ersom vi kendte de Principper, hvorefter T ienden blev fast
sat i M iddelalderen, vilde vi have en ikke ringe M ulighed for at kunne danne os et Indtryk, b aade af K ornavlens Størrelse og af det tiendepligtige Areals Størrelse i M iddelalderens Sogne, og dette vilde selvsagt være af Betydning, bl. a. for Bebyggelseshistorien og den økonom iske Historie.
K ristian Erslev v ar inde p aa den Tanke, a t m an igennem Op
givelser af Bispetienden for de sjæ llandske Sogne i Koskilde
bispens Jordebog ca. 1370 skulde ku n n e udfinde H østudbyttet;
m en efter en Sam m enligning m ellem disse Opgivelser af Bispe
tienden fra det 14. A arhundrede og dens Afløser Kongetienden fra det 16. og 17. Aarh undrede, kom b a n til det m ism odige Re
sultat, at »en nøjere Prøvelse viser im idlertid, at m an sku ffer sig selv, n a a r m an tro r ad denne Vej at ku n n e faa nogen Idee om den virkelige K ornproduktion«1) .
Det er rigtigt, at de Opgivelser m an fra nyere T id h a r om Kongetienden (den gamle Bispetiende) og K irketienden, ofte er den aarlige Afgift, der betaltes a f den, som havde fæstet Tienden, og denne Fæ steafgift m aa vel form odes at være noget varierende til forskellige Tider og i de forskellige Stifter; m en, n a a r m an først h a r fastslaaet visse Forudsæ tninger, tro r jeg alligevel, at m an k a n begynde at skim te det Ledeprincip, hvorefter Sjællands Bispetiende blev paalagt.
i) Kr. Erslev: Valdemarernes Storhedstid, 1898, 126.
1 3 2 1 -1 6 8 2
Af Svend Aakjær.
Jeg h a r andetsteds2) søgt at vise, at Bispetienden p aa Sjælland blev fastsat p a a en m eget simpel Maade. F or at kunne sætte Tien
den i Relation til H østudbyttet og Kornarealet, m aa m an først og frem m est kende det F oldudbytte m an regnede m ed i M iddelalde
ren. Dette k a n indirekte sluttes af Oplysninger om Brydernes Kornlandgilde i Ribe Oldemoder. K ornlandgdden synes at være Vs af Afgrøden eller H østudbyttet; m en Landgilden synes samtidig 1 M iddelalderen a t være lig m ed den fulde Udsæd, og dersom den fulde Udsæd er V3 a f H østudbyttet, er H østudbyttet altsaa bereg
net til 3 F old (3 Gange Udsæden).
Baade før og efter Christoffer a f Bajerns Dom i Ribe Vi 14433) h a r det norm ale sikkert været, at Tienden udgjorde V10 af Avlen, og den skulde herefter deles imellem Kirken, Bispen og Sogne
præsten i 3 lige Dele, der hver altsaa udgjorde Vso af Avlen. Men n aar Avlen beregnedes til 3 Fold, vil det altsaa sige, at Bispe- eller K irketienden udgjorde 3/3o eller V10 a f Udsæden. N aar m an derfor paa Sjælland skulde fastsætte Bispetienden, indhentede m an først Oplysninger om, hvor m ange M ark Skyldjord der var i Sognet, og fastsatte dernæ st Bispetienden til V10 heraf. Man tog altsaa in tet H ensyn til, a t hele Arealet ikke var besaaet hvert Aar, og at Foldudbyttet næppe altid v ar 3; m en m an beregnede Tienden efter det fulde U dsæ dsareal og det norm ale Foldudbytte4).
Af et Sogn p aa 20 M ark Skyldjord fastsattes Bispetienden til 2 M ark Korn. P aa den Maade blev Tienden i hvert F ald næppe for lav.
Dersom m an efter dette Princip opstiller en »Tiendem atrikel«
for de 252 Sogne, fordelt p aa 20 H erreder ud over Sjælland, som Roskildebogen giver Besked om, saa viser det sig, at der til hver saaledes beregnet Ø rtug Udsæd svarer gennemsnitlig 4,1 Tønder Land i L andm aalingen 1681— 82. P aa Sjælland kendes Størrelsen af 1 Ø rtug Skyldjord i 84 Landsbyer, og til hver Ørtug Skyld-
2) Aalijærs Udgave af Kong Valdemars Jordebog, Noter S. 463 ff.
s) Pontoppidans Annales II. 589.
■*) Det bør dog erindres, at 1 Mark Skyldjord paa Sjælland var 2 Mark Sæde
land, saaledes at Tienden udgør V20, og ikke t/10 af den fulde Udsæd paa hele Sædelandets Areal.
jo rd svarer gennemsnitlig 4,3 T ønder Land. I Ods H erred, hvor vi kender Størrelsen af 1 Ø rtug S kyldjord i 33 Byer, bliver den 5,2 Td. Ld., og i sam m e H erred bliver 1 Ø rtug Udsæd, n a a r den beregnes som 10 Gange 1 Ø rtug Bispetiende, 5,7 Td. Ld. Ogsaa i 3 Sogne, hvor vi k ender det fulde Antal Ø rtug S kyldjord af alle Sognets Byer (Asnæs, Faarevejle og Tuse), k a n det lykkes at fo r
klare Tiendens Størrelse. Der k a n saaledes næ ppe være Tvivl om, at Bispetienden p aa Sjælland i de 252 Sogne, hvor den kendes, er beregnet som Vio af Arealet i Ø rtug Skyldjord; m en skal det sa a ledes udfundne Areal sam m enstilles m ed senere T iders Opgivel
ser, f. Eks. i L andm aalingen 1681— 82, m aa det erindres, at 1 Ø rtug Skyldjord p aa Sjælland var ca. 2 Ø rtug Sædeland, og at 1 Ø rtug Sædeland v ar ca. 2 T ønder Land.
Sam m enholder m an den saaledes igennem T ienden beregnede Ørtug Skyldjord m ed Skatteploven i Plovtalslisten, bliver S katte
ploven 13,44 Ø rtug Skyldjord eller 14 Ø rtug tiendepligtigt Land,, hvilket svarer til ca. 25 Ø rtug Sædeland eller lidt over 1 M ark Land (48 Td. L an d)5). Til hver Ø rtug Bispetiende ca. 1370 sku ld e altsaa svare et Areal p a a ca. I X 1 0 X 2 X 2 = 40 T ønder Land, til hver M ark Bispetiende altsaa ca. 960 T ønder L an d tiendepligtigt Areal. I Noterne til de enkelte H erreder i Plovtalslisten (S. 511—
526) h a r jeg anført det beregnede Antal Ø rtug Skyldjord for de H erreder p aa Sjælland, hvor dette kendes.
Der er, saa vidt skønnes, k u n eet Stift til i D anm ark, hvor der er M ulighed for a t udarbejde en lignende T iendem atrikel, nemlig:
Ribe Stift. I Indledningen til m in Udgave af Kong V aldem ars Jordebog h a r jeg (S. 229—243) gjort Forsøg p a a at beregne G aardtallet (og det m ere tvivlsom m e Folketal) for D an m ark o.
1250, og jeg h a r (S. 242) antydet, at et S tudium af Ribe Olde
m oders Kirkeliste m ed dens Afgifter i Skilling engelsk a f hv ert Kirkesogn muligvis kunde frem skaffe G rundlag for en Beregning;
af Areal og G aardtal i dette Stift i Tiden 1321— 30. Det er denne
s) Aakjær, Kong Valdemars Jordebog, Noter S. 467; Plov og Havne, i Fest
skriftet Med Lov skal Land bygges (1941) S. 280 ff.
Mulighed for at beregne det tiendepligtige Areal i en meget stor Del af Jylland, som jeg kunde ønske kortelig at drøfte her.
Ribe O ldem oders K irkeliste er behandlet ret indgaaende i en meget lødig A fhandling af P. Severinsen om Hardsyssels K irker0), og er af h am dateret til Tiden imellem 1321, da Frøs-K alslund Herredei’s Provsti blev forenet m ed K antordøm m et, og 1330, da ogsaa Almindsyssels Provsti blev henlagt til K antordøm m et, sn a
rest stam m er den fra Aaret for den første A nnektering 1321.
Listen er a ftry k t i Oluf Nielsens Udgave af Ribe Oldemoder S.
108—>113, og um iddelbart efter den følger en Liste over den Taxi, der følges, n a a r der ydes fuldt »Subsidium« til Biskoppen.
Her om fatter K antordøm m et baade Almindsyssels og Frøs-K als
lund H erreders Provstier, og denne Liste er altsaa tidligst fra 1330.
Det er vel p aa F o rh a an d ikke usandsynligt, at der kunde være eix vis Forbindelse m ellem Afgiften i Skilling engelsk og K irke
tienden i Sognet, som atter staar i et bestem t F o rh old til K orn
landets Areal. Selv for et overfladisk Blik er det let at se ved en Sam m enligning m ellem Afgifternes Størrelse og Sognets Areal a f Agerland ved Landm aalingen 1682— 83, at de store Sogne h a r de store Afgifter. I H jerm Lierred h a r f. Eks. Iijerm og Borbjerg Afgifter p aa 6 Sk. engelsk, og Agerland paa 2294,7 og 2649,5 Td.
Land, m edens Vem giver 2 Sk. engelsk, og h a r 487,3 Td. Land.
I V andfuld H erred h a r Vandborg og Hove Afgifter paa 5 Sk.
engelsk og Arealer p aa 1303,6 og 1210,7 Td. Land, m edens E ng
bjerg m ed k u n 3 Sk. engelsk ligeledes k u n h a r 500,3 Td. Ld. Saa- ledes er det overalt i Stiftets kongerigslce H erreder, hvor vi ken
der K ornlandets Areal fra L andm aalingen 1682. I de sønderjyske H erreder h a r jeg ikke overalt ku n net skaffe mig Oplysning om Arealerne i alm indelige L andm aalingsenheder, m en ofte kan m an igennem Ribe Stiftsregister 15997) faa Oplysning om Antallet a f Ottinger i Sognene, og h er ses det sam m e Forhold. I Nørre Rang-
«) Hardsyssels Aarbog III (1909) 1-70; jfr. Fortid og Nutid III (1921) 154-157.
x) Udgivet af Arkivar Johan Ilvid tf cidt i Sønderjyske Aarbøger 3. R. I (1937).
strup H erred h a r Agerskov en Afgift p a a 8 Sk. engelsk og 180 Ottinger, H errested (nu Toftlund) h a r 4 Sk. engelsk og 8 2V2 Ot- tinger, og Tislund h a r 2 Sk. engelsk og 6 8 Ottinger.
Ligeledes synes der at være et nogenlunde ko n stan t Forhold imellem Kirkelistens Skilling engelsk og den derefter anførte Af
gift til Biskoppen, plenum subsidium Episcopi, idet der for hele Stiftet til 1313 Sk. engelsk svarer 600 M ark Subsidium Episcopi, altsaa 2,18 Sk. engelsk til hver M ark. N orm en er sandsynligvis
1 Mk. = 2 Sk. engelsk, m en Sum m erne for de 5 O m raader i Stif
tet: A rchidiaconatet, Gantoratet, Jellingsyssel, Vardesyssel og Hardsyssel, er afru n d et til Tital, og derfor er m uligvis 656V2 Mk.
afru ndet til 600 Mk.
Af de anførte Sogne er nogle jo Kirkesogne i Købstæder, og her tør m an næppe gaa u d fra a t Tienden eller K irkeafgiften er fa st
sat alene efter Størrelsen af Agerlandet. F or de øvrige Sogne kan følgende Sam m enstilling af K irkeafgift i Skilling engelsk og Areal ved Landm aalingen 1682— 83 i T ønder L and foretages for Hard- sijssel:
Herred Sk. engelsk 1321 Tdr. Land 1682-—83 Bølling ... 71 14.239,1 Hing ... 41 8.276,1 Ulborg ... 42 10.245,7
Hammerum ... 64 16.865,5
Vandfuld ... 37 8.407,1 Skodborg ... 66 17.523,9 Hjerm ... 66 18.413,7 Ginding ... 36 13.146,1 8 Herreder ... 423 107.117,2
F o r H ardsyssel giver det et Gennem snit af 253,2 Td. Land 1682 pr. Sk. engelsk 1321. Desværre tillader den h e r til R aadighed staaende Plads ikke at aftry k k e hele Listen over Ribe Stifts H er
reder. Men for de i L andm aalingen 1682— 83 opm aalte O m raa
der, der om fatter Hardsyssel, Almindsyssel, Jellingsyssel og V arde
syssel, sam t 2 Sogne (Seem og Vester-Vedsted) af H vidding H er
red, bliver Tallene som følger:
Syssel Sk. engelsk 1321 Tdr. Land 1682—83 Almind .
Jelling Varde Hard .
2 Sogne af Hvidding H.
149 109 309 423 9
43.015.8 38.006.9 03.202,2 107.117,2 2.013,0
Af Ribe Stift 999 254.075,1
Gennemsnitlig bliver det om trent som for Hardsyssel alene:
254,3 Tel. Ld. 1682 pr. Sk. engelsk 1321.
F o r H ardsyssel k an Kirketienden ses i den Jordebog for H ard syssel Provsti 1655, som ogsaa omtales af P. Severinsen. F o r de H erreder a f R iberhus Amt, som laa i V arde Syssel, nemlig Gør
ding, Malt, Skast og Vesler H orne H erred, anføres Tienden i Ex- tract-M atricul 1681, der som Kilde for sine Oplysninger ofte cite
rer en Provsti-Jordebog 1547, som jeg ikke kender, m en som for
modentlig h a r været a f lignende Art for Vardesyssel som den be
varede Jordebog for Hardsyssels Provsti 1655. Førstelæ rer H. K.
Kristensen i L unde h a r i Nørholm Godsarkiv fundet en interes
sant Jordebog fra 1608, hvori ogsaa findes Oplysninger om Kirke
tienden. H an h a r udgivet den i Uddrag under Titelen »Varde Sys
sels Kirkestol«8). Den indeholder tillige Kirketienderne for Nørre H orne H erred, som ikke er trykt, m en som Læ rer H. K. Kristensen velvilligst h a r m eddelt mig i Brev af 16. November 1944.
Lettest ses K irketienden som Regel i M atrikelen 1664, hvori og
saa Kongetienden oplyses, m en her h a r kun Koldinghus Amts M atrikel været mig tilgængelig. Sam m enstiller m an Sk. engelsk 1321, Ø rtug K irketiende og T ønder Land 1682, saa faa r m an føl
gende T al for de 219 Sogne i 22 H erreder (Slavs Herreds Sogne var i M iddelalderen delt imellem Jelling og Almind Sysler):
s) F ra Ribe Amt X (1940) 89-117 og 228-246.
6a
Syssel Sk. engelsk Ørtug Tiende Tdr. Land Varde
Hard , Almind Jelling
309 402 155 103
1.045,0 1.582,8 678,6 386,9
63.262,2 100.652,9 46.561,0 35.121,7
Ribe Stift . .. 969 3.693,3 245.597,8
Gennemsnitlig bliver det for 219 Sogne af Ribe Stift 66,5 Td.
Land pr. Ørtug Tiende, nemlig V arde Syssel 60,5, H ardsyssel 63,6, Almindsyssel 6 8,6, Jelling Syssel 90,8. Sam tidig ses det, at der bliver gennem snitlig 3,8 Ørtug Tiende pr. Skilling engelsk i de 4 Sysler, nemlig Vardesyssel 3,4, H ardsyssel 3,9, Almindsyssel 4,4, Jellingsyssel 3,8.
M aaske siger disse T al ikke ved første Ø jekast noget afgørende:
Til hver Skilling 1321 svarer 254,3 Td. Ld. i L andm aalingen 1682, og 3,8 Ø rtug Tiende; til hver Ø rtug Tiende svarer 66,5 Td. Ld.
N aar m an im idlertid kom m er fra indgaaende Studier over Ros
kildebispens Tiendeliste og over M iddelalderens L andm aalings- E nheder M ark, Øre og Ø rtug Land, saa er disse T al særdeles be
tydningsfulde. Vi m aa regne med, at Arealet 1682 er noget større end i 1321, dels fordi O pdyrkningen sandsynligvis er skredet frem ad i det overvejende Antal Sogne, dels fordi Arealet 1321 muligvis k u n om fatter den tiendepligtige Jord, m edens det 1682 om fatter hele Agerlandet i Sognet.
Ved Sam m enligning m ellem de to Tidsaldres Arealer m aa det ligeledes erindres, at 1 Ørtug Sæ deland i M iddelalderen v ar cirk a 2 Tønder L an d 9), saaledes at f. Eks. 254,3 Td. Ld. svarer til 127,7 Ørtug Land, og 66,5 Td. Ld. til 33,3 Ø rtug Land.
Tallene tyder p a a en Norm i 1321 af 120 Ø rtug L and pr. Skil
ling engelsk, altsaa 240 Ø rtug L and pr. M ark plenum subsidium episcopi. Men 240 Ørtug er jo netop 10 M ark L and ä 24 Ørtug.
Dette tyder stæ rkt paa, at plenum subsidium episcopi (U dtrykket
»Bispens Subsidium « bruges endnu i det 17. A arhundredes Kirke- regnskaber) i 1330 i Ribe Stift v ar af ganske sam m e S tørrelse
») Aakjær, Noter til Kong Vald. Jb. S. 5, 6, 300, 468 f., 481, 502; Indledning S.
92 ff.; Plov og Havne S. 259—267.
som clecima episcopi, Bispetienden i Roskilde Stift 1370, nemlig 1 M ark Tiende a f 10 M ark Land. Men paa Sjælland var de 10 Mark L and lig m ed 20 Mark Sædeland, nemlig 10 M ark Skyld
jord. I Ribe Stift ydedes derim od i fuldt Subsidium til Biskoppen 1 M ark a f hv er M ark Tiende, der a tte r svarede til 10 Mark Sæde
land.
Ogsaa Tallene for K irkeafgifterne er særdeles simple og afru n dede. Til hver Skilling engelsk svarer 120 Ør lug Land, til hver Penning engelsk ( = V12 Skilling) svarer da 10 Ørtug Land, alt- saa er Afgiften i cl. engelsk a f lw er Ørtug Tiende.
Det synes altsaa at være overvejende sandsynligt, at der er en meget n æ r Forbindelse m ellem Afgifterne af K irkerne til Syssel
provsten og Afgifterne a f Syslerne til Biskoppens Subsidium paa den ene og Kirkesognenes Tiende paa den anden Side, og det er vel ikke usandsynligt at Tienden i Ribe Stift 1321— 30 h a r været beregnet p aa sam m e M aade som i Roskilde Stift 1370 efter Re
gelen 1 M ark Tiende a f 10 M ark Land.
Dersom m an tager Hensyn til det ovenfor (S. 80) anførte nøj
agtige T al for F orholdet imellem Subsidium episcopi og Tallet af Skilling engelsk, saa skulde til 1313 Sk. engelsk svare 600 Mark, altsaa 2,18 Skilling engelsk til 1 M ark = 10 M ark L and = 240 Ø rtug Land, i Stedet for nøjagtig 2 Skilling engelsk. Følgelig skal til 1 M ark Subsidium — 10 M ark Land svare 2,18 Sk. engelsk a 254,3 Td. Land, altsaa 554,374 Td. Land. Til 1 Mark Land svarer da 55,4374 Td. Ld., til 1 Ørlug Land svarer 2,31 Td. Ld.
Det nøjagtige Gennem snit for Sjælland, Falster, Lolland, og m aa- ske ogsaa A arhus Stift (se Indledn. til K. V. Jb. 108; Poul Ras
mussen, Studier i A arhus K annikebords Jordebog fra ca. 1315, Jyske Sam linger 5. R. V. (1941). 85— 137) var 2,31 Td. Land pr.
Ørtug Land, hvilket kunde svare til 20 Skæpper H avresæ d (Ind
ledn. til K. V. Jb. 117; Plov og Havne i Jubilæ um sskriftet Med Lov skal L and bygges (1941). 259—267); for 1 M ark Land blev det 55,44 Td. Land, altsaa nøjagtig som ovenfor.
Sam m enligner m an direkte Antallet a f M ark Subsidium episcopi 1330 m ed Arealet 1682, fa a r m an for Jelling-, H ard- og Varde
syssel 380 M ark og 209.046,3 T ønder Land, altsaa gennemsnitlig
550,1 Tel. L and pr. M ark Subsidium , svarende til 1 M ark Bispe- tiende og 10 M ark Land, og følgelig 55,01 Td. Ld. pr. M ark Land, eller 2,29 Td. Land pr. Ørtug Land.
Jeg tvivler dog, om at denne Overensstemmelse m ellem M ark Land i Jy lland og M ark Sædeland paa Sjæ lland er andet end tilfældig; dog viser den form odentlig, at b aade p aa Sjæ lland og i Jylland er Udvidelsen af det dyrkede Areal fra det 14. til det 17. A arhundrede steget m ed nogenlunde sam m e Mængde, nemlig 15,5 pCt.
At 1 Sk. engelsk i Ribe Oldemoders K irkeliste svarer til 120 Ørtug Sædeland eller 5 M ark Land, og følgelig at 1 M ark Bispe- tiende eller Subsidium episcopi svarer til 10 M ark Land, synes derim od ikke a t være tilfældigt. Dette k a n vises ved flere Kon
trolprøver. I 32 Sogne i den sønderjyske Del af Ribe Stift, i Ilvid- ding, Nr. R angstrup, Gram, Lø, Tønder, H øjer og Frøs H erreder kender jeg O ttingtallet pr. Sogn, bl. a. fra Ribe Stiftsregister 1599.
Her svarer til 170 Sk. engelsk: 3563,7 Ottinger, altsaa 20,96 Ot- tinger pr. Skilling engelsk. Den sønderjyske Otting v ar i Følge m ine Undersøgelser (Noter til K. V. Jb. 7, 8, 16, 483, 484, 485, 486, 491, 492, 494, 496, 505; Indledning S. 82) 12 T ønder L and (nøjagtigt 11,77 Td. Ld.). Det bliver pr. Sk. engelsk 20,96 X 11,77
— 246,7 Td. Ld., altsaa endnu næ rm ere ved N orm en 240 Td.
L and (20 O ttinger å 12 Tønder Land) end i den kongerigske Del af Ribe Stift.
Vi k a n foretage endnu en Kontrolprøve. I 5 sønderjyske H er
reder kender jeg Plovtallet fra H aderslevhus Lens (Amts) P lov
skats-Registre 1642, nem lig i Nr. R angstrup, Frøs, Kalvslund, Gram og Hvidding H erreder. H er svarer til 135 Sk. engelsk: 452,4 Plove, altsaa 3,4 Plove pr. Sk. engelsk. I 3 af H errederne, nem lig Nr. R angstrup, Gram og H vidding H erreder kender jeg tillige Ot
tingtallet. H er svarer til 8 8 Sk. engelsk: 337,9 Plove og 1891,5 Ottinger, altsaa 3,8 Plove pr. Sk. engelsk og 5,6 Otting pr. Plov (21,5 Otting pr. Sk. engelsk).
I de sønderjyske H erredsgrupper svarer altsaa til 1 Sk. engelsk:
20,96 Ottinger, og 3,4 eller 3,8 Plove. Det giver 6,16 eller 5,5
Otting pr. Plov, og 1 Sk. engelsk bliver da 3,4 X 6,16 X 11,77 = 246,5 Td. Ld. eller 3 , 8 X 5 , 5 X 11,77 = 246,0 Td. Ld. Her h a r Normen sikkert været: 1 Sk. engelsk = 5 Plove, hver Plov 4 Ottinger og hver Otting 12 Tønder Land. 1 Plov var jo nemlig af sam m e Størrelse som 1 M ark Land, og n a a r 1 Sk. engelsk h a r svaret til 120 Ø rtug L and = 5 M ark Land, skulde den altsaa og- saa svare til 5 Plove eller 5 X 4 X 12 = 240 Tønder Land.
En direkte Sam m enligning mellem Skilling engelsk 1321 og 1) M ark subsidium episcopi, 2) Areal i Tønder Land 1682, 3) Ottinger i Sønderjylland 1599, og 4) Skatteploven i Sønderjylland 1642 synes altsaa at vise, at den gennemsnitlige Størrelse a f det Areal, der ydede 1 M ark til Bispen eller 2 Sk. engelsk til Syssel
provsten var 10 M ark L and eller 240 Ørtug Land.
Inden vi undersøger, hvilket Forh old der er imellem Kirke
tienden efter 1536, K irkeafgiften 1321 og Arealet 1682, skal vi foretage endnu en fem te Kontrolprøve p aa ovennævnte Resultat.
Hvis R esultatet er rigtigt, skulde m an jo nemlig paa Grundlag af Roskilde Stifts Tiendem atrikel 1370 og Ribe Stifts T iendem atri
kel 1321 k u n n e beregne Arealet af den tiendepligtige Jo rd (Ager
m arkens Sædeland) i tæ t ved 550 Sogne a f D anm ark. Det drejer sig om 252 Sogne p aa Sjælland, fordelt paa 20 Herreder, og 295 Sogne i Ribe Stift, fordelt p aa ca. 27 H erreder, ialt 547 Sogne.
Af disse er im idlertid de 20 Sogne beliggende i 16 Købstæder ( 8 paa Sjælland og 8 i Ribe Stift), og om dem tør m an næppe paa F o rhaan d antage, at Tienden alene er bestem t efter K ornlandet paa Købstadens M arkjorder. Tilbage bliver altsaa 527 Sogne (Land
sogne). Beregnet efter 10 M ark Land pr. M ark Bispetiende paa Sjælland og 5 M ark Land pr. Skilling engelsk i Ribe Stift, h a r disse 527 Sogne et Areal i Sædeland a f 13.132,5 M ark Land, a lt
saa 24,9 M ark L and pr. Sogn.
I »Plov og Havne« (S. 285) h a r jeg fastslaaet, at der i Følge Plovtalslisten i Kong V aldem ars Jordebog var 23,8 Plove pr.
Kirkesogn i Sjællands 27 Herreder. I de 3 H erreder paa Sjælland (Horns, Sm ørum og Tune), hvor vi kender det fulde Boltal, er der 12,3 Bol pr. Sogn. Norm en synes at være, at der er 12 Bol
eller 24 Plove i hvert Sogn, at Ploven altsaa er Va Bol10). Sam m e
steds (S. 284) bestem mes A realet af 1 Skatteplovs L and til 48,1 T ønder Land, altsaa 1 M ark L and 11). P a a F alster v a r der 23 M ark Land pr. Sogn12). N aar der da i 527 Sogne i Sjællands og Ribe Stifter er 24,9 M ark L an d pr. Sogn i det 14. A arhundrede, stem m er dette altsaa m ed an d re Kilder fra det 13. og 14. A ar
hundrede. Medregnes sam tlige 547 Sogne (altsaa ogsaa de 20 Sogne i 16 Købstæder), bliver Gennem snittet 25,2 M ark L and pr.
Sogn, nemlig 28,3 M ark L and for 20 H erreder af Sjællands Stift, og 22,5 M ark L and for c. 27 H erreder af Ribe Stift. D ette F o r
hold bestyrker baade Form odningen om Gennem snitssognets Stør
relse af 24 Plove eller 24 M ark Land, og F orm odningen om, at K irkeafgiften i Ribe Stift 1321 staar i et re t k o nstant Forhold til Tienden og til Kornarealet.
Men medens Bispe- og K irke-Tienden i det 14. A arhundrede var V10 af K ornarealet, saa m aa Beregningen senere i M iddelalderen, senest 1443, have været en helt anden. Ligesom L andgilden i det 13. A arhundrede synes norm alt a t have været lig m ed den fulde Udsæd, m edens den fra det 15. A arhundrede k u n var Vs af U d
sæden, saaledes var ogsaa K irketienden senere ikke m ere V1 0, m en k u n Vso af K ornarealet. Dette ses k la rt af det ovenfor (S. 82) u d fundne Gennem snit for den senere Kirketiende. N aar denne var 3,8 Ør lug Tiende pr. Skilling engelsk 1321 eller 67,4 Tønder Land pr. Ørtug Tiende, saa viser det sikkert en N orm p a a 4 Ørtug Tiende af hver Sk. engelsk eller 120 Ø rtug Land, d. v. s. 1 Ørtug Tiende af 30 Ø rtug Land, og da hver Ø rtug L and i M iddelalde
ren var 2 T ønder Land, skulde dette svare til 60 Tønder Land.
I de Sogne hvor der svarer et m eget større A ntal T ønder L and til 1 Ø rtug Tiende end 60, f. Eks. i de udpræ gede Hedesogne i N ørvang-Tørrild H erreder eller i Slavs H erred, hvor Arealet er m ere end det dobbelte (i Slavs H erreds 4 Sogne: 167,5 Td. Ld.
pr. Ø rtug Tiende), dér m aa m an sikkert form ode, at den frem ad skridende O pdyrkning h a r fordoblet K ornarealet i T iden fra 1321
10) Jfr. min Udgave af K. Vald. Jb. Indledning S. 231.
u) Sammesteds S. 120.
12) Sammesteds S. 226.
til 1682. I de 22 H erreder i Ribe Stift er dette k u n Tilfældet i Ginding H erred, hvor der til hver Ørtug Tiende svarer 87 Td. Ld., i Jerlev H erred (88,7 Td. Ld.), i Tørrild H erred (82,5), i Nørvang Herred (95,8 Td. Ld.) og i Slavs H erred (167,5 Td. Ld.). Ellers ligger Gennem snittet i de 17 øvrige H erreder m ed ialt 177 Sogne om kring 60 T ønder L and pr. Ø rtug Tiende. De nøjagtige Tal er 3068,3 Ø rtug Tiende til 188.189,7 Td. Ld., altsaa 61,3 Td. Ld.
eller 30,7 Ø rtug Land til 1 Ø rtug Kirketiende.
Hvis K irketienden er beregnet p aa denne M aade til V30 a f Sæde
landet, saa aab n er der sig store M uligheder for at udfinde Sognets ældre K ornareal p aa den Tid K irketienden blev fastsat, altsaa se
nest 1443. Til Kontrol h a r jeg undersøgt Kirketienden i Viborg Stift. H er m aa det im idlertid erindres, at Ør tugen, p aa Grund af Skæppem aalets Forskelligbed (Viborgmaal 1 T ø n d e = 7 V 2 Skæppe, Sallingm aal 1 Tønde = 12 Skæ pper eller 10 Skæpper) bliver af ulige Størrelse m ed Ø rtugen i Ribe Stift: Læsten paa 24 Ørtug
= 12 P u n d v ar 24 T ønder eller 30 Byskæpper å 6 Skæpper, og i H artkornsberegningen taxeredes derfor 1 P und Korn af alle Slags til 2 Tønder, saaledes a t 1 Ørtug Rug og Bgg svarer til / Tønde.
I 208 Sogne bliver Tallene i Viborg Stifts 16 H erreder saaledes, at der til 2746,6 Ø rtug = 3112 T ønder = 5271,2 Byskæpper Korn i K irketiende svarede 201.142,4 Td. Ld. Gennemsnitlig bliver det pr. Ø rtug Tiende: 73,2 Td. Ld., pr. Tønde Tiende: 64,6 Tønde Land, pr. Byskæppe Tiende: 38,1 Tønder Land. Norm en synes da at være 60 T ønder L an d = 30 Ø rtug L and pr. Ø rtug Tiende, 24 T ønder L and = 30 Byskæ pper Land pr. Byskæppe Tiende.
I 112 a f de 208 Sogne ligger Gennem snittet pr. Ørtug Tiende imellem 40 og 80 Td. Ld., altsaa i 53,8 pCt. a f Sognene, m ed et Gennemsnit a f 58 Td. Ld. pr. Ørtug.
I 142 Sogne ligger Gennem snittet pr. Tønde Tiende, der som V24 af Læsten bedst svarer til 1 Ø rtug Tiende, imellem 40 og 80 Tønder Land, altsaa i 68,3 pCt. a f Viborg Stifts Sogne, med el Gennemsnit af 60 Td. Ld. pr. Td. Tiende.
Jeg h a r nu undersøgt K irketienden i 427 Sogne a f 2 a f Jyllands Stifter, og fundet, at der til hver Ørtug Tiende svarer 69,4 Td.
Ld., eller, dersom m an i Viborg Stift sætter Ø rtugen til V24 Læst eller 1 Tønde, 65,6 Td. Ld.
Desværre h a r jeg ikke h a ft Adgang til M atriklerne af 1664 for Sjælland, m en i m ine Optegnelser fra ældre T id h a r jeg i Gejst
lighedens Kon tributionsregnskaber 1664 fundet Oplysning om K irketienden af 83 Sogne, spredt over 16 H erreder p a a Sjælland.
H er svarer 1648,3 Ø rtug K irketiende = 2850,2 T ønder til 104.215,7 Td. Ld., altsaa 1 Ørtug Kirketiende til 62,6 Tønder Land, 1 Tønde Kirketiende til 36,5 Td. Ld.
N aar der da i 510 Sogne af L andet gennem snitlig svarer 64,1 T ønder L and til 1 Ø rtug Kirketiende, m aa m an sige, at det er ret sandsynligt, at N orm en ved Tiendens Paasæ ttelse var 60 T øn
der L and til hver Ø rtug Tiende. Ligeledes er det overvejende sand synligt, at der til 2 Sk. engelsk 1321 svarer 1 M ark Bispetiende 1330— 40, og at dette h a r været udredet af 10 M ark Sædeland eller 240 Ø rtug Sædeland. Til 1 Sk. engelsk K irkeafgift i Ribe Stift skulde derfor svare 240 T ønder L and eller 120 Ø rtug Sædeland, hvilket stem m er med, at der senere ydes 4 Ø rtug K irketiende af det Areal, der svarer til 1 Sk. engelsk.
Jeg m ener derfor m ed ovenstaaende R esultater at have godt
gjort, at Erslev næppe havde Ret, n a a r h a n i 1898 hævdede, a t en nøjere Prøvelse viser, at m an skuffer sig selv, n a a r m an tro r ved en Undersøgelse af Tienden »at kun ne faa nogen Idee om den virkelige Kornproduktion«.
Det synes virkelig som ikke blot Kornavlen, m en U dsædsarealet for K ornlandet ad denne Vej lad er sig fastslaa, og dette aabner selvsagt nye M uligheder i store Dele af Landet for Frem tidens bebyggelseshistoriske og landbrugshistoriske Forskning.
J
