SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK

SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK

Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek

Slægtsforskernes Bibliotek

drives

af

foreningen

Danske Slægtsforskere.

Deter

et

privat special-bibliotek

med værker, der

er

en

del

af vores

fælles

kulturarv omfattende slægts-,

lokal- og personalhistorie.

Støt Slægtsforskernes

Bibliotek

- Bliv sponsor

Som

sponsor i biblioteket

opnår

du en

række

fordele. Læs

mere om fordele

og

sponsorat

her:

https://slaegtsbibliotek.dk/sponsorat

Ophavsret

Biblioteket

indeholder

værker både

med

og

uden ophavsret. Forværker, som

er omfattet

afophavsret, må PDF-filen kun benyttes

til

personligt

brug. Videre publicering og

distribution uden

for

husstanden

er ulovlig.

Links

Slægtsforskernes Bibliotek:

https://slaegtsbibliotek.dk

Danske Slægtsforskere:

https://slaegt.dk

Forord...side 3 Orientering om bogens brug... side 4 Hartkorn, landgilde, m.v... side 5 Arkivarbejdet. . ...side 8 Anetavle for Peder Jensen Helstrup...side 1 5 Efterkommere efter Peder Jensen Helstrup... side 51 Navnerigister...side 118 Supplementer...side 122 (af hensyn til udarbejdelse af navneregister er sidenumrene skønsmæssigt ansat, hvorfor siderne 40 til 50 mangler).

F 0 R 0 R D

Denne slægtsbog er blevet til gennem et samarbejde mel­ lem slægtens nulevende medlemmer og SLÆGTSHISTORISK INSTITUT.

ANETAVLERNE er uddrag af forfædrenes historie og udarbej­

det af vor genealog på landsarkivet i Viborg, der har udnyt­

tet alle muligheder for at finde stof fra kirkebøger, skif­

teprotokoller, folketællingslister, jordebøger og mange an­ dre tilgængelige arkivalier.

EFTERKOMMEROVERSIGTEN er udarbejdet på den måde, at vor rejsesekretær har aflagt besøg hos så godt som alle efter­

kommere af PEDER JENSEN HELSTRUP, født 1849 og hustru MARI­

ANE JACOBSEN, født 1843. Manglende oplysninger skyldes ho­

vedsagelig, at man ikke har reageret på vor henvendelse pr.

brev til de af slægten, der af en eller anden grund ikke er blevet besøgt personlig. Flere har lovet at sende os levneds­ beskrivelse af forældre og bedsteforældre uden at det er ble­

vet gjort. Man er i en sådan sag meget afhængig af slægtens velvilje og medarbejderskab og hver eneste har fået personlig eller skriftlig henvendelse.

Bagest i bogen erxter en snes sider, hvor man selv kan fort­

sætte og supplere med yderligere billeder, avisudklip eller andet, man kunne ønske nedskrive og bevare for kommende gene­

rationer, således at bogens værdi vil stige med årene.

Om slægtsforskning iøvrigt har mange kendte mænd udtalt sig. Således skriver konseilspræsident I.C.CHRISTENSEN et sted: "Det er en ringe slægt, der ikke har slægtsminder, og det er en ringe slægt, der ikke efterlader sig sådanne. Men den mand og den slægt er endnu ringere, som ikke vil værne om sine minder, så de kan gå videre til børn og børnebørn, slægt efter slægt -." Denne bog kan derfor aldrig blive an­ det end begyndelsen til en personlig indsats for den enkelte.

JOHANNES V.JENSEN siger: "I ethvert menneske er sammen- stuvet dette menneskes slægts fortid." - og vor nuværende rigsarkivar JOHAN HVIDTFELD siger: "Vil man forstå sig selv og prøve at få rede på forudsætningerne for de mange forskel­

lige, ofte modstridende evner og tilbøjeligheder, som findes hos den enkelte, må man søge tilbage i slægtens fortid for at finde forklaringen. Det slægtshistoriske studium er derfor ikke et pedantisk samlen, der kan egne sig for folk med god tid. Det er i virkeligheden et udslag af menneskets trang til at prøve at finde en indre sammenhæng i livets mangeartede fo­

reteelser, den trang der er forudsætningen for kunst og viden­

skab."

Vi håber derfor, at De må fås varig glæde af bogen, som jo aldrig bør blive færdig men videreføres fra generation til ge­

neration. Fejl og mangler i et sådant værk kan ikke undgås, men De er velkommen til at gøre os opmærksom derpå, så vi kan

være Dem til hjælp. ...

J Med venlig hilsen

SLÆGTSHISTORISK INSTITUT

I anetavlerne er alle mandspersoner opført med lige nummer, mens hustruens nummer bliver det efterfølgende.

En persons fader findes ved at gange denne persons nummer med 2, hvorefter f. eks. ane nr. 4’s fader bliver ane nr. 8 og mo­ deren nr. 9 - ane nr. 8’s forældre bliver 16 og 17, ane nr. 9’s forældre 18 og 19, o. s.v.

Hvis man omvendt vil finde barnet af et ægtepar med num­ rene 66 og 67, halverer man det lige nummer. Barnet er da i det­ te tilfælde en datter, ane nr. 33, gift med det foregående nummer, ane nr. 32, og deres barn er ane nr. 16 gift med ane nr. 17. o. s.v.

I efterkommeroversigten er registreringen følgende:

Børn af det ægtepar, som slægtsbogen ud fra, betegnes med romertal efter alder I, Deres børn igen med store bogstaver . . Oldebørnene får arabertal . . .

Tipoldebørnene ...

Tiptipoldebørnene ...

Tipti ptipolde børnene...

både frem og tilbage går

a, 1), a), . . A,

1.

• •

II, HI, o. s.v.

B, c, o. s.v.

2. 3. o. s.v.

b, C^f O. S. V.

2), b),

3).

c).

Enhver af efterkommeren får således en ganske bestemt be­ tegnelse. Eksempel: IV.C.l.e. fortæller at vedkommende er: Den 5. ældste af den ældste af den 3. ældste af den 4. ældste søn el­ ler datter af det ægtepar, slægtsbogen går ud fra.

Alle efterkommerne er understregede i bogen samt deres ægte­ fæller. Hvis nogen under ”De har børnene” er understregede, betyder det, at de ikke forekommer senere i bogen. Det er som regel per­

soner, der er døde som børn eller i hvert fald ugifte.

- 5 -

Hartkorn - landgilde m.v.

Hartkorn var oprindelig fællesbetegnelsen for de afgifter, bøn­

derne ydede i naturalier - landgilde - til godserne. De forskellige afgifter var i godsernes jordebøger angivet i forhold til 1 td. rug eller byg, der var ”hårdt” korn i modsætning til havre, ”blødt korn”.

Forholdene på de forskellige godser var afvigende, men normen for den almindelige beregning var følgende:

1 td. rug eller byg... .... 1 t:d. hartkorn 1 11 gryn eller hvedemel... . . . . 2 ^{11 11} 1 11 hvede eller ærter... ...^{H 11 »i} 1 11 _havre... ^{1 1}1 ¹¹ 1 i« humle... 11 ¹¹ 4 læs enghø... ... ¹ skp ^{i »}

12 gæs... ... 1 td. ^{! f}

Efter enevældens indførelse 1660 indkaldtes jordebøgerne, og på grundlag heraf udarbejdedes en fælles jordebog for alle landets ejendomme, den såkaldte matrikel af 1664, hvori ejendommene skyldsattes i hartkorn.

Denne skyldsætning viste sig snart at være uretfærdig, idet lig­ ningen på godserne som nævnt havde været noget forskellig, og man påbe­

gyndte derfor i 1681 udarbejdelsen af en matrikel baseret på jordens yde­ evne - bonitering - der sattes i forhold til arealet og således angav det hartkorn, der skulle svares.

Ved boniteringen sattes agerjorden i klasse efter godhed, enge, overdrev og skove takseredes efter det udbytte, de kunne frembringe, f. eks.

antal hølæs, græsning, svins-olden m.m. Også mølleriet og enkelte andre erhverv blev inddraget heri og vurderedes efter indtægt, men enhedsbeteg­

nelsen var stadig hartkorn. Trods mangelfuld opmåling og kortlægning var denne hartkornsskyldsætning i begyndelsen god og retfærdig, men da den i halvandet hundrede år blev benyttet som basis for grundskatten på landet, blev den på grund af jordenes forbedring m.m. efterhånden mere og mere uretfærdig, hvorfor man i årene 1806-1822 udarbejdede Danmarks sidste matrikel, der dog først kom til at gælde fra 1844. Boniteringen var denne

uang langt mere omhyggelig, og al agerjorden sattes i takst fra 1 til 24.

Af de bedste jorder beskattedes 6 1/6 td. land (a 14.000 kvadratalen) til at yde 1 td. hartkorn. På Lolland og Falster gik der 9 4/5 td. land og i Ringkøbing amt 45 td. land til 1 td. hartkorn. Gennemsnittet for hele lan­ det var 18 td. land pr. td. hartkorn.

Vurderingen tog ikke hensyn til beliggenheden, hvilket i forbin­

delse med den tekniske udvikling medførte, at de dårlige jorders værdi ved opdyrkning, transportanlæg m.v. steg stærkt, uden at dette medførte takst­

ændring og følgelig heller ikke skatte forøgelse. Har tkornskatten blev der­ for utidssvarende, hvorfor man i 1903 vedtog loven om ejendomsskyld, hvil­ ket betød en fuldstændig ophævelse af hartkornet som grundlag for skatter til stat og kommune.

I ældre dokumenter træffer man ofte betegnelsen "gæsteri", hvil­

ken betegnelse dækker bondens pligt til at modtage jorddrottens folk, heste og hunde i indkvartering og underholde dem. Gæsteri havde endnu betydning under Christian d. Ill, men senere tabte det interressen for godsejerne og blev da i reglen afløst af en årlig afgift. Den regnes som regel ikke som hørende med til den egentlige landgilde og blev derfor ikke sat i hartkorn.

Hestegæsteriet - pligten til at underholde hovheste - havde særlig betydning på kronens godser og blev ofte her afløst af en havreydelse.

Den i gammel tid omtalte ”herlighed", betegner den ejendoms­ ret til jordegods og de deraf flydende indtægter og rettigheder, som kro­ nen ved love eller privillegier overdrog til private. Kronens herlighed over selvejere kunne overgå til private, der så kunne købe bondeskylden. Herlig­ heden omfattede alle faste indtægter af fæstegods -, landgilde - og udbyttet af skov, jagt, fiskevand, forstrandsret, lyngslet o.-s.v. og alt hoveri eller hoveriafløsning. Dernæst var herlighed de uvisse indtægter af stedsmål, sa-

‘gefald m.m. Endelig var myndigheden over vornede eller stavnsbundne en del af herligheden. Kronen kunne sælge eller overlade herlighedsrettigheder som birkeret eller patronatsret til private. Med herlighedsretten fulgte plig­

ten til at holde fæsterne i forsvar, rejse tiltale og opkræve ekstraskatter.

Herligheden var ikke nøje afgrænset, men hertil må vistnok regnes hånd­

fæstningernes bestemmelse om, at adelen måtte gøre sig sit gods lige så nyttigt som kongen. Ved salg til selveje kunne sælgerne forbeholde sig her­ ligheden eller en del deraf, såsom jagt og fiskeret. I anetavlen forekommer flere steder betegnelsen trolovelse, hvilket var en kirkelig handling, der før

- 7 -

i tiden gik forud for den kirkelige vielse. Trolovelsen kendtes allerede i middelalderen og var en ægteskabsstiftende handling. Efterhånden fik den kirkelige vielse dog større og større betydning, og ved ordinans af 19. ju­ ni 1582 bestemtes det, at et ægteskab skulle fuldbyrdes af præsten. Før den kirkelige vielse blev foretaget, skulle der dog finde trolovelse sted i over­ værelse af præsten og fem andre personer. En sådan trolovelse var for­

pligtende for begge parter og kunne kun ophæves efter kongelig bevilling.

Efter loven skulle præsterne ”alvorligen forbyde de trolovede personer at søge seng sammen, før end de i kirken retteligen blive samlede1', men blandt almuen overholdt man ikke denne lovbestemmelse, idet man bibe­ holdt den gamle opfattelse af trolovelsen som den egentlige ægteskabsstif­

tende handling. I året 1799 blev trolovelser helt afskaffet ved kongelig re­

skript af 4. januar, men trolovelsesskikken fortsatte dog - uden at være ægteskabsstiftende - og er i vore dage afløst af forlovelsen. Som et ydre tegn på trolovelse bar den trolovede - ihvertfald hvis det var en mere for­

nem person - en fingerring af guld, der blev anbragt på fjerde finger, "thi viise Mestre og Læger skriver, at der ganger en Åre fra Hjertet op til den fjerde Finger".

ARKIVARBEJDET.

Vi har bedt vor genealog, H. P. Aagaard, om at fortælle lidt om de problemer, forskerne møder i sit daglige arbejde i arkiverne illustreret med fotoaftryk af forskellige arkivalier fra Landsarkivet i Viborg:

I det følgende vil jeg prøve at redegøre for fremgangsmåder og prob­ lemer ved udarbejdelse af en forslægt for en række nulevende personer:

Kildematerialet fra 1820 og op til vor tid er så fyldestgørende, at det normalt ikke volder forskerne større vanskeligheder med at finde de første

slægtsled. Har man en nulevende persons fødested- og år indledes undersø­

gelsen med opslag i det pågældende sogns kirkebog. Man kontrollerer, om de opgivne data stemmer og foretager udskrift af dåbsindførslen, der på grund af lov om mere fyldestgørende kirkebogsføring fra og med 1891 gi­ ver en række vigtige oplysninger, nemlig: Faderens stilling, deres bopæl, moderens alder (og fra ca. 1925 også faderens alder) samt i flere tilfælde hvor og når forældrene er viet. De opgivne fadderes navne kan ofte være en hjælp til at finde forældrenes vielsessted.

Når det er fundet, søger man at finde de fire bedsteforældre. Ofte prøver man at finde dødsindførslerne, der efter 1891 giver oplysninger om den afdødes fødested, år og dato samt forældres navne. Ofte oplyses også om ægtefællen lever, hvornår den evt. er død samt sidste fælles bopæl.

Hvis vi således er nået tilbage til de otte oldeforældre, der skøns­ mæssigt kan være født omkring 1820, begynder vanskelighederne for alvor at melde sig. Ikke blot er arkivalierne nedskrevet med gotiske bogstaver, men oplysningerne er nu meget sparsomme. Hvis slægten har boet i sam­

me sogn i generationer, lettes forskningen naturligvis meget, men er de rejst fra sognet, kan de være meget vanskelige at finde, og man kan blive nødt til at benytte en række sideløbende kilder, f. eks. F olketællings li s te r ne, der fra 1845 kan give oplysning af fødested, samt Skøde- og panteprotokol-

- 9 -

lerne og skifteprotokollerne.

Mange af disse kilder er dog gennem årene gået tabt, og for den fat­ tige og ubemidlede del af befolkningen findes de ikke. Lægdsrullerne, der er bevaret fra og med 1790, kan ofte for mænds vedkommende give oplys­

ning om fødested og faderens navn.

Kirkebøgerne er dog stadig hovedkilderne tilbage til sidste halvdel af 1700-tallet, og man må være fortrolig med datidens navne- og opkaldelses­

skik. Indtil ca. 1855 blev faderens fornavn som regel omdannet til efter­

navn. Hed faderen Mads, kom sønnen til at hedde Madsen og indtil ca. 18- 30 datteren til at hedde Madsdatter.

Generelt fik ældste søn farfaderens fornavn, næste søn morfaderens, og den samme rækkefølge var gældende for døtrenes vedkommende. Ofte fik tredie søn og datter henholdsvis farfars fars og farfars mors navn, lige­

som man ofte brugte opkald efter senest afdøde nære slægtninge. Man ser også i flere tilfælde opkald efter herremand og frue, under hvem de var fæ­

stere, efter stedets præst eller andre af rang og stand.

Næsten uløselige opgaver opstår ved fødsler uden for ægteskabet med

"udlagt barnefader", der kan være en helt fremmed og ofte måske fuldstæn­

dig opdigtet. Det hænder dog også, at barnefaderen er en fra egnen, der senere gifter sig med pigen.

Siden 1814 har der været påbudt dobbelt kirkebogsføring, men før den tid er mange kirkebøger gået tabt. Alene i Nørrejylland er bøgerne i 50 sogne gået tabt indtil 1814. Kirkebogsføringen blev påbudt 1646, men i en snes tilfælde går kirkebøger tilbage til 1 573. I Nørrejylland er Sønderho på Fanø fra 1614, i Ribe fra 1625, i Kolding fra 1635 og i Janderup-Billum fra 1638. Senere kan der være kortere eller længere perioder, hvor kirke­ bøger mangler.

Godsarkiverne er også vigtige forskningskilder, da en overvejende del af landbefolkningen var fæstere under en eller anden herregård. De kan in­

deholde meget gamle fæste- og skifteprotokoller. Også her er meget gået tabt med årene mindre i Østjylland med de større godser end i Vestjylland, der til gengæld kan opvise en langt tidligere overgang til selveje.

Skifte- og panteprotokoller blev påbudt i 17 38. Skifte og arvegang skal söges i amtsskifteprotokollerne.

Der findes folketællingslister fra 1787, 1801, 1834 og 1840 med op­

lysning om navn, alder og stilling.

Kan man føre en almindelig almue- og landboslægt tilbage til 1600- tallet, må det absolut siges at være heldigt. Større muligheder har man, hvis man støder på: Degne, præster, proprietærer, godsejere, officerer og embedsmænd i by og land. Her kan man ty til allerede trykt stof og kildemateriale. Ligeledes hvor folk af stand har antaget et slægtsnavn, hvor man har fået udarbejdet stamtavler, og drejer det sig om adelsslægter , kan der være mulighed for at føre slægten tilbage til det gamle kongehus og til utallige europæiske fyrstehuse helt til 3-400 år efter Kristi fødsel.

Fortællestof om enkelte forfædre kan ofte findes i sogne- og egnsbe- skrivelser og i de forskellige historiske årbøger, "Personalhistorisk Tids- skrift", " J yd ske Samlinger" og utalligt anden litteratur som f.eks. privat udarbejdede stamtavler, stater, håndværkerhistorier, jubilæumsskrifter, avisartikler, degne- og præstehistorier, og meget mere.

Det er umuligt at nævne alt og vide alt, hvorfor en forsker må bruge megen tid på gennemgang af talrige kilder, selv om det måske intet resul­

tat giver.

Tingbøger og retsprotokoller kan bringe detailleret og interessant stof om ejendomsforhold og retssager og jordebøger og brandtaxationerne kan kan fortælle utroligt meget om de gamle gårde.

Ovennævnte kan kun give et meget mangelfuldt indtryk af forsknings­ arbejdet. Der findes tonsvis af materiale bag arkivernes mure. Meget pri­

vat stof, der aldrig er blevet udgivet havner på arkiverne og bliver til stor nytte for forskerne. Der findes landsarkiver i Viborg (for Nørrejyl­ land), i Åbenrå (for Sønderjylland), i Odense (for Fyn med øer) og i Kø­

benhavn (for Sjælland). Desuden er der Rigsarkivet i København og Stats­ biblioteket i Aarhus, og alle disse arkiver bliver jævnligt benyttet af for­

skerne .

H. P. Aagaard

En side af en «Uøde- og panteprotokol

En side af en fæsteprotokol

&netable

tor

$eöer Jensen Jelstrup

og bustru

Marianne Jacobsens

børn

Ane nr. 2.

PEDER JENSEN HELSTRUP, husmand i Tanderupkjær, Snejbjerg sogn. Han hlev født 24.februar 1849 i Helstrup, Snejbjerg sogn, "Snejbjerg Vestergaard", og han døde i 1932.

Han blev døbt i hjemmet p.gr. af svaghed 4.oktober 1849 og fremstillet i kirken 25.november, båret af gårdmand Chri­ sten Bechgaard Lauridsens hustru, Vildbjerg. Faddere var:

gårdmand Niels Helskou og hustru, husmand Christen Bechgaard Lauritsen, Vildbjerg, ungkarl Jens Bechgaard Lauritsen af Toustrup og pigen Mette Marie Jensen af Hundkjær.

Han blev gift i Snejbjerg kirke 2.april 187o med Ane nr. 3.

MARIANE JACOBSEN. Forlovere ved brylluppet var: Jacob Jensen af Lille Nybo i Nøvling sogn, brudens fader og brudgommens fade:

gårdmand Jens Sørensen i Helstrup Vestergaard.

Mariane Jacobsen er født 24.februar 1843 i Lille Nybo som datter af husmand Jacob Jensen og hustru Kirsten Jensdatter.

Hun døde i Snejbjerg sogn i 1932. Hun blev døbt 16.april 1843 i Nøvling kirke, båret til dåben af pigen Anne Johanne Steens- datter fra Snejbjerg, og konen Mariane Jensdatter gik hos. Fad­ dere var: Jens og Anders Madsen og Christen Skov, alle af Nøv­ ling.

Ane nr. 4.

JENS SØRENSEN, gårdmand i Helstrup, født 18o3 i Rind. sogn. Han døde 7.marts 1891 i Tanderupkjær, Snejbjerg sogn.

Han blev gift 3oooktober 1835 i Snejbjerg kirke med:

Ane nr. 4.<

INGEBORG LAURITSDATTER, forlovere var: gårdmand Søren Henrik­

sen af Helstrup og gårdmand Laurits Pedersen af Toustrup.

Hun blev døbt 5.søndag efter Påske 1811. Faddere var: pigen Anna Cathrine Iversdatter bar barnet, Jens Iversen og hustru, Mads Meedom, søn og datter i Toustrup, husmand Christen Wad

og hustru(og hustru)! Toustrup, Mads Meedoms karl Friedrich og pige Else Cathrine.

S k i ø d e

"Underskrevne SØREN HENRIKSEN af Helstrup sælger skiøder og afhænder hermed for mig og mine arvinger til min søn JENS SØRENSEN, samme steds den mig efter skiøde af 16.

december 1818 læst 31.marts 1827, tilhørende gård i Nør­

re Helstrup by, Snejbjerg sogn, Hammerum herred, "Vester­

gård" kaldet af hartkorn l.td. 3 skp. 1 fjdk. med påstående bygninger, byrder og forpligtelser, hvormed jeg har haft og ejet samme eftervedkommende mit adkomstdokument, såvel som tillige al min besætning og bohave, levende og dødt af ethvert navnligt slags, og således som det nu alt i gården befindes, med undtagelse af de inventarstykker, som jeg hai’ modtaget til nytte og brug for mig og min hustru vor livstid - og skal bemeldte gård med dens omtalte retmæs­ sige tilliggender og besætning fra dato være overdraget kjøberen, min søn Jens Sørensen og hans arvinger med fuld-

16

kommen ejendomsret, såsom han har ved kjøhets overdragelse tilfredsstillet mig for den nærværende kjøbesum: 2oo Rdl.

sølv - gjentager - to hundrede rigsdaler sølv - og desu­ den ved aftægtscontract af dags dato efter overenskomst sik­ ret mig og min hustru betinget ophold med videre vor levetid.

Under nærværende afhændelse er tillige indbefattet anpart konge- samt kirke- korn- og kværtiende til omberørte hart­ korn 1 td. 3 skp. 1 fjdk., hvilket sluttelig bemærkes. Thi

forpligter jeg mig og mine arvinger til lovlig hjemmel af det solgte under den bemærkning, at den anordnede hæftelse til banken hviler på ejendommen, og tienderne og overdrages af kjøberen uden godtgørelse. Alt til bekræftelse under mit navn i undertegnede vidners overværelse, skrevet i Gjellerup den 2.ma j 1837.

som sælger: Søren Henriksen (med ført pen) som kjøber: Jens Sørensen (med ført pen)

Til vitterlighed: Jens Mikkelsen Jens Lauritsen

I anledning af dette skiøde er givet til sognets fattige 12 skilling sølv. Bevidnes:

Gjødstrup, d. 12.oktober 1837 E.C.Krarup, sognepræst

Af de kongelige skatter og påbudde af indbemeldte ejendom under skatterode 3o i Snejbjerg er betalt til 31.december 1837.

Attesteres, Ringkøbing amtsstue d. 3.februar 1838 H.Krebs.

Forevist Ringkøbing amts søndre 2.februar 1838

område di strikt skontoi* d.

Moulengracht Forevist landmålersessionen, d.16.oktober 1337.

Castonier

Attest i at ingen købekontrakt i anledning af den vedhæf­ tede skiøde omskrevne ejendomsoverdragelse har været oprettet bliver herved ifølge, frd. af 3.december 1828 dens paragraf 19 bevidnet. Skrevet i Gjellerup den 2.maj 1837.

Sørenen Henriksen Jens Sørensen (m.f.p.) Aftægtskontrakt

Imellem de undertegnede SØREN HENRIKSEN af Helstrup og

JENS SØRENSEN samme sted bliver herved følgende aftægtskontrakt oprettet:

A. Jeg Søren Henriksen ved skiøde af dags dato har overdra­ get min søn Jens Sørensen den mig tilhørende gård i Nørre Helstrup, Snejbjerg sogn, "Vestergaard" kaldet på følgende vilkår:

1. At der for mig og min hustru Zidsel Kathrine Jensdat­

ter opføres et forsvarligt aftægtshus på 5 fag, ind­ rettet med fornødent loft, vinduer og døre samt med øvrige tilhørende indretninger i stue, kammer, kælder og køkken med skorsten deri, hvilket hus vedligeholdes

som personlig aftægtsbolig til fri afbenyttelse for mig og benævnte min hustru vor livstid.

2. At der årligt skal ydes os 4 (fire) tønder rug, 1|

tdr. byg, velrenset og forsvarligt godt korn, som le­

veres: 2 terminer hvert års 1. maj og 1.november, hver gang med det halve - en halv tønde, kartofter, alt u- den betaling.

3. At der ligeledes leveres os daglig 3 potter nymalket mælk fra l.maj til 1.oktober - 2 potter fra 1.oktober til 1.

maj inclusive, og årligt 12 pund smør, et lispund tørret fisk, Hvidlinger og Torsk, 1 lislund flæsk uden ben, 6 pund tørret ost, 1 pund humle, 1 skiæppe salt, 6 snese æg, 12 potter brændevin, en potte månedlig, en kardus to­ bak til hver af de tre store højtider, ligeså uden beta­ ling.

4. At der for os årligt fodres og græsses 4 får med yngel, deraf til hvert års slagtetid. Fårene med yngel nyder røgt og pleje ligemed gårdens egne af dette slags, lige­

ledes uden vederlag.

5. At der for os indhegnes en passende plet jord ved af­ tægtshuset til frit brug med kål og urter, hvortil be­

hørig gjødning leveres, ligesom det og påhviler gårdens ejer uden udgifter for os forsvarligt at vedligeholde hegnet.

6. At der årligt i hvert års bjergningstid lever.os 3o læs hedetørv, 5 læs klyne a 24 snese pr. læs, der alt uden aftægtsnydernes bekostning eller mindste umage sættes tørre og godt behandlet i en stak tæt ved aftægtsboligen, og derforuden leveret frit 3 traver brænde lyng.

7. At der ydes os frit kirke- og møllekjørseler på anfor­ dring .

8. At der gives os fri og ubehindret adgang til afbenyttel­ se af gårdens brønd og bageovn med tilhørende redskaber, og hvis vi ikke dermed vorder tilfreds, da gjører gårdens ejer på sin egen bekostning anstalter for, at vi kan ha­

ve disse fornødenheder for os selv ved aftægtsboligen.

9. At der gives os fri opvartning og pleje ved sygdoms- og alderdomsaffældighed, og når vi ved døden afgår, da en hæderlig begravelse efter egnens skik cg brug, imod at udrederen, gårdens ejer, nyder som vederlag derfor alle vore efterladenskaber, hvorhos bemærkes, at vi af boet har udtaget følgende inventarstykker til nytte og brug vor livstid: 1 sengeklæder, 1 spinderok, 1 hallie, 1 spand, 1 bord og en del mere som her formedelst sammes ubetydelighed ei anses nødvendig at optegne.

lo. Når en af os aftægtsnydere ved døden afgår bortfalder af denne serverede aftægt 1 tønde rug og i tønde byg.

B. Jeg, JENS SØRENSEN, antager og indgår de ved denne con­ tract pålagte pligter, alt ligesom deri et foreskrevet

og til endydermere sikkerhed for aftægtsnyderne i hen-

18

seende til den heri betingede aftægt, pantsætter jeg med 2. prioritet næstefter en sum af 2oo Rdl. sølv den mig ved skiøde af dags dato fra min fader, ommeldte SØREN HENRIKSEN, tilhørende gård tillige med min besætning af

ind- og udboe, levende og dødt af ethvert navnligt slags.

Gården med bygninger og ejendomme af hartkorn 1 td. 3 skp.

1 fjdk. samt med anpart konge-, kirke-, korn- og Qvægti- ende og besætningen, således som den nu forefindes eller herefter vorder forklaret. Heri er aftægtsnyderne beret­

tigede til på lovlig måde at søge fyldestgjørelse i tilfæde den betingede aftægt enten ganske eller for en del ikke som(som)heri er bestemt nøjagtig blev præsterede.

Således er da denne contract oprettet til nøjagtig grund­ dig efterlevelse, legesom den herved bekræftes med under­ skrifter i pårørende vidners nærværelse.

Den betingede aftægt er beregnet til værdi: 3o Rigsda­ ler sølv årligt, der for 5 år udgjør 15o Rdl«, hvortil be­

regnes 5o Rdl. sølv som omkostning ved opførelsen ellei- ind­ retningen af nydernes aftægtsværelse tilligemed begravel­

sesomkostningerne den sum: 2oo Rdl. sølv, hvorefter det hertil brugte papirer er taget.

Skrevet i Gjellerup 2.maj 1837.

Jens Sørensen (m.f.p.) Søren Henriksen (m.f.p.) Til vitterlighed: Jens Mikkelsen Jens Lauritsen.

Hundkiær. T.S. Af de i denne contract under nr. 3 og 4 anførte

naturalier og præstationer bortfalder den halve del, når den ene af aftægtsnyderne ved døden er afgået.

Nørre Helstrup, den 27.juni 1837.

(Hammerum Herreds skøde- og panteprotokol 1836-1839, si­ de 462-465.)

Ane nr. 6.

JACOB JENSEN, husmand i Nybo i Nøvling sogn. Han blev døbt den 23.oktober 18o8. (Fremstillet efter at være ble­ vet hjemmedøbt). Pigen Kirsten Marie Engelbrechtsdatter bar barnet. Faddere var: Jeppe Skibild, Jens Frøstrup, Kirsten Skibild og Kirsten Larsdatter. Hans død er for­

gæves eftersøgt i Nøvling og Snejbjerg kirkebøger.

Han blev gift i Nøvling 6.november 1835 med Ane nr. 7.

KIRSTEN JENSDATTER NYBOE. Forlovere ved brylluppet var gårdmand Jens Iversen og gårdmand Jens Christian Andersen af Nøvling.

"2.påskedag den 3o.marts 1812 havde gårdmand Jens Iver­ sen og hustru Mette Nielsdatter, Snejbjerg bye en datter til kirke, hvis hjemmedåb blev stadfæstet under navn KIRSTEN. Faddere var: sognefoged Niels Christian Skovs

hustru bar barnet, Mogens Michelsen og Jens Pedersen

af Snejbjerg by og unge piger Ane Cathrine Iversdatter og Anna Marie Villadsdatter og ungkarl Jens Jensen, alle af Snejbjerg by.

"Den 3.juni 185o udsteder gårdmand IVER JENSEN i Ny­

bo et skøde til hans svoger Jacob Jensen på parcel­

len nr. 2 af hans gård "Nybo", der har matrikel nr.

5b, den sydvestlige del heraf, betegnet matrikel nr.

5c - efter indhentet udstykningsbrev af 3o.marts 185o, sat for hartkorn 3 skp. 3 fjdk. og 1/4 album.

Gammel skat 3 Rdl. og 5o Sk. Iver Jensen er ejer af den solgte parcel iflg. skøde af lo.november 1846, læst 21.november s.a. I købet følges også anpart i kirke-, korn-, og kvægtienden. Endvidere medfølger i købet, at køberen har ret til årlig at grave og hjemføre lo læs klyne å 3o snese fra sælgerens mose.

Købesummen er på 24o Rdl., og det oplyses at køberen hidtil har været fæster af den nævnte parcel. I an­

ledning af handelen udsteder JACOB JENSEN en pante- obligation på 35o Rdl. til PEDER PEDERSEN MORRE i

"Store Kunneberg" (?) i Nøvling sogn med pant i den ham tilskødede parcel."

Ane nr. 8.

SOREL! HENRIKSEN)VEJEN), gårdmand, ført>t i Gullestrup, senere i Helstrup, født 1767 i Vejen i Rind sogn, død l.maj 1852 som aftægtsmand hos sønnen JENS SØRENSEN i Helstrup.

"Den 26.april 1767 døbt HENRICH WEYENS søn SØREN.

Suse.: Peder Rasmussens kone fra Assing Kirkegård, Faddere: Rasmus Pedersen, samme sted, og Fader Iver i Rind, Karen Nielsdatter og Maren Christensdatter, begge af Vejen."

Han blev gift i Tjørring 19.juni 1799 med Ane nr. 9.

SIDSEL CATHRINE JENSDATTER. Forlovere ved brylluppet var:

Jens Brogaard og Jens Nørgaard.

Hun blev døbt i Tjørring 17.november 1776. Faddere var:

Thomas Sivebæks kone, som bar barnet, Jens Brogaard, Mads Østergaard, Anne Kirstine Zidsel i Østergaard og Hans Oster­

gaards kone.

Hun døde 15.februar 1857 i Helstrup som enke og aftægts­

kone^o

Den 16.december 1818 bliver der på Højriis udfærdiget et skøde indeholdende, at CHRISTEN NIELSEN SALHOLT, nu boende i Asklev i Them sogn, sælger og skøder til SØREN HENRIKSEN i Helstrup den ham Tudstederen) til­ hørende gård i Nørre Helstrup i Snejbjerg sogn, hartk.

1 td. 3 skp. i fjdk. for en købesum af 6oo Rigsdaler.

Det bemærkes, at skatterne af gården for året 1823, 2 rdl. 3 mark og 9 sk. sølv er betalt, attesteret 21.

marts 1827.

I anledning af handelen (d.v.s. tinglysningen af skø­

det fra 1818) har SØREN HENRIKSEN den 28.marts 1827

2 o

været i Gjødstrup Præstegaard og der indbetalt 16 rigs­

bankskilling til fattigkassen, attesteret af sognepræ­

sten. (B.79 - Sp. 123, side 321.)

Den 16.juni 1819 udsteder SØREN HENRIKSEN i Helstrup et gældsbrev på 2oo rdl. til SIDSEL MARIE HANSDATTER i

"Tjørring Østergaard", hvorpå han til hende årene 182o, 1821, 1822, 1823 og 1824 har betalt renter, men senere 1825 og 1826 betalt renter til en THOMAS JØRGENSEN.

(B.79-Sp.123, side 32o.) Ane nr. lo.

LAURITS PEDERSEN, gårdmand i Toustrup i Snejbjerg sogn. Han blev døbt 25.februar 1776, båret til dåben af Jens Ahiers pige. Faddere var: Michel Kiær, Christen Lauritsen. Jens Ahiers karl, Peder Mølstedspige og Peder Haines (?) kone.

Han døde 6.juni 1858 som gammel misselem i Toustrup.

Lørdagen den 5.oktober 18o3 blev(blev)han gift i Snejbjerg kirke med

Ang nr. 11«

ANNE KIRSTINE IVERSDATTER, der blev døbt i Snejbjerg kirke den 16.marts 1783, båret til dåben af Christen Lundgaards kone. Faddere var: Christen M.Sandgaard, Peder Lillelund, Jens Svenningsen, Lars Pugdals kone og Peder Lillelunds kone.

Hun døde som aftægtskone i Toustrup 14.oktober 187o.

S k i ø d e ;

"Underskrevne PEDER MICHELSEh i Øster Toustrup kiendes og hermed tilstaar at have solgt og afhændet, ligesom

jeg og hermed sælger, skiøder og aldeles afhænder til min søn LAURITS PEDERSEN den mig tilhørende halve gård med alle sine ejendomme, herligheder og rettigheder, "0-

ster Toustrup" kaldet i Snejbjerg sogn, Hammerum Herred.

Hartkorn nye matr. 2 tdr. 6 skp. 2 fjdk. og 2 alb., hvil­ ken halvegård - ligesom jeg det ejet haver, alt i kraft af mit skiødes indhold, dateret Tanderup 19.juni 1794, intet mig eller arvinger deraf i nogen måde forbeholden, skal LAURITS PEDERSEN og arvinger nyde, bruge og beholde til evindelig arv og ejendom, da jeg og arvinger ingen yderligere lod, del eller rettigheder haver til eller udi ermeldte halve gård eller noget af sit rette tillig­

gende siden han derfor har fornøjet mig for den accorde- rede kjøbesumma: 22 rdl. - skriver: to og tyve rigsdaler desårsag jeg for mig og mine arvinger fuldkommen hjem­

ler LAURITS PEDERSEN og arvinger forestående kiøb i alle lovlige måder.

Til bekræftelse under min hånd og segl, overværende af 2 vitterlighedsvidner.

Toustrup, den 4.november 18o5 Peder Michelsen (med ført pen)

Som ovenværende underskriver:

J.Nyboe Kristen Povelsen

At ingen kiøbecontract eller andet skriftligt do- koment bemeldte handel betræfgende er oprettet mellem

sælgeren og kjøberen tilstår med hænders underskrift:

Laurits Pedersen Peder Michelsen (m.f.p.) At der af parterne PEDER MICHELSEN og søn LAURITS PEDERSEN i Toustrup ved salget af førstmeldtes gård til sidste er bievne erlagt 2 mark - skriver to mark - til Snejbjerg distrikts fattigvæsen, bliver hermed be­

vidnet .

Gjødstrup præstegaard, 2.december 18o7 Fabricius

Læst for retten på Hammerum Herreds ting den 5.decem­ ber 18o7, og i pante-og skiødeprotokollen indført fol.

83, hvortil det solgte findes lovlig adkomst, hvorfor betalt rettens gebyr og justitsfondet 1 rdl. 5 mark cg 13 skilling.

Møller

Endvidere bemærkes den herved solgte gård er med ob­ ligation af 3.maj 1794 pantsat til den kongelige enke­

kasse for den summa: 2oo rdl. endnu er uudslettet."

Ane nr. 12.

JENS CHRISTIAN ANDERSEN, gårdmand i Skibild i Nøvling sogn, født 1775, båret til dåben 2o.august 1775 af Else Skovs fra Nøvlingskov. Faddere var: Laurs Flod, Christen Jeppesen, Jens Siig, Johanne Flood og Else Flood,.

Han blev gift i Timring 13.april 1798 med Ane nr. 13.

MAREN JACOBSDATTER, der er født i 1776 i Birkmose i Timring sogn. Hun blev døbt i Timring kirke 22.søndag efter Trinitatis uden fadderes nævnelse. Hun døde i Skibild 18„september 1842

Deres børn: Ud over ane nr. 6 JACOB JENSEN fik de bloau følgende børn:

MARIANE, født (døbt) 7«marts 1816. Blandt faddere var:

Jens Jaconsen fra Rind og Anders Jacobs-en fra Gul­

lestrup.

ELSE, døbt 25.juli 1813.

ANNE CATHRINE, døbt 18.marts 1819.

JØRGEN CHRISTIAN, båret til dåben 8.oktober 1821 af Anders Jacobsens hustru fra Gullestrup.

Den l.juni 18o7 udsteder ANDERS JØRGENSEN i "Meldgaard"

i Skibbild et skøde til sin søn JENS CHRISTIAN ANDERSEN på nævnte "Meldgaard", som han selv har skøde på, date­ ret 26.april 1774. Gårdens hartkorn er: 3 tdr. og 2y alb.

Sønnen skal i købesum betale: 299 rdl. samt yde aftægt til forældrene efter herom indgået kontrakt.

Ane nr. 14.

JENS IVERSEN, gårdmand i Nybo i Nøvling sogn, født 178o i Snejbjerg by og døbt 22.oktober 178o, båret til dåben af Peder Lillelunds kone. Faddere var: Jens Smed, Svenning Svenningsen, m.fl.

22

Jens Iversen døde på Merrild Mark i Vildbjerg sogn og blev begravet 22.september 1855 på Nøvling kirkegård.

"Anna 18o5 den 22.oktober anmeldte sig til tillysning og påfølgende copulation (vielse) JENS IVERSEN af Snej­

bjerg sogn og pigen METTE NIELSDATTER af Nyboe i Nøv­ ling sogn. Forlovere: Christen Pugdal af Vildbjerg og Niels Christen Jensen Skou af Nøvling sogn. Vielsen

fandt sted i Nøvling kirke 3.december 18o5."

Ang nr• 15*

METTE NIELSDATTER. Hun blev døbt i Nøvling kirke 29.januar 1786. Elisabeth Michelsen bar barnet.

Blandt deres børn:

NIELS CHRISTIAN, døbt 27.marts 1815.

JENS BECHGAARD, døbt 31/1o 1818.

Skøde:

"Den 2o.september 1813 udsteder sognefoged NIELS CHRI­

STIAN JENSEN SKOU i Nybo et skøde til sin svigersøn JENS IVERSEN fra Snejbjerg på gården "Nybo" i Nøvling sogn, hartk. 5 td„ 1 skp. 1 alb. opstået af en hoved­ parcel og 3 biparceller erhvervet ved skøder af lo.ju­

ni 1797 og 17.juni 18o2. Jens Iversen skal betale det overdragne ved at indfri en pante obligation på 4oo rdl., som udstederen den 15.juni 1797 har udstedt til hans

broder, NIELS SKOU i København, og for det andet ved at opfylde en imellem udstederen og modtageren under samme dato, 2o.september 1813, oprettet aftægtskontrakt, hvis hovedpunkter er at: 1) Jens Iversen skal af Nybos stue­ hus indrette 3 fag til Niels Jensen Skou og kones aftægts­ bolig. 2) Til årlig underhold skal leveres dem: 5 tdr.

rug, 3 tdr. byg og 2 skp. boghve^egryn, endvidere 2 lis­ pund flæsk, 6 snese hvillinger, 2 torsk, 2 ol æg, 8 pd. talg,2 fede gæs, 1 skp. salt, til hver af årets tre høj­

tider: 2 potter godt dansk kornbrændevin. Til deres for­ brug af mælk skal de have en nykælvet ko stillet til rå­

dighed, frit fodret og græsset.

Dagen efter den 2o.september 1813 bliver der i Gjød­

strup Præstegaard udfærdiget et skøde, hvorefter Jens Iversen, boende i Nybo skøder til sin svigerfar, "vel­ fornemme’ Sr. Niels Christian Jensen Schoue" hans ved skø­

de af 21.marts 18o4 ejende gård i Snejbjerg by, hartk.

2 tdr. 3 skp. 2 fjdk. og 1 3/4 alb., for en sum af 2ooo Rdl., eller i rigsbankpenge: 333 Rdl. og 2 Mark. På ejen­

dommen hæfter en panteobligation på 2oo Rdl. til den al­

mindelige enkekasse, dateret 24.marts 18o8. (Bemærk at disse handeler finder sted i statsbankerotåret 1813.) Ane nr. 16.

HENRIK SØRENSEN WEYEN i Sønder Vejen i Rind sogn, først fæ­

ster, senere selvejer samme sted, født i Faurholt i Vrads sogn 1733. Han døde i 1813 og blev begravet 21. søndag ef­

ter Trinitatis. "På 2. pinsedag havde Søren Henriksen af Faur-

holt et harn til dåben haldet HENRIK, fremhærende af Jo­

hanne Andersdatter af Pårup. Faddere var: Henrik Hjøllund, Anders Hjøllund, Niels Henriksen og hustru af Riisager.

"Anno 1764 d. 9de martii blev Enchemanden HENDRICH SØRENSØN af Sønder Veyen trolovet med PEDER RASMUSSENs Daatter i Ndr.Kirkegaard, BIRGITHE PEDERSDATTER, og den

6te Mai 1764 bleve de copulerede og sammenviede i Assing kirke. Peder Rasmussen var forlover."

Ane nr. 17.

BIRGITTE PEDERSDATTER. Hendes dåb findes i den ældste lille ejendommelige kirkebog for Sønder Felding (der findes afbil- ledet foran i denne bog): 1738, May maaneds bededag, 22.May døbt Peder Rasmussens datter BIRGITTE. Dorthea af Skarrild bar barnet. Faddere var: Chr.Christensen i Ndr.Kirkegaard,

Jørgen Nielsen samme sted, Peder Poulsens datter af Agersig, Christen Nielsen og Christen Christensen, begge af Ndr.Kir­

kegård . Præsten har noteret til sidst: 5 Mark og 8 Skilling, Skøde:

"Jeg underskrevne LAURITS HENRIKSEN boende i Them i Them sogn gjør vitterlig, at jeg med fri vilje og vel- herå«1 hu haver solgt skiødet og afhændet og hermed al­ deles sælger, skiøder og afhænder fra mig og mine arvin­

ger til velagte HENRIK SØRENSEN, boende i Rind sogn i Søn­

der Vejen sit iboende sled, lille eller sonder Vejen kal­

det, der beståir af hartk. 1 td. 7 skp. 2 fjdk. med dets bygninger og indsidderhus, som på stedet findes med sit og Arildstid tilhørende agger og eng, forte og fællet, fiskevand og tørvegrøvt og lyngslet, fædrift, mark og mo­

s'"' samt alt anden rettighed og herlighed af vaadt eller tørt, der nu tilligger og af alderstid tillagt haver og med rette hos tilligge, intet i nogen måde undtaget og kiendes jeg og mine arvinger ingen ydermere lod, del, ret,

rettighed at have til eller udi samme hertil efterdags.

men samme haver jeg herfor bekommet fuldkommen og fornø­ jelig betaling med 15o RDL., hvorfor jeg frasiger mig og arvinger dets bygninger og ejendomme, som nu herefter HENRIK SØRENSEN og hans arvinger maa gjøre sig saa nyt­

tig, som det bedst ved, vil og kan, da jeg og mine ar­ vinger at frie frelser og hjemler og svarer velbemeldte HENRIK SØRENSEN og arvinger bemeldte sit iboende sted

"Synder Vejen" kaldet, og det for hver mands tiltale, som derpå med rette kan tale, og dersom stedet og dets ’.til­ liggende ejendom skulle formedelst vanhjemmels brøst bli­

ve formeldte HENRIK SØRENSEN eller arvinger med lov og dom fravunden, forpligter jeg mig og mine arvinger det indkiøbte eller samme sum igien.

Samt ombedet Anders Christensen af Faurholt og Anders Andersen af Store Hjøllund dette med mig mig til vitter­

lighed at underskrive og forsegle.

Dette til bekræfte under min haand og hostrykte Zig- nete.

24

Datum Them den 29.september 1787

Laurits Henriksen

Til vitterlighed som vedværende underskriver og forsegler:

A.Christensen A.Andersen

Læst udi retten på Hammerum Herredsting, løver­

dagen, og indført i skiødeprotokollen fol. 145.

(B.79-sp. 116, side 145.) Skøde:

"Jeg underskrevne HENRIK SØRENSEN af Sønder Weien, gjør herved vitterlig, at jeg med frie villie og velberaad hu, haver solgt, skiødet og afhændet, ligesom jeg hermed sælger, skiøder og afhænder for mig og mine arvinger min elende eller påboende gaard, Lille eller Sønder Vejen kal­

det, beliggende i Rind sogn, Hammerum Herred, til LARS PEDERSEN, som nu opholder sig hos mig, med al dens besæt­

ning, ind- og udboe. Gårdens hartk. 1 td. 7 skp. 2 fjdk., hvilket med sin bygning og ejendomme af agger og eng, He­

ede og mose, som af alderstid tillagt haver og saaledes, som jeg det selv haver eiet og brugt, og som det mig ved skiøde af 29.december 18o7 er solgt og tilskiødet, skal være LARS PEDERSEN tilhørende som en uigenkaldelig kiøbt eiendom, og da velbemeldte LARS PEDERSEN idag have betalt mig den accorderede kiøbesumma med 4oo Rdl. - skriver

fire hundrede rigsdaler - dansk courant, så forpligter jeg mig herved at hjemle ham bemeldte gård med alt sit tilhørende herligheder og rettigheder, frie for enhvers lovlige krav og tiltale, og kan dette skiøde til tinge læses og protokolleres uden varsel at give.

Dette til bekræftelse under mit navn og segl samt i overværelse af undertegnede vitterlighedsvidner.

Sønderveien, den 26.december 18o9.

Henrick Sørensen (med påholden pen) (B79 - sp. 12o, side 93.)

Ane nr. 18.

JENS JENSEN i Sivebæk i Tjørring sogn, født i 1725» Han døde mellem 1787 og 18ol. (Der er lakune i kirkebogen).

Skifte efter ham og konen forgæves søgt. Andre oplysnin­ ger om ham er også forgæves søgt.

Han blev gift i Tjørring kirke 3.juli 1759 med Ane nr. 19.

BODIL JENSDATTER af "Tjørring Østergaard". Født 1725 sam­ me sted, død mellem 1787 og 18ol.

Deres børn:

1. Jens Jensen, døbt 176o.

2. Christen Jensen

3. Kirsten Jensdatter, døbt maj 1761.

4. Ester Jensdatter, døbt 12»søndag efter Trinitatis 1763.

5. Jens Jensen, døbt 2.søndag i advent 1765.

6. Maren Jensdatter, døbt dom.jub. 1768.

7. Jens Christian Jensen, døbt 1.september 1771.

Ane nr. 2o.

PEDER MICHELSEN, først gårdfæster, senere gårdejer i Tou­ strup i Snejbjerg sogn. Han blev født 1745 i Krigstrup i Snejbjerg sogn, og han levede endnu 181o i Toustrup, men er herefter forgæves søgt død. Han fik 19.juni 1794 skøde på en gård i Toustrup (jvnf. skødet til sønnen). Ind til da havde han været fæster under Tanderupgårds ejer.

Han blev gift i Snejbjerg kirke 28.oktober 1775 med Ane nr. 21.

INGEBORG LAURITSDATTER af Toustrup, født 1746 i Toustrup og hun døde i Toustrup i 18o5 og blev begravet 5.november Ane nr. 22(er lig med ane nr. 28).

IVER ERIKSEN i Snejbjerg by, gårdmand, født 1732, død 18o2 i Snejbjerg og begravet 16.oktober.

Der findes et skifte efter ham dateret 5.marts 18o3 i

"Amtmandens skifteprotokoller" bind IX, side 4ob og i bind X side 22b. Hansherkomst har det været umuligt at fastslå.

Muligvis er han fra Aulum, men her er ingen kirkebøger for 1748.

Han blev gift i Snejbjerg kirke 1.oktober 1777 med Ane nr. 23 (lig med ane nr. 29).

METTE MARIE JENSDATTER af Snejbjerg.

"4. søndag i advent 1757 døbt JENS SMEDs datter METTE

MARIE af Snejbjerg, båret af Maren Dahlgaard. Faddere var:

Peder Dalgaard, Anders Korshøj, degnens datter Karen, Michel Nestholsts kone og Svennings kone."

Hun døde i Snejbjerg by 1795 og blev begravet 9.september. Folketællingen 1787 for Snejbjerg by:

Iver Eriksen, gårdmand, 5o år

Mette Marie Jensdatter, 3o år, hans kone.

Børn:

Erik Jensen, 9 år Jens Jensen, 7 år

Anne Kirstine Iversdatter, 5 år-.

Anne Cathrine Oversdatter, 2 år.

Jens Christensen, 71 år, konens fader Maren Dahlgaard, 65 år, hendes moder.

Skifte:

"Den 27.august 18o2 iværksattes der en skifteforretning i boet efter den af afdøde selvejergårdmand, IVER ERIKSEN i Snejbjerg, forestået af herredsfoged Møllers fuldmægtig Lassen fra Højriis, bistået af sognefoged Lars Tuesen af Snejbjerg og Christen Olesen af Nørre Amtrup. Ved forret­

ningen var endvidere tilstede afdødes søn JENS IVERSEN, 22 år gammel med kurator (Morbroderen), Sr. Christen Bech­

gaard fra Sivebæk, og for de øvrige arvinger var mødt