Erik Gøbel: Besejlingen af Sankt Thomas Havn 18164917

(1)

Erik Gøbel: Besejlingen af Sankt Thomas Havn 18164917

/ det følgende beskrives den omfattende besejling af Sankt Thomas fra begyndelsen af 1800-tallet og indtil salget af Dansk Vestindien til USA i 1917. Havnen var et veritabelt knudepunkt for international skibsfart. I næste årbog kommer en artikel om selve havnen og dens faciliteter i sam- me periode. Erik Gøbel er seniorforsker i Rigsar- kivet.

Indledning

I Caraibien ligger Sankt T h o m a s , som er på størrelse m e d Fanø, og som h a r en m e g e t smuk og m e g e t god naturhavn.¹ D e n n e er altid blevet a n e r k e n d t som en af de bedste havne i hele Vestindien. G e n n e m flere h u n d r e d e år frem til 1917 var Sankt T h o - mas en dansk ø, i dag er d e n en af de amerikanske Jomfruøer, US Virgin Islands, og h a v n e n i byen Charlotte Amalie anløbes hvert år af m e r e e n d tusind store krydstogtskibe.

I b o g e n A Historical Account ofSt. Thomas, d e r u d k o m i New York i 1852, beskrev sog- n e p r æ s t e n J o h n P. Knox ved d e n lokale reformerte kirke begejstret h a v n e n som følger.2

»Havnen og indsejlingen ligger o m t r e n t pa øens midte, af dens sydside. Indsejlingen er n o g e t af det skønneste, m a n kan tænke sig.

L æ n g e før m a n er inde i havnen, kan m a n

se byen Charlotte Amalie - et navn, som m a n imidlertid aldrig h ø r e r på selve stedet, j a j e g tror de ni tiendedele af i n d v å n e r n e er uvidende o m dette navns eksistens - Sankt T h o m a s er d e n gængse benævnelse, og da d e r ingen a n d e n by findes p å øen, kan m a n ej tage fejl.

Byens amfiteatralske b e l i g g e n h e d på tre eller rettere fire høje gør dens situation højst i m p o n e r e n d e . Først efter at m a n er k o m m e t ind i havnen, o p d a g e r m a n d e r en m æ n g d e skibe fra alle verdensdele. Hav- n e n er nemlig d a n n e t i form af en hestesko og l a n d e t så højt, at skibenes master ganske skjules. H a v n e n er o m t r e n t 3000 alen b r e d og h a r næsten s a m m e l æ n g d e - d e n s m u n - ding er h e n v e d 1600 alen bred. D e n kan således optage en masse skibe, da o c e a n e t tilmed p å g r u n d af de h e r s k e n d e passatvin- de k u n sjældent t r æ n g e r stærkt ind. D e n n e sikkerhed giver Sankt T h o m æ havn d e n betydelige overvægt over alle a n d r e vestindiske havne.

På begge sider af indløbet findes batterier. Det til højre kaldes General Miihlen- fels'; til venstre: Cowells og Prins Frederiks batterier. H i n t ligger højest og er i n d r e t t e t til telegrafstation, dette lavest og m o n t e r e t . Miihlensfels bruges til fyrtårn, hvis fyr lyser fra solens n e d g a n g til dens opgang.

Midt i havnens m u n d i n g findes en klip-

(2)

peformation, Prins R u p e r t kaldet, d e r k u n hæver sig nogle få fod over vandspejlet. I orkantider k u n n e disse klipper ofte blive farlige for i n d k o m m e n d e skibe, og flere h a r også lidt skibbrud på d e m . Til større sikkerhed er de hvidmalede, hvorved de k u n n e ses i d e n mørkeste nat. Dybden på begge sider er tilstrækkelig for d e dybest- g å e n d e skibe.

K o m m e r m a n e n d m e d de dristigste for- ventninger, bliver de d o g ej skuffet ved byens betragtning. D e n ligesom l æ n e r sig o p ad bjergene, d e r ganske omslutter sam- m e ...

Man l a n d e r ved et værft, Kongeværftet, hvor ingen tjenstivrig tolder viser sig for at visitere de rejsendes kufferter. Man finder sig straks omgivet af alle mulige nationali- teter og alle mulige n u a n c e r af hudfarver - fra d e n hvideste til d e n kulsorteste ...

Der fmdes en m æ n g d e bygninger af alle slags, d e r ved deres lyse farver, r ø d e eller tegltækte tage, tage sig maleriske u d fra havet. De fleste f r e m m e d e er henrykte første gang, de besøger Sankt T h o m a s , og erklærer almindeligvis, at det syn, m a n nyder ved indsejlingen i dens havn, er uovertræffeligt, og at intet a n d e t sted i hele Vestindien kan tåle n o g e n som helst sam- m e n l i g n i n g d e r m e d ...

En m æ n g d e s m å h o l m e ses r u n d t o m Sankt T h o m a s , b l a n d t a n d r e d e n næsten kegleformede Fugleklippe. Langt u d e i havet ses dampskibe eller svære råsejlere arbejdende sig op. m o d havnen, såvelsom n æ r m e r e u n d e r land en m æ n g d e fiskerbå- de, slupper eller a n d r e kystfartøjer, d e r sej- ler mellem øerne«.

Sankt T h o m a s ligger oven i købet centralt placeret i det caraibiske øhav. Mod øst ligger Sankt J a n k u n adskilt ved et smalt sund, m o d syd er der 60 kilometer til Sankt Croix, som kan ses m e d det blotte øje i klart vejr. Mod vest ligger P u e r t o Rico i n o g e n l u n d e samme afstand, og derefter føl- ger Haiti, Jamaica og Cuba. Mod n o r d ø s t ligger Tortola, og m o d øst følger alle d e små antiller: Sankt Martin, Sankt Barthele- my, Saba, Sankt Eustatius og så videre.

Sankt T h o m a s selv er også en lille ø. D e n er k u n en snes kilometer lang og fem kilo- m e t e r b r e d i g e n n e m s n i t , i alt bliver det til 70 km2. Sankt J a n er e n d n u m i n d r e , n e m - lig 50 km², og da Sankt Croix er på 213 km2, er alle tre danske øer tilsammen ikke større e n d Mors! Alligevel havde tropekolo- nien ganske stor betydning, især økonomisk, for Danmark, navnlig for København.

Sankt Croix er en forholdsvis flad ø, hvor p l a n t a g e ø k o n o m i e n blomstrede ved suk- k e r p r o d u k t i o n , storhedstiden var i a n d e n Udsnit af Søkortarkivets kort over Sankt Thomas havn, trykt 1907. Inderst ligger fortet og selve byen Charlotte Amalie. I Long Bay mod øst ses det franske værft, og på Hassel Island ligger, regnet nordfra, ophalingsbeddingen, Royal Mails værft, ØK's kulplads, flydedokken, Brøndsted & Co.s kulplads og Hamburg-Amerika Liniens værft.

(Foto: Rigsarkivet)

Section ofmap ofSt. Thomas' harbour from the Hydro- graphic Department, printed in 1907. Closest to the centre is the fort and the town of Charlotte Amalie itself. The French shipyard can be seen in Long Bay to the east, and on Hassel Island from north to south are the slipway, the Royal Mail shipyard, the East Asiatic Company 's coalyard, the floating dock, Brøndsted &

Co. 's coalyard and the Hamburg - America Lines shipyard. (Photo: The National Archives)

(3)

«J^

s>

A

3

' ^ / / ^ S l f e S

**m(%^^s\i-^s * » ' « ^ i / < - * \ \ f e g | g ^ ^ j p**

si ^

wm

gtøf ^KSV t"' \

f

\f~ ~r %S,Mtfj7

•hxtftj-i} fiS) l f

l'ijiHM. \ , . *

I f , 1 <J \ '- 11 > •

f|l7> d ^ _\ *

- ^v l f v» ; • '•:,: •

^w ,-,, PHODt en «

: :smm

^{» « •}

V ., \ V. ,o v

13 B

- « ' rs ' i'im^M^éw*

^

>S;

f s-*

sm>

%

•

S~* S tø&

TS

<r

POIIfl KUOLL S ^

M/UenfeUt &

X" S^Sftraci"

(4)

halvdel af 1700-tallet - d e n florissante han- delsperiode. På Sankt T h o m a s d e r i m o d dyrkede m a n ikke ret meget, m e n d e n ø havde havnen som et m e g e t vigtigt og ind- b r i n g e n d e aktiv. Sankt J a n var lige som n a b o ø e n lille og bjergrig, så heller ikke d e r fandtes n o g e t omfattende landbrug.

N a t u r h a v n e n i Charlotte Amalie på Sankt T h o m a s er som sagt stor, godt beskyttet og strategisk beliggende. Så d e n virkede som en magnet, d e r tiltrak bosættere i form af plantageejere, h a n d l e n d e , h å n d v æ r k e r e og iævnere folk til ø e n fra n æ r OP- fjern

Besejlingen af Sankt T h o m a s før 1807 er tidligere udforsket og beskrevet.³ Det er blevet påvist, at Sankt T h o m a s spillede en vigtig rolle som stabelplads for hele d e n internationale vestindiske h a n d e l for eksempel u n d e r Napoleons- og Revolutions- krigene. Årsagen var b l a n d t andet, at d e n danske havn var en frihavn, hvor alle natio- ners skibe og h a n d e l s m æ n d k u n n e nyde godt af d e u d m æ r k e d e havnefaciliteter og handelsbetingelser. D a n m a r k formåede at h o l d e sig neutralt indtil 1807, hvilket var en vigtig forudsætning for, at h a n d e l og søfart k u n n e blomstre i danske havne i E u r o p a , Ostindien, Afrika og Vestindien - b å d e vore egne aktiviteter u n d e r D a n n e - b r o g og u d l æ n d i n g e s foretagsomhed. I 1807 fik eventyret imidlertid en brat afslut- ning, da D a n m a r k kom i krig m o d Eng- land, og b r i t e r n e straks besatte d e danske tropekolonier, h e r u n d e r Dansk Vestindien, indtil 1815, hvor krigen var slut igen.

Medens altså 1700-tallet er forholdsvis godt udforsket m e d hensyn til h a n d e l og søfart på Sankt T h o m a s , står det ikke så

godt til m e d p e r i o d e n fra Englænderkri- gens o p h ø r til øernes salg til USA i 1917.

Hensigten m e d n æ r v æ r e n d e artikel er derfor at give en oversigt over skibsfarten på Charlotte Amalie fra o m k r i n g 1816 til 1917. (I næste bind af årbogen k o m m e r min artikel o m selve havnen på Sankt T h o m a s ) . Der er ikke ret m a n g e informationer at h e n t e i trykt materiale, så undersøgelsen hviler først og fremmest på nogle af d e m a n g e vestindiske arkivalier, d e r opbevares i Rigsarkivet i København. Vigtigst h a r i d e n n e forbindelse været havnemesterens p r o t o k o l l e r 1819-1867, som ligger i d e såkaldte vestindiske lokalarkiver. M cen- traladministrationens arkivmateriale er det vigtigste fra Koloniernes Centralbestyrelse, d e r var det k o n t o r i Finansministeriet, som fra 1848 til 1917 havde d e n o v e r o r d n e d e administration af ø e r n e .4

Perioden 1816-1860

Da de fleste spanske og portugisiske kolonier i d e n nye verden var blevet uafhængi- ge o m k r i n g 1820, havde dette en vis indfly- delse på, at Dansk Vestindien k o m til at opleve en p e r i o d e m e d u d m æ r k e d e øko- nomiske forhold, b l a n d t a n d e t fordi Sankt T h o m a s fik en kraftigt voksende og efter- h å n d e n ganske betydelig h a n d e l m e d Ve- nezuela, Colombia og P a n a m a .5 Af større betydning var dog, at Charlotte Amalie gradvis udviklede sig til et veritabelt c e n t e r for caraibisk og centralamerikansk h a n d e l m e d E u r o p a og det n o r d a m e r i k a n s k e fastland. Af hel vital vigtighed var de g o d e tra- fikforbindelser, som Sankt T h o m a s fik til E u r o p a . Det var således en uhyre fordel for øen, da de britiske postpaketter i 1835 p å 10

(5)

•iiMf.

')' \ 'f

'' M..V-

Travlhed i havnen på Sankt Thomas 1852. Til venstre ses et par af Royal Mails hjuldampere, men ellers er det overvejende sejlskibe, der på denne tid fylder den gode naturhavn. Byen ligger på sine tre høje, i midten er det Denmark Hill, og på den til højre ses det gamle fæstningstårn Skytsborg. Male- ri af Fritz Melbye. (H&S)

The busy harbour at St. Thomas in 1852. To the left are a couple of Royal Mail paddle steamers, but other- luise the good natural harbour is mostly filled with sailing ships at this time. The town lies on its three hills. The one in the middle is Denmark Hill, and on the hill to the right the old fortress tower of Skytsborg can be seen. Painting by Fritz Melbye (DMM)

vej fra F a l m o u t h i E n g l a n d to gange o m m å n e d e n begyndte at lægge ind i Charlot- te Amalie - d e n vestindiske havn, som lå først for, n å r skibene var k o m m e t over Atlanten.

I 1823 anløb det allerførste dampskib Sankt T h o m a s . Der var tale o m et nord-

amerikansk ejet fartøj. Men bortset fra s å d a n n e tidlige enkelttilfælde h o l d t dam- p e r n e først for alvor deres i n d t o g i h a v n e n i 1839. Da begyndte nemlig det nyoprette- de britiske Royal Mail Steam Packet Com- pany at sende sine p o s t d a m p e r e direkte fra h j e m h a v n e n i S o u t h a m p t o n til S a n k t

(6)

T h o m a s - en 17 dages rejse. Royal Mail havde besluttet at gøre Sankt T h o m a s til cen- trum for sine udstrakte aktiviteter i Ca- raibien, hvor m a n besejlede et finmasket net af ruter. I Charlotte Amalie lå således fire m i n d r e rutefartøjer og afventede atlant- d a m p e r e n s ankomst, så de k u n n e videre- bringe fragt og passagerer til de m a n g e destinationer i øhavet og på det centrala- merikanske fastland, hvortil r u t e r n e gik.

En af disse r u t e r sørgede for forbindelse fra England til P a n a m a hver fjortende dag efter følgende sejlplan, som d e n så u d i 1851.⁶ Santa Martha og Cartagena ligger begge i Colombia, Chagres på Panamatan- gen og Grey Town (også kaldet J u a n del Norte) i Nicaragua.

Sejlplan for Royal Mail's paketter over Atlanten og videre til Panama 1851 Ankomst

den 19. kl. 12 24. kl. 10 25. kl. 04 26. kl. 17 29. kl. 09 04. kl. 15 12. kl. 08 16. kl. 08 04. kl. 24

Afgang den 02. kl. 18 21. kl. 21 24. kl. 16 25. kl. 10 28. kl. 06 03. kl. 12 11. kl. 01 12. kl. 16 18. kl. 06

Sted

Southampton Sankt Thomas Santa Martha Cartagena Chagres Grey Town Chagres Cartagena Sankt Thomas Southampton

Afstand sømil

3.622 mil 690 mil 105 mil 280 mil 240 mil 240 mil 280 mil 795 mil 3.622 mil

En ting var Sankt T h o m a s ' gunstige belig- g e n h e d . En a n d e n vigtig årsag til, at Sankt Thomas blev valgt som Royal Mail's caraibiske hovedkvarter, var etableringen af en mo- d e r n e ophalingsbedding. D e n blev indviet i 1843 og h e d T h e Saint T h o m a s Marine Repairing Slip, m e n på dansk h e d d e n blot m a r i n ej e r n b a n e n — unægtelig en m e g e t kort j e r n b a n e s t r æ k n i n g ! Det var en m e g e t fremsynet investering, en kreds af byens b o r g e r e sørgede for, og ophalingsbeddin-

gen havde ikke sin lige i hele Vestindien.

D e n var så vel tilrettelagt, at d e n k u n n e tage selv de største af Royal Mail's d a m p e r e på land.

O g priserne var konkurrencedygtige. I 1867 betalte m a n for et skib på 301-400 tons bare 80 cents p e r ton det første d ø g n , 25 cents hvert af d e næste fem d ø g n og derefter 20 cents. Skibsførerne blev d e s u d e n tilbudt d e n ekstra service, at deres fartøjer k u n n e udlosse hele eller dele af deres last 12

(7)

på niarinejernbanens kajer eller i lægtere for at lette tyngden, i n d e n fartøjet skulle på b e d d i n g . For fartøjer p å 301-400 tons var prisen for at ligge ved kaj 5 dollars per d ø g n .7

M e n der var e n d n u flere havneforbedrin- ger, som m å have spillet en rolle for at til- trække s t o r k u n d e n Royal Mail. S a m m e år, som m a r i n e j e r n b a n e n å b n e d e , s ø r g e d e m y n d i g h e d e r n e for en g e n n e m g r i b e n d e forbedring af fyrtårnet og a n d r e naviga- tionsly ælpemidler ved havnen. O g ikke

mindst k u n n e d e n danske havn prale af at være det sted i Vestindien, hvor d a m p e r n e hurtigst k u n n e b u n k r e : d e r k u n n e bringes 300 tons kul o m b o r d på k u n halvandet d ø g n .

Det var altså ikke mærkeligt, at Royal Mail b l a n d t m a n g e a n d r e k a n d i d a t e r valgte Sankt T h o m a s som regionalt c e n t e r for r e p a r a t i o n e r , b u n k r i n g , p r o v i a n t e r i n g , o m l a d n i n g af fragt og skifteplads for passagerer.

Besejling 1816-1916

] Antal skibe -Tonnage

3000

0)

•Q

Hl. 2500 ro

c

<

2000

700000

500000 £

100000

1816-1820 1821-1830 1831-1840 1841-1850 1851-1860 1861-1870 1871-1880 1881-1890 1891-1900 1901-1910 1911-1916

Den gennemsnitlige årlige besejling af Sankt Thomas 1816-1916, for så vidt angår antal fartøjer og samlet tonnage. (Kilder: Havnemesterens protokoller i Rigsarkivet, Ministerialtidende og Stati- stisk Årbog)

The average yearly shipping to St. Thomas in the years 1816-1916 shown as the number of vessels and the total tonnage. (Sources: The Harbourmaster's register in the National Archives, the ministerial neiospaper and the Statistical Yearbook)

(8)

1810 1820

I o o U Udviklingen i de ankommende fartøjers gennemsnitlige tonnage i Sankt Thomas 1819-1853.

(Kilde: Havnemesterens protokoller i Rigsarkivet)

1840 1850 1860

Development in the average tonnage of vessels arriv- ing in St. Thomas from 1819 to 1853. (Source: The Harbourmaster's regisler in the National Archives)

De vigtigste lokalruter i det store britiske sel- skabs edderkoppespind udgik alle fra Sankt Thomas, og hver besejledes i midten af 1800-tallet af dampskibe en eller to gange om måneden.

De aller vigtigste var ruterne til Chagres, til Jamaica og Tampico i Mexico, til Jamai- ca, Havana og Honduras samt ruten til Barbados og Demerara i Guyana. Alle dam- perne stoppede naturligvis op mange gange undervejs mod slutdestinationen. For eksempel gjorde rutedamperne på vej til Barbados og Demerara korte ophold ved

øerne Sankt Kitts, Nevis, Montserrat, Anti- gua, Guadeloupe, Dominique, Martinique og Sankt Lucia. Det blev således til flere standsninger hver dag, kortest afstand var der mellem Sankt Kitts og Nevis med kun 11 mil og en sejltid på 2 timer.8

Ved midten af 1800-tallet lå billetpriser- ne på Royal Mail's passagerdampere på mellem 10 sølvdollars for den forholdsvis korte tur fra Sankt Thomas til San Juan på Puerto Rico og 100 dollars for en lang rejse til destinationshavne som eksempelvis Tampico.9

14

(9)

F o r u d e n skibsruterne etablerede Royal Mail i 1845 en muldyrrute tværs over Mel- lemamerika ved P a n a m a fra atlanterhavsky- sten til Stillehavet. På kysten d e r k u n n e m a n stige af æselet og o m b o r d i skibe, som bragte en videre over havet til New Zea- land, Australien eller o p langs kysten til Californien. U n d e r guldfeberen i 1848- 1849 gik d e n hurtigste vej fra E u r o p a til guldgravningsfelterne i Californien således via Sankt T h o m a s !

Alt dette betød, at m æ n g d e n af t o n n a g e , som anløb h a v n e n i Charlotte Amalie, tiltog kraftigt i 1 8 4 0 ' e r n e , 1 8 5 0 ' e r n e og 1860'erne, selv o m antallet af skibe faldt n o g e t fra o m k r i n g 1830 til o m k r i n g 1850.

Forklaringen på dette f æ n o m e n er, at på s a m m e tid steg fartøjernes gennemsnitlige t o n n a g e . Særlig m a r k a n t var d e n n e udvikling i de enkelte fartøjers t o n n a g e fra midten af 1830'erne til m i d t e n af 1840'erne.

Udviklingen i store træk er anskueliggjort i de vedstående diagrammer.

Det totale antal af skibe, brigger, skon- n e r t e r og barker m e d flere, som a n k o m til Sankt T h o m a s , lå i tiåret 1819-1828 på et årligt g e n n e m s n i t p å 2754. Det følgende

tiår var tallet på 2641, og fra 1839 til 1848 faldt det til 2215 o m året. Det følgende femår 1849-1854 steg det til et årligt gen- n e m s n i t p å 2768 fartøjer for d e r p å at t o p p e i p e r i o d e n 1855-1865 m e d lige o m k r i n g 4000 anløb o m året.

Helt k o n k r e t kan det anføres, at d e r i 1819 i n d k o m 2358 fartøjer m e d en samlet drægtighed p å 157.000 tons, m e d e n s talle- n e i 1853 var k u n 2212 skibe, m e n p å til- s a m m e n 230.000 tons. Dette sidste år beløb d e n danske andel af trafikken sig til 390 fartøjer på 29.900 tons. Mange af fartøjer- n e u n d e r D a n n e b r o g gik i lokal fart; af d e m , som d e r i m o d k o m fra E u r o p a , var k n a p halvdelen h j e m m e h ø r e n d e i kongeri- get (hovedparten deraf i K ø b e n h a v n ) , m e n temmelig m a n g e var fra Åbenrå, Haderslev, Flensborg, Altona og a n d r e havne i hertug- d ø m m e r n e .1 0

En analyse af havnemesterens protokoller fra fem tilfældigt udvalgte år mellem 1821 og 1864 viser, at m e d hensyn til skibenes afsejlings- og destinationshavne skete d e r ikke n o g e n særlige æ n d r i n g e r i d e n n e periode. Endvidere viser det sig, at d e r ikke var n o g e n nævneværdig forskel på, hvor skibe-

Afgangshavne for skibe ankommet til Sankt Thomas 1821-1864 (gennemsnit for 1821, 1837, 1846, 1856 og 1 i

Afgangshavn Europa Caraibien

Central- og Sydamerika De Forenede Stater Andetsteds

Antal skibe

Tonnage 7 %

7 9 % 6 % 5 % 3 %

2 4 % 5 0 % 9 % 14 % 3 %

(10)

n e k o m fra, og hvor de skulle h e n fra Sankt T h o m a s . Tallene er vist i f o r a n s t å e n d e tabel.1 1 Den demonstrerer, at d e n helt overvejende del af fartøjerne kom fra caraibiske havne - og altså at lige så mange skulle til en caraibisk havn ved afsejlingen fra Sankt Thomas. Skibene, d e r kom fra Europa, vejede imidlertid forholdsvis tungt i regn- skabet, fordi de naturligvis var væsentligt større e n d d e m i lokal fart. En fjerdedel af t o n n a g e n var således i transatlantisk fart, m e d e n s k u n halvdelen k o m fra caraibiske havne. Skibe fra dansk havn spillede k u n

en forsvindende rolle i det samlede billede.

Et n o g e t m e r e afvekslende billede t e g n e r sig, når m a n i havnemesterens m a n g e protokoller undersøger, hvordan det forholdt sig m e d de i n d k o m n e skibes nationalitet.

De fleste var fra Storbritannien, d e r fra m i d t e n af 1850'erne til m i d t e n af 1860'er- n e t e g n e d e sig for godt og vel hvert a n d e t a n l ø b e n d e fartøj. En a n d e n m e g e t betyd- ningsfuld nation var De F o r e n e d e Stater, hvis skibe e n d d a var større e n d d e øvrige landes. Kun o m k r i n g hvert fjerde anløben- de skib var dansk.

Nationalitet for skibe ankommet til Sankt Thomas 1819-1865 (antal fartøjer)

Danmark Storbritannien Spanien Frankrig Holland

De Forenede Stater Andetsteds

1819 -1828 3 7 % 23 %

3 % 9 % 6 % 17 % 5 %

1829 -1838 2 0 % 2 8 % 1 4 % 7 % 4 % 16%

10%

1839 -1848 15%

2 5 % 1 6 % 9 % 4 % 2 4 % 7 %

1849 -1854 21 % 2 9 % 15%

9 % 4 % 1 6 % 7 %

1855 -1865 2 3 % 5 3 % 8 % 4 % 2 % 7 % 3 %

Betragter m a n fartøjernes størrelse i stedet for blot deres antal, skifter billedet noget.

D e n samlede danske besejling af Sankt T h o m a s 1819-1854 bestod i 21.000 anløb på tilsammen 1.031.000 tons; dette udgjor- d e k n a p en fjerdedel af d e n samlede tonnage i havnen; d e n gennemsnitlige dræg- tighed af fartøjerne u n d e r D a n n e b r o g var således 49 tons. For d e m u n d e r britisk flag var forholdet, at i alt 23.000 fartøjer på til-

s a m m e n 1.376.000 tons a n l ø b Charlotte Amalie i d e n nævnte p e r i o d e ; dette udgjorde godt en fjerdedel af d e n samlede besejling af havnen; i g e n n e m s n i t var d e britiske fartøjer p å 60 tons. U n d e r Stars a n d Stripes var der tale o m 16.000 a n l ø b p å tilsammen 22.355.000 tons; dette udgjorde n æ s t e n halvdelen af d e n samlede besejling; og d e amerikanske skibe var så store som 146 tons i gennemsnit.

16

(11)

Nationalitet for skibe ankommet til Sankt Thomas 1819-1865 (tonnage) 1819

-1828 23 % 2 0 % 3 % 11 % 4 % 3 5 % 4 %

1829 -1838 1 6 % 19%

7 % 11 % 2 % 3 5 % 11 %

1839 -1

1849 -1854 Danmark

Storbritannien Spanien Frankrig Holland

De Forenede Stater Andetsteds

10%

21 % 7 % 1 0 % 2 % 41 % 9 %

14%

2 5 % 6 % 10%

2 % 3 0 % 12 %

Besejlingen af Sankt T h o m a s fordelte sig næsten helt j æ v n t i årets løb. Dog var akti- viteten lidt lavere i august og s e p t e m b e r e n d i resten af årets m å n e d e r - sandsynlig- vis p å g r u n d af at det n e t o p da er orkan- sæson på stedet.

En af de væsentlige årsager til d e n m e g e t omfattende trafik på h a v n e n var dens sta- tus som frihavn. Kort efter 1815 erklærede de danske m y n d i g h e d e r ved lov, at alle n a t i o n e r havde ret til fri h a n d e l og søfart i Charlotte Amalie. For yderligere at stimu- l e r e aktiviteterne blev havneafgifterne h o l d t så l a n g t n e d e som o v e r h o v e d e t muligt, og toldtaksten for gods i transit var sat så lavt som cirka 1 %.

Også i resten af d e n danske tid fulgte m y n d i g h e d e r n e en decideret frihavnspolitik. Da for eksempel det nye kulfyldnings- a n l æ g blev indviet i 1841, blev skibe, som fragtede kul til anlægget, helt fritaget for toldbetaling. I 1885 s æ n k e d e m a n alle havne- og lodstakster for at k u n n e klare sig b e d r e i k o n k u r r e n c e n m e d a n d r e havne.

O g b l a n d t tiltagene i begyndelsen af 1900- tallet var nedsættelse af priserne p å fersk- vand, kul, olie og kajpenge m e d m e r e .

Den g e n n e m f ø r t e frihavnspolitik gjorde Sankt T h o m a s til et internationalt søfarts- center for transatlantisk fart og et interre- gionalt k n u d e p u n k t for caraibisk varehan- del. D e r i m o d b e t ø d h a n d e l og søfart m e d D a n m a r k m i n d r e og m i n d r e . Det var også typisk for Sankt T h o m a s ' internationalt p r æ g e d e miljø, at for eksempel i 1839 var af de 41 større handelsfirmaer p å stedet k u n 3 danske, m e d e n s langt de fleste var engelske, franske og tyske.12

Hvilke typer og hvilke m æ n g d e r af varer, som gik u d og ind g e n n e m havnen, er ikke nøjere undersøgt. Det ligger d o g fast, at så m a n g e som o m k r i n g en trediedel af alle a n k o m m e n d e og afsejlende fartøjer mellem 1821 og 1864 gik i ballast. Af d e skibe, som anløb, bragte o m k r i n g 40 p r o c e n t slet ingen last til Charlotte Amalie. Der findes tilsyneladende ingen eksportstatistikker for Sankt T h o m a s . M e n i m p o r t e n m e l l e m

(12)

Vue ud over Sankt Thomas travle havn med Char- lotte Amalie i baggrunden. Forrest ses det franske værftsanlæg med kuloplag, hvor sejlskibe losser kul. For anker i havnebassinet udfor ses en dam- per, som bunkrer kul fra lægtere. Foto omkring 1880. (H&S)

.-'\

View of St. Thomas' busy harbour with Charlotte Amalie in the background. In the front are the French shipyard installations and the coal depot where the sailing ships unloaded coal. Fying at anchor in the harbour dock just opposite is a steamer that is bunker- ing coal from lighters. Photo from around, 1880.

(DMAI) 1884 og 1894 b e s t o d hovedsagelig af

bomuldsstoffer, kul og hvedemel. Kun 2^lÅ p r o c e n t af i m p o r t e n kom fra m o d e r l a n d e t D a n m a r k i b e g y n d e l s e n af 1 8 9 0 ' e r n e , m e d e n s De F o r e n e d e Stater t e g n e d e sig for en trediedel af al i m p o r t e n i femåret, d e r

begyndte m e d 1890. Det kan tilføjes, at fra Sankt Croix forekom en ganske omfattende eksport af råsukker.1 0

Som nævnt udgjorde d e t danske islæt kun en forholdsvis b e s k e d e n del af besejlingen af Sankt T h o m a s . Set fra d e n euro-

(13)

pæiske side af Atlanterhavet var situationen som vist i vedstående tabel.^{1 4}

Antal skibe ydgået til Dansk Vestindien (årlige gennemsnit)

København Flensborg 1844-1847

1851-1855 1856-1860

24 21 14

17 10 8

Tallene viser, at d e r gik færre og færre far- tøjer u d fra de to store hjemlige søfartsby- er, idet trafikken efterhånden overtoges af Royal Mail - i hvert fald for så vidt angik m i n d r e vareforsendelser, post og passagerer. Blandt de vigtigste rederier i vestindiefarten p å d e n n e tid var Moses & Søn G.

Melchior, J a c o b H o l m & S ø n n e r og L. N.

Hvidt i København samt H. C. J e n s e n og A.

Christiansen J u n . i Flensborg.

Bortset fra Royal Mail's r u t e d a m p e r e anløb kun forholdsvis få dampskibe Sankt Thomas indtil 1860. I 1853 var d e r således 154 an- løb af, hvad h a v n e m e s t e r e n anførte som damppaketter, m e d e n s k u n 29 d a m p e r e i trampfart anløb. Så sent som i året 1856 udgjorde dampskibe k u n 0,6 p r o c e n t af alle a n k o m m e n d e og afsejlende fartøjer.

Men snart blev billedet et ganske andet:

allerede i 1864 t e g n e d e d a m p e r n e sig for 2 % af fartøjerne og hele 10 % af d e n samlede t o n n a g e , d e r anløb havnen.

Dampskibstrafikken i n d e b a r imidlertid også, at en m æ n g d e sejlskibe a n l ø b Sankt T h o m a s m e d kul. I regnskabsåret 1 8 5 5 /

1856 i n d k o m således ikke m i n d r e e n d 112 fartøjer m e d tilsammen 41.000 tons kul til Royal Mail's forbrug. Det totale antal skibs- anløb af havnen d e t år var 4.624, hvoraf 518 hverken lossede eller lastede, m e n blot kom for at proviantere, r e p a r e r e , søge fragt eller afvente ordrer.^{1 5} Det var imidlertid langtfra ualmindeligt, at en eksempelvis en trediedel af fartøjerne afsejlede m e d ufor- a n d r e t l a d n i n g efter o p h o l d i Charlotte Amalie.

I 1859 gjorde d e n engelske romanforfat- ter A n t h o n y Trollope situationen i Caraibi- en o p som følger.16

»Enhver m å forstå, at p å disse k a n t e r går alle store, komfortable og velfungerende r u t e r via d e n lille danske ø, Sankt T h o m a s . Således f o r e t r æ k k e r Royal Mail Steam Packet Company at lade alle sine r u t e r u d g å fra dette begunstigede sted«. Trollo- p e var en af samtidens mest læste engelske romanforfattere, m e n samtidig var h a n fag- m a n d i k o m m u n i k a t i o n s s p ø r g s m å l , idet h a n livet i g e n n e m var ansat i det engelske postvæsen.

O m k r i n g 1860 måtte m a n forvente, at hav- n e n i Charlotte Amalie stod parat til en lang p e r i o d e m e d vækst og fremgang. Peri- o d e n blev d o g ikke særlig langvarig, idet havnens aktiviteter n å e d e deres m a k s i m u m i 1860'erne m e d hensyn til antal a n l ø b e n d e fartøjer og i 1870'erne m e d hensyn til d e n t o n n a g e , som kom til stedet.^{1 7}

N e t o p i begyndelsen af 1860'erne blev d e såkaldte h a v n e r e g u l a t i o n e r for S a n k t T h o m a s revideret for at forbedre servicen og effektivisere administrationen.1 8

(14)

i \ \

Moses & Søn G. Melchior var et af de betydeligste københavnske handelshuse, og g e n n e m hele 1800-tallet opretholdt det en ganske omfattende besejling af Dansk Vestindien. Man eksporterede især kul dertil og hjemførte kolonialvarer som sukker og rom. På C. Billes maleri ses Melchiors egne tre vestindiefarere i 1861 i Sundet udfor Kronborg: barkerne GERSON og TRITON samt fregatten BIRGITTE MELCHIOR. (H&S)

Moses & Son G. Melchior was one of the most impor- tant merchant houses in Copenhagen and throughout the 19th century it maintained a quite extensive amount of shipping to the Danish West Indies. The main export to the istands ivas coal zohile colonial goods such as sugar and rum ivere shipped home to Denmark. C. Bille's painting depicts Melchior's own three Westindiamen in 1861 in the Sound off Kron- borg: the barks GERSON and TRITON as tuell as the frigate BIRGITTE A1ELCHIOR. (DMM)

Bestemmelserne tryktes b å d e på dansk, engelsk, tysk og spansk, og de afspejlede det u d p r æ g e t internationale miljø i hav- n e n . Således sagde paragraf 9: »Straks efter at fartøjet er gået til ankers, bør, hvad e n t e n fartøjet indehaver l a d n i n g eller ballast, til h a v n e m e s t e r e n leveres d e doku- menter, som giver oplysning om, hvad far-

tøjet indehaver, såsom toldseddel, mani- fest, konossementer, cockets etc. I n d e n 24 timer efter fartøjets ankomst h a r skibsføre- r e n derhos personlig på t o l d k a m m e r e t at afgive fartøjets målebrev eller register og søpas eller a n d e t tilsvarende d o k u m e n t « . Særlig o p m æ r k s o m h e d havde myndighe- d e r n e h e n v e n d t p å s u n d h e d s f o r h o l d e n e . 20

(15)

Paragraf 6 sagde derfor: »For havnemeste- r e n b ø r straks angives: o m fartøjet k o m m e r fra eller på rejsen h a r anløbet et sted, hvor smitsom sygdom hersker, eller h a r haft samkvem m e d a n d e t fartøj, o m d e r på rejsen h a r været dødsfald o m b o r d , og o m d e r e n t e n er eller på rejsen h a r været sygdom o m b o r d « . O g »ingen af d e o m b o r d v æ r e n - de p e r s o n e r m å forlade fartøjet i n d e n hav- n e m e s t e r e n s ankomst« ifølge paragraf 8.

N e t o p o m k r i n g 1860 var s u n d h e d e n i h a v n e n et afgørende spørgsmål, som drøf- tedes ivrigt. To af stedets gamle k e n d i n g e stak nemlig deres frygtindgydende hoveder frem.

Det e n e p r o b l e m var, at gul feber og kole- ra h æ r g e d e som ingen sinde før og kostede m a n g e n en s ø m a n d livet. Charlotte Amalie fik efterhånden det kedelige ry at være d e n værste pesthule i hele Vestindien. En sag- kyndig i skikkelse af d e n lokale læge, Char- les Edward Taylor, h æ v d e d e o m k r i n g 1890 ligefrem, at havnen var som en ovn til at fremme feberen i, og at det stillestående vand i det n o g e t i n d e l u k k e d e bassin, d e r på alle sider var tæt omgivet af lave bjerge, fungerede som en b r a d e p a n d e , hvori gift og fordærv bryggedes s a m m e n i en livsfar- lig cocktail.1 9

Det a n d e t p r o b l e m var, at Sankt T h o m a s - desværre m e d rette - var berygtet for sine orkaner.^{2 0} Særlig ø d e l æ g g e n d e a n g r e b op- levede m a n i 1819, 1825, 1827, 1837, 1867, 1871 og 1916. Som eksempel på voldsom- h e d e n skal blot nævnes d e n m e g e t kraftige orkan, som r a m t e ø e n d e n 2. august 1837 først på aftenen, hvorved 236 huse i byen blev ødelagt, 14 m e n n e s k e r o m k o m i rui- n e r n e , og m a n g e flere såredes.^{2 1} Fire d ø g n

senere anførte d e n engelske postskonnert SPY i logbogen: »Kom til ankers i Sankt T h o m æ havn og l a n d e d e posten. H e r lod det til, at o r k a n e n d e n 2. havde samlet al sin magt, kraft og rasen. Thi h a v n e n og byen frembød en scene, d e r vanskelig lader sig beskrive: 26 skibe og m i n d r e fartøjer ligger aldeles skibbrudne r u n d t o m k r i n g i havnen, heraf er o m t r e n t 12 styk s u n k n e eller kuldsejlede m e d a n k e r e t u d e , a n d r e r e d for a n k e r e t v e d at b o r t h u g g e m a s t e r n e . Næsten 100 s ø m æ n d er d r u k n e d e . Det er vanskeligt at finde en god ankerplads, da h a v n e n er fyldt m e d vrag og stumper. Føl- g e r n e af d e n n e orkan vil længe m i n d e s på øen. Fortet, der ligger lige for i n d l ø b e t til havnen, er sunket i dets f u n d a m e n t , og d e 24-punds k a n o n e r er kastede n e d . Det ser ud, som o m det var bleven b o m b a r d e r e t . Der er intet sted i hele Vestindien, d e r hid- til h a r lidt så m e g e t af orkaner, som d e n n e gang Sankt Thomas«.

E n d n u værre gik det, d a en ny o r k a n r a m t e ø e n d e n 29. o k t o b e r 1867, akkom- p a g n e r e t af j o r d s k æ l v og flodbølger.^{2 2} Uvejret ø d e l a g d e da 58 u d af 60 skibe, d e r lå i h a v n e n p å d e t t i d s p u n k t , selv d e n store flydedok sank. Royal Mail mistede fire o c e a n d a m p e r e f o r u d e n en række af selskabets øvrige fartøjer.²³ To af d a m p e r n e lå lige u d e n for havnens m u n d i n g og klarede sig ved at blive liggende for a n k e r der, selv o m d e m i s t e d e r i g n i n g e n . D a m p e r e n DERWENT, som d e r i m o d lå inde i selve havnebassinet, fik sprængt sine fortøjninger og kastedes på land. Aller værst gik d e t d o g u d over WYE, hvis chef satsede på at sejle u d af havnen for at m ø d e uvejret i r u m sø; dette mislykkedes, idet skibet mistede sine ma-

(16)

/fe

Sankt Thomas om morgenen den 3. august 1837 efter nattens orkan. I havnen forliste 26 skibe, og næsten 100 sømænd druknede. I byen ødelagdes 236 huse, og 14 mennesker mistede livet. Selv bat- teriet på klipperne ved havneindsejlingen blev ødelagt, og de svære 24-pundige kanoner styrtede i havet u n d e r uvejrets rasen. Akvarel af H. H. Hau- schild. (Museet på Sønderborg Slot)

St. Thomas on the morning of 3rd August 1837 after the hurricane the previous night. 26 ships ivere ivrecked in the harbour and nearly 100 sailors drowned. In the toivn 236 houses were destroyed and 14 people lost their lives. Even the battery on the cliffs by the seaiuard entrance to the harbour was destroyed and the heavy 24-pound guns plummeted into the sea during the raging storm. Watercolour by H.H.

Hauschild. (The museum at Sønderborg Castle)

22

(17)

ster og stødte på Bokken Island, hvor blot et dusin m a n d bjergede sig o p på klipperne; næste m o r g e n var d e n store d a m p e r sporløst forsvundet, og resten af besætnin- gen o m k o m . Royal Mail led kolossale materielle tab og mistede flere h u n d r e d e m a n d ved o r k a n e n i 1867. Hertil kom at byen Charlotte Amalie blev delvis ødelagt, og at d e r i byen og havnen o m k o m 114 mennesker.

På d e n n e tid var også d e n teknologiske udvikling u g u n s t i g for Sankt T h o m a s . O m k r i n g 1870 udviklede m a n ekspansions- d a m p m a s k i n e n , hvilket betød, at d a m p e r - n e fra E u r o p a k u n n e n å direkte u d til alle destinationer i Caraibien og Mellemameri- ka u d e n at skulle supplere kulbeholdnin- gen undervejs. O g da d e n e n d n u effektive- re tripleekspansionsmaskine k o m til en halv snes år senere, blev dampskibenes rækkevidde e n d n u længere. Resultatet var, at Royal Mail ikke længere havde særlig b r u g for at benytte havnen i Sankt T h o m a s , så i stedet flyttede det store selskab i 1885 sit caraibiske hovedkvarter til Barbados, som var en britisk ø, k e n d t for sin omfat- t e n d e fragthandel. Kun to år efter flyttede det franske C o m p a g n i e générale transatlantique sin vestindiske hovedstation fra d e n danske havn til d e n franske ø Marti- n i q u e .^{2 4}

E n d n u ved m i d t e n af 1800-tallet stod C h a r l o t t e Amalies h a n d e l s h u s e for e n egentlig transithandel m e d europæiske og n o r d a m e r i k a n s k e varer, navnlig tekstiler, j e r n - og metalvarer samt forskellige fødeva-

rer. Disse blev indforskrevet for byens k ø b m a n d s h u s e s egen r e g n i n g og blev vide-

resolgt til de spanske kolonier i P u e r t o Rico og Santo D o m i n g o - så vel som de nye republikker i Sydamerika. D e n n e særdeles i n d b r i n g e n d e handelsvirksomhed erstatte- des imidlertid o m k r i n g 1870 af e n m i n d r e omfattende og m e g e t m i n d r e i n d b r i n g e n - de speditionshandel, hvor øens k ø b m æ n d blot o p t r å d t e som kommissionærer, d e r h a n d l e d e for f r e m m e d e s r e g n i n g , m e n ganske vist som regel fik godset ekspederet via Sankt T h o m a s til d e n endelige afta- ger^{2 5}. Med d e n almindelige depression, som v e r d e n s h a n d e l e n g e n n e m l e v e d e i 1870'erne, er det ikke mærkeligt, at antallet af skibe i havnen faldt drastisk.

I 1871 h o l d t telegrafen sit i n d t o g og muliggjorde fra da af lynhurtig k o m m u n i - kation mellem E u r o p a og N o r d a m e r i k a og Caraibien. Taksten for ti ord (inklusive adressen) var 19,63 dollars hos West Indies a n d P a n a m a Telegraph C o m p a n y for tele- g r a m m e r til England via De F o r e n e d e Sta- ter, og hvert ord d e r u d o v e r kostede 1,87 dollars. Fra Sankt T h o m a s til h a v n e n e p å Nordamerikas østkyst lå d e tilsvarende pri- ser p å 12,13 dollars plus 1,12 dollars.

Medens ti o r d til Sankt Croix eller P u e r t o Rico gik til lokaltakster på henholdsvis 40 cents og 62 cents. D e n teknologiske udvikling og k o n k u r r e n c e n mellem de forskellige telegrafselskaber bevirkede, at taksterne efterhånden blev sænket. I 1917 var prisen således n å e t helt n e d på 50 cents p e r o r d mellem Sankt T h o m a s og New York - og mellem Sankt T h o m a s og Sankt Croix n e d til b a r e 4 cents p e r ord.^{2 6}

Postforbindelsen mellem D a n m a r k og de vestindiske øer foregik e n tid lang ved hjælp af d e tyske dampskibsruter fra H a m -

(18)

b o r g eller B r e m e n , hvortil og hvorfra bre- vene bragtes m e d p o s t d a m p e r e n Korsør- Kiel.²⁷ I 1872 for eksempel gik d e r d a m p - skibe fra B r e m e n d e n 7. i hver m å n e d m e d ankomst til Sankt T h o m a s d e n 23., m e d e n s returrejsen gik fra Charlotte Amalie to dage efter m e d ankomst til B r e m e n d e n 10.

i d e n følgende m å n e d . Fra H a m b o r g afsejlede en p o s t d a m p e r m o d Sankt T h o m a s d e n 23. i hver m å n e d . Det vil sige, at m a n i D a n m a r k skulle sørge for at have eventuel- le breve i Korsør henholdsvis d e n 4. eller 21., for at de k u n n e n å d a m p e r e n over Atlanten et p a r d ø g n senere. Der ville såle-

•';!lv ii • iv"/>'ri • v

Det inderste af havnen i Charlotte Amalie omkring 1905. Fra bådlandingspladsen ved Kon- geværftet lægger en båd ud med en dansk embedsmand siddende agter ved splitflaget i hvid tropeuniform. Den store bygning med tårnet er Hamburg-Amerika Liniens moderne kontorbyg- ning. Bag den ligger toldboden og posthuset.

(H&S)

The innermost part ofthe harbour in Charlotte Amalie around 1905. From the landing place at Kongeværftet a boat pushes off with a Danish official in white trop- ical uniform sitting in the stem by the swcdlow-tailed flag. The talt building with the tower is the Hamburg- America Fine's modem office building. Behind it is

the customs house and the post office. (DMM)

24

(19)

des m e d g å o m t r e n t tre uger hver vej - og altså halvanden m å n e d , fra et brev blev sendt fra København, til m a n tidligst k u n n e have svar d e r p å fra Vestindien. O m k r i n g århundredeskiftet var m a n gået over til for- trinsvis at benytte sig af engelske og franske r u t e d a m p e r e , m e n postforsendelsen tog stadig samme tid som før.

De på m a n g e m å d e r forbedrede k o m m u n i - kationsmidler betød, at skippere og rede- res behov for at lade skibene gå til en central havn for at søge oplysninger om, hvor d e r var fragt at få, eller hvor en l a d n i n g k u n n e afsættes, blev stærkt reduceret. Det- te m æ r k e d e m a n k u n alt for tydeligt p å d e n danske ø, d e r havde fungeret n e t o p som et veritabelt nyhedscenter, hvortil rigtig mange fartøjer søgte. K e n d e t e g n e n d e for ned- gangen var at fra 1882 og en halv snes år frem lukkede syv u d af otte store skibs- mæglerfirmaer i Charlotte Amalie, lige som m a n g e af de større forretninger, der hovedsagelig h a n d l e d e m e d kolonial-, manufaktur- og isenkramvarer.^{2 8}

På d e n a n d e n side vedblev en hel del r u t e d a m p e r e at anløbe havnen. H a m b u r g - A m e r i k a n i s c h e P a k e t f a h r t Aktiengesell- schaft - eller blot HAPAG - forøgede e n d d a sine aktiviteter, og selskabet etablerede et regionalkontor i Charlotte Amalie i 1873.2 9

Det tyske foretagende o p e r e r e d e på d e n danske ø på stort set samme m å d e , som Royal Mail havde gjort. O m k r i n g å r h u n - dredskiftet sendte HAPAG hver m å n e d otte m o d e r n e skibe fra E u r o p a til Charlotte Amalie, hvorfra fem lokalruter rakte u d i Caraibien, Mellemamerika og Sydamerika.

På d e n n e m å d e var Dansk Vestindien for-

b u n d e t m e d P u e r t o Rico, Cuba, Santo D o m i n g o , Haiti, Jamaica, Colon, Colom- bia, Guatemala, Costa Rica, Venezuela, Tri- n i d a d og Curacao. I løbet af et år t e g n e d e HAPAG sig for 186 anløb af Sankt T h o m a s - eller et skib hver a n d e n dag - og selskabets fartøjer fik o m b o r d tre fjerdedele af alt det kul, som overhovedet i m p o r t e r e d e s til ø e n . Tyskernes kajanlæg i Sankt T h o m a s havn var m e g e t m o d e r n e og anlagt m e d særligt henblik på effektiv kulfyldning, og deres store pakhuse k u n n e r u m m e alle nødvendige varemængder. I p e r i o d e n fra 1890'erne og til Første Verdenskrig var HAPAG verdens største rederi, idet det eje- d e over 200 skibe på tilsammen over 1 million tons, som gik i linie- og trampfart overalt p å kloden. Selskabets lokale chef gen- n e m m e r e e n d tyve år var kaptajn F. Becker, d e r o m k r i n g 1890 blev r e g n e t som d e n mægtigste m a n d i Charlotte Amalie, og som u b e t i n g e t var øens største arbejdsgi- ver.

O m k r i n g 1900 besejlede også Compag- nie générale transatlatique regelmæssigt Sankt T h o m a s , hvortil r u t e n gik fra Bor- deaux. De britiske West India a n d Pacific Steam Ship C o m p a n y og Harrison Line for- b a n d t begge Sankt T h o m a s m e d d e n uhyre vigtige havn i Liverpool. D e s u d e n opret- h o l d t Royal Mail og C o m p a g n i e générale transatlantique lokal liniefart til og fra Charlotte Amalie. Y d e r m e r e sejlede det amerikanske rederi Q u e b e c Line hver fjor- t e n d e d a g p å r u t e n New York-Sankt T h o m a s , hvor en enkeltrejse tog fem-seks d ø g n . Endelig havde også det britiske Ley- l a n d Line og d e t danske Vestindisk Kom- pagni faste r u t e r over Atlanten til øen. Vest-

(20)

ti

I

.S-SSSr:s^^ilS^SSrS-z 'S^ptrJirL~Z

SANKT THOMAS var bygget hos B & W o g afleve- redes i 1904 til Vestindisk Kompagni. Skibet var 355 fod langt og havde plads til 30 passagerer.

Dampmaskinen kunne give en fart af hele 15 knob. Der var to søsterskibe fra 1904, bygget i Flensborg, og navngivet SANKT JAN og SANKT CROIX. Alle tre dampere besejlede kompagniets rute til Vestindien. I 1907 anskaffede kompagniet tre nye skibe fra B & W m e d de samme navne.

(Foto: H&S)

The SANKT THOAIAS was built at the B & W ship- yard and delivered to the Danish West India Compa- ny in 1904. The ship was 355 feet long and had room for 30 passengers. Its steam engine could give it a speed of as much as 15 knots. It had two sister ships from 1904, built in Flensborg and named the SANKT JAN and the SANKT CROIX. All three steamers sailed on the company 's route to the West Indies. In 1907 the company acquired three neio ships from B & W with the same names. (Photo: DMM)

indisk K o m p a g n i f o r b a n d t fra 1907 Sankt T h o m a s m e d K ø b e n h a v n , R o t t e r d a m og L o n d o n en g a n g o m m å n e d e n , idet rederi- et indsatte d e tre helt nybyggede d a m p e r e

SANKT THOMAS, SANKT JAN og SANKT CROIX i vestindiefarten. Disse søsterfartøjer var bygget hos Burmeister & Wain som to- mastede skrue-dampskibe på 2500 BRT hver.

26

(21)

F o r u d e n de transatlantiske havde kompagniet ruter fra Sankt T h o m a s til en lang ræk- ke caraibiske pladser, således to gange ugentligt til Sankt Croix.^{3 1}

Vestindisk Kompagni var i 1902 u d s p r u n - get af kredsen o m k r i n g ØK, først og fremmest d e n mægtige H. N. Andersen, d e r for- ventede, at P a n a m a k a n a l e n s å b n i n g ville

t r æ k k e ny h a n d e l og søfart til Sankt T h o m a s .3 2 H a n forestillede sig ligefrem C h a r l o t t e Amalie som »Vestens Singa- pore«. Man havde imidlertid p r o b l e m e r m e d at skaffe tilstrækkelig aktiekapital, så m a n fik først sejladsen i gang i 1904 i forholdsvis b e s k e d e n t omfang. Allerede året efter overtog ØK selskabet, b l a n d t a n d e t fordi k o n k u r r e n c e n fra HAPAG havde vist

sig for hård. N e t o p i de følgende år tiltog trafikken på Sankt T h o m a s , og i 1912 fik et nyt privat konsortium m e d H. N. A n d e r s e n i spidsen koncession for 99 år på udnyttel- se g e n n e m tørlægning og u d d y b n i n g af et stort havneareal ved Longbay.^{3 3} Også den- n e gang viste det sig vanskeligt at at få teg- n e t d e n nødvendige aktiekapital, så m a n gav afkald på koncessionen og de storstile- d e planer.

I stedet reorganiserede m a n i oktober 1912 Vestindisk Kompagni, som f o r u d e n at o p r e t h o l d e rutetrafik til Sankt T h o m a s gik i gang m e d at udføre en del af de store planer. I 1915 gik også dette selskab imidlertid i realiteten o p i ØK, som derefter videre- førte aktiviteterne.

Nationalitet for skibe ankommet til Sankt Thomas 1870-1916

Danmark Storbritannien Spanien Frankrig Holland Tyskland Forenede Stater Øvrige

Antal skibe årl. gnst.

1870 erne 15%

5 9 % 5 % 4 % 3 % 4 % 6 % 4 % 3718

1880 erne 1 6 % 5 4 % 4 % 5 % 3 % 6 % 5 % 7 % 2530

1890 erne 12 % 6 8 % 1 % 3 % 3 % 6 % 3 % 4 % 2496

1900 erne 1 4 % 71 % 0 % 2 % 2 % 7 % 3 % 1 % 2559

1910 erne 1 3 % 7 3 % 0 % 2 % 3 % 6 % 2 % 1 % 2442

Tabellen viser besejlingen af Sankt T h o m a s fra 1870 til 1916 o p d e l t efter skibenes nati- onaliteter.^{3 4} Langt d e t største antal sejlede i d e n n e p e r i o d e u n d e r engelsk flag - mel-

lem halvdelen og tre fjerdedele. D e r i m o d udgjorde fartøjer u n d e r D a n n e b r o g k u n mellem 12 og 16 % af d e tusinder af a n l ø b hvert år. Tyske skibe spillede en vis rolle

(22)

indtil 1914, m e n ikke efter krigsudbruddet.

Den b e s k e d n e betydning af h a n d e l e n m e d D a n m a r k illustreres også ved, at k u n 3 pro- cent af Sankt T h o m a s ' vareimport i tiårspe- r i o d e n fra 1884 til 1894 k o m fra Danmark.

Til sammenligning kom hele 27 p r o c e n t fra De F o r e n e d e Stater.35

Også efter verdenskrigens u d b r u d vedblev en hel del fartøjer naturligvis m e d at anløbe Sankt T h o m a s for at omlade, fylde kul, få vand og proviant o m b o r d eller for eventuelt at r e p a r e r e . Men krigen betød, at h a n d e l og søfart g e n n e m Sankt T h o m a s aftog voldsomt. D e n n e kedelige udvikling blev e n d d a forstærket ved, at k o n k u r r e n - cen blev h å r d e r e fra efterhånden m e r e m o d e r n e havne som for eksempel Barba- dos og Sankt Lucia.3 6 Med sin fordelagtige b e l i g g e n h e d helt u d e m o d øst blev Bar-

bados en m e g e t alvorlig k o n k u r r e n t til Sankt T h o m a s , især da m a n nedsatte skibs- afgifterne væsentligt i 1881 og d e r v e d tiltrak e n b e t y d e l i g d e l af C a r a i b i e n s fragtmarked. S a m m e år r e d u c e r e d e også Sankt Lucia sine afgifter og overtog s n a r t e n stor del af kulforsyningen til r e g i o n e n s søfart.

Derimod var d e r praktisk talt ingen kon- k u r r e n c e fra n a b o ø e n Sankt Croix, hvor m a n ganske savnede en god havn, m e n hvor der trods alt foregik en b e g r æ n s e t søtrafik til og fra byerne Christiansted og Frederiksted. Først og fremmest drejede det sig o m at få eksporteret øens land- brugsprodukter. Det ulige forhold mellem de to øers trafik fremgår af tabellen, som viser situationen i en række tilfældigt udvalgte år.37

Antal indklarerede skibe i udvalgte finansår 1870-1915 St. Croix St. Thomas 1870/1871

1885/1886 1906/1907 1914/1915

188 245 170 573

4.163 2.598 2.696 2.340

H a n d e l og søfart på Sankt T h o m a s gik n o g e t o p og n e d de sidste 25 år i n d e n 1917, m e n d e n generelle t e n d e n s var nedadgå- e n d e , skønt d e r k o m flere og flere større d a m p e r e i havnen. Men d e n danske havns gamle rolle som en b å d e regional og international stabelplads var definitivt udspillet.

Hvor d e n årlige i m p o r t til Sankt T h o m a s i

1850'erne og 1860'erne havde haft en vær- di af 5 millioner dollars, sank d e n j æ v n t for at e n d e på k n a p 1 million dollars o m året fra 1890'erne og frem til øsalget i 1917.

Ikke desto m i n d r e b e t e g n e d e d e n be- r ø m t e a m e r i k a n s k e m a r i n e a n a l y t i k e r Alfred T. M a h a n i 1897 h a v n e n i Sankt T h o m a s som v æ r e n d e af stor betydning i 28

(23)

forbindelse m e d en eventuelt k o m m e n d e kanal tværs g e n n e m Mellemamerika. I to artikler i det k e n d t e amerikanske magasin H a r p e r ' s Monthly fremhævede M a h a n især d e n danske øs e n e s t å e n d e gode beliggen- h e d ved Anegada-passagen, d e r var hoved- landevej for skibsfarten fra E u r o p a til Mel- l e m a m e r i k a . D e n forholdsvis b r e d e og dybe passage tæt øst o m Dansk Vestindien var d e n sikreste og korteste vej g e n n e m Antillernes række af øer. Dette faktum pla- cerede d e n lille danskejede ø centralt i enhver strategisk analyse af Caraibien og D e n Mexicanske Havbugt.^{3 8}

Med b a g g r u n d dels i s å d a n n e overvejel- ser dels i d e n fatale økonomiske udvikling i Dansk Vestindien søgte D a n m a r k at afhæn- de kolonien til De F o r e n e d e Stater i 1901, m e n forgæves. I d e n n e let kritiske situation besluttede de danske m y n d i g h e d e r sig for at søge at vende udviklingen ved at tage en række nye initiativer p å ø e r n e .^{3 9} I 1905- 1906 blev havnen og dens n æ r m e s t e far- v a n d e n y o p m å l t af o r l o g s s k o n n e r t e n INGOLF og nye kort udgivet af Søkortarki- vet. I 1909 foretog m a n en række tiltræng- te uddybniiigsarbejder i havnebassinet. I 1913 anlagde m a n nye store kajer udstyret m e d elektriske kulkraner. O g i 1914 bygge- de m a n to store tanke til bunkerolie. Efter- h å n d e n lykkedes d e t e n d d a at forbedre kvaliteten af drikkevandet væsentligt.

Midt u n d e r disse kraftanstrengelser fra dansk side t e g n e d e d e n lokale sagkyndige journalist J o h n N. L i g h t b o u r n et m e g e t

optimistisk billede af havnens mulighe- der.^{4 0} »Øen ligger bekvemt placeret ved en h o v e d r u t e over oceanet, hvilket giver d e n en geografisk betydning som ingen a n d e n

p å disse breddegrader. N a t u r e n h a r bega- vet Sankt T h o m a s m e d en stor beskyttet havn, som altid er et sikkert sted at søge h e n . Men for at gøre d e n e n d n u m e r e at- traktiv som kulfyldningsplads og anløbs- havn h a r m y n d i g h e d e r n e sørget for et lån, som sætter havnen i stand til at p å b e g y n d e p å t r æ n g e n d e uddybningsarbejder, så m a n overalt o p n å r en vanddybde på mindst 31 fod ved lavvande«. L i g h t b o u r n fortsatte sin lovprisning ved at forsikre, at enhver nati- ons fartøjer k u n n e forvente en god modta- gelse d e r på stedet. O g h a n slog fast: »Hvad kulfyldning angår, er d e r ingen, som kan k o n k u r r e r e m e d Sankt T h o m a s . H a v n e n kan tilbyde alt, hvad m a n kan ønske sig, til skibe m e d hvilket som helst dybgående.

Ydermere er det n e m t og sikkert at anløbe, e n t e n det er dag eller nat, m e d eller u d e n lods. Ved kulkajerne er d e r god plads og g o d v a n d d y b d e . Kulfyldningen f o r e g å r d ø g n e t r u n d t m e d forbløffende hast. D e n udføres for det meste af kvinder, som p å hovedet b æ r e r kurvene m e d kul«. Endelig kan h a n oplyse, at »der opkræves i n g e n h a v n e p e n g e af d a m p e r e eller a n d r e far- tøjer, som a n k o m m e r i ballast for at tele- grafere eller afvente instrukser, eller af d a m p e r e , som a n l ø b e r for at b u n k r e kul m e d videre. O g lastede skibe skal kun er- lægge 50 cents p e r ton for det gods, d e losser eller laster«.

U n d e r disse o m s t æ n d i g h e d e r var d e t ikke så mærkeligt, at skibsfarten i Sankt T h o m a s blomstrede o p fra 1900 til 1914, hvor d e n n å e d e t o p p u n k t e t i finansåret 1911-1912.

De m a n g e nye tiltag fra dansk side var b l a n d t a n d e t motiveret af ønsket o m at

(24)

/ ,

Negerkvinder bærer kul ombord fra ØK's kulla- ger på Hassel Island omkring 1910. Manden, de passerer, udleverer dem et lille rundt mønttegn, hver gang de passerer med en fuld kurv. Disse private kulmønter havde en værdi af 1 cent, og de kunne ved arbejdsdagens slutning ombyttes med virkelige penge. (Orlogsmuseet).

Negro women carry ing coal on board from the East India Company 's coal depot on Hassel Island around 1910. The man whom they ivalk past hånds them a small mund token every time they pass with afull bas- ket. These private coal tokens were worth 1 cent, and at the end ofthe work day they could be exchanged for real money. (The Naval Museum)

være forberedt til at gribe d e n chance, m a n r e g n e d e m e d , at Panama-kanalen ville give, n å r d e n e n g a n g blev indviet og førte en alfarvej for verdensskibsfarten tæt o p ad Sankt T h o m a s . Således formulerede H. N.

A n d e r s e n og de øvrige initiativtagere til Vestindisk K o m p a g n i d e r e s visioner i

1911.4 1 Det store ingeniørarbejde var ble-

vet påbegyndt i 1907 efter flere tidligere opgivne forsøg, og kanalen å b n e d e for trafik i 1914.

Desværre viste kanalen sig snart ikke at blive en r e d n i n g s p l a n k e for d e n danske havn. O g u d b r u d d e t af Første Verdenskrig s a m m e år, som kanalen blev indviet, inde- bar et voldsomt slag for Sankt T h o m a s . 30

(25)

I december 1915 bragte bladet »Denmark abroad«

d e n n e optimistiske tegning af det nye havneanlæg i Long Bay. Moderne kajer, elektriske kraner, rum- melige pakhuse, store olietanke, effektivt elværk og smuk administrationsbygning skulle få dampere i massevis til at søge til Sankt Thomas.

(Foto: Rigsarkivet)

In December 1915 the magazine »Denmark Abroad«

contained this optimistic draioing of the new harbour installations in Long Bay. Modem quays, electric cremes, spacious ivarehouses, large oil tanks, an effi- cient electrical power station, and a handsome admin- istration building zuere designed to attrået large num- bers of steamers to St. Thomas. (Photo: The National Are hiv es)

Besejlingen af havnen gik hurtigt og dra- matisk tilbage, da krigsforholdene betød, at d e n internationale h a n d e l og søfart i det h e l e t a g e t b e s v æ r l i g g j o r d e s e l l e r h e l t umuliggjordes. Dette gjaldt også rutefar- ten over A t l a n t e n , og for eksempel indstil- lede HAPAG helt sin linietrafik til Sankt T h o m a s .

U n d e r disse o m s t æ n d i g h e d e r ville Dan- m a r k m e g e t g e r n e af m e d kolonien, og De F o r e n e d e Stater ønskede at overtage navnlig Sankt T h o m a s for at oprette e n flådeba- se i Charlotte Amalie. P a r t e r n e k o m derfor i 1916 forholdsvis let overens o m salgsbe- tingelserne, og ved finansårets u d l ø b d e n 31. marts 1917 overtog a m e r i k a n e r n e d e

(26)

tre små øer for en sum af 25 millioner dollars.

Slutning

Siden 1917 har Sankt Thomas, Sankt Jan og Sankt Croix udgjort United States Vir- gin Islands.42 I flere årtier efter salget prægedes øerne af økonomiske og sociale problemer. Men efter Anden Verdenskrig har de langsomt udviklet sig til et vigtigt turistområde. For Charlotte Amalies ved- kommende giver det sig i dag udtryk i, at en håndfuld store krydstogtskibe hver ene-

ste dag anløber, og at halvanden million passagerer går i land i løbet af et år for at besøge byens toldfrie butikker eller se lidt på resten af øen. Krydstogtkajen og det til- hørende butikscenter med mere vedblev også efter 1917 at tilhøre Vestindisk Kom- pagni, idet disse anlæg ikke var omfattet af salgs traktaten. Ikke før i 1993 solgte kompagniet sine omfattende faciliteter i Char- lotte Amalie til den lokale regering - en handel, som definitivt satte punktum for den danske tilstedeværelse.

32

Erik Gøbel: Besejlingen af Sankt Thomas Havn 18164917