100 Vejle
Orla Nielsen, Højbjerg Byvej 19, 8840 Rødkjærsbro
Gunnar Grønning, Søndersigvej 22, Hallund, 9700 Brønderslev Helge Yde, Trapsandevej 2, 7700 Thisted
Kjartan Poulsen, Bahlvej 21, 6855 Outrup
Jesper H. Jensen, GI. Ebbeløkkevej 7, Lumsås, 4500 Nykøbing S.
(fratrådt 29/2-1988).
John M. Christensen, Th. Nielsensgade 85, st., 7400 Herning (fratrådt 31/8-1987).
Lisbeth Jørgensen, Strammelsegade 2, Tåsinge, 5700 Svendborg (fra- trådt 31/8-1987).
Michael Steen Hansen, Klokkelyngen 3, 8800 Viborg (fratrådt 30/9- 1987).
ET SYSTEM TIL STYRING AF MÆLKEPRODUKTION OG REPRODUKTION I KVÆGBESÆTNINGEN
Iver Thysen, Carsten Enevoldsen, Jens Hindhede, Troels Kristensen og Jan Tind Sørensen
Sammendrag og konklusion
Der er udviklet et system til styring af mælkeproduktion og reproduk- tion i malkekvægbesætningen, som respekterer følgende aktiviteter som væsentlige for styring: Målsætning, planlægning, gennemførelse, data- registrering, kontrol og fejlfinding. I dette projekt er der lagt sær- lig vægt på kontrol og fejlfinding, hvor der er indført følgende prin- cipper:
Kontrol udføres ved hjælp af et lille antal kontrol variabler, for hvilke der ved planlægningen er fastlagt forventet og acceptabelt resultat, som sammenlignes med periodiske beregninger af det op- nåede resultat.
Fejlfinding startes, når et opnået resultat er under det accepta- ble, og udføres ved en systematisk gennemgang og kvantificering af mulige fejlårsagers virkning.
Ved udviklingen af det konkrete styringssystem valgtes udelukkende at benytte data, som generelt registreres i edb-systemer i dansk kvæg- brug, og at gennemføre databehandling og udsendelse af information til kvægbrugeren hver 4. uge umiddelbart efter ydelseskontrolleringen. De vigtigste nyudviklede redskaber til styring er følgende:
Arbejdsplanen, som for en 5 ugers periode viser planlagte/forven- tede datoer for handlinger/hændelser vedr. det enkelte dyr.
Kolisten, som giver information vedrørende ydelse, reproduktion og sundhed til brug for beslutninger angående den enkelte ko.
Produktionsrapporten, som viser forventet, acceptabelt og opnået resultat for 8 kontrol variabler vedrørende malkekøernes produktion samt reproduktion hos køer og opdræt.
Fejlfindingsrapporter, som indeholder en struktur for en systema- tisk gennemgang af prioriterede og kvantificerede fejlmuligheder.
Reproduktionsoversigten, som visuelt angiver handlinger og hændel-
ser for de enkelte køer og kvier i forhold til såvel sæson som ko-
ens laktationsstadium eller kviens alder.
Abstract: Thysen, I., Enevoldsen, C , Hindhede, J., Kristensen, T &
Sørensen, J.T. 1988. A system for management of milk production and reproduction in the dairy herd. Rep. 649 Nat!. Inst. Anim. Sei., Denmark. Address: P.O.Box 39, DK-8833 Ørum Sdrl. Chapter 2, 43 pp.
(English subtitles).
The management system includes the activities of planning, operation, data recording, control and error detection. In developing the system, emphasis was put on control and error detection, for which the
following principles were defined:
Control is performed by a small number of control variables by means of expected, acceptable and attained results.
Error detection is performed by a systematical quantification of the effects of possible errors.
In the system is solely used data from external data bases for Danish dairy herds, and information from the system is provided for the dairy herd manager every four weeks subsequent to milk recording. The most important management tools in the system are the following:
Operation Plan showing planned or expected actions or events for a 5 week period.
Cow List showing information for the individual animal.
Production Report showing expected, acceptable and attained results for 8 control variables.
Error Detection Report showing an ordered structure for quantification of possible errors.
Reproduction Monitor showing actions and events for individual
animals in relation to season as well as lactation stage or age.
2.1 Indledning
Mælkeproduktionen beslaglægger mange og forskellige produktionsfakto- rer, hvilket stiller store krav til produktionsstyringen. Der kan kon- stateres en stor variation i det økonomiske afkast fra bedrifter med stort set samme mælkeproduktionssystem, og det kan derfor antages, at en stærkere styring kan forbedre såvel de teknisk-biologiske som de økonomiske resultater i mange malkekvægbedrifter.
På baggrund heraf er der i projektet "Udvikling og demonstration af systemer til produktionsstyring i mælkeproduktionen" udviklet et sy- stem til styring af mælkeproduktion og reproduktion i kvægbesætningen, som beskrives i dette kapitel. Metoden til udvikling af systemet er beskrevet i kap. 3 (Hindhede et al., 1988).
Styring defineres her som anvendelsen af information til at påvirke produktionen i en ønsket retning. Information til styring stammer en- ten fra kilder uden for bedriften, eller er resultatet af en bearbejd- ning af data registreret i bedriften. Med hensyn til registrering, lagring og behandling af data kan der laves en opdeling med en stigen- de sof i stikation i
%de benyttede hjælpemidler:
1) menneskelig hukommelse
2) manuel registrering (notater, staldtavler, kartoteker, osv.) 3) edb, internt eller eksternt
4) automatisering
Valget af hjælpemiddel vil i høj grad afhænge af, hvor omfattende og
kompleks en databehandling der kræves for at frembringe nyttig infor-
mation. Den stigende besætningsstørrelse og øget arbejdspres på
driftslederen har medført, at mange relativt simple databehandlinger
er blevet så omfattende i forhold til den til rådighed værende ar-
bejdskraft, at styringen ofte ikke kan gennemføres optimalt alene ved
manuelle hjælpemidler. Ved produktionsplanlægning og -kontrol er der
ofte behov for en databehandling, som er mere kompleks og omfattende,
end det er praktisk muligt at gennemføre manuelt. Litwin (1986) har
således ved simulering påvist en økonomisk fordel ved anvendelse af
edb-baseret foderplanlægning.
Der har været en stor aktivitet i udviklingen af edb-systemer beregnet til computere på landbrugsbedriften (Potten, 1 9 8 5 ) , men disse systemer synes ikke at have fået en afgørende betydning i områder med en struk- tur i m æ l k e p r o d u k t i o n e n svarende til den d a n s k e . Erfaringer med salget af L a n d m a n d s t e r m i n a l e n synes også at vise, at interessen for egen com- puter er b e g r æ n s e t . Automatisering af visse s t y r i n g s a k t i v i t e t e r (f.
eks. brunst- og s u n d h e d s o v e r v å g n i n g ) er endnu ikke tilstrækkeligt ud- viklet til praktisk anvendelse (Spahr et a l . , 1 9 8 5 ) .
En forstærket styring inden for en overskuelig fremtid må derfor for- ventes at ske gennem øget anvendelse af ekstern dataregistrering og - b e h a n d l i n g . Denne er i Danmark blevet en integreret del af rådgiv- n i n g s a r b e j d e t , således at de o r g a n i s a t o r i s k e problemer ved dataregi- strering og -behandling er løst. Udnyttelsen af data kan forventes øget ved udviklingen i retning mod distribueret databehandling hos den lokale r å d g i v e r , f.eks. på grundlag af overførsel af data fra et cen- tralt edb-anlæg (Landsudvalget for Kvæg, 1 9 8 6 ) .
Det her b e s k r e v n e styringssystem er derfor udelukkende baseret på da- ta, som generelt registreres i edb-systemer i dansk kvægbrug.
U d v i k l i n g s a r b e j d e t blev indledt med en definition af aktiviteterne i styringen af k v æ g b e s æ t n i n g e n med u d g a n g s p u n k t i principper for styring beskrevet af Østergaard et a l . (1979) og Østergaard ( 1 9 8 1 ) , og fast- læggelse af den nødvendige og tilstrækkelige information til udførelse af a k t i v i t e t e r n e . På grundlag heraf er der udviklet en række konkrete eksempler på b e r e g n i n g s m e t o d e r og udformning af i n f o r m a t i o n . Der har imidlertid ikke været tilstrækkelige ressourcer til at dække al sty- ring i k v æ g b e s æ t n i n g e n , og da der tidligere er fokuseret stærkt på p l a n l æ g n i n g , især foderplanlægning (Østergaard & N e i m a n n - S ø r e n s e n , 1983; Kristensen et a l . , 1 9 8 4 ) , er der med hensyn til styring af mæl- k e p r o d u k t i o n e n lagt størst vægt på produktionskontrol og den e f t e r f ø l - gende f e j l f i n d i n g . Med hensyn til reproduktion er der udviklet et sam- m e n h æ n g e n d e system til p l a n l æ g n i n g , g e n n e m f ø r e l s e , kontrol og fejlfin- ding. Et system til styring af sundheden vil blive publiceret senere.
Formålet med dette kapitel er at beskrive de anvendte principper for
styring, de anvendte data og de i projektet udviklede redskaber til
p l a n l æ g n i n g , g e n n e m f ø r e l s e , kontrol og f e j l f i n d i n g .
2.2 Anvendte principper for styring.
De anvendte principper for styring, illustreret med figur 2.1, er in- spireret af princippet om feed back, som er et grundlæggende begreb i den almene teori om styring (Måløe, 1 9 8 0 ) . Ved feed back (tilbagefør- sel) forstås måling af outputtet fra en p r o c e s , sammenligning med et ønsket output og regulering af inputtet til processen ud fra den fund- ne afvigelse. Ved den følgende definition af principper i styring er dog valgt en t e r m i n o l o g i , som ikke afviger for meget fra gængs sprog- brug vedrørende produktionsstyring i landbruget.
Målsætning betragtes som fastlæggelse af målet for den enkelte drifts- gren i forbindelse med den strategiske planlægning for bedriften i
MÅLSÆTNING
PLANLÆGNING FEJLFINDING KONTROL
Beslutnings- var lab 1er
Kontrol- variabler
GENNEMFØRELSE
REGISTRERING OG DATABEHANDLING
PRODUKTION
Figur 2.1 Aktiviteter og Informationsstrøm i styringssystemet Figure 2.1 Activities and information flow in the management system
dens helhed. Målet vil ofte være at opnå maksimalt økonomisk u d b y t t e . Styring på det strategiske niveau vil ikke blive omtalt yderligere i dette k a p i t e l , som fokuserer på styringen af en enkelt driftsgren i kvægbedri ften .
Planlægning (på det taktiske niveau) defineres som tilrettelæggelsen af produktionen på en sådan m å d e , at der under de givne omstændigheder kan forventes den størst mulige opfyldelse af det strategisk bestemte m å l . Planlægningen resulterer i planer, som f o r e s k r i v e r , hvordan pro- duktionen skal reguleres (f.eks. f o d e r p l a n e r ) , eller hvilke handlinger der skal udføres (handlingsplaner, Sørensen et a l . (1985)) ved g i v n e , forudsete informationer om produktionssystemet. Et kriterium for iværksættelse af en handling benævnes en beslutningsvariabel
Informationen til planlægning skal give kendskab til produktionsbetin- gelserne i den pågældende b e s æ t n i n g , således at planlægningen kan ba- seres på en vurdering af, hvordan produktionen vil ændre sig ved en given ændring i p l a n e r n e . Edb-baserede planlægningsmodeller kræver en specifik information og omtales ikke i denne f o r b i n d e l s e .
Gennemførelse defineres som 1) sammenligning af data vedrørende pro- duktionen med beslutningsvariabler angivet i planen og 2) udførelse af den foreskrevne handling. Denne definition kan anses for principielt k o r r e k t , selvom ikke alle handlinger er formaliseret i planer. Ved ud- vikling af edb-baserede systemer er det imidlertid nødvendigt at for- mal i sere pi anen .
Databearbejdningen ved edb kan i nogle tilfælde udstrækkes til at om- fatte sammenligning med beslutningsvariabler i p l a n e n , således at in- formationen bliver en "ordre" for udførelsen af handlingen (f.eks. fo- dertavler med angivelse af kg foder til de enkelte k ø e r , Landsudvalget for kvæg ( 1 9 8 7 ) ) . Der kan derved opnås en arbejdsbesparelse for
d r i f t s l e d e r e n , men samtidig øges risikoen for fejl som følge af brist i dataregistreringen eller mangler i kommunikationen med driftslede- r e n , f.eks. ved ændringer i planen.
Dataregistrering og -behandling omfatter iagttagelser i stalden til direkte a n v e n d e l s e , registrering og behandling af data internt i be-
driften (f.eks. ved hjælp af en Soko-tavle) og registrering og behand- ling af data ved hjælp af edb.
Kontrol defineres som sammenligningen af det forventede resultat (der fastlægges ved planlægningen) med det opnåede resultat (jf. figur 2.1) med henblik på at afgøre, om produktionen forløber som forventet.
Informationen til kontrol kan indskrænkes til at omfatte nogle få kon- trol variabler, som med stor sikkerhed kan vise, om der er en brist i et område af produktionen, men ikke nødvendigvis hvorfor. Udøvelsen af kontrolfunktionen kan yderligere forenkles, nir informationen indehol-
der 1) det forventede resultat, 2) det acceptable resultat og 3) detopnåede resultat. Det acceptable resultat indføres for at tage hensyn til den tilfældige variation og fungerer som "alarmgrænse".
Fejlfinding defineres som fastlæggelsen af årsagerne til, at det opnå- ede resultat afviger fra det forventede. Fejlfindingen sættes i gang, når kontrollen har vist, at produktionen ikke forløber som forventet, og efterfølges af en fornyet planlægning, en mindre justering af de lagte planer eller en mere præcis gennemførelse af planerne.
Fejlfindingen gennemføres ved en systematisk gennemgang af mulige fejlårsager, hvor der for hver fejlårsag beregnes et skøn for virknin- gen i det konkrete tilfælde. Målet er, at summen af de enkelte fejlår- sagers virkning er af samme størrelse som afvigelsen mellem det for- ventede og det opnåede resultat.
Informationen til fejlfindingen skal være uddybende, idet der søges blandt et stort antal mulige årsager til den givne brist i produktio- nen. Det skal være muligt at gennemføre en såkaldt eksplorativ data- analyse, hvor der indledningsvis opstilles hypoteser, som derefter un- derkastes en specifik analyse.
Aktiviteterne i det skitserede styringssystem (figur 2.1) svarer i ho-
vedtrækkene til "produktionsstyringscirklen" beskrevet af Østergaard
(1981). Der er dog indført en nøjere specificering af aktiviteterne i
styringen, hvilket er anvendt til at fastlægge karakteren af den nød-
vendige og tilstrækkelige information til styring ved hjælp af et edb-
baseret styringssystem.
2.3 Dataregistrering og databehandling
Det har været et væsentligt princip i projektet kun at benytte data, som generelt registreres i danske kvægbesætninger. Det vil først og fremmest sige data fra kontrol- og kvægavlsforeningernes edb-løsning, som er beskrevet i Brugerhåndbog for ydelseskontrol (LEC, 1985) og i årsberetninger fra Landsudvalget for kvæg. Disse data (Dyrekartoteket) omfatter bl.a. omsætning af dyr, reproduktion, kontrol af individuelle køers ydelse hver 4. uge og - fra november 1988 - dyrlægebehandlinger (Landsudvalget for kvæg, 1987). Endvidere benyttes data vedrørende me- jerileverancer, som også registreres centralt ved edb.
Følgende data benyttes i styringssystemet beskrevet i dette kapitel:
Identifikation : CKR-nr.
Avlsværdi : Y-indeks
Omsætning : dato, indkøb/afgang.
Kælvning : dato, kælvningsnr., kalvens køn og tilstand Reproduktion : dato, inseminering, drægtighedsundersøgelse forundersøgelse (egen k o d e ) , reproduktions- undersøgel se.
Goldning : dato Udsætningsbeslutning: dato
Dyrlægebehandling : dato, diagnose
Ydelseskontrol : dato, kg mælk, % fedt, vedtegn.
Mælkeleverancer : dato, kg mælk, % fedt.
Data fra Dyrekartoteket er overført elektronisk fra LEC (Landbrugets EDB-Center) til UNI-C (Danmarks EDB-center for forskning og uddannel- s e ) , hvor projektets databehandling er udført, mens data vedrørende dyrlægebehandlinger og mælkeleverancer er registreret på gården af forsøgsteknikeren og overført til UNI-C.
Databehandling og udsendelse af information foretages, når der fore- ligger en opdatering af Dyrekartoteket efter ydelseskontrollen, nor- malt inden for en uge efter kontrollen.
Datoen for ydelseskontrol anvendes som skæringsdato i systemets for- skellige opgørelser. Det er således en forudsætning for en optimal udnyttelse af systemet, at alle data indtil ydelseskontroldagen er registreret og indberettet ved databehandlingen.
2.4 Planlægning
P l a n l æ g n i n g e n i n d e b æ r e r valg a f p l a n e r , som f o r v e n t e s a t o p f y l d e d e t o v e r o r d n e d e mål b e d s t m u l i g t , og det er d e r f o r p r i n c i p i e l t n ø d v e n d i g t at vurdere det f o r v e n t e d e r e s u l t a t ved g e n n e m f ø r e l s e af a l t e r n a t i v e p l a n e r . Denne v u r d e r i n g er g e n n e m f ø r t ved en b e r e g n i n g over h v i l k e n æ n d r i n g i p r o d u k t i o n e n , der kan f o r v e n t e s ved en given æ n d r i n g af de e k s i s t e r e n d e p l a n e r . D e t f o r v e n t e d e r e s u l t a t ved de v a l g t e p l a n e r a n - v e n d e s i den e f t e r f ø l g e n d e kontrol af p r o d u k t i o n e n ( a f s n i t 2 . 6 ) .
2.4.1 MælkeproduktionFoderplanlægningen er i projektet udført af den lokale kvægbrugskon- sulent (kap. 3 ) . Ved denne planlægning er der imidlertid ikke bereg- net forventninger til produktionsresultatet udtrykt ved de variabler, som her benyttes i produktionskontrollen (jf. afsnit 2 . 6 ) . De forven- tede produktionsresultater er derfor fastlagt i forbindelse med til- synsbesøgene.
Grundlaget for fastlæggelsen af de forventede resultater var den valgte foderplan og opgørelser vedrørende den tidligere produktion, som fortrinsvis blev vist grafisk. Figur 2.2. viser et eksempel ved- rørende fastsættelsen af den forventede mælkeydelse 1-24 u.e.k. for henholdsvis første kalvs køer og øvrige køer. I figuren vises de op- nåede resultater i de foregående 12 måneder ved et rullende gennem- snit sammen med de forventede resultater i 2 tidligere planlægnings- perioder. Ved første kalvs køer blev det forventede resultat hævet ved forrige ti 1synsbesøg, men selv om de opnåede resultater derefter har været ca. 1 kg 4& mælk højere end forventet, var der på baggrund af andre oplysninger vedrørende kælvekvierne i besætningen ikke
grundlag for at forvente, at dette niveau kunne opretholdes i den nye planlægningsperiode. Ved øvrige køer er forventningen derimod hævet med 0,5 kg 4% mælk.
Ved planlægning af mælkeproduktionen er der endvidere fastlagt 2 b e -
slutningsvariabler til anvendelse ved udskrivning af arbejdsplaner
(afsnit 2.5.1) for kvier og køer:
Kg 4% mælk
30 i
2 6
1
25-
24-
23-
22-
21-
20-
19-
V
Figur 2.2 Forventet og opnået mælkeydelse i 12 måneder. Kg 41 mælk 1-24 uger efter kælvning.
Figure 2.2 Expected and attained milk yield in 12 months. Kg 4% FCM 1-24 weeks post partum.
Præparering til kælvning. Påbegyndelse af kviens tilvænning til ko- stald og køernes foderplan et planlagt antal dage før forventet kælv- ning.
Goldning. Tidspunktet for goldning kan planlægges ved uger før for- ventet kælvning og/eller en minimumsydelse ved ydelseskontrol1 en. Der er mulighed for at skelne mellem første kalvs køer og øvrige køer.
2.4.2 Reproduktion
Et væsentligt led i forbindelse med planlægningen af reproduktionen er fastlæggelsen af beslutningsvariabler for vigtige handlinger i re- produktionsarbejdet. På grundlag af oversigtslitteratur om emnet (Erb
& Smith, 1987; Henriksen et al., 1984; Pedersen, 1985; Radostits &
Blood, 1985; Rasbech, 1979) og gennemgang af eksisterende systemer
til reproduktionskontrol (Pharo, 1983; Weaver & Goodger, 1987; Lands-
udvalget for Kvæg, 1988) valgtes følgende handlinger:
F o r u n d e r s ø g e l s e . U n d e r s ø g e l s e af k o e n s r e p r o d u k t i o n s o r g a n e r ved d y r - læge eller i n s e m i n ø r forud for p å b e g y n d e l s e af i k æ l v n i n g . U n d e r s ø g e l - sen p l a n l æ g g e s u d f ø r t på et g i v e t t i d s p u n k t e f t e r k æ l v n i n g , enten for alle k ø e r , e l l e r kun for køer m e d r e p r o d u k t i o n s p r o b l e m e r i f o r b i n d e l - se m e d k æ l v n i n g .
Start b r u n s t o b s e r v a t i o n . Ved k ø e r , antal dage fra k æ l v n i n g , hvor i n - s e m i n e r i n g p l a n l æ g g e s p å b e g y n d t . Ved k v i e r , p l a n l a g t a l d e r e l l e r k a - l e n d e r m å n e d , hvor i n s e m i n e r i n g kan p å b e g y n d e s .
R e p r o d u k t i o n s u n d e r s ø g e i s e . U n d e r s ø g e l s e af k o e n s e l l e r k v i e n s r e p r o - d u k t i o n s o r g a n e r , hvis den ikke er b l e v e t i n s e m i n e r e t et p l a n l a g t a n - tal dage efter start på b r u n s t o b s e r v a t i o n .
D r x g t i g h e d s u n d e r s ø g e l s e . U n d e r s ø g e l s e for d r æ g t i g h e d et p l a n l a g t a n - tal dage e f t e r s e n e s t e i n s e m i n e r i n g .
Til p l a n l æ g n i n g a f k a l e n d e r m å n e d for s t a r t på b r u n s t o b s e r v a t i o n a n - v e n d e s en liste (figur 2 . 3 ) m e d a l l e k v i e r o v e r 7 m å n e d e r , som e n d n u ikke er i n s e m i n e r e t . K v æ g b r u g e r e n a f k r y d s e r den m å n e d , hvor h a n ø n s k e r i k æ l v n i n g s t a r t e t for den e n k e l t e k v i e . I listen er d e s u d e n a n g i v e t den f o r v e n t e d e vægt på p l a n l æ g n i n g s t i d s p u n k t e t ved en d a g l i g
Planlægning af ikælvning af kvier
Udskrift 01.04.88 Måned for i kælvning/kælvning (sæt X ) O k t . Jul . Al der
mdr.
Ønsket vægt
kg.
Maj Feb.
Jun.
Mar.
Jul . Apr.
Aug.
M a j .
Sep.
Jun.
K v i e - nr.
+ + + + + + + 1082| 10.31 244 | | | I X • I 1083| 10.1| 240 | | | I X I 1084| 9.0| 217 | | | | | 1085| 8.2[ 202 | | | | | 1086| 7 - 91 197 | | | | |
X
Figur 2.3 Planlægning af ikælvning af kvier.
Figure 2.3 Planning of insemination of h e i f e r s .
tilvækst på 650 gram for tunge racer og 400 g for J e r s e y , hvilket svarer til en planlagt kælvningsalder på 24 måneder (Ingvartsen & Sø- rensen, 1 9 8 7 ) . Kvægbrugeren har da mulighed for at skønne, om vægten på den enkelte kvie afviger væsentligt fra det ønskede ved ikælvning.
Planlægningen af reproduktionen baseres på tidligere opnåede resulta- ter, der fremgår visuelt af Reproduktionsoversigten (eksempel præsen- teret i afsnit 2 . 7 . 3 ) , som benyttes til at identificere problemområ- der i den aktuelle besætning. Dette giver grundlag for at diskutere alternative metoder til brunstovervågning, anvendelse af brunstinduk- tion eller insemineringspraksis (f.eks. gentagne insemineringer i samme b r u n s t , når brunsttegn er svage eller l a n g v a r i g e ) . Fastlæggel- sen af hensigtsmæssige procedurer for reproduktionsarbejdet kan der- ved inddrages i planlægningen med udgangspunkt i forholdene i den på- gældende besætning.
2.5 Gennemførelse
I p r o j e k t e t e r u d v i k l e t 2 r e d s k a b e r til a t f o r s y n e d r i f t s l e d e r e n m e d i n f o r m a t i o n e r til brug f o r g e n n e m f ø r e l s e n af d e n d a g l i g e s t y r i n g , 1 ) a r b e j d s p l a n e n , s o m g i v e r o p l y s n i n g o m , h v o r n å r g i v n e h a n d l i n g e r p l a n - m æ s s i g t skal u d f ø r e s , og 2 ) k o l i s t e n , som g i v e r i n f o r m a t i o n v e d r ø r e n - de de i n d i v i d u e l l e k ø e r .
2.5.1 Arbejdsplaner
Arbejdsplanens formål er at give kvægbrugeren en oversigt vedrørende tidspunkter for udførelse af vigtige handlinger i den daglige styring af malkekobesætningen. Arbejdsplanen fremstilles på grundlag af data vedrørende de individuelle dyr i besætningen og planlægningen af m æ l - keproduktion og reproduktion (afsnit 2 . 4 ) . De gældende planer fremgår af arbejdsplanen, idet beslutningsvariablerne er anført for hver handling.
Arbejdsplanen (figur 2.4) er udformet som en tabel med uger som ko- lonner og handlinger som rækker; i tabellen angives identifikationen for dyr, hvor handling og uge passer sammen ifølge beslutningsvaria- blerne. Identifikationen er dyrets CKR-nr; hvis dyret er født i be- sætningen, udelades CKR-besætningsnummeret.
A R B E J D S P L A N K Ø E R Ydelseskontrol 23.07.88 Udskrift 27.07.88
Uge 30 25.07-
31.07
Uge 31 01.08-
07.08
Uge 32 08.08-
14.08
Uge 33 15.08-
21.08
Uge 34 2 2 . 0 8 -
28.08 G o 1d ni n g
(8/7 uger)
854 662 626
Kælvning (281 dage)
423 763 992 643
1002
602 Forundersøgelse
(4 uger)
970"
Start brunst- observation (4 uger)
403 9 7 0 *
635 697
871 Reproduktions-
undersøgel se (7 uger)
9 3 5 * 973
653 681
403 970 Senest ins. før
Jrægtigheds- kontrol (6 uger)
13 .06 673 746 848
20.06 858
27.06 923
04.07 779 911 976
11.07 626 837 903 A R B E J D S P L A N K V I E R
Start brunst- observation
1082 1083 Senest ins. før
Drægtigheds- kontrol (6 uger)
13.06 1056*
1065 1072
20.06 27.06 1079
04.07 1080
11.07 1077
Præpareri ng til kælvning (6 uger)
948 959
980 1008 985
1006
1007
Kælvni ng (281 dage)
992 1002
* Planlagt/forventet før 23.07
" Vanskelig kælvning, tilbageholdt efterbyrd eller børbetændelse Figur 2.4 Arbejdsplan for køer og kvier.
Figure 2.4 Operation plan for cows and heifers.
A r b e j d s p l a n e r for køer og k v i e r f r e m s t i l l e s e f t e r h v e r y d e l s e s k o n t r o l og o m f a t t e r de e f t e r f ø l g e n d e 5 u g e r . Den f ø r s t e uge på a r b e j d s p l a n e n er a l t i d ugen e f t e r y d e l s e s k o n t r o l . En uge s t a r t e r m a n d a g . I den f ø r - ste uge er der o p s a m l i n g af t i d l i g e r e h æ n d e l s e r e l l e r h a n d l i n g e r , når det på g r u n d l a g af data i e d b - s y s t e m e t f r e m g å r , at d i s s e ikke er f o - r e k o m m e t e l l e r u d f ø r t ; d y r e t s n u m m e r vil da b l i v e m æ r k e t med "*", og der s æ t t e s f ø l g e n d e f o d n o t e : "* P l a n l a g t / f o r v e n t e t før ( d a t o ) " . H v i s g o l d d a t o ikke er i n d b e r e t t e t , r e g n e s en ko for g o l d , når dens y d e l s e er nul ved k o n t r o l , og h v i s den s a m t i d i g er m i n d r e end 4 u g e r f ø r det p l a n l a g t e g o l d n i n g s t i d s p u n k t . A n g i v e l s e af f o r u n d e r s ø g e l s e på g r u n d af p r o b l e m e r ved k æ l v n i n g g i v e r l i g e l e d e s a n l e d n i n g til en f o d n o t e . Ved d r æ g t i g h e d s u n d e r s ø g e l s e r er i n f o r m a t i o n e n om k ø e r til u n d e r s ø g e l - se i en g i v e n u g e s u p p l e r e t m e d a n g i v e l s e af den s e n e s t e i n s e m i n e - r i n g s d a t o , h v o r d r æ g t i g h e d s u n d e r s ø g e l sen i f ø l g e p l a n e n f a l d e r i den p å g æ l d e n d e u g e . D e n n e e k s t r a i n f o r m a t i o n kan b e n y t t e s til en c h e c k a f , om de a n g i v n e k ø e r e v e n t u e l t er i n s e m i n e r e t påny e f t e r den i n s e - m i n e r i n g , som gav a n l e d n i n g til u d s k r i v n i n g på a r b e j d s p l a n e n .
En a r b e j d s p l a n g æ l d e r for 4-5 u g e r , og det er d e r f o r kun r e l e v a n t at m e d t a g e h a n d l i n g e r , h v o r der er m i n d s t 4 u g e r fra d a t a f ø d s e l t i l , at i n f o r m a t i o n e n skal a n v e n d e s . D e t v i l l e f . e k s . ikke være r e l e v a n t at u d b y g g e a r b e j d s p l a n e n med den f u n k t i o n en 3 - u g e r s k a l e n d e r har for b r u n s t o v e r v å g n i n g e n . A r b e j d s p l a n e n s i k r e r , at ingen k ø e r e l l e r k v i e r b l i v e r o v e r s e t m e d h e n s y n til de h æ n d e l s e r / h a n d l i n g e r , som er m e d t a - g e t i a r b e j d s p l a n e n . D e r vil u u n d g å e l i g t f o r e k o m m e a n g i v e l s e r af h a n d l i n g e r , som v i s e r sig ikke at v æ r e r e l e v a n t e , f . e k s . a n g i v e l s e af d r æ g t i g h e d s u n d e r s ø g e l s e for en k o , som i m e l l e m t i d e n har v i s t b r u n s t i g e n . M a k s i m a l s i k k e r h e d og m i n i m a l f r e k v e n s af i k k e - r e l e v a n t e a n g i - v e l s e r f o r u d s æ t t e r , at d a t a r e g i s t r e r i n g e n g e n n e m f ø r e s r e t t i d i g t og uden b r i s t .
A r b e j d s p l a n e n er et e k s e m p e l på e d b - m æ s s i g k o o r d i n e r i n g af i n f o r m a -
tion fra p l a n l æ g n i n g e n og data fra b e s æ t n i n g e n til f r e m s t i l l i n g af
i n f o r m a t i o n til s t y r i n g . For e k s e m p e l er der i april p l a n l a g t , at
i k æ l v n i n g af k v i e n r . 1 0 8 2 og 1 0 8 3 skal p å b e g y n d e s i a u g u s t ( f i g u r
2 . 3 ) , h v i l k e t d r i f t s l e d e r e n g ø r e s o p m æ r k s o m på i a r b e j d s p l a n e n for
a u g u s t ( f i g u r 2 . 4 ) .
U d f o r m n i n g e n af a r b e j d s p l a n e n giver m u l i g h e d for at o v e r s k u e og til- r e t t e l æ g g e g e n n e m f ø r e l s e n af h a n d l i n g e r n e for en p e r i o d e , f.eks. kan det i mindre b e s æ t n i n g e r være f o r d e l a g t i g t at samle r e p r o d u k t i o n s - eller d r æ g t i g h e d s u n d e r s ø g e l s e r for 2-3 u g e r . A r b e j d s p l a n e r n e for hen- h o l d s v i s køer og kvier kan efter d r i f t s l e d e r e n s ønske u d s k r i v e s på samme eller på s æ r s k i l t e ark p a p i r . Begge a r b e j d s p l a n e r vil n o r m a l t kunne være på eet ark A 4 - p a p i r ved b e s æ t n i n g s s t ø r r e l s e r på op til 150 k ø e r .
2.5.2 Koliste
K o l i s t e n (figur 2.5) har til formål at give i n f o r m a t i o n til b e s l u t - ninger v e d r ø r e n d e den enkelte k o . K ø e r n e er delt i 5 g r u p p e r :
1) N y k æ l v e r e : Køer i perioden k æ l v n i n g til start af b r u n s t o b s e r v a t i o n 2 ) Køer under i k æ l v n i n g : K ø e r , der ø n s k e s i k æ l v e t men ikke er erklæ-
ret d r æ g t i g e . 3 ) D r æ g t i g e køer
4 ) G o l d k ø e r .
5 ) U d s æ t t e r k ø e r : K ø e r , som er b e s l u t t e t udsat på et senere t i d s p u n k t . G r u p p e r i n g e n giver en h e n s i g t s m æ s s i g o p d e l i n g af køerne i forhold til s t y r i n g s - og a r b e j d s f u n k t i o n e r ved f o d r i n g , m a l k n i n g og r e p r o d u k t i o n . For hver gruppe er a n g i v e t en farve i k o l i s t e n , som kan b e n y t t e s til at i d e n t i f i c e r e g r u p p e r n e i s t a l d e n , f.eks. ved hjælp af f o r s k e l l i g farvede t ø j k l e m m e r f a s t g j o r t til s t a l d t a v l e n .
I n f o r m a t i o n e n i kolisten a f h æ n g e r af gruppen som vist i figur 2 . 5 . G e - nerelt gives o p l y s n i n g om koens i d e n t i f i k a t i o n , dens a k t u e l l e kælv- n i n g s n u m m e r og dens 1 a k t a t i o n s s t a d i u m (i forhold til datoen for s e n e - ste y d e l s e s k o n t r o l ) ved uger efter seneste k æ l v n i n g eller f o r v e n t e t antal uger til den k o m m e n d e k æ l v n i n g . Med hensyn til r e p r o d u k t i o n o p - lyses seneste i n s e m i n e r i n g s d a t o for i k k e - d r æ g t i g e køer og f o r v e n t e t k æ l v n i n g s d a t o for d r æ g t i g e k ø e r .
Med hensyn til m æ l k e y d e l s e n oplyses o p n å e t og k o r r i g e r e t kg 4% mælk ved seneste k o n t r o l l e r i n g samt g e n n e m s n i t l i g kg 4% mælk p r . dag 1-24 u.e.k. M e t o d e r n e til b e r e g n i n g e r n e v e d r ø r e n d e y d e l s e n b e s k r i v e s d e t a l - j e r e t i a p p e n d i k s A.
K O L I S T E Y d e l s e s k o n t r o l 2 3 . 0 7 . 8 8 U d s k r i f t 2 7 . 0 7 . 8 8
Nykxivere MÆRKNING: Gul
Ko-nr
Kælvning Nr Uger efter
Ydelse Kg 4%
Op- nået 635
697 871
32 22 28
.1 .0 .6
Køer under i kælvning MÆRKNING: Grøn
Ko-nr
Kælvning Nr Uger efter
Ydelse, kg 4%
Op- Korr Gns.
nået 1-24 Inse- mine- ring
Ud- sæt- ning 779
626 653
2 4 4
14 17 7
21 29 25
.7 .3 .7
21
30 19
31
04.07 05.07
5 sygdomstilfælde
Drægtige køer MÆRKNING: Rød
Ko-nr
Kælvning Nr Uger
til
Ydelse, kg U Op- Korr Gns.
nået 1-24 Forv.
kælv- ning
Ud- sæt- ning 380
415 431
5 5 5
29 19 21
23 14 24
.8 .6 .4
22 16 23
28 22 30
16 11 21
.02 .12 .12
10 5
1 sygdomstilfælde 3 sygdomstilfælde
Goldkøer og kælvekvier MÆRKNING: H v i d
K o - n r
Kælvni ng
Nr Uger
til
Forv kælv- ning 423
643 950
5 - 1
3 3 22.
17.
20.
07 08 09
Køer til udsætning M Æ R K N I N G : Blå
K o - n r
Kælvning Nr Uger efter
Ydelse, kg 4%
Op- Korr Gns.
nået 1-24 Forv , kælv- ning 385575
860 45 1
4048 52
1919 15
.5.1 .6
1817 16
2822
21 22.10
Figur 2.5 Uddrag af Kolisten. Figure 2.5 Extracts of Cow List,
Korrigeret kg mælk fremkommer ved udjævning af de registrerede ydelser gennem laktationen, hvorved en del af den tilfældige variation fjernes.
Figur 2.6 viser et eksempel på udjævning af 1aktationskurven. Den
korrigerede ydelse kan bl.a. anvendes til at fastsætte foderniveauet for køer i sidste del af laktationen.
Kg n mælk Kg 4% FCM
33-
30 •
2 5 -
2 0 •
1 3 -
12 2 4 3 B 48
u.e.k.
w.p.p.
Figur 2.6 Udjævning af laktationskurve.
• Opnået ydelse. A Korrigeret ydelse.
Figure 2.6 Smoothing of lactation curve.
D Observed yield. A Adjusted yield.
Den g e n n e m s n i t l i g e d a g l i g e y d e l s e 1-24 u . e . k . er m e d t a g e t på k o l i s t e n for at give m u l i g h e d for en s a m m e n l i g n e n d e v u r d e r i n g af de e n k e l t e k ø e r s y d e l s e s e v n e , f . e k s . ved b e s l u t n i n g om u d s æ t n i n g . Y d e l s e n 1-24 u . e . k . o p l y s e s f ø r s t e g a n g , når koen har 3 k o n t r o l l e r i n g e r , i d e t y d e l - sen f r e m s k r i v e s indtil 24 u . e . k . D e r er f u n d e t en k o r r e l a t i o n på 0,95 m e l l e m den f r e m s k r e v n e y d e l s e ved 3. k o n t r o l l e r i n g og den f a k t i s k e y d e l s e 24 u . e . k . D e t er s å l e d e s m u l i g t at s a m m e n l i g n e a l l e k ø e r , d e r er m e r e end c a . 12 u g e r e f t e r k æ l v n i n g ved en v a r i a b e l , som e r uafhæn- gig af d e t a k t u e l l e l a k t a t i o n s s t a d i u m .
Til brug ved b e s l u t n i n g om u d s æ t n i n g a n g i v e s en p r i o r i t e r i n g af k ø e r n e med h e n s y n til d e r e s f o r v e n t e d e , f r e m t i d i g e v æ r d i . D e s u d e n a n g i v e s a n t a l l e t af s y g d o m s t i l f æ l d e i i n d e v æ r e n d e l a k t a t i o n . Den f o r v e n t e d e f r e m t i d i g e p r o d u k t i o n s v æ r d i b e r e g n e s ud fra 1 a k t a t i o n s n u m m e r , f o r v e n - tet y d e l s e og k æ l v n i n g s i n t e r v a l , som e s t i m e r e s ud fra de s e n e s t e data for den e n k e l t e k o . R a n g e r i n g e n af k ø e r n e s k ø n n e s t i l s t r æ k k e l i g s i k k e r til at k u n n e v æ r e til s t ø t t e ved u d v æ l g e l s e n af den bedst e g n e d e k o , når u d s æ t n i n g er n ø d v e n d i g , f . e k s . ved t i l g a n g af k æ l v e k v i e r . D e r i m o d er s i k k e r h e d e n på den b e r e g n e d e p r o d u k t i o n s v æ r d i ikke s k ø n n e t t i l - s t r æ k k e l i g til at a n v e n d e d e n n e til b e s l u t n i n g om u d s æ t n i n g af en g i - ven k o . Den a n v e n d t e b e r e g n i n g s m e t o d e er ikke vist i d e t a l j e r , idet en f o r t s a t u d v i k l i n g anses for n ø d v e n d i g .
2.6 K o n t r o l
2.6.1 P r o d u k t i o n s r a p p o r t
P r o d u k t i o n s r a p p o r t e n s (figur 2 . 7 ) formål er at give g r u n d l a g e t for kontrol af k ø e r n e s m æ l k e p r o d u k t i o n og af r e p r o d u k t i o n e n hos køer og k v i e r . Der er hertil u d v a l g t i alt 8 k o n t r o l v a r i a b l e r , som s k ø n n e d e s at dække b e h o v e t for k o n t r o l , s å l e d e s at e v e n t u e l b r i s t i m æ l k e p r o d u k - tion e l l e r r e p r o d u k t i o n ikke kan f o r e k o m m e uden at give sig u d s l a g i m i n d s t en af k o n t r o l v a r i a b l e r n e .
For hver af k o n t r o l v a r i a b l e r n e o p l y s e s 1) det f o r v e n t e d e r e s u l t a t i f ø l g e p l a n l æ g n i n g e n , 2) det a c c e p t a b l e r e s u l t a t , som t i l l a d e r en vis f l u k t u a t i o n , og 3 ) det o p n å e d e r e s u l t a t , som b e r e g n e s efter hver y d e l - s e s k o n t r o l . Det o p n å e d e r e s u l t a t b e r e g n e s e f t e r f o r s k e l l i g e m e t o d e r , som b e s k r i v e s i de f ø l g e n d e a f s n i t ; med u n d t a g e l s e af daglig m æ l k e l e - v e r a n c e er der tale om en form for r u l l e n d e g e n n e m s n i t , som b e v i r k e r , at den f o r v e n t e d e s p r e d n i n g på det o p n å e d e r e s u l t a t er k o n s t a n t , hvor- ved o g s å den a c c e p t a b l e a f v i g e l s e fra det f o r v e n t e d e r e s u l t a t er kon- s t a n t .
P r o d u k t i o n s r a p p o r t e n er u d f o r m e t s å d a n , at det m e g e t h u r t i g t kan a f g ø -
r e s , om p r o d u k t i o n e n f o r l ø b e r som p l a n l a g t . Å r s a g e r n e til en eventuel
b r i s t i p r o d u k t i o n e n kan ikke f i n d e s af p r o d u k t i o n s r a p p o r t e n , men må
a f s l ø r e s ved en f e j l f i n d i n g , som i m i d l e r t i d kan b e g r æ n s e s til et o m r å -
de af p r o d u k t i o n e n .
P R O D U K T I O N S R A P P O R T Y d e l s e s k o n t r o l 2 3 . 0 7 . 8 8 U d s k r i f t 1 8 . 0 8 . 8 8
M Æ L K E Y D E L S E
Kg 4% mælk 1-24 uek Første kalvs køer Ø v r i g e køer
Mejeri 1 e v e r a n c e , liter F e d t p r o c e n t
R E P R O D U K T I O N - KØER
% i n s e m i n . 4-10 uek
% d r æ g t i g e
R E P R O D U K T I O N - KVIER
% i n s e m i n . i 6 uger
% d r æ g t i g e
Rul 1 . Rul 1 . Rul 1 . K l v n . Ins.
Start Ins.
gns.
gns.
23.06-19.07 gns.
05.02-07.05 21.04-27.05 01.03-01.06 08.04-27.05
For- ventet
20.0 26.5 1723 4.00 90 50 90 60
Accep- tabelt
min min min min min min min min
18.5 25.0 1637 3.80 80 35 80 45
Op- nået
20.6 26.2 1658 3.75 90 40 95 45 Figur 2.7 Produktionsrapport.
Figure 2.7 Production Report.
2.6.2 Mælkeproduktion
I kontrollen af mælkeproduktionen er der skelnet mellem faktorer, som påvirker køernes mælkeydelse i den første del af l a k t a t i o n e n , og fak- torer, som på kort sigt påvirker besætningens totale m æ l k e p r o d u k t i o n . Køernes mælkeydelse. Kontrolvariablerne for køernes mælkeydelse er den gennemsnitlige daglige mælkeydelse (kg 4% mælk) 1-24 u.e.k. for hen- holdsvis første kalvs køer og øvrige køer. Denne variabel er v a l g t , fordi den benyttes ved fodring af malkekøer efter det forenklede fod- ringsprincip (Østergaard, 1979; Kristensen et a l . , 1 9 8 4 ) . Status 24 uger efter kælvning er desuden hensigtsmæssigt med hensyn til repro- duktion og udsætning, idet ikælvningen normalt er afsluttet (Thysen &
H i n d h e d e , 1985) og c a . 8 5 % af udsætningerne foretages senere (Thysen, 1 9 8 5 ) .
Det opnåede resultat for ydelse 1-24 u.e.k. beregnes efter hver y d e l - seskontrollering som et rullende gennemsnit af de enkelte køers ydelse 1-24 u.e.k., idet disse inddrages i kæl v n i n g s r æ k k e f ø l g e .
Det rullende gennemsnit beregnes ved eksponentiel udjævning med udjæv- ningsfaktor 0,9 (appendiks A . D . Det rullende gennemsnit beregnes så- ledes som et vægtet gennemsnit af den nye individuelle ydelse (10%) og den gamle værdi for det rullende gennemsnit ( 9 0 % ) . Det betyder, at æn- dringen i det rullende gennemsnit alene skyldes den nye individuelle ydelse. I modsætning hertil kan ændringer i et rullende gennemsnit,
som er beregnet af et givet antal observationer eller af alle observa- tioner i en given periode, være forårsaget af såvel de observationer, der forlader gennemsnittet, som de observationer, der går ind i gen- nemsnittet. Ved det periodebestemte gennemsnit vil der desuden være et varierende antal observationer, hvilket vanskeliggør anvendelsen til kontrol. Det acceptable resultat er ansat til 1,5 kg 4% mælk lavere end det forventede (jf. appendiks A . 2 ) .
Daglig leverance og fedtprocent til mejeriet. Til at kontrollere for
