ipgi il

IT

ipgi ^il

’i ■

■■ '• i~V.- • . v.' •

« I

-Jl i I* mint Li 1

15. DECEMBER 1973 - NR. 12

DET DANSKE

HEDESELSKAB

RØDE

DRÆNRØR

2" - 8” - samt grenrør i forskellige dimensioner GALTEN TEGLVÆRK (06)943029

WNDStRUP/PUJS

....^::;:jii§iSjs§jj....

PINDSTRUP SPHAGNUM

leveres i følgende sortimenter og størrelser:

FIN... Poser å 430 1 og 200 1 MELLEMFIN ... Poser å 400 1

GROV ... Baller å 520 1 PINDSTRUP/PLUS, næringsberiget Poser å 200 1 LØS USORTERET ... Poser å 100 1 og

vognlæs, min. 25-35 m

FÆRDIGBLANDING 1 ... Poser å 400 1

FÆRDIGBLANDING 2 ... Poser å 200 1

PINDSTRUP MOSEBRUG

/s PINDSTRUP

8550 RYOMGAARD Tlf. (06) 39 61 00

St. Hjøllund Savværk og Imprægneringsanstalt

er køber af nåletræ

til bygningstømmer og master

Hjøllund, 7362 Hampen . Tlf.(06)86 91 00

markvanding

DANREGN

SPECIALFIRMA ■ FORLANG TILBUD

BRANDE-TLF. 07180755*

D R Æ N R E N S N I N G

Se

Spuling af forurenede dræn­

systemer og vandrør foretages med højtryksmaskiner.

Henvendelse kan ske til Hedeselskabets lokale kontor eller til hovedkontoret, 8800 Viborg,

telefon (06) 62 61 11, lokal 244.

H E D E S E L S K A B E T S M A S K I N C E N T R A L

Klosterlund pr. 7442 Engesvang - Telefon (06) 86 50 86

mgi

M Bulldozer

▼ Dybdepløjning

m _.

'Ak-h . ' V

m??

m

PLØJNING i dybder fra 30 til 120 cm med specialbyggede plove til for­

skellige opgaver og jordtyper.

FRÆSNING af mose og eng med specialbyggede fræsere.

ANL/FG af skovveje, sports-, udstillings- og campingpladser, landings­

baner for fly, grønne områder, dambrug og kunstige søer.

PLANERING af større byggepladser og jordflytning af enhver art med kraftige maskiner.

Maskestørrelser fra 55 hk til 150 hk.

Arbejde udføres efter tilbud.

Inspektør Johs. Malmbak

. Tlf. (06) 86 50 86

Træffes bedst mellem kl. 8 og 9,30

En god gaveide:

HEDESAGEN UNDER FORVANDLING

af Erik Helmer Pedersen

2. bind af Hedeselskabets historie (1914-1966)

600 sider, rigt illustreret, uindbundet (incl. moms)

Sammen med 1. bind

98,00

DET INDVUNDNE DANMARK

omhandlende perioden 1866-1914, af Fridlev Skrubbeltrang, er beret­

ningen om de 100 år en historisk redegørelse af varig værdi.

Pris for l.del er uindbundet (excl. moms)... kr. 76,00

De to bøger kan fås ved henvendelse til Hedeselskabets hovedkontor, 8800 Viborg.

Dansk stålgærde

effektiv indhegning

i

NORDISKE KABEL- OG TRAADFABRIKER GI. Banegaardsvej 25.5500 Middelfart

Tlf. (09) 41 10 30

Kongens­

hus hotel

Daugbjerg, 8800 Viborg Tlf. 07 - 54 81 25

byder gæster velkommen med godt køkken, mo­

derne restaurant og hyg­

gelige værelser.

Hotellet og heden egner sig fortræffeligt til week­

end-ophold og kondi­

træning.

T

-

Nr. 12

15. december 1973

94. årgang

Hedeselskabets Tidsskrift

I nummer 12:

Flere vil have, færre vil fælde juletræer Grønt område ved Ølgod Dødsfald

Trafiksål hæmmer rod­

væksten

Pakning af plastdrænrør i Tyskland.

Observatør fra Hedesel­

skabet i Libyen.

Flere vil have,

men færre vil fælde julens træ

Redaktionen:

Redaktør:

Hans Sigfred Knudsen Redaktionsudvalg:

Kontorchef B. Dalberg- Larsen (formand) Distriktsbestyrer J. Alsted Skovrider L. Oppermann Afdelingschef N. Venov Hedeselskabets Tidsskrift udgår 12 gange årligt til medlemmer.

Medlemsbidraget er årligt mindst 10 kr.

eller én gang for alle mindst 200 kr.

Tryk:

Carlo Mortensens Bogtrykkeri, Viborg.

Annonceekspeditlon:

Hedeselskabets Hoved­

kontor, 8800 Viborg Telefon (06) 62 61 11 Annoncepris: 70 øre/mm

Forsiden:

Motivet er velkendt, men alligevel usædvanligt, da det er hentet fra Island.

Grangrenene, som den lille pige ser forelsket på, er kommet fra Dan­

mark, leveret af Hede­

selskabet.

Et hektisk afsnit i skovenes arbejdsprogram og en be­

tydende post i skovøkonomien, hugst og salg af pynte­

grønt og juletræer, er nu stort set afsluttet.

Efterårets klima var gunstigt for både klipning og transport, indtil snefaldet kom den 25. november.Men forud havde vejrliget ikke været til gunst for alle vækster. Den usædvanlig tørre sommer medførte mis­

farvning og nålefald på omorika og grandis og begun­

stigede luseangreb på douglas. Yderligere medførte en nats frost midt i juni omfattende skader på næsten alle arter.

Mellem de større pyntegrøntgrossister og Dansk Skovforenings Pyntegrøntudvalg er der opnået enig­

hed om vejledende priser for pyntegrønt, men ikke for juletræer. Ved sammenligning med priserne i fjor har der for arterne nordmannsgran, ædelgran og no- bilis været en stigning på henholdsvis ca. 17, 18 og 19 procent.

Selv om pyntegrøntsvarerne nu er så almindelige i markedsbilledet, at der eksisterer et prissæt, som no­

genlunde følges af køber og sælger, har aftalen dog en slagside. Det skyldes, at de en grospriser, som er gældende i det første handelsled, for ofte anvendes også ved detailsalg og på den måde kan der opstå u- heldige konkurrencepriser.

Skovenes høst i forbindelse med julen er langt fra uden problemer. Et af dem hedder mangel på arbejds­

kraft. Det øges fra år til år og får yderligere forstærk­

ning af, at efterspørgslen på skovens juleprodukter er stigende. Der meldes om skovejere, som måtte afslå at levere. Det var umuligt at opdrive nogen til at klip­

pe og hugge. Et begrænset udbud af nogle sorter sti­

mulerede interessen yderligere, så klip af nobilis, nordmannsgran, ædelgran og omorika i ikke så få til­

fælde blev mangelvarer.

Krav om

æstetik, rekrea­

tion og kultur­

teknik opfyldt ved Ølgod

Ølgod har fået et søanlæg på 7 ha syd for byen. I det tidligere engareal bliver der 2 søer på henholdsvis 1,2 og 0,3 ha, som for­

bindes med en 700 m lang kanal.

Hedeselskabet har haft flere betydelige opgaver i forbindelse med anlægget. Sel­

skabets grundforbedringsafdeling i Varde har projekteret søer og kanal, og skov­

foged H. Hvid Kristiansen, Sdr. Omme, som er knyttet til Hedeselskabets plan­

tagedistrikt i Grindsted, skal foretage til­

plantningen af området. Forinden er der taget jordprøver, og de viste, at det var nødvendigt at tilføre 10 tons kalk pr. ha for at hæve reaktionstallet til 6,5, så de kommende løvtræer på forhånd er sikret de bedste vækstbetingelser. Jordens kali- og fosforsyretal var tilfredsstillende. Om­

rådet er i sommer blevet planeret og fræ­

set og sidst tilsået med lupin for at skabe mere bakteriologisk liv i jorden.

*

Lige efter nytår blev der lukket yder­

ligere 10.000 m³ vand ind i de 2 søer, hvor­

ved vandspejlet hævedes 75 cm. Anlægget er, om man så må sige, ej blot til lyst, da det også skal tjene som regnvandsbassin.

Agersnap bæk, der leverer vand til søerne, kan ikke tage afstrømningen ved store regnfald, og det har medført betydelige oversvømmelser. Det kan søerne hindre, da de i givne situationer vil fungere som re­

servoir for overfladevand. Ud mod Varde­

vej har grundforbedringsafdelingen i Var­

de leveret tegningen til et så dekorativt stemmeværk, at vi ved lejlighed vil bringe det på tidsskriftets forside.

Ifølge kommuneingeniør H. Bach-Ander- sen, Ølgod, kommer søanlægget til at koste ca. 150.000 kr., og heri er medregnet 50.000 kr. til kloakanlæg og afskærende lednin­

ger. Finansieringen er sket gennem grund­

salg i området.

Hedeselskabets plantningsafdeling har derfor set det som sin opgave at skabe har­

moni mellem anlægget og de tilstødende villahaver. For at bevare udsigten fra ha­

verne, og for at der ikke skal blive trådt stier langs skellet, er det hensigten at plan­

te lave buske her, f. eks. Rosa rugosa og Multiflora. Midt gennem anlægget bliver der en sti, der snor sig forbi grupper af buske og hen over åbne græsklædte par­

tier med enkeltstående træer. Ved valget af planter foretrækkes især blomstrende buske, der sætter bær, hvilket også vil til­

trække fugle. Som et ekstra krydderi vil nogle partier blive tilsået med farvestrå­

lende flerårig lupin.

*

Når der til foråret skal sættes 10.000 planter ned, laves der også områder, som ved plantevalg og beliggenhed bliver gjort særlig vildtvenlige, og for at bibeholde stedets naturlige flora bevares et stykke af anlægget som natureng.

Ved et anlæg som Ølgods er der også tænkt på den støjdæmpende virkning, det kan have. Når der vælges de rigtige træ­

arter, kan der mod øst skabes en barriere, som opfanger og dæmper støjen fra den stærkt befærdede Vardevej, så dele af Øl­

gods boligområde unddrages denne gene.

Det ser ud til, at begreberne æstetik, re­

kreation og nytte, som mange har svært ved at sætte for samme hammel, kan indgå som et harmonisk hele i Ølgods grønne område.

h k

2 5 0

, »s* ■■

... MB X C- ’Ti V*

r < .-

v

*

Den store sø i anlægget nær Vardevejen og med en del af Ølgod by i baggrunden.

Dødsfald

Den 19. november døde agronom, konsu­

lent Arne Kanstrup efter kort tids sygdom.

Kanstrup var født 1911 i Ydby i Thy på en lille ejendom og voksede op i små kår, men i et oplyst og samfundsinteresseret hjem. Efter nogen landbrugspraksis kom han på landbohøiskolen og blev landbrugs­

kandidat 1940, De første år herefter er­

nærede han sig som bogkolportør, men blev i 1943 ansat på Hedeselskabets kontor i Roskilde og var i krigs- og efterkrigsti­

den beskæftiget med moseundersøgelser og tørveproduktion. I 1949 forflyttedes Kan- strun til mergelafdelingen i Viborg, hvor­

fra han i 1958 overflyttedes til grundfor­

bedringsafdelingens distrikt II, også i Vi­

borg, hvor han virkede til sin død.

Kanstrup var særpræget med mange in­

teresser. Han gik op i sit arbejde med liv og sjæl og kom altid godt ud af det med klienterne, selv om han af og til gav dem af grovfilen på sin egen måde, som ikke efterlod nag. Kanstrup var overbevist kommunist, hvilket også førte ham ind i modstandskampen. Men han agiterede al­

drig i sit arbejde, hvorimod han i sin fritid udfoldede store anstrengelser for at hjælpe småfolk overfor dem, han kaldte »skranke­

paver«.

Som kammerat var Kanstrup sikker og pålidelig, hvorfor han i mange år af kam­

meraterne blev valgt til medlem af besty­

relsen for funktionær- og tjenestemands­

foreningen, hvor han gjorde et stort ar­

bejde.

Kanstrup var ofte tilsyneladende hård og brysk, men efter 25 års samarbejde med ham, har jeg lært, at han på bunden var en god mand.

Jeg og mange andre vil savne ham og mindes ham som en god ven og kammerat.

Jørgen Alsted.

Maskindemonstration

Skovteknisk Institut holder maskindemon­

stration - i lighed med den i Bromme skov i 1971 - i Nørreskoven under Haderslev skovdistrikt den 19. september 1974.

Distriktschef

For lederne af grundforbedringsafdelingens distriktskontorer, som i mange år har væ­

ret benævnt distriktsbestyrer, er stillings­

betegnelsen ændret til distriktschef.

2 5 1

Trafiksål

kan hæmme rodvæksten op til 80 pct.

ALT DET NYESTE 1974

Udgivet af Landhusholdningsselskabet 196 sider, 36 kr.

Der er en efterregning på vej for de store markgående maskiners høje hjultryk og de følgende uheldige virkninger på jordstruk­

turen, et problem, jordbrugsforskerne end­

nu ikke har tacklet til bunds. Engelske og amerikanske undersøgelser viser imidler­

tid, at gennemsnitsudbyttet stiger med op til 20 pct., når hjultrafikken på marken begrænses - selv mindre er med til at be­

laste maskinernes omkostningsside betrag­

teligt.

Disse betragtninger forekommer i 20. ud­

gave af Alt det nyeste 1974, som udgives af Det kongelige danske Landhusholdnings­

selskab, i en artikel skrevet af lie. agro.

Kr. Rask. Som sædvanlig rummer bogen mange oplysende artikler om landbrug, havebrug og husholdning.

*

Sporarealet - det vil sige det areal, som traktorhjul og andre tungtbelastede hjul dækker i løbet af en sæson - er ved al­

mindelig drift 2-3 gange så stort som markarealet. Det vil sige, at marken bliver

»tromlet« 2-3 gange hvert år. Ved specielle driftsformer har man endog fundet spor­

arealer helt op til 7-8 gange markarealet, anføres det i Rasks artikel.

Med gummihjul ligger landbrugsmaski­

nernes jordtryk i reglen mellem 0,5 og 2 kg/cm². For bæltekøretøjer er bærefladen lettere at måle, og da bærefladen normalt

er meget større i forhold til vægten, er faren for markskader ret ringe ved bælte­

køretøjer. Visse terrængående militærkøre­

tøjer har et marktryk på under 0,1 kg/cm², medens en stor mejetærsker på hjul let kommer op på et gennemsnitstryk på 2-3 kg/cm², altså 20-30 gange så meget.

Ved laboratorieundersøgelser er det kon­

stateret, at et jordtryk på 0,1-0,2 kg/cm² gav en sådan jordtæthed, at rodvæksten formindskedes med 50 pct., medens et tryk på 0,5 kg/cm² reducerede rodvæksten med op til 80 pct. Der skal altså ikke meget til, før planterne reagerer.

Tunge maskiner giver - uanset bærefla­

dens størrelse - den dybeste jordpakning.

Ved et totaltryk på 500 kg på 500 cm² har man i ca. 40 cm dybde målt et jordtryk på 0,2 kg/cm² mens man ved 1000 kg på 1000 cm², altså samme tryk pr. cm², har målt trykket på de 0,2 kg/cm² i over 60 cm dybde.

rm

m i

l

Tre fjerdedele af jordens sammenpresning finder sted ved den første overkørsel. En stor maskine på en stor bæreflade kan ud­

øve mindre tryk pr. arealenhed end en lil­

le maskine med lille bæreflade, men area- et af den sammenpressede jord bliver na­

turligvis størst ved den store maskine.

2 5 2

Traktorernes størrelse og vægt er gen­

nemsnitlig forøget med omkring 100 pct. i de sidste 10 år, og samtidig har man på grund af vanskelighederne ved at få dem til at stå fast med de mange hestekræfter forøget vægten yderligere med hjulvægte og vægtover føring. Dertil kommer, at træk­

ket alene vil overføre vægt fra forhjul til baghjul, så op til 90 pct. af en traktors samlede vægt hviler på baghjulene, når traktoren arbejder normalt.

Selvkørende maskiner, især traktorer, nøjes imidlertid ikke med at påvirke jor­

den gennem vægt alene. Hvis manf.eks. ved pløjning med en hastighed på omkring

7

sten 2000 kg, hvortil kommer traktorens egen rullemodstand, der også må overvin­

des. Dette træk virker direkte som jord­

tryk, blot ikke lodret, men vandret. Kom­

binationen af de to jordtryk, vægt og træk, giver imidlertid en væsentlig større samlet virkning end de to påvirkninger hver for sig, idet der ved det normale hjulslip på 10-25 pct. vil opstå en sådan glidning, at især visse jorder kan blive gnedet og pres­

set sammen til en næsten fuldstændig tæt, hård og uigennemtrængelig masse - en rig­

tig trafiksål. Mange hævder, at netop den­

ne pakning er den værste af alle. hk

Vmv

Traktorernes vægt er forøget 100 pct. i de sidste 10 år. Selv om jorden bliver løsnet umiddelbart efter hjulet, bringes dens struktur ikke tilbage til den oprindelige tilstand.

Aage Nielsen tilbunds­

gående un­

dersøgelse.

Aage Nielsen trak dommer til vands

- Mit kendskab til vandets indgang og ud­

gang var såre begrænset, og min interesse derfor kan bedst illustreres ved G. F. Che- stertons lille vers:

I don’t care where the water goes if it doesn’t get into the wine.

Det var en af de forudsætninger, dom­

mer i Sakskøbing Huno von Holstein hav­

de, da han for en snes år siden blev for­

mand for Afvandingskommissionen på Lol- land-Falster. Det har vi hans ord for i hans nylig udkomne erindringsbog Dømmer ikke.

I afsnittet Vandmandsliv fortæller han om kommissionsmøderne, hvor Hedeselska­

bets folk som regel var til stede i deres egenskab af projekterende. Han nævner med respekt navne som Ebert og Venov, og en oplevelse, som distriktsbestyrer Aage Nielsen, Nykøbing F. påførte dommeren, bør videregives her i tidsskriftet:

»Distriktsbestyrer i Hedeselskabet Aage Nielsen havde velvilligt taget sig på at op­

lyse mig i min vankundighed om, hvad der egentlig skete. Vort arbejde foregik mest udendørs med lange vandringer i marken uanset vejr og vind. Aage Nielsen var en meget samvittighedsfuld mand, og engang forlangte han, at vi skulde besigtige en mange kilometer lang landkanal i frøper­

spektiv i stedet for det sædvanlige fugle- ditto. Nuvel, kommissionen iførte sig bade­

bukser og gik tilbunds i kanalen, som gen- nemvandredes og undersøgtes omtrent fod for fod, til vi henad aften dukkede op ved Rødby, sorte som negre, men ved at revne af selvglæde, og vakte dyb undren i den lille fredelige by«.

2 5 3

Pakning af plastdrænrør i Tyskland

Egebark i pakningen hindrer indtrængning af okker

Af grundforbedringskonsulent V. Dissing Jensen , Hedeselskabet

Der er en stadig stigende interesse for at anvende drænrør af plastic. Det skyldes blandt andet, at der er sket en prisudvik­

ling til fordel for plastrørene, og at mange teglværker har indstillet produktionen af lerrør.

Også det forhold, at arbejdet med ned­

lægning og pakning af plastrør let lader sig mekanisere, taler for en stigende anven­

delse af disse rør.

Firmaet Dybbøl import og eksport, der fra Tyskland importerer Oltmanns produk­

ter af såvel lerrør som pakkede og upak- kede plasticrør, arrangerede en tur til Olt­

manns fabrikker for fem af Hedeselskabets medarbejdere fra forsøgsafdelingen. Sam­

tidig blev der foranlediget kontakt med tyske drænforskere, nemlig professor, dr.

Kuntze, Statens prøveanstalt i Bremen, og tre doktorer fra hans medarbejderstab.

De tyske videnskabsmænd havde forsket en del i problemerne med pakning af dræn­

rør, og især pakning af plasticrør, hvor­

for der her kort skal gøres rede for nogle af deres synspunkter og resultater.

Jordbundens egenskaber.

I den første tid efter nedlægning af en drænledning kan der med vandstrømmen indslæbes jordpartikler. Det benævner ty­

skerne primærslemning. Den slemning, der til stadighed sker på finsandsjorder og lig­

nende, benævnes sekundærslemning.

For at undgå for stor kapillær modstand skal slidsebredden i plasticrørene være mindst 0,8 mm, hvorfor partikler indtil denne størrelse kan passere ind i røret.

Partikler større end ca. 0,02 mm transpor­

teres kun sjældent videre med drænvandet, d.v.s. kun ler- og siltfraktionen forlader røret igen med vandstrømmen.

/

> i

. /

rf³®

>

/

Plastrør med styromull-kugler og DUO- Plastrør med pakning af tørv og DUO-filt

filt. bestående af organiske og uopløselige fibre.

2 5 4

Plastrør med DUO-filt.

Pakning af dræn på stabile jorder.

For at imødegå primærslemning anbe­

faler tyskerne et organisk pakningsmateri­

ale, der kun tilbageholder partikler større end 0,02 mm. På denne måde vil der i den omgivende jord dannes et naturligt filter, der efterhånden vil afløse det organiske materiale, som gradvis nedbrydes. Pak­

ningsmaterialets nedbrydning sikrer, at dette ikke efterhånden blokeres af tilbage­

holdt materiale.

Pakning af dræn på ustabile jorder.

På sandjorder, hvor partikelstørrelsen tildels er ens, kan der ikke opbygges noget naturligt filter. Her er der fare for sekun- dærslemning. Derfor anbefales et pak­

ningsmateriale, der kun delvis er nedbry­

deligt, og som forhindrer, at jordpartikler slæbes med ind i røret.

Pakning af dræn på tungt gennem- trængelige jorder.

Her anbefales voluminøst pakningsmate­

riale, der kun er delvis nedbrydeligt. For­

målet er hovedsagelig at forbedre strøm­

ningsbetingelserne i rørets umiddelbare nærhed.

Plastrør med pakning af kokosfiltre.

Pakning af dræn på okkerholdige jor­

der.

Professor Kuntze havde også beskæf­

tiget sig med problemerne omkring ok­

ker. Han eksperimenterede med at blan­

de bark i pakningsmaterialet, idet garve­

syre skulle hindre okkeren i at udfældes i røret. Virkningen var kun begrænset, men ved at undgå okker af sætningen de første år, hvor den er størst, mente han at kunne spare første gangs rensning.

Oltmanns fabrikker.

Oltmanns fabrikker fremstiller både ler­

rør og plasticrør. Desuden har de speciali­

seret sig i færdigpakning af plasticrør, der blev pakket med flere forskellige materi­

aler, f. eks. halm og kokos-fibre, og også træuld blev anvendt.

Der blev også lavet pakninger, som ind­

vendig bestod af sphagnum eller styromull og blev sammenholdt af en dug bestående af en blanding af organiske og syntetiske fibre. Endvidere fremstilledes de såkaldte

»antoc« rør, hvor der var blandet bark i pakningsmaterialet.

Energikilder i Danevang

I forbindelse med en energikrise som følge af olieblokade er der rejst spørgsmål om, hvilke muligheder vi selv har for at skaffe supplerende forsyninger.

Danmarks geologiske Undersøgelse har kendskab til 20 mill, tons brunkul i den danske undergrund, men man antager, der er store mængder, som endnu er uregistre­

rede. Under Anden Verdenskrig blev der

brudt op til 4 mill, tons om året.

Skovene står ikke mere som brændsels- producenter. Det, der før blev brugt til brænde, anvendes til cellulose- og spån­

pladeproduktion.

To verdenskrige tærede så hårdt på mo­

sernes tørvemasse, at kun begrænsede fore­

komster er tilbage. I Vildmoserne er der en del, men kvaliteten er ringe. Efter Anden Verdenskrig satte arbejdsministeriet en un­

dersøgelse i gang for at få kortlagt fore­

komster af tørvejord, men da Ålborg, Thi­

sted, Randers, Viborg og Ringkøbing amter var undersøgt, meldtes bevillingerne op­

brugt.

m _f-jt

m

EJ m

Ml

Et stykke dokumentation om livet - helt ud i de yderste kartoffelrækker.

Smukt og bevægende

Jørgen Borg

VESTJYDSKE BILLEDER 120 sider, 42,50 kr.

»Her er for en gangs skyld en ung foto­

graf, der har den egenskab, at han har til­

lid til det han ser og fotograferer. Han har en karsk og varsom måde at nærme sig sine motiver på, han er ivrig, han er lige ved at kunne interessere sig for alt, og al­

ligevel svigter hans faglige interesse for formen, for lyset, skyggen, bevægelsen i og igennem billedet ham ikke.

Vestjydske Billeder er et stykke doku­

mentation om livet og menneskene på lan­

det, i småbyerne og i købstæderne - helt ud i de yderste kartoffelrækker ...

Smukt og bevægende er denne første meddelelse om livet i Vestjylland fotogra­

feret af en, der gør det dagligdags ander­

ledes uden at ville det anderledes.«

Sådan skriver forfatteren Peter Seeberg bl. a. i bogens forord, og dens indhold for­

tjener helt ud hans anerkendelse.

hk.

Hedens digtere til Herningsholm

Det må være muligt og rimeligt at skaffe midler til at gøre Herningsholm til en fin og værdig ramme om et museum ikke alene for Blicher, men samtidig for de øvrige digtere, der har beriget os med prosa og poesi om livet på heden, skrev tidligere redaktør af Hedeselskabets tidsskrift, Ha­

rald Skodshøj, forleden i Berlingske Tiden­

de, da han fulgte et forslag af museums­

inspektør Ulla Thyrring, om at gøre Her­

ningsholm til et Blichermuseum, op med

at foreslå den gamle herregårdsbygning gjort til et museum for alle digtere, der har beskæftiget sig med heden. Han næv­

ner først og fremmest Aakjær som den, der har været bindeleddet mellem Blicher og vor tid.

Men Skodshøj påpeger også det snub­

lende nære i på samme sted at samle hele den kulturskat, der er om heden. Han næv­

ner her bl. a. det vældige materiale af sognehistorier, hvor flittige skribenter har nedfældet et utal af værdifulde kendsger­

ninger og iagttagelser,

Herningsholm var i gamle dage et cen­

tralt punkt i hedens liv. Navnet vil igen få klang, hvis en stor opgave kan finde sin løsning inden for dens rammer. hk

2 5 6

Hedeselskabets Tidsskrift

1973

94. årgang

Udgivet af

DET DANSKE HEDESELSKAB

Viborg

CARLO MORTENSENS BOGTRYKKERI

1973

Redaktionsudvalg:

Kontorchef

(formand) Distriktsbestyrer

Skovrider

Afdelingschef

Redaktør:

Indhold

Nr. Side LEDER

1 1 EF-direktiv for investering i grundforbedring.

2 21 Svenskerne udbyder know-how.

3 43 Slam i plantager.

4 63 Sløring af grusgravs-ar.

5 87 FEOGA-støtte til læplantningen.

6 109 Årsmøde på Sjælland.

9 185 Miljøbeskyttelse.

10 207 Bedre priser på træ.

11 229 EU - kendt begreb hos Hede­

selskabet.

12 249 Flere vil købe, færre vil fælde juletræer.

ADMINISTRATION

1 3 Udnævnt til Forstander/Købt Arnborg Hedegård.

1 20 40 år ved Hedeselskabet.

2 38 40 år ved Hedeselskabet.

7-8 133 Årsberetning.

7-8 176 Hedeselskabets årsmøde, hk.

7-8 184 Hedeselskabets landbrugsejen­

domme.

9 203 Årsberetning (Mergelafdelingen).

11 246 Årsberetning (Laboratoriet).

12 262 Årsberetning (museet).

SKOVBRUG OG LÆPLANTNING 2 34 Læplantningsmøde i Varde, hk.

2 40 Landbrug, Hedeselskabet og land­

skabspleje, M. Edelberg.

2 42 Naturværnsinteresser - skovbru­

gets muligheder, hk.

3 44 Mange læhegn, størst læeffekt, hk.

3 48 Succes med plantning ved Gul­

lestrup, hk.

3 62 Skån læhegnene ved sprøjtning, hk.

5 100 Ingen maskiner til rækkevis hugst, Finn A. Jensen.

6 132 Læplantning i Lammefjorden, H.

Buus-Hansen.

7-8 180 Plantningsforeningernes årsmøde, hk.

7-8 183 Hede- og klitskove, J. Neckel- mann.

9 195 Mekanisering af tyndingshugst, J. Veiling.

10 224 Frøkildeudvalg.

12 250 Krav om æstetik, rekreation og kulturteknik opfyldt ved Ølgod, hk.

Nr. Side

GRUNDFORBEDRING

1 4 Afdelingen for undersøgelser og forsøg, Th. Th. Hove.

1 5 Gravefri dræning med i forsøg, Elsnab Olesen.

1 6 Stendræn på Fyn, hk.

1 7 Myrselskapet 70 år, K. Sandahl Skov.

2 36 Pionerindsats for småsøer, hk.

3 46 Rensning af jernholdigt vandløbs­

vand, Elsnab Olesen.

3 50 Bjørnkjær mose, Johs. Bjerre- gård.

4 66 Fiil sø 125 år, hk.

4 72 Adelen drøftede stendræn i Kiel 1847, hk.

5 90 Betingelser for en god sports­

plads, J. Fischer.

5 102 Undersøgelser af vegetation i vandløb, Viggo Larsen.

6 112 Tog med glæde til Lammefjord, A. Madsen.

6 114 ¹/z mill, m³ fra Hanerup, S. P.

Sørensen.

6 118 Afvanding i Vestsjælland, J. D.

Sørensen.

9 202 Prisen på jordbrugskalk, hk.

10 218 Okkerudfældningsforsøg, Elsnab Olesen.

10 222 Okker et problem, Sv. Å. An­

dersen.

11 232 Forskellig dræning i Norden, hk.

11 238 Vandproblem ved sommerhuse, M. P. Kristensen.

KULTURTEKNIK

6 120 100-året for landvinding i Lam­

mefjorden, hk.

6 122 Åmosens afvanding, Hans Venov.

7-8 179 Skjernå-projektet gjort op, hk.

10 216 Tør sommer - mere okker, J.

Frederiksen.

10 220 Okkerforurening fra brunkuls­

lejer, N. Venov.

11 234 Vurdering af recipienter, J. J.

Edens.

11 236 Vandføring i tørkeperioder, J.

Lundager Jensen.

HEDESELSKABET OG UDLANDET 1 12 Fire år i Tanzania, Chr. Laurid­

sen.

2 28 Kvæget i Tanzania plaget af in­

sekter, Chr. Lauridsen.

Nr. Side Nr. Side 2 39 Besøg fra Malawi, J. K. Øvig. 5 94 2 41 New York’er studerer Hedesel­

skabet, hk. 5 97

3 54 Dansk forstprojekt i Marokko,

Ib Green. 6 110

3 62 Plan for 9000 ha ØK-plantage, hk.

4 78 Tanzanias køer må ikke gå sig 6 117 magre, Chr. Lauridsen.

4 86 Hårde og bløde flåt, Chr. Lau­ 9 186

ridsen. 9 188

5 93 Besøg af internationale mosespe- 9 198

cialister, hk. 10 208

9 190 Tørke i Afrika, M. Høst-Madsen.

11 230 3. gang til Afrika, Chr. Lauridsen. 10 212 11 242 Grundforbedringsarbejdet i Nor­

ge, J. Poulsen. 10 225

12 254 Pakning af plastrør i Tyskland,

V. Dissing Jensen. 10 226

12 258 Observatør fra Hedeselskabet i

Libyen, P. F. Tøttrup. 11 237

12 255 12 256 LITTERATUR

12 257 1 8 Amerikansk jordklassificering,

Viggo Larsen.

1 17 Hedeselskabet og Småskovsfore­

ningerne, L. Oppermann.

1 20 Anmeldelser.

5 101 Hardsyssels årbog, hk. 1 FA ORD

7-8 181 Løvstrup plantage 100 år, hk.

7-8 182 Afstrømning fra vejarealer, Lund­ 1 7

ager Jensen. 1 10

9 187 DLGs 75 år, hk.

9 200 Program Nord, K. Sandahl Skov. 1 16 11 235 Da udskiftning og el kom til Vest­ 1! 20

jylland, hk.

12 252 Trafiksål kan hæmme rodvæk­ 2 34

sten op til 80 pct., hk. 2 39

12 253 Åge Nielsen trak dommer til 2 42 vands, hk.

12 256 Smukt og bevægende, hk. 3 62

DØDSFALD 4 65

2 38 Gårdejer P. M. Poulsen. 4 83

3 45 Gårdejer Kr. Støvring.

4 77 Fhv. afdelingschef, C. V. Schle- 4 89

dermann Larsen. 5 99

4 83 Skovrider P. J. Madsen.

9 189 Skovrider K. N. Kierkgård. 5 108 12 251 Konsulent Arne Kanstrup.

9 199 9 201

FORSKELLIGT 10 211

1 11 Digt om Dejbjerg Bakker, A.

Kousgård. 10 215

2 22 Ny vært på Kongenshus Hotel, hk.

2 23 Det jyske Haveselskab 100 år, hk. 10 219 2 24 Kaptajnsgården - et navn og et 10 223

minde, hk. 10 228

2 33 Juleaften høstede han ikke, hk. 11 233 4 64 EF-ordninger til støtte for land­

bruget, Kjeld Ejler. 11 235

4 84 Forskel på flåt og på tæge, N. 11 236

Haarløv. 12 251

5 88 80-årig skovarbejder, hk.

Tørvegravning i oldtiden, Til. Th.

Hove.

Gaver til museet fra Svanelyst, hk.

Kollekolle hvor årsmødet holdes, hk.

Andet end gulerødder i Lamme­

fjorden, hk.

Lodret løgn om Hedeselskabet, hk.

Besøg af journalister, hk.

Skogselskapet 75 år, hk.

Fremtiden ikke hvad den plejer, hk.

Godsejer C. Bech, V. Hedegård Thomsen.

Hedebruget vil bevare kontakten, hk.

Planlægning af det åbne land, Kn. V. Møller.

Rejsegilde på museum, hk.

Energikilder i Danevang, hk.

Hedens digtere til Herningsholm, hk.

Papirfråseri/Næppe skovkonkur­

rence fra u-lande/Plan i plante­

avlen, hk.

Årsmødet 1973.

Køb af Bj ørslev plantage/Beat- gruppen Hedeselskabet.

Møde om vandforurening.

U-Landsproblemer/Japanerne i Brasilien.

Village of Sveden i Japan.

»Til Dora min«.

Både kost og logi/Aviser som ko­

foder.

FORINDECO/Kvistning giver rygskader/Årsmøde/Norske trak- torer/Svenske fly over norske skove.

Nu også dyrhavehegn/Forsinket.

Skovskolen tilbyder kursus/igen grundskyld til skovbruget.

Gamle forstmandsboliger.

Skogselskapet 75 år/Legat til He­

deselskabet.

Kejserlig skovchef/230 mill. kr. ud af skovens haller.

Udnævnt til ridder.

Halmbrænding/Ejderland/Jord- komprimering.

Ønsker om landvinding/Kursus i vurdering af vandløb.

Mindesten for Fr. Heick/Kongres i Viborg.

Tysk ministerbesøg.

Undersøgelser af udflugtsvaner.

Halmbj ergning/Fiskevand.

Handelsgødning/Ofte brugt slo­

gan.

Sønderjylland konsoliderer.

Forpagter for at øge arealet.

Maskindemonstration/Distrikts- cbef.

SKRIBENTER

9 185 Alsted, J.: Miljøbeskyttelse.

10 222 Andersen, Sv. Å.: Okker stadig et problem.

3 50 Bjerregård, Johs.: Bjørnkjær mo­

se.

6 132 Buus-Hansen, H.: Læplantning i Lammefjord.

2 40 Edelberg, M.: Landbrug, Hede­

selskabet og landskabspleje.

11 234 Edens, J. J.: Vurdering af vandløb.

4 65 Ejler, Kjeld: EF-ordninger.

5 90 Fischer, J. rBetingelser for en god sportsplads.

10 216 Frederiksen J.: Tør sommer - mere okker.

10 224 Graven, E.: Frøkildeudvalg.

3 54 Green, Ib: Dansk forstprojekt i Marokko.

5 87 Grosen, S.: FEOGA-støtte til læ­

plantningen.

1 4 Hove, Th. Th,: Afdelingen for un­

dersøgelser og forsøg.

5 94 - Tørvegravning i oldtiden.

9 190 Høst-Madsen, M.r Tørke i Afrika.

4 84 Haarløv, N.: Forskel på flåt og tæge.

5 100 Jensen, Finn A.: Ingen maskiner til rækkevis hugst.

12 254 Jensen, V. Dissing: Pakning af plastdrænrør i Tyskland.

1 3 Knudsen, Hans Sigfred: Udnævnt til forstander.

1 4 Stendræn på Fyn.

2 21 - Svenskerne udbyder know­

how.

2 22 Ny vært i Kongenshus.

2 23 Det jyske Haveselskab 100 år.

2 24 - Kaptajnsgården - et navn og et minde.

2 33 Juleaften høstede han ikke.

2 34 - Læplantningsmøde i Varde.

2 34 - Pionerindsats for flere søer.

2 38 “40 år ved Hedeselskabet.

2 39 - »Til Dora min«.

2 41 - New Yorker studerer Hedesel­

skabet.

2 42 - Naturværnsinteresser/Både kost og logi.

3 44 - Mange læhegn - størst læef­

fekt.

3 49 - Succes med plantning ved Gul­

lestrup.

3 62 - Plan for 9000 ha ØK-plantage/

Skån læhegnene/Rygskader af kvistning.

4 63 Sløring af grusgravs-ar.

4 65 Dyrehavehegn.

4 66 - Fiil sø 125 år.

4 72 - Adelen drøftede stendræn i Kiel i 1847.

4 83 - Skovskole-kursus/Grundskyld til skovbruget.

5 88 80-årig skovarbejder.

5 89 - Gamle forstmandsboliger.

5 93 - Besøg af mosespecialister.

5 97 - Gaver til museet fra Svanelyst.

Nr. Side

99 - Skogselskapet 75 år/Legat til Hedeselskabet.

101 - Hardsyssels årbog.

108 - 230 mill. kr. ud af skovene.

110 - Kollekolle hvor årsmødet hol­

des.

117 - Andet end gulerødder i Lam­

mefjord.

120 - 100-året for landbrug i Lam­

mefjord.

176 - Hedeselskabets årsmøde.

179 - Skjernå-projektet gjort op.

180 - Plantningsforeningernes års­

møde.

181 - Løvstrup plantage 100 år.

186 - Lodret løgn om Hedeselskabet.

187 - DLGs jubilæum.

188 - Besøg af journalister.

198 - Skogselskapet 75 år.

199 - Udnævnt til ridder.

201 - Halmbrænding/Ejderland/

J ordkomprimering.

208 - Fremtiden ikke hvad den ple­

jer at være.

211 - Ønsker om landvinding/Vur- dering af vandløb.

215 - Mindesten for Fr. Heick/Kon- gres i Viborg.

219 - Tysk ministerbesøg.

223 - Undersøgelse af udflugtsvaner.

225 - Hedebruget vil bevare kon­

takt.

228 - Halmbjergning.

229 - EU - kendt begreb hos Hede­

selskabet.

232 - Dræning i Norden.

233 - Handelsgødning/Brugt slogan.

235 - Sønderjylland konsoliderer/Da udskiftning og el kom til Vestjyl­

land.

236 - Forpagter for at øge arealet.

237 - Rejsegilde på museum.

249 - Flere vil købe, færre vil fælde juletræer.

250 - Krav om æstetik, rekreation og kulturteknik opfyldt ved Øl­

god.

252 - Trafiksål kan hæmme rod­

væksten op til 80 pct.

253 - Åge Nielsen trak dommer til vands.

255 - Energikilder i Danevang.

256 - Smukt og bevægende/Hedens digtere til Herningsholm.

257 - Papirfråseri/Næppe skovkon­

kurrence fra u-lande/Plan i plan­

teavlen, hk.

238 Kristensen ,M. P.: Vandproblemer ved sommerhuse.

11 Kousgård, A.: Dejbjerg Bakker.

8 Larsen, V.: Amerikansk jordklas­

sificering.

102 - Undersøgelser over vegetation i vandløb.

12 Lauridsen, Chr.: Fire år i Tanza­

nia.

28 - Kvæget i Tanzania plaget af insekter.

S i d e

Nr.

5 5 5 6 6 6 7-8 7-8 7-8 7-8 9 9 9 9 9 9 10

10 10

10 10 10 10 11 11 11 11

11 11 12 12

12 12 12 12 12

11 1 1 5 1 2

Nr. Side Nr. Side 4 78

4 86 11 230 7-8 182

11 236 6 112

10 226 7-8 183

1 5 3 43 3 46 10 218 1 17 10 207

- Tanzanias køer må ikke gå sig magre.

- Hårde og bløde flåt.

- 3. gang til Afrika.

Jensen, J. Lundager: Afstrømning fra Vejarealer.

- Vandføring i tørkeperioder.

Madsen, A.: Tog med glæde til Lammefjord.

Møller, Kn. V.: Planlægning af det åbne land.

Neckelmann, J.: Hede- og klit­

skove.

Olesen, S. Elsnab: Gravefri dræ­

ning med i forsøg.

- Slam i plantager.

- Rensning af jernholdigt vand­

løbsvand.

- Okkerudfældningsforsøg.

Oppermann, L.: Hedeselskabet og Småskovsforeningen.

- Bedre priser på træ.

11 242 1 1 1 7 7-8 133 9 200 9 203 11 246 12 262 6 118 6 114 10 212 12 258 9 195 6 122 10 220 2 39

Poulsen, J.: Grundforbedring i Norge.

Skov, K. Sandahl: EF-direktiv for investering i grundforbedring.

- Myrselskapets 70 år.

- Årsberetning.

- Program Nord.

- Årsberetning (Mergel).

- Årsberetning (Laboratoriet).

- Årsberetning (Museet).

Sørensen, J. D.: Afvanding og dræning i Vestsjælland.

Sørensen, S. P.: V? mill, m³ fra Hanerup.

Thomsen, V. Hedegård: Godsejer C. Bech.

Tøttrup, P. F.: Observatør fra He­

deselskabet i Libyen.

Veiling, J.: Mekanisering af tyn- dingshugst.

Venov, Hans: Åmosen.

Venov, Niels: Okkerforurening.

Øvig, J. K.: Besøg fra Malawi.

Hedeselskabets repræsentanter og bestyrelse efter årsmødet 1973

Nordjyllands amt:

Gårdejer Axel Andersen, Kyvsgård, 9310 Vodskov. (1968*) (1956**)

Sognefoged, husmand Emil Petersen, 9981 Jerup. (1968) (1956)

Gårdejer Niels Olesen, Ejerstedgård, 9493 Saltum. (1968) (1962)

Proprietær O. U. Jepsen, Eskjær, 9891 Tolne. (1971) (1965)

Gårdejer N. J. Skytte Lauridsen, Smidie, 9574 Bælum. (1971) (1971)

Viborg amt:

Konsulent, gdr. L. Bonding, R., Overlund, 8800 Viborg. (1971) (1965)

Kgl. skovrider A. Hviid, R. I., Stendal­

gård, 8620 Kjellerup. (1971) (1965) Godsejer Herluf Schiitte, Eskjær, 7870 Ro­

slev. (1968) (1968)

* År for sidste valg.

** 1. gang valgt.

Proprietær H. C. Møller, »Nylund«, 7990 Øster-Assels. (1971) (1971)

Gårdejer Poul Petersen, Smerup, 7790 Hvidbjerg. (1968) (1962)

Århus amt:

Godsejer A. Pontoppidan, Constantinsborg, 8260 Viby J. (1971) (1947)

Proprietær Marcus Hansen, R., V. Mølle, 8660 Skanderborg. (1968) (1950)

Kammerherre, hofjægermester Chr. Mou- rier-Petersen, R., Rugård, 8400 Ebeltoft.

Fmd. f. repræsentsk. 1973 (1964) (1968) (1950)

Civilingeniør C. P. Falk, Kalk- og Tegl­

værkslaboratoriet, Teglbækvej 20, 8361 Hasselager. (1968) (1968)

Vejle amt:

Gårdejer J. L. Knudsen, 6040 Egtved.

(1968) (1956)

Gårdejer A. Johnsen, R., Højgård, Ildved, 7300 Jelling. (1971) (1959)

Gårdejer Henning Ørnsholt Jensen, Rør­

bæk, 7324 Thyregod. (1971) (1971) Ringkøbing amt:

Konsulent J. E. Foged, R.I., MF., Hamme­

rum, 7400 Herning. (1971) (1953) Sognefoged Mathias Mathiasen, Grarup,

7330 Brande. (1971) (1959)

Gårdejer Knud Raunkjær, Raunkjærgård, Lyhne, 6880 Tarm. (1971) (1965) Amtmand A. Bach, R.I., 6950 Ringkøbing.

(1968) (1968) Ribe amt:

Bankdirektør C. F. Christiansen, R., 6650 Brørup. (1971) (1959)

Gårdejer Anders Chr. Andersen, MF., Morsbøl plantage, 7200 Grindsted.

(1971) (1959)

Amtsrådsmedlem, gårdejer Erik Rosen­

stand, Lindbæksminde, Sdr. Fårup, 6760 Ribe. (1968) (1962)

Sønderjyllands amt:

Stiftamtmand Jens Pinholt, K.I. DM., 6100 Haderslev. (1968) (1953)

Gårdejer Jacob Jørgensen, Brandsbøl, 6430 Nordborg. (1968) (1956)

Gårdejer Holger J. Hansen, Enghuset, Stubbæk, 6200 Aabenraa. (1971) (1959) Gårdejer Niels Lund, V. Gammelby, 6280

Højer. (1971) (1959) Fyns amt:

Konsulent Kresten Damsgaard, K., MF., 5762 Vester-Skerninge. (1971) (1955) Forstander Vagn Fog-Petersen, Hostrup

Hedegård, 6800 Varde. (1968) (1962) Storstrøms amt:

Gårdejer Johs. Hansen, Tårngade 13, Tårn­

holm, 4863 Eskilstrup, (suppl. valg til 1974). (1971) (1971)

Vestsjællands amt:

Godsejer S. Dahl, R., Cathrineholm, 4200 Slagelse. (1968) (1947)

Direktør H. Holm Clausen, R., Fjordparken 17, 4300 Holbæk. (1968) (1962) Roskilde amt:

Frederiksborg amt:

Proprietær, landbrugskandidat H. S. Al- green-Petersen, Sperrestrupvej, 3650 Øl­

stykke. (1968) (1962)

Københavns amt - København og Frede­

riksberg kommuner:

Landsretssagfører Jacob Hald, Nikolajgade 22, 1068 København K. (1971) (1965)

Bornholms amt:

Fhv. amtsrådsmedlem H. Svendsen, Nyker, 3700 Rønne. (1971) (1966)

Valgte af repræsentantskabet:

Hofjægermester, godsejer A. Olufsen, K., Quistrup, 7600 Struer (valgt i Ringkøbing amt 1938). (1971) (1947)

Bankdirektør J. J. Paulsen, K., 6270 Tønder.

(1971) (1953)

Gårdejer Hans M. Jensen, Højerup, 4660 Store-Heddinge. (1972) (1961) Godsejer Hans Helmuth Liittichau, Tjele,

8833 Ørum Sdrl. (1973) (1963)

Direktør A. W. Nielsen, K.I.p.p., GI. Carls- bergvej 16, 2500 Valby. (1973) (1963) Direktør Finn Thøgersen, Ulstrup Mose-

gaard, 8442 Feldballe. (1973) (1963) Direktør FinnHjerl-Hansen.R.I.p p.,Espla­

naden 6, 1263 København K. (1973) (1966) Direktør B. Stausholm. Pindstrup, 8550

Ryomgaard. (1973) (1966)

Fhv. fiskeriminister Jens Risgaard Knud­

sen, MF., Vadbro 40, I., 2860 Søborg.

(1972) (1972)

Næstfmd. f. reprsk. 1973. (1973) Erhvervsvejleder Erik Hansen, MF., Kide-

ris, 7400 Herning. (1972) (1972) Amtsrådsmedlem, husmand Karl Hansen,

Slåentorn, 5683 Hårby. (1972) (1972)

Bestyrelsen

Direktør A. W. Nielsen, K.I.p.p., GI. Carls- bergvej 16, 2500 Valby (fmd.). Valgt af repræsentantskabet 1972. (1972) Kammerherre, hofjægermester Chr. Mou-

rier-Petersen, R., Rugaard, 8400 Ebeltoft (næstfmd.). Formand for repræsentant­

skabet 1973. (1963)

Hofjægermester, godsejer A. Olufsen, K., Quistrup, 7600 Struer. Valgt af repræsen­

tantskabet 1972. (1948)

Konsulent J. E. Foged, R. I., MF., Hamme­

rum, 7400 Herning. Valgt af repræsen­

tantskabet 1973. (1964)

Departementschef Vald. Hornslet, K.I.p.p., landbrugsministeriet, 1216 København K.

Valgt af landbrugsministeriet 1972. (1959) Kontorchef ,cand. polit. frøken Alice Brun,

R.I., Overgaden oven Vandet 52, III, 1415 København K. Valgt af landbrugsmini­

steriet 1972. (1965)

Forstander Sv. Haugaard, MF., Resen, 7800 Skive. Valgt af landbrugsministeriet 1972.

(1971)

Husmand Svend Knudsen, Over Viskum, 8833 Ørum Sdrl. Valgt af De samv. dan­

ske Husmandsforeninger 1972. (1971) Gårdejer Anders Andersen, R.I.p.p., MF.,

Benzonslyst, 8500 Grenå. Valgt af De samv. danske Landboforeninger 1972.

(1966)

Der spejdes efter andre energikilder end den nu så omstridte olie. I Danmark samler interessen sig om brunkul, tørv og skovenes træ, men intet af det kan erstatte olien fuldtud.

Takket være en stærk udnyttelse af tørvemoserne under anden verdenskrig, er der ikke megen tørvemasse tilbage i dem. Billedet viser en fase i fabrikationen af æltetørv i 1941. Vognene tøm­

mes på læggepladsen.

Papir-frådseri:

1 ha skov pr. større kongres

I dele af verden nærmer papirforbruget sig det helt urimelige med eksempler som jule­

papir og offentlige institutioners cirkulæ­

reflod som noget nærliggende. Men også kongressers brug af papir når ud over al

fornuft, påpeger FN-bladet Development Forum.

Til et internationalt møde i Geneve, reg­

ner man med, at der skal bruges 25 tons papir, 25 kilo pr. person. Med 30 linjer pr.

side og 12 ord pr. linje bliver det tre mil­

lioner ord, som

hver

ger man ikke med hjem i kufferten. Den sidste aften under

en

kurvene til randen med materiale, der al­

drig har været læst af et eneste øje. Hvis man nemlig læser hurtigt og flittigt ville det tage 19 fulde dage at komme de 25 kilo tryksager igennem. Det svarer til at læse Tolstojs »Krig og Fred« næsten fem gange.

FN-bladet har regnet ud, at en typisk international kongres kræver, at man fæl­

der næsten en hektar skov og bruger 30.000 liter vand for at fremstille papirmassen.

Næppe skovkonkurrence fra u-landene

Det har været fremført, at u-landenes skovbrug på grund af bedre klima og der­

med gunstige vækstvilkår kunne blive overmægtige konkurrenter til skovbruget f. eks. i de nordiske lande. Sagkyndige har dog den indvending, at skovdriften i u- landene ofte er hæmmet af vanskeligheder, som kan være mangeartede med insekt- og svampeskader som de hyppigste.

I mange tilfælde mislykkes et plant­

ningsprogram af sociale årsager. Der er det

drastiske eksempel på, at nyplantninger bliver bevogtet af soldater, som skal hin­

dre, at den lokale befolkning fælder de unge træer og bruger dem som brændsel.

Hvor det lykkedes u-landenes regeringer at få udenlandske firmaer gjort interes­

seret i et program for skovbrug og træin­

dustri, har det undertiden vist sig, at in­

vesteringsomkostningerne bliver usædvan­

lig høje, og at det havde ringe indflydelse på beskæftigelsen.

De skove, der hidtil er blevet skabt i u-lande, udgør kun få millioner hektarer, og produktionen derfra vil næppe kunne påvirke det samlede udbud i verden. Der­

til kommer at befolkningstilvækst og høje­

re levestandard indebærer en udvikling med øget forbrug af trævarer, som vil ud­

tynde leverancen til verdensmarkedet.

■jf.

mmaÉlli&s

m

PLAN I PLANTEAVLEN - er et slogan, Norsk Hydro anvender i en henvendelse til landmændene, og for at lette dem planlægningen har selskabet vedlagt en

»regnestok«, som gør det lettere at beregne mængden af de forskellige gødninger.

2 5 7

Observatør fra Hedeselskabet med i Libyen

Forud havde en gruppe af internationale specialister haft lejlighed til at se

Hedeselskabets plantninger i sandflugtsramte områder

Af skovrider P. F. Tøttrup, Hedeselskabet

I dagene 26. august - 21. september holdt FAO i samarbejde med DANI- DA et interregional seminar om

»Sand Dune and Heath Land Affore­

station« (skovtilplantning af klitter og heder).

Seminarer med samme emne har været holdt i hvert fald 2 gange tid­

ligere, senest i 1968, og har hver gang været henlagt til Danmark. I år dog kun delvis, idet deltagerne i den sid­

ste uge havde lejlighed til at studere et stort klittilplantningsprogram i Li­

byen, men herom senere.

Af pressemeddelelsen om semina­

ret fremgår bl. a. følgende:

Seminaret vil fra dansk side blive ledet af forstkandidat Axel Martin Jensen, der i 6 år har arbejdet i Marokko. En række udenlandske og indenlandske fagfolk vil holde foredrag.

De første 3 uger foregår i Danmark, og den sidste uge er henlagt til Libyen. Her

vil man studere moderne klitdæmpnings­

metoder bl. a. ved oversprøjtning af klit­

terne med oliepræparater.

Der ventes 25 deltagere fra 20 forskellige lande i Afrika, Mellemøsten og Indien.

For mange af de indbudte lande er sand­

flugtsproblemerne af vital betydning. Ikke mindst for landene syd for Sahara, hvor ørkenen i øjeblikket på grund af tørken rykker voldsomt fremad.

Eksperter skønner, at for verden som helhed er ca. 4,4 mill, km² dækket med flyvesand, svarende til 4% af klodens landareal eller et samlet område på stør­

relse med den indiske halvø. En del ligger naturligvis i uopdyrkelige ørkenområder, men store dele ligger i egne, hvor der i historisk tid har været skov. Så sent som i 1200-tallet hentede f. eks. den arabiske marine skibstømmer fra skove tæt ved den nuværende Aswandæmning i Egypten. Se­

minaret vil beskæftige sig med mulighe­

derne for skovtilplantning i sådanne om­

råder. Danske erfaringer fra hedens op­

dyrkning og dæmpningen af sandflugten langs Vesterhavet vil blive draget med i diskussionerne.

Mødet har vakt betydelig interesse, og mange lande sender højtstående embeds- mænd, således skovdirektør Khalifa fra Sudan og skovdirektør Hamid fra Syrien.

Udover deltagerne, har en række interna­

tionale specialister meldt sig som observa­

tører.

Herudover kan det tilføjes, at He­

deselskabet havde lejlighed til at sen­

de en observatør med til Libyen.

Årsagen til, at disse seminarer hol­

des i Danmark, har baggrund i vor lange tradition for sandflugtsbekæm­

pelse og tilplantning af ødejorder.

Dertil kommer, at man her i landet kan stille en lang række lærere til rådighed, som hver på sit felt kan give deltagerne en fremragende teo­

retisk baggrund.

Som nævnt i pressemeddelelsen, havde deltagerne lejlighed til at stu­

dere Hedeselskabets arbejde, hvilket

skete ved en ekskursion til Karup-

Sunds området med læplantning som

tema, ved en ekskursion til Birkebæk

2 5 8

med hedeskovbrug og tilplantning af indsande (brunkulslejer) som tema samt ved besøg i centralplanteskolen.

*

Så meget om baggrunden, og derfra direkte til tilplantningsprogrammet i Libyen.

Af Libyens ca. 1,75 mill, km

er størsteparten regulær ørken, medens man i en zone mod nord langs Mid­

delhavskysten har store områder, ca.

250.000 ha, med sandklitter. Dels klit­

ter som kendt her hjemme fra tæt ved kysten, samt indlandsklitter, hvor erosionsgrundlaget er skabt gen­

nem lang tids uforstandig udnyttelse af jorden. På disse arealer, hvor man i dag planter træer for at standse sandflugten, havde romerne i deres koloniale glans-periode rige korn­

dyrkningsmuligheder.

De skiftende vinde sørger for, at materialerne, klitterne er opbygget af, i visse områder er en blanding af kystklitten og indlandsklitten. Alt an­

det lige har man de bedste mulighe­

der for trævækst på den rene ind­

landsklit.

I klitområderne findes landbrugs­

arealer, men nøjagtig som her hjem­

me for ca. et par hundrede år siden er det nødvendigt i første række af hensyn til landbrugsproduktionen, at hindre sandflugten. Det sker gennem et omfattende tilplantningsprogram, hvori hovedtræarterne er eucalyptus (e. camaldulensis og e. gomphocepha- la) og acacia (a.cyanophylla og a. cy- clops).

De libyske agerdyrkere har gen­

nem tiderne haft forskellige metoder til at beskytte jorderne mod vind og sand. Den vigtigste bestod i bygning af befæstede sandvolde rundt om are­

alet og med plantning af kaktus på toppen af volden.

*

Træplantningen tog sin spæde be­

gyndelse omkring 1911, da tyrkiske officerer bragte de første eucalyptus- træer til Libyen. De blev fortrinsvis plantet langs veje ,og disse vejtræer er stadig karakteristiske for de vej­

strækninger, der eksisterer fra den tid.

I 30’erne begyndte et egentligt til­

plantningsprogram, og i Tripolis har man i dag skovarealer med eucalyp-

i*

i t*

'ti:,, ti zå,'.TI

- - - - • - m

-v. * ,

-

-v

.i , •

Fra Danmark: Seminarets medlemmer i ivrig drøftelse. Artiklens forfatter er midtpunkt i gruppen til venstre.

2 5 9

tus og fyr (pinus halepensis og pinus pinea).

Anden verdenskrig satte en bremse på udviklingen, men der kom igen et stort opsving i tilplantningen i midten af 50’erne, og store arealer er siden blevet plantet til.

Såvel staten som private plantede skov, og til de private blev der givet tilskud ud fra nogenlunde samme tankegang, hvorefter der gennem mange år er ydet tilskud til f. eks. læ­

plantningen her hjemme.

I den nævnte zone er nedbøren ret sparsom, og den falder praktisk taget kun i vintermånederne og ligger i alt på omkring 2-300 mm. Under disse vilkår kan man ikke anvende den så­

kaldte barrodsplantning af træer, og det er nødvendigt at tiltrække plan­

terne i en lille plastikpose (en slags urtepotte), hvori der fyldes en jord- og gødningsblanding, og hvori træ­

frøene sås enkeltvis.

Med passende kunstig vanding er planterne klar til udsætning i løbet af

8 måneder til 1 år. Planteproduktio­

nen er således både hurtig og sikker, og den foregik i store planteskoler, den største med en årlig produktion på ca. 12 mill, planter. Udplantningen sker på ca. 4x4 m, og der plantes dybt af hensyn til den stærke for­

dampning i den tørre tid.

Plantningsarbejdet f remby der ikke noget problem, da der ikke skal fore­

tages noget egentligt jordarbejde.

Derimod er klitdæmpningen, som det er nødvendigt at foretage, inden træ­

erne plantes ud, både kostbar og ar­

bejdskraftkræ vende. Da der kan fo­

rekomme kraftige vinde fra forskel­

lige retninger, er det nødvendigt at sikre læ kompasset rundt.

Den traditionelle metode for at op­

nå læ er et såkaldt chessboard-system (skakbrædtmetode), med felter på ca.

4 x 4 m varierende efter forholdene, og hvor man langs siderne på feltet nedgravede tørt materiale (grene fra buske og strå fra visse græsarter) som en slags små vindbrydende hække. Vi

ii-*¹* w •

»■-I

U

n

i\ 1

i,'-

Fra Libyen: Af buske og strå laves der små vindbrydende hække efter Chessboard-sy- stemet.

2 6 0

1 *

-

ir

/<

!»*

Fra Libyen: En stor beholder med et opvarmet oliepræparat slæbes gennem klitområ­

det og sprøjtes ud. Det dæmper sandflugten og hæmmer fordampningen, indtil træerne er vokset til.

kender metoden her hjemme, men hvor vi, da vestenvinden er fremher­

skende, blot sikrer os med et system af parallelle linier med en afstand mellem disse på ca. 15 m.

Den i Libyen anvendte fremgangs­

måde er sikker og anvendes i vid ud­

strækning også i andre lande med til­

svarende vilkår.

*

Libyen var for få år siden et af verdens fattigste lande med dertil hø­

rende problemer med beskæftigelsen, men på grund af de rige olieforekom­

ster, der nu er under udnyttelse, er der sket en kraftig aktivitetsudvidel­

se på nye områder, f. eks. boligbyg­

geri og store landbrugs- og tilplant­

ningsprogrammer, så Libyen i dag har arbejdskraftmangel.

Det var derfor nødvendigt at finde nye metoder til erstatning for den traditionelle og arbejdskraftkræven­

de klitdæmpning inden plantningen.

Man har dér haft held med og an­

vender i vid udstrækning - der er så­

ledes netop nu skrevet kontrakt på behandling af ca. 10.000 ha - den så­

kaldte asphaltcoating, d.v.s. en sprøjt­

ning af sandet med et specielt olie­

præparat. Klitten får herefter et ud­

seende, der kan minde om en hjemlig olieforurenet strand. Der anvendes ca. 400 gram pr. m

eller 4 tons pr. ha, og udbringningen sker fra store op­

varmede (50°) tanke (12 t), der slæ­

bes frem gennem klitterrænet af sto­

re larvefodstraktorer.

Olien udsprøjtes i begyndelsen af regntiden (oktober-november), og derefter plantes træerne. Olien lig­

ger i den kolde tid i klatter og til­

lader regnen at trænge ned i sandet, men præparatet udvides senere i var­

men og danner et nogenlunde sam­

menhængende lag, der nedsætter for­

dampningen i den tørre tid. Trævæk­

sten er hurtig, og træerne giver i lø­

bet af kort tid tilstrækkeligt læ på arealet. Få år efter behandlingen anes olielaget ikke længere.

Også andre præparater har været

261

anvendt, således et affaldsprodukt fra gummiindustrien. Ulempen ved at anvende det var, at det skulle blandes op i betydelige vandmængder (10.000 liter pr. ha).

*

Den libyske regering var en strå­

lende vært under opholdet og gene­

raldirektøren for det libyske skov­

brug, en særdeles vidende ekskur­

sionsleder for deltagerne, hvoraf mange som nævnt var meget velud­

dannede, dels fra russiske, franske og amerikanske akademier og desuden med eksaminer fra de respektive hjemlande. Diskussionerne berørte derfor et bredt spektrum omkring alle de problemer, der er knyttet til skovrejsning under sådanne vilkår.

For en forstmand med et kendskab

til Hedeselskabets udviklingshistorie, var det pudsigt at iagttage, at afstan­

den ikke var større, end at man kun­

ne nikke genkendende til mange af de problemer, som de libyske forstmænd arbejdede med.

Ved afholdelsen af dette seminar ydede Hedeselskabet et bidrag til ud­

viklingslandene. Under den officielle afskedsmiddag i Tripolis udtrykte den officielle FAO-repræsentant, den amerikanske forstmand Sam Kunkle, en særlig tak til Det danske Hede­

selskab. Bidraget, for hvilket selska­

bet modtog denne tak, må siges at være beskedent i forhold til den øv­

rige indsats fra mange sider. I en an­

den sammenhæng kunne det givet­

vis blive betydeligt større, og selska­

bet må have et vist krav på at få lej­

lighed til at vise det.

% mm

. «

i #

Interessen for Hedeselskabets museum er stadig stigende, og i det forløbne år har der med 1683 gæster været det største besøgstal siden oprettelsen. Blandt de besøgende var elever fra 42 skoler, og som sædvanlig har mange udlændinge studeret samlingerne. Flere specialister har betegnet afdelingen for moseindustri og samlingen af drænrør, hvoraf et udsnit ses herover, som ene­

stående.

262

Undgå fejlinvesteringer og lovovertrædelser

aår De vil dræne, foretage rørlægning af grøfter eller uddybe åbne vandløb.

Forinden De går i gang med sådanne arbejder, bør De i egen interesse henvende Dem til

HEDESELSKABETS

GRUNDFORBEDRINGS- AFDELING

hvis erfarne konsulenter kan yde Dem den fornødne vejledning både teknisk og juridisk.

Det er ikke billigt at arbejde »underjordisk«, uanset om De selv udfører grave- og rørlægningsarbejdet, eller De har en en­

treprenør til det!

*

i m i rtftn i i.i

Distriktskontorerne i

Brovst, Aalborg, Viborg, 0. Jølby, Videbæk, Århus, Varde, Vejle, Haderslev, Tønder, Aabenraa, Odense, Slagelse, Roskil­

de, Næstved og Nykøbing F. sender gerne en mand til Dem,

hvis problemet ikke kan klares ved en telefonopringning.