Kopi fra DBC Webarkiv
Kopi af:
Forskere vil kortlægge, hvilke influenzavirus der kan smitte fra dyr til mennesker
Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.
www.dbc.dk
e-mail: dbc@dbc.dk
www.danskbiotek.info
DANSK BIOTEK
LIFE SCIENCE
Mediepartner: BIOKEMISK FORENING og BIOPEOPLE
Nr. 2 juni 2020 4. årgang ISSN Nr. 2596-3864
LÆS INDE I BLADET
Nystartede biotekvirksomheder bør overveje deres IP situation
AF CLUSTER MANAGER RANDI KROGSGAARD
Skab netværk virtuelt under COVID-19 lock-down
AF CLUSTER MANAGER RANDI KROGSGAARD
COVID-19 hjælpepakker
AF STATSAUTORISERET REVISOR, PARTNER KASPER VINDELEV
Next generation of analyses for immuno-oncology
AUTHORS: LOVISA M. SUNESSON AND JESPER LARSEN
Hvornår er din innovationsevne højest?
Når du er blandt innovative mennesker, har det en afsmit- tende effekt af viden på dig og din virksomhed. Det kaldes for ”agglomerationseffekten”. Derfor siger vi, at lige virk- somheder lejer bedst.
Danmarks førende udviklingsmiljø
Hvorfor er det vigtigt at være med i Danmarks førende udviklingsmiljø? Alle analyser viser, at høj innovation er fundamentalt for virksomheders vækst.
I DTU Science Park ser vi den meget positive side af agglo- merations effekten. Virksomhederne i vores community er innovative udover normalen, og det ses tydeligt ved at næsten 73% af virksomhederne har lanceret nye produkter, services eller koncepter alene i 2019.
LEJ et kontor
og bliv en del af vores community
LIGE
VIRKSOMHEDER
LEJER BEDST
DT U S C I E N C E P A R K . D K / LE J E R B E D S T
Redaktion Life Science (Dansk Biotek):
Ansvarshavende:
John Vabø, cand. polit.
e-mail: john@vaboe.dk
Udgiver:
Vabø Publishing ApS Fjordternevej 16 4760 Vordingborg Tlf. 39 90 80 00 ISNN Nr. 2596-3864
Kontakt:
John Vabø
e-mail: john@vaboe.dk Tlf.: +45 40 50 80 00 www.danskbiotek.info
Abonnement:
4 udgaver i 2020 (incl. moms) kr. 150,- Bestilling på info@vaboe.dk
Adresseændringer:
Adresseændringer m.v. bedes mailet til info@vaboe.dk
Ved henvendelse bedes abonnements- nummer oplyst (otte cifre, påtrykt bag på magasinet).
Administration:
Tina Brage Vabø e-mail: tina@vaboe.dk
Layout og tryk:
Stibo Complete
LIFE SCIENCE 2 3
Indhold 2/2020
Besøg
www.cotedor.dk
Ferieboliger i Provence Hvornår er din innovationsevne højest?
Når du er blandt innovative mennesker, har det en afsmit- tende effekt af viden på dig og din virksomhed. Det kaldes for ”agglomerationseffekten”. Derfor siger vi, at lige virk- somheder lejer bedst.
Danmarks førende udviklingsmiljø
Hvorfor er det vigtigt at være med i Danmarks førende udviklingsmiljø? Alle analyser viser, at høj innovation er fundamentalt for virksomheders vækst.
I DTU Science Park ser vi den meget positive side af agglo- merations effekten. Virksomhederne i vores community er innovative udover normalen, og det ses tydeligt ved at næsten 73% af virksomhederne har lanceret nye produkter, services eller koncepter alene i 2019.
LEJ et kontor
og bliv en del af vores community
LIGE
VIRKSOMHEDER
LEJER BEDST
DT U S C I E N C E P A R K . D K / LE J E R B E D S T
210x297+5_DTUSciencePark_LifeScience.indd 1 17-03-2020 14:49:01
Next generation of analyses for immuno-oncology
AUTHORS: LOVISA M. SUNESSON AND JESPER LARSEN, BIONEER A/S
4
Forskere vil kortlægge, hvilke influenzavirus der kan smitte fra dyr til mennesker
AF VIDENSKABSJOURNALIST KRISTIAN SJØGREN
6
Skab netværk virtuelt under COVID-19 lock-down
AF CLUSTER MANAGER RANDI KROGSGAARD, BIOPEOPLE
10
Endelig har forskere fået gær til at producere mentol
AF VIDENSKABSJOURNALIST KRISTIAN SJØGREN
12
Nyt fra Dansk Biotek
CHAIRMAN HANS SCHAMBYE, DANSK BIOTEK
14
Nystartede biotekvirksomheder bør overveje deres IP situation
AF CLUSTER MANAGER RANDI KROGSGAARD, BIOPEOPLE
15
COVID-19 hjælpepakker
AF STATSAUTORISERET REVISOR, PARTNER KASPER VINDELEV, PKF MUNKEBO VINDELEV
STATSAUTORISERET REVISIONSAKTIESELSKAB
16
Nyt fra Novo Nordisk Fonden 18
Next generation of analyses for immuno-oncology
Investigations concerning properties of immuno-oncology systems and analyses related to potential immuno-oncology (IO) therapy candidate compounds are quite complex. It requires advanced
immunological/tumour in vitro models and advanced instrumentation to describe the interplay between the human immune system and solid tumours. The recent technological advancements have had positive effects on such investigations, and pharmaceutical companies are bringing a range of new therapies to the market.
AUTHORS: LOVISA M. SUNESSON AND JESPER LARSEN, BIONEER A/S
For more than 10 years Bioneer has wor- ked with human immune models and developed technologies and methods by which both healthy or diseased immune systems can be described and analysed.
Clients exploit such human models to analyse potential effects including safety effects of early drug candidates in de- velopment.
During the last couple of years, the in- terest for developing specific immune-on- cology models has increased considerably.
In 2016, Bioneer initiated development of new types of cancer models aiming at describing different immunological conditions including immunosuppression and tolerance, and anti-cancer potency of activated immune cell subsets. Further- more, Bioneer initiated development of advanced invasion models. It is vital that the intricate cell networks, including cell- cell interactions, of such in vivo-mimicking models can be analysed and described fast and at a detailed level.
Technological advancements
Bioneer’s immunological technology plat- form includes instruments for analysing various lead candidates, such as small mo- lecules, biologics, ATMPs, probiotics, as well as different immune in vitro models.The latest addition is a flow cytometer, BD FACSLyric™ High-performance clinical cell analyzer for in vitro diagnostics (IVD) use. Flow cytometry allows for simultane- ous analysis of multiple physical characte- ristics of cells and the instrument ensures fast high-quality, reproducible research results.
The new system offers high-throughput analysis and Bioneer will soon offer ana- lysis of clinical samples (IVD assays), full audit trail and electronic signature sup-
port. The extremely low day-to-day varia- bility and cross instrument standardisation between labs makes this instrument ideal for clinical applications.
Immuno-oncological biomarkers
FACSLyric can be used for analysis of cellular biomarkers upon different treat- ments of cancer, where immunophenoty- ping is critical and changes in any cell mar- ker or population is necessary to detect (figure 1).FACSLyric application areas include:
• Cell surface analysis – lineage markers, activation markers, cytokines and che- mokine receptors
• Cell fate – apoptosis, cell viability, proli- feration, antibodies
• Intracytoplasmic and intranuclear mole- cular analysis – cell signalling proteins, transcription factors, cytokines, chemo- kines, antibodies
• Quantification of analytes in superna- tant, plasma, serum, or cell lysates
Cancer models and other immune suppressive assays
When it comes to functional immune models for drug evaluation, lead selection and mode-of-action studies in the im- muno-oncology field, Bioneer has a broad panel of assays to choose from. We can analyse immunogenicity of samples from both animal and human origin. Examples of cancer-relevant assays are M1/M2 macrophage differentiation, Dendritic cell models (tumour conditioned medium) (figure 2), Regulatory T cell assays, Natural Killer cell assays (degranulation, cytotox etc.), to name a few, as well as the novel
LIFE SCIENCE 2 5 DRUG FORMULATION & CHARACTERIZATION
From Active Compound to Administration. Bioneer:FARMA’s pharmaceutical services are dedicated to small molecules, biologics and ingredients.
Bioneer A/S Kogle Allé 2
DK- 2970 Hørsholm t+45 45 16 04 44
f +45 45 16 04 55 e info@bioneer.dk w www.bioneer.dk RECOMBINANT PROTEINS
From Process Development to Purified Product. Production, purification and characterization of recombinant proteins using prokaryotic and eukaryotic gene expression systems.
HUMAN DISEASEMODELS
In the Forefront of Stem Cell and Immune Models. Our human disease models cover pluripotent stem cell technology and gene editing as well as in vitro immunoregulatory assays.
MOLECULARHISTOLOGY & DETECTION
From Single Cell to Complex Histology as well as an RNA in situ Detection Specialization. Identification, validation,
quantification and documentation of disease relevant biomarkers. Combined IHC and ISH service.
DRUG FORMULATION & CHARACTERIZATION From Active Compound to Administration. Bioneer:FARMA’s pharmaceutical services are dedicated to small molecules, biologics and ingredients.
Bioneer A/S Kogle Allé 2
DK- 2970 Hørsholm t+45 45 16 04 44
f+45 45 16 04 55 e info@bioneer.dk w www.bioneer.dk RECOMBINANT PROTEINS
From Process Development to Purified Product. Production, purification and characterization of recombinant proteins using prokaryotic and eukaryotic gene expression systems.
HUMAN DISEASEMODELS
In the Forefront of Stem Cell and Immune Models. Our human disease models cover pluripotent stem cell technology and gene editing as well as in vitro immunoregulatory assays.
MOLECULARHISTOLOGY & DETECTION
From Single Cell to Complex Histology as well as an RNA in situ Detection Specialization. Identification, validation,
quantification and documentation of disease relevant biomarkers. Combined IHC and ISH service.
DRUG FORMULATION & CHARACTERIZATION From Active Compound to Administration. Bioneer:FARMA’s pharmaceutical services are dedicated to small molecules, biologics and ingredients.
Bioneer A/S Kogle Allé 2
DK- 2970 Hørsholm t+45 45 16 04 44
f+45 45 16 04 55 e info@bioneer.dk w www.bioneer.dk RECOMBINANT PROTEINS
From Process Development to Purified Product. Production, purification and characterization of recombinant proteins using prokaryotic and eukaryotic gene expression systems.
HUMAN DISEASEMODELS
In the Forefront of Stem Cell and Immune Models. Our human disease models cover pluripotent stem cell technology and gene editing as well as in vitro immunoregulatory assays.
MOLECULARHISTOLOGY & DETECTION
From Single Cell to Complex Histology as well as an RNA in situ Detection Specialization. Identification, validation,
quantification and documentation of disease relevant biomarkers. Combined IHC and ISH service.
DRUG FORMULATION & CHARACTERIZATION From Active Compound to Administration. Bioneer:FARMA’s pharmaceutical services are dedicated to small molecules, biologics and ingredients.
Bioneer A/S Kogle Allé 2
DK- 2970 Hørsholm t+45 45 16 04 44
f +45 45 16 04 55 e info@bioneer.dk w www.bioneer.dk
INNOVATIVE SOLUTIONS for PHARMA, BIOTECH, MEDTECH & INGREDIENTS
RECOMBINANT PROTEINS
From Process Development to Purified Product. Production, purification and characterization of recombinant proteins using prokaryotic and eukaryotic gene expression systems.
HUMAN DISEASEMODELS
In the Forefront of Stem Cell and Immune Models. Our human disease models cover pluripotent stem cell technology and gene editing as well as in vitro immunoregulatory assays.
MOLECULARHISTOLOGY & DETECTION
From Single Cell to Complex Histology as well as an RNA in situ Detection Specialization. Identification, validation,
quantification and documentation of disease relevant biomarkers. Combined IHC and ISH service.
DRUG FORMULATION & CHARACTERIZATION From Active Compound to Administration. Bioneer:FARMA’s pharmaceutical services are dedicated to small molecules, biologics and ingredients.
Bioneer A/S Kogle Allé 2
DK- 2970 Hørsholm t+45 45 16 04 44
f+45 45 16 04 55 e info@bioneer.dk wwww.bioneer.dk
INNOVATIVE SOLUTIONS for PHARMA, BIOTECH, MEDTECH & INGREDIENTS
RECOMBINANT PROTEINS
From Process Development to Purified Product. Production, purification and characterization of recombinant proteins using prokaryotic and eukaryotic gene expression systems.
HUMAN DISEASEMODELS
In the Forefront of Stem Cell and Immune Models. Our human disease models cover pluripotent stem cell technology and gene editing as well as in vitro immunoregulatory assays.
MOLECULARHISTOLOGY & DETECTION
From Single Cell to Complex Histology as well as an RNA in situ Detection Specialization. Identification, validation, quantification and documentation of disease relevant biomarkers. Combined IHC and ISH service.
3D tumour assays. In order to gain as much data as possible from a study where a drug’s effect in an immune suppressive environment is investigated, multiplexing and high-throughput analysis are crucial.
In addition to the FACSLyric, Bioneer has complementary machines like the MAG- PIX system from Luminex and the ImageX-
press Micro Confocal High-Content Imaging platform from Molecular Devices to support such immune investigations. In addition, these all meet regulatory require- ments for immunological documentation.
If you need accurate measurements of cellular biomarkers in complex immune subpopulations, and value simplicity,
speed, and automation, please, contact our immunological experts Monika Gad (mga@bioneer.dk) and Jesper Larsen (jla@bioneer.dk) or BD Lovisa M. Sunes- son (lms@bioneer.dk).
Figure 2: Tolerogenic dendritic cells (DC10s).
Figure 1: Dotplot of magnetic bead–based separation of CD8+ T cells from human buffy coat.
Forskere vil kortlægge, hvilke influenzavirus der kan smitte fra dyr til mennesker
Når virus pludselig smitter fra dyr til mennesker, kan det blive startskuddet til en verdensomspændende pandemi, der slår tusindvis af mennesker ihjel – ligesom det sker nu med COVID-19. Nu vil et internationalt forskerhold med udspring i Danmark finde ud af, hvilke influenzavirus i svin der i fremtiden kan skabe store problemer for mennesker.
AF VIDENSKABSJOURNALIST KRISTIAN SJØGREN
Den 17. april 2009 opdagede læger i det sydlige Californien en ny type influenzavi- rus hos to børn, der var blevet bragt ind på det lokale hospital.
Influenzavirussen, som vi i dag kender som influenza A(H1N1)pdm09-virus, in- fluenza A eller H1N1, indeholdt en unik kombination af gener, der ikke var set før i hverken mennesker eller svin noget sted i verden. Alle segmenterne i virussens genom var dog blevet påvist i svin, men ikke i denne kombination.
Kombinationen viste sig at være potent.
Virussen spredte sig hurtigt, og allerede i slutningen af april erklærede verdens- sundhedsorganisationen WHO det for en international sundhedskrise (en folke- sundhedsmæssig krisesituation af interna- tional betydning).
I juni stoppede WHO med at holde styr på antallet af smittede, efter influ-
enza A(H1N1)pdm09-virus var blevet pandemisk og havde bredt sig til hele verden.
Over det seneste årti har den slået tu- sindvis af mennesker ihjel.
”Influenza A(H1N1)pdm09-virus blev gensekventeret, og otte ud af ni af virus- sens gensekvenser var set i svin før, men virussen var ikke påvist i svin, inden den hoppede til mennesker. Virussen smitter desuden begge veje, så først hoppede den fra svin til mennesker, formentligt i Mexico, men siden har mennesker smittet svin i hele verden med virussen,” fortæller professor Lars Erik Larsen fra Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab ved Kø- benhavns Universitet.
Lars Erik Larsen har for nylig modtaget en Challenge Programme-bevilling fra Novo Nordisk Fonden til over de næste 6 år at kortlægge mekanismerne bag in-
LIFE SCIENCE 2 7
fluenzavirus’ evne til at smitte fra dyr til mennesker.
Flere hundrede virus i svin kan potentielt smitte mennesker
April 2009 blev også et vendepunkt for influenzaforskere i hele verden.Det stod klart, at de kun havde et me- get svagt overblik over, hvilke influenzavi- rus der cirkulerer i specielt svin, og hvad deres potentiale er for at smitte menne- sker. Det var som at holde en lukket kasse mellem hænderne uden at vide, om der var dynamit eller knaldperler i den.
Siden 2009 har forskere derfor screenet svin i alle verdens lande og kortlagt hund- redvis af influenzavirus for at finde ud af, hvad der cirkulerer derude, men også for at se, hvad disse svineinfluenzavirus er i stand til, siden de er så problematiske for mennesker.
Forskningen har vist, at influenza A(H1N1)pdm09-virus er rigtig glad for at blande gener med andre virus, som den kan bruge til at udmanøvrere immunfor- svaret i både svin og mennesker.
Forskningen har også vist, at svin har en meget bred vifte af influenzavirus. I Danmark har man fundet mere end 20 forskellige slags, i Tyskland 35 og i Kina 135. De indeholder alle sammen forskel- lige kombinationer af gener, der regulerer deres smittepotentiale og sygdomsud- tryk.
Den sidste erkendelse, som forskere er kommet frem til siden 2009, er, at influen- zavirus i svin meget ofte indeholder en del gener fra humane influenzavirus.
”Der er fundet virus, hvor syv ud af otte gener kommer fra mennesker, selvom virussen formodentligt aldrig har smittet mennesker. Blandingen er formodentligt opstået i svin. Siden 2009 har de to svine- influenzatyper i henholdsvis mennesker og svin bevæget sig længere væk fra hinanden. De har udviklet sig og tilpasset sig de forskellige værter, så de i dag ikke ligner hinanden så meget, som de gjorde før,” fortæller Lars Erik Larsen.
Vacciner kan være klar, inden pandemi bryder ud
I det store forskningsprojekt, som Lars Erik Larsen står i spidsen for, vil forskerne finde ud af, hvilke egenskaber ved virus der gør dem i stand til at springe fra dyr til mennesker.
”Der findes en masse virus derude, og de indeholder gener, der kan gøre dem i stand til både at smitte mennesker og skabe pandemier. Men vi kan ikke råbe vagt i gevær, hver gang vi finder en ny virusvariant. Derfor har vi behov for værk- tøjer, så vi kan forudsige, om en virus har
potentialet til at kunne smitte mennesker eller ej,” siger Lars Erik Larsen.
Lars Erik Larsen mener, at bedre for- ståelse af virus i svin vil kunne danne grundlaget for at udvikle vacciner mod de potentielle trusler.
Vaccinerne skal ikke umiddelbart tages i brug, men opmagasineres til en hurtig indsats i det tilfælde, at en virus smitter fra dyr til mennesker.
”Vi vil gerne kunne give alle virus en risikoscore ud fra deres potentiale for at smitte. Men det kræver, at vi ved, hvad der giver dette potentiale – altså at finde markører for de zoonotiske egenskaber,”
forklarer Lars Erik Larsen.
Svært at finde årsag til smitte mellem mennesker og dyr
Lars Erik Larsen er ikke den første forsker til at tænke i baner af at identificere zoono- tiske risikomarkører i virus fra svin.
Desværre er det endnu ikke lykkedes for forskere at sætte fingeren på specifikke genetiske markører, som giver nogle virus et større smittepotentiale end andre.
Derfor tror Lars Erik Larsen også, at problemstillingen skal anskues fra flere vinkler.
”Vi tror, at smitterisikoen er resultatet af både genetiske markører i virus og fak- torer i menneskets immunforsvar,” siger han.
Det nye forskningsprojekt handler der- for netop om at finde disse genetiske risi- kofaktorer og koble dem sammen med de immunforsvarsspecifikke risikofaktorer.
”Det har formodentligt noget at gøre med det medfødte immunforsvar, som aktiveres inden for de første timer og dage efter smitte. Det medfødte immunforsvar afgør, om en virus kan overleve i en men- neskecelle eller ej, og om immunforsvaret aktiverer et mere specifikt respons. Men samtidig skal virus have egenskaberne til at kunne trænge ind i menneskecellerne, og den egenskab ligger i virusserne selv,”
forklarer Lars Erik Larsen.
Fugle- og svineinfluenzavirus smitter mennesker forskelligt
Forskellene mellem human influenzavirus, svineinfluenzavirus og fugleinfluenzavirus kan give en idé om, hvad disse forskelle i immunforsvaret eller interaktionen mellem virus og værten kan være.Influenzavirus i både svin og mennesker trænger ind i cellerne i de øvre luftveje via de samme receptorer på celleoverfladen.
Derfor giver det god mening af kigge på svin, når man leder efter den næste nye trussel mod mennesker.
Fugleinfluenzavirus benytter sig til gen- gæld af en anden receptor til at trænge ind
i cellerne, og selvom disse receptorer sid- der på overfladen af cellerne i de øvre luft- veje i fugle, findes de kun på overfladen af cellerne dybt nede i lungerne hos svin og mennesker.
Derfor kan svineinfluenzavirus meget lettere end fugleinfluenzavirus trænge ind i celler i menneskers øvre luftveje, mens fugleinfluenzavirus har svært ved at smitte fra menneske til menneske, da recepto- rerne sidder i de nedre luftveje.
”De mennesker, som bliver smittet med fugleinfluenzavirus, har meget tæt om- gang med fugle, eksempelvis på en høn- sefarm. De smittede bliver eksponeret for så mange virus, at nogle uundgåeligt kom- mer ned i lungerne, hvor de kan trænge ind i cellerne. Men influenzavirus fra svin har meget lettere ved at smitte mennesker, da svineinfluenzavirus kan benytte recep- torer, der sidder i de øvre luftveje,” siger Lars Erik Larsen.
Virus omgår immunforsvaret
At svineinfluenza og humane influenzaer benytter samme receptor til at trænge ind i cellerne i lungerne er dog ikke nok til at kunne forklare, hvorfor nogle virus kan smitte fra svin til mennesker, mens andre ikke kan.Der skal noget mere til.
Når først influenzavirus fra svin har haft muligheden for at trænge ind i humane celler i de øvre luftveje, skal de være i stand til at omgå immunforsvaret for ikke at blive nedkæmpet med det samme.
Det er i dette øjeblik, hvor virus skal besidde genetiske varianter, som gør dem i stand til at omgå immunforsvaret, og at reaktionen fra de humane cellers immun- forsvar åbner en dør på klem, at influenza- virus kan hoppe fra svin til mennesker.
Når virus inficerer en celle, aktiveres im- munforsvaret, og noget i denne aktivering går galt ved inficering med bestemte virus.
”Hvis det var så nemt, at det blot dre- jede sig om en enkelte eller to markører i virus, havde vi allerede fundet dem, men det er tydeligt, at der skal noget mere til.
Vores hypotese går på, at en kombination af de genetiske markører og den måde, som de humane celler reagerer på disse virus på, afgør smittefaren,” forklarer Lars Erik Larsen.
Risiko for smitte opdeles i fem faser
WHO deler risikoen for smitte mellem dyr og mennesker op i fem faser:
• Fase 1 – en virus, der kun smitter dyr.
• Fase 2 – en virus, der smitter sporadisk til mennesker.
Fortsættes næste side
• Fase 3 – en virus, der kan formere sig i mennesker.
• Fase 4 – en virus, der smitter fra men- nesker til mennesker lokalt.
• Fase 5 – en virus, der smitter globalt.
”Det nye coronavirus, 2019-nCoV, er nu i fase 5. Vi vil gerne være i stand til at op- spore og finde ud af, hvad der sker med virus i overgangen til fase 2 og fase 3.
Problemstillingen er i øvrigt den samme for coronavirus. Disse findes vidt udbredt i dyr og specielt flagermus, men kun nogle få af dem kan smitte til mennesker. Også her mangler vi valide markører,” siger Lars Erik Larsen.
Hold af eksperter sat på opgaven at aflure influenzavirussens hemmelighed
I det nye forskningsprojekt har Lars Erik Larsen samlet et internationalt hold af eksperter inden for alle de områder, der er nødvendige for at løfte forskningsop- gaven.
Det inkluderer eksperter inden for det humane immunforsvar og immunforsvaret i svin. Det drejer sig også om eksperter inden for karakterisering af virus i svin og karakterisering af virus i mennesker.
Indledningsvist vil forskerne først for- søge at identificere genvarianter, der er nødvendige, for at virus fra svin kan smitte mennesker. Derefter vil forskerne identifi- cere egenskaber ved det humane immun- forsvar, som også skal være til stede.
Forskerne vil forsøge at smitte svin og fritter, der er modeldyr for mennesker, med forskellige naturligt forekommende varianter af influenza A(H1N1)pdm09- virus fra mennesker og svin.
Vil indsætte smittemarkører i andre virus
Influenza A(H1N1)pdm09-virus er muteret meget siden 2009, og ved at kigge på for- skelle i infektionsmønstre mellem fritter og
svin håber forskerne at kunne identificere de bagvedliggende årsager i både virus og immunforsvar.
”Målet er at finde ud af, om nogle egen- skaber i svin i modsætning til mennesker og fritter er forudsætninger for succesfuld smitte,” siger Lars Erik Larsen.
Når forskerne først har identificeret mar- kører for potentiale for smitte, vil de for- søge at lave ændringer i virus for at fjerne evnen til at smitte mennesker eller ind- sætte evnen i andre virus for at se, om de så også kan smitte mennesker eller fritter.
”Hvis vi laver ændringer i generne, og virus så kan smitte mennesker, har vi fat i de rigtige gener. Allerede nu ved vi godt, at nogle gener i virus er designet til at pille immunforsvaret fra hinanden, og det vil være den slags gener, vi er interesseret i at finde,” siger Lars Erik Larsen.
Vil teste virus på lungevæv fra mennesker
Én ting er at smitte fritter som modeldyr for mennesker; en anden ting er at smitte faktiske mennesker.
Derfor vil forskerne følge op på den indledende forskning ved at undersøge fundene i lungevæv fra personer, som er afgået ved døden.
Forskerne vil udtage lungevævet, dyrke det i laboratoriet og undersøge, hvad der sker, når de prøver at inficere det med virus fra svin.
”Det har både den fordel, at vi under- søger virus i væv fra mennesker, og at vi bruger færre forsøgsdyr,” siger Lars Erik Larsen.
Opdagelser kan føre til bedre vacciner og behandlinger
Lars Erik Larsen fortæller, at forhåbningen for projektet er, at forskerne får identifi- ceret de virale markører, inden projektet slutter.
Forskerne vil også gerne udvikle de assays (analysemetoder), som gør det let
hurtigt at analysere en hvilken som helst influenzavirus fra svin og med det samme afgøre dens potentiale for at smitte men- nesker.
Forskerne har også sat penge af til at lave transgene grise, hvor de vil ændre de fundne markører i immunforsvaret og se, om det påvirker risikoen for smitte i grise.
Gør dét det, vil de transgene grise kunne danne grundlaget for bestande af grise, der ikke er modtagelige over for de mest almindelige og mest dødbringende former for influenzavirus.
”Et helt selvstændigt mål er også at bidrage til den grundvidenskabelige forståelse af immunforsvaret i relation til virusinfektioner. Det kan benyttes i at udvikle vacciner og medicin mod influen- zavirus. Måske finder vi helt nye mål for behandlinger mod virusinfektioner, som kan benyttes medicinsk,” forklarer Lars Erik Larsen.
Lars Erik Larsen modtog i 2019 en Chal- lenge Programme-bevilling fra Novo Nor- disk Fonden til projektet “Viral and host factors of zoonotic and pandemic influ- enza A viruses (FLUZOOMARK)”.
L ARS ERIK L ARS E N
ProfessorInfluenza A virus is a severe pathogen of human and animals, which continues to kill millions of people. There is a constant exchange of influenza viruses between human and pigs, which lead to new viruses with pandemic potential. Pigs are regard- ed as a melting pot for new influenza virus, and the most recent pandemic in 2009 was caused by a swine virus. Denmark produces more than 30 million pigs yearly, and thousands of people are in daily close contact with swine. This makes Denmark a hotspot for evolution of new influenza viruses, and provides a perfect setting for the study of the exchange of viruses. This project will combine leading researchers with unique access to influenza isolates, laboratory techniques and data. Human and animal viruses will be characterized, with the aim of identifying both viral and host factors needed to cross the species barrier. The project outputs are groundbreaking new tools for prevention of future influenza pandemics and design of improved vaccines.
LIFE SCIENCE 2 9
Hold øje med Biopeople’s kalender for sommeren
Webinarer om COVID-19, IP og meget andet
biopeople.eu/calendar
Skab netværk virtuelt under COVID-19 lock-down
AF CLUSTER MANAGER RANDI KROGSGAARD, BIOPEOPLE
Som klyngesorganisation er det en af Biopeople’s kerneopgaver at få folk til at mødes og etablere nye kontakter, net- værk, potentielt fremtidige samarbejder eller bare blive inspireret. Midt i marts var den store udfordring derfor, at alle fysiske møder, workshops, seminarer mv. måtte aflyses eller omstilles til online møder. Vi så det samme ske omkring os i lignende organisationer, hvor mødet mellem men- nesker, virksomheder, forskere mv. gerne skulle danne basis for samarbejder, inno- vation og udvikling.
På et splitsekund måtte vi omstille os til en online verden. Fra hver vores base har vi siden haft utallige arbejdsmæssige mø- der via en af de mange mødeplatforme, hvis navne så pludseligt blev en velkendt del af ordforrådet. Vi taler i dag naturligt om Teams GoToMeeting, CyberLink U Meeting, Zoom Meetings, BlueJeans, Life- size, Google Hangouts Meet samtidig med at vi på en arbejdsdag pludselig har set os selv lænket via et headset til vores laptop
i timevis, siddende hvor det nu er mest behageligt eteller andet sted i vores hjem.
Vi deltager i online en-til-en møder, større møder med mange mennesker, arrangerer webinarer med speakers, holder afde- lingsmøder osv. Mødeformen blev hurtigt etableret, flere platforme blev afprøvet for at finde lige den platform, der mest opti- malt indgår i vores koncept.
Virtuelle møder:
fordele og ulemper
Som det online mødekoncept tog form, blev planlagte møder konverteret til online møder og ideer til nye temaer for webi- narer opstod i kølvandet på krisen, fordi medlemsskarens behov ændrede sig.
De sidste tre måneder har Biopeople høstet brugbare erfaringer med den vir- tuelle mødeform: Vi har fx arbejdet med strukturen på onlinemødet, for hvordan starter og slutter man, samler op og afvik- ler et online møde samt giver mulighed for
DREJEBOG FOR ONLINE MØDER
Op til mødet• Vælg en platform, hvor man er sikker på, at lyd og billede er optimalt, hvor der er fleksibilitet ift. hvad platformen kan tilbyde: Kan man holde gruppe- møder, er det nemt at præsentere, kan man indstille, så man kan se speaker, når der præsenteres, kan man vælge, hvor mange man vil have på skærmen etc.
• Ved tilmelding til online møde (hvor mødelink ikke indgår i annoncerin- gen af arrangementet): Send først almindelig bekræftelse på deltagelse på e-mail.
• Send herefter særskilt program og link til mødeplatformen en uge før
arrangementet med info dato og tid for log-on.
• Gentag mail med program og link dagen før mødet – og evt. en time før mødet.
• Åbn for mødet ti minutter før start.
Undlad at bruge evt. ‘venteværelse’ – det giver deltagerne mulighed for at tale sammen inden mødet
• Bed oplægsholdere om at bruge et stabilt netværk og selv styre deres power point præsentationer
• Hvis der er behov for deling af video, skal det undersøges på forhånd i forhold til ‘båndbredde’ og lyd.
Til mødedatoen
• Identificer 1-3 værter
• Udarbejd fælles manuskript/drejebog
• Aftal opgavefordeling, én vært kan facilitere mødet, en anden vært holde øje med spørgsmål og en potentielt tredje vært, der kan være opmærk- som på tekniske problemer etc.
• Tjek teknikken på forhånd
• Find og åben dokumenter/præsenta- tioner inden mødestart.
• Forbered dokument med dagsorden og afslutningsdokument med kontakt- information
• Sæt ekstra tid af, hvis der skal være gruppediskussioner i break out rum.
LIFE SCIENCE 2 11
at skabe netværk? Og hvordan håndterer man spørgsmål og udveksler kontaktinfor- mation?
Det er svært at forestille sig at online møder dør ud igen, for der er mange for- dele ved konceptet: Det er hurtigt, billigt (ingen forplejning og lokaleleje), nemt at sætte i værk og afholde, ingen transport- tid og parkeringsproblemer. Mødelede- ren har en fulde styring, kan slukke for deltagernes mikrofoner og derfor gen- nemføre mødet på en meget struktureret måde. I særlige grupperum kan mindre grupper drøfte og senere gå i plenum, bestemt af mødelederen. Man kan ikke komme ’for sent’ i plenum for mødele- deren åbner og lukker grupperummene.
Deltagere, der ikke kan deltage i hele mødet, kan ’liste ud’ uden at få større op- mærksomhed. Og der er mange flere ting man kan nævne.
Men online møder har også ulemper, som er vigtige at gøre sig klart, når formå- let med møderne er at skabe nye netværk og lade ideer blomstre: Arrangører og deltagere mangler den uformelle kontakt, som er en vigtig del af netværksskabelse.
Hvad gør man når man ikke har de korte, men vigtige samtaler i kaffepausen, og på vej ind og ud af mødet, hvor nye ideer opstår spontant. Kan man fastholde en spontanitet i et onlinemøde, hvor man ser alle deltagerne i små firkanter og ikke har øjenkontakt med bestemte personer. Det er sværere at lodde en stemning. Og alle kigger på alle. Hvis man har præsentatio- ner på mødet, er det meget afhængigt af
hvilken platform man bruger, hvor godt det virker.
Andre ulemper kan være af teknisk karakter, når nogen har svært ved at logge på, eller få videoen og lyden til at virke.
Eller det kan være ren mødedisciplin, når deltagere fx ikke slukker mikrofonen, når de ikke taler, så resten af deltagerne kan høre familien, hunden, støvsugeren, postbuddet og andre distraherende lyde i baggrunden. Til fysiske møder sidder man ikke tilsvarende med åben telefon så man kan høre hjemmets dagligdagslyde.
Nogle deltagere overvejer ikke, hvor- dan de fremstår på video. Nogle sidder måske med en laptop, hvor skærmen er drejet, så man enten kun ser hårtoppen eller vedkommendes næsebor. Det distra- herer. Og de mennesker, der ikke bryder sig om at være eksponeret på video eller ikke føler sig påklædt til at blive vist ’frem’, som de sidder der ved køkkenbordet en tidlig formiddag, vælger måske at slukke videoen. Derved fremstår de som mere passiv deltagere. Der synes i øvrigt at være er en større forventning til alle om, at man er tilgængelig nærmest døgnet rundt! Ingen kan længere være uden for rækkevidde på grund af transport på vej fra det ene sted til det andet i løbet af en arbejdsdag.
Er de virtuelle møder kommet for at blive
Det gik hurtigt med at få gang i det virtu- elle univers på grund af Covid-19 – og på
grund af de mange fordele vil det givetvis være en del af fremtidens mødekultur og koncepter. Det kræver imidlertid, ligesom ved al anden mødeforberedelse, stor omhu og opmærksomhed på flere vigtige elementer. Deltagerne skal opleve at de kan bygge netværk, de skal have følelsen af at være i kontakt, blive set og kunne aflæse hinanden. Det kræver meget af mødelederen, for i den virtuelle verden er det ikke overladt til deltagerne selv at holde fast i kontakterne fra skærmen. Det skal de have hjælp til. Endelig bør man overveje hvilke møder, der skal være fysi- ske, og hvilke der evt. skal være virtuelle.
De virtuelle møder egner sig i bund og grund mest til envejs kommunikation med mulighed for at stille spørgsmål, hvorimod fysiske møder har mere ’nerve’ og danner god basis for spontanitet.
Biopeople har til inspiration udviklet en lille drejebog (se boksen) for online møder, et dynamisk dokument, som ta- ger erfaringerne ind efterhånden, som de kommer – for Biopeople’s kalender for sommeren og eftersommeren rum- mer mange webinarer. Se Biopeople.eu/
calendar
Selve mødet
• Kort: 45-60 min. varighed
• Åben mødet før tid
• Åben chatfunktionen, så værterne kan kommunikere undervejs
• Byd velkommen og sæt rammen – fx:
- Skal alle mikrofoner være lukkede under præsentationerne?
- Bedes alle være på video?
- Kan deltagerne stille spørgsmål – og hvis ja, hvordan? (chat, ‘vink’ o.l.) - Inkluderer mødet præsentations-
runde
- Inkluderer mødet grupperum? (fin- des i ZOOM enten randomiseret eller styret af mødeleder) Hvordan foregår det?
- Hvordan finder deltagerne hinanden bagefter, hvis de vil fortsætte even- tuelle dialoger?
- Introducer evt. andre platforme, der skal i brug (fx afstemning/brainstor- ming)
- Foreslå deltagerne at introducere sig selv i chatten, måske også med kontaktinfo
Afslutning af mødet
• Planlæg afslutning. Forbered et opsummeringsdokument med de vigtigste pointer og/eller kontaktinfo (en af værterne)
• Foreslå deltagerne at skrive deres kontaktdetaljer i chatten, hvis de er
interesserede i at fortsætte dialoger efter mødet.
• Gem chatten i PDF dokument Efter mødet
• Send PDF med chat og præsentatio- ner til deltagerne på mail
Andre værktøjer
• Brainstorm tool – en tavle alle kan skrive på samtidig, og alle kan se, hvad andre skriver: padlet.org
• Afstemnings-værktøj – giver en god grafisk repræsentation af de spørgs- mål, der er stillet: mentimeter.com
Endelig har forskere fået gær til at producere mentol
Det har i mange år været umuligt at få gær til at lave nok af de små biologiske molekyler, der benyttes industrielt som dufte og biobrændsel. Nu har forskere udstyret gærsvampe med kunstige enzymer, så de kan lave duften af mentol.
AF VIDENSKABSJOURNALIST KRISTIAN SJØGREN
At lave store mængder af monoterpenoi- der med mikroorganismer har i mange år været en hellig gral for metaboliske inge- niører.
Selvom det længe har været muligt at producere de store terpenoider gennem bioteknologiske metoder, har det indtil nu ikke været muligt at få mikroorganismer, som eksempelvis gærsvampe, til at lave de mindre terpenoider – monoterpenoiderne – der benyttes i stor stil i parfumeindu- strien som dufte og i fødevareindustrien som smagsstoffer.
Den hæmsko er dog væk nu, efter for- skere fra Københavns Universitet har haft succes med at indsætte en ny biosyntetisk reaktionskæde i helt almindelig bagegær, så den kan lave en række stoffer, der har enorm industriel interesse.
”Der findes 70.000 terpenoider i na- turen, og vi benytter dem hver eneste dag til alle mulige formål. Vi kan ikke bare udnytte naturens ressourcer til at opfylde vores stigende behov, så derfor er det et gennembrud, at vi nu har vist, hvordan monoterpenoiderne kan laves biosyntetisk,” fortæller forskeren bag det nye studie, lektor Sotirios Kampranis fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet.
Det nye studie er for nylig offentliggjort i Nature Communications.
Terpenoider udgør en milliardindustri
Terpenoider er en stor gruppe biologiske molekyler, som findes over alt i naturen.
Planter og bakterier bruger dem til at kom- munikere med hinanden og til at beskytte sig selv.
Mange terpenoider bliver brugt som dufte, eksempelvis mynte eller mentol, men de bliver også brugt som biobrænd- sel; som farver, eksempelvis den røde farve i tomater; som kemoterapeutisk medicin, fx paclitaxel; og som malariame- dicin, fx artemisinin. Endelig er mange hormoner, fx steroider, også terpenoider.
Virksomheder får de mest attraktive ter- penoider fra opdyrkede planter og træer eller snupper dem direkte fra naturen, men hverken det ene eller andet er bære- dygtigt på den lange bane. Det forklarer den stor interesse i at få gærsvampe til at lave de værdifulde terpenoider i store fermentationstanke så man kan undgå at uden at skade naturressourcer.
”Monoterpenoider og de andre terpe- noider indgår i en gigantisk milliardindu- stri. Da vi ikke kan udnytte naturens res- sourcer til at dække hele vores behov og kan ikke fortsætte med at lave dem med forurenende katalysatorer og opløsnings- midler, er det nødvendigt at finde ud af, hvordan vi kan producere dem biosynte- tisk. Det har dog ikke været muligt endnu, fordi gærsvampene vil helst lave de andre terpenoider, men ikke monoterpenoi- derne,” forklarer Sotirios Kampranis.
Industrien kæmper med gær- svampene om ressourcerne til at lave monoterpenoider
Problemet med gærsvampene er, at de byggeklodser, som bruges til at producere monoterpenoider, også bruges i gærceller- nes produktion af steroler, som er nødven- dige for at bygge deres cellevægge.
Det vil sige, at selvom forskere indsæt- ter generne for at syntetisere eksempelvis duften mentol i en gærsvamp, vil det kon- kurrere med gærsvampens ønske om at vokse og dele sig.
Det påvirker både gærsvampens vækst og produktionen af monoterpenoiderne.
LIFE SCIENCE 2 13
Over 19.000
kalibreringer hvert år
I mere end 30 år har vores service- koncept sikret pålidelige og spor- bare resultater.
Vi har mange års erfaring med ledelsesrapportering.
Behov for rapportering?
e-mail: lene@simplify-it.dk · www.simplify-it.dk Tlf: 7025 9535 · Mobil: 2129 7090
Simplify_2009_57x40.indd 1 24/02/2020 10.10
Styringsteknik –
Mail: m.rasmussen@beckhoff.com www.beckhoff.dk
også i life science industrien
Styringsteknik –
”Derfor har det været nødvendigt at fi nde en ny måde at få gærsvampe til at lave monoterpenoider,” siger Sotirios Kampranis.
En ny biosyntetisk reaktionskæde i gærsvampe
For at løse denne meget specifi kke pro- blemstilling er forskerne gået til opgaven på en ny måde.
Først manipulerede de gærsvampene genetisk, så gæren kan producere et så- kaldt orthogonalt substrat, det vil sige et stof den ikke har brug for. Gærsvampene laver det bare som et biprodukt men har ikke videre brug for den. De gjorde dette ved at introducere et gen fra tomater inde i gærsvampe.
Så udnyttede forskerne det orthogonale substrat ved at udvikle nogle designer-en- zymer, som kan omdanne det til forskellige monoterpenoider.
Generne for designer-enzymerne tog forskerne fra citrontræer, fyrretræer og salvie. Enzymerne var dog ikke vant til at udnytte det orthogonale stof til at lave monoterpenoider, så derfor skulle de manipuleres til at kunne udnytte det nye stof. Det gjorde forskerne ved at justere lidt på de gener, som laver enzymerne, så de i stedet for deres sædvanlige substrat, kunne klippe og klistre i det orthogonale substrat.
”Det smarte ved at bruge et orthogonal substrat er, at gærsvampen ikke kan bruge molekylet, så at syntetisere molekylerne som producere monoterpenoiderne kon- kurrerer ikke med væksten af gærsvam- pene. Dermed er vi gået fra at forsøge at lave en produktionskæde med noget, som gærsvampen har brug for til at vokse, til at lave en produktionskæde med noget, som gærsvampen ikke har brug for,” forklarer Sotirios Kampranis.
Industrien kan snart bruge teknikken
Hele ideen om at indsætte reaktionskæ- den i gærsvampe for at få dem til både at lave orthogonal substrat og at udnytte designer-enzymer til at lave monoter- penoider er nyskabende, men Sotirios Kampranis er sikker på, at industrien snart kan implementere den i deres pro- duktion.
Virksomheder som eksempelvis Chr.
Hansen eller Novo Nordisk kan udnytte teknologien til at lave farver til fødevarer og komponenter til medicin. Parfumeindu- strien kan også let implementere teknolo- gien for at udvikle den næste Chanel No5.
”Genet for orthogonal substrat skal bare indsættes på den måde, som vi beskriver i vores studie, og efterfølgende indsættes gener for de monoterpenoider, som man har brug for. Det vil formentlig ske alle-
rede inden for ganske få år,” siger Sotirios Kampranis.
“Orthogonal monoterpenoid biosyn- thesis in yeast constructed on an isomeric substrate” er udgivet i Nature Communi- cations. Sotirios Kampranis modtog i 2016 støtte fra Novo Nordisk Fonden til projek- tet ”Transforming yeast organelles into mi- cro-factories for the compartmentalization of complex biosynthetic pathways”.
SOTIRIOS K AM PR ANI S
Associate ProfessorI work in the area of Synthetic Biology/Metabolic Engineering, aiming to devise methods to produce high-value natural products in engineered organisms. My research applies a multidisciplinary approach that begins with the identifi cation of the biosynthetic pathways, continues with the engineering of the enzymes involved, and concludes with the production of the desirable compounds in engineered systems. In recent years, my group has excelled in the identifi cation, characteriza- tion and engineering of biosynthetic activities related to plant natural product biosynthesis. We are currently focusing on reproducing the chemodiversity of terpenes found in nature and on synthesizing new natural products and rarely-isolated compounds.
Nyt fra Dansk Biotek
1.5 billion in loans for start-ups, DKK 700 million in loans for venture compa- nies. In addition, the fund will receive DKK 1.2 billion for new investments, to be deployed in 2020
• The innobooster program will receive an additional DKK 350 million for in- novation projects in SMEs, all to be deployed in 2020. Innobooster requires two-thirds funding from the other sources, so this will ensure that more than DKK 1 billion will be invested in R&D by companies in Denmark These financial mechanisms provide se- curity and peace of mind for the entire Danish start-up environment and espe- cially the biotech community. However, our work in DANSK BIOTEK to secure the best possible framework conditions for biotech companies in Denmark is far from done. We believe that a stimulus pack- age will be presented soon to cover the economic downturn. During the financial crisis following 2008-09 market crash, the Danish life science sector was, to a large extent, responsible for overturning the economic deficit and providing much needed export profits and tax payments that pulled Denmark out of the crisis. Our aim at DANSK BIOTEK is to lobby for a stimulus package that appreciates the massive potential in the life science sector and particularly the biotech segment.
I hope that it is apparent to our pol- iticians that a healthy and thriving life science industry is key to getting Denmark safely through the COVID-19 crisis, not only financially. Biotech companies are 2 the primary source for the development of future treatments and vaccines for the corona virus and for future pandemics, which we all know will happen.
If you have any questions regarding the public relief programs, have any political questions or suggestions for further stim- ulus packages, please contact our political liaison in Dansk Erhverv, Morten Engsbye at +45 4187 0823 or moe@danskerhverv.
dk.
Earlier in April, long-time bell-weather of Danish biotech, Symphogen was ac- quired by Servier. The deal is testament to the strength of Symphogen’s antibody therapeutic capabilities as Servier expands its presence in the oncology field. As
Symphogen will operate as a standalone organization within Servier and maintain its headquarters in Ballerup, we anticipate the company will continue to inspire suc- cess throughout the Danish biotech indus- try. It’s good to see that the strong support that Symphogen has enjoyed over the years from very patient investors, led to a successful exit and a new beginning for the company’s many talented scientists.
Prior to the Symphogen news, Azanta was acquired by Dutch specialist phar- maceutical company Norgine. Azanta’s portfolio of products, including one for labour induction and a radiosensitizer for the treatment of head and neck cancer patients undergoing primary radiotherapy, further strengthens Norgine’s position as a leading European specialist pharmaceu- tical company. Azanta has in many ways pursued an alternative strategy to most biotech companies, by avoiding venture investors and prioritizing providing early access to their products as a source of financing. It’s always encouraging when companies pave new ways and achieve both clinical and financial success.
These acquisitions are a sign that our sector is continuing to thrive, signalling that our innovation and capabilities in drug discovery and development can compete on the world stage.
As a natural consequence of COVID-19, DANSK BIOTEK too has had to postpone meetings and member events. This also affects our planned Annual Members’
Meeting and the Annual General Meeting (AGM), which were originally scheduled for May 7. We had a very interesting line up of Danish and international speakers in place offering an exciting program for the afternoon, but obviously travel bans prevent execution of the event. Subject to our Articles of Association, we will how- ever conduct the AGM per capsulam, for which a Notice to Convene has been dis- tributed to all members. The agenda can be found here:https://danskbiotek.dk/
events/dansk-biotek-annual-generalmeet- ing-may-7th-2020/
We will be back with new events and in- dustry meetings, when the world is more normal than at present.
Keep safe and sane!
CHAIRMAN HANS SCHAMBYE, DANSK BIOTEK
During these challenging times, I hope you and your loved ones are well and keeping safe.
Beyond the significant impact of COVID-19 on our normal lives, the effect on our industry is enormous and recovery likely to take a long time. Many companies have had to postpone or cancel clinical studies, laboratories are not operating, many people have been in or are going through quarantine and employees are furloughed. All together this means that milestones are not being met, collabora- tions with international partners are being delayed and funding is more difficult to obtain.
Unfortunately, there has been little help in the relief schemes, such as salary reimbursements presented by the govern- ment and parliament. This is because the schemes are largely directed at companies that are able to demonstrate a decline in income due to the impact of COVID-19.
DANSK BIOTEK is working hard to ensure that our biotech industry has the support it deserves, and that companies have access to funding in these very trying times. We are therefore extremely appre- ciative that the government and all parties in parliament have taken several steps in order to secure liquidity for growth com- panies, including biotech companies:
• The annual payment of the tax credit scheme (skattekreditordningen) will be paid in full in June instead of November, securing much needed liquidity
• Vækstfonden will introduce a match funding scheme directed at both start-up and venture investments. Væk- stfonden will be able to distribute DKK
LIFE SCIENCE 2 15
Nystartede biotekvirksomheder bør overveje deres IP situation
Webinar-serie organiseret af AWA og Biopeople informerer om patentrettigheder
AF CLUSTER MANAGER RANDI KROGSGAARD, BIOPEOPLE
Mange biotekvirksomheder starter på baggrund af en ny opdagelse, der kan føre til et nyt lægemiddel. Eller grundlæg- geren har måske udviklet en ny teknologi, der kan spille en rolle inden for lægemid- deludvikling. Fokus vil i første omgang være selve opdagelsen eller produktet samt kapitalrejsning til at finansiere den nystartede virksomhed. Noget af det, der potentielt bliver nedprioriteret af de ivrige grundlæggere af en ny spændende bio- tekvirksomhed, er at sikre patentrettighe- derne til opdagelser og produkter.
Det kan Helle Friis Svenstrup, patent attorney hos patentbureauet AWA, nikke genkendende til og hun har følgende råd: ”Som start-up virksomhed bør man altid overveje sin IP-situation (Intellectual Property),” siger hun: ”Men som nystar- tet biotekvirksomhed kan der være flere udfordringer end for virksomheder inden for andre områder. Det skyldes, at udvik- lingsprocessen inden for biotek ofte er ofte både lang og investeringskrævende. En af- klaret situation om patentrettigheder bliver derfor et vigtigt element, når man skal rejse kapital og tiltrække mulige investorer.”
Åbne webinarer om patenter og anden IP
Biopeoples medlemskreds omfatter mange nystartede virksomheder, som alle har den udfordring, at det produkt, de ar- bejder med at udvikle og skal rejse kapital
til, skal patentbeskyttes optimalt. Ellers er risikoen, at forretningsideen går tabt. Bio- people og patentbureauet AWA er derfor gået sammen om at arrangere en række webinarer med hovedtitlen ”Patents and other IP”. Webinarerne, som er af en times varighed er åbne for alle interesserede. På de fire webinarer, som bliver afholdt hen over sommeren, får deltagerne får mu- lighed for at blive indført i, hvordan man bedst sikrer sine patentrettigheder.
Målret den nødvendige dataindsamling
Ifølge Helle Friis Svenstrup bør alle nystar- tede biotekvirksomheder så tidligt som muligt målrette den konkrete produktud- vikling. Dette for at optimere og målrette den nødvendige dataindsamling i forhold til bredden på den patentbeskyttelse, man ønsker at opnå, og som er i tråd med den forretningsstrategi, man har lagt.
”Et godt råd til mange i startupfasen er derfor, at man tidligt tager et møde med
en patentrådgiver hvilke muligheder man har for at så en stærk patentbeskyttelse af sine opdagelse eller teknologi,” siger hun.
De første webinarer finder sted i juni 2020
IP-webinarerne kan være starten på den patentproces, man skal i gang med. Alle med interesse i og behov for at høre mere om, hvordan man griber patentproces- sen an opfordres derfor til at deltage i webinarserien om IP og møde de erfarne rådgivere online.
De to første IP webinarer, som finder sted i juni, er annonceret på Biopeoples hjemmeside biopeople.eu/calendar. Her registrerer man sin deltagelse i de enkelte webinarer. Og efter registrering modtager man et mødelink.
Titlerne på de første to webinarer er:
Patents and other IP Webinar: Dos and Don’ts, and the Basics 9.6.2020 – åben for registrering
Patents and other IP Webinar: Patenting a drug. A real world case story 23.6.20 – åben for registrering
De to sidste finder sted henholdsvis d.
18.8.20 og 1.9.20 – de bliver annonceres senere, så hold øje med kalenderen.
Læs om AWA på https://www.awa.com Læs om Biopeople på https://biopeople.eu Helle Friis Svenstrup
AF STATSAUTORISERET REVISOR, PARTNER KASPER VINDELEV, PKF MUNKEBO VINDELEV STATSAUTORISERET REVISIONSAKTIESELSKAB
COVID-19 hjælpepakker
Den verdensomspændende covid-19 pandemi har medført opbygning og udrulning af en bred pallette af hjælpepakker og forskellige tiltag. I nærværende artikel vil der blive givet et overblik over de vigtigste hjælpepakker, som har betydning for flest virksomheder.
Indledning
Forløbet med hjælpepakkernes opbygning og flere tilpasninger undervejs har gjort, at vi som revisorer har oplevet mange virksomheder, hvor ejere og beslutnings- tagere – fuldt forståeligt – har haft svært ved at holde overblikket. Målet med artik- len er derfor at forsøge at give et hurtigt overblik. Det skal understreges allerede her indledningsvist, at processen med lovgivningsmæssige tilpasninger ikke kan konkluderes at være tilendebragt, selvom vi forhåbentligt nærmer os normale tider igen, hvorfor der skal henstilles til at søge konkret opdatering (der henvises til www.
virksomhedsguiden.dk), hvis man skal vurdere en konkret virksomheds mulighe- der eller praktik ved ansøgning om hjælp.
Lønkompensation:
Denne ordning sigter mod dækning af løn og lønrelaterede udgifter (inkl. eventuel pension) for fyringstruede medarbejdere, der er hjemsendt med fuld løn i perioden 9. marts til 8. juni 2020 (forlænget med perioden 9. juni til 8. juli 2020). Medar- bejderne skal have arbejdssted i Danmark og virksomhedsejere er ikke omfattet.
Centralt i ordningen er, at hjemsendte medarbejdere ikke må arbejde hjemmefra og det er en del af aftalen, at hjemsendte medarbejdere selv bidrager med 5 ferie-/
fridage. Medarbejderne kan tilbagekaldes med en dags varsel.
Det er et indbygget krav, at en virk- somhed, der søger denne kompensation, skal have hjemsendt minimum 30% af alle ansatte i virksomheden eller flere end 50 fuldtidsansatte.
Selve kompensationen fungerer således, at der for funktionærer kompenseres 75%
af lønudgifterne, mens det for ikke-funktio- nærer kompenseres 90% af lønudgifterne.
For både funktionærer og ikke-funktionæ- rer er kompensationen maksimeret til kr.
30.000 pr. ansat pr. måned.
Virksomheder er afskåret fra ansøg- ning, hvis de har hjemsendt medarbejdere uden løn, hvis udgifter til løn er dækket af andre covid-19 støtteordninger, hvis med-
arbejderne ikke er hjemsendt eller hvis offentlige tilskud dækker over halvdelen af de ordinære driftsudgifter.
Der er åbent for ansøgninger og ansøg- ningsfristen er 30. juni 2020. Ordningen har ikke krav om revisorerklæring, men Erhvervsstyrelsen kan pålægge dette, hvis ansøgningen udtages til kontrol.
Kompensation for tabt omsætning;
freelancere, selvstændige eller mindre virksomheder:
Ordningen har til formål at dække den tabte omsætning i perioden fra 9. marts til 8. juni 2020 (forlænget med perioden 9.
juni til 8. juli 2020) og gælder for freelan- cere, selvstændige og mindre virksomhe- der (også selskaber) med 25 eller færre fuldtidsansatte (antallet af ansatte gøres op som ”årsværk”).
For at ordningen kan søges, skal virk- somheden have haft en omsætning på mindst kr. 10.000 pr. måned i gennemsnit før corona-pandemien og omsætningen skal som følge af pandemien være faldet med minimum 30% i forhold til referen- ceperioden. Referenceperioden er som udgangspunkt 1. april til og med 30. juni 2019 (altså 2. kvartal 2019).
Kompensationen udgør 90% af det gen- nemsnitlige månedlige tab i omsætning i perioden fra 9. marts til 8. juni 2020.
Hvis en virksomhed har været lukket ved påbud, kan virksomheden for tvangsluk- ningsperioden få kompensation for 100%
af den tabte omsætning.
Kompensationsbeløbet er dog under alle omstændigheder (også for tvangsluk- kede virksomheder) maksimeret til kr.
23.000 pr. måned, hvis virksomheden har en ejer eller maksimalt kr. 46.000, hvis virksomheden har to eller flere ejere, der ejer 25% eller derover.
Kompensationen skal fuldt ud tilbage- betales, hvis ansøgerens indkomst for ind- komståret 2020 overstiger kr. 800.000.
Der er åbent for ansøgninger og an- søgningsfristen er 31. august 2020. Ord- ningen har ikke krav om revisorerklæring, men Erhvervsstyrelsen kan pålægge dette, hvis ansøgningen udtages til kontrol.
LIFE SCIENCE 2 17 HELE DANMARKS MØDESTED
Nyborg Strand Østerøvej 2 Nyborg 65 31 31 31 nyborgstrand.dk Priser
er inkl. moms.
Som et af landets største møde- og konferencecentre, har vi masser af plads til at afvikle møder med
social afstand. Vi tager alle de nødvendige forholdsregler, så I trygt kan afvikle jeres
mødeaktiviteter hos os.
konferencedøgn1 ½ i stort enkeltværelse Fra kr.
2.515,-
konferencedøgn1 i stort enkeltværelse Fra kr.
1.975,-
422 værelser, 36 møderum og et stort auditorium 140 dedikerede medarbejdere Restaurant, bistro og Stjernebar
Tæt på motorvej og banegård
650 overvågede, gratis p-pladser
Strand og skov lige udenfor døren
Destination NYBORG- konferencehoteller centralt i Danmark
Nyborg Strand er aktiv partner i Dagmøde Fra kr.
625,-
Her er plads til store armbevægelser
Kompensation for faste omkostninger:
For de virksomheder, hvis omsætning er faldet markant, er der mulighed for kompensation af faste omkostninger. Hjælpepak- ken dækker en del af de faste omkostninger i perioden fra 9.
marts til 8. juni 2020 (forlænget med perioden 9. juni til 8. juli 2020).
For at søge hjælpepakken skal en virksomhed som minimum have en omsætningsnedgang på 35% målt som nedgang fra referenceperioden (som udgangspunkt 1. april til og med 30.
juni 2019) i forhold til omsætningen i perioden 9. marts – 8.
juni 2020.
Endvidere skal de faste udgifter mindst udgøre kr. 12.500 i kompensationsperioden 9. marts – 8. juni 2020. Kompensatio- nens størrelse afhænger af nedgangen i omsætning:
• Nedgang på 35-60%:
Kompensation 25%
• Nedgang på 60-80%:
Kompensation 50%
• Nedgang på 80-100%:
Kompensation 80%
Virksomheder, der har været underlagt åbningsforbud, vil for den pågældende periode være berettiget til 100% kompensa- tion, såfremt virksomheden ingen omsætning har haft. Tvangs- lukkede virksomheder, som har efterlevet dette, vil derfor skulle indsende to ansøgninger, såfremt de har haft mindst 35%
nedgang uden for tvangslukningsperioden.
Centralt i ordningen er det også, at kompensationsniveauet for virksomheder, der i seneste regnskabsår havde underskud, bliver negativt påvirket. Med forskellige undtagelser, herunder hvis et underskud i 2019 var ekstraordinært, vil kompensatio- nen blive nedsat med, hvad der svarer til underskuddet i 2019 divideret med 4 (for at omregne til en 3-måneders-periode, som er sammenlignelig med kompensationsperioden) og gange med kompensationsprocenten (f.eks. 50%).
Opgørelsen af de fast omkostninger er ikke helt ligetil og det kan være udfordrende at udsøge præcis de omkostninger, som ifølge Erhvervsstyrelsens retningslinjer er omfattet. De største faste omkostninger er for de fl este virksomheder husleje og eventuelle leje- og leasingaftaler.
Det er maksimalt muligt at modtage kr. 110 mio. i ordningen.
Der er åbent for ansøgninger og ansøgningsfristen er 31.
august 2020. Ordningen har krav om revisorerklæring på an- søgningstidspunktet.
Øvrige hjælpeordninger m.v.
Ovenstående 3 ordninger er dem, som fl est virksomheder har mulighed for at gøre brug af.
I nærværende bliver det for omfattende at beskrive øvrige ordninger, men det skal kort nævnes, at der er særlige ord- ninger for kunstnere, kulturinstitutioner, arrangører af større arrangementer.
Herudover er de tiltag, som fl est virksomheder har mærket umiddelbart, de udskudte frister for afregning af personskatter for lønningerne i april, maj og juni 2020 samt for afregning af moms for månederne maj, juni og juli 2020 (virksomheder, der afregner månedsvis) samt for 1. kvartal (kvartalsvis afregning) og 1. halvår (halvårlig afregning).
Herudover har alle virksomheder (med visse undtagelser) mulighed for at opnå et rentefrit lån svarende til det momsbe- løb, der måtte være afregnet for enten 2. halvår eller 4. kvartal 2019. Beløbet skal i givet fald tilbagebetales den 1. april 2021 og ansøgningsfristen er den 15. juni 2020.
Nyt fra Novo Nordisk Fonden
Verdensmarkedet for levering af flere centrale komponenter til sundhedsvæse- net og samfundet generelt er under pres.
Danmark har derfor brug for, at der etab- leres en øget egenproduktion på en række områder for at komme sikkert og hurtigst muligt igennem COVID-19-krisen. Ethanol til produktion af desinfektionsmidler er et af disse områder.
De danske myndigheder vurderer, at det daglige behov for ethanol i Danmark vil stige til ca. 100.000 liter i døgnet til desinfektion, når samfundet gradvist luk- kes op. Da der ikke i dag er nogen dansk egenproduktion af ethanol i større stil, er vi meget sårbare i forhold til at verdens- handlen fungerer, at især landtransport- kæderne er intakte og at andre lande ikke opstiller eksportrestriktioner.
Novo Nordisk Fonden og Carlsberg- fondet bevilger derfor 17,5 mio. kr. til et konsortium bestående af Staten, Carls- berg, Ørsted og Ree Holding, som samles i et nyoprettet selskab under Rigspolitiet til nødproduktion af ethanol. Produktio- nen skal anvendes i desinfektionsmidler såsom håndsprit, der er afgørende for at begrænse smittespredning på bl.a.
hospitaler, i beredskabet, og på landets virksomheder.
Erhvervsminister Simon Kollerup udta- ler om projektet: ”Som erhvervsminister er jeg utrolig stolt af at se, hvordan danske virksomheder står sammen, tager ansvar og hjælper til, hvor der er brug for det.
Vi befinder os i en situation, der kræver ekstraordinære tiltag og nye samarbejder på tværs for at løse vores udfordringer. Jeg synes, det her er et rigtig godt eksempel på, hvad den danske ånd er i stand til.
Med det får vi nu skabt et produkt, der er helt nødvendigt lige nu.”
Målet er at producere ca. 36.000 liter ethanol i døgnet, hvilket svarer til ca. 1/3 af det daglige behov i Danmark.
Lars Rebien Sørensen, bestyrelsesfor- mand i Novo Nordisk Fonden, siger: ”Der er ikke tilstrækkelig produktion af ethanol i Danmark i dag til at dække efterspørgslen på desinfektionsmidler, hvilket vi kan gøre
noget ved hurtigt med dette glimrende initiativ og samarbejde.”
Flemming Besenbacher, bestyrelsesfor- mand i Carlsbergfondet, siger: ”Vi er glade for, at det er lykkedes at samle nogle af de største virksomheder og fonde i Dan- mark bag en afgørende og hurtig indsats for at levere desinfektion til de danske sygehuse. Det viser, at vi i Danmark har en række samfundsstøtter, der både kan og vil bidrage, når det gælder.”
Produktionen af ethanol vil finde sted på Ørsteds tidligere demonstrationsanlæg for produktion af 2. generations bioetha- nol beliggende i Kalundborg. Anlægget blev den 31. marts 2020 solgt til et nyetab- leret selskab under Ree Holding. Ørsteds medarbejdere har bidraget til opstart og drift af anlægget, som fremadrettet vil blive drevet og stillet til rådighed af Ree Holding. Produktionen bliver baseret på en fermenteret alkoholbase fra Carlsbergs bryggeri i Fredericia. Alkoholbasen destil- leres til 90% og forarbejdes herefter til desinfektion. Ambitionen er i første om-
gang at producere ethanol i en periode på 6 uger.
Et midlertidigt konsortium bestående af Ørsted, Carlsberg, Ree Holding og politiets nationale operative stab (NOST), der træder sammen, når der opstår større kriser og hændelser i Danmark, vil stå for driften af anlægget og produktionen af ethanolen.
Carlsberg har som en del af konsortiet indvilget i at omstille en stor del af sin produktion til at levere den alkoholbase, anlægget skal køre på. 10 tankbiler vil operere i døgndrift for at levere 1,4 millio- ner liter alkoholbase om ugen for at holde anlægget kørende. De første biler blev sendt afsted allerede torsdag i sidste uge.
De deltagende parter i konsortiet vil ikke tjene penge på produktionen af etha- nolen.
Novo Nordisk Fonden og Carlsbergfondet uddeler 17,5 mio. kr. til etablering af et konsortium bestående af Staten, Carlsberg, Ørsted og Ree Holding, der skal sikre nødproduktion af ethanol til desinfektionsmidler under COVID-19-krisen.
Foto: Ørsted.
