Kopi fra DBC Webarkiv

(1)

Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi af:

Forebyggelse i top

Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.

www.dbc.dk

e-mail: dbc@dbc.dk

(2)

farmaci N r. 1 – j a n u a r 2 0 0 8

Preben Rudiengaaard:

Forebyggelse i top Side 6 - 9

Rekordstor mængde ulovligt indført medicin

Side 10 - 13

(3)

Mindre kløe. Mere liv.

Ny behandling af atopisk eksem Physiogel® A.I. Creme lindrer klassiske symptomer som kløe og irritation.

Indikationen er behandling af dermatitis, atopisk eksem og lignende hudtilstande, kendetegnet ved kløe, tørhed og irritation. 0120

Gode resultater, især hos børn Kan anvendes af hele familien.

Indeholder ikke parfume, konser- veringsmiddel, parabener, farve, lanolin og emulgator.

Få mere information hos Stiefel, tlf.

3344 4400 eller mkoch@stiefel.com

Hjælp ham med at koncentrere

sig om de rigtige udfordringer

(4)

3

farmaci 01 – 2008

ARCHIV FOR PHARMACI OG CHEMI 115. bind – 165. årgang – Nr. 1 Udgivet den 11. januar 2008 af Danmarks Apotekerforening

FARMACI

Danmarks Apotekerforening Bredgade 54

DK - 1260 København K Tlf.: 33 76 76 00 Fax: 33 76 76 97

E-post: farmaci@apotekerforeningen.dk

Redaktion

Ansv. redaktør Birger Lenvig Faglig redaktør Peter Arends (pa) Redaktionssekretær Pia Fogh Journalister:

Iben Nielsen (ini) Lise Møller Aarup (lma)

Redaktionelle medarbejdere Lise Alfelt (la)

Redaktionsudvalg Erik Meldgaard Andersen Tue Askaa

Helle Kristensen Baunmøller Henning Lukasen

Graﬁ sk produktion Layout: Merete Warming Heldt Tryk: Elbo Graﬁ sk A/S 7000 Fredericia

Forside

Fotograf: Peter M. Madsen

Annoncesalg DG Media Studiestræde 5 - 7 1455 København K Tlf.: 70 27 11 55 Fax: 70 27 11 56 www.dgmedia.dk Medlem af

Kontrolleret af

Kontrolleret oplag 1.574 i perioden 1.7.2006 - 30.6.2007 ISSN 0903-9198

FARMACI nr. 02 - 2008 udkommer

den 1. februar 2008.

www.farmaci.dk

I N D H O L D

FARMACI 01 – 2008

A KT U E L KO M M E N TA R

5

Medicinproblemerne skal løses nu

S U N D H E D SVÆ S E N E T S B AG M Æ N D

6

Preben Rudiengaard, Folketingets sundhedsudvalg:

Forebyggelse i top

B E S L AG L AGT M E D I C I N

10

Rekordstor mængde ulovligt indført medicin

12

På jagt efter ulovlig medicin

F R A N K R I G

14

Revolution i distributionen

Å R E T S A P OT E K E R 2 0 0 7

16

Årets apoteker Lene Kæstel:

Man skal tage sig tid til at være chefen

PAT I E N T S I K K E R H E D

19

Dialog kan redde liv

D E T FÆ L L E S T E M A Å R 2 0 0 8

20

Forhøjet kolesterol er en stille dræber

S U N D H E D S Y D E L S E R

21

Farmakonomer kan bidrage til bedre brug af medicin

22

»Vi vil bruge vores faglighed«

L I B E R A L I S E R I N G

24

Supermarkeder sælger medicin til børn

I N T E R A KT I O N E R

27

Medicinkombination.dk får international pris

R U B R I K S TO F

28 – 30 3

farmaci 01 – 2008

(5)

Deres tredje tænder: I dag sidder de endnu...

- men hvad med i morgen?

Ekstra-stærk

Fastholdelses Creme

Klæber på våd protese. Virker omgående og i lang tid. Klinisk testet. Nem at bruge og uundværlig hvis man vil være sikker...

MaxiPharma A/S, Søren Nymarks Vej 25, 8270 Højbjerg

Tlf. 86 29 29 55 · www.maxipharma.dk

Protefix holder fast...

Protefix

Det komplette PROTEFIX program:

PROTEFIX Fastholdelses Creme er den optimale løsning - den moderne creme som mange bruger.

PROTEFIX Fixativpulver – ekstra stærk - bruges til de mindre fastholdelsesproblemer.

Fås i 20 og 50 grams æsker.

PROTEFIX Puder er hygiejniske engangspuder - god til ømme gummer.

PROTEFIX Aktiv rensetabletter

til den daglige rensning. Fås i æsker med 32 stk.

Brug også

PROTEFIX Aktiv Rensetabletter- sikrer ren protese

Protefix fås på Apoteket.

(6)

5

farmaci 01 – 2008

A K T U E L K O M M E N T A R

Niels Kristensen, Formand for Danmarks Apotekerforening

Medicinproblemerne skal løses nu

Halvanden million danskere lider af be- handlingskrævende kroniske sygdomme som astma, forhøjet blodtryk og sukkersy- ge. Men kun godt halvdelen af dem tager den medicin, deres læge ordinerer, korrekt.

Denne nyhed kunne vi stå op til, da en af gratisavi- serne i begyndelsen af december satte den på forsi- den og på den dags nyhedsdagsorden. Hos os var det ikke nogen nyhed – desværre. Vi har vidst det i mange år, og ved enhver given lejlighed forsøger vi at gøre opmærksom på problemet. Det har vi også gjort over for den tidligere sundhedsminister. For der er massive problemer med compliance – ikke blot blandt kronikere, men også hos ældre. Vi ved, at halvdelen af alle ældre tager deres medicin forkert, og to ud af tre plejehjem har problemer med de ældres medicinering. Senest har plejehjemstilsynene for 2006 vist problemer med medicinhåndteringen ved to ud af tre tilsyn. Det er den største fejlprocent nogensinde.

Fejlmedicinering og forkert brug af medicinen giver dårlig livskvalitet og unødvendigt mange kontakter til sundhedsvæsenet. Samtidig er det dyrt i hospi- talsindlæggelser – og helt ærligt, det kan vi ikke være bekendt i et samfund som vores.

Man skulle tro, at arbejdet med at løse problemerne er i gang. Vi har en regering, der meget prisværdigt er i gang med en kvalitetsreform. Men ud over, at reformarbejdet i december blev sparket til hjørne og udskudt til dette år, så indeholder reformen stort set kun en overskrift om »Mere sikker medicinering«.

Nu hvor forhandlingerne om indholdet om kort tid går ind i en afgørende fase, vil vi derfor gerne kraftigt opfordre den nye minister for Sundhed og Forebyggelse til, at der bliver sat mere handling bag ordene.

I dette nummer af Farmaci har formanden for Folke- tingets sundhedsudvalg, Preben Rudiengaard, også et bud på en løsning på de massive medicinproble- mer. Han foreslår, at ansatte fra apotekerne tager med hjemmeplejen rundt hos de ældre for at tjekke medicinskabe.

Vi stiller os gerne til rådighed. Vi har allerede udviklet en række ydelser, vi kan bidrage med: Medicin- gennemgang, dosispakket medicin til ældre, der får ﬂ ere lægemidler, og kvalitetssikring af medicinhånd- teringen på plejehjem.

Vi har ekspertisen, og vi bidrager gerne med prakti- ske løsninger og gode ideer. For det er nu, der skal handles. Alle aktører i det danske sundhedsvæsen er nødt til at rykke lidt tættere sammen omkring bordet. Der er ikke plads til skarpe faggrænser, når vi skal ﬁ nde løsninger på de alvorlige problemer med danskernes medicinering.

Godt nytår.

(7)

6

farmaci 01 – 2008

S U N D H E D S V Æ S E N E T S B A G M Æ N D

Forebyggelse i top

Et nyt ministerium med fokus på forebyggelse.

Det er netop, hvad formanden for Folketingets sundhedsudvalg, Preben Rudiengaard, har drømt om i ﬂ ere år. Men det betyder også, at det er nu, der skal smedes – og den forhenvæ- rende embedslæge inviterer apotekerne med i arbejdet.

6

farmaci 01 – 2008

(8)

7

farmaci 01 – 2008

Af L i s e M ø l l e r Aa r u p . F o t o Pe t e r M . M a d s e n

Drømmen er gået i opfyldelse. Slut med at kyle penge ud på dyre hospitalsindlæggelser til folk, der kunne have været hjulpet med en forebyggende indsats. Iføl- ge den nyslåede formand for Folketingets sundhedsudvalg, Preben Rudiengaard (V), kunne ingen anden være mere glad for det nye ministerium, der fremover står på to ligeværdige ben – sundhed og forebyggelse. Som forhenværende embedslæge og borgmester i Ribe kender han indgående til prioriteringskampen i det danske sundhedsvæsen.

»Vi har mange store folkesygdomme herhjemme, som vi med stor fordel kunne afhjælpe langt tidligere med tilbud om for eksempel ændret kost eller mere motion. Vi kan spare mange, mange penge med en tidligere indsats – og på samme tid vil livskvaliteten for patienter blive meget højere«, siger Preben Rudi- engaard.

Ingen lette løsninger

Det lyder indlysende, men den tidligere embedslæge er helt klar over, at der ikke ﬁ ndes lette og billige løs- ninger på danskernes sundhed. Det nye ben – forebyggelse – skal nemlig først lige komme ud af start- hullerne.

»Nu har kommunerne virkelig fået mulighederne for at sætte ind, og der er meget at gå i gang med.

Børn skal dyrke mere motion, der skal spises sundere, skolefritidsordningerne skal være rammen omkring fysisk udfoldelse, og der skal mere lys på stierne, så folk kan motionere mere«, siger han.

Også i den sekundære sektor skal ærmerne ifølge Preben Rudiengaard smøges op. Hvor forebyggelse hos kommunerne kan blive et spørgsmål om penge og prioritering, så er udfordringen her mangelen på hænder. Så der skal ﬂ ere folk til – og her ser han apotekerne have en langt mere fremtrædende rolle end i dag,.

»Vi skal i langt højere grad udnytte, at apoteket er det eneste sted, hvor man kan komme ind fra gaden og møde højtuddannet sundhedspersonale. Her er kvalitet. Derfor kunne apotekerne påtage sig en langt større opgave ved at lave første visitation af en række patientgrupper, for eksempel folk med for højt blod-

tryk og kolesteroltal«, foreslår Venstre-politikeren.

7

farmaci 01 – 2008

(9)

8

farmaci 01 – 2008

For meget bureaukrati

I det hele taget vil og skal der fremover være plads til langt ﬂ ere aktører, når de mange opgaver skal lø- ses. Det er helt essentielt, hvis ikke der skal tabes en masse ressourcer på gulvet, mener han.

»Selvom mit udgangspunkt er, at det danske sund- hedsvæsen er bedre end pressen og oppositionen fremstiller det, så mener jeg bestemt, at der er nok at tage fat på. Vi har mange store problemer, der skal løses over de kommende år«, siger Preben Rudien- gaard og peger på manglende rekruttering og stigen- de bureaukratisering som de mest presserende.

Han nævner som et eksempel, at mange admini- strerende overlæger bruger 60 procent af deres tid på papirarbejde i forbindelse med behandlingen. Og samtidig mener han, at der alt for få steder i sygehus- væsenet bliver tænkt i helheder, som man for eksempel gør på Vejle Sygehus. Der er kræftbehandlingen skemalagt i form af diagnostiske pakker, allerede når patienten ankommer.

»Jeg har arbejdet 36 år i sundhedsvæsenet, og jeg kan jo se, at systemet er blevet mere bureaukratisk, og det er en stor fejl. Vi skal turde give frihed og stole på de kræfter, der kan behandle. Og så nytter det altså heller ikke noget, at sektorovergangene ikke fungerer bedre«, siger han.

Mangler værktøj

Den dårlige kommunikation mellem sygehuset, den praktiserende læge og den kommunale indsats er dyr.

Og ud over de offentlige kasser, så betaler særligt kro- nikerne og de ældre prisen, mener han. »Der mangler simpelthen nogle nye værktøjer, for jeg må konstate- re, at den elektroniske patientjournal ikke virker godt nok. Der er et gigantisk overforbrug af nyttesløs medicin, fordi lægen ikke ved, hvad sygehuset har ordineret – og hjemmeplejen ikke ved, hvad lægen ellers har udskrevet«, siger Preben Rudiengaard.

Konsekvensen er, at alt for mange ikke får den rigtige medicin – og at der ikke er nok styr på, hvilken medicin folk har liggende hjemme i skabene. Og sær- ligt her tiltænker Preben Rudiengaard apotekerne en fremtrædende rolle i fremtidens sundhedsvæsen.

Han forestiller sig et scenarium, hvor ansatte fra apotekerne tager med hjemmeplejen rundt hos de ældre for at tjekke medicinskabe.

»Jeg mener, at det helt indlysende er en opgave for farmakonomer, som har den helt rigtige faglighed at sætte ind her. Rådgivningen om den rette brug af læ- gemidler vil kunne spare samfundet for stor summer, da det er meget dyrt for det offentlige for eksempel at

(10)

9

farmaci 01 – 2008

ordinere medicin, der måske aldrig bliver brugt«, siger han. Dermed sender han et kontant ønske direkte til kommunerne, da han ser farmakonombesøg som et oplagt kommunalt tilbud.

Tænk nyt

I det hele taget kunne han godt ønske sig, at de for- skellige myndigheder og faggrupper var bedre til at tænke løsninger. Løsninger, der ville være til alles bedste. For eksempel at de praktiserende læger ikke holdt så stift på deres ret til at ordinere medicin. Eller at reservelægerne i nogle situationer lod sygeplejer- skerne diagnosticere. Eller at der blev plads til ﬂ ere faggrupper i lægehusene.

»Det er min forventning, at myndigheder og faggrupper tager ansvar for deres opgaver ved at sætte sig sammen og tænke løsninger. Og jeg vil da også sige, at hvis ikke det sker, så er det da ikke utænkeligt, at vi skal til at diktere lidt mere herinde fra Christiansborg.

Han foreslår blandt andet, at politikerne som en løsning kunne ﬁ nde på at deﬁ nere, at apotekerne har informationsforpligtelsen. Men det kræver, at apotekerne spiller med.

»Jeg kan kun opfordre til, at apotekerne byder ind og kommer med gode forslag. Der er rigeligt med plads omkring bordet. Men jeg savner at se, hvad I vil – og hvad I satser på. Hvis I vil tages alvorligt, kan jeg kun råde til, at I dropper alt det pjat, I har ude i butikken, og i stedet satser på det, I kan: nemlig råd- givning om brugen af lægemidler«, siger Preben Ru- diengaard.

Preben Rudiengaard

Født i 1944. Uddannet læge fra Københavns Universitet i 1972. Derefter reservelæge på en række sønderjyske sygehuse, siden praktiserende læge i Skærbæk indtil 1978. Herefter embedslæge i Ringkøbing Amt og senere i Ribe Amt. Sideløbende hermed en politisk karriere, folketingsmedlem fra 1998 og blandt andet borgmester i Ribe 2002-2006. Bor i Ribe sammen med kunstner Kirsten Bak Rudiengaard.

Euromedicin-konceptet

Det kan bekymre mig, og jeg er bange for at compliance ikke kan sikres, når der ikke følger en valid rådgiving med.

Generisk ordination

Det er helt ﬁ nt med mig. For her et område, hvor vi kan hente en stor gevinst. Samtidig har det den fordel, at vi i en tid med mangel på læ- ger kan give apotekerne mere frihed til at bruge deres faglighed.

Preben Rudiengaard

K O R T O M

Skær i børnechecken

Selvom der ifølge Preben Rudiengaard er store besparelser at hente ved at satse mere på forebyggelse, så kræver det en investering at komme i gang. Derfor foreslår formanden for Folketin- gets sundhedsudvalg, at der skæres i børnecheck- en, så der bliver penge til et dagligt sundt måltid mad til børnene i landets institutioner og skoler.

»Jeg foreslår, at børnechecken sættes ned, men kun mod at pengene går til sund mad til de danske børn. Alt for mange får ikke den fornødne energi til at kunne klare en hel skoledag«, siger Venstre-politikeren.

(11)

10

farmaci 01 – 2008

Af L i s e M ø l l e r Aa r u p

Danskerne er tilsyneladende ikke bange, når det kommer til ulovligt at købe medicin over internettet.

I hvert fald har de ansatte hos SKAT i Københavns Lufthavn i 2007 fanget en rekordstor mængde ulovligt indført medicin: 700.000 tabletter.

Langt det meste medicin i den kæmpe mængde kan gøre noget for kroppens udseende eller påvirke dens funktion – for eksempel potenspiller eller noget, der lover brunere glød eller mere hår, forklarer sektionsleder hos SKAT, Gitte Plambek, der har arbejdet med området i mere end 11 år.

»Gennem årene har jeg set en kolossal udvikling.

Specielt efter internettets udbredelse er det eksplode- ret med mængden af medicin. Og jeg må ærlig talt så sige, at jeg ofte bliver overrasket over, at folk tør bestille medicin over internettet. De ved jo overhovedet ikke, hvad det indeholder«, siger Gitte Plambek.

Flest små pakker

De ﬂ este forsendelser, som tolderne beslaglægger i København, er små pakker bestilt af danskere fra alle dele af landet. Afsenderne er som regel fra Indien, Thailand og De Forenede Arabiske Emirater eller fra Ghana, Pakistan, Argentina, Brasilien og USA.

På sit kontor kan Gitte Plambek fremvise ugens høst, og det er en blandet landhandel. Nogle ligner de pakninger, man får på apoteket, mens andre tabletter er transporteret til landet i helt almindelige plastposer uden nogen angivelse af indholdsstoffer eller virkning. Der fanges langt mest falske potenspiller, for eksempel med navnet Pﬁ agra, men SKAT-personalet oplever også ofte meget andet medicin, der kan indeholde hvad som helst.

SKAT modtager ﬂ ere gange om ugen opringninger B E S L A G L A G T M E D I C I N

Rekordstor mængde

ulovligt indført medicin

I 2007 er der blevet beslaglagt mere end 700.000 tabletter af ulovligt indført medicin alene i København. De ﬂ este er potensmidler.

fra borgere, der ikke kan forstå, at de endnu ikke har modtaget deres pakker med tabletter. »Vi forklarer altid først, at hvis den slags lægemidler er ulovligt ind- ført, kan man altså blive straffet for det. Og så understreger vi kraftigt, at der også kan være en betydelig sundhedsrisiko ved at tage dem, og der begynder de ﬂ este som regel at forstå situationen. Men der er nogle, der fortsat er utilfredse«, siger Gitte Plambek.

Industrien kender problemet

Hos lægemiddelindustrien er problematikken med ulovligt indført medicin ikke ukendt. Her savner man dog først og fremmest, at myndighederne for alvor tager fat på at undersøge den medicin, der kommer ind i landet, så man kan fastslå, om den indførte medicin også er forfalsket, siger jurist Isabell Jensen, der er Head of Trademarks, Designs & Domain Names hos LEO Pharma A/S.

»Det vigtigste for os er forbrugernes sikkerhed, som for alt i verden ikke må komme i fare. Det kan den komme, hvis vores produkter forfalskes, for så kan forbrugeren risikere at få produkter, der ikke er det, de giver sig ud for at være. Og den risiko er der i dag, fordi medicinen ikke bliver undersøgt godt nok«, siger hun. LEO Pharma A/S har set eksempler på pirat- kopiering af virksomhedens produkter i blandt andet Libyen og Libanon, hvor antibiotikasalven Fucidin blev solgt i tuber uden nogen form for aktive indholdsstoffer.

(12)

11

farmaci 01 – 2008

:AR*ULI

&ORKORTETPRODUKTINFORMATIONFOR:ARATORATORVASTATIN

&ILMOVERTRUKNETABLETTERMGMGMGOGMG

)NDIKATIONER3UPPLEMENTTILDITVEDFORHJETTOTALKOLESTEROL,$,KOLESTEROLAPOLIPOPROTEIN"OGTRIGLYCERIDERHOSPATIENTERMEDPRIMRHYPERKOLESTEROLMIINKLUSIVFAMILIRHYPERKOLESTEROLMI HETEROZYGOTVARIANT ELLERKOMBINERETHYPERLIPIDMISVTTYPE))AOG))BI&REDERICKSONSKLASSIlKATION HVORDITOGANDREIKKEFARMAKOLOGISKEFORANSTALTNINGERERUTILSTRKKELIGE2EDUKTIONAFTOTAL KOLESTEROLOG,$,KOLESTEROLHOSPATIENTERMEDHOMOZYGOTFAMILIRHYPERKOLESTEROLMISOMSUPPLEMENTTILANDENLIPIDSNKENDEBEHANDLINGFEKS,$,AFERESEELLERHVISANDENBEHANDLINGIKKEER TILSTRKKELIG&OREBYGGELSEAFKARDIOVASKULRSYGDOM&OREBYGGELSEAFKARDIOVASKULREHNDELSERHOSPATIENTERSOMHARENHJRISIKOFORDEBUTAFENKARDIOVASKULRHNDELSESOMSUPPLEMENTTIL AFHJLPNINGAFANDRERISIKOFAKTORER$ERHENVISESTILPRODUKTRESUMEETSAFSNITFARMAKODYNAMISKEEGENSKABER $OSERING0ATIENTENBRSTTESPÍENSTANDARDKOLESTEROLSNKENDEDITINDENDER GIVES:ARATOR$ERBRFORTSTTESMEDDENNEDITUNDERBEHANDLINGMED:ARATOR$OSISBRINDIVIDUALISERESIHENHOLDTILBASISNIVEAUFOR,$,KOLESTEROLMÍLFORBEHANDLINGENOGBEHANDLINGSEFFEKT 3TARTDOSISERSDVANLIGVISMGÏNGANGDAGLIGT$OSISBRINDSTILLESMEDINTERVALLERPÍUGERELLERMERE$ENMAKSIMALEDOSISERMGÏNGANGDAGLIGT$OSISKANGIVESPÍETHVILKETSOMHELSTTIDS PUNKTAFDGNETMEDELLERUDENFDE"RNBRKUNBEHANDLESAFSPECIALISTER+ONTRAINDIKATIONER/VERFLSOMHEDOVERFORINDHOLDSSTOFFERNE!KTIVLEVERSYGDOMELLERUFORKLARLIGVEDVARENDESTIGNINGI SERUMTRANSAMINASERNESVARENDETILMEREENDGANGEDENVREREFERENCEVRDI-YOPATI'RAVIDITETELLERAMNING+VINDERIDENFERTILEALDERSOMIKKEBENYTTERSIKKERANTIKONCEPTION3RLIGEADVARSLER OGFORSIGTIGHEDSREGLERVEDRBRUGEN,EVERPÍVIRKNING$ERBRTAGESLEVERPRVERFRBEHANDLINGENSSTARTOGMEDMELLEMRUMUNDERBEHANDLINGEN6EDVEDVARENDESTIGNINGITRANSAMINASERNEPÍ MEREENDGANGEDENVREREFERENCEVRDIANBEFALESDOSISREDUKTIONELLERSEPONERINGAF:ARATOR&ORSIGTIGHEDTILRÍDESHOSPATIENTERSOMINDTAGERSTOREMNGDERALKOHOLOGELLERMEDLEVERSYGDOMI ANAMNESEN&OREBYGGELSEAFAPOPLEKSIVEDAGGRESSIVREDUKTIONAFKOLESTEROLNIVEAUERNE30!2#, DERHENVISESTILPRODUKTRESUMEETSAFSNITOG %FFEKTPÍSKELETMUSKULATUREN-YALGIMYOSITIS OGMYOPATISOMKANUDVIKLESIGTILRHABDOMYOLYSEERRAPPORTERETHOSPATIENTERMED:ARATOR!FBRYDBEHANDLINGENVEDKLINISKSIGNIlKANTSTIGNINGIKREATINFOSFOKINASE#0+NIVEAUER GANGEVRE REFERENCEVRDI:ARATORBRGIVESMEDFORSIGTIGHEDTILPATIENTERMEDPRDISPONEREDEFAKTORERFORRHABDOMYOLYSE#0+VRDIENBRMÍLESFRINITIERINGAFBEHANDLINGMEDSTATINERIFLGENDESITUATIONER NEDSATNYREFUNKTIONHYPOTYREOSEPERSONLIGELLERFAMILIRANAMNESEMEDARVELIGEMUSKELSYGDOMMETIDLIGERELEVERSYGDOMIANAMNESENOGELLERHVORDERINDTAGESSTOREMNGDERALKOHOLTIDLIGERE MUSKELTOKSICITETMEDSTATINELLERlBRATBEHANDLINGIANAMNESENHOSLDREÍR(VIS#0+VRDIENERGANGEDENVREREFERENCEVRDIBRBEHANDLINGIKKESTARTES0ATIENTERSKALOPFORDRESTILAT RAPPORTEREMUSKELSMERTERKRAMPERELLERSVAGHEDISRHVISDISSEERLEDSAGETAFUTILPASHEDELLERFEBER2ISIKOFORRHABDOMYOLOSEERGETHVIS:ARATORGIVESSAMTIDIGMEDCICLOSPORINERYTHROMYCIN CLARITHROMYCINITRACONAZOLKETOCONAZOLNEFAZODONNIACINGEMlBROZILANDRElBRATERELLER()6PROTEASEHMMERE2ISIKOFORMYOPATIKANOGSÍGESVEDSAMTIDIGADMINISTRATIONAFEZETIMIBE!LTERNATIVENON INTERAKTION BEHANDLINGERBROVERVEJESISTEDETFORDENNETYPEMEDICINHVISDETERMULIGT)TILFLDEHVORSAMTIDIGANVENDELSEAFDENNETYPEMEDICINERNDVENDIGBRFORDELEOGRISICIFORSAMTIDIGBEHANDLINGNJE OVERVEJES$ERANBEFALESENLAVEREINITIALDOSISAFATORVASTATINNÍRPATIENTERFÍRMEDICINDERGERATORVASTATINSPLASMAKONCENTRATION-EDHENSYNTILCICLOSPORINCLARITHROMYCINOGITRACONAZOLBRDENMAKSIMALE DOSISAFATORVASTATINNEDSTTESSEPRODUKTRESUMÏAFSNIT )NTERAKTIONER2ISIKOFORMYOPATIUNDERBEHANDLINGMEDANDRESTOFFERIDENNEKLASSEGESVEDSAMTIDIGINDGIFTAFCICLOSPORINlBRATERNIACIN MAKROLIDANTIBIOTIKAHERUNDERERYTHROMYCINAZOLANTIMYKOTIKA()6PROTEASEHMMEREOGHARISJLDNETILFLDERESULTERETIRHABDOMYOLYSEMEDNEDSATNYREFUNKTIONSEKUNDRTTILMYOGLOBINURI&ORDELEOG RISICIBROMHYGGELIGTVURDERESVEDSAMTIDIGMEDICINERINGMEDOVENNVNTESTOFFER$ERANBEFALESENLAVEREINITIALDOSISAFATORVASTATINNÍRPATIENTERFÍRMEDICINDERGERATORVASTATINSPLASMAKONCENTRATION-ED HENSYNTILCICLOSPORINCLARITHROMYCINOGITRACONAZOLBRDENMAKSIMALEDOSISAFATORVASTATINNEDSTTESOGDERANBEFALESKLINISKMONITORERINGAFDISSEPATIENTER$ILTIAZEMHYDROCHLORID%FTERINITIERINGAFDILTIAZEM ELLEREFTERDOSISJUSTERINGANBEFALESKLINISKMONITORERINGAFDISSEPATIENTER2ISIKOFORMYOPATIERDERFORGETVEDSAMTIDIGANVENDELSEAFEZETIMIBEOGATORVASTATIN3AMTIDIGANVENDELSEAFATORVASTATINOG INDUKTORERAFCYTOCHROM0!FEKSEFAVIRENZRIFAMPINPRIKBLADETPERIKON KANFRETILVARIABLEREDUKTIONERIATORVASTATINSPLASMAKONCENTRATION"ÍDEVERAPAMILOGAMIODARONERKENDTFORATHMME

#90!AKTIVITETENOGSAMTIDIGANVENDELSEAFATORVASTATINKANFRETILENGETEKSPONERINGTILATORVASTATIN2ISIKOFORATORVASTATININDUCERETMYOPATIKANGESVEDSAMTIDIGBRUGAFlBRATER3AMTIDIGINDGIFTAF :ARATOROGETORALTANTIKONCEPTIVUMFRTETILFORHJEDEPLASMAKONCENTRATIONERAFNORETHINDRONOGETHINYLESTRADIOL0LASMAKONCENTRATIONAF:ARATORBLIVERLAVERENÍRDETINDGIVESSAMTIDIGTMEDCOLESTIPOL 0ATIENTERIWARFARINBEHANDLINGBRMONITORERESOMHYGGELIGTNÍRDERFJES:ARATORTILBEHANDLINGEN3TOREMNGDERGRAPEFRUGTJUICEBRIKKEINDTAGESSAMTIDIGTMED:ARATOR'RAVIDITETOGAMNING -ÍIKKEANVENDES"IVIRKNINGER$EHYPPIGSTEBIVIRKNINGEROVER ERPRIMRTGASTROINTESTINALEINKLOBSTIPATIONmATULENSDYSPEPSIMAVESMERTEROGDEBEDRESSDVANLIGVISVEDFORTSATBEHANDLING

$ERUDOVERERFLGENDEALMINDELIGEBIVIRKNINGERSET +VALMEDIARRÏALLERGISKEREAKTIONERSVNLSHEDHOVEDPINESVIMMELHEDPARSTESIHYPSTESIHUDUDSLTKLEMYALGIARTRALGIASTENIBRYST SMERTERRYGSMERTERPERIFERTDEMOGTRTHED/VERDOSERING"EHANDLESSYMPTOMATISK

0RISEROGPAKNINGEREKSKLRECEPTURGEBYR!50 PRDECEMBER

6NR ,GEMIDDELFORMOGSTYRKE 0AKNINGSSTRRELSE 0RIS

&ILMOVERTRUKNETABLETTERMG STK

$AGSAKTUELPRISlNDESPÍWWWMEDICINPRISERDK 5DLEVERING"

4ILSKUD$ERERGENERELTKLAUSULERETTILSKUDTIL:ARATORPÍmGVILKÍRv0ATIENTERMEDBEHANDLINGSKRVENDEHYPERLIPIDMIFORHVEMBEHANDLINGMEDGENERELTTILSKUDSBERETTIGET STATINHARVISTSIGUTILSTRKKELIGELLERSOMIKKETÍLERDISSELGEMIDLER,GENSKALPÍTEGNERECEPTENv4ILSKUDv

$EMEDMRKEDEAFSNITEROMSKREVETOGELLERFORKORTETIFORHOLDTILDETAF,GEMIDDELSTYRELSENGODKENDTEPRODUKTRESUMÏDATERETDENAUGUST 0RODUKTRESUMÏETKANVEDERLAGSFRITREKVIRERESHOS0lZER!P3,AUTRUPVANG"ALLERUPTLF

:!2!6!3M0#3EP

(13)

12

farmaci 01 – 2008

Hallen er gigantisk. Store, blå transportbånd fragter store og små pakker rundt, mens medarbejderne står side om side for at kontrollere, om indholdet i pakkerne svarer til det, der er angivet udenpå – eller om uidentiﬁ ceret indhold kan tænkes at være ulovligt.

Den stille rumlen af pakker, der transporteres fra den ene ende af hallen til den anden, overdøves af og til af ﬂ ymotorer, der starter. Hallen ligger nemlig lige op ad Københavns Lufthavn, hvor mere end 400 ﬂ y dagligt letter og lander. Hallen tilhører en af de mange transportvirksomheder, som håndterer fragt i luft- havnen. Hallen er også arbejdssted for SKAT, som fast har medarbejdere til at foretage kontrol i lufthavnens mange fragthaller, fortæller Gitte Plambek.

»Vi er herude for at sikre sundhed og miljø for virk- somheder og borgere. Og det betyder, at det blandt andet er vores opgave at ﬁ nde falske eller ulovligt indførte lægemidler, som kan skade folks helbred«, siger hun.

Al forsendelse ind og ud af Danmark Hun er chef for den 27 mand store SKAT-afdeling i Københavns Lufthavn. Afdelingen er en del af den kontrol, som dækker forsendelser ind og ud af Dan- mark – ikke kun med ﬂ y, men også med tog og lastbil og skib. De tager sig af angiveligt legale varer, det vil sige varer sendt ad ofﬁ cielle kanaler, men ind imellem med et andet indhold, end afsenderen påstår. Egent- lig narkosmugling tager smuglerikontrollen sig af.

Hver dag kører SKAT-medarbejderne over til de enorme haller, som millioner af forsendelser på vej ind og ud af Danmark kommer igennem. I et udpak- ningsrum har SKAT-medarbejderne til opgave at gen- nemgå nogle to meter høje metalbure fyldt med pakker og kuverter i alle størrelser. De ligger i buret, fordi transportøren har lagt dem til side, eller fordi de er udvalgt af SKAT som mistænkelige. Først og fremmest på baggrund af en risikoanalyse, eller fordi de rasler underligt i sorteringsfasen. Og ofte viser mistanken sig at være begrundet. For eksempel kan den raslen- de lyd betyde, at pakken indeholder efterligninger af Viagra eller Propeciatabletter eller endda ulovlige ko- pier af livsvigtig medicin.

»Vi bliver selvfølgelig efterhånden bedre til at ﬁ n- de pakkerne med tabletter, for vi lærer jo hele tiden.

Men det gør afsenderne også, så nu er der ikke kun dårligt camouﬂ erede pakker med pap omkring – nu er tabletterne gemt i gaver eller legetøj og pakket ind i stanniol, så de ikke rasler. Men så har vi heldigvis andre »værktøjer« som røntgen, hunde og meget mere«, siger Gitte Plambek

Når den mistænkelige pakke er åbnet, bliver den un- dersøgt og bragt videre til SKATs bygninger for ekstra tjek og registrering før eventuel kontakt til Lægemid- delstyrelsen. Styrelsen tager kontakt til modtagerne, og derefter får SKAT besked på, om de konﬁ skerede tabletter skal destrueres, returneres eller frigives til modtageren af pakken.

Døgnet rundt hver eneste dag i året er medar- bejdere fra SKAT på jagt efter ulovligt indført medicin.

B E S L A G L A G T M E D I C I N

PÅ JAGT efter

ulovlig medicin

(14)

13

farmaci 01 – 2008

B E S L A G L A G T M E D I C I N

Sådan handler Lægemiddelstyrelsen Når SKAT har tilbageholdt en forsendelse i tol- den, som de mistænker indeholder lægemidler, vurderer Lægemiddelstyrelsen, om indholdet er et lægemiddel eller ej. Indeholder en pakke lægemidler, tager styrelsen stilling til, om reglerne for at indføre lægemidler er overholdt.

Lægemiddelstyrelsen modtager en kopi af den toldseddel, som SKAT sender til den modtager, som den tilbageholdte pakke er beregnet til. Told- sedlen indeholder blandt andet oplysninger om produktets/produkternes art, navne og indholdsstoffer. Oftest er oplysningerne tilstrækkelige til, at

13

farmaci 01 – 2008

styrelsen kan vurdere, om forsendelsen indeholder lægemidler. I så fald får modtageren et brev, hvori styrelsen fortæller om reglerne og beder om even- tuelle bemærkninger til indførslen, oftest inden for 7-10 dage.

Hvis styrelsen ikke umiddelbart kan vurdere, om der er tale om et lægemidler, får modtageren et brev, hvori styrelsen beder om ﬂ ere oplysninger.

Herefter afgør Lægemiddelstyrelsen, om indførs- len er i strid med reglerne. Der er mulighed for at klage over afgørelsen til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (Kilde: Lægemiddelstyrelsen).

Indførsel af lægemidler

Man må som privatperson (gælder også læ- ger, tandlæger og dyrlæger) indføre lægemidler fra udlandet til Danmark, hvis lægemidlet:

• er til eget brug. Man må altså ikke købe til ven- ner, bekendte eller sit kæledyr

• er til behandling af sygdom

• er købt på et apotek eller i en anden forret- ning, der har ret til at sælge lægemidler til for- brugere

• er indkøbt i eller afsendt fra et EU- eller EØS- land (Norge, Island eller Liechtenstein). Det betyder, at man for eksempel ikke må indføre lægemidler fra USA, Canada eller Kina. En be- stilling fra en europæisk hjemmeside betyder ikke nødvendigvis, at varen bliver sendt fra et EU-land

• ikke indeholder doping eller euforiserende stoffer.

Mængden af medicin beslaglagt af SKAT

År Antal Antal

tabletter pakninger

2000 271.327 1.137

2001 454.456 1.479

2002 392.109 1.787

2003 585.438 2.526

2004 506.311 2.611

2005 515.552 2.880

2006 424.190 2.757

2007 693.136 4.107

Skrappere medicinkurs

Salg af ulovlig medicin skal stoppes. Især po- tensfremmende medicin og slankemidler ﬁ ndes i utallige forfalskede varianter, og derfor vil regeringen nu skærpe kursen over for dem, der sæl- ger eller producerer det ulovlige eller forfalskede medicin. De forfalskede lægemidler sælges ikke fra de danske apoteker, men fra blandt andet helsekostbutikker og ikke mindst over internettet.

»Vi vil nu styrke indsatsen mod de ulovlige lægemidler. Blandt andet ved at forhøje strafferammen markant. Det skal ganske enkelt kunne mærkes, at vi som samfund ikke accepterer, at man sætter andres helbred på spil ved at sælge medicin, der ikke er godkendt, siger sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) i en pressemed- delelse.

I dag straffes den, der overtræder reglerne om markedsføring og salg af lægemidler med op til ﬁ re måneders fængsel. Med forslaget lægger regeringen op til, at strafferammen udvides til to år, og at der indføres nye regler, der forbyder fremstilling, forhandling og udlevering af forfalskede lægemidler.

(15)

14

farmaci 01 – 2008

Af f a rm a c e u t L i s e A lf e l t , Pa r i s

Franske apoteker har i de seneste år markant ændret deres måde at købe varer ind på. Lægemiddeldistribu- tionen er blevet revolutioneret idet indkøbsvanerne i de første trin i processen er blevet lagt om. Efter indfø- relsen af generisk substitution startede apotekerne for alvor med at købe direkte fra producenterne, men udviklingen omfatter nu også nye originale lægemidler.

Som resultat bejler medicinalindustrien i stadig sti- F R A N K R I G

Revolution i

distributionen

For få år siden var distributionskæden for lægemidler i Frankrig stadig relativ retlinet.

Lægemidlerne passerede for hovedpartens vedkommende fra fabrikanterne til apote- kerne via lægemiddelgrossister. Nu køber apotekerne ﬂ ere produkter direkte fra pro- ducenten.

gende grad til apotekerne, som på deres side er øko- nomisk pressede på grund af nye regler for beregning af deres avance. Apotekerne er tvunget til at blive bedre indkøbere, og alle aktørerne i lægemiddelforsy- ningen forsøger at tilpasse sig de nye forhold.

Mindre avance til apotekerne og færre rabatter fra grossisterne har fremmet den nye indkøbsstruktur.

Alene fra 2003 til 2004 steg det direkte salg af til- skudsberettigede lægemidler fra leverandør til apotek med 28 procent, og samtidig udviklede grossisternes salg sig med kun 4 procent. Ser man på det samlede direkte salg, steg det i samme periode fra 1,58 milliarder euro til 2,34 milliarder.

Den generiske situation

Indførelse af muligheden for generisk substitution i 1999 medførte et stort udbud af generika på det franske marked. Men da generiske varianter af samme læ- gemiddel i Frankrig har stort set samme pris, begyndte fabrikanterne at positionere sig direkte overfor apote-

(16)

15

farmaci 01 – 2008

F R A N K R I G

kerne for at komme ind på markedet. Hermed skred salget væk fra grossisterne, og i dag sælges 65 procent af generika direkte til apotekerne, kun 35 procent passerer stadig en traditionel lægemiddelgrossist. Al- ligevel sker en del af den direkte distribution fortsat via grossisterne fordi fabrikanterne har lægemiddel- lagre hos grossisterne.

Ny strategi

Før indførelsen af substitution stillede fabrikanterne af originalmedicin ikke spørgsmål til distributionen, de valgte generelt blot at sætte deres produkt i gros- sistens katalog. Men leverandørerne af generika var kreative og indførte en ny forretningsstrategi målret- tet mod apotekerne. Denne strategi er blevet efter- lignet af visse medicinalvirksomheder som nu også sælger originalprodukter på samme måde, og også mange udbydere af parafarmaci har valgt den samme strategi. I den nærmeste fremtid forventes det at kun 60 procent i volumen vil blive leveret af lægemiddel- grossisterne mod 80 procent i 2002.

Nødvendigt at forbedre indkøb

For at forbedre deres kommercielle betingelser betje- ner apotekerne sig nu af andre distributionsstrukturer som short-liners og apoteksgruppers logistikplatfor- me. Og det lønner sig.

Ifølge formanden for apotekskæden Népenthès kan en apoteker som foretager mindst 30 procent af sine indkøb via en apoteksgruppes logistikplatform, øge sin avance med 2 til 4 procentpoint i forhold til hvis indkøbet var sket hos en gængs lægemiddelgrossist.

Ifølge apotekernes organisation UNPF har grossisterne ikke spillet deres rolle med at optimere indkøb.

Hvis et apotek fortsætter med at købe 90 procent af lægemidlerne hos en traditionel grossist mens de re- sterende 10 procent, som er generika, ordres i direkte salg, er det sikkert at apoteket vil komme i store øko- nomiske problemer.

Denne situation skyldes at grossisterne har kæmpet for længe mod liberalisering af de kommercielle betingelser for deres virke. For apotekerne er ændringer- ne en nødvendighed hvis de vil forblive uafhængige.

Grossisterne varsler ændringer for at spare på om- kostningerne i deres struktur. Hyppigheden af leve- ringsture bliver reduceret, antallet af afdelinger og depoter revurderes, og reduktion af personale ved førtidspensionering er på tale.

Men udviklingen i generikamarkedet alene forklarer ikke hele den markante ændring i direkte salg idet ﬂ ere og ﬂ ere ikke-generiske lægemidler også sælges

direkte. I 2004 udgjorde det direkte salg for disse præ- parater 7,5 procent, og det repræsenterer en vækst på 17 procent i forhold til året før. I samme periode steg grossisternes tilsvarende salg kun med 2,5 procent.

Grossisternes rolle

Grossisterne er trængt, men det er vigtigt at opret- holde deres rolle i at sikre apotekernes forsyninger og dermed lægernes frie ordinationsret, mener lægemid- delproducenterne. Hvis der sker en forringelse af distributionen, kan der opstå situationer hvor apoteket ikke kan levere et lægemiddel som lægen ordinerer.

Af grossisternes sortiment på cirka 30.000 produkter sælges tre fjerdedele i mindre end en pakning per apotek per måned. Prisen for grossisternes andel i at sikre at enhver patient i Frankrig hurtigt kan få leveret et lægemiddel, udgjorde i 2004 kun 3,1 procent af lægemidlets gennemsnitlige udsalgspris.

Apotekerne i centrum

Med substitution er apotekerne blevet midtpunkt i lægemiddeldistributionen. Alle aktørerne mobiliserer sig til de nye tider, og ifølge Foreningen af lægemid- delgrossister kan man forestille sig at der etableres al- liancer mellem apoteker og grossister.

Apotekerne skal også overveje hvordan de vil leve op til kundernes behov i en befolkning der ældes.

Fremover vil en del af apotekernes aktiviteter ikke længere foregå i skranken, men distributionen skal nå ud til kundens hjem. Apotekerne må blive mobile, ellers er der andre der tager over.

Kilde:

Le Quotidien du Pharmacien 2006/2374:14, 2006/2422:2.

15

farmaci 01 – 2008

(17)

16

farmaci 01 – 2008

Å R E T S A P O T E K E R 2 0 0 7

Årets apoteker:

Lene Kæstel overtog et stabilt personale med mod på forandring. Hun tilførte åben- hed, tillid og ansvar til den enkelte. Sam- men har de skabt et af Danmarks mest velfungerende apoteker.

Af I b e n N i e l s e n . F o t o M a r t i n K r i s t e n s e n – Te k n i t

Uret viser tæt på frokosttid. Det store publikumsrum på Haderslev Hjorte Apotek er fyldt med kunder. »Din recept er desværre forsinket, vi har IT-problemer«, lyder det tålmodigt fra personalet bag de seks skranker.

Situationen kunne give anledning til frustration og stress, men i stedet udstråler lokalet ro og overskud.

16

farmaci 01 – 2008

(18)

17

farmaci 01 – 2008

Å R E T S A P O T E K E R 2 0 0 7

Man skal tage sig tid til at være chefen

Til en snak mens man venter. Eller et afvæbnende smil midt i juletravlheden. »Det hjælper jo ikke at hidse sig op over receptserveren. Vi har valgt en posi- tiv tilgang til det, vi alligevel ikke kan gøre noget ved.

Nogle gange hjælper det at grine lidt af det hele«, siger apoteker Lene Kæstel.

Eller som ledende farmakonom Bodil Axel siger:

»Når Lene tager det roligt, kan vi også tage det roligt.

Og det kan kunderne mærke«.

En fremtidshistorie

Netop den positive tilgang og humoren var blandt de ting, der blev fremhævet, da apotekeren fra Haderslev i efteråret blev udnævnt til årets apoteker. Personalet modtog nyheden som et skulderklap til hele apoteket – ikke bare til chefen. For både hun og de ved, at den titel aldrig kan nås ved en soloindsats. På Jyllands ældste apotek er det derimod resultatet af et ganske vellykket møde mellem stabilitet og nytænkning. For her møder man et personale, der kan lide deres job og hinanden. Og en apoteker, der ser potentialet i den enkelte og satser på udvikling. En chef, der er fyldt med ideer og ikke er bange for at gå forrest. Og en medarbejderﬂ ok, der gerne følger med.

»Man er ikke i tvivl om, at Lene er chefen. Hun påtager sig lederrollen og tager sig tid til at bedrive ledelse. Både her og nu i form af uddelegering af op-

gaver og ansvar og på lang sigt med visioner for apoteket«, fortæller farmaceut Lisbeth Høgsholt.

Grundlaget blev skabt, da Lene Kæstel overtog Ha- derslev Hjorte Apotek i 1999. Det første, hun gjorde, var at læse en fremtidshistorie for sine ansatte. Om fem år har vi nye lokaler, glade kunder, ny edb og satser på sundhedsydelser, lød visionen fra den nye apoteker.

Ægtefæller hjalp med ﬂ ytning

Den første del af visionen blev indfriet præcis to år senere, da apoteket ﬂ yttede til nye, store lokaler midt på gågaden i den gamle købstad. »Det var en stor mental ændring. Vi smed alt ud og startede fra scratch med direkte ekspedition og nyt IT-system. Det var, som om al historie forsvandt, og ikke én kom til at møde op på den gamle adresse af gammel vane, selv om det havde været deres i arbejdsplads i 20 år. Fra første dag var indstillingen, at her hører vi til«, fortæller apotekeren, der især bed mærke i, hvordan alle løftede og bar – selv personalets ægtefæller, der på eget initiativ tømte de gamle lokaler.

Et stærkt kollegialt sammenhold er et andet ord, der kendetegner apoteket. Farmaceut Lisbeth Høgsholt kom til apoteket for 4½ år siden, og stedets værdier og holdninger gjorde indtryk på hende. »Helt grund- læggende kan vi godt lide hinanden. Nogle har kendt hinanden et halvt liv og måske brugt mere tid med

17

farmaci 01 – 2008

(19)

18

farmaci 01 – 2008

Kort om Lene Kæstel

50 år og opvokset i Kolding. Kom til Haderslev Hjorte Apotek fra en stilling som driftskonsulent i Danmarks Apotekerforening og før det som sous- chef på Buddinge Apotek. Er kredsformand for Syd- jyllands kreds og suppleant til bestyrelsen i Dan- marks Apotekerforening.

Å R E T S A P O T E K E R 2 0 0 7

hinanden end med deres egne familier. Vi tager hånd om hinanden og tager del i hinandens liv og levned«, fortæller hun.

Det kan jo ikke gå helt galt

Når samværet er drevet af respekt, følger arbejdsglæden med. Et skulderklap for en svær ekspedition, der blev taklet godt. En indforstået joke hen over to skranker.

Lysten til at yde en ekstra indsats, når andre gør det. Og det har ifølge apotekeren været til hendes fordel:

»Personalet har en meget optimistisk tilgang til nye ting. Vi var det første apotek, der konverterede til PharmaNet, og det tog de i stiv arm. Vi har det grund- læggende princip, at »vi prøver – det kan jo ikke gå helt galt«. Hvis jeg selv har entusiasmen og energien, så får personalet dem også«, siger Lene Kæstel.

Mod på udvikling kommer af tryghed ved det stå- sted, man har. Men også ved at få ansvar og blive inddraget i vigtige beslutninger. Fra første færd blev hver enkelt medarbejder oplært som specialist på sit eget ansvarsområde som for eksempel receptur, astma, rygestop og hudpleje. Målet med funktionsdelin- gen var at strukturere arbejdsopgaverne og synliggøre den enkeltes kompetencer. Organisationsudviklingen var en proces, og for nogle var det svært at ﬁ nde deres nye plads. Men i dag er netop udvikling, ansvar og tillid nogle af de ting, som ifølge personalet gør deres arbejdsplads til noget særligt.

»Hvis man vil, kan man få lov til næsten alt. Vi er hele tiden i udvikling og på vej. Lene har ﬂ yttet og udviklet hver enkelt af os. Men samtidig får vi ikke bare det hele serveret. Det er op til os selv at gøre en indsats«, siger farmakonom Bodil Axel.

Ifølge Lene Kæstel handler det om at fi nde ressour- cerne i den enkelte. Ansvar motiverer, giver stolthed – og frigør tid: »Ved at involvere andre får man fl ere input og deler arbejdet ud på fl ere. Det er et mål for mig, at personalet kan klare det, uden at jeg er her – ellers kunne jeg aldrig være væk«, siger apotekeren.

Inspireret af IRMA

Tiden væk fra apoteket bruges til at lade op og tæn- ke nye ideer. Lene Kæstel kommer sjældent tilbage uden tasken og hovedet fyldt med nye tiltag. Senest er det blevet til en mission, ﬁ re visioner og en konkret handlingsplan for 2008 for at give struktur, mere synlighed og bedre mulighed for opfølgning på de mange initiativer. Visionerne ﬁ k medarbejderne i hånden, før de gik til MUS-samtale, som grundlag for en snak om, hvordan hver enkelt kan bidrage til at føre dem ud i livet.

Synlighed og åbenhed er andre vigtige værdier for Lene Kæstel. Alle resultater på parametre som antal ekspeditioner og Tjek på inhalations-ydelser visualise- res på intranet og opslagstavle. Det er for nylig blevet suppleret med en status på det kvartårlige personale- møde om, hvad der er sket siden sidst – inspireret af Alfreds Josefsens ugebrev til alle medarbejdere i IRMA.

Han er blot en af dem, som Lene Kæstel lader sig in- spirere af. For som hun selv siger, har hun ingen fast deﬁ neret ledelsesstil. Det handler blot om at tage sig tiden og følge sine værdier: »Selvfølgelig kan det være nødvendigt at stå i skranken, men hvis man altid er i skema, hvornår er det så lige, at man skal udøve ledelse? Man skal tage altså sig tid til at være chefen«, siger Lene Kæstel.

(20)

19

farmaci 01 – 2008

En dame i slutningen af 50’erne kommer ind på Odense Bolbro Apotek. Hun skal hente sin EpiPen, og det gør hun fast én gang årligt, da hun gennem mere end 15 år har været allergisk over for solsikkefrø og – olie. Bag skranken møder hun farmaceut Annette Foged, der rutine- mæssigt spørger kunden, om det er til hende selv, og om hun kender produktet. Kunden svarer ja, og for at runde samtalen af tilføjer Annet- te Foged. »Jamen så går jeg ud fra, at du også ved, at EpiPen kun er til engangsbrug«. Kunden ser meget forundret ud og svarer, at det er den bestemt ikke. Annette Foged svarer forsigtigt igen, at jo, det er den faktisk. Kunden fastholder sin fortolk- ning, og de aftaler at Annette Foged skal kontakte kvindens læge.

Hun ringer til lægen, og et op- slag i lægens edb-system viser, at den fortrykte standardtekst ved or- dinering af EpiPen er »1 dosis ved anfald evt. gentaget efter 15 minutter«. Altså en tekst, der relativt nemt kan misforstås. Det viser sig også, at lægen aldrig har talt med patienten om brugen af EpiPen, da behandlingen var igangsat på det lokale hospital. Lægen har blot fornyet recepten en gang årligt og regnet med, at patienten har fået

P A T I E N T S I K K E R H E D

Dialog kan redde liv

På Bolbro Apotek har en kon- kret oplevelse vist, at dialog over skranken kan bidrage til at redde liv. En tvetydig angi- velse af dosis for anvendelse af EpiPen mod anafylaktisk chok kunne have kostet liv.

den nødvendige instruks. »Her er et klassisk eksempel på en patient, der kommer i klemme mellem to systemer i det danske sundheds- væsen. Ingen har kontrolleret, om hun vidste, at den livsvigtige medicin var til engangsbrug, og det kunne være gået grueligt galt, hvis hun havde været langt fra et sygehus og ved et anfald forsøgt at genbruge en tidligere anvendt pen«, siger Annette Foged.

Vigtigt at indberette Men det er heldigvis ikke længere et muligt scenarie. Annette Foged ﬁ k nemlig straks indberettet hæn- delsen som en UPS – Utilsigtet Pa- tienthændelse mellem Sektorer (www.phsinfo.dk: Praksiskonsu- lentordning). Her oplevede hun den pudsighed, at hjemmesiden, hvor hun skulle indberette, kun var beregnet til brug for læger.

»Det undrede mig, for vi er vel alle en del af sundhedsvæsenet. Så jeg måtte ringe til lægen bag systemet, og han guidede mig igennem«.

Halvanden måned efter episo- den lavede Lægemiddelstyrelsen den fortrykte standardkodning hos lægerne om, så det i dag frem- går tydeligt, at EpiPen kun kan bruges én gang. »Jeg er selvfølge- lig glad for at kunne bidrage til at højne patientsikkerheden. Og jeg er stolt på fagets vegne over at kunne bevise, at der er høj faglighed på apotekerne«, siger hun.

Kunden var selvfølgelig meget taknemmelig. Og det samme var seks andre EpiPen-kunder, der i ugerne efter blev spurgt til deres kendskab til medicinen. For det viste sig, at de alle havde misforstået, at pennen ikke kunne genbruges.

FAKTA

En EpiPen indeholder 2 ml adre- nalinopløsning til injektion i lå- ret ved akutbehandling af anafylaktisk reaktion. Adrenalinet i Epipennen udvider luftrøret, virker afslappende og modvir- ker blodtryksfald i forbindelse med et allergisk chok. Det kan komme af for eksempel fødeva- rer, insektstik, lægemidler eller latex. Injektionsvæsken er i en autoinjektor, der kun kan afgive én dosis.

(21)

20

farmaci 01 – 2008

Af I b e n N i e l s e n

370.000 danskere er i medicinsk behandling mod forhøjet kolesterol, og lang ﬂ ere har behovet uden at vide det. Alligevel er der alt for lidt viden om kolesterol og alt for mange, der stopper med at tage den livsnødvendige, forebyggende medicin.

Derfor sætter apotekerne fokus på emnet med en kampagne, der løber fra den 27. januar til den 1.

marts 2008. Lægemiddelbrugerne kan spørge apoteket til råds om kolesterol og få professionel råd og vejledning om bedre brug af medicinen, de såkaldte lipidsænkende midler.

»Forhøjet kolesterol kan hverken ses eller mærkes.

Det gør det ekstra farligt, fordi patienterne er tilbøje- lige til at holde op med at tage deres medicin, når de ikke mærker en effekt. Men ubehandlet forhøjet kolesterol er livsfarligt, fordi det kan føre til blodpropper«, siger Helle Jacobsgaard, farmaceut i Apotekerfor- eningen.

De lipidsænkende midler hjælper – sammen med kostomlægning, motion og rygestop – med at ned- bringe indholdet af fedt i blodet. Hvis lægen først én gang har sat patienten i behandling, er det for livstid, understreger Helle Jacobsgaard. »Når man er vant til, at medicin kurerer en sygdom, kan det være svært at indstille sig på, at man skal være kronisk medicinbru- ger. Denne medicin virker kun i den periode, man tager det. Stopper du, vil fedtindholdet i blodet stige igen, og du vil atter få øget risiko for blodpropper«, siger hun.

På apoteket kan kunderne foruden rådgivning også få brochuren »Kolesterol«. Læs mere om emnet og kampagnen på www.apoteket.dk.

D E T F Æ L L E S T E M A Å R 2 0 0 8

Forhøjet kolesterol er en

STILLE DRÆBER

En tredjedel af alle dødsfald i Danmark skyldes hjerte-kar-sygdomme, og her er forhøjet kolesterol en medvirkende faktor.

Apotekerne sætter ultimo januar fokus på

emnet.

Fakta om forhøjet kolesterol

Kolesteroltallet er et udtryk for, hvor meget fedt man har i blodet. Og dermed også et udtryk for, hvor stor risiko der er for at få en lang række hjerte-kar-sygdomme. Forhøjet kolesterol er i sig selv ikke en sygdom, men kan medvirke til udvikling af åreforkalkning.

Kolesterol og andre fedtstoffer aﬂ ejres i karvæggen, og fedtaﬂ ejringerne dækkes efterhånden af en skal, som blandt andet indeholder kalk – deraf navnet åre- forkalkning. Når en åre er forkalket, er der mindre plads til, at blodet kan passere, og der er risiko for, at der kan opstå en blodprop.

Patienter, der ikke har andre risikofaktorer end for- højet kolesterol, kan i nogle tilfælde selv sænke deres kolesteroltal ved at lægge livsstilen om, og for nogle er det muligt helt at undgå medicin med en diæt, motion og rygeophør. Langt de ﬂ este har dog behov for at supplere livsstilsomlægningen med en medicinsk behandling for at mindske risikoen for hjerte-kar-sygdomme.

Der ﬁ ndes fem grupper af lipidsænkende midler. 99 procent af de danskere, der er i behandling, behand- les med de såkaldte statiner, som virker ved at sænke kolesterol i blodet med 20-50 procent. Det sker ved, at leveren danner mindre kolesterol, og levercellerne

»kompenserer« ved at optage mere kolesterol fra blodet.

Simvastatin er danskernes mest brugte lægemiddel. I 2006 var over 300.000 danskere i livslang behandling med kolesterolsænkende medicin, og i 2007 steg antallet til omkring 370.000. Man skønner, at der er for- højet kolesterol i hver anden dansk familie, og mange har behov for medicinsk behandling uden at vide det.

Fedtstofferne i blodet måles i en blodprøve. Det kan man få gjort hos lægen, og ﬂ ere apoteker tilbyder også en måling.

(22)

21

farmaci 01 – 2008

Halvdelen af den astmamedicin, der udleveres på apotekerne, bruges ikke som ordineret af lægen. Som mange andre kronikergrupper mangler astmapatienter viden om deres sygdom og brug af medicin, og det har store omkostninger for både patient og samfund. Men heldigvis kan der gøres noget ved de store complianceproblemer i apotekets skranke, viser et projekt gennemført på fem apoteker i samarbejde med Pharmakon.

De fem apoteker har afprøvet en ny rådgivnings- ydelse Tjek på compliance på i alt 85 astmapatienter, som havde problemer med deres medicinske behandling. I skanken blev de tilbudt information om deres sygdom, rådgivning om brug af medicinen eller støtte til at huske at tage den som ordineret af lægen.

4-8 uger efter blev dette fulgt op med en telefonisk henvendelse, og resultatet var klart:

»De astmapatienter, der tog imod ydelsen, ﬁ k det generelt bedre. Ydelsen har betydet forbedring for op mod halvdelen af patienterne. Færre astmasympto- mer, særligt om natten, og færre sygedage var blandt de konkrete resultater«, fortæller Lottes Fonnesbæk, sundhedsfaglig chef i Apotekerforeningen.

God oplevelse at bruge faglighed

Særligt for complianceprojektet var, at det var farmakonomer, der stod for at tilbyde og gennemføre ydelsen. Det er en ny rolle for farmakonomer, der er vant

Farmakonomer kan bidrage til ^{BEDRE BRUG} af medicin

85 astmapatienter blev tilbudt rådgivnings- ydelsen Tjek på compliance som led i et projekt. Patienterne ﬁ k ny viden om syg- dommen og behandlingen og hjælp til at huske medicinen.

til at rådgive om brug af lægemidler og bivirkninger, men ikke til at tale compliance, der har som mål at ændre en adfærd.

»Det har været en rigtig god oplevelse for de farmakonomer, der deltog i projektet, at opleve, hvor meget de faktisk kan bidrage med, når det handler om at øge patienternes compliance. Det har også været positivt at opleve kundernes tilbagemeldinger, når de har fået tilbudt rådgivning fra apoteket. Mange var åbne og overraskede over farmakonomernes viden«, siger Lotte Fonnesbæk.

Danmarks 300.000 astmatikere har siden 2005 fået tilbud om den gratis rådgivningsydelse Tjek på inhalation på apoteket. Ydelsen har særligt sigtet mod at løse det problem, at mange astmatikere har problemer med at inhalere korrekt. Erfaringer viser dog, at complianceproblemer er andet og mere, end om man kan ﬁ nde ud af at bruge sin inhalator.

»Tjek på inhalation er en rigtig god ydelse, der fokuserer på den tekniske brug. Derfor er der behov for en ydelse, der fokuserer på compliance mere bredt.

De to ydelser spiller rigtig godt sammen«, siger Lotte Fonnesbæk og tilføjer, at mange af patienterne efter samtalen med farmakonomen faktisk blev henvist til ydelsen Tjek på inhalation.

Danmarks Apotekerforening overvejer, hvordan pro- jektets positive resultater kan bruges fremadrettet.

(23)

22

farmaci 01 – 2008

Synes kunderne, vi blander os for meget? Roder vi os ud i noget, vi ikke ved noget om? Og har vi overhovedet tid til det? Selv om de to farmakonomer Bene- dikte Lund og Mette Schmidt har stor erfaring i at ud- føre Tjek på inhalation på Århus Vejlby Apotek, var det alligevel en overvindelse at kaste sig ud i ydelsen Tjek på compliance. Heldigvis reagerede langt de ﬂ e- ste kunder positivt på den personlige henvendelse.

Enkelte synes ganske vist, at det gik tæt på, men ingen blev fornærmede, da snakken først kom i gang.

Sagde de nej, var årsagen som regel tidspres.

»Når vi sagde »Må jeg spørge dig om noget?«, var rygmarvsreaktionen »Helst ikke, for jeg har travlt, men hvad drejer det sig om?«. Men når de først begyndte at svare, var tiden ikke et problem, og der var næsten ingen grænser for, hvad de ville fortælle«, siger Benedikte Lund.

Unge er velinformerede

I løbet af projektperioden på otte uger gennemførte hun og kollegaen 30 samtaler med kunder, der kom for at hente astmamedicin. Og dialog var der brug for.

Det viste sig nemlig, at mange af patienterne havde styr på, hvordan de tog deres medicin – men ikke hvor- for de skulle have den.

»Mange havde glemt eller måske fortrængt, hvad medicinen gjorde for dem, og de manglede en fornemmelse af, at det faktisk var farligt, hvis de ikke tog den forebyggende medicin. Det gav anledning til en snak om, hvorfor medicinen er så vigtig – også

»Vi vil bruge

vores faglighed«

Med ganske få spørgsmål kan man komme i dialog med astmapatienter om deres me- dicin og dermed forbedre deres compliance, fortæller farmakonomer fra Århus Vejlby Apotek.

selvom man ikke mærker en virkning, og selvom den får en til at hoste«, fortæller Benedikte Lund, der gen- nemgik et særlig uddannelsesforløb for at ruste sig til opgaven.

Hun var især overrasket over, hvor mange unge mennesker, der svarede ja til, at de havde styr på deres medicin, men alligevel ikke havde det, når hun gik tæt på. »Unge er meget velinformerede via nettet, og det virker som om, de har tjek på alt i deres liv. De mødte som regel op med den holdning, at »du kan ikke lære mig noget«, men når man ﬁ k trykket på den rigtige knap, blev der virkelig lukket op for posen«, fortæller hun.

Man skal kende sine grænser

Hvad snakken førte til, var meget forskelligt. Nogle skulle mindes om at tage deres medicin regelmæssigt – også når de ikke havde symptomer. Andre ﬁ k forkla- ret, hvordan medicinen virker i praksis. Andre igen ﬁ k konkret hjælp til at huske medicinen i hverdagen.

Fælles for samtalerne var, at farmakonomerne brugte deres faglighed til at ændre en adfærd, og det gav mere selvtillid, at de kunne agere mere selvstændigt.

»Det var et kick at få lov til at bruge vores viden til at ﬂ ytte noget for kunderne. Som farmakonomer er vi vant til at fortælle, at det virker sådan og sådan, og læs denne her brochure. Men her var der lagt op til, at de selv skulle ﬁ nde frem til svaret i en dialog«, for- tæller Benedikte Lund.

De erfaringer kan de to farmakonomer også træk-

(24)

23

farmaci 01 – 2008

ke på i arbejdet med at implementere Standard for skrankerådgivning på apoteket.

»Vi har begge lært, at man ikke skal være så bange for at snakke med kunderne. Frygten for at fornær- me nogen eller rode sig ud i noget, man ikke ved, har vi fået bearbejdet. Det handler om at kende sine egne grænser. Man behøver ikke at vide alt, men man kan love at ﬁ nde ud af det eller henvise kunden til at spørge lægen«, siger hun og tilføjer, at ydelser som Tjek på compliance også kan være med til at styrke apotekets image og synlighed udadtil.

»Vi vil gerne give kunderne en fornemmelse af, at de får lidt mere end »Det bliver 10,85« og en pose i hånden med herfra. På apoteket kan du få konkret viden om den medicin, lægen har ordineret, og en samtale med en fagperson uden at bestille tid. Hvis befolkningen lærte det, tror jeg, de ville acceptere, at de skal vente lidt længere end i Brugsen. For når det bliver deres tur, så får de også den tid, de skal have«, siger hun.

Ydelsen blev afprøvet af to farmakonomer fra hver af de fem apoteker (Esbjerg Krone, Glum- sø, Varde, Århus Vejby og Århus Viby) i foråret 2007. Hvert apotek gennemførte 30 ydelser over otte uger. Målgruppen var astmapatienter på 18- 45 år.

Mellem halvdelen og to tredjedele af patienterne modtog rådgivning om deres medicin og deres sygdom. Hos hver femte patient blev der talt om individuelle huskesystemer. En tredjedel af patienterne blev henvist til egen læge, efter de havde talt med farmakonomerne, og 31 blev

henvist til andre ydelser på apoteket, såsom Tjek på inhalation.

Astmastatus blev opgjort, da ydelsen blev tilbudt, og 4-8 uger efter. Der var forbedringer på daglige symptomer, på natlige symptomer samt på antal sygedage. Forbedringen på natlige symptomer var signiﬁ kant. Tidsforbruget på ydelsen var gennemsnitligt 7,8 minutter.

Projektet er gennemført i Pharmakons forsøgs- og udviklingssektion af udviklingskonsulent Tina Bolvig og sektionsleder Charlotte Rossing, og er støttet af Farmakonomernes Udviklingspulje.

FAKTA: Tjek på compliance – en rådgivningsydelse for astmatikere

(25)

24

farmaci 01 – 2008

Af journaliststuderende Sofie Korsgaard, Århus.

Foto Susan Nielsen, Polfoto. Butiksfacaderne er arkivfotos, og har ikke noget med den omtalte undersøgelse at gøre.

»Jeg skal bede om en pakke Panodiler«, siger Johan Rei- ler. Han er lige fyldt 14. Ekspedienten i SuperBrugsens kiosk vender sig om og ﬁ sker en pakke af de smertestillende tabletter ud af skabet bag sig. »Det bliver ni en halv, tak«, siger den unge ekspedient.

Ifølge loven må supermarkeder ikke sælge hånd- købsmedicin til børn under 15 år. Derfor burde Jo- han Reiler blive afvist, da han bad om tabletterne.

Alligevel kunne han en lørdag i maj 2007 gå direkte ind i 21 supermarkeder i København og købe Panodil uden at blive spurgt om hverken alder eller id. Kun i 4 butikker afviste ekspedienten at sælge medicinen til ham.

I Lægemiddelstyrelsen undrer lægemiddelinspektør Annette Byrholt Hansen sig over resultatet af undersø- gelsen, men mener, det er svært at gøre noget ved.

»Vi tager jo ikke et barn med rundt i butikkerne, så vi har ikke mulighed for at tjekke det på samme måde«, siger hun.

Lægemiddelstyrelsen laver hvert år en undersøgel- se for at ﬁ nde ud af, om detailhandelen overholder reglerne for salg af håndkøbsmedicin. Hvis en butik gentagne gange har fået et utilfredsstillende resultat i undersøgelsen, kan Lægemiddelstyrelsen melde for- handleren til politiet med krav om en bøde på mellem 2.000 og 10.000 kroner. I meget grove tilfælde kan Lægemiddelstyrelsen fratage butikkens godkendelse, men det er endnu aldrig sket.

Annette Byrholt Hansen, som leder den afdeling i Lægemiddelstyrelsen, der kontrollerer, om forhand- lerne lever op til reglerne, siger, at der aldrig er blevet L I B E R A L I S E R I N G

Supermarkeder sælger medicin ^{TIL BØRN}

Fire ud af fem supermarkeder overholder

ikke den fastsatte aldersgrænse for salg

af medicin i håndkøb.

(26)

25

farmaci 01 – 2008

L I B E R A L I S E R I N G

betalt bøder for ikke at overholde aldersgrænsen, da det simpelthen ikke er muligt for styrelsen at bevise.

»Hvis nogen har en idé til, hvordan man kan få for- handlerne til at overholde reglerne, så er vi da lyd- høre«, siger hun.

Ingen spørgsmål

Lotte Fonnesbæk, der er sundhedsfaglig chef i Dan- marks Apotekerforening, synes det er bekymrende, at aldersgrænsen ikke bliver overholdt. På apotekerne har man ikke nogen aldersgrænse, men det skyldes, at de ansatte er uddannet til at udspørge kunden for at vurdere, om det er hensigtsmæssigt at sælge medicinen. »På apoteket ville vi spørge: Er det til dig selv, er det noget, du kender brugen af, og hvad skal du bruge det til?«, siger Lotte Fonnesbæk. Hun mener også, at grunden til, at supermarkederne er dårlige til at overholde aldersgrænsen, kan være, at de ansatte ikke kender til alvoren i salg af lægemidler.

For Danmarks Apotekerforening er resultatet blot endnu et argument imod liberaliseringen af apoteker- loven, som foreningen har været imod lige siden, lov- forslaget kom. Loven, der trods protester fra farma- ceuter, farmakonomer og læger blev indført i 2001, betyder, at det ikke længere kun er apotekerne, der må sælge smertestillende medicin, rygeafvænnings- midler med mere.

I dag kan enhver detailforhandler få en godkendelse. Men et af kravene til supermarkederne for at frigive håndkøbsmedicinen var, at aldersgrænsen på 15 år fulgte med.

Ingen forståelse på Christiansborg Formand i Folketingets sundhedsudvalg, Preben Rudi- engaard fra Venstre, er forarget over den slappe hold- ning til aldersgrænsen i supermarkederne. »Det er noget sløseri og fuldstændig uacceptabelt«, siger han.

Han mener, at resultatet af Johan Reilers indkøb i de københavnske butikker er endnu et skridt på vejen mod at fratage dem godkendelsen til salget. »De har råbt og skreget, indtil vi dengang lagde det ud i hånd- køb i deres forretninger, og i dag vil de endda have udvidet sortimentet.Men hvis de ikke lever op til reglerne, må vi jo lukke for det varme vand«, siger han.

Heller ikke den tidligere formand for Folketingets sundhedsudvalg, Birthe Skaarup fra Dansk Folkeparti, har meget tilovers for butikskæderne, der i mange år pressede på, indtil de ﬁ k brudt apotekernes monopol i 2001. »Der er en grund til, at man har lavet lovgiv- ningen, og hvis den ikke bliver overholdt, må man give nogle sanktioner. De er åbenbart ligeglade i for- retningerne, og det er intet mindre end for dårligt«, siger hun.

Undersøgelsen

Den 14-årige Johan Reiler blev lørdag den 26. maj sendt ind i de 25 supermarkeder i København, der har godkendelse til at sælge medicin i håndkøb.

Han blev bedt om at købe en pakke Panodil i hver butik.

De 25 forhandlere var:

• 18 supermarkeder, der hører under COOP Danmark (SuperBrugsen, Dagli’Brugsen, SuperBest og Kvickly)

• 7 supermarkeder, der hører under Dansk Supermarked (Bilka og Føtex).

I COOP Danmarks butikker blev han afvist to gange. I Dansk Supermarkeds butikker blev han også afvist to gange.

Der er i alt 1.668 godkendte forhandlere af håndkøbsmedicin i Danmark.