Flygtningelejren ved Fitting
Af Ejner Mathiasen,
FittingogLeif
Ipsen,Oksbøl
Ca. 10 km i luftliniesyd-sydvestfor Vandel påbe¬
gyndte det tyskeluftvåben den 2.marts 1941 op¬
førelsen afen radarstationog et teleknudepunkt.
Stedets centrale placering i den tyske luftmelde- organisation fremgår affig. 1.
Omopførelsen af dette vitale område,som se¬
nerei ca.2 år kom tilatfungere somflygtninge-
og interneringslejrfortælleren afegnens beboe¬
re, Ejner Mathiasen, følgende: »Gårdejer Johan
Fig.1. Kortoverden tyske luftmelde-ogjagerorganisation.
»Wiirzburg Riese«-radar (under demontering).
Ibegyndelsen rejsteman endel træbarakker,men efterhånden begyndte man at opføre husene i
sten. Det var gule sten, som kom med toget fra Tyskland til Fitting station. Barakkerne var om¬
kring 30 m lange og 14 m brede. Midt gennem
bygningerne varder en lang gangmed værelser påbeggesider.
Holms ejendom vardagen før på 26 tdr. land. I løbet afmegetkort tidvarde 14 tdr. land beslag¬
lagt til opførelse afen lille by,somskullerumme detpersonel, der skulle bemande radarstation og
telefonknudepunkt, i altca.400 mand.-Den lille by fikeget vandværk ogfængsel; på Skødegårds
mark og på Johan Holms jord blev der støbt fun¬
damenter,somskulle bære hver sinWiirzburg Ri-
eseradar. På dethøjeste punkt i området, på
Åge
Pedersens mark blev derrejstenstorsøgeradar.
Deførstesoldater, der kom her, havde det lidt primitivt; bl.a. måtte de hente vand fra Kragelund mejeri, indtil vandværket blev opført. Med den
bedrevandforsyning fulgte også kloakeringspro-
blemer. Området var temmelig fladt; men man skaffedesig dog afløb både mod nordogsyd. Ef¬
terlejrens rydning er manfleregang underdræ- ningsarbejde stødt på dette kloaksystem(8-10"rør).
Byggeriet skred planmæssigt frem, og på det beslaglagte område, der efterhånden dækkede et areal på ca. 450 x 300 m, opførte man også en festsal, som lejlighedsvis blev brugt til både tea¬
teroggudstjenester,ogheleområdetblev hegnet kraftigt ind med pigtråd. Fig. 2 viser en grund¬
plan af lejren, optegnetimarts 1946.
Allerede inden dentyske kapitulationvarflygt¬
ninge begyndtatkomme til området. Såledesvar både det nyrestaurerede missionshusog den nye skole i Vorbasse blevtbeslaglagt til underbringei¬
seafflygtninge. Da den tyske værnemagt havde
forladtbyen, blev disse flygtninge flyttet til lejren
ved Fitting. Periodevis befandt der sig heroptil
800 personer fra spædbørnsalderen til 90-årige,
inden de igen blev flyttet til andre samlelejre in¬
denhjemsendelsen til Tyskland«.
Bevogtningen af lejren blev foretaget af tre overbetjente fra Kolding, assisteret af et antal CB'ere, (også kaldet »Føl«, fordi de altid var i følgeskab meden politibetjent). - Almindeligvis
blev vagtpersonel ikkesærlig højtværdsat blandt de, der skulle opholde sig inden for pigtråden;
men i et personarkiv, som vi har haft adgang til
under forarbejdet med denne artikel, fandtes et manuskript til en beretning om en begivenhed,
som fandt sted i lejren, og som viste et meget menneskeligt træk hos en af de overbetjente, der
havdeansvaret forbevogtningen af lejren. - Be¬
retningenerskrevetafenmand fra Saarbriicken,
RolfBlume, deri øvrigtvarlejrens tyske tillids¬
mand. Den blev bragti »Saarbruckener Zeitung«
den22. december 1951,oglyder i danskoversæt¬
telsesåledes:
Lejrens tyske tillidsmand, RolfBlume.
Overbetjenten
Erindringom enflygtningelejri Danmark Af Rolf Blume
En Saarbriicker, Rolf Blume, kom i forbindelse med 2. verdenskrigsammenmed den storeflygt¬
ningestrøm fra Østtyskland til Danmark og blev anbragt i en flygtningelejr på Lolland. Senere
kom han til Fittinglejren, hvor han virkede som
tysk tillidsmand. Her skrev han bl.a.enberetning
om livet i lejren, som fortjenerat blive bekendt
forenstørrekreds.Rolf Blume skriver:
»Ierindringen stårhanformig: Denstorebred¬
skuldrede mand i denklædelige, mørkeblå guldt-
rissede uniform-enaf det danskepolitis overord¬
nede - med det alvorlige, strenge ansigtsudtryk.
Hans skridtvarroligeog afmålte, når han dagligt inspicerede posterne omkring den med pigtråd indhegnede lejr, i hvilken der opholdt sig ca.
1000tyskeflygtninge fraØsttyskland -herafca.
800 kvinder ogbørn.
Flygtningelejren ved Fitting
Flygtninge ankommer til Fitting station den 6.1.1946.
Gennem hans retfærdige væsen og korrekte optræden varhanenforbilledligrepræsentantfor
landet og myndighederne. Mændene i det danske politi havde det ærefulde ry at være blandt de høfligste i verden. Overbetjenten håndhævede streng disciplin blandt sine undergivne, den
mindste forseelse blev strakspåtalt. Trods denne strenghed nød denne tjenstlige og disciplinerede
mand lejrbeboernes største højagtelse, selv om
nogle mente, at han var følelseskold over for flygtningene.
Endag lod overbetjentenmigkaldei minegen¬
skab aftysk tillidsmand tilhanshyggelige værel¬
se ved siden afvagtlokalet, hvor han bødmig på
en rigtig kop kaffe og en herlig cigar af uden¬
landsk tobak. Hvilken nydelse efter årelangt af¬
savn, hvilkenkostbarting! Mens hanrøgdengo¬
de cigar, fortalte han mig på fejlfrit tysk, at han
var så godt tilfreds med forholdene i lejren, og lodmigforstå,athans overordnede havdesamme
synspunkt. Somen anerkendelse af lejrbeboernes gode opførsel havde han bedt sine foresatte om
godkendelseaf,at flygtningene -ensøndag- det
var i maj, måtte få tilladelse til at foretage en
spadseretur udenfor lejrens område. I lejrens nærhed,ca. 1/2timesgangborte, mellem gyvelk-
lædte bakker, lå der en lille sø ved skovkanten.
Der skulle vi i nogle timer nyde hvile og glæde
medudsigtoveretskøntlandskab. Desværre hav¬
de hanmodtaget beskedom,atensådan tilladelse
ikke kunnegives, idet reglementet for tyske flygt¬
ninges ophold i Danmark ikke tillod ophold uden
for lejrensområde. Undtagelser herfra ville ikke
kunnegøres. På flygtningenesvegnetakkedejeg
Flygtningelejren red Fitting
Flygtningepå vej mod lejrensammedag.
ham rørtfor hans fortrolighedogforsikrede ham
om, at vi overfor hans menneskelige forståelse
fortsat ville bestræbeospåatvidereføre det gode
fællesskab ilejren.
Den næste søndag bragte os det herligste forårsvejr. Solen lod sine stråler spille over den
velholdte lejrgade, græsset og blomsterbedene.
Lejrbeboerne renklædte efter søndagsandagten
vandrede frem og tilbage foran beboelsesbarak- kerne, mens de kastede stjålne blikke ud over
lejrbommen ved lejrens indgang. I lejrens nærhed
varbøndergårdenes forhaveretspraglende blom¬
sterhav, busketter og frugttræer en usandsynlig skønfarvesymfoni.
I vagtlokalets dør ved siden af afspærrings-
bommen stodoverbetjenten ogbetragtede scene¬
riet. Pludselig vinkede han en afposterne til sig
og befalede: »Hent straks lejrtillidsmanden!« -
Dajeg indfandt mig hos ham, sagde han medet alvorligt smil i en kort, bydendetone: »Fraklok¬
ken 14-17erderudflugt til skovsøen for alle i lej¬
ren undermin ledelse«. -Jeg trykkede tavsthans hånd, ilede ud ilejren ogråbte, jeg skregafglæ¬
de: »Børn 3 timers frihed ieftermiddag uden for lejren.Alle, derkan ståoggå, skal møde vedlejr¬
bommen ved indgangen kl. 14«. Somen løbeild forplantede budskabet sig igennem barakkerne.
Kvinder og børnjublede af begejstring, hele lej¬
ren vari oprør. Denophidselse, somdenne med¬
delelse udløste, kan kun den som i måneds -ja
årevis harværetindespærret forstå.
Længe før det fastsatte tidspunkt var alle klar
til afmarch. Endelig blev lejrbommen hævet. En menneskestrømvældede ud i det fri, for i løbetaf
kort tidatbevæge sigiordnede rækker. Turen gik
forbirenebondegårde med blomstrende buskeog
blomsterbede i forhaverne.
På deindhegnedegræsmarker græssede velnæ¬
rederød-brunekøerogungkreaturer. Kritisk blev
markerne og kvæget vurderet af bondemænd og koner fraØstpreussen,ogdet blev fastslået,atdet
varveldrevnelandbrug.Langs vejkanten blev der plukket markblomsterog bundet buketter, ledsa¬
getaf kvindelatterogbørnejubel.Mændene(i lej¬
ren varder kunganskefå,mestældre)varalvorli¬
ge, mendog medetudtrykaf tilfredshedi ansig¬
tet.
Pludselig under vandringen mellem gyvel¬
buske ogunderopstigningen afenlille høj, lå for¬
an os den lilleskovsø, dybblå, farvet af reflekset
fra den klare forårshimmel. - Hvilken vederk¬
vægelse for hjerte og sind efter lejrlivets lange ensformighed. Forsamlingen delte sig op i flere
grupper.Mændogkvinder lagde sigiskyggen af skovkanten, børnene legede og sprang muntert omkring. Da, midt i al løssluppenhed, hurlumhej
og glæde, lød en alvorlig melodi, i begyndelsen
istemt afnoglefå. -Flere ogflere stemteiog nu stegdensom enkoralopimod himmelen,Østpre-
ussensangen:
»Duland med dunkle skove ogkrystalklaresøer
overåbne marker skerunderfulde mirakler.
Stærkebøndervandrer bag hestogplov
overbrede agre
fugletrækstrygeraf sted.
Oghavenesynger tidernes koral
Elge stårstilleoglytter
tilsusetfra evigheden.
En nydag begyndt
overmark og eng
lys bryder frem
vælder opiøst.«
Daløbtårernenedad desorgfuredekinder hos de voksne, længselstårer efter hjemegnen. Børnene stirredemed vidtåbne øjnepå mødrene,somkort førhavdeværetsåglade. De små børn kunne slet
ikke forstå dette pludselige stemningsskift. - På
enhøj i nærheden stod overbetjenten, ensom og tankefuld. Tænkte hanmonpå koneogbarn,som boedelangtfra lejren, iet storthus,igod behold
ogforskånet for krigensgrusomheder?
Hurtigt forløb deretpartimer. Vi brød rettidigt
op,da vi villeværetilbage i lejren præcistpådet
fastsattetidspunkt. Optrækkendeskyer tydedepå uvejr, der nærmede sig og skyndede på os. En
kortstyrtregnoverraskede de sidste af vandrerne;
noget gennemblødte passerede de indgangen til lejren. Lejrbommen sænkede sig bag tilfredse mennesker, hos hvemregnvejret ikke kunne øde¬
lægge stemningen. Da jeg somden sidste passe¬
redelejrindgangen så jeg bag vinduet i vagtloka¬
let vores vogters ansigt. En forsinket regndråbe løb ned ad vinduesruden. På afstand så det ud,
som om en tåre afbevægelse løb ud af øjet på overbetjenten. I samme øjeblik forgyldte stråler¬
nefra dennedgående sol hans ansigtmedetfor¬
klarende skær.
Nogle dage senere fortalte han mig med et skælmsk smil, at hansforesatte havde givet ham
enrøffelpå grund af hans egenmægtige handling.
Samtidig vardet blevet tilladt ham at foranstalte
flere søndags spadsereture eftereget skøn. Disse spadsereture blev herefterhyppigt foretaget, både
i dennæreoglidt fjernereomegnaf lejren,og gav
osherved lejlighed tilat lære detrene land Dan¬
marknærmereatkende-ogsættepris pådet«.
Fra den periode, hvor lejren fungerede som
flygtningelejr, findes ikkemegethistorisk materi¬
ale. Denne artikel baserer sig derfor væsentligst
på Paul Lunds privatarkivsamtden bog,somhan
i 1953 udsendte under titlen »Bagflygtningelejr-
nespigtråd«.-P.L., der ienperiode i 1945 havde
været ansat i den af »DanskRøde Kors« ledede flygtningelejr i Blåvand, blev i begyndelsen af
1946 af Statens civile Luftværn i Kolding ansat
somlederafflygtningelejren i Fitting.Kortefter
sin tiltrædelsesomlejrlederogi forbindelse med
ankomsten afet større antal flygtninge fra Lol¬
land, holdt P.L. -efterat manhavde indledt med
atsyngeetpartyske folkesange-følgende meget tankevækkende tale:
»Ærede forsamling af medborgere i vort lille samfund, mænd, kvinderog ungdom, - hjertelig
velkommentilvorførste sammenkomst i lejren i Fitting. Mit håb, mine ønsker og min bøn har
været, atvi i aften målæggeengod grundvold for
det åndelige fællesskab, som vi vil forsøge at bygge op med alle de midler vi har til rådighed,
som denkgl. danske regering velvilligt giveros, og som vore egenopfindsomhed, formåenogvil¬
je skænkeros.
Vi vilsammensøgeher iFittingatgenskabeet stykke hjemland for Dem, så den tid, De skal
værehermåforløbe så tålsomsommuligtogbli¬
vesåberigendeogfrugtbringendesomgørligt.
Børnene skalhave detnormale barns skole, og de unge skal oplæres og dygtiggøres ved dagligt arbejdeogideresfritidskaldesynge,dyrkesport ogøvehusflid.
Mødrene, hvis energi er stoppet, skal hjælpes
til påny at genskabe orden og akkuratesse om¬
kring sig og pleje deres børn og sørge - så vidt gørligt-for deres fornødenheder.
Lejrens mænd skal - så vidt muligt - alle be¬
skæftiges ved deres arbejde - desværre har vi jo ingen jernbane i lejren, så Pröjse, Glaser m.fl. må søgeind i andre erhverv;mentilstorlykkeforos alle erherdagligt arbejdefor alle villige hænder
ognår foråretkommer,måparolenvære:Hverfa¬
milie sinkøkkenhave!
Ivortlille samfund har viendelhøjt intelligen-
Flygtningelejren ved Fitting
te mennesker, deberlinske skolefolk, amatørsku¬
espillere, musikalske genier, tidligere ledere af
størrevirksomheder, alle disse bederjeg,atdevil yde alt,hvad de formår i form af foredragog op¬
træden; og når enhvergørsit, vil arbejdet lykke¬
des og væremed tilatbygge detnyeTysklandop.
De kom til vort land som flygtninge i en tid,
hvorvivarundertvungetaf Tyskland.Efter Deres
lands sammenbruderDe herpå ubestemttid, in¬
terneret i lejrene som et fremmed element i vort folk. Fortiden harværet streng, og fremtiden vil
blivehård,ogstundom vil det forekomme de fle¬
ste her, at alt er håbløst; menjeger glad vedat kunne sige, at inteter sikrere endat der også er håb for dettyskefolk;mendettehåberikkeens¬
betydende medhverkenetigenkommende kejser¬
rige ellernogetstortysklivsrum.
Ladmig mindeomnogle begivenheder i histo¬
rien, derviserat etfolk medlivskraftforgårikke.
Tænkpå Israels historie! Siden år 70 efter Kristi
fødsel har de væretilandflygtighed, pint, plaget
ogforfulgt af alle, særligtaf de såkaldt kristnena¬
tioner i Europa; men folkets livskraft erukuelig
ogdehar efter hver forfølgelse rejst sig påny,og vived,atderi denhellige skrift står, atdeendag påny skal levesomet selvstændigt folk i det hel¬
lige land, der i den allersenestetid underdygtig jødisk ledelseog arbejde erved at forvandle sig
fraørkentilen oaseaf skønhedogrigdom. -
Ellerlad mig mindeom Polen. Firegange har
dets nabostaterbekæmpet det og udslettet det af landkortet, menhvergang erdetgenopstået den¬
negangefter kun 6års forløb.
Visselig! Der erhåb også for Tyskland; men håbetbliverførst tilvirkelighed, når tyskerne for¬
står,atde somfolk harsyndetogatden enkeltei
folket har sit medansvar for denlidelseTyskland
har påført millioner af sagesløse mennesker i
såvel sin egen midte som i de omkringliggende
lande.
Mit håb og mit ønske skal være, at de tyske mennesker, deropholder sig heri lejren, til sin tid
i deres hjemland vil være medtil at opbyggeet Europa, derer vorslægt værdig. Dette kangøres, hvis vibegynder pånyat leve efter de sandheder,
som Kristusforkyndte, bl.a. denne: Alt, hvad du
vilat andre skalgøremod dig, skal du gøremod
dem.
Tysklands tragedie i ennøddeskal erdenne,at folkets ledere fornægtede Gudog gjorde sigselv
til guder, derfor undergangen. Israels historie er
spejlbilledet,men ligesom der i Israelvar40000,
derikkebøjede knæ for afguderne,trorjegatder også i Tysklandvaret storttal, der forsagede Hit¬
ler ogalt hansvæsen, ogforderes skyld vil folket
engangpånygenopstå.
Enhver der sidder her i salen har sit medansvar ogmåtagedetop-navnlig de tyskeungekvinder
og mænd, fremtidenerderes,ogjeg ønsker dem lykke dertil. -Mødet afsluttedes medat allesang
»Såtagda minehænder...«.«
Et af de storeproblemer ien flygtningelejrvar atholdeflygtningene beskæftiget. I bestræbelser¬
ne på at aktivere så mange som muligt og for
gradvis at vænne flygtningene til at leve under
demokratiskeforhold,blevetstortantalbeskæfti¬
geti lejrens daglige administration.Udafdei lej¬
ren boende flygtninge blev der valgt en tillids¬
mand, der havde direkte reference til lejrchefen.
Fra den 12.2.1946 og indtil lejrens ophør som
flygtningelejr fungerede således hr. Rolf Blume
fraKönigsberg,enmandsomøjensynligt forstod
atskabe etgodt tillidsforhold til den danskelejr¬
ledelse.Kopi af legitimationskort, udskrift af val¬
gprotokol samt oversigt over lejrstabens sam¬
mensætning pr. 12.2.1946 er illustreret nedens¬
tående.
Lejrstabfor flygtningelejren i Fitting
1. Tillidsmand/forbindelsetil danskadministra¬
tion(1)
2. Barakformænd(8) 3. Kontrolpersonel (8)
4. Lærerstab(10) 5. Sportsinstruktører (1)
6. Sundhedstjenesten (6)
Legitimation I
Ihændehaveren af denne Legitimation,
Herr Rolf Blume,
født"
den20.4.81,
erFlygtningelejren« Fitting (Distrikt'Kolding)
tysk Tillidsmænd. * \
FLYGTNINGELEJREN
VIN6STED Dansk Lejrlederen.
Telf. Ødsted 86
Fitting, den 10.6.194-6
FLYGTNINGELEJREN
FITTING Ilf. Vorbasse 53
Fig.3. Legitimationskortfor Rolf Blume.
Flygtningelejren vedFitting
7. Køkkentjenesten(7) 8. Forplejningstjenesten(3)
9. Forplejningskontrol (3)
10. Depotforvalter(1) 11. Snedkerværksted(3) 12. Smedie(3)
13. Skomagerværksted (2)
14. Sadelmagerværksted(1) 15. Snedkerværksted(1) 16. Værksted(1)
17. Arbejdskolonneførere(2) 18. Opsynsmand(1)
19. Kulturel service(1) 20. Sjæleligomsorg(1) 21. Børnehavelærere(3)
22. Forskellige arbejdspladser(9)
Oversigtenerformentlig udarbejdetpr. ll.feb. 1946, på hvilkettidspunkt der også blev valgt tysk tillidsmand <hr.
Rolf Blumej. Tallene i( )angiver antalletpersoner, der
anvendtes i deforskellige forvaltningsområder. Fig. 4. Udskrift af lejrens vagtprotokol.
>
SJ . " ~
*Fr,tltYS'J<r »ittios.J.a12. Fettr.li.
Absct.rl f tl Jp
S&t1'- Protokoll
Jahlbarecitigtlt. List« — 367
Gjttblt haboa — 357
UagUltig — 14
C* «atlvor«cfclag 31u a• — 320 Stiaeaa
SchUt s —19 '*
" 0a£, Hedda — 4 "
So»fcLlt B1ux o nit320Stiiuioa.
SI«aicitigkoit b*»ch»iaifct:
gat. Sa ak gag.Strame:
SchriftfUhrer. I&blvror«t«her.
Luad
rø.MoÆ0*** -'tn. Lagerleit«r-
Sommankansei denneoversigt,krævede lejrens daglige drift medvirken af 70-75 personer, og mange af de jobs, der blev udført, indgik i en
form for »omgangstjeneste«. For de flygtninge,
somikke havdetjeneste,vardet nødvendigtator¬
ganisere både en form forundervisning på for¬
skellige niveauerogderudover forskellige former
for»fritidsbeskæftigelse«ogunderholdning.
Medhensyn til lærerkræftervarlejrledelsen i den heldige situation,at mandisponeredeoverkvali¬
ficeretpersonel blandt flygtningene til såvel den
elementære som den videregående skoleuddan¬
nelse.-Dengejstlige tjenestevarogså lagt i faste
rammer, præget af lejrlederens kristne holdning.
Forinteresserede varderoprettet danseskoleom aftenen,ogtil haveinteresseredevarderudlagtet område til småkøkken- og blomsterhaver. (Her¬
fra stammer navnet »Havebyen Fitting«, som
flygtningene kaldtedereslejr).
Bedstsom lejren havde fundeten rytme, sombå¬
de lejrledelsenog flygtningenevargodt tilfredse
med, kom der omkring den 10.-11. juni 1946
meddelelseom,atalleflygtninge skulle flyttes til
en flygtningelejr ved
Ålborg (Ålborg
Øst). Or¬dren skabte furore ogbekymring blandt flygtnin¬
gene, for sidstnævntelejr havde ikke nogetgodt
ry på sig blandt flygtningene. -1 løbet af få dage
var lejren rømmet, og lejrlederen og en del af
hans stab blevforflyttettilVingstedlejren.
At P.L. havde forstået at lede Fittinglejren på
enmåde, såatflygtningene følte sigtrygge,frem¬
går afdetstoreantalafskedsbreve,-digteog sym¬
patitilkendegivelser,der blev givetham i forbin¬
delse med flygtninges pludselige afrejse. Vi har udvalgtet enkelt eksempel,skrevet aftoafhans
nærmeste tyske medarbejdere, professor Fritz Strohmeyerog hans niece, adjunkt Ilse Buchhol¬
tz.Afskedshilsenenlyder således:
Vor hr. Lund tilafsked!
Pigtråd, vind fra alle sider. Sørgende glider blik-
UdsigtoverFittinglejren (mod vest). Tilvenstrekøkkenet, tilhøjre barak 1.
ket overdystre barakker, grå elendighedogjam¬
merfylderdet sørgende hjerte.
Da kommer med smil og gladspøg i de god¬
modige øjnevorhr.Lund. Og? Somom entrold¬
mandvarvirksom,lægger vinden sig. Solen skin¬
ner, bekymringerne viger, og verden synes os udenpigtråd.
Dog igen trykker de tunge sorger: Hvad brin¬
ger osmorgendagen? Vi ønskerosud afsorgens nat,da banker det sagtepåvordør, så på denne-
såpå hin. For hveren gang,hvem banker,hvem?
Ingenhr. Lund? Og? Kan han trylle? Et godt råd
til en? Til en trøst? Tilenopmuntring til dåd, til
andre alvor og dybe tanker? Bedrefremtidsbille¬
der visersigoverbarakkerne,og forentidglem¬
mervipigtrådoglidelser igen.
Dog, i Fitting skinner solen ikke længere foros
på pigtråd og barakker. Pakke igen, kvinderne ængstes, dog hvor en græder kommer vor hr.
Lund. Hvem græder? Se dog opad. Har I glemt
himlen deroppe? Der er ingen pigtråd. Det er hansord,ogigen tryller han,ogvi glemmer pigt¬
råd, barakkkerogvind.
Mangemåtte han givenoget,mangefor hele li¬
vet. Menalle, somhans ordgavnoget, de tænker på ham med et hjerte, fuldt af taknemlighed.
Glemterpigtråd, lidelserog smerter,glemterba-
Lejrenvarforsvarligt indhegnet.
rakker og flyvende sand, kun ikke troldmandeni Fittinglejren.
Fitting, den 13.6.46.
Prof. dr. FritzStrohmeyer,
fru IlseBuchholtz,adjunkt.
Den 17.juni 1946 blev der afholdtet møde i Fit¬
tinglejren med repræsentanter fra Statens civile
luftværn og Rigspolitiet for at forberede lejrens overtagelse af sidstnævnte myndighed. Lejren
skulle fremover anvendes som »Rigspolitiets In- terneringslejr for »obnoxious Germans«« (uøn¬
skede tyskere). - Den 18.7.1946overtog Rigspo¬
litiet bevogtning og administration af lejren, og
forskellige ændringer blev foretagetmed hensyn
tilafspærrings-ogsikringsforanstaltninger.
Flygtningelejren ved Fitting
Yas*t»'a>låavnta*4 fri« t»4Ojt»THng <S.18'A<aguat1947.
—00O00—
8Is. Kalvekød1Znftsty 5,4o 43,20
5 " Grlsesylta 5,5o 27,50
8 " Cfaampijnoa?ljd*-Supj» 2,25 18,oo
1 • Short*Filet 3,77
< > Lmrpoatij 0,50 3,00
1 * liatcrel 1 Tonat 0,96
3 * wgetAaal1011« 2,23 £.69
3 * Kord»urdlner 1 011« 1,03 3,09
2 » GettelUtter 1Wil 1,3« 2,68
23 " auCv±netune«r 1,95 44,85
1 01. FlccallUy 0,oo
4 I».Be»caf« 2,85 11,40
4Hc.B» 6,50 1.^5
168,49
4 Br. BnddlauolTtr« 0,40 1,60
30 Sr. Husblas 0,17 5,lo
12 Br.ot^EMl 0,15 1,80
6Br.Karry 0,15 0,90
4 Br. Ataaos 0,15 0.60
3 Cl. Cany 0,85 2J55
2 PI.Toaatpux»' 3,75 7,50
2 ». JfioJcaxonJl 1,42 2,84
5 if.BysOT® 0,68 3,40
1 " SftfOgXTB 0,0«
2f • jol«ärtor 1,99 4.97
lait ..198,75£r.
SISSiOUTIcaryaiSIKEBKHWSLXJB uad«rAfvikling, Flttlscpr.VortasM, den19'August 1947.
MHpfrør
JaUwjrBuuta.
Lejrabei.
Fig.5. Lejrens varebeholdningpr.18.8.1947.
Frem til udgangen af 1947 fungerede lejren
som interneringslejr, og blandt prominente tyske
personer,der haropholdt sigherindtil udvisning
tilTyskland, kannævnesfru dr. Best.
Iløbetafjuli månedmodtogendel af det civilt
ansat personel deres opsigelse med udgangen af
august måned og den resterende varebeholdning
blevoptalt.
Herefterophørte lejren med at eksistere; byg¬
ningerne blev revet ned og arealerne retableret.
Vedrørende denne sidste periodeaflejrens histo¬
rie er derved Rigspolitiets foranstaltning iværk¬
sat en »kulegravning« med henblik på udfærdi¬
gelse afenhistorisk redegørelse,somvi håber vil
kunnedannegrundlagforenopfølgende artikel.
Ejner Mathiasen,Fittingvej 40,Vorbasse,f. 1907, fhv.murer.
Hartidligere skrevet i »FraRibeAmt«ogogså lokalhistori¬
skeberetninger, derligger i VorbasseLokalhistoriske Arkiv.
Leif Guldmann Ipsen,Østparken 92, 6840 Oksbøl, f. 1922,
pens. oberstløjtnant, kommandant for Oksbøllejren 1977-
1982. Har tidl. skrevet»Oksbøllejrengennem50 år« (1979) ogflere artikler til »Fra Ribe Amt«.