Fundamentalanalyse og værdiansættelse af Matas A/S

(1)

Cand.merc.aud Copenhagen Business School 2015

Kandidatafhandling Institut for Regnskab og Revision

Fundamentalanalyse og værdiansættelse af Matas A/S

Fundamental analysis and valuation of Matas A/S

Forfatter: Thomas Nyborg

CPR-‐nr:

Vejleder: Jens O. Elling

Antal anslag inkl. mellemrum: 181.143

Antal normalsider: 80

Afleveringsdato: 30. marts 2015

(2)

Forfattererklæring

(indsættes som side 2 i opgavebesvarelsen)

CPR-nr. eller studienr.: Navn på forfatter(e): Evt. gruppenr.

Code of conduct:

Dato: Underskrift(er):

Undertegnede forfatter(e) erklærer herved:

- at jeg/vi selvstændigt eller i samarbejde med ovenfor anførte gruppemedlemmer har udført arbejdet med denne opgave og skrevet den indeholdte tekst - at jeg/vi har markeret alle citater med citationstegn og forsynet dem med referencer til deres oprindelse

- at opgaven overholder de ovenfor anførte vilkår for opgavens omfang og udformning.

Opgavens omfang:

Efter eksamensbestemmelserne for prøven må opgavebesvarelsen højst bestå af sider [sideantallet indsættes] eksklusiv forside, litteraturliste og evt. bilag. Bilagene indgår ikke i bedømmelsen.

Opgavens sider må i gennemsnit ikke indeholde mere end 2.275 anslag (inkl. mellemrum). (Fx svarende til 35 linjer á 65 anslag). Siderne skal have en margen på mindst 3 cm. i top og bund og mindst 2 cm. i hver side. Skrifttypen skal være på minimum 11 pitch. Tabeller, figurer, illustrationer og lign. tæller ikke med i antallet af anslag, men berettiger ikke til at overskride det fastsatte maksimale sidetal.

Opgavens titel:

Studium:

Identifikation

Fag:

Prøveform (fx hjemmeopgave eller bachelorprojekt):

Rev. 2012-05-23

Fundamentalanalyse og værdiansættelse af Matas A/S Cand.merc.aud

Kandidatafhandling

Thomas Nyborg

80

30.03.2015

(3)

Indholdsfortegnelse

Executive summary ... 1

DEL I ... 2

1. Indledning ... 2

1.1

Baggrund ... 2

1.2

Problemfelt ... 2

1.3

Problemformulering ... 3

1.3.1

Hovedspørgsmål ... 3

1.3.2

Underspørgsmål ... 3

1.4

Metodevalg ... 4

1.5

Undersøgelsesdesign ... 6

1.6

Afgrænsning ... 6

1.7

Kildekritik ... 6

1.8

Struktur ... 6

2. Analyse af apotekersektoren ... 7

2.1

Historie ... 7

2.2

Lægemiddelforbrug ... 7

2.3

Håndkøbsmedicin ... 9

2.4

Generisk substitution ... 11

2.4.1

ABC-‐markering ... 11

2.4.2

Besparelse ved substitution ... 12

2.5

Medicinpriser ... 13

2.5.1

Kopimedicin ... 15

2.5.2

Leveringssvigt ... 15

2.6

Avancen ... 16

2.7

Nøgletal ... 17

2.8

Produktivitetskommissionens rapport ... 20

2.9

Sundhedsministeriets rapport ... 21

2.9.1

Erfaringer fra omkringliggende lande ... 21

2.9.2

Anbefalinger til modernisering af apotekersektoren ... 23

2.10

Nuværende regulering ... 24

2.11

Nyt lovforslag ... 25

2.12

Diskussion af Matas muligheder i apotekersektoren ... 26

3. Information om Matas ... 27

3.1

Matas historie ... 27

3.2

Matas forretningsområder ... 27

3.3

Matas strategi ... 29

4. Strategisk analyse ... 30

4.1

Omverdensanalyse ... 30

4.1.1

PEST-‐modellen ... 30

4.1.2

Porters five forces ... 38

4.2

Intern analyse ... 40

4.2.1

Porters værdikæde ... 40

4.3

Analyse af konkurrence-‐ og vækststrategier ... 43

4.3.1

Porters generiske konkurrencestrategier ... 44

4.3.2

Anshoffs vækstmatrice ... 44

4.4

SWOT-‐analyse ... 45

(4)

5. Regnskabsanalyse ... 46

5.1

Analyse af regnskabskvalitet ... 46

5.1.1

Identifikation af centrale regnskabsprincipper ... 46

5.1.2

Vurdering af den regnskabsmæssige fleksibilitet ... 46

5.1.3

Vurdering af den anvendte regnskabspraksis ... 49

5.1.4

Vurdering af kvaliteten i oplysningerne ... 49

5.1.5

Identifikation af røde flag ... 49

5.1.6

Korrektion af regnskabsmæssig støj ... 50

5.2

Reformulering ... 56

5.2.1

Balancen ... 57

5.2.2

Totalindkomstopgørelsen ... 58

5.2.3

Endelig reformulering ... 61

5.3

Benchmark-‐analyser ... 62

5.3.1

Trendanalyse ... 62

6. Nøgletalsanalyse ... 63

6.1

Rentabilitetsanalyse ... 63

6.1.1

Niveau 1 dekomponering af ROE ... 63

6.1.2

Niveau 2 dekomponering af ROIC ... 64

6.1.3

Niveau 3 analyse af OG og AOH ... 65

6.2

Vækstanalyse ... 66

6.2.1

Permanent driftsrentabilitet og låneomkostninger ... 66

6.2.2

Vækst ... 67

DEL II ... 68

7. Budgettering ... 68

7.1

Budget scenarie uden liberalisering af apotekersektoren ... 68

7.1.1

Salgsvækstrate ... 68

7.1.2

EBIT-‐margin ... 69

7.1.3

Effektiv skatteprocent på EBIT ... 69

7.1.4

Core andet driftsoverskud efter skat ... 70

7.1.5

Primo arbejdskapital/salg ... 70

7.1.6

Primo anlægskapital/salg ... 70

7.1.7

NFF/NDA (primo) ... 71

7.1.8

EK/NDA (primo) ... 71

7.2

Budget scenarie med liberalisering af apotekersektoren ... 71

7.2.1

Salgsvækstrate ... 72

7.2.2

EBIT-‐margin ... 72

7.2.3

Effektiv skatteprocent på EBIT ... 73

7.2.4

Core andet driftsoverskud efter skat ... 73

7.2.5

Primo arbejdskapital/salg ... 73

7.2.6

Primo anlægskapital/salg ... 73

7.2.7

NFF/NDA (primo) ... 73

7.2.8

EK/NDA (primo) ... 74

7.3

Proforma-‐opgørelser ... 74

DEL III ... 74

8. Værdiansættelse ... 74

8.1

Egenkapitalomkostninger ... 74

8.2

Før skat gældsomkostninger ... 75

8.3

Selskabsskatteprocent ... 76

8.4

Værdiansættelse ved de direkte modeller (FCFE og RI) ... 76

(5)

8.5

Driftens kapitalomkostninger ... 76

8.6

Værdiansættelse ved de indirekte modeller (DCF og RIDO) ... 77

8.7

Følsomhedsanalyse ... 78

8.8

Diskussion af værdiansættelse ... 78

9. Konklusion ... 79

Litteraturliste ... 81

Bilag ... 85

Bilag 1 – Afhandlingens struktur ... 85

Bilag 2 – PEST-‐modellen ... 86

Bilag 3 – Porters five forces ... 87

Bilag 4 – Porters værdikæde ... 88

Bilag 5 – Anshoffs vækstmatrice ... 89

Bilag 6 – SWOT-‐analyse ... 90

Bilag 7 – Klassificerede balancer med indarbejdet regnskabsmæssig støj ... 91

Bilag 8 – Klassificerede totalindkomstopgørelser med indarbejdet regnskabsmæssig støj ... 93

Bilag 9 – Reformulerede opgørelser ... 95

Bilag 10 – Trendanalyse ... 97

Bilag 11 – Den udvidede DuPont-‐model ... 98

Bilag 12 – Anvendte formler til rentabilitets-‐ og vækstanalysen ... 99

Bilag 13 – Beregnede nøgletal til rentabilitetsanalysen ... 101

Bilag 14 – Permanent rentabilitet ... 102

Bilag 15 – Budgetter ... 103

Bilag 16 – Formler til beregning af proforma-‐opgørelser ... 104

Bilag 17 – Proforma-‐opgørelser ... 105

Bilag 18 – Værdiansættelse ... 107

(6)

Executive summary

The purpose of this Master thesis was to perform a fundamental analysis of Matas to estimate the share price and assess whether it is over-‐ or undervalued compared to the actual share price.

Furthermore, the purpose was to assess the potential rise in the share price if the pharmacist sector was liberalized and Matas entered it.

An analysis of the pharmacist sector was carried out to examine how the sector is organized, the economy in it and the oppertunities in regards to a liberalization. The analysis showed that the sector has an annual gross profit at 2.6 billion kroner and a total net profit at 331 million kroner.

A strategic analysis was made to reveal where the value in Matas is created. The analysis showed that Matas is in a macro environment with a positive prospect, Matas has a strong position in the industry and the biggest threat is new foreign competitors. Matas’ greatest internal strenght is their newly centralization of the operational platform and key processes.

An analysis of the annual reports was made to ensure that all business activities are reflected in the annual reports. The analysis showed that the quality of the annual reports was average.

An analysis of the key figures was made to show what drives return on equity and growth. The analysis showed an increasing return on equity driven by an increasing return on operating-‐ and financing activities.

With the knowledge from the analysis, it was possible to estimate a budget. Two budgets were prepared for the scenarios with and without a liberalization of the pharmacist sector. Both budgets were used to prepare pro forma statements.

The pro forma statements were used to estimate the fundamental share price using both direct-‐ and indirct valuation models to prove that the same value can be achieved regardless of the chosen model.

The final conclusion of this Master thesis was that it is possible to estimate the same fundamental share price regardless of the model choice. The estimated fundamental share price was DKK 150. A sensitivity analysis showed an uncertanty with a price span of DKK 166-‐230. The Matas stock closed in a price of DKK 154 at 27 February 2015. Therefore, there is no investment potential in the Matas stock. A liberalization of the pharmacist sector is expected to give an estimated fundamental share price at DKK 210 and in this case there would be an investment potential in the Matas Stock.

(7)

DEL I

1. Indledning 1.1 Baggrund

Som afslutning på cand.merc.aud studiet har jeg valgt at skrive en afhandling om strategisk regnskabsanalyse og værdiansættelse af en virksomhed, også kaldet en fundamentalanalyse.¹ Valget af fagområde bunder i, at jeg gennem mit studie, arbejde og fritid har en oprigtig interesse inden for området. Jeg finder denne type opgave oplagt som afhandling, da den har en praktisk tilgang, men samtidig er den også forenelig med den lærte teori på studiet.

En fundamentalanalyse af en virksomhed anvendes til dagligt af rigtig mange interessenter. Analysen giver en dybdegående viden om virksomhedens strategi, konkurrence situation, værdiskabende aktiviteter, fremtidsudsigter og estimerede værdi. Disse informationer er især relevante for ejere, investorer, ledelse, långivere, eksterne analytikere og rådgivere i deres beslutningstagning.

Som praktisk eksempel foretages en fundamentalanalyse af Matas A/S (herefter kaldet Matas). Udover fundamentalanalysen af Matas vil jeg i afhandlingen som et case eksempel også tage udgangspunkt i en liberalisering af apotekersektoren, og hvordan denne liberalisering vil kunne påvirke værdien af Matas. Jeg har valgt Matas som praktisk eksempel, da jeg synes, de har en spændende historie og de står overfor både muligheder og udfordringer de kommende år.

1.2 Problemfelt

Matas A/S blev i 1949 dannet som Materialisternes Aktieselskab og har siden opnået stor succes.

D. 28. juni 2013 blev Matas børsnoteret på Fondsbørsen (Nasdaq OMX Copenhagen).

Børsnoteringen omfattede et delvist salg af eksisterende aktier fra selskabets to storaktionærer.² Investorerne har taget velimod Matas på Fondsbørsen i form af kursstigninger, som det ses i figur 1.1 og er gået hen og blevet en mindre folkeaktie.³

1 (Sørensen, 2012) s. 17

2 (Matas, 2014)

3 (Søndergaard, 2014)

Figur 1.1: Matas kursudvikling

Kilde: (Euroinvestor, 2015)

(8)

Som børsnoteret selskab er paletten af interessenter for Matas udvidet og der er derfor en meget større overvågenhed over de resultater, som Matas er i stand til at levere.

En af Matas udfordringer ligger derfor i at skabe gode resultater og vækst fremadrettet i et marked, der umiddelbart synes værende mættet og stabilt. En mulighed for vækst kan dog findes, hvis en liberalisering af apotekersektoren finder sted, som der i disse tider tales meget om.

1.3 Problemformulering

Siden børsnoteringen har Matas oplevet store kursstigninger. Matas står både overfor udfordringer og muligheder de kommende år. Det er derfor interessant at undersøge om den nuværende aktiekurs er påvirket af børsnoteringen og dens status som folkeaktie, om en mulig liberalisering af

apotekersektoren allerede er indregnet i kursen og om den afspejler Matas nuværende konkurrencesituation og fremtidsudsigter. I dette afsæt søges hovedspørgsmålet besvaret.

1.3.1 Hovedspørgsmål

Hvad er Matas estimerede aktiekurs vurderet ud fra en fundamentalanalyse og er denne over-‐ eller undervurderet i forhold til den reelle aktiekurs, og hvor stor er den potentielle kursstigning ved en liberalisering af apotekersektoren og Matas indtræden heri?

1.3.2 Underspørgsmål

Afhandlingens hovedspørgsmål søges besvaret ved hjælp af følgende underspørgsmål, som er kategoriseret efter opbygningen af afhandlingen:

Apotekersektoren

Hvad kendetegner den danske apotekersektor og hvordan er økonomien heri? Hvorledes er mulighederne for en liberalisering af apotekersektoren?

Virksomhedsprofil

Hvad er historien bag Matas, hvilke forretningsområder opererer de i og hvordan er deres strategi?

Strategisk analyse

Hvilket makromiljø befinder Matas sig i, hvordan er branchen karakteriseret, hvilke interne styrker og svagheder har Matas og hvilken konkurrence-‐ og vækststrategi anvender de?

Regnskabsanalyse

Hvordan er regnskabskvaliteten i Matas årsrapporter?

(9)

Nøgletalsanalyse

Hvordan har rentabiliteten for drifts-‐ og finansieringsaktiviteten historisk været i Matas og hvilke drivkræfter ligger der bag vækst?

Budgettering

Hvorledes forventes Matas fremtidige økonomiske udvikling med udgangspunkt i de strategiske-‐ og regnskabsmæssige analyser og hvordan vil disse ændres ved en liberalisering af apotekersektoren?

Værdiansættelse

Hvilken aktiekurs findes ved brug af de gængse værdiansættelsesmodeller ud fra den forventede og fremtidige økonomiske udvikling og hvordan vil denne aktiekurs påvirkes ved en liberalisering af apotekersektoren? Hvordan påvirkes aktiekursen ved en følsomhedsanalyse?

1.4 Metodevalg

Afhandlingen bygges op omkring fundamentalanalysens faser. Fundamentalanalysen er inddelt i tre faser, som det fremgår af figur 1.2.

Figur 1.2: Referenceramme for værdiansættelsesprocessen Fase 1

Analyse af den historiske udvikling

Fase 2 Budgettering

Fase 3 Værdiansættelse

1. Informationsindsamling

2. Strategisk analyse

3. Analyse af regnskabskvalitet

4. Nøgletalsanalyse

1. Struktureret

budgettering

2. Proforma finansielle

opgørelser

1. Kapitalomkostninger

2. Indirekte versus direkte

metode

3. Værdiansættelsesmodel

Kilde: (Sørensen, 2012) s. 21

Ved at følge fundamentalanalysens tre faser inddrages alle forhold i og omkring Matas. Som det

fremgår danner analysen af den historiske udvikling grundlag for budgetteringen som til sidst munder ud i værdiansættelsen.

Ved at gennemføre fundamentalanalysen sikres det, at værdiansættelsen sker på baggrund af både finansielle værdidrivere fra regnskabsanalysen, men også ikke-‐finansielle værdidrivere fra den strategiske analyse.

Analyse af apotekersektoren

Analysen af apotekersektoren foretages ud fra tilgængelig information om sektoren og tilrettelægges således, at den afdækker hvordan sektoren er opbygget, hvordan økonomien er i den og hvordan mulighederne er for en liberalisering af sektoren.

Strategisk analyse

Den strategiske analyse omfatter de ikke-‐finansielle værdidrivere, hvor værdien i virksomheden skabes.

(10)

De ikke-‐finansielle værdidrivere analyseres ved hjælp af teorier om omverdenen, branchen, værdikæden og konkurrence-‐ og vækststrategier.

Til at analysere omverdenen anvendes PEST-‐modellen. Porters Five Forces anvendes til at analysere branchen. Porters værdikædeanalyse anvendes for at forstå hvilke aktiviteter, der er vigtige i

værdiskabelsen. Porters generiske konkurrencestrategier anvendes for at identificere Matas valg af konkurrencestrategi til opnåelse af konkurrencefordele, mens Anshoffs vækstmatrice anvendes til at identificere Matas valg af vækststrategi. Afslutningsvist anvendes SWOT-‐analysen til at inddele de identificerede ikke-‐finansielle værdidrivere fra analyserne i Matas omverden og branche i muligheder og trusler, og de identificerede ikke-‐finansielle værdidrivere af interne ressourcer og konkurrence-‐ og vækststrategi i stærke-‐ og svage sider.

Regnskabsanalyse

Den regnskabsmæssige analyse tager udgangspunkt i Matas årsrapporter for de seneste 5 år. Ved hjælp af en analyse af regnskabskvaliteten identificeres regnskabsmæssig støj i årsrapporterne og denne støj søges omgjort.⁴ Herefter reformuleres årsrapporterne og opdeles i drifts-‐ og ikke driftsforhold for i værdiansættelsen at kunne beregne værdien ud fra de reelle driftsfaktorer.

En trendanalyse anvendes for at analysere udviklingen i regnskabsposter over tid i forhold til basisåret.

Nøgletalsanalyse

For at vide hvad der driver forrentningen af egenkapitalen udføres en rentabilitetsanalyse. For at vide hvad der driver vækst udføres en vækstanalyse.

Budgettering

Drifts-‐ og finansieringsaktiviteten budgetteres med viden opnået fra de foregående analyser. Der opstilles således både budget for et scenarie, hvor apotekersektoren ikke bliver liberaliseret og et scenarie, hvor apotekersektoren bliver liberaliseret. Når budgetterne er aflagt anvendes disse til udarbejdelse af proforma-‐opgørelserne, som danner grundlag for værdiansættelsen.

Værdiansættelse

Ud fra proforma-‐opgørelserne værdiansættes Matas ved FCFE-‐modellen, RI-‐modellen, DCF-‐modellen og RIDO-‐modellen for at bevise, at samme værdiansættelse kan opnås uagtet hvilken model der vælges. En følsomhedsanalyse anvendes til sidst for at identificere usikkerheder i værdiansættelsen.

4 (Sørensen, 2012) s. 129

(11)

1.5 Undersøgelsesdesign

For at besvare problemformuleringen er opgaven bygget om omkring sekundære data, som normalt er tilgængelige for en analytiker. Disse data anvendes til analyserne og består bl.a. af årsrapporter, prospekt, hjemmesider, avisartikler, bøger samt diverse rapporter og udgivelser.

1.6 Afgrænsning

Afhandlingens afgrænsninger er foretaget således, at fokus holdes på at besvare problemformuleringen.

Afhandlingen afgrænses derfor til kun at gøre brug af offentliggjort kildemateriale, som en ekstern analytiker også ville have adgang til.

Regnskabsanalysen afgrænses til at tage udgangspunkt i de 5 seneste offentliggjorte årsrapporter (2009/10 – 2013/14).

Afhandlingens data-‐ og informationsindsamling er stoppet d. 28. februar 2015, hvorfor der afgrænses for data-‐ og information offentliggjort efter den dato.

1.7 Kildekritik

De anvendte modeller og teorier i den strategiske analyse har været udsat for diverse kritik. Det er dog nu engang stadig de modeller og teorier der til dags dato bedst finder anvendelse. Da hovedfokus i denne afhandling ikke ligger inden for strategifaget foretages der ikke en dyberegående kildekritik af modellerne og teorierne i den strategiske analyse.

Man skulle tro, at et revideret årsregnskab med en blank revisionspåtegning gav et retvisende billede af en virksomheds finansielle situation. Det er dog min tese, at Matas årsrapporter ikke afspejler de forretningsmæssige aktiviteter 100 %, hvorfor disse udsættes for en særskilt dybdegående

gennemgang (kildekritik) i regnskabsanalysen.

Jeg forholder mig kritisk overfor information udgivet af enten Matas eller apotekersektoren, da det forventes at disse muligvis fordrejer sandheden/udelader oplysninger for egen vindings skyld.

På datoen hvor informationsindsamlingen er stoppet havde apotekersektoren endnu ikke offentliggjort data for 2014. Analysen af apotekersektoren er derfor baseret på tal fra 2013. Det vurderes dog ikke at have en væsentlig betydning for analysen, da sektoren er meget statisk.

Øvrige anvendte kilder vil også blive gennemgået med en naturlig kritisk tilgang.

1.8 Struktur

Strukturen i afhandlingen er illustreret i bilag 1.

(12)

2. Analyse af apotekersektoren 2.1 Historie

Den først kendte bevilling til at drive apotek i Danmark var kongens bevilling til apoteker Willum Unno. Willum åbnede i 1546 det første apotek i Højbrostræde i København.

I Kong Christian V’s udstedelse af ”Forordning om Medicis oc Apotecker etc.” blev de første principper for apoteksvirksomhed fastlagt ved lov.⁵ Principperne i forordningen var:

”offentlig bevilling til at drive apotek, eneret for apotekerne til at tilberede og forhandle lægemidler, officielle krav til lægemidlers kvalitet, officielle kvalifikationskrav til apotekerne og deres faglige personale, offentlig fastsættelse af forbrugerprisen på lægemidler og offentlig kontrol med apotekerne.”⁶ De første bevillinger til at drive apotek var både arvelige og salgsbare. Fra 1843 blev nye bevillinger kun givet som personlige bevillinger og i perioden 1932-‐1972 blev de tilbageværende arvelige og salgsbare bevillinger omdannet til personlige bevillinger.

I den seneste apotekerlov fra 1984 blev produktion og distribution af lægemidler adskilt således, at apotekerne ikke længere måtte producere lægemidler.⁷

Ved udgangen af 2013 var der i Danmark 314 apoteker med receptekspedition, 123 apoteksudsalg, 597 håndkøbsudsalg og 238 medicinudleveringssteder. Dermed var der i alt 1.272

medicinudleveringssteder.⁸

2.2 Lægemiddelforbrug

Når forbruget af lægemidler skal opgøres måles det i definerede døgndoser, som forkortes til (DDD).

En defineret døgndosis er den fastsatte standarddosis for en døgnbehandling på et givet lægemiddel.

Her er det vigtigt at understrege, at den definerede døgndosis er en måleenhed til analyse brug og den svarer derfor ikke nødvendigvis til den dosis, der anvendes i praksis. Et eksempel kunne være det smertestillende lægemiddel Paracetamol, også kendt som Pandodil og Pinex. For Paracetamol er den anbefalede daglige dosis for voksne 2 tabletter á 500 mg 3-‐4 gange dagligt og højst 8 tabletter dagligt.

Hvorimod den definerede døgndosis (DDD) for Paracetamol er 6 tabletter á 500 mg.⁹ Den fælles måleenhed DDD anvendes, da lægemidlerne sælges i mange forskellige pakninger. Eksempelvis sælges Paracetamol i pakninger fra 10-‐300 tabletter.¹⁰ Den fælles måleenhed gør det derfor let at

sammenligne eksempelvis omsætningen af et lægemiddel målt i DDD eller prisen for et lægemiddel pr.

DDD.

5 (Dansk Farmacihistorisk Fond, 2014)

6 (Dansk Farmacihistorisk Fond, 2014)

7 (Den Store Danske, 2014)

8 (Danmarks Apotekerforening, 2014) s. 83

9 (Statens Serum Institut, 2013)

10 Fundet ved søgning på www.medicinpriser.dk efter virksomt stof ”Paracetamol”

(13)

I 2013 var apotekernes totale udlevering af definerede døgndoser ca. 2,9 mia. DDD, svarende til en værdi af 7,5 mia. kr. mål i AIP (apotekets indkøbspriser).¹¹ Som det fremgår af figur 2.1 stod de 10 mest udleverede lægemidler for ca. 1 mia. DDD, svarende til hele 36 %. De 10 mest udleverede lægemidler kan alle kategoriseres inden for 4 anvendelsesgrupper; kolesterolsænkende, blodtrykssænkende, smertestillende og blodfortyndende.

Figur 2.1: Apotekernes 10 mest udleverede lægemidler i 2013

Kilde: (Danmarks Apotekerforening, 2014) s. 19

Hvis man i stedet inddeler udleveringen af definerede døgndoser efter hvilken sygdom de behandler, ser man på figur 2.2, at 8 sygdomme dominerede udleveringen af døgndoser med i alt 73 % i 2013. Det ses også, at medicin til hjerte-‐ og karsygdomme udgjorde 42 % af det samlede medicinforbrug i

Danmark målt i døgndoser. Det skal bemærkes, at figur 2.2 indeholder hele medicinmarkedet, altså også hospitaler. Derfor er det samlede forbrug af døgndoser 175 mio. DDD større end figur 2.1. Dette ændrer dog stadig ikke ved, at apotekernes udleveringer målt i døgndoser er kraftigt påvirket af de største folkesygdomme i Danmark.

Selvom folkesygdommene udgjorde 73 % af det mængdemæssige forbrug målt i døgndoser udgjorde apotekernes indkøbspris kun 27 % af de samlede udgifter. Folkesygdommene står derfor for tre fjerdedele af forbruget, men kun for en fjerdedel af prisen. Det kan derfor udledes, at en gennemsnitlig døgndosis medicin til behandling af folkesygdomme er væsentligt billigere end behandling af andre sygdomme.

(14)

Figur 2.2: Apotekernes udlevering til de største folkesygdomme

2.3 Håndkøbsmedicin

Håndkøbsmedicin er lægemidler, der kan udleveres uden recept. Håndkøbslægemidlerne deles op i apoteksforbeholdte håndkøbslægemidler, som kun må sælges på apoteker og liberaliserede

håndkøbslægemidler, der både må sælges på apoteker og i detailhandlen.

I 2001 blev en stor del af håndkøbslægemidlerne liberaliseret således, at de også frit kunne sælges i detailhandel og ikke længere kun på apotekerne. Baggrunden for liberaliseringen var at forbedre tilgængeligheden af de mest anvendte håndkøbslægemidler. De liberaliserede håndkøbslægemidler må sælges fra både apotekerne og fra ca. 3.350 andre salgssteder, som alle er godkendt af

Sundhedsstyrelsen.¹² Disse salgssteder er typisk supermarkeder, tankstationer, kiosker og Matas. I 2013 var der 157 forskellige håndkøbslægemidler, hvor salget var forbeholdt apotekerne, hvorimod der var 537 forskellige liberaliserede håndkøbslægemidler. Af de 537 liberaliserede

håndkøbslægemidler er der antal restriktioner på 36 af håndkøbslægemidlerne, hvilket vil sige, at butikken kun må sælge én pakning med samme indholdsstof per dag til samme kunde. Af de 36 håndkøbslægemidler med antal restriktion gælder det for de 28 af dem, at de ej heller må sælges til personer under 18 år. De resterende 501 håndkøbslægemidler er der hverken antal-‐ eller alders restriktion på.¹³

Salgsstederne med Sundhedsstyrelsens tilladelse til at sælge de liberaliserede håndkøbslægemidler er ikke forpligtet til at føre alle 537 liberaliserede håndkøbslægemidler. Det kræves kun, at salgsstederne som minimum fører basissortimentet bestående af 9 håndkøbslægemidler. De 9 håndkøbslægemidler er inden for kategorierne: sugetabletter mod ondt i halsen, nikotintyggegummi, maveneutraliserende tabletter, smertestillende midler, slimløsende midler mod hoste og midler mod transportsyge.

(15)

Basissortimentet er derfor fastlagt ud fra de håndkøbslægemidler med højest efterspørgsel. Da håndkøbslægemidlerne blev liberaliseret i 2001 bestod basissortimentet af 18 håndkøbslægemidler, men er siden reduceret til 9. Sundhedsstyrelsen giver derfor salgsstederne mulighed for i praksis kun at føre de 9 bedst sælgende håndkøbslægemidler frem for at føre hele sortimentet på 537

håndkøbslægemidler.

Som det fremgår af figur 2.3 udgjorde de 6 mest solgte håndkøbslægemidler 90 % af omsætningen for alle 537 håndkøbslægemidler i 2013 solgt i detailhandel.

Figur 2.3: Detailhandlens mest omsatte håndkøbslægemidler i 2013

Figur 2.4 viser omsætningen af håndkøbslægemidler de seneste 5 år. Heraf fremgår det, at i 2013 var andelen af omsætningen for apoteksforbeholdte håndkøbslægemidler 32 %, mens andelen af

omsætningen for liberaliserede håndkøbslægemidler var 68 %. Hertil skal det bemærkes, at

apotekerne havde 66 % af omsætningen af de liberaliserede håndkøbslægemidler i 2013 til trods for, at disse håndkøbslægemidler blev liberaliseret i 2001. Apotekerne stod derfor i alt for 77 % af omsætningen af alle håndkøbslægemidler.

Figur 2.4: Omsætning af håndkøbslægemidler

(16)

2.4 Generisk substitution

Ved generisk substitution menes der, at apoteket udleverer et andet og billigere lægemiddel end det lægen har angivet på recepten. Lægemidlet der substitueres skal dog have samme virksomme stof, samme mængde, bruges på samme måde og være godkendt af Sundhedsstyrelsen. Det substituerede lægemiddel vil typisk være kopimedicin (synonym medicin) eller parallelimporteret medicin, da disse oftest er billigst.¹⁴

Apoteket skal altid udlevere det billigste lægemiddel i den gruppe af ligeværdige lægemidler, som det ordinerede lægemiddel indgår i, jf. receptbekendtgørelsens § 38. Bekendtgørelsen sikrer derved, at både patient og den offentlige sygesikring ikke påføres unødige udgifter. Både læge og patient kan dog modsætte sig apotekets substitution. Når lægen fravælger apotekets substitution anføres ”Ej S” på recepten jf. receptbekendtgørelsens § 41, stk. 1.

2.4.1 ABC-‐markering

Sundhedsstyrelsen inddeler alle substituerbare lægemidler i substitutionsgrupper og inden for disse substitutionsgrupper får hvert enkelt lægemiddel status som A, B eller C-‐markeret præparat. A-‐

markeringen tildeles til det eller de billigste lægemidler inden for substitutionsgruppen . B-‐

markeringen tildeles til det eller de lægemidler, som ikke er billigst, men dog inden for en fastsat bagatelgrænse. C-‐markeringen tildeles til det eller de lægemidler, som er uden for den fastsatte bagatelgrænse. Derfor vil der i praksis ofte være en væsentlig større besparelse ved at substituere fra et C-‐markeret lægemiddel end fra et B-‐markeret lægemiddel.

Bagatelgrænsen er fastsat i receptbekendtgørelsens § 38, stk. 4, nr. 1 og refereret i nedenstående. Ved lægemidler inden for bagatelgrænsen vælger apoteket selv, om det vil substituere eller ej, da

besparelsen her er under bagatelgrænsen. Det ordinerede lægemiddel er under bagatelgrænsen, hvis prisforskellen mellem dette og det billigste lægemiddel i gruppen er mindre end:

” a) 5 kr., såfremt det billigste lægemiddel i gruppen koster 100 kr. eller derunder,

b) 5 pct. af prisen på det billigste lægemiddel, såfremt det billigste lægemiddel i gruppen koster mere end 100 kr., men mindre end 400 kr., eller

c) 20 kr., såfremt det billigste lægemiddel i gruppen koster 400 kr. eller derover.”

ABC-‐markeringen fastsættes ud fra lægemidlets ekspeditionspris, hvilken ligger fast i en 14-‐dages periode, som der gennemgås i afsnit 2.5 Medicinpriser. ABC-‐markeringen er derfor tænkt som et værktøj til apotekerne, så det hurtigt kan ses, hvor der kan substitueres i hver enkel

receptekspedition. Markeringen anvendes også i forbindelse med patientens tilskud til lægemidler.

Sundhedsstyrelsen giver kun tilskud til det billigste lægemiddel (A-‐markeret).

14 (Sundhedsstyrelsen, 2013)

(17)

Vælger patienten et andet lægemiddel end det A-‐markerede opnår patienten kun tilskud op til prisen på det A-‐markerede lægemiddel og skal så selv betale den resterende pris uden tilskud.

For at illustrere hvordan substitution i praksis foregår gennemgås 2 eksempler herpå nedenstående¹⁵: Eksempel 1:

Lægen har ordineret 50 tabletter af lægemidlet X til en patient.

Når apoteket skal udlevere lægemidlet findes følgende information om substitutionsgruppen:

-‐ 50 tabletter af lægemidlet X til kr. 140 (B-‐markering) -‐ 50 tabletter af lægemidlet Y til kr. 136 (A-‐markering)

I ovenstående eksempel er der en prisforskel mellem X og Y på 2,9 %. Apoteket kan derfor selv vælge at foretage substitution eller ej, da prisforskellen mellem X og Y er under bagatelgrænsen (5 %).

Eksempel 2:

Lægen har ordineret 30 tabletter af lægemidlet X til en patient.

Når apoteket skal udlevere lægemidlet findes følgende information om substitutionsgruppen:

-‐ 30 tabletter af lægemidlet X til kr. 99 (C-‐markering) -‐ 30 tabletter af lægemidlet Y til kr. 70 (A-‐markering) -‐ 30 tabletter af lægemidlet Z til kr. 72 (B-‐markering)

I ovenstående eksempel er der en prisforskel mellem X og Y på kr. 29. Apoteket skal derfor foretage substitution mellem X og Y, da prisforskellen er over bagatelgrænsen (5 kr.) Selvom der kun er en prisforskel mellem Y og Z på kr. 2 må der ikke substitueres til Z i stedet, da apoteket altid skal substituere til billigste lægemiddel.

2.4.2 Besparelse ved substitution

Som det fremgår af figur 2.5 ordinerer lægen oftest det dyre C-‐markerede lægemiddel. Årsagen til dette er, at lægen her ordinerer det originale lægemiddel, hvilket også er det dyreste. Det er 40 % af alle ordineringer, der sker til C-‐markerede lægemidler, men som det ses er det kun i 7 % af tilfældene, at apoteket ender med at udlevere det C-‐markerede lægemiddel. At apoteket udleverer det C-‐

markerede lægemiddel i 7 % af tilfældene skyldes enten, at lægen har fravalgt substitution eller at patienten ønsker præcis det lægemiddel, lægen har ordineret.

15 De to eksempler er af egen tilvirkning, med udgangspunkt i bestemmelserne fra receptbekendtgørelsen.

(18)

Som det også fremgår af figur 2.5 udleverer apoteket således 78 % af alle lægemidler som A-‐

markerede (billigst), 15 % af alle lægemidler som B-‐markerede (inden for bagatelgrænsen) og 7 % af alle lægemidler som C-‐markerede (over bagatelgrænsen).

Denne meget effektive substitution sparer årligt samfundet for ca. 2 mia. kroner årligt, som det fremgår af figur 2.6. Figur 2.6 illustrerer merudgiften eller besparelsen ved apotekernes substitution.

Som det fremgår findes den største besparelse ved lægens ordination af et C-‐markeret lægemiddel, der af apoteket substitueres til et A-‐markeret lægemiddel (1,4 mia. kroner).

Figur 2.6: Merudgift / besparelse i forhold til lægens ordinerede lægemiddel (mio. kroner)

2.5 Medicinpriser

I Danmark fastsættes apotekernes indkøbspriser på lægemidler hver 14. dag. Dette foregår ved, at virksomhederne der fremstiller eller importerer lægemidler indberetter deres prisændringer til Sundhedsstyrelsen. Priserne offentliggøres på Sundhedsstyrelsens prisliste,¹⁶ så alle kan se alle priserne på lægemidlerne og dermed også hvem der er billigst. Denne prisfastsættelse hver 14. dag er med til at sikre en effektiv konkurrence. Virksomhederne der har det billigste lægemiddel inden for en substitutionsgruppe er nemlig sikret en betydelig markedsandel de næste 14 dage, da vi fra figur 2.5 så, at 78 % af alle apotekets udleveringer er A-‐markerede, altså det billigste lægemiddel i

substitutionsgruppen.

Samspillet mellem den effektive priskonkurrence og apotekets substitution til billigste lægemiddel afspejles i høj grad i udviklingen i udsalgsprisen på apoteksforbeholdte lægemidler, der siden år 2000 er halveret i pris. Dette står i kontrast til udviklingen i udsalgsprisen for håndkøbsmedicin, der i 2001 blev liberaliseret til salg i detailhandel. Her er prisen steget med 22 % siden år 2000. Udviklingen i udsalgsprisen for apoteksforbeholdte lægemidler og liberaliserede håndkøbslægemidler siden år 2000 er illustreret i figur 2.7.

16 Prislisten findes på www.medicinpriser.dk

Figur 2.5: Lægernes ordinationer og apotekernes udleveringer

(19)

Figur 2.7: Prisudvikling på lægemidler

Priserne på en receptpligtig medicinpakning varierer meget efter hvilket lægemiddel, der er tale om og om det er patenteret eller ej. I 2013 var den gennemsnitlige pris på en receptpligtig medicinpakning kr. 176,41 inkl. moms.¹⁷ Sammensætningen af gennemsnitsprisen på en receptpligtig medicinpakning i 2013 er illustreret i figur 2.8.

Figur 2.8: Sammensætning af gennemsnitsprisen på en receptpligtig medicinpakning i 2013

(20)

2.5.1 Kopimedicin

Ved patentudløb sikrer den effektive konkurrence, at der ved førstkommende 14. dags periode er kopimedicin parat til meget lavere priser end den tidligere patenterede medicin. Den effektive konkurrence og apotekernes substitution medførte, at 68 % af danskernes forbrug af receptpligtige lægemidler var dækket af kopimedicin i 2013.¹⁸

Denne priskonkurrence ved patentudløb har gennem de senere år givet danskerne store besparelser ved at købe kopimedicin frem for de høje priser på de originale lægemidler, der gjaldt før patentudløb.

Som det fremgår af figur 2.9 var denne besparelse i 2013 på mia. kr. 5,7. Besparelserne i figur 2.9 er udregnet som forskellen i omkostning ved at købe det nuværende medicinforbrug til de nuværende lave priser på kopimedicin frem for til de højere priser på de originale lægemidler, der gjaldt lige før patentudløb.

Figur 2.9: Årlig besparelse ved kopimedicin

2.5.2 Leveringssvigt

I substitutionsgrupperne findes der flere forskellige lægemidler, hvor tilskuddet som bekendt bliver beregnet med udgangspunkt i det billigste lægemiddel inden for gruppen (A-‐markeret). Da priserne skifter hver 14. dag kan det billigste mærke inden for lægemiddelgruppen, som er det der kan udleveres med fuldt tilskud også skifte hver 14. dag.

Når der sker et skift i hvilket lægemiddel, der er billigst skal apotekerne udskifte deres varelager således, at de nu har det nye billigste lægemiddel på lager. Det hænder dog, at det nye billigste lægemiddel i substitutionsgruppen fra leverandørens side ikke kan leveres i tilstrækkelig mængde til at dække hele markedet.¹⁹ Dette argument støttes af figur 2.5, hvor det fremgår, at 78 % af alle apotekets udleverede lægemidler er A-‐markerede. Det er derfor betydelige mængder af det A-‐

markerede lægemiddel der sælges, modsat de resterende B-‐ og C-‐markerede lægemidler inden for

(21)

substitutionsgruppen. Når et lægemiddel i den ene 14. dages prisperiode har status som B-‐ eller C-‐

markeret sælges der derfor ikke meget af det. Hvorimod hvis lægemiddelet opnår at blive billigst i den næste 14. dages prisperiode er der pludselig en stor omsætning og efterspørgsel efter lægemidlet. Alt efter hvilket lægemiddel der er tale om er netop disse 14. dages prisperioder årsag til, at der kan forekomme leveringssvigt.

Som nævnt tidligere giver Sundhedsstyrelsen kun tilskud til det billigste lægemiddel. For at undgå problemstillingen, hvor en patient ikke kan opnå fuldt tilskud grundet leveringssvigt genberegnes tilskudsprisen ud fra det næst billigste lægemiddel i substitutionsgruppen. Modsat prisfastsætningen, der foretages hver 14. dag beregner Sundhedsstyrelsen tilskudspriserne hver eneste dag netop for at tage højde for hvilke lægemidler, der er tilgængelige.

Det faktum at lægemiddelpriserne fastsættes i en 14. dages prisperiode samt at tilskudspriserne beregnes hver dag gør, at lægemiddelpriserne for patienterne er uigennemsigtige. Det har dog den fordel for patienterne, at de opnår billige priser grundet den effektive konkurrence og substitution.

2.6 Avancen

Hvert andet år forhandler Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Danmarks Apotekerforening om apotekernes samlede avance, også kaldet bruttoavanceforhandlinger. I de senere år har den aftalte bruttoavance ligget på omkring 2,6 mia. kr. i alt for alle apoteker. Avancen per lægemiddelpakning reguleres herefter op eller ned, så summen af alle apotekernes samlede avance på et helt år svarer til det beløb, som apotekerne og staten har aftalt. I oktober 2013 blev den faste avance per

lægemiddelpakning fastsat til kr. 17,46 for netop at sikre, at den samlede bruttoavance ender på det aftalte beløb.²⁰

I løbet af året følger staten med i hvordan bruttoavancen udvikler sig. Avancen per

lægemiddelpakning og dermed prisen på per lægemiddelpakning reguleres op eller ned for at ramme den samlede aftalte avance. Hvis apotekerne sælger mindre end forventet sættes avancen per

lægemiddelpakning op i løbet af året, så den samlede avance ikke ender under det aftalte. Det omvendte gælder, hvis apotekerne sælger mere end forventet. Efter årets udløb vil det ikke være muligt at have ramt den aftalte avance 100 %. Apotekernes tilgodehavende/gæld opgøres derfor i forhold til den aftalte bruttoavance og den faktiske bruttoavance, og overføres til næste års bruttoavanceforhandlinger.

Det er vigtigt at bemærke, at til bruttoavanceforhandlingerne er det apotekernes samlede bruttoavance, der forhandles om og dermed ikke apotekernes overskud. Den forhandlede

bruttoavance skal herefter dække alle apotekets omkostninger, såsom husleje, løn, andre faste og

(22)

variable omkostninger, investeringer mv. Når alle omkostninger er betalt findes overskuddet, som i sidste ende er aflønning til apotekeren, der ejer apoteket. Den fastsatte bruttoavance aftales således, at den enkelte apoteker får mulighed for at opnå et rimeligt tilfredsstillende driftsøkonomisk resultat.²¹ Det er dermed op til den enkelte apoteker at drive apoteket fornuftigt for at opnå et tilfredsstillende driftsøkonomisk resultat.

Som det fremgik af figur 2.8 består apotekets avance af flere forskellige elementer, hvoraf noget af avancen går direkte til det enkelte apotek, mens resten omfordeles i sektoren. Nettoavancen til apoteket på i alt kr. 17,46 per medicinpakning består af et fast recepturgebyr på kr. 8, samt en fast avance på kr. 9,46 per medicinpakning på recept. Udover nettoavancen opkræver apoteket også et avancebeløb på i alt kr. 10,53 per medicinpakning på recept, som apoteket ikke selv beholder. Heraf går kr. 4,35 til sektor-‐intern omfordeling, der fordeles mellem apotekerne i forhold til bl.a. åbent uden for normal åbningstid og til mindre apoteker i Udkantsdanmark. De resterende kr. 6,18 dækker udgifter til uddannelse af de apoteksansatte farmakonomer, finansierer statens pension for farmaceuter og apotekere udnævnt før 1995, rabat til sygesikringen og medfinansierer

Sundhedsstyrelsen. Derved kan man udlede, at en del af apotekernes avance går til finansiering af Sundhedsstyrelsen. Denne finansiering skulle alternativt være finansieret gennem skatter eller andre afgifter.

2.7 Nøgletal

Apotekerne omsatte i 2012 for 11,5 milliarder kroner eksklusiv moms fordelt på lægemidler, andre varer²², sundhedsydelser og salg mellem apotekerne. Omsætningen for 2013 er ikke offentliggjort, men den er skønnet til at udgøre 10,9 milliarder kroner eksklusiv moms.

En opsplitning af apotekernes omsætning i 2012 ses i figur 2.10.

Figur 2.10: Opsplitning af apotekernes omsætning i 2012

21 Apotekerlovens § 10

22 Andre varer dækker over vitaminer, hudpleje, skønhedsprodukter mv.

(23)

Som det fremgår af figur 2.11 har apotekernes omsætning de senere år været faldende.

Omsætningsfaldet skyldes primært prisfald på lægemidler, hvor patentet er udløbet og lægemidlet erstattes af langt billigere kopilægemidler. Der er således ikke tale om et fald i omsætningsmængden.

Figur 2.11: Udvikling i apotekernes omsætning

Omsætningen af lægemidler på recept,

håndkøbslægemidler og andre varer stod i 2012 for samlet 11.037 millioner kroner svarende til 96,2 % af den totale omsætning og kan i figur 2.12 ses fordelt på antal solgte pakninger i 2012.

Således kan gennemsnitsprisen per pakning udregnes som ^!!.!"#_!",! =113 𝑘𝑟.

Omsætningstallene fra figur 2.10 og 2.12 er anvendt til at beregne omsætningen for et gennemsnits apotek i 2012, som illustreres i figur 2.13.

Figur 2.13: Omsætning for gennemsnitsapoteket i 2012

Antal apoteker 314

Omsætning i kr.

Omsætning i pakninger

Lægemidler på recept 27.821.656 Lægemidler på recept 185.032

Håndkøbslægemidler 2.984.076 Håndkøbslægemidler 54.140

Andre varer 4.343.949 Andre varer 70.701

Andre indtægter og sundhedsydelser 315.287

Salg mellem apotekerne 1.108.280

I alt 36.573.248 I alt 309.873

Kilde: Egen tilvirkning ud fra data i figur 2.10 og 2.11 Figur 2.12: Antal solgte pakninger i 2012