Danish University Colleges
Angste unges oplevelser med uddannelse
– en kvalitativ undersøgelse forstået i et samfundsperspektiv Fyhn, Hanne Teil
Publication date:
2020
Link to publication
Citation for pulished version (APA):
Fyhn, H. T. (2020). Angste unges oplevelser med uddannelse: – en kvalitativ undersøgelse forstået i et samfundsperspektiv.
General rights
Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.
• Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.
• You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain • You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal
Download policy
If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim.
Det Humanistiske Fakultet
Speciale
Forside til eksamensopgave
Eksamenstermin (sæt x) Sommer __X__ Vinter _____
Vejleder: Anders Kruse Ljungdalh
Titel på speciale - DANSK:
Titel på speciale – ENGELSK:
Angste unges oplevelser med uddannelse – en kvalitativ undersøgelse forstået i et
samfundsperspektiv
Adolescents with anxiety and their experiences with education - a qualitative study understood in a societal perspective
Min./max. antal typeenheder:
1 studerende: 60-80 normalsider 2 studerende: 90-120 normalsider (1 normalside = 2400 typeenheder)
Din besvarelses antal typeenheder1: 191.779
Du skal være opmærksom på, såfremt din besvarelse ikke lever op til det angivne (min./max) antal typeenheder (normalsider) i studieordningen vil din opgave blive afvist, og du har brugt et forsøg.
(sæt x)
__x__
Ja, min eksamensopgave må gerne i anonym form kopieres/lægges på Blackboard som hjælp til kommende studerende i faget
Tro og love-erklæring
Det erklæres herved på tro og love, at undertegnede egenhændigt og selvstændigt har udformet denne eksamensopgave. Alle citater i teksten er markeret som sådanne, og eksamensopgaven, eller væsentlige dele af den, har ikke tidligere været fremlagt i anden bedømmelsessammenhæng.
Læs mere her: http://www.sdu.dk/Information_til/Studerende_ved_SDU/Eksamen.aspx Afleveret af (skriv kun fødselsdato og navn):
050382 Hanne Teil Fyhn
Gruppemedlem(-mer): Hanne Teil Fyhn
1Tælles fra første tegn i indledningen til sidste tegn i konklusionen, inkl. fodnoter. Tabeller tælles med med
ANGSTE UNGES OPLEVELSER MED UDDANNELSE
EN KVALITATIV UNDERSØGELSE FORSTÅET I ET SAMFUNDSPERSPEKTIV
Det humanistiske fakultet, SDU Kandidatuddannelsen i pædagogik Kandidatspeciale udarbejdet af:
Hanne Teil Fyhn, 050382
Vejleder: Anders Kruse Ljungdalh
Abstract
The number of children and young adults in Denmark receiving a psychiatric diagnosis has risen sharply over recent years, so that by 2020 it will be approx. 15% of all adolescents who have received a psychiatric diagnosis before the age of 18. The diagnosis where the biggest growth has occurred is anxiety, with an increase in diagnosed young people of 83% since 2012. The development is worrying, and from several sides it is speculated whether there is a link between changes in the educational system, society as a whole and the increased
development of psychiatric disorders, including anxiety.
The purpose of this thesis is to investigate how adolescents with anxiety experience education and how their experiences can be understood in relation to external demands in society. In addition, the view of normality that is reflected in the adolescent’s experiences with education is examined.
The study is hermeneutically inspired and is based on 5 low-structured qualitative interviews with informant’s in the age between 18 and 25 years, who have developed anxiety in
connection with education. As a theoretical basis for the analysis is used, Thomas Ziehe's theory of late-modern society, as well as Søren Kierkegaard's texts, especially text’s based on Kierkegaard's understanding of anxiety.
The results of the analysis showed that the informants had a big focus on academic
performance and on not making mistakes, which for some of the informants also seemed to dominate their social interaction at the education. Several of the informants link their identities with academic achievements and choices, so that bad performance or wrong choices can be experienced as "loosing something of themselves". The informants feel that the pressure in connection to their education has caused or intensified their anxiety. The analysis also showed that three of the informants felt that anxiety had a function in terms of getting them to stop up and become more aware of what values they found important in their lives. The three
informants feel that the anxiety had made them more aware about themselves, which seems to affect their way of making choices going forward.
In the discussion is discussed the connection between the focus on achievement and the development of the educational system. In particular, the connection between the young people's focus on academic performance and the increased focus on global competition, which is also reflected in the educational system, is discussed, where education has as its main purpose to educate young people to be a resource in the labor market. It is argued that a change in the view of humanity in the educational system, to a greater extent to perceive man as having value through academic skills, could be seen as coherent with young people's
perception that identity is related to academic performance. The result of the thesis is leading
to a further discussion on how the general view of humanity in the educational system and in society could appear to influence the young people's perception of what is perceived as normal and how this view may contribute to limiting the young people's actual experience of
opportunities for creating one's own identity and thus can lead to the development of anxiety.
Indholdsfortegnelse
Kapitel 1: Indledende afsnit _______________________________________________________ 5 Indledning ___________________________________________________________________________ 5
Problemfelt __________________________________________________________________________ 6 Angst som følelse, diagnose og social konstruktion ___________________________________________________ 6 Uddannelsespolitiske tendenser __________________________________________________________________ 9
"Perfekthedskultur" og unges mistrivsel ___________________________________________________________ 11 Opsummering ________________________________________________________________________________ 13
Problemformulering __________________________________________________________________ 14 Afgrænsning _________________________________________________________________________________ 14
Kapitel 2: Metodiske og videnskabsteoretiske overvejelser _____________________________ 14
Videnskabsteoretisk ståsted ____________________________________________________________ 14 Forskerrollen _________________________________________________________________________________ 15
Metode ____________________________________________________________________________ 16 Metode til indsamling af empiri _________________________________________________________________ 16 Etiske overvejelser ____________________________________________________________________________ 20 Metode til analyse ____________________________________________________________________________ 21 Præsentation af empirien – de 5 informanter ______________________________________________ 23 Kapitel 3: Den teoretiske ramme __________________________________________________ 25
Thomas Ziehe _______________________________________________________________________ 25 Kort introduktion til Ziehe ______________________________________________________________________ 25 Symbolske dybdestrukturer _____________________________________________________________________ 26 Det senmoderne samfund ______________________________________________________________________ 27 At træffe valg ________________________________________________________________________________ 28 Identitet og selvobservation ____________________________________________________________________ 28
Søren Kierkegaard ____________________________________________________________________ 29 Opgaven som menneske _______________________________________________________________________ 30 Kierkegaards forståelse af angst _________________________________________________________________ 31 Spidsborgeren _______________________________________________________________________________ 33 At sammenligne sig med andre __________________________________________________________________ 34 Travlheden __________________________________________________________________________________ 35
Kierkegaard og Ziehe __________________________________________________________________________ 36 Maslows behovspyramide _____________________________________________________________ 37 Kapitel 4: Analyse og diskussion __________________________________________________ 38
Analyse ____________________________________________________________________________ 38 Analyse del 1 – Udfordringer i det senmoderne samfund og angstens funktion ___________________________ 38
Ydre og indre krav og vurderinger ______________________________________________________________ 39 Angstens funktion ___________________________________________________________________________ 45 At træffe valg ______________________________________________________________________________ 49 Opsamling analyse del 1. _____________________________________________________________________ 56 Analyse del 2. Sociale behov og behov for støtte ____________________________________________________ 57 Den sociale baggrunds betydning ______________________________________________________________ 57 Betydningen af støtte og forståelse _____________________________________________________________ 59 Opsamling analyse del 2. _____________________________________________________________________ 61 Analysens samlede resultat _____________________________________________________________________ 62
Diskussion __________________________________________________________________________ 63 Præstationskulturen ___________________________________________________________________________ 63 Etiske aspekter i et fokus på præstation og uddannelse _______________________________________________ 65 Angstens funktion ____________________________________________________________________________ 67 Diskussion af metoden _________________________________________________________________________ 69
Kapitel 5: Konklusion og perspektivering ____________________________________________ 70 Konklusion _________________________________________________________________________ 70 Perspektivering ______________________________________________________________________ 72 Litteraturliste __________________________________________________________________ 74 Bilagsoversigt _________________________________________________________________ 80
Kapitel 1: Indledende afsnit
Indledning
I mit tidligere arbejde som psykiatrisk sygeplejerske i et ambulant psykiatrisk team oplevede jeg i de 6 år jeg var ansat, fra 2012 til 2018, en stadigt øget tilstrømning af unge i 20-erne med angst. Jeg blev optaget af, hvorfor de unge virkede til at have det så svært. Naturligvis havde de hver deres historie, men var der noget mere generelt der kendetegnede disse historier? Var der noget i vores samfund der kunne forklare de mange unge angstpatienter?
Noget kan tyde på, at der i det danske samfund er en generel øget tendens til mistrivsel hos unge. Det kommer bl.a. til udtryk i Sundhedsstyrelsens landsdækkende undersøgelse
Danskernes Sundhed fra 2017 som viser at 18,3% af de unge i alderen 16-24 år selv vurderer, at de har et dårligt mentalt helbred, hvilket gør aldersgruppen til topscorer i denne kategori (Sundhedsstyrelsen 2017). Samtidig er der sket en markant stigning i børn og unge som bliver diagnosticeret med en psykiatrisk lidelse som f.eks. ADHD, angst eller depression. D. 26.
februar i år var det fremme i flere medier, at 15 % af alle unge har fået en psykiatrisk
diagnose inden de fylder 18 år (DR-nyheder 2020, Sundhedspolitisk tidsskrift 2020). Angst er her nævnt som den lidelse hvor der er set den største stigning, med en stigning på 83% siden 2012 (Sundhedspolitisk tidsskrift 2020). Det pointeres, at der kan være flere årsager til den markante stigning, bl.a. at man er blevet bedre til at spotte dem der har brug for hjælp. Men på trods af forskellige årsagsteorier er faktum altså, at ca. hvert 7. barn kommer i psykiatrien inden de fylder 18 år. Generalsekretær i Bedre Psykiatri Thorstein Theilgaard kalder det dybt bekymrende, og udtaler: "Vi har brug for at komme dybere ned i, hvad det her handler om.
Hvad kan vi gøre noget ved? Det ved vi for lidt om lige nu". Og videre udtaler han: "Mange mener, at karakterer og test i skolen påvirker de unge. Det kan godt være, men vi ved det ikke" (DR-nyheder 2020). Theilgaard mener altså, at der er behov for et øget fokus på, hvad der er årsag til den bekymrende udvikling.
Angst er som nævnt den psykiatriske diagnose hvor der er set den største vækst blandt børn og unge, og angst er generelt kendetegnet ved ofte at manifestere sig i ungdommen. I
rapporten Sygdomsbyrden i Danmark fremgår det, at den højeste incidens af angstlidelser ses i gruppen 16 til 24 år (Sundhedsstyrelsen 2015). Sundhedsstyrelsen anslår at mellem 5 og 10% af alle børn og unge på et tidspunkt vil lide af angst inden de bliver voksne
(Sundhedsstyrelsen 2016). Angst er altså et massivt problem for de unge i Danmark, og angst medfører en stor grad af lidelse og ofte også undgåelse af en lang række situationer som den unge forbinder med angst (Sundhedsstyrelsen 2007 s. 13). Angst kan derfor begrænse den unges liv i betydelig grad. Men angst er også et problem set ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv. Angstlidelser er årsag til 12% af alle førtidspensioner og 7% af alle sygemeldinger
og udgør derfor en væsentlig samfundsøkonomisk byrde pga. stort produktionstab, især fordi tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet pga. angst ofte sker i en tidlig alder pga. tidlig
sygdomsdebut (Sundhedsstyrelsen 2015. s. 207). Derfor er det et enormt problem både på individniveau, men i særdeleshed også for samfundet, hvis en øget andel af børn og unge udvikler angst, da disse dermed er i øget risiko for ikke at kunne klare sig i uddannelse og på arbejdsmarkedet. Især fordi angst ofte udvikler sig til en kronisk tilstand (Sundhedsstyrelsen 2015).
Når det netop er de unge i alderen 16-24 år der slår ud som den gruppe med størst
selvrapporteret mistrivsel og med den hyppigste incidens af angst (Sundhedsstyrelsen 2017, Sundhedsstyrelsen 2012, Sundhedsstyrelsen 2015), er det svært ikke at tænke, om der kunne være en sammenhæng mellem angst og de krav de unge møder i uddannelsessystemet. Det er jo netop i alderen 16-24 år at de unge for første gang rigtigt skal træffe afgørende og
selvstændige valg for deres fremtid.
Problemfelt
Herunder følger 3 indledende afsnit der hver især uddyber forskellige aspekter af de problematikker der synliggøres i specialets indledning. Først følger et afsnit omhandlende angstens kendetegn som en følelse, en diagnose og en social konstruktion. Herefter følger et afsnit der omhandler uddannelsespolitiske tendenser i samtiden og til slut et afsnit
omhandlende forskning om unges mistrivsel. Disse afsnit afsluttes med et opsummerende afsnit hvorefter dette speciales problemformulering følger.
Angst som følelse, diagnose og social konstruktion
Angst er en af de menneskelige grundfølelser som alle mennesker kender til. Det er en følelse mennesket altid har været i besiddelse af og den har en nyttig funktion i menneskets
overlevelse, simpelthen fordi angsten gør os i stand til at være på vagt, og reagere hurtigt ved at flygte, kæmpe eller fryse i faresituationer. Desuden kan angsten sammenkædes med tanker der kredser omkring risikovurdering, hvilket kan være nyttigt i forhold til at undgå at komme i farefulde situationer (Alberdi & Møhl 2010). Altså er angsten i bund og grund en helt naturlig og nyttig mekanisme menneskeheden altid har været i besiddelse af. Problemet med angst opstår, når angsten kommer i situationer der ikke umiddelbart bliver vurderet som farlige, og når denne angst i vid udstrækning begynder at hæmme den angstramtes liv i negativ retning.
Det er her angsten går fra blot at være en naturlig følelse, til at kunne defineres som en lidelse (Alberdi & Møhl 2010).
Når angst er en naturlig følelse i os, må diagnosticeringen af en angstlidelse altså bunde i en vurdering af, hvornår angsten er overdreven og irrationel i en given kontekst. Betegnelsen
angstlidelse dækker egentlig over en række forskellige angstdiagnoser, defineret ud fra det diagnosesystem vi anvender i Danmark, nemlig ICD-10 (International Classification of Diseases) (WHO-ICD-10). Jeg vil her ikke komme nærmere ind på de forskellige
angstdiagnoser, men vil i stedet forsøge at skabe et overordnet billede af angstens væsen, for at skabe en forståelse af hvordan angst kan se ud og opleves, uden at det bliver en
fyldestgørende beskrivelse der rummer alle typer af angst.
Angstlidelserne er overordnet set defineret ved en række autonome fysiske symptomer som opstår i situationer der ikke umiddelbart skulle fremkalde angst, og som derfor vurderes som overdrevne og til betydelig gene for den ramte. Hyppigt fremtrædende fysiske symptomer er f.eks. hjertebanken, mundtørhed, åndedrætsbesvær og sveden i forskellige grader. Afhængig af typen af angstlidelse ledsages de fysiske symptomer af forskellige former for
bekymringstanker eller tanker om egen fremtræden og andres vurdering af hvordan man fremstår eller præsterer. Angst er altså en kombination af autonome fysiske symptomer og tanker, der indbyrdes påvirker hinanden begge veje, således at de fysiske symptomer kan skabe bekymringstanker samtidig med at bekymringstanker og øget fokus på egen
fremtræden kan medføre fysiske angstsymptomer. Man kan derfor sige, at angsten ofte er en ond cirkel af selvforstærkende fysiske symptomer og tanker (WHO-ICD-10, Alberdi & Møhl 2010). Fælles for angstlidelserne, ligesom andre psykiatriske lidelser er, at der ikke findes en biologisk markør som kan anvendes i diagnosticeringen. Angst er en lidelse man ikke til fulde kender årsagen til, idet årsagen til udviklingen af en egentlig angstlidelse ikke er entydig, men formentlig skyldes et komplekst samspil mellem sociale, psykiske og biologiske faktorer
(Sundhedsstyrelsen 2015). Altså antager man, at der muligvis er en vis disponeret arvelighed men også at opvækstmiljø og ydre belastninger generelt har indflydelse på udviklingen af angstlidelser (Sundhedsstyrelsen 2015). Man kan altså ud fra denne betragtning forestille sig, at unge som udvikler angst, måske er i besiddelse af en arvelig disposition som giver en øget sårbarhed for udvikling af angst, men da det umiddelbart virker usandsynligt at en markant øget gruppe unge er blevet arveligt disponeret for angst i de seneste år, kunne man antage, at netop ydre belastninger er med til at fremprovokere angst hos disse unge.
Det der kendetegner diagnosticeringen af de psykiatriske lidelser, her i blandt angst, ud fra ICD-10 er, at de diagnosticeres ud fra det aktuelle symptombillede, således at det er forekomsten af en række aktuelle symptomer der bestemmer diagnosen (Brinkmann 2011, WHO ICD-10 2012). Der ligges altså ikke op til inddragelse af ætiologien i diagnosticeringen (WHO ICD-10 2012, Brinkmann 2011 s. 693, Ringø 2016). Det betyder, at der i
diagnosticeringen i princippet ikke skeles til hvilke ydre årsager der kan være skyld i, at den unge har udviklet angst.
Ud fra dette perspektiv kan man argumentere for, at angst som diagnose kan ses som en konstruktion, idet diagnosen egentlig konstrueres ud fra en bestemt sammensætning af symptomer. Man kunne forestille sig mange andre opdelinger af lidelser, eller skel imellem syg og rask (Horwitz 2013 s. 8, Hvas 2015). Læge og forsker Lotte Hvas peger på, at skellet imellem syg og rask er flydende og i høj grad bygger på en subjektiv vurdering, foretaget af den lidende og den diagnosticerende læge (Hvas 2015 s. 321). Også lektor Anders Ljungdahl peger på, at grænsen imellem syg og rask ikke er en fast størrelse, men at grænsen for hvad der opfattes som normalt og patologisk hele tiden bliver sat i vores omgang med hinanden, og bliver vurderet i forhold til, om personen kan udføre normale funktioner. Han argumenterer for, at normalitetsbegrebet ændrer sig på baggrund af bl.a. økonomiske, politiske, kulturelle og historiske interesser (Ljungdahl 2013). Den subjektive vurdering afhænger altså af den kultur der er i samfundet, i det vurderingen syg/rask bygger på en antagelse om, hvad der forventes af individet i et samfund og om individet er i stand til at opfylde disse forventninger.
Sociologerne Alain Ehrenberg og Anders Petersen argumenterer for en sammenhæng imellem de krav der stilles til individet i samfundet og de psykiske sygdomme der optræder på
individniveau, idet de forsøger at vise, at de symptomer individet oplever, udløses af for høje krav, og derfor kan forstås som en reaktion på ydre forhold i lige så høj grad som indre utilstrækkeligheder (Ehrenberg 2010, Petersen & Jacobsen 2012). Altså vil hvad der defineres som sygt afhænge af, hvad der defineres som normalt på et givent tidspunkt. Petersen
argumenterer for, at de psykiatriske diagnoser på den måde kan forstås som sociale
konstruktioner der afspejler herskende interesser i samfundet (Petersen 2015). Med det mener han, at de psykiatriske diagnoser er et udtryk for en designet orden, der udskiller de individer der ikke lever op til samfundets krav (Petersen 2015 s. 67). Altså antyder de, at diagnoserne over tid ændrer sig på baggrund af ændrede samfundsforhold, som gør bestemte
menneskelige karaktertræk problematiske og uønskede (Petersen 2015 s.75).
Ud fra disse perspektiver ligges der altså op til, at der er en sammenhæng imellem de psykiatriske diagnosers opståen og ydre krav i samfundet. Man kan ud fra dette synspunkt anskue den øgede forekomst af angst blandt unge, som et udtryk for ydre krav de unge ikke kan leve op til, og derfor reagerer på med en patologisk reaktion. Men hvis den øgede
forekomst af angst hos unge til dels skyldes ydre krav der overstiger hvad de unge kan leve op til, problematiserer de amerikanske sociologer Horwitz og Wakefield at dette opfattes som patologisk, idet der i patologiseringen og behandlingen af angst fokuseres på den unge og dennes symptomer som problemet, og fokus fjernes derved fra konteksten (Horwitz &
Wakefield 2007). Den terapeutiske behandling der anbefales til angst, kognitiv terapi, har da også sit primære fokus på hvordan individet kan ændre på f.eks. tankemønstre eller adfærd, mere end fokus er på, hvilke ydre omstændigheder der kunne ses som en del af årsagen til
angstlidelsens opståen (Sundhedsstyrelsen 2007, Jørgensen, Kjølbye & Møhl 2010 s. 611). Det bliver altså herved i høj grad individet der skal optimeres, for at kunne klare
uddannelsessystemets og samfundets krav. Psykolog Henning Strand problematiserer, at psykiatriske diagnoser på den måde bliver set som en fejl eller mangel ved individet, idet skyld derfor let bliver tillagt den enkelte og der dermed er risiko for, at man i omgivelserne undlader at medtænke sig selv som medansvarlige for de vanskeligheder den unge står med (Strand 2013 s. 12). Også lektor Pia Ringø mener det er problematisk hvis de psykiatriske diagnoser iagttages som individets problem, uden at have øje for ætiologien, idet det ifølge Ringø betyder, at fokus er fjernet fra den sammenhæng hun mener der er imellem individets
psykiske symptomer og den sociale eller samfundsmæssige kontekst de opstår i (Ringø 2016).
Det mener hun er problematisk, da det fjerner muligheden for at se de psykiske symptomer som en "adaptiv strategi på baggrund af udfordrende livsvilkår" (Ringø 2016 s. 12). Når fokus fjernes fra kontekstens betydning, kan det medføre at ansvaret for de psykiske symptomer, og det ikke at kunne leve op til de krav der stilles i samfundet, kun kan tilfalde det individ der oplever lidelsen.
Dette leder mig frem til næste afsnit, hvor jeg vil se nærmere på hvilke uddannelsespolitiske tendenser der gør sig gældende og hvilke overordnede krav denne uddannelsespolitik medfører for de unge.
Uddannelsespolitiske tendenser
Regeringens uddannelsesmålsætning for de unge har været helt tydelig i mange år; de skal tage en ungdomsuddannelse. På nuværende tidspunkt lyder målsætningen at 90% af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse inden de fylder 25 år (Børne- og
undervisningsministeriet 2020). Samtidig har regeringen ved flere tiltag indikeret, at de ønsker de unge igennem uddannelse så hurtigt som muligt. Både fremdriftsreformen som blev indført i 2014, som har til hensigt at få de unge hurtigere igennem universitetet samt bonusordningen der har betydet at unge kunne gange deres gennemsnit med 1,08 hvis de opstartede en uddannelse inden 2 år efter endt ungdomsuddannelse, har signaleret et tydeligt mål om at få de unge så hurtigt som muligt igennem uddannelsessystemet (DR-nyheder 2019). Og ikke nok med at de unge skal hurtigt igennem uddannelsessystemet, men de skal også helst vælge den rigtige uddannelse første gang, hvilket blev signaleret tydeligt med det såkaldte
uddannelsesloft, som satte en begrænsning på at tage flere uddannelser (DR-nyheder 2019).
Uddannelsesloftet er dog fjernet igen, men det ændrer ikke på, at der fra politisk side klart signaleres et væsentligt fokus på at de unge uddanner sig, så de hurtigt kan komme ud på arbejdsmarkedet.
I artiklen Diskurser om ungdom og arbejdsliv – fra velfærdsstat til konkurrencestat af lektor Ida Juul, analyseres ud fra en diskursiv læsning af policy-dokumenter, den uddannelsesdiskurs der gør sig gældende i dag holdt op imod tidligere tiders uddannelsesdiskurser igennem det 20 århundrede (Juul 2013). Juul konkluderer her, at der i forhold til tidligere tiders
uddannelsesdiskurser er kommet et markant øget fokus på global konkurrence, hvilket bl.a.
har haft betydning for ønsket om at få de unge hurtigt igennem uddannelsessystemet. Men ikke blot hastigheden af uddannelse men også målet med uddannelse ser ud til at have ændret sig. Juul refererer bl.a. U90, samlet uddannelsesplanlægning frem til 90erne, som blev udgivet af undervisningsministeriet i 1978, hvor man stiller sig kritisk overfor om uddannelse rettet mod et kommende arbejdsliv har fået for stor dominans. Der står bl.a.: "at kvalificere er for mange blevet ensbetydende med at give faglige kvalifikationer... Men dette kan kun være en side af kvalificeringen. Det endelige formål er naturligvis, at man udvikles til at klare sig i livet"
(Juul 2013 s. 17, refereret fra U90 s. 104). Ove Kaj Pedersen laver i sin bog Konkurrencestaten også en analyse af uddannelsessystemets udvikling igennem tiden, med særligt fokus på folkeskolen, og han hæfter sig også her ved, at formålet med skolen har ændret sig fra f.eks. i Den blå betænkning i 1960 at have som hovedformål at "børnene vokser op som harmoniske, lykkelige og gode mennesker" (Pedersen 2011 s. 178) til i folkeskolen i dag, at have
hovedfokus på, som han formulerer det, "at udvikle den enkelte til "soldat" i nationens konkurrence" (Pedersen 2011 s. 172). Juul konkluderer på samme måde, at det overordnede fokus i uddannelse har ændret sig fra, at der tidligere har været fokus på at uddanne unge til
"medbestemmende og samfundskritiske samfundsmedlemmer" som skulle udvikles til "at klare sig i livet", til at der nu hovedsaligt er fokus på unge som "kommende arbejdskraft", hvor integration af de unge på arbejdsmarkedet er blevet det altoverskyggende mål med uddannelse (Juul 2013 s. 22).
Pedersen skriver at konkurrencestaten i højere grad end velfærdsstaten, er en stat som søger at gøre den enkelte ansvarlig for sit eget liv, herunder for egen uddannelse (Pedersen 2011 s.
12, Pedersen 2011 b.). I følge Juul bliver det øgede personlige ansvar tydeligt i f.eks. pjecen Danmark og globaliseringen – debatpjece om globaliseringens udfordringer for Danmark, udgivet af Regeringen i 2005, hvor der bl.a. står: "Danmark kan kun rustes til den globale økonomi, hvis alle tager et personligt ansvar for at opkvalificere sig gennem hele livet..." (Juul 2013 s. 20). Heri ligger altså, at de unge har et ansvar for egen uddannelse, men også at dette ansvar ikke kun omhandler dem selv, men at der i ansvaret for egen uddannelse, også ligges op til et ansvar for at Danmark kan klare sig i den globale konkurrence, og at vi lever op til dette ansvar ved, hele tiden at sørge for at opkvalificere og optimere os selv. Pedersen argumenterer for, at de ændrede formål med uddannelse er udtryk for, at der er sket en
ændring af menneskesyn i uddannelsessektoren, fra at opfatte individet som "uerstatteligt i sig
selv" til at opfatte individet som opportunistisk, hvilket vil sige at individet opfattes som primært drevet af egne interesser (Pedersen 2011 s. 192, Pedersen 2014 s 24-25). Med reference til skoleloven 2006 påpeger han, at fagligheden heri i høj grad sidestilles med dannelse og skabelse af individets personlighed, således at individet ikke får tillagt betydning uden sin faglighed, men i stedet opfattes som "en tom skal som det er faglighedens opgave at udfylde" (Pedersen 2011 s. 192). Både Pedersen og Juul fremhæver, at uddannelsespolitiske tiltag udspringer af mere generelle samfundsværdier og menneskesyn som sjældent
formuleres eksplicit, og således kan sige noget om samfundsudviklingen som helhed (Juul s.
10, Pedersen 2011 s. 170). Man må altså ud fra denne betragtning overveje, om
uddannelsesdiskursen og det menneskesyn der ligger til grund for denne, afspejler en generel udvikling af menneskesynet i samfundet og hvilken betydning denne ændring af menneskesyn får for de unge, både i og udenfor uddannelsessystemet?
I næste afsnit vil jeg med udgangspunkt i ungdomsforskning, forsøge at blive klogere på, hvad der ser ud til at udfordre de unge der mistrives i vores samfund.
"Perfekthedskultur" og unges mistrivsel
"Det er en bombe under samfundet, at vi lader så mange børn og unge have det psykisk dårligt« udtrykker landsformand for Sind Knud Kristensen til Politikken. Han udtaler endvidere
"Vi har skabt en perfekthedskultur, hvor alle måler sig op mod hinanden, og er du ikke blandt de bedste, får du nemt en fornemmelse af, at du er mindre værd end andre”. Kristensen giver altså udtryk for, at han tænker der er en sammenhæng imellem samfundsudviklingen, mere specifikt det han kalder en "perfekthedskultur" og antallet af børn og unge der mistrives.
(Schmidt 2019). Hvis man trækker paralleller til foregående afsnit, kunne man tænke om det Kristensen benævner "perfekthedskulturen" kunne have en sammenhæng med det ændrede menneskesyn som Pedersen og Juul argumenterer for er opstået i vores uddannelsessektor og i samfundet generelt. Altså skiftet fra at opfatte individet som "uerstatteligt i sig selv" til at opfatte individet som opportunistisk, hvor fagligheden opfattes som bestemmende for udviklingen af en identitet (Juul 2013, Pedersen 2011).
Men hvordan oplever unge der mistrives sig selv og det samfund de er en del af? Og hvad betyder uddannelse for denne gruppe?
I Center for Ungdomsforskning har man i et stort forskningsprojekt; Når det er svært at være ung i Danmark, undersøgt forekomsten af mistrivsel hos unge, og bl.a. set på hvordan denne mistrivsel håndteres af de unge, samt hvilke tanker de unge gør om sig selv, om uddannelse og om andre (Nielsen & Sørensen 2011). Forskningsprojektet bygger på både en repræsentativ kvantitativ spørgeskemaundersøgelse blandt unge i alderen 15 til 24 år, samt en kvalitativ undersøgelse der bygger på interviews blandt 33 af de unge, der har oplevet mistrivsel
(Nielsen, Sørensen & Osmec 2010, Sørensen, Grubb, Madsen & Nielsen 2011). Begrebet mistrivsel er i dette forskningsprojekt en samlebetegnelse for de unge der "på ene side ikke kan påhæftes en egentlig diagnose, men på den anden side har problemer, hvis omfang og intensitet er bekymringsvækkende" (Nielsen & Sørensen 2011 s. 6). Dette indbefatter bl.a.
unge der oplever ensomhed, mobning, cutting, spiseforstyrrelser og har selvmordstanker. Altså en bred vifte af mistrivselsproblemer. Jeg vil derfor tillade mig at antage, at nogen af de måder at håndtere mistrivsel på, og de tanker de unge i forskningsprojektet gør om sig selv og andre, med stor sandsynlighed også kunne gøre sig gældende for unge med angst, da angst også må forstås som et andet udtryk for mistrivsel.
I den opsamlende rapport Når det er svært at være ung i DK — viden og råd om unges trivsel og mistrivsel præsenteres forskningsprojektets hovedkonklusioner (Nielsen og Sørensen
2011). Her fremgår det, at de unge der mistrives oplever, at de mange valgmuligheder de har i livet, gør tilværelsen mere uigennemsigtig og uforudsigelig. De oplever at stå ret alene med ansvaret for at skabe sig selv og deres liv igennem de valg de skal træffe. På den måde kommer det at klare sig godt og træffe de rigtige valg til, at opleves som et stort pres på den enkelte (Nielsen og Sørensen 2011 s.42).
Ud over at de unge altså ser ud til, at opleve et stort ansvar i forhold til valg der skal træffes samt et pres for at klare sig godt, ser det forfatterne benævner "velkendte baggrundsfaktorer"
også ud til at spille ind på de unges mestring af ungdomslivet (s. 43). De skriver at "De sociale, kulturelle og demografiske vilkår, unge er født ind i, stadig (er) af stor betydning for, hvordan de klarer sig" (s. 43), hvilket fortsat betyder, at unge har forskellige forudsætninger for at håndtere ungdomslivet generelt. Forfatterne argumenterer imidlertid for at "det
dominerende fokus på individets individuelle kompetencer og håndteringsredskaber ofte slører vores og de unges blik for disse forudsætninger"(s. 43) og kan føre til, at de unges følelse af at stå alene med ansvaret for at skabe sig selv og deres liv forstærkes (Nielsen og Sørensen 2011 s.43).
I artiklen Et helt normalt perfekt selv – konstruktioner af selvet i unges beretninger om mistrivsel, som bygger på data fra den kvalitative del af ovennævnte forskningsprojekt, undersøges hvordan unges selvkonstruktion er koblet til mistrivsel i det de kalder "nutidens individualiserede samfund" (Sørensen & Nielsen 2014). I artiklen fremgår det bl.a., at de unge har et billede af det perfekte som det normale, hvilket f.eks. kommer til at betyde, at det at træffe valg opleves meget vanskeligt i og med, at det ses som et nederlag at vælge forkert.
Samtidig ser det ud til, at de unges uddannelse i høj grad er afgørende for deres
selvkonstruktion: "udenfor uddannelsessystemet synes der ikke at være noget identitet at hente"(s.44). Men det ser også ud til at være vanskeligt for de unge at vælge uddannelse fordi
"de oplever, at de selv skal være det primære referencepunkt for dette valg" (s.43), altså
forstået på den måde, at valget skal træffes ud fra den unges oplevelse af identitet, samtidig med at identiteten defineres ud fra de valg der træffes.
Forfatterne oplever det problematisk at de unge "i vid udstrækning lader idealet om den perfekte normalitet gå fri af kritik" (s. 51), men i stedet "lader kritikken hagle ned over sig selv"(s.51). Forfatterne pointerer, at de unges fortællinger er blottet for kritik af de sociale eller kulturelle forhold de er en del af, men at de unge til gengæld ofte retter et kritisk
perspektiv på sig selv, når de ikke lever op til målet om "den perfekte normalitet" (Sørensen &
Nielsen 2014).
Opsummering
I afsnittet om angst blev det fra flere sider problematiseret, at angst udelukkende forstås som et individuelt problem. Det blev antydet, at angst også bør forstås som et udtryk for en
reaktion på ydre forhold, hvor der stilles for store krav til individet, og hvis man anskuer angst ud fra dette perspektiv, må stigningen af angst altså ikke kun ses som et individuelt problem men i høj grad også som et samfundsproblem. Man kan dermed også argumentere for, at problemet med flere unge der udvikler angst til dels må løses på samfundsplan. Men hvilke krav kunne man forestille sig fremprovokerer angst hos flere og flere unge i alderen 16 til 24 år? Et oplagt sted at kigge hen for denne aldersgruppe ville naturligvis være
uddannelsessystemet. I mit afsnit om uddannelsespolitik ser det ud til, at der er sket et skift i målet med uddannelse generelt, fra at have et bredt mål om at skabe "samfundskritiske samfundsmedlemmer der kan klare sig i livet", til at målet om at skabe "kommende arbejdskraft" er blevet dominerende. Der argumenteres for at ændringen af mål med
uddannelse bygger på et generelt skift i menneskesyn i uddannelsessystemet, og i samfundet generelt, hvor man er gået fra at opfatte individet som "uerstatteligt i sig selv" til at opfatte individet som opportunistisk, og i langt højere grad se faglighed som definerende for
personligheden.
Sociologer som Ehrenberg og Pedersen, samt landsformand for Sind Knud Kristensen, giver udtryk for at se en sammenhæng imellem ydre samfundsforhold, som f.eks. det store fokus på præstationer og unges mistrivsel. I afsnittet om unges mistrivsel ser det da også ud til, at de unge generelt oplever et stort ansvar for at klare sig godt og træffe de rigtige valg. Det ser også ud til, at den opfattelse de har af egen identitet, i høj grad bygger på den uddannelse de er igang med. De har ifølge det refererede forskningsprojekt svært ved at se en identitet udenfor uddannelse. I forskningsprojektet bliver det tydeligt at de unge som mistrives, er meget selvkritiske og at de i vid udstrækning opfatter det perfekte som det normale.
Jeg er med baggrund i ovenstående perspektiver på angst, uddannelse og mistrivsel kommet frem til følgende problemformulering:
Problemformulering
Hvordan oplever unge med angst uddannelse, og hvordan kan disse oplevelser forstås i relation til udefrakommende krav i samfundet?
Og hvilket syn på normalitet afspejler sig i de angste unges oplevelser med uddannelse?
Afgrænsning
Når jeg bruger betegnelsen ung videre frem i denne opgave, vil det dække over en person i alderen 15 til 25 år, som har udviklet angst i denne periode af livet.
Uddannelse forstås i dette speciale som alle uddannelser der retter sig mod unge i den pågældende aldersgruppe. Dette valg begrundes nærmere i metodeafsnittet.
Kapitel 2: Metodiske og videnskabsteoretiske overvejelser
Dette kapitel udgøres af et afsnit omhandlende det videnskabsteoretiske ståsted i dette
speciale efterfulgt af et metodeafsnit. Kapitlet afsluttes af et afsnit hvor empirien præsenteres.
Videnskabsteoretisk ståsted
Den opfattelse af verden der ligger til grund for mit speciale vil jeg betegne som en
socialkonstruktivistisk forståelse, dog ikke forstået på den måde at jeg vil påstå, at der ikke findes naturskabte fænomener som altid er gældende eller, at menneskets biologi ikke spiller ind på den enkeltes udvikling, muligheder og dispositioner, men forstået sådan at jeg forstår de måder mennesker tænker, handler og skaber mening i forståelsen af verden og sig selv, som skabt af den kultur de er en del af, og de normer og værdier der ligger i denne kultur. Jeg er i min forståelse af socialkonstruktivismen inspireret af Jerome Bruner. Han skriver at
individers særegne historier altid afspejler "kulturens vedtagne måder at konstruere virkeligheden på", men samtidig pointerer Bruner at individer ikke kun er afspejlinger af kulturen (Bruner 2012 s. 406). Jeg forstår dette som, at individets historie må forsøges forstået igennem den kultur der er gældende, men samtidig vil der være individuelle forskelle på individers reaktioner, ud fra de individuelle forskelle, både biologiske og sociale, der
naturligvis er gældende for forskellige individer.
Da jeg i denne opgave imidlertid vil undersøge unges oplevelse af og med uddannelse, og ønsker at forstå dette ud fra et samfundsperspektiv, vil mit fokus her netop være på hvordan kulturen ser ud til at påvirke individets oplevelser, forståelser og meningsskabelse, med en bevidsthed om at andre faktorer naturligvis også spiller ind på denne opfattelse. Da
uddannelse i følge Bruner altid er påvirket af den gældende samfundskultur, og "sponsorerer en vis version af verden" (Bruner 2012 s. 406), vil unges oplevelser med uddannelse ikke kun kunne afspejle et billede af uddannelsessystemets påvirkning af de unge, men også sige noget mere generelt om samfundets påvirkning af unges oplevelser og den forståelse og
meningsskabelse de laver. Jeg er imidlertid ikke kun interesseret i de unges oplevelser med specifikke uddannelser men i lige så høj grad af de unges tanker om uddannelse, da jeg forestiller mig at disse tanker også i høj grad vil være præget af tendenser i samfundet og den gældende uddannelsesdiskurs.
I denne specifikke sammenhæng hvor jeg har fokus på unge mennesker med angst, forstår jeg angsten som en naturligt forekommende følelse hos mennesker, men jeg forstår også angsten som koblet til den kontekst den opstår i, og den måde den person som oplever angsten forstår sig selv og sine omgivelser på, på baggrund af den kultur der er gældende. At angsten opstår i bestemte kontekster, ser jeg altså udspringe af den måde personen tænker om og skaber mening i den kontekst han eller hun er i.
Forskerrollen
På samme måde som jeg ser de unges måde at forstå og fortolke verden på, som et udtryk for kulturens måde at konstruere verden på, må jeg også se mig selv som forsker, indlejret i og påvirket af en bestemt kultur. Det betyder at min forforståelse, og dermed den måde jeg ser og forstår verden på, vil spille ind på den måde jeg forstår og fortolker de unges fortællinger om deres oplevelser. Jeg vil argumentere for, at dette epistemologiske ståsted ligger op til en hermeneutisk tilgang, idet man i hermeneutikken ser forforståelsen som "de briller, vi ser verden igennem" og det er herigennem, at vi forstår noget som noget (Gilje 2017 s. 135).
Forskeren kan altså ikke være en neutral observatør, men for ikke bare at forstå ureflekteret igennem egen forforståelse, argumenteres der i den hermeneutiske metodologi for, at det er nødvendigt at blive bevidst om den forforståelse man besidder (Kristiansen 2017). Det betyder for forskeren, at han må blive bevidst om den forforståelse han har omkring forskningsemnet, således at han bliver i stand til at reflektere over denne (Kristiansen 2017). Gadamer refereres for at sige, "at sandheden ikke er tilgængelig fra en enkelt persons perspektiv, men ligger i dialogen mellem mennesker" (Kristiansen 2017 s. 158). I mødet og dialogen med andre, kan egen forforståelse blive udfordret, hvorved en ny erkendelse og forståelse kan opstå
(Kristiansen 2017). I den hermeneutiske metodologi er det væsentligt at være eksplicit omkring sin egen forforståelse for det undersøgte område, så forforståelsen ikke forbliver ubemærket (Kristiansen 2017, Gilje 2017). Indledningen samt de indledende afsnit Angst som følelse, diagnose og social konstruktion, Uddannelsespolitiske tendenser og "Perfekthedskultur"
og unges mistrivsel, afspejler den forforståelse, der danner udgangspunkt for valg af
undersøgelsesområde i dette speciale. Det er altså denne forforståelse der ligger til grund for
interessen for dette område og dermed for i det hele taget at lave denne undersøgelse, og det er også denne forforståelse der danner udgangspunktet for hvilke områder jeg konkret vil koncentrere min undersøgelse omkring. Dette uddybes i det næste afsnit som omhandler den anvendte metode i dette speciale.
Metode
Mit metodeafsnit er opbygget af 3 afsnit, der omhandler henholdsvis metode til indsamling af empiri, etiske overvejelser og metode til analyse.
Metode til indsamling af empiri
Som allerede nævnt vil jeg anvende en hermeneutisk tilgang til indsamling af empiri. Jeg har valgt interviewet som metode, da jeg er optaget af de unges egne oplevelser, hvilket i følge Brinkmann og Tanggaard netop er det interviewet giver adgang til (Tanggaard & Brinkmann 2015). I hermeneutikken er man optaget af menneskers oplevelser og erfaringer med
bestemte fænomener, og interviewet anvendes derfor ofte som metode (Kristiansen 2017). Det er desuden væsentligt at nævne at hermeneutikken er en fortolkningsvidenskab, hvilket
betyder, at man med en hermeneutisk tilgang forsøger at fortolke og forstå hvordan mennesker tilskriver mening til fænomener i en given kontekst (Kristiansen 2017 s. 154).
Interviewet bliver for hermeneutikeren således et middel til "at indsamle og udforske de forståelser, et menneske har om et fænomen eller en begivenhed" (Kristiansen 2017 s. 161).
Jeg har valgt at lave interview med en lav grad af struktur, hvor interviewguiden (bilag 1) har indeholdt temaer jeg fandt væsentlige, og kun få på forhånd fastsatte spørgsmål. I et sådant åbent og fleksibelt tematisk interview kommer "interviewet til at udgøre en tekst, der
produceres af den person, der beskriver sine oplevelser, og en forsker der leder hen imod bestemte temaer" (Kristiansen 2017 s. 168). Jeg har truffet dette valg, da jeg har fundet det vigtigt, at informanterne har kunnet udfolde sig frit omkring de aspekter de fandt væsentlige ud fra de anvendte temaer. Jeg har med den lave grad af struktur villet have mulighed for at forfølge de spor jeg under interviewet fandt interessante, netop for at undgå at lade min forforståelse i for høj grad styre interviewet i bestemte retninger, så jeg i højere grad kunne være åben for at skabe en ny forståelse af informantens horisont. De fastsatte temaer har samtidig sikret mig, at fokus ikke forsvandt fra det jeg ønskede at undersøge. Interviewene har derfor været en balance imellem at lede i en bestemt retning uden i for høj grad at påvirke de unges fortællinger.
De anvendte temaer i interviewet er (bilag 1):
Præstationer/krav
Valg
Ansvar
Angstdiagnosens betydning
Skolens rolle i udvikling af angst – samt skolens håndtering af angst.
Herudover strukturerede spørgsmål til socioøkonomisk baggrund samt fagligt niveau.
Ovenstående temaer udspringer af den forforståelse der præsenteres i dette speciale, både i indledning og problemfelt. De første 3 temaer Præstationer/krav, Valg og Ansvar udspringer af den præsenterede forskning om unges mistrivsel, hvor disse tre parametre blev trukket frem, som udfordrende for de unge (Nielsen & Sørensen 2011, Sørensen & Nielsen 2014).
Temaet Angstdiagnosens betydning udspringer af afsnittet Angst som følelse, diagnose og social konstruktion, hvor der argumenteres for at angstdiagnosen kan ses som en social konstruktion og at det kan ses som problematisk at der i patologiseringen og behandlingen af angst fokuseres på den unge og dennes symptomer som problemet, hvorved fokus fjernes fra den kontekst den unge udvikler angst i (dette speciale s. 5). Jeg finder det på denne baggrund interessant, at undersøge hvordan de unge selv oplever at få stillet en angstdiagnose og hvilken betydning de unge oplever at diagnosen har.
Temaet Skolens rolle/håndtering af angst ligger, på baggrund af afsnittet om
uddannelsespolitiske tendenser, op til en empirisk undersøgelse af, om de unge selv oplever, at skolen har spillet en direkte rolle for deres udvikling af angst, samt hvordan man fra skolens side håndterede eller med fordel kunne have håndteret de unge med angst, set fra de unges eget perspektiv. Som beskrevet har temaerne kun været vejledende i interviewene, da det i høj grad har været de unges fortællinger, der har styret hvor meget plads hvert enkelt tema har fået. I nogle af interviewene har temaet præstationer eksempelvis vist sig at være af stor betydning i de unges fortællinger, hvor det i et andet interview i høj grad har været
udfordringer med valg, der har været hovedomdrejningspunktet.
Jeg har afsluttet alle interviewene med en mere struktureret del, hvor jeg har spurgt ind til få faktaoplysninger bl.a. omhandlende forældres uddannelses- og arbejdsbaggrund. Disse
spørgsmål inddrages, idet både senmodernitetsteori og ungdomsforskning fortsat pointerer, at social arv har betydning for, hvordan unge klarer sig (Simonsen 2017, Nielsen & Sørensen 2011). Jeg fandt det derfor interessant at medtage dette perspektiv.
Som beskrevet i afsnittet Afgrænsning tidligere i specialet omhandler denne undersøgelse unge i alderen 15 til 25 år, som har udviklet angst i denne periode af livet. Jeg har dog valgt, at mine informanter på interviewtidspunktet skulle være fyldt 18 år, da det rent juridisk ville
komplicere min kontakt til informanter, der ikke var myndige. Samtidig ville unge under 18 år heller ikke kunne bidrage med så mange erfaringer omkring forskellige uddannelser og f.eks.
overgange imellem uddannelser. Jeg har valgt at sætte en øvre aldersgrænse på 25 år, da de unges erfaringer med uddannelse skal ligge i forholdsvis frisk erindring. De unge der deltager i min undersøgelse, kan altså godt have udviklet angst i alderen 15 til 18 år, men er minimum 18 år på interviewtidspunktet. Alderskriteriet, samt det at de unge i perioden 15 til 25 år har udviklet en angstlidelse, er altså et kriterie for informanter til min undersøgelse.
Jeg har valgt ikke at afgrænse mig til at se på unge fra f.eks. en specifik uddannelse af to årsager.
1. Det har vist sig vanskeligt at rekruttere informanter til min undersøgelse, der opfylder det første kriterie, nemlig at have udviklet angst i ungdomsårene. 2. Jeg har ikke ønsket at undersøge unges oplevelser af en bestemt uddannelse, da mit fokus i højere grad er på hvordan og om unges oplevelser med uddannelse kan afspejle mere generelle kulturelle tendenser i samfundet. Det er altså oplevelser med og tanker om uddannelse mere generelt der er fokus for denne undersøgelse.
I mit arbejde med at finde informanter startede jeg ud med at kontakte fagprofessionelle og organisationer der arbejder med målgruppen, dog uden resultat. Jeg endte derfor ud med at måtte ty til sociale medier og lavede derfor et opslag på min Facebook. I opslaget søgte jeg unge i alderen 18-25 år, der havde: "fået angst mens de var i gang med den sidste del af folkeskolen, en ungdomsuddannelse eller andre uddannelsesrettede tiltag rettet mod unge i alderen 15-25 år". Jeg angav desuden, at de ikke behøvede at lide af angst længere. Jeg valgte bevidst i min søgning efter informanter, ikke at søge specifikt efter informanter der oplevede uddannelse som årsag til angst, men blot informanter der havde udviklet angst i forbindelse med, at de var tilknyttet en uddannelse. Jeg traf dette valg ud fra den antagelse, at hvis det er rigtigt at unge, som det fremgår i mit problemfelt, har en tendens til at pålægge sig selv ansvaret og skylden for nederlag, vil det formentlig også være tilfældet med udviklingen af angst, således at angst kunne ses som et udtryk for personlige mangler i højere grad end som udtryk for udefrakommende krav. Jeg er derfor interesseret i de unges fortællinger om deres uddannelsesforløb, uden at disse fortællinger af de unge nødvendigvis kobles direkte til udviklingen af angst.
På den anden side har jeg dog også en antagelse om, at netop angstens opståen i forbindelse med uddannelsesforløb kan have ført til en større grad af refleksion over uddannelsesforløbet hos de unge, fordi angsten kan have betydet, at de unge har måttet stoppe op og i nogen tilfælde træffe nogen valg, de ellers ikke ville have truffet. Min forhåbning var, at denne dybere refleksion ville kunne give et særligt indblik i, hvad der er på spil for unge under uddannelse i dag.
Min strategi med at søge informanter på de sociale medier gav hurtigt pote, således at jeg i løbet af et par uger havde fået fat på 5 informanter, der levede op til kriterierne. De 5 informanter var i alderen 20 til 25 år og havde alle lidt af angst, som var opstået i ungdomsårene i forbindelse med en uddannelse eller en overgang fra en uddannelse.
Informanterne bestod af 1 mand og 4 kvinder.
Som udgangspunkt valgte jeg at lave interviewene ansigt til ansigt på baggrund af det lidt følsomme emne ud fra en antagelse om, at der nemmere skabes en tillid i det fysiske møde.
Dog blev jeg pga. Corona og de medfølgende restriktioner nødt til at lave de to sidste
interviews over telefonen. Jeg oplevede dog især i det ene telefoninterview, at det var svært at få skabt den samme kontakt og at vurdere hvor tæt jeg eksempelvis kunne gå på med mine spørgsmål, idet jeg ikke kunne aflæse informantens signaler, bortset fra stemmen. Det kom til at betyde, at jeg i nogen tilfælde undlod at spørge så langt ind til følsomme områder, som jeg måske ville have gjort under et interview ansigt til ansigt.
De 5 interview var af en varighed imellem 40 min. og 1 1/2 time, og er alle blevet optaget med min telefon, så jeg har kunnet være aktivt lyttende samtidig med, at jeg har været sikker på at få alt det sagte med. I alle interviewene har jeg lagt ud med at spørge ind til hvornår, og i hvilken sammenhæng, informanterne har udviklet angst. Interviewet har herefter "bredt sig ud" fra dette tidspunkt forstået på den måde, at interviewet herefter har startet ud med at kredse sig om uddannelse i tæt nærhed til angstens opståen, både før og efter. Hvor
hovedfokus er endt med at blive, har i høj grad afhængt af de unges fortællinger. Fælles for det meste af fortællingerne er, at de bygger på et retrospektivt perspektiv, da de unge fortæller om oplevelser, de har været igennem. Det er således erfaringer som allerede er fortolket af informanten, både inden interviewet og under interviewet. Ifølge Gilje er bl.a.
Weber og Giddens fortalere for, at det er sociologiens rolle at fortolke videre på "aktørens"
fortolkninger af sig selv og verden – det der benævnes første ordens fortolkninger (Gilje 2017 s. 146). Som nævnt er mit videnskabsteoretiske ståsted i dette speciale socialkonstruktivistisk og jeg forstår "de måder som mennesker tænker, handler og skaber mening i forståelsen af verden og sig selv, som skabt af den kultur de er en del af, og de normer og værdier der ligger i denne kultur" (s. 12 i dette speciale). Og da jeg netop er optaget af hvilke normer og værdier der ligger til grund for de unges meningsskabelse, ser jeg disse førsteordensfortolkninger som en mulighed for at få viden herom. Altså hvordan forstår de unge selv de oplevelser de
fortæller om? Den fortolkning man som forsker laver af informantens førsteordensfortolkninger kaldes for andenordensfortolkninger, og tilsammen betegnes disse fortolkninger som
dobbelthermeneutik (Gilje 2017 s. 148). Min analyse vil altså bygge på min fortolkning af de unges egne fortolkninger af oplevelser med uddannelse relateret til angst.
Etiske overvejelser
Da kvalitativ forskning ofte omhandler menneskers personlige liv og erfaringer, og indimellem intime og tabubelagte aspekter af menneskers liv, er det væsentligt at gøre sig etiske
overvejelser omkring hvordan både personen og data behandles etisk korrekt (Brinkmann 2015). Dette speciales forskningsområde er ingen undtagelse. Angst kan fortsat ses som et tabu, og må ses som et følsomt område at skulle delagtiggøre en fremmed i. Jeg har forsøgt igennem en empatisk og imødekommende tilgang at skabe en tryg ramme omkring
interviewene. Men jeg har også været meget bevidst om ikke at skabe en terapeutisk samtale.
Det har været en svær balance. Brinkmann skriver, at omsorg og empati kan føre til utilsigtet åbenhed, som kan give den interviewede nye og smertefulde erkendelser (Brinkmann 2015). I nogen af de udførte interview har jeg oplevet, at komme meget tæt på den unge jeg har interviewet og blive inddraget i, hvad jeg vil definere som meget personlige ting. Men jeg har forsøgt ved hele tiden at føre tilbage til uddannelse som omdrejningspunkt for fortællingen, at undgå at komme ind i en terapeutisk rolle, men er blevet i forskerrollen med et bestemt undersøgende formål for øje. Eksempelvis nævner en kvindelig informant, at hun har været udsat for overgreb, hvilket jeg undlader at spørge nærmere ind til, for ikke at åbne op for et område der kan være vanskeligt at få lukket ned igen på en ordentlig måde i løbet af det ene interview. En anden informant nævner et vanskeligt forhold til sin alkoholiserede far, hvilket jeg igen undlader at dykke nærmere ned i. Jeg er bevidst om, at faktorer som overgreb eller vanskelige familieforhold sandsynligvis kan spille ind på de unges disponering for angst, men da mit fokus her er på, hvordan de unge med angst har oplevet uddannelse, har jeg ikke oplevet det relevant og derfor heller ikke etisk korrekt at dykke dybere ned i disse emner.
De unge, jeg har interviewet, har allerede da de meldte sig som informanter kendt til omdrejningspunktet for interviewet og inden selve interviewet, har de underskrevet en
fortrolighedserklæring (bilag 2), som kort beskriver formålet med interviewet og hvad det skal anvendes til. Det fremhæves desuden at de interviewede garanteres fuld anonymitet, således at alle navne, stednavne el. andet der kan afsløre den enkeltes identitet udelades fra specialet.
Jeg har følt en stor ydmyghed i forhold til at få del i de unges oplevelser omkring udvikling af angst og uddannelse, især taget i betragtning af, at de unge har fortalt deres historier til mig, uden umiddelbart at få noget igen. Som det formuleres i Kants kategoriske imperativ, så må et menneske aldrig kun være et middel men altid et mål i sig selv (Nielsen 2011). Jeg har
oplevet, at de unge med stort engagement har fortalt om deres forløb, de har meldt sig frivilligt til at deltage, og jeg tænker, at de faktisk kan have haft glæde af igennem at fortælle deres historie om angst knyttet til uddannelse, at lave en ny fortolkning med et forøget fokus på ydre rammer frem for kun indre utilstrækkelighed.
Metode til analyse
Efter interviewene har jeg valgt at transskribere dem i deres fulde længde, fraset enkelte passager i det ene interview, idet informanten her bevægede sig betydeligt væk fra
interviewets tem, i dele af interviewet, hvor jeg fandt det uhensigtsmæssigt at afbryde (Bilag 7). Jeg har i alle 5 interview valgt udelukkende at transskribere hele ord, således at øh og lignende lyde samt pauser er udeladt af transskriptionen. Jeg har heller ikke medtaget observationer af f.eks. ansigtsudtryk, nonverbal kommunikation og lignende. Disse valg er truffet, idet jeg har valgt at rette mit fulde fokus på det sagte ord og de fortolkninger der udspringer, af det de unge faktisk siger, med en bevidsthed om, at der med dette valg kan være betydninger, jeg dermed ikke får med. Mit fokus er altså på, hvad der siges i
interviewene og ikke på hvordan.
Brinkmann skriver, at analysefasen i kvalitative projekter ikke udgør en selvstændig og uafhængig periode, men at analysen typisk foregår løbende (Brinkmann 2015 s. 476). Jeg vil mene, at dette udsagn også gør sig gældende i arbejdet med dette speciale og i analysen af min empiri, idet analysen allerede er startet under interviewene og transskriptionen. I
nedenstående figur har jeg skitseret den hermeneutiske spiral, som illustrerer mit arbejde med dette speciales problemstilling.
Figur 1. Den hermeneutiske spiral.
