• Ingen resultater fundet

Økopoesi Modernisme i nordisk lyrikk 9 ALVHEIM1ElDE AKADEMTSKFDRLAG

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Økopoesi Modernisme i nordisk lyrikk 9 ALVHEIM1ElDE AKADEMTSKFDRLAG "

Copied!
3
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

økopoesi forholder

sigiii

naturen

og

verden

omkring

osog

tematiserer miljø-

og

klimamssige

udfordringer.

En

sádan poesi stter fokus

p,

hvordan

vi

forstr, erfarer

og

behandler naturen,

ogden

forholder

sigtilden

gensidige interaktion

mellem menneske

og

natur.

Pden baggrund

erdet

ikke overraskende,

at

interessen

for

miljø

og

klima

er

fremtrdende isamtidspoesien.

Antologien udpeger ikke

en

specifik form

for

økopoesi,

men anskuer denne som

en

bred strømning inden

for

nordisk lyrik, som

p

forskellig

vis

tematiserer natur

og

klima.

Bogens

syv

atikier tager udgangspunkt

ipoetiske tekster,

der

spnder

fra

romantikkens

harmoniske natursyn

til

postmoderne apokalyptiske

perspektiver

ogfra

Finland

iøsttil

Frøerne

ivest.

Herigennem optegnes økopoesiens centrale

og

vidtspndende position iNorden.

Redaktører

er

Peter Stein Larsen, Aalb

org

Universitet

Louise Mønster, Aalborg Universitet

Hans Kristian Rustad, Universitetet

iOslo

ALVHE

IMElUE

AKADEMISKFORLAG ERN

97B-29O39-97-8

(2)

PeterSteinLarsen,LouiseMønster ogHansKristianRustad (red.)

Økopoesi Modernisme i nordisk lyrikk 9

ALVHEIM1ElDE AKADEMTSKFDRLAG

(3)

©Bergen2017,Alvheirn&tideAkademiskForlagogforfatterne

Indhold

Bokenernr.9iserienModernismeinordisklyrikk DefirefaretebindeneinngáriserienNordicaHelsingiensa vedInsdtutionenfornordiskasprákochnordisklitteratur, 7PeterSteinLarsen,LouiseMønsterogHansKristianRustad Helsingforsuniversitet Indkdning DefireferstebindeneinngOrogsOiunderserien KulturogKritikiNordenI isPeterSteinLarsen BokenerutgittmedstettefraØkokritiskeperspektiverpanordisklyrik AalborgUniversitet HegskoleniInnlandet 41IdarStegane AllearnkleneerfagfellevurdertiregiavforlagetØkokritisklesingavnokredikthosOlavH.HaugeogBengtBerg HenvendelserangdendebokenIiiforlaget e-post:Paal.Bjorby@uib.no6iHadleOftedalAndersen www.alvheimeide.netHestarinordiskmodernisme Designogsate;PerBkken,BkkenGrafiskDesign Prodnksjon:JohnGrieg,Bergen91BergurDjurhuusHansen BnkenersacmedPremiera10/13,3Resterafnaturfindes ogtrykket95120gMunkenLynxØkokritikmellemapokalypseogrevolutionsromantik Forside:AskeskyfraEyjaljallajdkull,Island,17.april2010digteafJáanesNielsenogPeterNielsen Foto:DavidKarnS/WikimediaCommons/CCBY3.0 109JohanAlfredsson DetmaikkekopieresfradennebokisEndmedSndsverksloven elleristridmedavialeromkopieringinngSttmedKopinor,Programeflerkodkulturellernatur interesseorganisasjonforrettigheishaveretilindsverkGmdigitalaoChekologiskaerfarenheterisamtidapoesi iaBN978-52-9o359-e7-s 135HansKristianRustad Vendinger,eller

a

snuverdenmotverden PoetiskengasjementiForfatternesklimaaksjon 159LouiseMønster AntropoCnpoesi Etsporinyskandinaviskdigtning 192

j

Medarbeidere

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Som en del af forberedelsen til et systematisk tilsyn kan de to første punkter anvendes til at fravælge en række lokaliteter. Det er jo ikke nødvendigt at føre tilsyn på arealer,

Gamle tiders åbne græsningsskove og overdrev med spredte store træer er mange steder afløst af sluttet, mørkere skov, der ikke giver livsbetingelser for eremit.. I kraft

- når vi medregner anlæg af par- keringsplads, gangsti derfra og op til banen, anlæg af trappe hen over et stendige, ombygning af ”Mesters Hus” og andre ting, så har den sam-

Hus. *Slotsgraven ved Rosenborg. *Klart Vejr med Blæst.. *1 Gøteborg Skærgaard. *Tordenbyger over Vesterhavet. *Strand paa Gisseløre ved Kalundborg. *Sundet udfor

Hvad angår Conrad, var indflydelsen fra samtidens journalistik dels indirekte og formidlet gennem litterzre forbilleder som Stephen Crane, dels mere direkte som det fremgår

I det følgende vil jeg først kommentere anvendel- sen af modernismen som periode og som kunstne- risk program, dernæst gælder det forsøgene på at adskille modernisme og

redes modernisme, og man kunne formentlig med en vis ret betragte den formelle udvikling i den efterfølgende tradition som en række fodnoter, der udfolder og

for at prøve, om det nu skulde lykkes denne Baggesen-kender og -elsker at afvinde sin tids Grundtvigkendere og -el- skere et lignende svar, som Baggesen fik