• Ingen resultater fundet

Flygtningelejren ved Fitting

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Flygtningelejren ved Fitting"

Copied!
11
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Flygtningelejren ved Fitting

Af Ejner Mathiasen,

Fittingog

Leif

Ipsen,

Oksbøl

Ca. 10 km i luftliniesyd-sydvestfor Vandel påbe¬

gyndte det tyskeluftvåben den 2.marts 1941 op¬

førelsen afen radarstationog et teleknudepunkt.

Stedets centrale placering i den tyske luftmelde- organisation fremgår affig. 1.

Omopførelsen af dette vitale område,som se¬

nerei ca.2 år kom tilatfungere somflygtninge-

og interneringslejrfortælleren afegnens beboe¬

re, Ejner Mathiasen, følgende: »Gårdejer Johan

Fig.1. Kortoverden tyske luftmelde-ogjagerorganisation.

»Wiirzburg Riese«-radar (under demontering).

Ibegyndelsen rejsteman endel træbarakker,men efterhånden begyndte man at opføre husene i

sten. Det var gule sten, som kom med toget fra Tyskland til Fitting station. Barakkerne var om¬

kring 30 m lange og 14 m brede. Midt gennem

bygningerne varder en lang gangmed værelser påbeggesider.

Holms ejendom vardagen før på 26 tdr. land. I løbet afmegetkort tidvarde 14 tdr. land beslag¬

lagt til opførelse afen lille by,somskullerumme detpersonel, der skulle bemande radarstation og

telefonknudepunkt, i altca.400 mand.-Den lille by fikeget vandværk ogfængsel; på Skødegårds

mark og på Johan Holms jord blev der støbt fun¬

damenter,somskulle bære hver sinWiirzburg Ri-

eseradar. På dethøjeste punkt i området, på

Åge

Pedersens mark blev derrejstenstorsøgeradar.

(2)

Deførstesoldater, der kom her, havde det lidt primitivt; bl.a. måtte de hente vand fra Kragelund mejeri, indtil vandværket blev opført. Med den

bedrevandforsyning fulgte også kloakeringspro-

blemer. Området var temmelig fladt; men man skaffedesig dog afløb både mod nordogsyd. Ef¬

terlejrens rydning er manfleregang underdræ- ningsarbejde stødt på dette kloaksystem(8-10"rør).

Byggeriet skred planmæssigt frem, og på det beslaglagte område, der efterhånden dækkede et arealca. 450 x 300 m, opførte man også en festsal, som lejlighedsvis blev brugt til både tea¬

teroggudstjenester,ogheleområdetblev hegnet kraftigt ind med pigtråd. Fig. 2 viser en grund¬

plan af lejren, optegnetimarts 1946.

Allerede inden dentyske kapitulationvarflygt¬

ninge begyndtatkomme til området. Såledesvar både det nyrestaurerede missionshusog den nye skole i Vorbasse blevtbeslaglagt til underbringei¬

seafflygtninge. Da den tyske værnemagt havde

forladtbyen, blev disse flygtninge flyttet til lejren

ved Fitting. Periodevis befandt der sig heroptil

800 personer fra spædbørnsalderen til 90-årige,

inden de igen blev flyttet til andre samlelejre in¬

denhjemsendelsen til Tyskland«.

Bevogtningen af lejren blev foretaget af tre overbetjente fra Kolding, assisteret af et antal CB'ere, (også kaldet »Føl«, fordi de altid var i følgeskab meden politibetjent). - Almindeligvis

blev vagtpersonel ikkesærlig højtværdsat blandt de, der skulle opholde sig inden for pigtråden;

men i et personarkiv, som vi har haft adgang til

under forarbejdet med denne artikel, fandtes et manuskript til en beretning om en begivenhed,

som fandt sted i lejren, og som viste et meget menneskeligt træk hos en af de overbetjente, der

havdeansvaret forbevogtningen af lejren. - Be¬

retningenerskrevetafenmand fra Saarbriicken,

RolfBlume, deri øvrigtvarlejrens tyske tillids¬

mand. Den blev bragti »Saarbruckener Zeitung«

den22. december 1951,oglyder i danskoversæt¬

telsesåledes:

Lejrens tyske tillidsmand, RolfBlume.

Overbetjenten

Erindringom enflygtningelejri Danmark Af Rolf Blume

En Saarbriicker, Rolf Blume, kom i forbindelse med 2. verdenskrigsammenmed den storeflygt¬

ningestrøm fra Østtyskland til Danmark og blev anbragt i en flygtningelejr på Lolland. Senere

kom han til Fittinglejren, hvor han virkede som

tysk tillidsmand. Her skrev han bl.a.enberetning

om livet i lejren, som fortjenerat blive bekendt

forenstørrekreds.Rolf Blume skriver:

»Ierindringen stårhanformig: Denstorebred¬

skuldrede mand i denklædelige, mørkeblå guldt-

rissede uniform-enaf det danskepolitis overord¬

nede - med det alvorlige, strenge ansigtsudtryk.

Hans skridtvarroligeog afmålte, når han dagligt inspicerede posterne omkring den med pigtråd indhegnede lejr, i hvilken der opholdt sig ca.

1000tyskeflygtninge fraØsttyskland -herafca.

800 kvinder ogbørn.

(3)

Flygtningelejren ved Fitting

(4)

Flygtninge ankommer til Fitting station den 6.1.1946.

Gennem hans retfærdige væsen og korrekte optræden varhanenforbilledligrepræsentantfor

landet og myndighederne. Mændene i det danske politi havde det ærefulde ry at være blandt de høfligste i verden. Overbetjenten håndhævede streng disciplin blandt sine undergivne, den

mindste forseelse blev strakspåtalt. Trods denne strenghed nød denne tjenstlige og disciplinerede

mand lejrbeboernes største højagtelse, selv om

nogle mente, at han var følelseskold over for flygtningene.

Endag lod overbetjentenmigkaldei minegen¬

skab aftysk tillidsmand tilhanshyggelige værel¬

se ved siden afvagtlokalet, hvor han bødmig på

en rigtig kop kaffe og en herlig cigar af uden¬

landsk tobak. Hvilken nydelse efter årelangt af¬

savn, hvilkenkostbarting! Mens hanrøgdengo¬

de cigar, fortalte han mig på fejlfrit tysk, at han

var godt tilfreds med forholdene i lejren, og lodmigforstå,athans overordnede havdesamme

synspunkt. Somen anerkendelse af lejrbeboernes gode opførsel havde han bedt sine foresatte om

godkendelseaf,at flygtningene -ensøndag- det

var i maj, måtte få tilladelse til at foretage en

spadseretur udenfor lejrens område. I lejrens nærhed,ca. 1/2timesgangborte, mellem gyvelk-

lædte bakker, lå der en lille ved skovkanten.

Der skulle vi i nogle timer nyde hvile og glæde

medudsigtoveretskøntlandskab. Desværre hav¬

de hanmodtaget beskedom,atensådan tilladelse

ikke kunnegives, idet reglementet for tyske flygt¬

ninges ophold i Danmark ikke tillod ophold uden

for lejrensområde. Undtagelser herfra ville ikke

kunnegøres. På flygtningenesvegnetakkedejeg

(5)

Flygtningelejren red Fitting

Flygtningepå vej mod lejrensammedag.

ham rørtfor hans fortrolighedogforsikrede ham

om, at vi overfor hans menneskelige forståelse

fortsat ville bestræbeosatvidereføre det gode

fællesskab ilejren.

Den næste søndag bragte os det herligste forårsvejr. Solen lod sine stråler spille over den

velholdte lejrgade, græsset og blomsterbedene.

Lejrbeboerne renklædte efter søndagsandagten

vandrede frem og tilbage foran beboelsesbarak- kerne, mens de kastede stjålne blikke ud over

lejrbommen ved lejrens indgang. I lejrens nærhed

varbøndergårdenes forhaveretspraglende blom¬

sterhav, busketter og frugttræer en usandsynlig skønfarvesymfoni.

I vagtlokalets dør ved siden af afspærrings-

bommen stodoverbetjenten ogbetragtede scene¬

riet. Pludselig vinkede han en afposterne til sig

og befalede: »Hent straks lejrtillidsmanden!« -

Dajeg indfandt mig hos ham, sagde han medet alvorligt smil i en kort, bydendetone: »Fraklok¬

ken 14-17erderudflugt til skovsøen for alle i lej¬

ren undermin ledelse«. -Jeg trykkede tavsthans hånd, ilede ud ilejren ogråbte, jeg skregafglæ¬

de: »Børn 3 timers frihed ieftermiddag uden for lejren.Alle, derkan ståoggå, skal møde vedlejr¬

bommen ved indgangen kl. 14«. Somen løbeild forplantede budskabet sig igennem barakkerne.

Kvinder og børnjublede af begejstring, hele lej¬

ren vari oprør. Denophidselse, somdenne med¬

delelse udløste, kan kun den som i måneds -ja

årevis harværetindespærret forstå.

Længe før det fastsatte tidspunkt var alle klar

til afmarch. Endelig blev lejrbommen hævet. En menneskestrømvældede ud i det fri, for i løbetaf

(6)

kort tidatbevæge sigiordnede rækker. Turen gik

forbirenebondegårde med blomstrende buskeog

blomsterbede i forhaverne.

På deindhegnedegræsmarker græssede velnæ¬

rederød-brunekøerogungkreaturer. Kritisk blev

markerne og kvæget vurderet af bondemænd og koner fraØstpreussen,ogdet blev fastslået,atdet

varveldrevnelandbrug.Langs vejkanten blev der plukket markblomsterog bundet buketter, ledsa¬

getaf kvindelatterogbørnejubel.Mændene(i lej¬

ren varder kunganskefå,mestældre)varalvorli¬

ge, mendog medetudtrykaf tilfredshedi ansig¬

tet.

Pludselig under vandringen mellem gyvel¬

buske ogunderopstigningen afenlille høj, lå for¬

an os den lilleskovsø, dybblå, farvet af reflekset

fra den klare forårshimmel. - Hvilken vederk¬

vægelse for hjerte og sind efter lejrlivets lange ensformighed. Forsamlingen delte sig op i flere

grupper.Mændogkvinder lagde sigiskyggen af skovkanten, børnene legede og sprang muntert omkring. Da, midt i al løssluppenhed, hurlumhej

og glæde, lød en alvorlig melodi, i begyndelsen

istemt afnoglefå. -Flere ogflere stemteiog nu stegdensom enkoralopimod himmelen,Østpre-

ussensangen:

»Duland med dunkle skove ogkrystalklaresøer

overåbne marker skerunderfulde mirakler.

Stærkebøndervandrer bag hestogplov

overbrede agre

fugletrækstrygeraf sted.

Oghavenesynger tidernes koral

Elge stårstilleoglytter

tilsusetfra evigheden.

En nydag begyndt

overmark og eng

lys bryder frem

vælder opiøst.«

Daløbtårernenedad desorgfuredekinder hos de voksne, længselstårer efter hjemegnen. Børnene stirredemed vidtåbne øjnepå mødrene,somkort førhavdeværetsåglade. De små børn kunne slet

ikke forstå dette pludselige stemningsskift. -

enhøj i nærheden stod overbetjenten, ensom og tankefuld. Tænkte hanmonpå koneogbarn,som boedelangtfra lejren, iet storthus,igod behold

ogforskånet for krigensgrusomheder?

Hurtigt forløb deretpartimer. Vi brød rettidigt

op,da vi villeværetilbage i lejren præcistpådet

fastsattetidspunkt. Optrækkendeskyer tydedepå uvejr, der nærmede sig og skyndede på os. En

kortstyrtregnoverraskede de sidste af vandrerne;

noget gennemblødte passerede de indgangen til lejren. Lejrbommen sænkede sig bag tilfredse mennesker, hos hvemregnvejret ikke kunne øde¬

lægge stemningen. Da jeg somden sidste passe¬

redelejrindgangen så jeg bag vinduet i vagtloka¬

let vores vogters ansigt. En forsinket regndråbe løb ned ad vinduesruden. På afstand så det ud,

som om en tåre afbevægelse løb ud af øjet på overbetjenten. I samme øjeblik forgyldte stråler¬

nefra dennedgående sol hans ansigtmedetfor¬

klarende skær.

Nogle dage senere fortalte han mig med et skælmsk smil, at hansforesatte havde givet ham

enrøffelpå grund af hans egenmægtige handling.

Samtidig vardet blevet tilladt ham at foranstalte

flere søndags spadsereture eftereget skøn. Disse spadsereture blev herefterhyppigt foretaget, både

i dennæreoglidt fjernereomegnaf lejren,og gav

osherved lejlighed tilat lære detrene land Dan¬

marknærmereatkende-ogsættepris pådet«.

Fra den periode, hvor lejren fungerede som

flygtningelejr, findes ikkemegethistorisk materi¬

ale. Denne artikel baserer sig derfor væsentligst

(7)

på Paul Lunds privatarkivsamtden bog,somhan

i 1953 udsendte under titlen »Bagflygtningelejr-

nespigtråd«.-P.L., der ienperiode i 1945 havde

været ansat i den af »DanskRøde Kors« ledede flygtningelejr i Blåvand, blev i begyndelsen af

1946 af Statens civile Luftværn i Kolding ansat

somlederafflygtningelejren i Fitting.Kortefter

sin tiltrædelsesomlejrlederogi forbindelse med

ankomsten afet større antal flygtninge fra Lol¬

land, holdt P.L. -efterat manhavde indledt med

atsyngeetpartyske folkesange-følgende meget tankevækkende tale:

»Ærede forsamling af medborgere i vort lille samfund, mænd, kvinderog ungdom, - hjertelig

velkommentilvorførste sammenkomst i lejren i Fitting. Mit håb, mine ønsker og min bøn har

været, atvi i aften målæggeengod grundvold for

det åndelige fællesskab, som vi vil forsøge at bygge op med alle de midler vi har til rådighed,

som denkgl. danske regering velvilligt giveros, og som vore egenopfindsomhed, formåenogvil¬

je skænkeros.

Vi vilsammensøgeher iFittingatgenskabeet stykke hjemland for Dem, så den tid, De skal

væreherforløbe så tålsomsommuligtogbli¬

veberigendeogfrugtbringendesomgørligt.

Børnene skalhave detnormale barns skole, og de unge skal oplæres og dygtiggøres ved dagligt arbejdeogideresfritidskaldesynge,dyrkesport ogøvehusflid.

Mødrene, hvis energi er stoppet, skal hjælpes

til påny at genskabe orden og akkuratesse om¬

kring sig og pleje deres børn og sørge - så vidt gørligt-for deres fornødenheder.

Lejrens mænd skal - så vidt muligt - alle be¬

skæftiges ved deres arbejde - desværre har vi jo ingen jernbane i lejren, så Pröjse, Glaser m.fl. må søgeind i andre erhverv;mentilstorlykkeforos alle erherdagligt arbejdefor alle villige hænder

ognår foråretkommer,måparolenvære:Hverfa¬

milie sinkøkkenhave!

Ivortlille samfund har viendelhøjt intelligen-

Flygtningelejren ved Fitting

te mennesker, deberlinske skolefolk, amatørsku¬

espillere, musikalske genier, tidligere ledere af

størrevirksomheder, alle disse bederjeg,atdevil yde alt,hvad de formår i form af foredragog op¬

træden; og når enhvergørsit, vil arbejdet lykke¬

des og væremed tilatbygge detnyeTysklandop.

De kom til vort land som flygtninge i en tid,

hvorvivarundertvungetaf Tyskland.Efter Deres

lands sammenbruderDe herpå ubestemttid, in¬

terneret i lejrene som et fremmed element i vort folk. Fortiden harværet streng, og fremtiden vil

blivehård,ogstundom vil det forekomme de fle¬

ste her, at alt er håbløst; menjeger glad vedat kunne sige, at inteter sikrere endat der også er håb for dettyskefolk;mendettehåberikkeens¬

betydende medhverkenetigenkommende kejser¬

rige ellernogetstortysklivsrum.

Ladmig mindeomnogle begivenheder i histo¬

rien, derviserat etfolk medlivskraftforgårikke.

Tænkpå Israels historie! Siden år 70 efter Kristi

fødsel har de væretilandflygtighed, pint, plaget

ogforfulgt af alle, særligtaf de såkaldt kristnena¬

tioner i Europa; men folkets livskraft erukuelig

ogdehar efter hver forfølgelse rejst sig påny,og vived,atderi denhellige skrift står, atdeendag påny skal levesomet selvstændigt folk i det hel¬

lige land, der i den allersenestetid underdygtig jødisk ledelseog arbejde erved at forvandle sig

fraørkentilen oaseaf skønhedogrigdom. -

Ellerlad mig mindeom Polen. Firegange har

dets nabostaterbekæmpet det og udslettet det af landkortet, menhvergang erdetgenopstået den¬

negangefter kun 6års forløb.

Visselig! Der erhåb også for Tyskland; men håbetbliverførst tilvirkelighed, når tyskerne for¬

står,atde somfolk harsyndetogatden enkeltei

folket har sit medansvar for denlidelseTyskland

har påført millioner af sagesløse mennesker i

såvel sin egen midte som i de omkringliggende

lande.

Mit håb og mit ønske skal være, at de tyske mennesker, deropholder sig heri lejren, til sin tid

(8)

i deres hjemland vil være medtil at opbyggeet Europa, derer vorslægt værdig. Dette kangøres, hvis vibegynder pånyat leve efter de sandheder,

som Kristusforkyndte, bl.a. denne: Alt, hvad du

vilat andre skalgøremod dig, skal du gøremod

dem.

Tysklands tragedie i ennøddeskal erdenne,at folkets ledere fornægtede Gudog gjorde sigselv

til guder, derfor undergangen. Israels historie er

spejlbilledet,men ligesom der i Israelvar40000,

derikkebøjede knæ for afguderne,trorjegatder også i Tysklandvaret storttal, der forsagede Hit¬

ler ogalt hansvæsen, ogforderes skyld vil folket

engangpånygenopstå.

Enhver der sidder her i salen har sit medansvar ogtagedetop-navnlig de tyskeungekvinder

og mænd, fremtidenerderes,ogjeg ønsker dem lykke dertil. -Mødet afsluttedes medat allesang

»Såtagda minehænder...«.«

Et af de storeproblemer ien flygtningelejrvar atholdeflygtningene beskæftiget. I bestræbelser¬

neat aktivere så mange som muligt og for

gradvis at vænne flygtningene til at leve under

demokratiskeforhold,blevetstortantalbeskæfti¬

geti lejrens daglige administration.Udafdei lej¬

ren boende flygtninge blev der valgt en tillids¬

mand, der havde direkte reference til lejrchefen.

Fra den 12.2.1946 og indtil lejrens ophør som

flygtningelejr fungerede således hr. Rolf Blume

fraKönigsberg,enmandsomøjensynligt forstod

atskabe etgodt tillidsforhold til den danskelejr¬

ledelse.Kopi af legitimationskort, udskrift af val¬

gprotokol samt oversigt over lejrstabens sam¬

mensætning pr. 12.2.1946 er illustreret nedens¬

tående.

Lejrstabfor flygtningelejren i Fitting

1. Tillidsmand/forbindelsetil danskadministra¬

tion(1)

2. Barakformænd(8) 3. Kontrolpersonel (8)

4. Lærerstab(10) 5. Sportsinstruktører (1)

6. Sundhedstjenesten (6)

Legitimation I

Ihændehaveren af denne Legitimation,

Herr Rolf Blume,

født"

den

20.4.81,

er

Flygtningelejren« Fitting (Distrikt'Kolding)

tysk Tillidsmænd. * \

FLYGTNINGELEJREN

VIN6STED Dansk Lejrlederen.

Telf. Ødsted 86

Fitting, den 10.6.194-6

FLYGTNINGELEJREN

FITTING Ilf. Vorbasse 53

Fig.3. Legitimationskortfor Rolf Blume.

(9)

Flygtningelejren vedFitting

7. Køkkentjenesten(7) 8. Forplejningstjenesten(3)

9. Forplejningskontrol (3)

10. Depotforvalter(1) 11. Snedkerværksted(3) 12. Smedie(3)

13. Skomagerværksted (2)

14. Sadelmagerværksted(1) 15. Snedkerværksted(1) 16. Værksted(1)

17. Arbejdskolonneførere(2) 18. Opsynsmand(1)

19. Kulturel service(1) 20. Sjæleligomsorg(1) 21. Børnehavelærere(3)

22. Forskellige arbejdspladser(9)

Oversigtenerformentlig udarbejdetpr. ll.feb. 1946, på hvilkettidspunkt der også blev valgt tysk tillidsmand <hr.

Rolf Blumej. Tallene i( )angiver antalletpersoner, der

anvendtes i deforskellige forvaltningsområder. Fig. 4. Udskrift af lejrens vagtprotokol.

>

SJ . " ~

*Fr,tltYS'J<r »ittios.J.a12. Fettr.li.

Absct.rl f tl Jp

S&t1'- Protokoll

Jahlbarecitigtlt. List« 367

Gjttblt haboa 357

UagUltig 14

C* «atlvor«cfclag 31u a 320 Stiaeaa

SchUt s —19 '*

" 0a£, Hedda 4 "

So»fcLlt B1ux o nit320Stiiuioa.

SI«aicitigkoit b*»ch»iaifct:

gat. Sa ak gag.Strame:

SchriftfUhrer. I&blvror«t«her.

Luad

rø.MoÆ0*** -'tn. Lagerleit«r-

Sommankansei denneoversigt,krævede lejrens daglige drift medvirken af 70-75 personer, og mange af de jobs, der blev udført, indgik i en

form for »omgangstjeneste«. For de flygtninge,

somikke havdetjeneste,vardet nødvendigtator¬

ganisere både en form forundervisning på for¬

skellige niveauerogderudover forskellige former

for»fritidsbeskæftigelse«ogunderholdning.

Medhensyn til lærerkræftervarlejrledelsen i den heldige situation,at mandisponeredeoverkvali¬

ficeretpersonel blandt flygtningene til såvel den

elementære som den videregående skoleuddan¬

nelse.-Dengejstlige tjenestevarogså lagt i faste

rammer, præget af lejrlederens kristne holdning.

Forinteresserede varderoprettet danseskoleom aftenen,ogtil haveinteresseredevarderudlagtet område til småkøkken- og blomsterhaver. (Her¬

fra stammer navnet »Havebyen Fitting«, som

flygtningene kaldtedereslejr).

Bedstsom lejren havde fundeten rytme, sombå¬

de lejrledelsenog flygtningenevargodt tilfredse

med, kom der omkring den 10.-11. juni 1946

meddelelseom,atalleflygtninge skulle flyttes til

en flygtningelejr ved

Ålborg (Ålborg

Øst). Or¬

dren skabte furore ogbekymring blandt flygtnin¬

gene, for sidstnævntelejr havde ikke nogetgodt

ry på sig blandt flygtningene. -1 løbet af få dage

var lejren rømmet, og lejrlederen og en del af

hans stab blevforflyttettilVingstedlejren.

At P.L. havde forstået at lede Fittinglejren på

enmåde, såatflygtningene følte sigtrygge,frem¬

går afdetstoreantalafskedsbreve,-digteog sym¬

patitilkendegivelser,der blev givetham i forbin¬

delse med flygtninges pludselige afrejse. Vi har udvalgtet enkelt eksempel,skrevet aftoafhans

nærmeste tyske medarbejdere, professor Fritz Strohmeyerog hans niece, adjunkt Ilse Buchhol¬

tz.Afskedshilsenenlyder således:

Vor hr. Lund tilafsked!

Pigtråd, vind fra alle sider. Sørgende glider blik-

(10)

UdsigtoverFittinglejren (mod vest). Tilvenstrekøkkenet, tilhøjre barak 1.

ket overdystre barakker, grå elendighedogjam¬

merfylderdet sørgende hjerte.

Da kommer med smil og gladspøg i de god¬

modige øjnevorhr.Lund. Og? Somom entrold¬

mandvarvirksom,lægger vinden sig. Solen skin¬

ner, bekymringerne viger, og verden synes os udenpigtråd.

Dog igen trykker de tunge sorger: Hvad brin¬

ger osmorgendagen? Vi ønskerosud afsorgens nat,da banker det sagtevordør, så på denne-

på hin. For hveren gang,hvem banker,hvem?

Ingenhr. Lund? Og? Kan han trylle? Et godt råd

til en? Til en trøst? Tilenopmuntring til dåd, til

andre alvor og dybe tanker? Bedrefremtidsbille¬

der visersigoverbarakkerne,og forentidglem¬

mervipigtrådoglidelser igen.

Dog, i Fitting skinner solen ikke længere foros

på pigtråd og barakker. Pakke igen, kvinderne ængstes, dog hvor en græder kommer vor hr.

Lund. Hvem græder? Se dog opad. Har I glemt

himlen deroppe? Der er ingen pigtråd. Det er hansord,ogigen tryller han,ogvi glemmer pigt¬

råd, barakkkerogvind.

Mangemåtte han givenoget,mangefor hele li¬

vet. Menalle, somhans ordgavnoget, de tænker på ham med et hjerte, fuldt af taknemlighed.

Glemterpigtråd, lidelserog smerter,glemterba-

Lejrenvarforsvarligt indhegnet.

rakker og flyvende sand, kun ikke troldmandeni Fittinglejren.

Fitting, den 13.6.46.

Prof. dr. FritzStrohmeyer,

fru IlseBuchholtz,adjunkt.

Den 17.juni 1946 blev der afholdtet møde i Fit¬

tinglejren med repræsentanter fra Statens civile

luftværn og Rigspolitiet for at forberede lejrens overtagelse af sidstnævnte myndighed. Lejren

skulle fremover anvendes som »Rigspolitiets In- terneringslejr for »obnoxious Germans«« (uøn¬

skede tyskere). - Den 18.7.1946overtog Rigspo¬

litiet bevogtning og administration af lejren, og

forskellige ændringer blev foretagetmed hensyn

tilafspærrings-ogsikringsforanstaltninger.

(11)

Flygtningelejren ved Fitting

Yas*t»'a>låavnta*4 fri« t»4Ojt»THng <S.18'A<aguat1947.

—00O00—

8Is. Kalvekød1Znftsty 5,4o 43,20

5 " Grlsesylta 5,5o 27,50

8 " Cfaampijnoa?ljd*-Supj» 2,25 18,oo

1 Short*Filet 3,77

< > Lmrpoatij 0,50 3,00

1 * liatcrel 1 Tonat 0,96

3 * wgetAaal1011« 2,23 £.69

3 * Kord»urdlner 1 011« 1,03 3,09

2 » GettelUtter 1Wil 1,3« 2,68

23 " auCv±netune«r 1,95 44,85

1 01. FlccallUy 0,oo

4 I».Be»caf« 2,85 11,40

4Hc. 6,50 1.^5

168,49

4 Br. BnddlauolTtr« 0,40 1,60

30 Sr. Husblas 0,17 5,lo

12 Br.ot^EMl 0,15 1,80

6Br.Karry 0,15 0,90

4 Br. Ataaos 0,15 0.60

3 Cl. Cany 0,85 2J55

2 PI.Toaatpux»' 3,75 7,50

2 ». JfioJcaxonJl 1,42 2,84

5 if.BysOT® 0,68 3,40

1 " SftfOgXTB 0,0«

2f jol«ärtor 1,99 4.97

lait ..198,75£r.

SISSiOUTIcaryaiSIKEBKHWSLXJB uad«rAfvikling, Flttlscpr.VortasM, den19'August 1947.

MHpfrør

JaUwjrBuuta.

Lejrabei.

Fig.5. Lejrens varebeholdningpr.18.8.1947.

Frem til udgangen af 1947 fungerede lejren

som interneringslejr, og blandt prominente tyske

personer,der haropholdt sigherindtil udvisning

tilTyskland, kannævnesfru dr. Best.

Iløbetafjuli månedmodtogendel af det civilt

ansat personel deres opsigelse med udgangen af

august måned og den resterende varebeholdning

blevoptalt.

Herefterophørte lejren med at eksistere; byg¬

ningerne blev revet ned og arealerne retableret.

Vedrørende denne sidste periodeaflejrens histo¬

rie er derved Rigspolitiets foranstaltning iværk¬

sat en »kulegravning« med henblik på udfærdi¬

gelse afenhistorisk redegørelse,somvi håber vil

kunnedannegrundlagforenopfølgende artikel.

Ejner Mathiasen,Fittingvej 40,Vorbasse,f. 1907, fhv.murer.

Hartidligere skrevet i »FraRibeAmt«ogogså lokalhistori¬

skeberetninger, derligger i VorbasseLokalhistoriske Arkiv.

Leif Guldmann Ipsen,Østparken 92, 6840 Oksbøl, f. 1922,

pens. oberstløjtnant, kommandant for Oksbøllejren 1977-

1982. Har tidl. skrevet»Oksbøllejrengennem50 år« (1979) ogflere artikler til »Fra Ribe Amt«.

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of

Og når bogen ikke længere er så centralt placeret, så er litteraturen det heller ikke, fordi det, der kendetegner denne 500-års periode fra, da Gutenberg opfandt tryk- kepressen

Med reformen ønskede de danske politikere at styrke udsatte børns ret- tigheder og sikre, at børnene og de unges stemme fik endnu større vægt i beslutningerne end tidli-

Han vækkede hende ved at hælde koldt vand i sengen. Ved at fortæller, hvordan noget bliver gjort. Det ligner det engelske by ....-ing. Jeg havde taget et startkabel med, det skulle

Ikke mindst derfor blev Tyrkiet tidligt i Den Kolde Krig indlemmet i det gode selskab i blandt andet Eu- roparådet, OECD og OSCE og op- nåede en associeringsaftale med EF om

Dermed bliver BA’s rolle ikke alene at skabe sin egen identitet, men gennem bearbejdelsen af sin identitet at deltage i en politisk forhandling af forventninger til

Stein Baggers mange numre havde i sidste ende ikke været mulige, hvis han ikke havde indgået i en slags uhellig alliance med alt for risikovil- lige banker, og en revisionsbranche

De havde ikke opdaget eller i hvert fald ikke forberedt sig på, at ikke blot var ungdomsårgangene nu blevet meget større, men det var også en større pro- centdel af disse store