Beretning fra Statsfrøkontrollen

Beretning fra Statsfrøkontrollen

for det 51. Arbejdsaar

fra I. Juli 1921 til 30. Juni 1922.

Ved 1<. Dorph-Petersen.

I. Almindelige Meddelelser om Virksomheden.

I det 51. Arbejdsaar er der undersøgt 23424 Prøver mod 26922 Aaret forud. Grunden ^til denne Tilbagegang ~r dels en almindelig Stilstand i Frøhandelen, dels at Frøavlsarealet, som allerede i 1920 var væsentlig mindre end i 1919, yderligere er gaaet tilbage i 1921, hvor det kun omfattede 20936 ha mod 23566 ha i 1920. Det er særlig Rodfrugt- og Havefrøarealet, der er blevet stærkt indskrænket; Arealet med Græsmarks- bælgplantefrø er lidt mindre og med Græsfrø lidt større i 1921 end i 1920. Det er derfor navnlig Antallet af Roe- og Havefrøprøver, som er mindre i det her omhandlede Arbejds-

aar end i 1920-21. •

For Græsfrøets Vedkommende er det hovedsagelig Hunde~

græsarealet, der er udvidet, medens Arealet saavel med Alm.

Rajgræs som med Ital. Rajgræs er formindsket. Da Under- søgelsen af Hundegræs tager længere Tid end af Rajgræs, og Undersøgelsen af Græsfrø i det hele taget og af Græsmarks- bælgplantefrø tager forholdsvis længere Tid end af Roe- og.

Havefrø, har Arbejdet imidlertid ikke været saa meget mindre, som Analysernes Antal lader formode.

Det danskavlede Græs- og Roefrø var gennemgaaende af normal Beskaffenhed. Af de vigtigere Græsfrøarter, Alm. Raj- græs, Ital. Rajgræs, Hundegræs, Eng-Svingel og Alm. Rapgræs, avledes der nok til Dækning af Landets Forbrug, og af de tre sidstnævnte Arter udførtes der Frø, navnlig af Hundegræs be- tydelige Mængder (over 2 Mill. kg). .

669

Af Roefrø og Ager-Hejre var der ikke avlet nok i 1921 til Landets Forbrug. Der forelaa imidlertid ret store Behold- ninger fra de foregaaende Aar. En Del af Roefrøet havde vel endnu ret god Spireevne; for ikke faa Partier var Spireevnen, men navnlig Spirehastigheden, dog lavere end normalt. Spire- evnen af det gamle Ager-Hejrefrø var for en stor Del saa lav, at Frøet var værdiløst til Udsæd, hvortil dog meget af det blev solgt.

Af Sildig Rødkløver og Humle-Sneglebælg avledes der og- saa i 1921 forholdsvis meget Frø, uden at det dog var saa meget som i 1920; men Beskaffenheden var i 1921 endnu bedre end i 1920.

I øvrigt vil Gennemsnitstallene for det her omhandlede Aar sammenlignet med Gennemsnitstallene for 1912-22 og Resul- taterne af de 4491 Efterundersøgelser (Afsnit III og IV) bedst vise Beskaffenheden af det i 1921-22 benyttede Frø.

Som i tidligere Aar har Statsfrøkontrollen sendt Materiale til en Del Planteavlsudstillinger. Frøkontrollens Direktør har i Aarets Løb holdt enkelte Foredrag om Spørgsmaal vedrørende Frøundersøgelser og Frøavl, bl. a. i Sønderjylland, hvor Op- lysning paa dette Omraade særlig synes at tiltrænges.

Korrespondancen følger, hvad Udsendelsen af Analyse- resultater angaar, Antallet af indkomne Prøver. Der er ud- sendt omkring 50000 Enkeltresultater i ca. 23 000 Postsager ; hertil kommer Udsendelse af Regninger, en hel Del Meddelel- ser og andre Tryksager. Antallet af særlig udarbejdede skrift- lige Meddelelser 0.1. har været ca. 2000, heraf omtrent 500 paa fremmede Sprog (se nedenfor under den europæiske Frø- kontrolassociation).

Om den i Beretningen for forrige Aar omtalte inter- n a tiona l e Frøko n troikon gres i København i 1921 er der af K. Dorph-Petersen affattet en Beretning: :.Compte rendu du Congres international d'essais de semences

a

Copenhague 6.-10. VI. 1921 ^«, paa 135 Sider l). Foredragene og de under Diskussionen faldne Bemærkninger er anførte paa det af de tre Hovedsprog, som Talerne benyttede, idet de vigtigere Be- mærkninger og alle Beslutninger tillige er anførte paa et andet af Hovedsprogene.

l) Kan faas paa Statsfrøkontrollen il 5 Kr.

670

Som Formand for den paa Kongressen dannede europæiske Frøkontrolassociation har Statsfrøkontrollens Direktør ført en meget omfattende Korrespondance med Ledere af Frøkontrol- anstalter, ikke alene i Europa, men ogsaa i Amerika og Japan.

I Februar 192:l udsendtes, der til 46 FrøkontrolanstaIter Ver- den over ensartede Hold af Prøver af 25 forskellige Frøarter til samtidig Analysering. Der er nu indløbet Resultater fra de fleste af disse Anstalter. Det viser sig, at de Anstalter, som har et veluddannet og øvet Personale og passende Labora- torier og Hjælpemidler til at udføre omhyggelige Under- søgelser, og som modtager et stort Antal Prøver, for de fleste Frøarters Vedkommende finder Analyseresultater, der stemmer overens inden for rimelige Spillerum, medens Resultaterne fra de Anstalter, som kun udfører forholdsvis faa Analyser, og som savner velskolet Medhjælp, ofte varierer langt ud over de tilladelige Latituder, navnlig for de Prøvers Vedkommende, der er vanskelige at analysere. Resultaterne giver derfor An- ledning til en omfattende, ofte interessant Korrespondance, som' dog tager megen Tid.

I Juni Maaned 1922 foretog Stalsfrøkontrollens Direktør efter Indbydelse fra »National Institute of Agricultural Botany«' i Cambridge, hvor den store, ny engelske Frøkontrol har til Huse, en Rejse til England og Skotland for at bese Anstalterne dersteds og med de paagældende Autoriteter i disse Lande drøfte Spørgsmaalet om Arbejdet i Frøkontrolassociationen og om Frøkontrolkongressen i England 1924.

Antallet af besøgende er stadig tiltaget. I Fremmedbogen har 97 Gæster fra følgende Lande indtegnet sig: Norge, Sverige, Finland, Island, Tyskland, Storbritannien, Frankrig, Estland, Letland, Litauen, Rusland, Polen, Czekoslovakiet, ,Forenede Stater i Amerika, Canada, Japan og Australien. Desforuden har der været en Række andre besøgende saavel fra Udlandet som fra Danmark. Bl. a. har et Selskab af MedlelIlmel' af Socialøkonomisk Samfund besøgt Frøkontrollen.

En Beretning »Om Opbevaring af Korn og Frø«', ud- arbejdet af Landbrugskandidat Niels Siggaard, er udsendt i Tidsskrift for Planteavl, 28. Bind, Side 286-311.

Endelig kan meddeles, at Gehejmeraad, Professor, Dr. F.

Nobbe i December Maaned 1921 tilbød Statsfrøkontrollen sin store, vel bevarede og registrerede Frøsamling paa 9000 Numre

671

til Købs for 1500 Kr. Da dette maatte anses for en særdeles rimelig Pris for den store, sjældne Samling, og da man gerne under de forhaandenværende vanskelige økonomiske Forhold i Tyskland vilde støtte Frøkontrollens 90-aarige, blinde Nestor i hans sidste Leveaar, blev Samlingen med Frøkontrolkommis- sionens Billigelse købt for den nævnte Sum. Statsfrøkontrol- lens Direktør har om denne Sag og om Spørgsmaal ved- rørende Frøkontrol ført en ret omfattende, meget venskabelig Korrespondance med Gehejmeraad Nobbe, der bl. a. skrev, at det vel var med Vemod, han afstod sin Frøsamling, der var Resultatet af meget Arbejde gennem næsten hele hans Liv;

men som Forholdene var, overlod han den helst til Statsfrø- kontrollen. Vi har i en Skrivelse takket Gehejmeraaden for Samlingen og for den Tillid, han viste os ved at overlade os den, og lovet ham, at den skulde blive vel bevaret her i en passende Montre som »Gehejmeraad Nobbes Frøsamling«.

I en Skrivelse af 16. Septbr. 1922 meddeler Gehejmeraad Nobbes Datter os, at hendes Fader den 15. Septbr. var afgaaet ved Døden. Fra 1904 trak Gehejmeraad Nobbe sig tilbage, idet den af ham i Tharandt i 1869 oprettede Frøkontrolanstalt da ophævedes. Særlig i Tiden umiddelbart før og efter, at Møller- Holst stiftede ^:t Dansk Frøkontrol «, har Nobbe haft Betydning for dennes Virksomhed. Hans Bog »Handbuch der Samen- kunde« er stadig et Hoyedværk i Frøkontrollitteraturen, og i Tidsskriftet » Die landwirtschaftlichen Versuchsstationen«, som han redigerede fra 1861 til 1904, findes bl. a. en Række Ar- tikler paa Frøkontrolomraadet.

II. Antallet af undersøgte Prøver og disses fordeling.

I Aaret fra 1. Juli 1921 til 30. Juni 1922 har Statsfrøkon- trollen, som foran nævnt, i alt undersøgt 23 424 Prøver.

Af disse er:

Indsendt af Frøhandlere ... " 11800 Prøver - Frøavlere ... } og disses Organisationer { 4693

- andre Jordbrugere 5792

Undersøgelser, udførte for Frøkontrollens Regning... 1139

Frøhandlerne har indsendt 4128 Prøver færre end Aaret forud, Frøavlere og andre Jordbrugere 244 flere. Antallet af Frøkontrollens egne Undersøgelser er 386 større end i 1920-21.

672

De fra Frøhandlere indsendte Prøver var fordelte paa følgende Maade:

Indsendte fra Ind- Antal

Byer og Pladser sendere Prøver København . . . 1 50 3331

Øvrige Sjælland og Bornholm. . 26 52 2519

Lolland- Falster. . . 6 11 487 Fyn. . . .. . . . . . 21 44 2035 Jylland. . .. . . 75 123 2819 Søndt'ljylland . ... . . . 19 27 258 -

Norge... 3 3 3

Sverige ... " . . . 12 17 207

Finland ... ,... 1 2 7

Estland. . . .. . . 1 1 1 Letland. " . . . . .. . . 1 2 7

Storbritannien ... -. . . 5 9 73

Holland. ... . . 1 2 31

Tyskland... 5 8 11

Frankl'ig ... . 1 1

Italien ... . 1 3

De forenede Stater... 2 3 7

I nit... 181 356 11800

De 10485 fra Frøavlere og andre Jordbrugere og disses Organisationer indsendte Prøver - af hvilke 3962 var indkøbt Frø til Efterundersøgelse - fordeler sig geografisk paa følgende Maade:

Indsendere Antal Prøver Sjælland og Bornholm .... 2899 4378 Lolland-Falster ... 134 188

Fyn ... 918 1469

• Jylland ... 3302 4101

Sønderjylland ... 227 342

Island ...•... 1 2

Norge ... , . 1 1

Sverige • • • • • • • • • • • • 0 . 0 • • 1 3 Finland ... 1

I alt ... 7484 10485

En stor Del af disse Prøver (4366) er indsendt gennem Danske Landboforeningers Frøforsyning, idet der undersøges Prøver af saa godt som alle de af Avlerne leverede Varer;

Avlerne faar Afregning efter det ved Analysen fundne Indhold af rent spiredygtigt Frø i de leverede Frøvarer . Denne Af- regningsmaade benyttes i de senere Aar af flere andre Firmaer.

673

Der er i det forløbne Aar udført et betydeligt større Antal

»Egne Undersøgelser~ end i de foregaaende Aar, dels til Støtte for Virksomheden her, dels for den europæiske Frøkontrol- association. 'Af disse sidste skal anføres 37 Undersøgelser fore- tagne til Sammenligning med Analyser af tilsvarende Prøver, der samtidig er analyserede paa en Række andre Frøkontrol- anstalter. Desuden er der undersøgt 51 Prøver, som er ind- sendte fra forskellige Frøkontrolanstalter til kontrollerende Undersøgelse her; 54 Avlsstedsbestemmelser er foretagne i Sam- arbejde med Dr. Vo/karl, Ziirich, og lig~ende Undersøgelser er udførte med 33 Prøver fra Frøkontrollen i Bukarest. For Konsulent Stefansson, Island, er der analyseret 5 Prøver af Græsfrø, avlet der. Det skal bemærkes, at Kornvægten af disse Prøver ,'ar'væsentlig større end almindeligt for de paagældende Frøarter. 130 Vandindholdsbestemmelser er udførte som Grund- lag for den Side 670 omtalte Beretning »Om Opbevaring af Korn og Frø«. De øvrige 829 Undersøgelser er dels en Række gentagne Renheds- og Spiringsanalyser, dels særlige Under- søgelser vedrørende forskellige Forhold (Spirernodenhed , »haarde Korne, afskallede Korn m. m.), som for en Del omtales nær- mere i Afsnit VII.

Af de 22285 indsendte Prøver har Frøkontrollen modtaget:

Juli Maaned 582 Prøver i Januar Maaned 1747 Prøver

- August 2193 - Februar 2040

- September 2090 - Marts 3120

- Oktober 2181 - April 1859

- November 2490 - Maj 1900

- December 1680 - Juni 403

Samtlige 23424 undersøgte Prøver kan grupperes paa følgende Maade:

Kornsorter.

497 Prøver Havre, Avena sativa.

468 Toradet Byg, Hordeum distichum.

115 Seksradet Byg, Hordeum vulgaTe.

151 Rug, Secale cereale.

308 Hvede, Triticum vulgare.

3 Majs, Zea Mays.

8 Blandsæd.

1550 Prøver.

674 Andre Græsser.

377 Prøver Timothe, Phleum pratense.

1105 Alm. Rajgræs, Lolium perenne.

825 Hal. Rajgræs, Lolium italicum.

62 Rajgræs, Lolium sp.

1281 Eng-Svingel, Fesluca pratensis.

67 Stivbladet Svingel, Festuca ovina duriuscula.

3 Rød Svingel, Felltuca rubra.

1 Forskelligbladet Svingel, Festuca heterophylla.

473 Ager-Hejre, Bromus arvensis.

161 Draphavre, Avena elatior.

3386 Hllndegræs, Daclylis glomerata.

118 Eng-Rævehale, Alopecurus pratensis.

71 Fløjlsgræs, Holeus lanalus.

64 Fioringræs, Agrostis alba.

44 Kamgræs, Cynosurus crislatus.

201 Alm. Rapgræs, Poa trivialis.

89 Eng-Rapgræs, Poa prafenllis.

1 Fladstraaet Rapgræs, PDa compressa.

8 Stortoppet Rapgl'æs, Poa fertilis.

11 Rapgræs, Poa sp.

8348 Prøver.

Ærteblomstrede.

1935 Prøver Rødkløver, Trifolium praiense.

524 Hvidkløvel', Trifolium repens.

350 Alsikekløver, Trifolium hybridum.

16 Blodkløver, Trifolium incarnafum.

866 Humle-Sneglebælg, Medicago lupulina.

405 Lucerne, Medicago saliva.

167 Gul Rundbælg, Anthyllis vulneraria.

300 Alm. Kællingetand, Lotus corniculatus.

2 Sump· Kællingetand. Lotus llliginoslls.

19 Serradela, Ornithopus sativlls.

3 EsparseUe, Onobrychis sativlls.' 334 Ært, Pisllm sp.

141 Bønne, Phaseollls sp.

18 Hestebønne, Faba vulgaris.

42 Fodervikke, Vicia saliva.

16 Gul Lupin, Lllpinus lutells.

1 Hvid Lupin, Lupinlls alblls.

14 Blaa Lupin, Lllpinus angustifolius.

2 Fleraarig Lupin, Lupinus perennill.

5155 pJ'øver.

675

Foderurter af andre Familier.

2661 Prøver Runkelroe, Beta vulgaris.

727 Gulerod, Daucus carota.

1036 Turnips, Brassica campestris rapifera.

1040 Kaalroe, Brassica Napus rapifera.

4 Alm. Boghvede, Fagopyrum esculentum.

4 Sølvboghvede, Fagopyrum esculentum argenteum.

14 Spergel, Spergula sp.

39 Gul Sennep, Sinapis alba.

2 Brun Sennep. SiIiapis nigra.

5527 Prøver.

Blandfrø.

437 Prøver.

Fabriksplanter.

785 Prøver. (Heraf 726 Prøver Sukkerroe.) Haveplanter.

1396 Prøver. (Heraf 308 Prøver Hvidkaal. Se i øvrigt Side i2i.) Træfrø.

168 Prøver.

Vildtvoksende Planter.

58 Prøver.

Af Ærteblomstrede er der undersøgt 140, af Træfrø 37 og af vildtvoksende Planter 21 flere end Aaret forud, medens der af Kornsorter er undersøgt 420, af Græsser 674, af Foderurter 1060, af Blandfrø 199, af Fabriksplanter 179 og af Haveplanter 1164 færre end i 1920-2l.

Af de i Aarets Løb udførte 23424 Undersøgelser var:

14005 fuldstændige Analyser; heraf var 6552 Vejled- ningsanalyser til halv Takst og 4371 Efteranalyser, hvoraf der med 3222 kun foretoges vejledende Undersøgelse.

1782 Renhedsbestemmelser; 1333 af Analyserne var Vejledningsanalyser til halv Takst.

6816 Spiringsundersøgelser, hvoraf 5258 var Vejled- ningsanalyser og 120 Efteranalyser; med 104 af disse foretoges kun vejledende Undersøgelse.

Endvidere er der dels i Forbindelse med ovenstaaende Analyser, dels enkeltvis udført en Række andre Undersøgelser, som det vil fremgaa af nedenstaaende Oversigt.

I alt er der udført følgende Antal Enkeltundersøgel- ser (hver Garantianalyse for Renhed, Spireevne og Kornvægt

676

medfører 2 Enkeltundersøgelser og er derfor denne Oversigt regnet for 2):

19872 Renhedsbestemmelser 22074 Spiringsbestemmelser

4507 Kornvægtsbestemmelser 1496 Vandindholdsbestemmelser

189 Silkebestemmelser

1385 Bestemmelser af Indhold af fremmed Frø eller Ukrud 121 Avlsstedsbestemmelser

71 Bestemmelser af Antal Spirer pr. 100 Hoveder 54 Sortsbestemmelser

67 Bestemmelser af Rum\'ægt

801 Udsaaninger i Statsfrøkontrollens Kontrolmarker 66 Udsaaninger i Vækstkasse

301 mikroskopiske Undersøgelser 20 andre Undersøgelser

alt 51024 Enkeltundersøgelser.

III. Gennemsnitstallene for de i 1912-1922 og 1921-1922 undersøgte Frøprøver.

Disse Tal findes for de vigtigste Landbrugsplanters Frø, af hvilke der i disse Aar er blevet undersøgt Prøver, i Tabellerne l og 2. Ved Udregningen er for Græs- og Kløverfrø siden 1913 kun medtaget fuldstændige Efteranalyser, d. v. s. Resultater af Prøver, der er undersøgte baade for Renhed, Spireevne og Ukruds- indhold, og om hvilke man ved, at de er udtaget af Leveringer af færdigrenset Frø, leveret til Detailhandlere og For brugere;

fra 1920 er samme Beregningsmaade benyttet for Roefrø med

• Undtagelse af Sukkerroefrø.

Da der kun er udført forholdsvis faa Efterundersøgelser af Sukkerroefrø og Sædekorn, har man, for at fremskaffe et sikrere Gennemsnitstal for Spireevne af disse Arter, medtaget Spiringsresultaterne af Hovedparten af de Prøver, der kun er undersøgte for Spireevne.

»Spirehastigheden« udtrykkes ved det Procentantal Frø, der er spirede i omtrent

l/S

af den hele Spiretid.

Siden 1917-18 er der kun for Frø af Runkelroer og Sukkerroer foretaget Kornvægtsbestemmelse af alle de Prøver, som danner Grundlag for Tabellerne l og 2. Tallene for» Vægt af 1000 Korn i Gram« er derfor i de sidste 4 Aar for alle andre Frøarter beregnet af saa godt som alle foreliggende Kornvægts-

677

bestemmelser uden Hensyn til, om Bestemmelsen er foretaget af færdigrenset eller ikke færdigrenset Vare, hvilket Forhold natur- ligvis heller ikke har saa stor Indflydelse paa Kornvægten som paa de øvrige Egenskaber, der er omtålte i Tabellerne 1 og 2, da Kornvægten er bestemt af det rene Frø.

For de Arter af Græs- og Kløverfrø, der avles her i Lan- det, er de i Tabellerne anførte Tal Gennemsnit af et meget stort Antal Kornvægtsbestemmelser, især af Danske Landbo- foreningers Frøforsynings Avl. For Arter, der importeres, samt for Kaalroe-, Turnips- og Gulerodsfrø er Gennemsnitstallet frem- gaaet af et forholdsvis mindre Antal Undersøgelser. For Rød- kløver hviler Gennemsnitstallet for Kornvægt i de sidste 4 Aar af de nævnte Grunde fortrinsvis paa Undersøgelser af Sildig Rødkløver af dansk Avl.

Hvor der i Rubrikken for Spireevne er anført 2 Tal, er det sidste »haarde Korn«.

En mere detaillel'et Forklaring til de to Tabeller findes l

Aarsberetningen for 1918-19 (Tidsskrift for Planteavl, 26. Bind, Side 638).

Gennemsnitstallene kan efter den Maade, hvorpaa de er beregnede, benyttes som Norm fol', hvad der kan fordres af almindelig gode Frøvarer af de forskellige Arter.

Sammenlignes Gennemsnitstallene for 1921-22 (Tabel 2) med dem for 1912-22 (Tabel 1), faar man at vide, hvorledes Frø- varerne i det forløbne Aar staar i Forhold til Frøvarer, under- søgte i de 10 sidst forløbne Aar. De positive Tal i neden- staaende Oversigt for henholdsvis Renhed og Spire evn e betegner, at disse i 1921-22 har været højere end i doet fore- gaaende Tiaar, de negative, at der har fundet en Tilbagegang Sted. For Ub'ud angiver de positive Tal, at der i 1921-22 har været mere Ukrud end i 1912-22, de negative Tal, at der har været mindre. (Se Oversigten Side 680.)

I de fleste Tilfælde er Forskellene ganske smaa; men for enkelte Arter er den betydelig. Eng-Rævehale og Eng-Rapgræs har haft henholdsvis 9.5 og 11.7 pCt. lavere Renhed i 1921-22 end i 1912-22. Den nyvakte Interesse for vedvarende Græs- arealer har bevirket en stigende Efterspørgsel efter disse Græs- ser, og de er blevet indførte henholdsvis fra Finland og Amerika"

til meget høje Priser og ofte i meget slette Kvaliteter. Det var muligvis værd, trods tidligere mislykkede Tilløb, at prøve, om

678

Tabel 1. Statsfrøkontrollens Gennemsnitstal for 1912-1922.

=========

'"

^{Renheds- Spirings-}

..,

l>

bestemmelser bestemmelser

IS>

6: c: IS>

'"

^.f::

" ^{o ...}

... _~

'"

'O.Cl ^{IS> ....} ::s ^{"O "O}

"

Frøart

..

^{Ol c c} '3 ^..c:i " ....

"

^{c ~ 'O.Cl}

'"

"O .... ,,;::;",

IS> "O ^IS> ~

c: 'a8 ~

"

^{.f:: Ol == ~}

::s El ^{"O <Il ..c:i}

'"

^g;f.l..

C; _.... .... 'O.Cl'"

'"

^... c: ^"O _~ ^{El c:} _'"

_'"

'" '" .. .. ^'"

c: æ~ "

..

^{..:.:: '6.- .~ c.", c:}

...:: :> .~ :r: ...:: f.l.. ;:I rJl rJl '"

-

pCt. pCt. pCt. I ^pCt. I pCt.

Rødkløver ... 3245 1.70 96.6 2.2 0.6 0.57 75.5! 81.9+ 8.3 Hvidkløver ... 1217 0.683 94.9 2.0 2.1 0.95 70.51 77 .9+ 14.1 Alsikekløver ... 1221 0.691 95.6 1.4 2.5 0.62 77.8 82.9+ 9.5 Humle-Sneglebælg ... 1013 1.66 98.0

I

1.5 0.2 0.28 69.9 76.2+ 7.5 Lucerne ... 1035 1.98 96.8 2.0 0.7 0.47 64.9 77.4+10.8 Gul Rundbælg ... 686 2.43 91.8 3.7 3.4 1.14 63.0 71.3+ 9.8 Alm. Kællingetand '"

.

^{890 1.15 97.4} 1.4 0.3 0.96 57.4 74.0+14.6 Timothe ... 1311 0.383 98.0 1.1 0.6 0.32 90.s 92.6 Alm. Rajgræs, dansk') . 710 2.07 94.9 2.8 2.2 0.05 93.5 95.' Ital. Rajgræs, dansk') .. 622 2.11 97.6 1.9 0.5 0.04 93.5 95.7 Eng-Svingel ... 1198 2.01 91.6 4.5 3.8 0.10 86.1 92.8 Stivbladet Svingel ... 236 0.795 79.5 18.7 1.6 0.23 66.2 73.6 Ager-Hejre ... 1192 2.13 96.5 2.9 O.S 0.25 88.3 90.5 Draphavre ... 903 3.22 87.8 9.9 2.2 0.08 79.6 82.6 Hundegræs ... 1990 1.07 88.0 10.1 1.8 0.10 86.1 94.0 Eng-Rævehale ... 314 0.861 67.8 29.211.7 1.29 64.9 72.1 Fioringræs ... 146 0.088 93.1 5.3 0.6 1.02 84.1 89.3 Alm. Rapgræs ... 244 0.178 89.0 9.7 0.91 0.43 77.6 83.8 Eng-Rapgræs ... I 199 0.213 83.1 15.8 0.4 0.70 58.9 78.2 Fløjlsgræs ... 164

-

73.8 21.6 3.71 0.87 75.9 80.4 Runkelroe ... 2556 18.5 97.9 2.0 0.1 -- 74.4 77.7

- , - '

Sukkerroe ... 16(4³⁾ 19.2 97.8 -- 12.2 - 73.1 77.8 Gulerod . . . 1227 1.11 91.'! 7.8 0.1 0.44 61.6 70.8 Turnips . . . 1254 2.04 97.0 3.0 - 0.00 88.2 96.1 Kaalroe • • • • • • • • • • • 0 . 0 1027 2.95 97.7 2.3 ^- 0.04 86.1 93.6 Havre ... ; ... 29(8³⁾ 36.5 98.3 1.3 O" 0.04 91.8 95.8 2rd. Byg· . . . 2614 8) 44.0 99.2 0.6 0.2 O.OS 95.6 97.2 6rd. Byg ... (69⁸) 35.3 98.8 0.9 0.2 0.07 96.0 97.4

I

l) Hvor der i denne Rubrik er 2 Tal, er det sidste 'haarde Korn«.

') De anførte Tal gælder for de i 1915-22 undersøgte Prøver.

B) Ikke alle Prøver undersøgt for Renhed.

IS>

'"

f.l..

...

"

'"

'6.-_.... '"

c:

"

:r:

pCt.

79.1 73.9 79.2 74.7 74.9 65.4 72.1 90.8 90.5 93.4 85.0 58.5 87.3 72.5 82.7 48.9 83.1 74.6 64.9 59.3 76.1 76.1 64.9 93.0 91.5 94.2 96.4 96.2

679

Tabel 2. Statsfrøkontrollens Gen nemsnitstal for 1921-1922 .

..

Renheds-

'"

^Spirings-

..

bestemmelser bestemmelser

Q

..

c... ::

..

_.t: IS>

'"

^{o ...}

.... _:.::

..

'"

^IS>

b.O =' _{'"O '"O}

ti:

IS> .=:

Frøart ^Vl

..

Cl.) ^{o o} o :.:: ^{=' ..d b.O Cl.)}

^... ..

_~

'"O IS> :p

'" IS>

::

_...

^{IS> '"O} .t:

..

ti: ^{Cl.) Vl :: ...}

's.

=' Ol

a

8 _'"O '" _..d

..

^..~

f

~ ^Vl

~

...

... ^'"O 8 ^{=' Ol}

~ ^...

b.O" ::

'" .. _"

^::

:: ^{~~ Cl.)}

^...

^..>:

's.

^{. -~" Cl.)}

'"

-.: > .- ^Q:; -.: ~ ~ <n "-l Q:;

=~=-=='-=======-'=--=-=~-~=~~'=.';i----' __ ._l __ ._ - - 0 - . . - - - . - - -

ir

IPC\' pCt. pCt. pCt. pCt. pCt.

Rødkløver (Trifolium praten se) . . . . .. 450 1.72196.8 2.2 0.5 0.46 77.0 83.6+ 9.1 80.9 Hvidkløver (Trifolium repens) ... , 180 0.741 95.8 1.9 1.5 0.82 66.8 80.2+14.0 76.8 Alsikekløver (Trifolium hybridum) . .. 168 0.732 96.1 1.4 2.1 0.45 77.1 82.9+ 9.5 79.8 HJ.-Sneglebælg (Medicago lupulina) .. 158 1.73 i: 97.61 2.1 0.1 0.20 72.3 85.2+ 4.4183.2 Lucerne (Medicago sativa) ... 1176 I 2.02\'97.611.50.40.501'1'57.7171.2+19.5169.5 Gul Rundbælg (Anthyll" l . ) 1 95 279 93 s 3 2 O 697 80 + 9 75 Alm. Kællingetand (Lo

IS vu nerarla . .6 .5 .63 .9 .3 .5

tus corniculatus) I 146 1.24 , 97.9 1.1 0.3 0.68 60.6 79.2+10.9 77.5 tense) ... i 148 0.376198.3

perenne) , dansk. I 234 2.20 ,95.9 ilalicum), dansk .• 184 1.98 i 97.8 pratensis) ... I 122 2.05 92.4 ovina duriuscula) , 36

I 0.800 1 76.6 rvensis) ... ^' 127

1."

l'"

lior) ... 107 _i 3.16 90.3 g/omerala) ... 212 ! 1.13 89.3 urus pralensis) . 52 ,

0.873 58.3 /ba) . ... 26 I 0.0921192.1 ivialis) ... 45

atensis) ... 33 I _I 0.220 71.4 1

0.167 1\85.2 natus) ... 42 - 1 83.7

""'a',,) ...

²²

^II

^{- 97.3}

aris) . ... 697 118.5 98.0 aris saccharifera) 523¹) 117 .1 98.1 Timothe (Phleum pra

Alm. Rajgræs (Lolium HaJ. Rajgræs (Lolium Eng-Svingel (Festuca Stivbl.Svingel(Festllca Ager-Hejre (Bromus a Draphavre (Avena ela Hundegræs (Dactylis Eng-Rævehale (A/opec Fioringræs (Agrostis a Alm. Rapgræs (Poa ir Eng-Rapgræs (Poa pr Fløjlsgræs (Holcus la Kamgræs (Cynosurus Runkelroe (Beta vulg Sukkerroe (Beta vllIg Gulerod (Daucus caro Turnips (Brassica cam Kaalroe (Brassica N(!.p

la) ... 181 1.19 peslris rapirera) 315 I 2.09 us rapifera) ... 318 i 2.90

... ^{350 i) 135.5 •}

istichum) ... 250 ') I 46.3 u/gare) ... " 96 ') i 36.1 Havre (Avena sativa)

2rd. Byg (Hordeum d 6rd. Byg (Hordeum v Rug (Secale cereale) .

Hvede (Triticum vulg ... "1 91 ' ) 27.5 are) ... 111611) 144.2

92.7 97.2 98.1 99.1 99.1

19/1.⁷

1

98.⁶ 99.2

I . ') Ikke alle Prøver undersøgt for Renhed.

1.1 0.4 0.17 91.8 94.2 92.6 2.6 1.5 0.08 95.1 96.7 92.7 1.8 0.4 0.08 92.5 95.5 93.4 4.0 3.6 0.04 86.9 94.1 86.9 21.5 1.7 0.20 75.1 81.7 62.6 34 0.5, 0.27 78.5 82.0 78.6 7.6 2.0 0.07 89.8 91.6 82.7 9.4 1.2 0.06 82.4 94.6 84.5 38.6 1.6 1.55 57.0 64." 37.6 5.9 0.7 1.29 85.0 90.2 83.1 13.4 1.0 0.48 67.7 80.2 68.

27.0 0.7 0.95 54.0 78.8 56.3 6.2 8.9 1.16 76.8 83.2 69.6 0.6 1.8 0.32 70.8 89.2 86.8 1.91 0.11 0.03 71.2

_- ---.-

1.9

-

^73.2 75.3 ^77.4 73. ^75.9 6.8 0.1 0.37 54.9 64.8 59.

2.8 - 0.03 85.6 95.2 92. 5

1.9 - 0.02 83.9 93.0 91.2 0.7 0.2 0.08 91.4 97.1 96. 2

0.8 0.1 0.02 96.4 98.4 97.5 1.2 0.1

-

^{91.8 97.9 96.6}

1.8 0.1 0.02 95.4 97.4 96.

0.71-1 0.06 92.0 98.3 97. 5

680

Renhed Spireevne Ukrud Rødkløver . . .

+

^0.2

+

^{2.5 0.\1}

Hvidkløver ...

+

^0.9

+

^{2.2 0.13}

Alsikekløver . . .

+

^{0.5 O 0.07}

Humle-Sneglebælg ... 0.4

+

^{5.9 0.08}

Lucerne ...

+

^0.8

+

^2.5

+

^0.03

Gul Rundbælg ...

+

^1.5

+

^{9.1 0.51}

Alm. Kællingetand . ...

+

^0.5

+

^{1.5 0.28}

Timothe . . .

+

^0.3

+

^{1.6 0.15}

Alm. Rajgræs . . .

+

^1.0

+

^{La 0.02}

!tal. Rajgræs ...

+

^{0.2 0.2 0.01}

Eng-Svingel ...

+

^0.8

+

^{1.3 0.04}

Stivbladet Svingel ... 2.9

+

^{8.1 0.03}

Ager-Hejre . . . 0.7 8.5

+

^0.02

Draphavre ...

+

^2.5

+

^{9.0 0.01}

Hundegræs . . .

+

^1.3

+

^{0.6 0.04}

Eng-Rævehale o • • • • • • • • • • 9.5 7.6

+

^0.26

Fioringræs . . . 1.0

+

^0.9

+

^0.27

Alm. Rapgræs .

...

^{3.8 3.6 O}

Eng-Rapgræs . . . -;-11.7

+

^0.6

+

^0.25

Fløjlsgræs . . .

+

^9.9

+

^2.8

+

^0.29

Runkelroe ...

+

^{0.1 2.4}

Sukkerroe . . .

+

^{0.3 0.4}

Gulerod . . .

+

^{1.0 6.5 0.07}

Turnips . . .

+

^{0.2 0.9 O}

Kaalroe . . .

+

^{0.4 0.6 0.02}

Havre ^o • • • • • • • • • • • • • • • • •

+

^0.8

+

^{los 0.01}

2rd. Byg . . . 0.1

+

^{1.2 0.01}

6rrl. Byg . . . 0.1

+

^{0.5 0.07}

vi ikke i Danmark med Held kunde konkurrere i denne Avl.

Naar Fløjlsgræs i ovenstaaende Sammenligning staar med

+

^9.9

for Renhed, skyldes det, at denne Frøart nu oftest fremkom- mer i Handelen uden Yderavner (afskallet) og derfor i Reglen har et langt mindre Indhold af Affald end tidligere.

Spireevnen for Humle-Sneglehælg er 5.9 pCt. højere i 1921 -22 end i 1912--22. Det maa haabes, at den store Efter- spørgsel, der er opstaaet efter Humle-Sneglebælg, vedblivende maa kunne dækkes af dansk A vI, ligesom Tilfældet har været i 1920-21 og 1921--22.

Lucerne er i ovenstaaende Sammenligning opført med

+

^2.5

for Spireevne; det maa bemærkes, at »haarde Korn« ved denne Sammenligning er regnet sammen med spirede. Som det ses af Tabel 2, har Lucerne, der i 1921-22 var af særlig smuk Kvalitet, dette Aar indeholdt usædvanlig mange haarde Korn;

681

naar de haarde Korn lades ude af Betragtning, har Lucerne imidlertid haft 6.2 pCt. lavere Spireevne i 1921-22 end i 1912-22.

Gul Rundbælg, hvis Tiaarstal i høj Grad er paavirket af, at denne Frøart i Krigsaarene oftest fremkom i meget slet Kvalitet, er nu paa Vej til at komme op paa normal Renhed Dg Spireevne.

Ager-Hejre- og Gulerodsfrø har i 1921-22 haft betydelig lavere Spireevne end i 1912-22. Aarsagen hertil er utvivlsomt, at Forbruget i det her omhandlede Beretningsaar i ikke ringe Udstrækning har været dækket med gammelt Frø af meget lav Spireevne.

Virkningen af samme Forhold spores svagere i Spireevnen af Runkelroefrø.

Ukrudsindholdet har for de fleste Arter i 1921-22 været lavere end i 1912-22. Kun for Eng-Rævehale og Eng-Rapgræs samt de mindre betydende Arter, Fioringræs og Fløjlsgræs, er Ukrudsindholdet betydeligt højere i det sidste Aar end i Ti- aaret forud.

IV. Efterundersøgelser af Prøver med opgivne Oarantital.

Antallet af Prøver, der i 1921-22 er modtagne til Efter- analyse, er 4491.

For 4258 af disse Prøver var det opgivet Frøkontrollen, hvad der ved Salget var garanteret, medens dette ikke er kendt for de øvrige Prøver.

For saa godt som alle Prøver af Græs-, Kløver- og Rod- frugtfrø omfatter Garantien baade Renhed, Spireevne og Maksi- mumsindhold af Ukrud. For Grønfoderplanter er der derimod som Regel kun ydet Garanti for Spireevne.

I Tabel 3 findes der en Oversigt over Resultaterne af Efter- analyserne. For de Prøver, for hvilke Garantien kendes, er det angivet, hvor mange der er saa meget lavere end de garante- rede Tal, at det efter Statsfrøkontrollens Regler medfører Er- statningspligt; Prøverne er for Renhedens Vedkommende grup- perede i fire Rubrikker, efter som Renheden er henholdsvis 2-3, 3-5, 5-8 og over 8 pCt. lavere end garanteret; paa samme Maade i fire Rubrikker for Spireevnen, efter som denne er 3-6, 6-9, 9-15 og over 15 pCt. for lav.

44

682

Tabel 3. Oversigt over udførte Efteranalyser. 1921-1922.

I,===p=iilrlc=ø=v=e=r~,

^=fo=r=,

=h=V=i=lk=e=G=a=r=an=t=i=ta=I=le=n=e=v=a=r=o~p~g~iv=n=e===l1

^::

Antal Prøver, for hvilke der er : Erstatningspligt ...

= ...

II==========~==~~~====~=~I~~ ~ Frøart l alt Renhed under Spireevne under Ukrud"; -= 'Gb under' Garantigrænsen Garantigrænsen over ~

e

^§-

. ~~ .

... t

,-,I,-,I,-.I,por--66-.I'-1 ^~t

^G't;,n-

^~

^J!

^~

PCt'

l PCt.! PCt.!lo.: de.r. pCt. pCt. I

:~t.!O~

^{de ...}

I

^græn-

^{:5 ~ ~._}

l ove. _ ^I over sen ... ""'"'" ....

====================~~==~~==~

Rødkløver ... 1 418 II 4 Hvidkløver . . . 163 3 Alsikekløver ... 158 - Blodkløver . . . 6 - Humle-Sneglebælg 146 Lucerne. . . .. . . 161

1 1 Gul Rundbælg . , . . . 9 3 -

~::~t~:l.l~~~~t~~.~

^:

^II ~~~ ^11-

^21.

Alm. Raj græs. . . 217 Ital. Rajgræs... 169 Eng-Svingel. . . 108 - Stivbladet Svingel. . 3 5 . - Ager-Hejre. . . 115 - Draphavre ... 9 3 - Hundegræs. . . 197 - Eng-Rævehale. . . 5 1 - Fløjlsgræs. . . 4 2 - Fioringræs . . . 2 6 - Alm. Rapgræs. . . 4 4 - Eng-Rapgræs. . . 3 3 - Kamgræs... . . 2 2 - Runkelroe ... 691 7 Gulerod. . . . 178 - Turnips... 311 Kaalroe . . . . 312 - Ært... 4 9 - Serradela ... 5 - Hestebønne .... , . . 1 0 -

3

1

5

1 1 3 1 2

Vikke... 1 3 - Gul Lupin . . . 9 - ^{i -}

3 2 2 1

1

BlaaLupin... 5

-1'-

Sølvboghvede . . . 3 - , - - i -

Spergel... 7 - - - I -

Gul Sennep . . . 9 - I - - I -

Solsikke ... 1 -

I -

^I

Majs... 2 - -

Blandfrø . . . . . . . 92 - I -

-~-a-It-.-. -:-~ 1-20--'-1-1-7-1-~ ~ r-~

1

2

8 3 3

- 1 -

3

2 1

2 1 2

11 6 2

5

1

2

2 11

5 4 3 4 1

I

2

3 9 4 2 1 1 5 1

32 17 10 1 12 15 2 15 15 18 15 H

1 12 14 15 1

1 6 3 4 6 2 1

= 1- -.

l f---_11 __

~1

^__

9

I

²⁸

I

³⁴

I

^{13 56 233}

683

Af de 4258 Prøver har 53 - d.v.s. 1.2PCt. (i Fjor 1.2pCt.)- ved Undersøgelsen vist sig at have en saa meget lavere Ren- hed end garanteret, at den gældende Latitude er overskredet, i hvilke Tilfælde der efter Statsfrøkontrollens Erstatningsregler- skal ydes Erstatning for hele Forskellen mellem den garante- rede og den fundne Renhed. Latituden for Spireevne er overskredet i 84, d. v. s. 2.0 pCt. af Tilfældene (i Fjor 3.5 pCt.).

I 56 Tilfælde

=

1.3 pCt. (i Fjor 2.4 pCt.) er Ukrudsindholdet saa højt, at det medfører Erstatningspligt. For 3 Prøver

=

^0.07

pCt. var baade Renhed og Spireevne for lav; 6

=

0.14 pCt. var- erstatningspligtige baade for Renhed og Ukrudsindhold, 5 = 0.12 pCt. baade for Spireevne og Ukrudsindhold og 1

=

0.02 pCt.

baade for Renhed, Spireevne og Ukrudsindhold.

Ligesom i Fjor medfører kun 1.2 pCt. af Prøverne Erstat- ningspligt for manglende Renhed, og Manglerne er gennem- gaaende smaa.

For Spireevne medfører et mindre Antal Prøver end i Fjor Erstatningspligt; men til Gengæld har Manglerne for forholds- vis mange Prøver været store. Ikke mindre end 6 Prøver mang- lede over 30 pCt. i den garanterede Spireevne; en enkelt endog 46 pCt.

Af Tabel 3 "il det ses, at Fløjlsgræs i særlig mange Til- fælde i Forhold til det lille Antal Prøver har medført Erstat- ningspligt for Ukrudsindhold.

Efterundersøgelser af Prøver af særlig kontrollerede Forretningers Leveringer.

En væsentlig Del af de i Tabel 3 omhandlede Resultater af Efterundersøgelser stammer fra 30 Forretninger og Frø- omsætningsorganisationer, hvis Detailsalg af Mark- og Roefrø ifølge skriftlig Overenskomst med Statsfrøkontrollen kontrol- leres ved den »selvvirkende Kontrol«. Dennes Arbejds- maade er i Korthed følgende:

De kontrollerede Firmaer er forpligtede til at yde Garanti for Renhed, Spireevne og Maksimumsindhold af Ukrudsfrø for alt Kløver-, Græs- og Roefrø , de inden 7. April sælger til Landmænd og disses Organisationer, Brugsforeninger eller Køb- mænd (Detailhandlere).

Garantitallene skal opgives Køberen og Statsfrøkontrollen saa tidligt, det kan lade sig gøre. Paa alle Bestillingssedler og

44*

684

Prislister skal StatsfrøkontrolJens Gennemsnitstal for det fore- gaaende Tiaar anføres, saaledes at Køberen altid kan have disse Tal ved Haanden til Støtte for sin Vurdering af de i Tilbudet opgivne Garantital. Endvidere skal Frøets Herkomst (Avls- omraade, Sort og Stamme) opgives paa alle Tilbud og Prislister.

Ethvert Parti skal benævnes med et Nummer eller andet karakteristisk Partimærke.

Naar Udvejningen og Forsendelsen af Frøet foregaar, skal Firmaerne tilstille Statsfrøkontrollen Adresserne paa samtlige Kunder samt meddele, hvor meget hver enkelt Køber har købt af de forskellige Partier.

- Statsfrøkontrollen fremskaffer og undersøger af hvert Parti 2-6 Prøver. Svarer de fundne Resultater ikke til de opgivne Garantier, skal Sælgeren yde Erstatning, ikke blot til de Købere, af hvis Levering der foreligger Prøver, men til alle Købere af

det paagældende Parti. .

Prøverne til Kontrol tilvejebringes paa følgende 2 Maader:

a. Efter de forelagte Adresser henvender Statsfrøkontrollen sig til en Del vilkaarlig udvalgte Købere illed Anmodning om at faa tilsendt Prøver af nærmere angivne Partier, og det med- deles, at Analysen foretages for Sælgerens Regning. Med Hen- vendelsen følger Papirsposer til Forsendelse af Prøverne og Anvisning paa, hvorledes Prøveudtagningen skal foretages. For Fællesindkøb kan Lederen af dette eller en anden dertil be- myndiget Person udtage Prøverne under Iagttagelse af de sæd- ,'anlige Prøveudtagningsregler. Paa Prøveposen tindes et Skema til Erklæring om, at Prøveudtagningen er sket efter Forskrif- terne, og med Plads til at angive Garantitallene, saaledes at Statsfrøkontrollen ved Prøvens Modtagelse kan sammenligne disse med dem, der for vedkommende Parti er opgivet Stats- frøkontrollen af Sælgeren.

b. Statsfrøkontrollens Prøveudtagere eller i nogle Tilfælde kgl. Vejer og Maaler indfinder sig jævnlig i Ekspeditionstiden uanmeldt paa de kontrollerede Firmaers Lagre og udtager Prø- ver af de Leveringer, som er afvejede til de enkelte Kunder og staar færdige til Forsendelse. Efter Prøveudtagningen plom- beres Sækken, hvoraf Prøven er udtaget, med henholdsvis Statsfrøkontrollens eller kgl. Vejer og Maalers Plombe. - Fra Statsfrøkontrollen rettes paa et Brevkort med vedhængende Svarkort Spørgsmaal til Køberen om de opgivne Garantital

68;')

samt om, hvorvidt Plomben var ubrudt ved Modtagelsen, og det meddeles Køberen, at Prøve er udtaget og vil blive under- søgt for Sælgerens Regning.

Prøverne undersøges for Sælgerens Regning i den Orden, hvori de indkommer, og alle Spiringsundersøgelser skal være paabegyndte senest den 15. Maj. - Resultaterne meddeles Sæl- gerne paa almindelig Analyseblanket, efterhaanden som de foreligger. Ved Sæsonens Afslutning udarbejder Statsfrøkontrol- len for hvert kontrolleret Firma en Oversigt over Resultaterne af samtlige Prøver fra vedkommende Firma, og paa denne Oversigt anføres det, for hvilke Partier der skal ydes Erstat- ning, samt hvor mange pet. af Varens. Pris Erstatningen ud- gør. Hvis et Firma ønsker det, kan Oversigten indskrænkes til at omfatte Resultater af Analyser, der medfører Erstatning.

Disse Oversigter sendes af Statsfrøkontrollen til alle, fra hvem der foreligger Prøver, og Sælgeren skal sende dem til alle andre Kunder. De kontrollerede Firmaer bekræfter ved Erklæ- ringer paa Tro og Love, at saavel sidstnævnte Forpligtelse som Pligten til at udbetale Erstatninger og ^til at forelægge Stats- frøkontrollen alle Købernes Adresser er opfyldt.

Ved Forespørgsel hos en Del vilkaarlig valgte Kunder kon- trollerer Statsfrøkontrollen, at Ers'tatningerne er udbetalte og Oversigterne udsend te.

Frøkontrolkommissionen træffer inappellabel Afgørelse i alle Tilfælde af Uoverensstemmelse mellem Firmaerne og Stats- frøkontrollen angaaende Spørgsmaal vedrørende den selv;- virkende Kontrol.

De i Tabel 4 anførte 30 Frøleverandører har i det omhand·

lede Arbejdsaar underkastet sig denne Form for Kontrol af deres Frøleveringer og har paa Tro og Love underskrevet Er- klæring om, at der har været forelagt Statsfrøkontrollen Adresser paa samtlige indenlandske Kunder af forannævnte Kategorier, der i det her omhandlede Aar har modtaget Græs-, Kløver- og Rodfrugtfrø. For hvert Fi~'ma er det anført, hvor mange Prø- ver der er undersøgte, og hvorvidt disse har svaret til de stillede Garantier. Firmaerne er - som det ses af Tabellens 1. Rubrik - ordnede efter Antallet af undersøgte Prøver. Da Prøvernes Antal mere maa rette sig efter det Antal Partier, Firmaet udbyder, end efter Størrelsen af det samlede Salg, kan Prøveantallet ikke tages som MaaI for Størrelsen af Firmaernes Omsætning.