Institutionernes virksomhed i 1962
N ationalm useets 1. afdeling
F red n in g sa rb ejd et. A r b e jd e t m e d o p sæ tn in g af fr e d n in g ss te n er ble vet f o r tsa t m ed a f m æ r k n i n g af hø je i R in g k ø b i n g am t. Som led i tilsynet m e d de fr e d e d e m i n d e s m æ r k e r er d e r fo r e ta g e t 310 besigtigelser i m a r k e n .
V ed lig eh o ld else og restaurering. Indtil besk æ ftig elsesarb ejd ern e blev s ta n d se t i maj m å n e d , v a r 23 høje ble vet r e s ta u r e r e t i H jø r r i n g am t. H e r u d o v e r er et p a r høje i V i
b o rg a m t, et p a r jæ tte stu e r p å L o llan d , s a m t en la nghøj og et p a r stenkister p å Sjæl
la nd ble vet resta u re r e t.
U n dersøgelser i m a rk e n . S tø rre undersøgelser. S ten a ld er. I S te neng ved Brede å i T ø n d e r a m t h a r O lfe r t V oss fo restået u n d ers ø g elsen a f to langdysse r, h e nhold svis 14 og 42 m lange. 1 d en m in d ste fan d tes eet ø d elag t k a m m e r , i den a n d e n tr e bevarede g ra v k a m re . D y ssern e, der ligger i et niv eau u n d e r havets n u v æ r e n d e o v erflade, v a r d æ k k e t af tø rve- og klæglag, og u n d ers ø g elsen af de således u rø r te jo r d h ø je o m k r in g k a m r e n e h a r givet sikre v id n e s b y rd o m anlæ ggenes k o n s t r u k ti o n og tilblivelsen g e n n e m flere b y g g e p e ri o d e r inden f o r m elle m -neolitisk tid. V e d N ø r r e O nsild i R a n d e rs am t, V r o u i V ib o rg a m t og B o n d e sg å rd e i R in g k ø b in g a m t h a r C. J. Becker fo rtsat u n d ers ø g elsen a f en r æ k k e hidtil u k e n d te g ravanlæ g, tilh ø r e n d e den sene t r a g tb æ g e r k u l t u r fr a slu tn in g e n a f m e lle m -neolitisk tid. A n læ g g e n e o m f a t t e r re gelm æssigt p la cerede, stenfyld te grave i tilk n y tn in g til hv ilke svære t r æ k o n s t r u k t i o n e r (d ødehuse?) h a r v æ re t anlagt. H e ri fa n d t e s gravgodset, hovedsagelig t b e stå e n d e af flintøkser. V ed G a d b je r g i V ejle a m t h a r H e n r i k T h r a n e u d g r a v e t en delvis ødelagt b ro n z e a l d e rh ø j . U n d e r d e n n e påvistes sp o r a f old tid splø jnin g, og h e r u n d e r k u n n e d e r endelig a fd æ k k e s fe m grave, i n d e h o l d e n d e le r k a r og ra v p e r le r, ti lh ø r e n d e e n k e lt g ra v k u l tu re n . S å d a n n e grave, an la g t u n d e r flad m a r k , h a r ikke hidtil væ re t k e n d t fr a d e n n e ep oke. E ndeli g er enk e ltg ra v s h ø je m e d o r d i n æ r e gra v a n læ g blevet u n d e rs ø g t ved V o jen s i H a d e rsle v a m t (ved Jens P ouls en) og H a r r e i V ib o rg a m t (ved C. L. Vebæk). S ids tnæ vnte sted fan d tes som g ravgods en stridsøkse af velk en d t type, m e n f o r m e t i ler. B ro n zea ld er.
V ed F r a g t r u p i H i m m e r l a n d h a r Elise T h o rv ild se n afs lu ttet und e rs ø g e lse r n e af en u d s t r a k t bebyggelse fra b r o n z e a l d e r e n s se nere del. D e r er a fd æ k k e t ialt seks h u s tom ter, h v o r f r a et o m f a t t e n d e le r k a r m a te r i a le foreligge r. U n d e r de u r ø r te b r o n z e a l
derlag påvistes tydelige h ju lsp o r hen over pladsen . V e d Revl i V ib o rg a m t h a r H e n rik T h r a n e u d g ra v e t en stø rre gravhøj, hv o ri d e r tidligere - ved u s a g k y n d ig g rav n in g - v a r f r e m k o m m e t et sv æ rd fra æ ld re bro n z e a ld e r. D et lykkedes at lokalis ere fin d e stedet fo r dette, og y derlig ere a fd æ k k e d e s to g ra v a n læ g fra s a m m e tid. U n d e r h øjen fan d tes tydelige sp o r af ard p lø jn in g , d e r er æ ld re end b e g rav elsern e på stedet, idet disse v a r n e d g ra v e t ig en n em pløjelaget. Jernalder. V e d V este rvig k irk e i T h y h a r C.
L. V e b æ k fo rtsat u n d ers ø g elsen af et k o m p l ic e r e t b eb v g g els eso m råd e, d e r f r e m t r æ d e r som en egen tlig byhøj m e d indtil 2 m ty k k e k u ltu ra fle jr in g e r. H e r i er talrige h u s t o m t e r in dlejret, d æ k k e n d e h e n over h in a n d e n . M a n g e k o n s t ru k ti v e e n k e lt h e d e r f r e m t r æ d e r p å g r u n d a f fo r h o ld e n e særdeles klart, således væggenes tø r v e o p b y g n in g , b ro læ g n in g e n
i og u d e n fo r h u se n e , o r n a m e n t e r e d e le r a r n e r m. v. E t o m f a t t e n d e k e r a m is k m ate ria le er f r e m k o m m e t p å p la dsen, d e r h a r væ ret b e b o e t fra k o rt tid fø r K r. f. indtil b e g y n delsen a f 5. å r h u n d r e d e e. K r. f. 1 Ejsbøl m ose ved H a d e r s l e v h a r M o g e n s Ø rsn æ s i s a m a r b e j d e m e d H a n s N e u m a n n , H a d e rsle v A m ts M u s e u m , fo r ts a t u n d ers ø g elsen af et o m f a t t e n d e v å b e n o f f e r fr a je r n a ld e r e n ( 4 .- 5 . å r h u n d r e d e ) . U d g r a v n i n g e n p å b e g y n d tes i 1956, og d e r er forelø big f r e m d r a g e t ca. 2 1 0 0 old sager. F u n d e t b e stå r u d e l u k k e n d e a f m ilitæ r u d ru s tn in g , der efter en v o ld s o m rituel ødelæggelse er kastet ud i den e n g a n g å b n e sø. B la ndt de se nere års f u n d ti ltræ k k e r en del forgyldte r e m s p æ n d e r og s v æ rd b es lag sig især o p m æ r k s o m h e d e n . D e er o r n a m e n t e r e t m e d karvsnit- og d y r e m ø n s t r e og er a f f r e m r a g e n d e kvalitet. V e d B roskov i P ræ stø a m t h a r G e o r g K u n w a l d i 1962 a fs lu tte t u n dersøgelsen af vejanlæg, d e r m ed a fb r y d e ls e r h a r stået p å siden 1949. T o ca. 70 m lange, brolagte stenveje, d e r f ø r e r hen ov e r en fugtig e n g stræ k n in g , e r ble vet frilagt. D en en e er fr a 4. å r h u n d r e d e efte r K r. f. og r e p r æ se n t e r e r en egentlig b ro l æ g n i n g af om hyg g elig t u dvalgte sten, d e r d a n n e r en pla n vejb ane , m e d e n s d en a n d e n - fr a det 13. å r h u n d r e d e - f r e m t r æ d e r som et m e r e til
fæ ld igt s a m m e n d y n g e t s t e n f u n d a m e n t fo r en g ru s b elag t vej. E n d e lig h a r O lfe r t V oss so m fo r b e re d e ls e til en stø rre u nders øgelse af old tid en s je r n p r o d u k t i o n i D a n m a r k fo r e ta g e t m i n d r e u d g r a v n i n g e r og besigtigelser p å en r æ k k e j e r n u d v in d i n g s s t e d e r i Jylla nd: Jelsskov i H a d e r s l e v a m t, Alling, S n o ru p , H o d d e m. fl. i Ribe a m t og S øgård sk o v i Å r h u s am t.
M in d r e u n d ersø g elser. S ten a ld er. L u n d , P r æ s t ø am t. J æ tt e s t u e to m t (Sv. E. A lb re t h - sen). G r ø n n e r u p , Å lb o rg am t. E rte b ø l le b o p l a d s (Elise T ho rv ild sen ). B irkelund, R a n ders am t. J æ tte s tu e og h e r m e d sa m tidige b o p la d s a fle jrin g e r (Elise T ho rv ild sen ). Balle, V ejle am t. E n k e lt g r a v m e d m eget tydelige skeletspor (C. L. V ebæk). Assing, R in g k ø b in g am t. J o r d g r a v f r a tidlig neolitisk tid (C. L. V ebæk). Skovby, R in g k ø b in g am t. G ra v h ø j (H e n r i k T h r a n e ) . T ø rsig g å rd , Ribe am t. A f f a l d s g r u b e m e d k lo k k e b æ g e r fra m e lle m n e o litisk tid (O. Voss). B ro n zea ld er. Fjellens trup, F r e d e r ik s b o r g amt.
H elleristn in g s sten m e d to skibsbille der (Elise T ho rv ild sen ). H v id e g å r d , K ø b e n h a v n s am t. O v e rp lø je t høj m e d f u n d fra b r o n z e a l d e r e n (Sv. E. A lbrethsen). H allensle v, H o l b æ k am t. U n d e rsø g e lse p å fin d ested fo r b r o n z e a l d e r s l u r ( H e n ri k T h ra n e ). H e jls m in d e , V ejle am t. H elleristnings sten i r a n d s te n s r æ k k e o m k r i n g overpløjet høj (O. Voss).
M e j r u p , R in g k ø b i n g a m t. O v erp lø jet høj m e d gra v fr a æ ldre b r o n z e a l d e r (C. L. Vebæk).
Jern a ld er. H o l m e O lstru p , P ræ s t ø am t. Skeletgrav m ed le r k a r fr a æ ldre g e r m a n s k je r n a l d e r (H. N o rlin g -C h ris te n se n ) . G r ø n b je r g , R in g k ø b i n g am t. A ffa l d s g r u b e m ed o m f a t t e n d e le r k a r m a te r i a le fra f ø r r o m e r s k je r n a ld e r (C. J. Becker). F o u r f e l d , Ribe am t. B opladslag fr a æ ld re j e r n a ld e r (C. L. V ebæk). Ø ste rby, Ribe am t. A f f a l d s g r u b e m e d le r k a r m a te r i a le fra f ø r r o m e r s k je r n a ld e r (O. Voss). H a rri s , T ø n d e r am t. U r n e gra v p la d s fra æ ld re r o m e r s k j e r n a ld e r (O. Voss). Farris, H a d e rsle v am t. B o p la d sa n læ g fra æ ldre j e r n a ld e r (O. Voss). U d a tered e anlæ g. T h o rk il d s h ø j , F r e d e r ik s b o r g am t.
F o r m o d e t grav h ø j (C. L. V ebæk). Ellehøj, H o l b æ k am t. H ø jto m t, f o r m o d e n tl ig b r o n z e ald e r (M. Ø rsnæs). H ø jb y kirke, H o lb æ k am t. A f f a l d s g r u b e (O. Voss). U n d e rs t e d , H j ø r r i n g am t. O verplø jet gravhøj (C. L. V ebæk). H a rre , V ib o rg am t. O v e rp lø je d e g ra v h ø je (C. L. V ebæk). H ø n n in g , T ø n d e r am t. S te nlæ gnin g (M. Ørsnæ s).
N y e rh v e r v e ls e r . E t d e p o t f u n d fra U d s to l p e p å L olland, o m f a t t e n d e to s åk ald te sk o læ s tø k ser og én sp id sn a k k e t økse, alle a f g lim m ersk ifer. F u n d e t d a te r e t til den y n g re stenald er. D e t er første gang, en sa m le t re p r æ s e n ta t io n foreligger fra D a n m a r k a f disse o ld sagsty per, der utvivlsom t er im p o r t e r e t fra de så k a ld te » b å n d k e r a m is k e
k u ltu rer« i M e l le m e u r o p a . E t d e p o t f u n d fr a V e e r s t i Sydjy lla nd, n ed lag t i yngre b ro n z e a l d e r og o m f a t t e r to hals ringe, et h æ n g e k a r , bæltebeslag, en del m i n d r e ringe og en nål. E t d e p o t f u n d fr a H ejn sv ig i R ib e a m t, b e stå e n d e af fire b r o n z e p å lsta v e og fr a g m e n t e r a f to bro nzesegle . F u n d e t d ateres til den æ ldre b ro n z e a ld e r. E t d e p o t f u n d fra D u e s m i n d e i V ejleby p å L o llan d . F u n d e t e r et re p r æ s e n ta t iv t s k a t te f u n d fra d e n æ ldre vikingetid, i n d e h o l d e n d e 9 s t e m p e l o r n a m e n t e r e d e sp iralringe a f sølv og en snoet g u ld a r m ri n g .
Nationalmuseets 2. afdeling
I 1962 h a r a fd e lin g e n for e ta g e t is ta ndsæ tte lser og sik rin g s a rb e jd e r p å adskillige his to riske r u in e r, h e r i b la n d t G a m le b o r g , Ø s te r m a ri e k ir k e ru in og M a r g r e th e s K a p e l, alle p å B o rn h o lm , s a m t p å B a s tr u p tå r n e t ved F a r u m og T r ø j b o r g ved T ø n d e r . D e to sid stn æ v n te sted er h a r m a n i tilslu tnin g til ista ndsæ tte lserne fo retag et arkæ ologiske u d g ra v n in g e r.
V ik in g es k ib en e ved Skuld elev i R oskilde fjord blev i åre ts løb in d d æ m m e t , tørla gt og bjæ rget. E f te r kon se r v e rin g e n , d e r f o r e g å r i Brede, vil de blive a n b r a g t i en hal, d e r skal o p fø r e s til d e m i Roskilde.
I B rattah lid i G r ø n l a n d er in d led t en deta illere t undersøgelse af d en i 1961 påviste T jo d h ild e s kir ke og kirk eg ård . I H ø jb y kir ke i O d s h e r r e d er for e ta g e t arkæ ologiske un d e rs ø g e lse r i kir kens gulv. U d g r a v n in g e r n e p å k lo s te r o m r å d e t i S o rø er fortsat.
U d g r a v n in g e n a f E g h o lm vold ste d er afsluttet m e d is ta ndsætte lsen a f det o v e r- h væ lvede r o m a n s k e hus, d e r fa n d te s i b a n k e n .
I sa m a r b e j d e m ed dr. phil. Vilh. la C o u r , d e r h a r fo r e ta g e t m i n d r e u d g ra v n i n g e r p å R u g tv e d vold ste d og i V o ld e n e i A lle r u p B ak k er, begge H jø r r i n g am t, er den syste m atis ke g e n n e m g a n g a f D a n m a r k s m iddela lderlig e vo ld s ted er fortsat.
V e d h e r r e g å r d s u n d e r s ø g e ls e r n e er T r u d s h o l m ved M a r ia g e r s a m t S o d b o rg g å r d ved L em v ig o p m å l t, og p å R y g å rd i F y e n er fo retag et b y g n in g s a rk æ o 'o g is k e u n d e r søgelser.
B la n d t talrige is ta ndsæ tte lser af k a lk m a le r ie r skal n æ vnes a f d æ k n in g e n af m ale rie r p å H e sse la g e rg å rd sam t g e n re s ta u re r in g af de gotiske k a lk m a le r ie r i Sæby k øbstads kirke. O v e r hele la n d e t er his to risk in v e n ta r i k ir k e rn e is ta ndsat a f N a tio n a l m u s e e ts eg ne k o n s e r v a to r e r s a m t a f de u n d e r a fdelingens tilsyn a rb e j d e n d e k irk em alere.
Nationalmuseets 3. afdeling. Dansk Folkemuseum
F o r at b e g ræ n se en alm in d elig u d b r e d t m isfo rstå else skal det unders treges , at D a n s k F o l k e m u s e u m som s å d a n t ik k e er flyttet fra P rin se n s Palais til Bre de k læ d e fa b r ik - e n d n u da.
I B re d e er de stø rre og gro v ere ting m ag a s in e r e t, og al til rå d ig h e d stå e n d e pla ds e r u d n y t t e t he rtil - reste n a f fab r ik sa n læ g g e t op tag es a f priv ate e rh v e r v s v ir k s o m h e d e r og m ilitæ rets og civilfors varets dep o ter.
1 D a n s k F o l k e m u s e u m s faste udstillinger er d e r i årets løb k u n sk et få æ n d rin g e r ;
4
49d e r i m o d er d e r a f h o l d t tre særu dstillinger: Schw eizisk F o lk e k u n s t: A p p e n z e lle r B o n d e m a l e ri og P a p ir k lip , a r r a n g e r e t i sa m a r b e j d e m ed S tiftung Pro H elv etia, en udstilling af b r o d e r e d e h u e n a k k e r og en udstilling a f e th n o g r a f i k a fra d en e u ro p æ is k e k o m p a r a ti v s a m l in g .
D e lø b e n d e u n d e rs ø g e lse r h a r væ re t fortsat: De etnologis ke un d e rs ø g e lse r h a r som h o v e d e m n e h a f t »Seng og so veskik «, og yderlig ere h a r m a n s u p p le re t o p ly s n in g e rn e o m slagtn ing og b a g n in g H e r r e g å r d s u n d e r s ø g e l s e r n e h a r a rb ejd et p å Gisselfeld, E g e skov og F re d e n s b o r g , og S a n e ri n g s u n d e rs ø g e ls e r n e h a r fo retag et o p m å l in g e r og f o t o g r a f e r in g e r bl. a. i A d e lg a d e og G o t h e r s g a d e i K ø b e n h a v n . E n ny und ers ø g else er in dledt m e d k ø b sta d su n d e rs ø g e lse n , der so m h o v e d o b je k t i fø rste o m g a n g h a r valgt K øge; d e r er do g også fo r etag et m i n d re u n d e rs ø g e lse r i Stege o g N æ s tv ed . U d o v e r disse u n d e rs ø g e ls e s p ro je k t e r h a r D a n sk F o l k e m u s e u m s p ers o n ale u n d e r arb e jd e u d e n f o r m u s e e t b esk æ ftig et sig m e d o ptegning, fo to g ra fe r in g , o p m å l in g og film nin g p å så at sige alle de o m r å d e r , d e r s o r te re r u n d e r D a n s k F o lk e m u s e u m .
M u s e e ts n y e rh v e r v e ls e r h a r væ re t så m an g e, at ku n et lille u dvalg k a n nævnes.
F r a fhv. o v e r i n s p e k tø r K. Uldall: ca. 1600 tyske billedark ( N e u - R u p p i n e r t r y k især) og en k o m p l e t sam lin g af A lfr e d J a c o b s e n s D a n s k e Billeder og d u k k e t e a t e r d e k o r a tioner. F r a K o n su l G e o r g e J o r c k og H u s t r u E m m a J o r c k ’s F o n d en sam ling m ø b le r fr a St. C roix, fra et hotel i C hristianssted. I forbin dels e m ed sine øvrige in d s am lin g er a f g e n s t a n d e fra cir kus- og g ø g le r v e rd e n e n h a r o v erp o litib etjen t A n d e r s E nevig sk a f fe t m u s eet en cirk u sv o g n , e rhvervelsen af hvilken blev mulig gjort ved støtte fra T u b o r g f o n d e n .
Den kgl. Mønt- og Medaillesamling
I å re t 1962 er b e h a n d le t 30 f u n d m ed ialt 381 m ø n t e r. H e r a f h a r k ir k e u n d e rsø g e lse r for e ta g e t a f N a tio n a l m u s e e ts 2. afdelin g leveret h o v e d p a r t e n , 345 m ø n t e r fra føl
gende kir ker: H ø jb y kirke, H o lb æ k a m t (185 m ø n t e r , h e r a f 119 d a n s k e fra Svend G r a t h e til C h ris tia n X); St. Jø r g en s kirke, S v e n d b o rg (88 m ø n te r, h e r a f 64 d a n sk e fr a E r i k P lo v p e n n i n g til C h ris tia n X); G r a m kirke, H a d e rsle v a m t (33 m ø n t e r , h e r a f 14 d a n s k e fra E r i k K lip p i n g til C h ris tia n X); V in d in g kirke, Vejle a m t (29 m ø n t e r , h e r a f 24 d a n s k e fra V a l d e m a r Sejr til F r e d e r ik IV); M a a r u m kirke, F r e d e r ik s b o r g a m t (10 m ø n t e r , h e r a f 4 d a n s k e fr a E rik K lip p i n g til F r e d e r ik IV).
E n d v id e r e e r in d k o m m e t 7 m i d d e l a l d e r m ø n t e r fra dr. V ilhelm M ø lle r- C h r iste n - sens u d g r a v n i n g a f St. Jø r g e n s kapel, S pid legård, B o rn h o lm . De ældste m ø n t e r , so m e r a f størs te b e ty d n i n g fo r kapellets d ate rin g, s t a m m e r fra E rik K lipping, de yngste er m e k l e n b o r g s k e h u lp e n n ig e , som alm in delig vis d ateres til begyndels en af 15. å r h u n d r e d e . - A f lø s f u n d n e m ø n t e r k a n fr e m h æ v e s to ro m e r s k e d e n a r e r fra T itu s ( 7 9 - 8 1 e. C h r.) og M. A u re li u s C a e s a r (m ed årsangiv else 1 5 5 / 5 6 e. C hr.) , som er k o m m e t fo r d agen p å en m a r k i To rslev sogn, H jø r r in g am t.
Til in d k ø b a f græ ske m ø n t e r fra Syrien, P a r t h ie n og B aktrien er m o d t a g e t store tilskud fra N y C a r ls b e r g f o n d e t og N a tio n a l m u s e e ts J u b i læ u m s f o n d a f 1957.
U d stillin g en h a r i åre ts løb h a f t 14.452 b esøgende.
Iøvrigt k a n he nvises til d en m ere u dførlige års b eretn in g , som vil f r e m k o m m e i N o r d is k N u m i s m a t i s k Å rssk r ift 1963.
50
Frilandsmuseet, Nationalmuseets 7. afdeling
Å r e t 1962 h a r fo r F r i la n d s m u s e e t væ ret p ræ g e t a f o m f a t t e n d e o p g a v e r u d e i la ndet.
E n del af m useets p e rs o n a le h a r d e r f o r i læ ngere tid ad g angen væ ret b o rte fra museet, hvilket n ødvendig vis h a r m å t te t m e d f ø r e no gle forsin kelser i a rb e jd e t m e d g e n o p fø r e lse r a f gam le b ygnin ger.
I Ødis B r a m d r u p ved K o ld in g er et lille h u s m a n d s h u s , til hvis erhvervelse m u s e e t h a r m o d t a g e t støtte fr a se lsk abet F ri la n d s m u s e e t s V e n n e r, blev u n d e rs ø g t og nedta get.
H u s e t er o p f ø r t i b in d in g sv æ rk af k arak teristisk sydøstjysk u d f o r m n in g , og visse dele a f tø m m e r k o n s t r u k t i o n e n er a f bety delig ælde. Å rstallet 1733 i en indskrift er a n b r a g t i en tilby gning, og iøvrigt er hu set som så m a n g e a n d r e s m å h u s e fra la n d e t o p f ø r t a f t ø m m e r , d e r tidligere h a r væ ret a n v e n d t i en a n d e n bygnin g, m e n det h a r ad arkivalsk vej k u n n e t påvises, at hu set h a r eksister et p å s a m m e sted i hv e rt fald siden 1789. D ets s k iften d e b e b o e re h a r drev et h å n d v æ r k og husflid af forskellig art s a m m e n m e d la n d b r u g p å en be sk e d e n jordlo d.
D e n m est o m f a t t e n d e o p m å l in g og n e d ta g n in g i årets løb er fo reg ået i det vestlige S ø nderjylland. D e t d re j e r sig o m en gård i Sdr. Sejerslev m ed g r u n d m u r e d e b y g n in g e r a f betydelig størrelse. Stu eh u s og stald ligger i forlæ ngelse af h in a n d e n , og ved siden af d e n n e anselige læ nge ligger en ru m m e l ig lade i h ø j r e m s k o n s tr u k t io n f o r b u n d e t m ed stald en ved korte tv æ rlæ nger. G å r d e n , d e r i h o v e d sa g e n h a r fået sin f o r m i lø bet a f 1700-å rene, er en u d m æ r k e t r e p r æ s e n ta n t for byg g esk ik k en i det sydvestligste h jø r n e a f landet. A d arkivalsk vej og på g r u n d l a g af d o k u m e n t e r , der e r ov e rta g e t s a m m e n m ed gå rd e n , er det mulig t at belyse e je n d o m m e n s histo rie og se d en i s a m m e n h æ n g m ed de k ulturelle og e rhvervsm æ ssige fo r h o ld i egnen g e n n e m de seneste å r h u n d r e d e r .
F r i la n d s m u s e e t h a r e n d v id e r e o p m å l t og h j e m f ø r t et lille ly sthus f r a Stege o p f ø r t i begyndels en a f 1800-årene, g r u n d m u r e t og m ed søjleb årn e u d h æ n g ved gavlene.
I Leby p å Æ r ø er e rh v e r v e t en h ø r t ø rri n g s o v n , hvortil m a t e r i a le r n e efter o p m å lin g e r hje m fø rt. P å to m t e n a f d en tidligere flyttede N ø r r e Fle degård i V e m b sogn i V estjylland er i 19 62 fortsat en ud g ra v n in g , hvis h o v e d f o r m å l v a r bely snin g af g å r dens æ ld re historie. D e t kon statere d es, at d e r p å stedet er blevet frem stillet jy d e po tter.
I m u s e u m s p a r k e n er a rb e jd e t m ed de ig a n g v æ re n d e g e n o p fø r e lse r fortsat. D e t drejer sig o m den fy nske v a n d m ø lle N y m ø lle , den vestjyske gå rd N ø r r e H e d e g ?;rd s a m t d en fæ røs ke gård.
F r i la n d s m u s e e t h a r i k a le n d e r å r e t 1962 væ ret besøgt a f 117.601 gæster.
D e r henvises iøvr igt til den m e r e udførlige års b e re tn in g i B ud stik k en 1963.
Nationalmuseets 8. afdeling, Naturvidenskabelig Afdeling
A fdelingens u d g ra v n i n g s a rb e j d e h a r væ ret k o n c e n t r e r e t o m den vestsjælla ndsk e A am o se. H e r er u d g ra v n i n g e n p å E rte b ø lle - b o p la d se n M ul. I. og p å det fr ed ed e a re a l ved Ø g a a r d e fo rtsat. 1 den næ rlig g en d e m ose M ø r k e Enge, h v o r der i tidens løb er fu n d e t et bety delig t an tal fi n ta n d e d e h a r p u n e r , fortsatte s e fte rsø g n in g e n af d e n sa m tidige bopla ds. D ertil k o m m e r , at en ræ k k e e n k e lt f u n d er ble vet geo'ogisk sikrede.
4; 51
På Hjo rth olm i Stavns fjord blev udgravningen af en Ertebølle-køkkenmødding og det bagved liggende areal fortsat.
Derudover er foretaget forskellige mindre undersøgelser og ydet assistance ved andre afdelingers udgravninger, bl. a. af stenaldersdysserne i Steneng, jernalders- offerfundet i Ejsbøl, middelalderanlægget »Voldene« i Allerup Bakker, nordbo
bygden Brattahlid på G rønland og borganlægget Trøjborg.
På laboratoriet er dels foretaget en lang række C - 14 dateringer, dels pollen
analytiske dateringer og undersøgelser af prøver fra forskellige lokaliteter. H o v ed vægten har været lagt på stenalders-pælebygnings-bopladsen Weier i Schweiz, Erte- bølle-bopladsen Dyrholm på Djursland, den palæoeskimoiske boplads Sermermiut på Grønland.
Desuden er adskillige mosefundne knogler, hovedsagelig af urokser, blevet pollen
analytisk dateret.
Landbrugsmuseet
I kalenderåret 1962 indgik 175 genstande til museet. H eraf var 69 en samling karetmagerværktøj fra Jørlunde, 35 - plove, malkemaskiner, kværne samt en sjælden, orientalsk tærskeslæde - fra landbohøjskolen, samt 5 nøjagtigt udførte modeller af landbrugsm askiner fra Svensk kuglelejefabrik.
Af enkeltdele kan nævnes 1 husmølle fra Thy, 1 smukt udskåret og dekoreret okseåg fra Portugal, 1 par sjældne, langsgående skulderåg og 1 kappeplejl fra Sønder
jylland samt en gammel, tredelt trætromle, oprindelig fra Skjoldnæsholm.
Øvrige indkomne er fra forskellige egne af landet.
Da museet i stigende grad benyttes til studier, har man fremskyndet inddelingen af magasinerne efter saggrupper. Arbejdet hermed kan, bortset fra enkelte endnu ikke konserverede genstande, betragtes som afsluttet, og har, foruden at lette over
sigten for de studiesøgende, skabt bedre pladsforhold.
Det danske Kunstindustrimuseum
Blandt erhvervelserne af ældre kunsthåndværk i det forløbne år er de vigtigste: En kinesisk bronzeflaske, en Pien Hu. Huai-stilen fra det 4. årh. f. Kr. Gave fra Ny Carlsbergfondet. En tallerken af majolika malet af Francesco X anto 1538 i Urbino, ligeledes en gave fra Ny Carlsbergfondet. En kande af guld besat med rubiner og dia m anter og med Magdalene Sibylles monogram og 1650 indgraveret. Gave fra N y Carlsbergfondet, Konsul George Jorck og Hustru E m m a J o rc k ’s Fond, A / S De forenede Vagtselskaber, Det danske Rengøringskompagni A /S , Accum ulato r F abrik
ken og Tipsmidlerne. Vigtige arbejder fra Meissen-fabrikkens tidlige periode og fra Den kgl. Porcelainsfabrik erhvervedes navnlig fra Erik Hasselbalchs betydelige samling som gave fra N y Carlsbergfondet, Helge Jacobsens Legat, Kunstindustri
museets Venner, Bing & Grøndahl, Den kgl. Porcelainsfabrik og Thomsens Legat.
Et stort billedtæppe vævet på Beauvais-manufakturen i Frankrig efter karton af Francois Boucher, i 1760’erne fra serien »Les am ours des dieux«. Gave fra Ny Carlsbergfondet.
Erhvervelserne af nyere kunsthåndværk fandt bl. a. sted på museets udstilling
52
»Danske Spisestel - før og nu« og på udstililngen »Nordisk Keram ik I« i Lund.
Udstillinger: Der er i det forløbne år bl. a. afholdt følgende udstillinger i museet:
Bøger og Forlag i Danm ark, Dansk Design (Ritva Puotila’s textiler), Danske Spise
stel - før og nu, i anledning af en international keramisk kongres, Engelsk Lertøj fra Middelalderen, der var formidlet af British Council, Vestindien-udstillingen, arrangeret af Kunstakademiet, og Snedkerlaugets Møbeludstilling.
Foredrag: F or selskabet Kunstindustrimuseets Venner blev der holdt foredrag af museumsdirektør Erik Zahle om Boucher i D anm a rk og af Dr. Karl Kup fra New York Public Library om Mount Sinai and its Art Treasures. I efteråret arrangerede museet fire offentlige foredrag om Billedvævning af museumsinspektør Vibeke Woldbye.
Museets udstillingsinventar er blevet forøget med montrer beregnet til udstilling af glas, tegnet af arkitekt Børge Mogensen, og nogle stålrørsmontrer af arkitekt Poul Cadovius, beregnet til skiftende udstillinger.
Museets møbelkonservator, vagtmester Kaj W erner Andersen, har under arbejdet med restaureringen af museets gamle møbler istandgjort et stærkt beskadiget såkaldt
»harlekinbord«, muligvis udført af J. Pengel i København o. 1790-1800.
De danske Kongers kronologiske Samling på Rosenborg
De i foregående beretning omtalte istandsættelser af tekstiler fra Rosenborg og F redensborg er fortsat i samlingens tekstilkonserveringsværksted. Forsøgsvis er seks syge glas fra Rosenborgs glassamling bragt til behandling på Statens Historiske Museum i Stockholm. Christian V I ’s sølvtronstol og andre møbler er konserverede på Nationalmuseets konserveringsanstalt og nogle malerier på Frederiksborg.
De i den foregående beretning omtalte undersøgelser af slotsbygningens tilstand har vist alvorlige beskadigelser i slottets tagværk, og en større istandsættelse af slottets tag og spir er forestående.
F ra rigsarkivet h a r Rosenborgsamlingen som depositum modtaget nogle dronning Caroiine Mathilde tilhørende strømpebånd og Frederik V I’s frimureremblemer, der hidtil har været opbevaret i brevpakker i kongehusets arkiv.
I påsken 1962 afholdtes i riddersalen en særudstilling »Fra vinkande til kaffekop«
til belysning af drikkeskikkene ved hoffet, hvortil materiale venligst var udlånt fra Det kongelige Bibliotek, det kongelige sølvkammer, Nationalmuseet, Frederiksborg Museet og en enkelt privat samler.
Til en udstilling af fransk juvelerkunst i Louvre udlånte samlingen i maj 1962 et brillantbesat ur fra 1767 og det reliefportræt i diamanter, som Christian V I 1 i 1768 fik som gave af Paris’ guldsmede. Samtidig var forskellige genstande fra samlingen udlånt til en af K øbenhavns magistrat ordnet udstilling i Wien.
Rosenborgsamlingen besøgtes i 1962 af 96.429 personer.
Tøjhusmuseet
A lm in d e lig t m useum sarbejd e. De forskellige afdelinger har fortsat almindelig gen
nemgang og revision af kartoteker m. v. Det internationale samarbejde gennem
»Association des Musées d ’ Arm es et d ’Histoire Militaire« er fortsat og udbygget,
hvorved et betydeligt antal publikationer er udvekslet til gavn for forskningen. S am arbejdet med danske provinsmuseer er fortsat. Det har derigennem været muligt at yde flere af disse museer støtte ved bestemmelse og konservering af deres våben.
N y e rh vervelser. Blandt nyerhvervelserne, der om fatter genstande i alle museets afdelinger, skal særligt fremhæves følgende: Skydevåben og tilbehør: Bagladeriffel, Greenes patent 1854; M a y n ard ’s patent 1845 magasin til fænghættestrimmel. Perkus- sionsdubletbøsse, sign. på låsene: G. Saxesen, Dansk? ca. 1840. Pinfire-bagladebøsse, mrk. på bundstykket: R. Nielsen, V. Skjerninge patent, 1881. Knaldpillebagladeriffel, sign. på piben: Anton Nielsen, omkr. 1860? Maribo? Blanke våben: Spansk pallask uden skede ca. 1750. Ungarsk sabel med skede ca. 1750. Fransk kårdeskede ca. 1600.
Svensk husarofficerssabel med skede ca. 1800. Dansk hoboistkårde med skede ca.
1820-30. Artilleri: To 4 punds støbejernsfalkonetter (små skibskanoner) fra ca. 1800, fundet i voldgraven ved gården Møllerup ved Rønde på Mols. U niform er og ordener m. v.: Chapka M. 1842 for fransk-vestindisk hærstyrke. Et sæt tunesiske uniforms- mærker. Uniformsdele fra Vejle Amts Rekylkorps. Galla og daglig uniform er for udenrigsministerielle embedsm ænd. 4 uniform er tilbyttet fra »Musée Historique des Flussards«, Tarbes. H K H Prins Georgs ordensspænde. 4 gl. bataljonsfaner og 2 gl.
estandarter.
Vid enskabelig t arbejde. Alle tøjhusmuseets afdelinger har arbejdet med forstudier til en publikation om våben og udrustning, brugt i krigen 1864. Mere specielt kan op lyses, at museumsinspektør, dr. phil. Arne H off har arbejdet med en ejendommelig geværkonstruktion fra 1600-tallet og fortsat sine tidligere arbejder over 1700-tallets danske bøssemageri. Desuden arbejder han på en almindelig fremstilling af h å n d skydevåbnenes historie. Museumsinspektør, cand. mag. Egon Eriksen har foretaget undersøgelser over Fredericias fæstningshistorie 1660-1864 samt forundersøgelser om dansk artilleri og befæstningsvæsen i 1864. Museumsinspektør, cand. mag. Finn Askgaard h a r fortsat sine arbejder med de danske rustkamre, således rustk am m eret i Rendsborg med særligt henblik på dets sa m m enhæng med Det gottorpske Rust
kam mer. Ligeledes har han arbejdet med to betydningsfulde våbenafleveringer fra Rosenborg til tøjhusmuseet i årene 1693 og 1804. Alle inspektører har foretaget studierejser i udlandet i forbindelse med deres arbejde.
K on server in g . Den almindelige konservering er fortsat i alle 4 afdelinger, derunder konservering af middelalderskyts. Virksomheden med konservering af håndskyde
våben og blankvåben for provinsmuseer er fortsat. Ikke få stærkt medtagne gen
stande er derved bevaret fra ødelæggelse.
K o n s u le n t v ir k s o m h e d . Museets konsulentvirksomhed har som sædvanlig været stor og mangesidet, både over for museer og privatpersoner herhjemme og i udlandet.
Museet har foretaget undersøgelser og besvaret forespørgsler inden for alle dets sam- leområder. En ret stor del af denne virksomhed foregår mundtligt, men resultaterne nedfældes på kartotekskort, idet hver genstand, der indleveres til bestemmelse, får et løbenummer. P å et dertil svarende kort nedskrives undersøgelsens resultat.
Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg
Blandt de vigtigste nyerhvervelser kan nævnes følgende: En æske udskåret af hval
barde og med bund og låg af egetræ. Den bærer inskriptionen: Kirsten Pedersdatter
1655. Æ sken stammer fra Fohr og er et såkaldt »scrimshaw« arbejde, et minde om den hvalfangst som i tidligere tider blev drevet fra de vestslesvigske øer. Som gave fra N y Carlsbergfondet er modtaget en kinesisk bowle fra o. 1750, et stykke bestillings
arbejde med fremstillinger af Børsen og Holmens kirke samt af faktorierne i Kanton.
En bowle a f det classenske stel er skænket af museets venneselskab. Modelsamlingen er forøget med en model af en helsingørsk lodsbåd, færgebåden »Arild« af Helsingør, briggen »Elna« af København, orlogsbriggen »Ørnen«, S /S »Sonja« bygget 1930 til dampskibsselskabet »Dania«, samt endelig en model af rederiet J. Lauritzens polar
skib M / S »Kista Dan«, der er indgået i en påbegyndt ændret opstilling af afdelingen for grønlandske handel. A f helsingørske skibsfartsminder er modtaget portrætter af købmand I. S. Ponto ppid an og hustru, datidens største sejlskibsreder, endvidere et maleri af Pontoppidans fuldskib »St. Albans«, kapt. P. Lindhard samt kaptajn Lind- hards søkikkert. Marinenialeren Laurits Holst er nu repræsenteret i museet ved et marinemotiv. A f andre kunstneriske fremstillinger er modtaget et marinemaleri af Chr. Blache samt en blyantstegning af Oscar Bojesen: Interiør fra fordækket på grøn- landsfareren »Nordlyset«. Til afdelingen for fyrvæsen er erhvervet en model af det moderne Dueodde fyr. Der er modtaget nogle isredskaber fra istransporten på Store Bælt, en skibskiste, en skibstømrerkiste med tilhørende redskaber samt et rejseskrin brugt af en kaptajn i sejlskibsfarten. Til museets arkiv og bibliotek er indgået adskil
lige arkivalier, fotografier og bøger.
Museet har deltaget i forskellige udstillinger: Skandinavisk søfartsmesse i Odense 1.-9. sept. 1962, verdensudstillingen i Seattle og udstillingen Dansk Vestindien i Kunstindustrimuseet 1.-30. dec. 1962.
Museet har bistået andre museer med registrering af genstande af maritim karakter.
Museet har ved sin konservator været repræsenteret i et af rigsantikvar Glob nedsat sagkyndigt udvalg til undersøgelse af fregatten »Jyl!and«s tilstand.
Fra 1. okt. 1962 er civilingeniør Ole Crum lin-Pedersen tiltrådt som museets skibs
tekniske konsulent. Museet har på beskæftigelsesloven beskæftiget et vekslende antal personer henvist af revalideringscentret i Glostrup. I lighed med tidligere år er der fortsat med udskrivning af ældre arkivalier med oplysninger om dansk skibsfarts historie udlånt fra K øbenhavns Stadsarkiv og Rigsarkivet. Museet har i august 1962 haft studiebesøg af den finske statsarkæolog dr. Niels Cleve, der forbereder oprettel
sen af et finsk søfartsmuseum i Helsingfors.
Besøgstallet har i 1962 andraget 94.163, det hidtil største museumsbesøg.
Museet h a r i årets løb udsendt sin illustrerede årbog 1962.
Købstadsmuseet »Den gamle By«, Århus
I løbet af året er genopførelsen af stampemøllen fra Svanninge påbegyndt (se museets årbog 1954, p. 82-88), og genrejsningen af den træbyggede lade fra Christiansfeldt blev næsten tilendebragt. Af større erhvervelser kan nævnes en arrestcelle fra det 1870 indrettede rådhus i Skagen, der foreløbig er magasineret. Der har været afholdt sær
udstillinger over nyerhvervelser og ure, den sidste i forbindelse med urmagernes års
møde i Århus, og et omfattende materiale har været udlånt til Udenrigsministeriet, DSBs udstilling i anledning af de jyske baners 100 års jubilæum og Århus bys udstil
ling om åens historie, ligesom Odder Museum og Horsens Museum har fået udlånt
sager fra »Den gamle By«s magasiner. Desuden havde museet i påsken 1962 givet plads for en frimærkeudstilling.
Mellem årets erhvervelser kan fremhæves en empirearmstol af mahogni og et sæt landlige stole fra forrige århundredes midte. Desuden er den farmacihistoriske sa m ling forøget, og man har lagt vægt på at supplere urmuseet med signerede barometre.
Den vigtigste erhvervelse er Århus Museums møntsamling (se museets årbog 1953, p. 10), som man desværre ikke i øjeblikket kan opstille fuldstændigt.
Til at lede den kunstneriske virksomhed i Helsingør T heater er der valgt en sag
kyndig komité. I årets løb er der givet 15 forestillinger og koncerter.
Å rhus by har ved indgangen til museet rejst en buste af »Den gamle By«s g rund
lægger, dr. phil. h. c. Peter Holm, udført af billedhuggeren Elias Ølsgaard.
I øvrigt henvises til museets årbog 1962, p. 5 -16, for alle enkeltheder.
Dansk Pressemuseum & Arkiv, Århus
Udstillingen er i 1962 blevet udvidet med møbler fra Dagens Nyheder og er iøvrigt ajourført i detaljer. I de tre som m erm åneder holdtes åbent alle hverdage 13-16, resten af året 8 timer ugentlig, idet der dog udenfor de normale åbningstider var a r
rangeret en række gruppebesøg med grundig gennemgang og forklaring. Besøgstallet var ialt 658.
Arkiv og bibliotek modtog ialt 96 numre, deriblandt socialdemokratisk pressefor
enings arkiv, papirer efter Hjørring Amtstidende, fortroligt materiale fra besættelses
tiden (Ny Tid, Aalborg), afd. redaktør Alfred Raaes efterladte optegnelser samt breve til fru Ellen H ørup, Helge W am berg og Ove Rode. - Indsamlingen af trykte m ate
rialer om presseforhold er videreført.
Museet for Holbæk og Omegn
U ndersøgelser og besigtigelser: Den i forrige årsberetning omtalte udgravning på en tidlig jernalders boplads i Veddinge, Faarevejle sogn, der foretages i samarbejde med H olbæk Arkæologiklub, er fortsat i 1962. Der er på et begrænset undersøgelsesom
råde fremdraget et stort materiale af lerkarskår. Arbejdet med sammensætning af skårene er påbegyndt, men det er endnu ikke lykkedes at rekonstruere hele lerkar.
P å T aastrup Møllegaards jorder i Holbæks sydlige udkant blev i forbindelse med kom m unale planlægningsarbejder udgravet et markildsted, der bl. a. indeholdt o rn a
menterede lerkarskår fra tidlig-neolitisk tid. I nærheden fandtes en skeletgrav, der rum m ede skelettet af en ung kvinde, nedgravet for 100-200 år siden.
Museet har foretaget en del besigtigelser, bl. a. af truede gravhøje, og har fulgt opgravninger i forbindelse med vejarbejde og grundudgravninger i Holbæk og omegn.
Der er aflagt konsulent-besøg ved museerne i Nykøbing Sj., Høve, Kvanløse og ved det påtænkte egnsmuseum i Regstrup.
A r b e j d e t på m useet: D er er i årets løb foretaget omfattende omordnin ger af visse dele af de perm anent udstillede samlinger, især indenfor grupperne oldsager og jord
fund fra nyere tid. En værdifuld forøgelse af magasinpladsen er opnået ved, at H o l
bæk k om m une har overladt museet loftsrummet over byens gamle sortebrødrekloster.
Udstillinger og for edrag: En særudstilling over em net folkelig træskæring og deko- rationskunsten på landet holdtes åbent i dagene 13.-19. april. F ra 15. december til 6. ja nuar vistes en særudstilling af postkort fra tiden omkring 1900. Af museets store samling var udvalgt henved 1000 kort, repræsenterende en lang række emner.
I vinteren 1962—63 har museumsinspektøren ledet en studiekreds under aftenhøj
skolen. Kredsen har som emne haft Holbækegnens herregårde, med særligt henblik på arkitektur og personalhistorie. I forbindelse med studiekredsen har der været arrangeret ekskursioner. Desuden har museumsinspektøren holdt adskillige foredrag over museale og historiske emner, såvel på som udenfor museet.
Besøgstallet i 1962 udgjorde 2.789.
Odense Bys Museer
F yn s Stiftsm useum , forhistorisk afdeling. Undersøgelsen af den store jernaldergrav
plads på Møllegårdsm arken er blevet fortsat i et omfang som tidligere år. Ved årets undersøgelser afdækkedes 219 grave, således at der nu ialt er afdækket 1328 grave, heri medregnet Fr. Sehesteds afdækninger i 1870-erne. Undersøgelsen fortsætter.
Blandt museets øvrige undersøgelser kan nævnes udgravningen af en gravhøj under gården Orelund, Sandager sogn, som efter de fundne oldsager kan dateres til begyn
delsen af mellemneolithisk tid (se »Fynske Minder« 1962. Historisk afdeling (M øn te- stræde). I fortsættelse af udstillingen »Folkelige Broderier fra Fyns Stift« er i sam arbejde med Nationalm useet påbegyndt en undersøgelse af fynske almuebroderier i privateje. Ligeledes i fortsættelse af denne udstilling blev et større antal almuebrode
rier skænket til museet. H erudover kan blandt museets nyerhvervelser nævnes en r o mansk, femhullet kirkelampe fra Nr. Søby-egnen, en lille sølvskål, forsynet med ini
tialer og årstallet 1667 samt stempler for Odense-guldsmeden Simon Mathiesen, og et par sølvlysestager med Urne-slægtens våben, gjort af den førnævnte guldsmeds søn, Mathias Simonsen, i 1690-erne (se »Fynske Minder« 1962).
D e n fy n s k e L a n d sb y. Byggearbejderne i museet, som h a r ligget stille i de senere år på grund af knapheden på arbejdskraft, er blevet genoptaget. Af den store præstegård fra T o m m e ru p var kun stald- og ladelængen blevet fuldført, og nu arbejdes der igen med genrejsningen af stuehus og forpagterbolig. På grund af den øgede biltrafik er der etableret en ny stor parkeringsplads ved nedkørslen til museet. Museets under
søgelser med opmåling og fotografering af ældre fynske land- og købstadsbygninger, som trues af nedrivning eller ombygning, er blevet fortsat.
H. C. A n d e rse n s Hus. På digterens fødselsdag den 2. april bragtes en udsendelse i Danm arks Radio med oplæsning af skuespilleren Osvald Helmuth.
Oply sn ings- og p u blikation svirksom he d. I samarbejde med folkeuniversitetet i Odense h ar der i M øntergårdens kirkesal været afholdt to universitetskurser over em nerne Fynsk Ark itektur (Niels Oxenvad) og Odense By i Fortid og F remtid (Svend Larsen). Og i samarbejde med foreningen Danm arks folkelige Broderier afholdtes i september måned i Møntergården den store udstilling »Folkelige Broderier fra Fyns Stift«. Udstillingen, som optog ca. halvdelen af Møntestræde-kompleksets udstillings- areal, var åben i 10 dage og besøgtes i denne tid af 5000 mennesker. På Fyns Stifts
museum vistes i april måned et stort udvalg af maleren Karl Isaksons arbejder, og i september dannede museet ram m en om Landsforeningen Dansk Kunsthåndværks
udstilling Måltidet og Brugskunsten. Museernes to årbøger »Fynske Minder« og
»Anderseniana« er udkom m et med hver en årgang.
Besøgstal: Fyns Stiftsmuseum: 15.882, Møntestræde: 9.269, Den fynske Landsby:
67.985, FI. C. Andersens Hus: 135.796. H. C. Andersens Barndomshjem: 5.223, Carl Nielsens Barndomshjem: 641, ialt 234.796 personer.
Vendsyssels historiske Museum, Hjørring
U ndersøgelser: I 0 . Hjermitslev har museet undersøgt et ødelagt dyssekammer, som indeholdt en del flintredskaber og 1 1 ravperler.
Ved Serritslev er undersøgt en lille stenkiste fra slutningen af ældre bronzealder.
Graven, som ligger tæt opad vejen, er takket være amtsvejvæsenets velvilje blevet bevaret som fredet fortidsminde.
F ra ældre romersk jernalder er frem kom m et 16 grave i årets løb. 12 af disse lå samlet på en flad banke ved »Brunbakken« i Hjørring. 3 af gravene var stenbyggede af den specielle nordjyske type. Det er lykkedes at få disse bevaret i et lille parkanlæg.
De øvrige grave, som alle var stenbyggede, er fundet enkeltvis i Tornby, Serritslev, Ravnshøj og Tolne. Sidstnævnte ved en tidligere undersøgt gravplads fra keltisk jernalder.
2 hustom ter fra samme periode er undersøgt i Tornby og Uggerby.
Flere hundrede genstande er blevet skænket til museet, heriblandt en del interes
sante tekstiler og nogle gode samlinger af redskaber og værktøj.
I påsken 1962 afholdt museet en etnografisk samling til fordel for U-landshjælpen.
A a lb o rg H istoriske M useu m
I 1962 afsluttede museumsinspektør Oscar Marseen sin året før påbegyndte u d gravning af en grubekeramisk boplads på Livø. Undersøgelsen blev bekostet af Statens almindelige Videnskabsfond. Resultaterne fra Livø og fra den samtidige boplads ved Smedegårde i N ørre Tranders sogn vil blive publiceret i en afhandling i K U M L .
Marseen h a r tidligere undersøgt og publiceret en lignende boplads ved Selbjerg på Øland. H a n står således for undersøgelsen af alle hidtil udgravede og publicerede bopladser fra denne særlige gruppe indenfor stenalderen.
Ved Gl. Hasseris grusgrav blev i årets løb udgravet 8 grave fra yngre romersk jernalder - ca. 400 e. Chr. Lidt nordligere blev i juni 1962 udgravet en del af en b o plads fra ældre germansk jernalder - en periode yngre end gravpladsen. Stolpehuller frem kom indenfor et system af grøfter, der foreløbig er 40 m lange. I grøfterne har sandsynligvis stået plankeværker. Undersøgelsen fortsættes i indeværende år.
Indenfor grøfterne fandtes en ovntomt, nedgravet i undergrunden. Lerkuplen lå nedstyrtet i ovnrum m e t over otte lerkar fra en mislykket brænding, så det var klart, at ovnen var til brænding af keramik. Den blev derfor genopbygget, og en forsøgsbræn- ding af nye kar blev foretaget efter instruktion af pottemager Verner Jensen, Hasseris.
Eksperim etet lykkedes fuldstændigt; alle potter var fuldbrændte. Ovnen slog revner, men er i behold.
I Aalborgs centrum er kvarteret Kro njorden raseret og grunden udgravet med
gravemaskiner. M edlem m er af Jysk Arkæologisk Selskabs Aalborg-kreds gennemsøger i deres fritid de udkørte bunker af fyld med stort udbytte, ligesom de har tømt nogle tømrede brønde i undergrunden. Det mærkeligste fund er dog gjort under en facade i Bispensgade, et mandshoved af limsten, skægløst og med en frisure, som nok vil datere hovedet til tidlig gotisk tid. Hovedet er antagelig fra en kirkelig reliefgruppe, ødelagt ved reformationen. Det lå i fyldlag fra 1500-årene.
Eje ndom m en Vesterå 9, et to stokværks gavlhus mod åen, med lang tværlænge mod Maren Poppesgyde, dateret til sidste halvdel af 1500-årene, er nedrevet under tilsyn af docent, arkitekt H. H. Engqvist og lagt i magasin til genopførelse. Huset blev opmålt af arkitekt Jacob Blegvad og nedtaget af konservator Sylvest Grantzau, som også udgravede tomten.
I 1908 blev ejendommen Østerå 6 nedrevet. På loftet af det siden opførte hus henlå en del detaljer fra det ældre hus, som nu er afgivet til museet, deriblandt en portover
ligger af eg, dateret 1639, og et par kaminvanger af sandsten fra samme tid, af typisk Aalborg-renæssance.
En bordkrans af messing med årstallet 1615 er indkøbt i antikvitetshandelen. Den svarer ganske til brudstykker i byfund fra sa mme tid.
Lokalt sølv er en ske af Børge Mathiesen Lem mich dateret 1688, en strøske af Jens Jacob Pedstrup ca. 1790, og kaffekande og merskumspibe af Jacob Chr. Smith ca. 1840. En komplet mandsdragt fra G lerup i Visborg sogn om fatter vadmelskjole, fløjlsbukser, vest, rød tophue og hvide strømper. I kjolen en dobbelt række sølvknap
per af Johan Chr. Bernbaum, mester i H obro 1824-59.
Museets store samling af nordjysk glas er blevet betydelig forøget ved gaver, der
iblandt særlig endnu en arvesamling bevaret i glasmagerfamilien Thon. A f officielle sager er indkøbt en bismervægt fra 1821, med justeringsmærke og Aalborgs byvåben på såvel stang som lod, samt et skilt for en rorkarl ved fiskerikontrollen i Limfjorden.
Museets billedarkiv har fået eget lokale med lys, varme, reolsystem og eget karto
tekssystem. Foto graf Knud Dynesen er ansat som arkivar for billedarkivet, som i tal er langt den største af alle museets specialsamlinger.
I 1722 afleverede malermester Lauritz Fr. Weise i Aalborg en altertavle til N ø rre sundby kirke, en opstandelsestavle i nyklassisk ramm e, men med relikter af den op
rindelige ungrenæssancetavle bevaret. Den blev i 1898 kasseret og henlagt på kapel
lets loft, hvor G rantzau fandt den i miserabel stand. Tavlen er nu restaureret på m u seets konserveringsanstalt og genopsat i kirken.
En jæ rnbunden kiste af eg med tre pengesprækker fra Vor F rue kirkes krypt - antagelig en middelalderlig afladskiste - er ligeledes restaureret og genopstillet i kir
kens tårnrum. Et p a r mønter, for Fr. ! og Fr. III, fandtes under beslag i kisten.
Forhistorisk Museum, Århus
I det forløbne år h a r museet udført følgende større undersøgelser i marken:
Harald Andersen har fortsat undersøgelsene af et offersted ved Foerlev Nymølle nordvest for Skanderborg. I samarbejde med Nationalmuseets 1. afdeling fortsattes udgravningerne ved Lejre, koncentreret om vikingegravpladsen. En halv snes grave undersøgtes, deriblandt en smedegrav med ham mer, tang og fil, en rig kvindgrav med et forgyldt trefliget spænde og to skålspænder, samt en tredie grav med en 30 cm lang
ringsnål af bronze. H ellm uth Andersen har fortsat undersøgelse af et enkeltgravhøj- felt ved Bram minge (Stejlgård og Præstevej). Der undersøgtes tre høje. I den ene fandtes en overgrav med stridsøkse og en bundgrav med lerkar. Ved gården Å rup nær T im i Vestjylland undersøgtes tomten af et dyssekammer i en sløjfet langdysse. H e r u nder frem kom et større ravperlefund. Ved Øster Jølby på Mors foretoges en prøve
gravning i en marin aflejring med et fundkompleks fra tidlig Ertebøllekultur (Dyr
holm en I). Endelig blev Lille Jenshøj på Fur undersøgt.
I lighed med tidligere år udsendtes fra Forhistorisk Museum en ekspedition til Den persiske Golf. Heri deltog fra museet inspektørerne T. G. Bibby og Poul Kjærum, samt konservator G. Lange-Kornbak. I Kuwait fortsattes undersøgelsen af det græske fort og de to bronzealderbyer, på Bahrain af oldtidshovedstaden og højfeltet ved Ali, på U m m en-N ar af en boplads og i Buraimi af gravhøje, samt på Qatar af flintpladser, helleristninger og en seleukidisk boplads.
Museet arrangerede i ju ni-ju li en udstilling af etnografisk og arkæologisk materiale fra D en persiske Golf. Besøgstallet var 6.100.
Af museets etnografiske materiale fra Afghanistan arrangerede universitetsadjunkt Klaus Ferdin and en udstilling p å Statsgymnasiet i Århus.
Forhistorisk Museums samlede besøgstal i 1962 var 59.100.
Museet på Koldinghus
Af sølv er erhvervet to helt moderne stykker, nemlig en kasserolle af Karl Gustav H ansen (Hans Hanse ns Sølvsmedie) og en bonbonniere af Hans Bunde (Cohrs Sølv- smedie). A f ældre kgl. porcelain har det med Ny Carlsbergfondets hjælp været muligt at købe en nordmandsdaisfigur (brud fra Vinje) og et fad af fuglestellet. Af nyere ting fra samme fabrik kan nævnes en stentøjskrukke i bronzemontering af Nils Thorsson og en lågkrukke dekoreret i Pourpre de Chine af Thorkild Olsen. Blandt fayence- erhvervelserne må fremhæves nogle stykker fra fabrikken i Rendsborg og en flise fra Stockelsdorff. En tallerken af det classenske stel repræsenterer det ostindiske porce
lain. Blandt indgåede malerier er to koldingprospekter fra 1848 og 1898 samt arbejder af Lavrids Tetens, Vilhelm Tetens, H erm a n Vedel og Tycho Jessen. Våbensamlinger
nes interessanteste erhvervelse er en polsk sabel med klingemærke fra 1600-årene.
I tilknytning hertil kan nævnes en udgravning ved Skærbæk, der bragte en række svenske musket-løb fra 1658-60 for dagens lys. Arbejdet med slottets restaurering har indskrænket sig til istandsættelse af et hvælvet kælderrum fra 1598. I museets skrift
serie er udsendt »Delft-Fayencer«. Besøgstillet for 1962 er 60.988.
Den antikvariske Samling, Ribe
F or antikvarisk samling har den store opgave i 1962 været den fortsatte restaurering af museets nyerhvervelse: Quedens’ G aard. Dette skrider planmæssigt frem. I ja nuar blev antikvarens lejlighed færdig, i maj kunne turistforeningen flytte ind i sine lokaler og i novem ber blev forretningslokalet i ejendommen lejet ud til Aktieselskabet »Que- dens’ G aards Kunsth åndværk«. Samtidig stod museets og forretningens fælles forhal færdig, bortset fra det dekorerede loft, som færdigrestaureredes omkring nytår. Til
restaureringen h a r samlingen modtaget meget betydelige tilskud fra følgende: F ondet til bev. af Ribe bys historiske Præg, Konsul George Jorcks Fond, Sonning Fondet, Dagbladet »Vestkysten«s Kulturfond, Ribe Jernstøberi, samt Tipsmidlerne.
A f undersøgelser har samlingen foretaget to skaktgravninger i Ribes undergrund, een på hver side af Kølholts Slippe, hvor den næsten fuldstændige mangel på byg- ningsrester og middelalderlige skår gav gode oplysninger til Ribes topografi. Desuden har antikvar Bencard deltaget i årets udgravninger på Bahrain.
1 forbindelse med U-landsindsamlingen havde samlingen en udstilling af etnográ
fica fra Ribe Katedralskoles samling, en udstilling, som gav et stort overskud til ind
samlingen. I august havde samlingen af Å rhus forh. Museum lånt den arkæologiske del af Bahrain-udstillingen, som var tilgængelig i H ans Tavsens Hus og havde stort besøg.
I december var en række siamesiske b u d d h a ’er, udlånt af museumsinspektør W erner Jacobsen, udstillet i Porsborgs Kælder. Ud over dette h a r samlingen foretaget en del erhvervelser i årets løb, samt modtaget en ustyrlig mængde gaver.
F o r Antikvarisk Selskab, der nu tæller over 300 medlemmer, har samlingen en vel
besøgt foredragsrække på 8 foredrag pr. år.
Haderslev Amts Museum
I et ihærdigt forsøg på at nå den endelige afslutning på Ejsbøludgravningen, der nu har stået på siden 1956, undersøgtes i 1962 et større areal end i noget tidligere år (332 m 2), og det undersøgte areal er nu på 1455 m'2. Afslutningen nåedes ikke, men at døm m e efter udgravningsplanen synes der ikke at være langt igen. K un på et ret kort stykke inde ved de oprindelige søbred findes der endnu oldtidssager.
Efter de traditionelle dateringer drejer det sig i Ejsbøl om to fund. Det ældre fund (Ejsbøl 1) i den nordlige del af udgravningen er med sine over 2000 genstande langt det største mens det yngre fund (Ejsbøl II), der er begyndt at vise sig i den sydligere del af udgravningen, er betydeligt mindre, men til gengæld rum m e r oldsager, der er både sjældne og kostbare. Det er stadig usikkert, til hvilket af fundene en del af gen
standene skal regnes, og det er endog et åbent spørgsmål, om man ikke nødsages til at betragte det hele som resultatet af een offerhandling, med de konsekvenser for genstandskronologien, som dette må få.
Haderslev Museum påhviler det at sørge for udstillingen af fundet, når det engang er vendt tilbage fra konservering og videnskabelig bearbejdelse på Nationalmuseet.
En tidssvarende udstilling af et sådant fund skal også give en illustration af fu n d fo r
holdene og den tidsmæssige baggrund, og denne opgave stiller derfor store krav både med hensyn til plads og til sikkerhed for genstandene. I de foreliggende planer for en udvidelse af museet er der regnet med et areal på 75 m'2 til Ejsbøludstillingen alene.
T o mindre gravninger skal desuden nævnes. I H ørløk fandtes en stenlægning, der dækkede over en stor bålplads, hvori fandtes potteskår og brændte ben fra yngre r o mertid. Der var ingen spor af pæle og altså ingen dødehus her, men alligevel skal det vel forstås som et eksempel på samme gravform som dødehuset i Endrupskov, hvor selve ligbrændingspladsen får lov at ligge eller eventuelt dækkes med sten.
I Fyrskov ved Jægerup fandtes i en lille gravhøj 2 grave fra yngre stenalder. Den ene overraskede ved at indeholde 207 ravperler, hvoraf nogle havde været trukket på
61
snor, mens andre lå spredt over det meste af graven. Det er formentlig det største antal perler, der kendes fra en enkelt grav.
Museet h a r erhvervet en strøbøsse af sølv, lavet af en af de ældste haderslev- mestre vi kender, Mathias Mogensen. Ved sin indskrift: J Jo han Schneider past. Hole- biill 1741, er den godt dateret og bliver samtidig det ældste daterede stykke hader- slevsølv, museet har.
F e b r.- m a r ts afholdtes på museet en udstilling af malerier og farverelieffer af Asger Andersen, T årup, og i november udstillede A. Lauesen, Bodum, malerier og tryk.
I december åbnedes en udstilling af et nyerhvervet malerværksted tilhørende malerne Ed. Johansen og sønnen Heinrich Johansen, begge Haderslev. Ed. Johansen forestod i sin tid undervisningen af de unge malerlærlinge, og fra denne undervisning gemtes mange gode prøver på 1880ernes og 90ernes malede vægdekorationer. Disse prøver kunne suppleres med elevarbejder fra den senere officielt oprettede lær
lingeskole.
Museet på Sønderborg Slot
1961-62 satte museet besøgsrekord. Entreindtægten udgjorde 453.000 kr., og den gennem en årrække stigende indtægtslinie er således fortsat. Dette er ikke mindst af betydning i disse år, hvor museet skal oparbejde en nyordningskonto i forbindelse med den kom m ende restaurering. Besøgstallet var på ca. 65.000, hvoraf 24.000 har været skole-elever på klassebesøg. Dette understreger nødvendigheden af, at museet også under hele restaureringsperioden får mulighed for at fremvise hovedafdelingerne.
Museet lægger stor vægt på skolebesøgene og de er efterhånden for mange skoler ved at blive et fast led i undervisningsplanen. Samlingerne er i sig selv særdeles vel
egnede som anskuelsesmateriale i historieundervisningen, men både for lærere og for museets personale bliver det dog stedse klarere, hvor meget en mere pædagogisk og tidssvarende opbygning af udstillingerne vil lette undervisningen og dermed bane vejen for en dnu bedre udnyttelse i skolens arbejde. Det m å derfor stærkt håbes, at den også af mange andre grunde så nødvendige restaurering ikke bliver udsat.
I museets malerisal gennemførtes i efteråret af Historisk Samfund for Als og Sundeved fire foredragsaftener om vikingetiden. Møderne fik god tilslutning og viste, at museets muligheder for udnyttelse ikke er udtø m t med den faste åbningstid, der jo især benyttes af turister og skoler. Malerisalen har desuden været udlånt til Sønder
borg Kunstforenin g til flere kortvarige kunstudstillinger. Det kan dog ikke nægtes, at museet stærkt savner både den foredragssal og de lokaler ti! skiftende udstillinger, der er et led i restaureringsplanerne.
Registreringen af de gamle bindingsværksbygninger på Als kunne takket være et tilskud fra Statens almindelige videnskabsfond intensiveres og efter den første resta u
rering kom m e r nu en omfattende fotografering og om muligt opmåling. Der er også taget en række stikprøver i arkivmaterialet, men denne del af arbejdet skal siden udvides.
Både ved køb og gaver er museets samlinger vokset i det forløbne år. Til oldtids- afdelingen er kom m et flere gaver, bl. a. et par gode stensamlinger, den ene i sin tid fundet ved anlægget af M om m arkbanen. Krigssamlingerne er forøget med flere foto
grafier og billeder samt en uniformsjakke. Hertil er desuden indkøbt nogle stik fra Treårskrigen og et maleri af Fr. Visby: »Danske soldater holder rast i Sønderborg,
1864«.
Til den kulturhistoriske afdeling er modtaget over 70 genstande, fortrinsvis land- brugsredskaber, men også køkkentøj, en stor væv og en samling tækkemandsværktøj.
Til en tidligere rundhånde t gave af smedeværktøj er føjet yderligere en del special
værktøj. Til sølvsamlingen er skænket to hovedvandsæg, det ene en poleret musling i sølvindfatning, samt en smuk sølvske. Indkøbt er 6 sølvtheskeer af Ph. E. Jansen.
Tekstilsamlingen h a r modtaget en værdifuld gave af børnetøj, der har tilhørt den senere dronning Caroline Amalie.
Blandt købene m å nævnes en lysestøbeform fra 1797, en barokstol, nogle gamle stik og kolorerede byplaner, et par buddingform e i lertøj og en kugletang. De fornemste indkøb er dog to skabe og en sofabænk. Det ene skab, dateret 1791, kan henføres til Aabenraa-maleren Jes Jessens værksted og er erhvervet på Sundeved. Det andet, fra Nordals, 1783, viser en ganske anden type dekoration på de store baroklåger. Sofa
bænken, museets dyreste erhvervelse genem flere år, har hørt hjemme på August
enborg.
Endelig er indkøbt et dobbeltportræt, mand og kone, fra ca. 1650-1675, oprindelig betegnet som portræt af Sønderborg-borgmesteren Schleiermann, men - da Søn
derborg ikke har haft nogen borgmester af dette navn - endnu ukendte. Billedet er imidlertid nært beslægtet med en række epitafie-billeder i Sønderborg, N otm a rk og Flensborg og erhvervelsen udgør således en meget værdifuld tilvækst til lands
delens ældre malerkunst. Tilbage står nu det, måske ret umulige, at få identificeret det værdige ægtepar.
Til kunstafdelingen har årets værdifuldeste nyerhvervelse imidlertid været en meget fornem gave fra Ny Carlsbergfondet, nemlig to små malerier af C. W. Eckers- berg. Det ene er en dreng med en hvid krave og det andet er et meget smukt pro
spekt fra Rom med den karakteristiske klarhed i den arkitektoniske opbygning og lethed i det stærke, italienske sollys. En meget fin forøgelse af samlingen af ældre dansk kunst.
Rigsarkivet
A fleverin ger. F oruden de løbende afleveringer fra centraladministrationen har Rigs
arkivet fra Udenrigsministeriet modtaget ministeriets egne akter 1909-20, samt arkivalier fra am bassaderne i London og Stockholm, generalkonsulaterne i New York og Lissabon, konsulaterne i Los Angeles, Galveston, Saskatoon, Prince Albert, Accra, Kairo og Tanger, og fra vicekonsulaterne i Norfolk, Savannah og West Palm Beach. Finansministeriet har afleveret arkivalier vedrørende den ekstraordinære tjenestemandsdomstol, ankenævnet for tjenestemandssager, domstolen for anke af tjenestemandssager og den ekstraordinære undersøgelseskommission. Fra Hærens arkiv er modtaget forestillinger fra Krigsministeriets sekretariat 1866-80. Handels
ministeriet har afleveret søfartsafdelingens sager fra 2. verdenskrig. Endvidere kan nævnes en aflevering fra Ministeriet for offentlige arbejder af journaler og kopi
bøger vedrørende en række gruppesager (motor-, havne-, jernbanesager etc.) for årene 1920-49 og en aflevering fra Ministeriet for Grønland, hovedsagelig af regn-
skabssager. F ra Lenskontrollen er modtaget lensbøger m. v. helt tilbage fra 1671;
lensbøgerne (grevelige og friherrelige) indeholder erektionsbreve, kvittancer for lens- pligt, registrering af hartkornsforandringer m. m. De danske Statsbaner har afleveret en række arkivalier fra hovedbogholderiet og personalekontoret, heriblandt betyd
ningsfulde ældre personaleakter. Vandbygningsdirektoratet har afleveret sager 1854- 1960 og Forsikringsrådet 1905-35.
A f private institutionsarkiver har Rigsarkivet i årets løb modtaget følgende: Det danske Missionsselskabs arkiv (1821-1958), Den danske Præsteforenings arkiv (1897—
1962), Socialpolitisk Forenings arkiv og Kgl. Dansk Aeroklubs arkiv.
P rivatark iver. Rigsarkivet har i 1962 modtaget en stor mængde privatarkiver, bl. a.
kan nævnes supplement til Jacob og Ingeborg Appels arkiv, en forseglet pakke fra boet efter fhv. justitsminister A. S. H. Elmquist med en redegørelse for dennes syn som justitsminister på retsopgøret efter 1945, bilagt enkelte breve (tilgængelig år 2000). Yderligere kan nævnes de Glahnske familiepapirer, redaktør Sten Gudm es arkiv, fhv. handelsminister, direktør H alfdan Hendriksens arkiv, indeholdende bl. a.
mem oirer og dagbøger, departementschef J. C. Mogensens omfattende arkiv, breve fra udenrigsminister, dr. Christmas Møller til professor, dr. F lemm ing Hvidberg.
Endelig har Rigsarkivet fået overdraget arkivar, dr. Eiler Nystrøms arkiv og store videnskabelige samlinger, samt præsten og kirkehistorikeren Carl Weltzers arkiv og samlinger (herunder flere privatarkiver).
S amarbejdet mellem Rigsarkivet og dr. Jørgen H æstrup er fortsat, og nye bidrag til belysning af besættelsestiden er modtaget, således politimester Sven Holtens arkiv (korrespondance mellem det illegale politis hovedkvarter og en række politimestre m. v.), stiftam tm and Jakob Høirups arkiv (dagbog 1943-45 samt nota ter fra departe- mentschefsmøderne), arkivet for Hjælpefonden 1943-47 og Dansk Pressetjenestes arkiv.
Nettotilvæksten har været på 1.930 hyldemeter.
Publikationer. Rigsarkivet har i 1962 udsendt Vejledende Arkivregistraturer XI, Tyske Kancelli II, udarbejdet af A rth u r G. Hassø og Erik K ro m a n med indledning af Carl S. Christiansen. Desuden har Rigsarkivets 2. afdeling påbegyndt udsendelsen af en række stencilerede publikationer med fællestitlen: Foreløbige Arkivregistra
turer. D et er hensigten at udsende dem i 10 serier (0-9, som hver om fatter en nærmere afgrænset hovedgruppe af Rigsarkivets arkivalier efter 1848. I 1962 ud sendtes følgende Foreløbige Arkivregistraturer: Serie 4 (Indenrigsministeriet med derfra udgåede ministerier) nr. 1: Rothes arkiv (Det Sjællandske Jernbaneselskabs tegningsarkiv). - Ministeriet for offentlige arbejder. De danske Statsbaner. Nr. 2:
H edem anns tegningsarkiv. - Ministeriet for offentlige arbejder. De danske Statsbaner.
Nr. 3: Æ ldre normaltegninger. - Ministeriet for offentlige arbejder. De danske Stats
baner. Nr. 4: Æ ldre bygningstegninger. - Ministeriet for offentlige arbejder. De danske Statsbaner. Nr. 5: D omænekontorets kortaflevering 1917. (Diverse matrikel- og parcelkort, fiskeri-, skov- og strandkort samt bygningstegninger m. v.). - L a n d brugsministeriet. Serie 5 (Justitsministeriet samt kultusministeriet med derfra udgåede ministerier) nr. 1: Ansøgninger om overlærerembeder m. v. 1850-1915. - Ministeriet for kirke- og undervisningsvæsenet. Endelig er Nordisk Arkivnyt blevet udsendt i 4 num re på sædvanlig måde.
Læsesal m. m. Antallet af besøgende har været 9.643 (nedgang på grund af læse
salens lukning i 2 Vi måned som følge af reparation og modernisering), ekspeditio
