Metoder for Cost plus og Reguleret pris

(1)

SIKKERHEDSGUIDE NØDUDGANGE HJERTESTARTER SAMLINGSSTED

(2)

WORKSHOP 1

Metoder for Cost plus og Reguleret pris

2

Max Nitschke og Sisse Carlsen

(3)

VELKOMST OG AGENDA

Ved Sisse Carlsen

(4)

4

Agenda

• Velkomst og introduktion

• Systemansvarsbekendtgørlesen ved Energistyrelsen

• Overordnede principper

• Typer af beordringer og deres anvendelse

• Cost Plus afregning

• Hvornår er der konkurrence på et marked

• Reguleret pris

• Kommende proces

(5)

KOMMENDE PROCES FOR METODEUDARBEJDELSEN

5 Workshop 1

(4. marts 2019)

• Fælles forståelse for den nye Systemansvars-

bekendtgørelse

• Input og ideer fra aktørerne til om metoder for Reguleret pris og Cos Plus+

Workshop 2 (uge 15)

Videre arbejde med metode for Reguleret pris og Cost Plus

Høring af metoder (26. april – 17. maj)

Anmeldelse af metoder til Forsyningstilsynet

(31. maj 2019) Præhøring af metoder

(18. marts – 1. april) Første udkast af metoder for Reguleret pris og Cost Plus sendes til aktører

Bekendtgørelsen træder i kraft (1. januar 2019)

(6)

SYSTEMANSVARS- BEKENDTGØRELSEN

Ved Energistyrelsen

(7)

OVERORDNEDE PRINCIPPER

Ved Sisse Carlsen

(8)

15.1.2019 8

PROCES FRA ELSYSTEMETS FYSISKE OPBYGNING TIL FREMSKAFFELSE AF SYSTEMYDELSER

Behov

Markedsbaseret indkøb (konkurrencepris)

Mere end én aktør, inkl. egne Energinet anlæg

Behov

Reguleret pris (mindst cost+) Elsystemets

fysiske opbygning

Produkt- definition

Ved manglende konkurrence

Udbud / markedsdesign

Beordring (cost+)

Anvendes ved afhjælpende tiltag eller ved ingen bud

Aftaler

Afhjælpende tiltag

Energinet Eltransmission anlæg

DSO- og TSO-aftaler Tilslutningsaftaler

Fremskaffelse

Fokus på Markedsgørelse

(9)

OVERORDNEDE PRINCIPPER

9

Energinet vil øge markedsgørelsen af systemydelser

Der skal skabes incitament for at deltage i markederne – både for eksisterende og nye leverandører

Situation Afregning

Afhjælpende tiltag og beordring Cost plus

Manglende konkurrence ved udbud Reguleret pris >= Cost plus Markedsbaseret indkøb Konkurrence pris ><= Cost plus

(10)

TYPER AF

BEORDRINGER OG DERES ANVENDELSE

Ved Max Nitschke

(11)

HVAD ER EN BEORDRING?

Energinet ønsker at undgå brugen af beordringer

Energinet publicerede i 2018 en rapport om beordringer, og statistik for brugen af beordringer i 2016 og 2017: LINK

Rapporten arbejder med følgende opdeling i typer:

• Systembærende egenskaber

• Effekttilstrækkelighed

• Nettilstrækkelighed

• Øvrige kritiske egenskaber

15.1.2019 11

Beordringsrapporten 2018

I statistikken skelnes mellem DRIFTog DRIFTSKLAR

Desuden opgøres omfanget både i omkostningerog timer

(12)

TYPER AF BEORDRINGER / AFHJÆLPENDE TILTAG

12

Alle tilstande kan under gunstige betingelser tilvejebringes uden brug af beordringer

Vil som udgangspunkt være markedsgjort med ny lov:

• Driftsklar

• Betinget driftsklar

Tilstand kan stadig beordres ved behov, jf. Elforsyningslovens § 27 b, stk. 1 og stk. 3

Ved normale betingelser er der ikke behov for

beordringer:

• Forlænget startvarsel

• Mølposelægning

• Flytning af godkendt revision

Tilstand kan stadig beordres ved behov, jf. Elforsyningslovens § 27 b, stk. 1 og stk. 3 samt SO GL Art 86.1

Uforudsete forhold, hvor der vil ske en beordring:

• Fx ved havari

Tilstand kan stadig beordres jf. SO GL Art 20.1

(13)

REGULATORISK GRUNDLAG (1/3)

§ 27 b. Transmissionsanlæg stillet til Energinets rådighed og

elproduktionsanlæg med en kapacitet på mere end 25 MW kan ikke tages ud af drift i længere tid uden godkendelse fra Energinet. Med henblik på opretholdelsen af elforsyningssikkerheden kan Energinet kræve godkendte driftsstop udskudt eller fremrykket.

Stk. 3. Såfremt Energinet vurderer, at der ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at elforsyningssikkerheden kan opretholdes med de anlæg, som forventes holdt driftsklare ifølge stk. 2 og Europa-

Kommissionens forordning om fastsættelse af retningslinjer for drift af elektricitetstransmissionssystemer, kan Energinet kræve, at

yderligere elproduktionsanlæg holdes driftsklare, således at anlæggene kan producere elektricitet med et varsel fastsat af Energinet.

13

Elforsyningsloven

(14)

REGULATORISK GRUNDLAG (2/3)

Artikel 20 – Afhjælpende tiltag under systemdrift

Artikel 21 - Principper og kriterier for afhjælpende tiltag Artikel 22 – Kategorier af afhjælpende tiltag

Artikel 23 – Udarbejdelse, aktivering og koordinering af afhjælpende tiltag

14

System Operation Guideline (SO GL)

(15)

REGULATORISK GRUNDLAG (3/3)

Artikel 21 - Principper og kriterier for afhjælpende tiltag

TSO’en skal [teksten er forkortet]

…aktivere de mest effektive og omkostningseffektive afhjælpende tiltag

…aktivere så tæt på realtid som muligt

…overveje risiko for fejl og forringet driftssikkerhed ved afhjælpende tiltag

…tilgodese kapacitetstildeling

15

System Operation Guideline (SO GL)

(16)

COST PLUS AFREGNING

Ved Max Nitschke

(17)

REGULATORISK GRUNDLAG (1/2)

§ 27 c., Stk. 2. Energinet yder rimelig betaling for ydelser relateret til, at godkendte driftsstop af transmissions- eller elproduktionsanlæg kræves udskudt eller fremrykket, jf. § 27 b, stk. 1, til, at elproduktionsanlæg kræves holdt driftsklare, jf.

§ 27 b, stk. 3, eller til beslutninger om ændringer af planer eller aktivering af afhjælpende tiltag i medfør af Europa- Kommissionens forordning om fastsættelse af retningslinjer for drift af elektricitetstransmissionssystemer.

17

Elforsyningsloven

(18)

REGULATORISK GRUNDLAG (2/2)

§ 23. Energinet yder rimelig betaling for ydelser omfattet af § 27 c, stk. 2, i lov om elforsyning.

Stk. 2. Energinet bør fastsætte betalingen efter metoden cost plus, jf. § 24.

Stk. 3. Energinet udarbejder en metode til fastsættelse af betalingen. Energinet anmelder metoden til Forsyningstilsynet til godkendelse i overensstemmelse med § 73 a i lov om elforsyning.

§ 24. Cost plus bør som minimum omfatte følgende dokumenterbare omkostningselementer:

1) omkostninger til brændsel og andre opstartsrelaterede omkostninger, 2) indtægter og omkostninger ved salg af elektricitet og varme,

3) omkostninger til drift og vedligehold, herunder direkte henførbare personaleomkostninger og afhjælpende foranstaltninger til at holde anlægget driftsklar med de ønskede betingelser, 4) administrations- og fællesudgifter, og

5) afskrivninger og rimelig forrentning af investeret kapital.

Stk. 2. Virksomheder skal på forlangende fra Energinet dokumentere omkostninger ved revisorerklæring.

18

Systemansvarsbekendtgørelsen

(19)

DEN KOMMENDE ‘COST PLUS’ ERSTATTER TIDLIGERE METODER

• Den allerede godkendte metode for cost plus, der er godkendt i april 2017 til anvendelse til betaling af systembærende egenskaber, udgår.

• Forskrift om administrative procedurer for driftsmæssig håndtering af elproduktionsanlæg tilsluttet transmissionsnettet udgår.

19

(20)

ANLÆG DER DÆKKES AF METODEN

20

Alle eksisterende og potentielle nye anlæg og teknikker skal kunne dækkes af metoden Metoden skal være teknologineutral

Eksisterende anlæg/teknologier:

• Kraftvarmeværker

• Solceller

• Vindmøller

• Kraftværker

• Batterier

• Forbrug

Potentielle fremtidige anlæg/teknologier:

• Bølgeanlæg?

• Nye lagerteknologier?

• Andet?

(21)

METODEN FOR COST PLUS

1. Omkostninger til brændsel og andre opstartsrelaterede omkostninger 2. Indtægter og omkostninger ved salg af elektricitet og varme

3. Omkostninger til drift og vedligehold, herunder direkte henførbare personaleomkostninger og afhjælpende foranstaltninger til at holde anlægget driftsklar med de ønskede betingelser

4. Administrations- og fællesudgifter

5. Afskrivninger og rimelig forrentning af investeret kapital

Kompensationen fastlægges ud fra de dokumenterbare omkostningselementer

21

(22)

1. OMKOSTNINGER TIL BRÆNDSEL OG ANDRE OPSTARTSRELATEREDE OMKOSTNINGER

• Meromkostninger til brændsel og andre opstartsrelaterede omkostninger

• Forbrugt brændsel til genanskaffelsespris

• Omkostninger til at få anlægget ud af mølpose (udpakning) og omkostninger til genkonservering (ved beordring ud af mølposelægning)

• Omkostninger til påkrævede eftervisninger af anlægsegenskaber (ved beordring ud af mølposelægning)

22

(23)

2. INDTÆGTER OG OMKOSTNINGER VED SALG AF ELEKTRICITET OG VARME

Generelt:

Det foreslås at den beordrede aktør godt må agere i markederne og skabe en profit, under nedenstående overordnede principper:

• Aktiviteten må ikke påvirke leverancen til Energinet

• Hvis anlægget ikke står til rådighed som aftalt bortfalder betalingen

• Udbyder skal ikke tilbyde erstatningsprodukt

• Aktøren kan ikke påtage sig risiko på vegne af Energinet

• Derudover nogle simple grundprincipper, fx

• Generel overholdelse af udbudsbetingeler og tekniske forskrifter

23

(24)

2. INDTÆGTER OG OMKOSTNINGER VED SALG AF ELEKTRICITET OG VARME

El:

• Direkte henførbare indtægter og omkostninger fra salg af el

• Spotpris

• Ubalancepris ved beordring i indeværende døgn

Varme:

• Fjernvarmeloven siger at fjernvarme skal hvile i sig selv – der kan være nogle undtagelser

• Afgiftsfordelen ved biomasseomlægning er delt mellem varmeproducent (kun store?) og varmeforbrugere

• Individuelle varmeaftaler kan bestemme at betaling for beordring skal sendes videre til varmekunderne

Kompensationen omfatter ikke tabt dækningsbidrag på produktion af el og varme som følge af, at revisionen flyttes fra en periode til en anden eller som følge af, at anlægget havarerer inden revisionen kan gennemføres eller som følge af, at anlægget må tages midlertidigt ud af drift for at gennemføre reparationer, der ikke kan afvente revisionen.

Aktøren skal søge at minimere omkostningerne.

24

(25)

3. OMKOSTNINGER TIL DRIFT OG VEDLIGEHOLD

• Direkte henfør bare personaleomkostninger

• Variable driftsomkostninger opgjort som en pris i DKK

• Faste driftsomkostninger og afskrivninger på anlægget opgjort som en pris i kr./time baseret på en gennemsnitlig benyttelsestid for de seneste 3 år på anlægget.

• Særomkostninger til drift og vedligehold relateret til den ønskede driftstilstand

• Særomkostninger til forebyggende eller afhjælpende foranstaltninger, der er nødvendige for at opretholde den ønskede driftstilstand

• Omkostninger ved bestilte opgaver, der ikke kan aflyses

• Særomkostninger til revisionen, der direkte kan henføres til udskydelsen af revisionen – herunder replanlægning af revision

• Omkostninger til udbedring af anlæg efter havari i det omfang havariet direkte kan henføres til den ønskede driftstilstand, og Aktør ikke har tilsidesat sit ansvar for Anlægssikkerheden

25

- Herunder direkte henførbare personaleomkostninger og afhjælpende foranstaltninger til

at holde anlægget driftsklar med de ønskede betingelser

(26)

4. ADMINISTRATIONS- OG FÆLLESUDGIFTER

• Overhead omkostninger, fx

• Forsikringer

• Administration

• Vedligehold

• Særomkostninger forbundet med den ønskede driftstilstand

26

(27)

5. AFSKRIVNINGER OG RIMELIG FORRENTNING AF INVESTERET KAPITAL

Der tages højde for følgende parametre:

Afskrivning:

• Den aktuelle bogførte værdi (inkl. reinvesteringer, scrapværdi)

• Afskrivningsprofil Forrentning:

• Aktivbasen, som er grundlaget for forrentningen

• Sammenstykningen af forrentningskravet

• Rentestørrelsen

• Risikotillæg

27

Ved rimelig forrentning af kapitalen forstås den forrentning, som en gennemsnitsvirksomhed vil betinge sig, hvis den skal udføre den givne tjenesteydelse af almindelig økonomisk interesse i hele overdragelsesperioden, og som tager hensyn til virksomhedens risiko.

(28)

FORRENTNINGSKRAV

Aktivbasen:

Aktivbasen, som er grundlaget for forrentningen, vurderes i forhold til tidligere indmeldinger samt check af fradrag for afskrivninger mv.

Sammenstykningen af forretningskravet:

Her registreres, på hvilken måde at det endelige forrentningskrav er sammensat af fremmedfinansiering og egenfinansiering, herunder om der er anvendt rente benchmarks samt check af referencer.

Rentestørrelsen:

Her vurderes, om det angivne renteniveau er sammenligneligt med egne, kendte rentesatser som eksempelvis de historiske risikofrie renter, repræsenteret ved en 10-årig statsobligation mv.

Risikotillæg:

Et eventuelt risikotillæg vurderes i forhold til den pågældende leverandørs begrundelser, herunder at risikotillægget ikke er væsentligt forskelligt fra leverandør til leverandør.

28

(29)

ØVRIGE AKTIVITETER

Der tages udgangspunkt i følgende direkte og indirekte omkostninger:

• Udøver den pågældende virksomhed ikke andre aktiviteter end den pågældende ydelse, kan der tages hensyn til alle omkostningerne herved.

• Udøver virksomheden også andre aktiviteter, der falder uden for den pågældende ydelse, tages der kun hensyn til omkostningerne ved den pågældende ydelse.

• De omkostninger, der henføres under den pågældende ydelse, kan omfatte alle direkte omkostninger ved udførelsen af denne tjenesteydelse og et rimeligt bidrag til de omkostninger, der er fælles for både den pågældende ydelse og andre aktiviteter.

• Omkostningerne ved investeringer, bl.a. i infrastruktur, kan medregnes, når de er nødvendige for udførelsen af den pågældende ydelse.

29

Der må ikke kompenseres for aktiviteter der ligger udenfor den pågældende ydelse

(30)

DOKUMENTATION

Som dokumentation for, at Energinet modtager oplysninger om tilbudsgivers direkte og indirekte produktionsomkostninger kanEnerginet kræve, at oplysningerne attesteres af en revisor, der er udpeget af FSR (Foreningen Statsautoriserede Revisorer), jf. § 24 stk. 2 i

Systemansvarsbekendtgørelsen.

Attesten kan udarbejdes efterfølgende.

30

(31)

HVORNÅR ER DER KONKURRENCE PÅ ET

MARKED

Ved Sisse Carlsen

(32)

KONKURRENCE

32

Reguleret pris anvendes i tilfælde af, at der ikke er konkurrence.

Kun én udbyder kan dække behovet

• Energinet laver udbud på 100 MW

• Tilbudsgiver 1 kan levere 100 MW

• Tilbudsgiver 3 kan levere 10 MW Energinet er nødsaget til at indkøbe hos Tilbudsgiver 1.

Præcis afdækning af behov – eksempel 1

• Tilbudsgiver 1 kan levere 55 MW,

• Tilbudsgiver 2 kan levere 45 MW Energinet er nødsaget til at indkøbe hos Tilbudsgiver 1 og Tilbudsgiver 2, men har ikke yderligere alternativer.

Præcis afdækning af behov – eksempel 2

• Tilbudsgiver 3 kan levere 50 MW Energinet er nødsaget til at indkøbe hos Tilbudsgiver 1, Tilbudsgiver 2 og Tilbudsgiver 3, men har ikke yderligere alternativer.

(33)

REGULERET PRIS

Ved Sisse Carlsen

(34)

REGULATORISK GRUNDLAG

§ 22. Når der kun er én virksomhed, der tilbyder ydelser til opretholdelse af det fastsatte niveau for elforsyningssikkerhed, anvender Energinet regulerede priser til betaling for ydelser, jf. § 27 a, stk. 2, 2. pkt., i lov om elforsyning.

Stk. 2. Energinet udarbejder en eller flere metoder til beregning af den regulerede pris. Udgangspunktet for metoden eller metoderne er følgende:

1) Prisen skal så vidt muligt modsvare den betaling, der ville have været opstået ved konkurrence.

2) Prisen skal så vidt muligt tage udgangspunkt i de historiske markedspriser for en sammenlignelig ydelse og tidsperiode.

3) Betalingen bør ikke være lavere end de dokumenterbare omkostninger ved at levere ydelsen, hvilket bør fastsættes efter cost plus-metoden, jf. § 24.

Stk. 3. Energinet anmelder metoden for den regulerede pris til Forsyningstilsynet til godkendelse i overensstemmelse med § 73 a i lov om elforsyning.

34

Systemansvarsbekendtgørelsen

(35)

YDELSER DER ER DÆKKET AF METODEN

• Systembærende egenskaber

• Inerti

• Kortslutningseffekt

• Spændingsregulering og understøttelse efter fejl

• Net- og effekttilstrækkelighed

• Reserver

• Frekvensstabilisering (FCR)

• Frekvensgenopretning (aFRR)

• Balanceudligning (mFRR)

• Leveringsevnekontrakter

15.1.2019 35

Samtlige systemydelser er dækket af metoden for reguleret pris

(36)

METODE FOR REGULERET PRIS

1. Historisk pris på et konkurrenceudsat marked 2. Andre forslag (fx Energinets egne anlæg)?

3. Minimum de dokumenterbare omkostninger plus rimelig fortjeneste (beskrevet ved metoden cost plus)

De regulerede priser offentliggøres på Energinets hjemmeside.

I tilfælde af, at afregningen sker ved cost plus metoden, vil disse ikkeoffentliggøre.

36

(37)

STATSSTØTTEPROBLEMATIK

37

Den regulerede pris må ikke medføre en overkompensation til den pågældende virksomhed

De 6 statsstøtteindikatorer:

1. Aktørerne skal have opnået en økonomisk fordel

2. Fordelen skal betales med statsmidler 3. Fordelen skal tilfalde en begrænset gruppe 4. Modtager skal selv øve økonomisk

virksomhed

5. Der skal foreligge fordrejning af konkurrencen

6. Samhandelen mellem EU-lande skal være påvirket

Energinets udgangspunkt for reguleret pris:

• Cost plus prisen er ikke statsstøtte

• En historisk pris er som udgangspunkt ikke statsstøtte

• Prisen skal afspejle den givne teknologi

• Benyttelse af Energinets egne anlæg som benchmark kan medgøreen risiko for statsstøtte

• Best new entrant kan medføreen risiko for statsstøtte

(38)

1. HISTORISK PRIS (1/2)

Der anvendes en historisk pris baseret på de sidste 3 års gennemsnitspriser i henholdsvis DK1 og DK2

• Net- og effekttilstrækkelighed: mFRR historiske kapacitetsbud på konkurrenceudsat marked

• FCR, FCR-D, FCR-N og aFRR: historiske priser på konkurrenceudsat marked

• Leveringsevnekontrakter: historisk pris på konkurrenceudsat marked

• Start fra dødt net: historisk pris på konkurrenceudsat marked

• Der findes på nuværende tidspunkt ingen historiske priser for systembærende egenskaber der er sammenlignelige

38

Prisen skal gælde for en sammenlignelig ydelse og være opstået i en sammenlignelig tidsperiode.

Den historiske pris skal været fremkommet på et konkurrenceudsat marked.

(39)

1. HISTORISK PRIS (2/2)

39

Problematikker:

• Ændring i brændselspriser medfører overordnede ændringer i priser

• Ændring i vejrforhold medfører overordnede ændringer i priser (vådår, varmt år, meget vind, osv.)

• Geografisk lokation

• Sammenligning mellem værker / teknologier

(40)

2. ANDRE FORSLAG

• Energinet Eltransmissions egne anlæg

• Ydelser der ligger under det samlede begreb systembærende egenskaber (fx spændingsregulering og inerti) kan også leveres fra Energinet Eltransmissions egne anlæg (fx reaktorer, STATCOM,

synkronkompensatorer, osv.)

• Prisen kan benyttes som benchmark / kontrolbud for, hvad der vil koste Energinet selv at levere ydelsen og derved være i konkurrence med øvrige aktører

• Andre forslag?

40

(41)

OVERSIGT OVER MULIGE MARKEDSPRISER

41

Behov Historisk pris Energinet Eltransmission

Net- og effekttilstrækkelighed mFRR kapacitetspris -

Aftag af lokal produktion mFRR kapacitetspris -

mFRR mFRR kapacitetspris -

aFRR aFRR priser -

FCR, FCR-D og FCR-N FCR, FCR-D og FCR-N priser -

Spændingsregulering - Reaktor

Inerti - Synkronkompensator

Kortslutningseffekt - Synkronkompensator

Start fra dødt net Start fra dødt net priser -

Leveringsevnekontrakter Leveringsevnekontrakt priser -

(42)

3. COST PLUS

• Dokumenterbare omkostninger plus rimelig fortjeneste

• Metoden udvikles særskilt og anmeldes til Forsyningstilsynet. Metoden anvendes ligeledes ved beordringer

• Kan anvendes ved alle typer ydelser

• Ingen risiko for overkompensation

42

(43)

KOMMENDE PROCES

Ved Max Nitschke

(44)

KOMMENDE PROCES FOR METODEUDARBEJDELSEN

44 Workshop 1

(4. marts 2019)

• Fælles forståelse for den nye Systemansvars-

bekendtgørelse

• Input og ideer fra aktørerne til om metoder for Reguleret pris og Cos Plus+

Workshop 2 (uge 15)

• Videre arbejde med metode for Reguleret pris

• Videre arbejde med metode for Cost Plus

Høring af metoder (26. april – 17. maj)

Anmeldelse af metoder til Forsyningstilsynet

(31. maj 2019) Præhøring af metoder

(18. marts – 1. april) Første udkast af metoder for Reguleret pris og Cost Plus sendes til aktører

Bekendtgørelsen træder i kraft (1. januar 2019)

1. april 2019

• Offentliggørelse af behovsvurdering for systemydelser 2019

• Offentliggørelse af

markedsgørelsesrapport for systemydelser 2019

1. juni 2019

• Opstart af pilotprojekt på for spændingsregulering på Lolland

Q3-Q4 2019

• Udarbejdelse af metode for indkøb af

spændingsregulering

1. november 2019

• Offentliggørelse af behovsvurdering for systemydelser 2020

• Offentliggørelse af

markedsgørelsesrapport for systemydelser 2020

Q4 2019

• Anmeldelse af metode for indkøb af

spændingsregulering

(45)

EVENTUELT

• Præhøringen (18. marts – 1. april) vil ikke være i metodeanmeldelsesformat

• Workshop 2 vil finde sted i uge 15

• Andre input / eventuelt

45