Malt-stenen, en alfabetmagisk indskrift fra tidlig vikingetid

alfabetmagisk indskrift

fra tidlig vikingetid

Af

Mørup

Af deforslag tiltydning af den sydjyske Malt-ind¬

skrift, derforeligger i dag,synes OttarGrønviks"

ogKarenThuesens2'-deresøvrige kvaliteter ufor¬

talt-tilligeatværedem, derindeholder de bedste dellæsninger. De vil derfor blive lagt til grund for

nedenståendeforsøg påennytolkning.Dervil bli¬

vesøgtsammenstilletentekst, derbådeindebærer

envis forenkling afsætningsopbygningenogdes¬

udenbyder på såvel sammenhæng i det mytologi¬

skeindholdsomidendel, derudgør selve minde¬

indskriften. Hvad angårudlæsningen af indskrif¬

tenruneforrune,vildentranslitteration,sombrin¬

gesi museumsinspektørSvend Aage Knudsensre¬

degørelse i MarkogMontre19913)og sombygger påengrundig, fornyetundersøgelse afstenen,bli¬

vefulgtnøje. Den gengives hermed, idet indskrif¬

tens2 lodrette runerækkerbetegnes Al ogA2og de 6 vandrette B1 til B6. Deruner,jeg betragter

somusikre,erangivetmed *,mensskilletegnuan¬

setantal markeres med:.

Translitteration:

Al suaai:titultitul A2 fuførkhniastbmlR

B1 huaRisi:alisti§sa:huaRis

B2

uifr]3uR:karjDi:afraftasinifauj)£

B3 kul:finR:fal+:taitirun^R:u

B4

|iuinrun§R:sulialta:huaR

B5

utu:tuuutbilikgkR:tuRraki

B6

tjfi1

Ivestnordiskgengivelse:

Svååititul titull:

Futharken.

Hverresi? Elzti åsa. Hverr es? (Hövarr es).

Véfr0Örgeröi afreptæsnifQ0r.

Kolfinnr fal teitirunar ok ævinrunar. Syli alda

hverr:T(yr)! T(yr)! T(yr)!

Ut,ut, u-u-utbiligengrTyr! Reki

duli.

Oversættelse:

Således harindskriften isigenindskrift:

Runealfabetet.

Hvemerderi? Den ældste afaserne.Hvemerdet?

(DeterHovar).

Vifrødgjorde arveølefter sin kære fader.

Kolfinnskjulte glædesrunerog

evighedsruner. Enhver stivne til is: T(yr)! T(yr)!

T(yr) ! Ud, ud, u-u-ud øjeblikkelig træder Tyr!

Handrivefordølgelse deri.

Malt-stenensindholdsmæssigedisposition kanop¬

stillespå følgendemåde:

1. Overindskriften.(Al -A2).

2. Denmytologiske gåde. (Bl).

3. Mindeindskriften. (B2).

4. Runemesterformlen.(B3-B4.10).

5. FremmaningenafTyr. (B4.ll^-B6).

Af disse hører 1, 2 _og 5 sammen under det, der

sammenfattende kan kaldes indskriftensmytologi¬

ske indhold og 3 og 4 under det,man kunne be¬

nævne indskriftens anledning. Lad os begynde

med den.

T.v.Revideretlæsningogudtegning afMalt-indskriftenmed skitsering afstenensstrukturlimerog revner.Priksignaturerne angi¬

verforvitredeogskadedestenpartier. (Tegn.: Sv. Aage Knudsen, Egnsmuseet for Holsted, Brørup, Vejen).

T.h. Malt-runestenenfotograferet medskråt sidelys efteropsætningenpåSønderskov. Foto: A. Frandsen, EgnsmuseetforFiol- sted, Brørup, Vejen.

115

I.Anledningen

Selvelæsningen af mindeindskriften (B 2) følger

Ottar Grønviks tekst nøje, bortset fra, at person¬

navneti hansudlægningeranbragt på sidste plads

isætningen,altså Kolfinn. Denne ordstilling,som hævdes atfremhævepersonnavnet,erjo nokmu¬

lig,menikke særlig almindelig (jvf. DRsp. 877 ff.

spec.880, omordstilling). Nårmanbetragterste¬

nenslinieopdelingogde 2personnavnesplacering på disse: første plads i hver sin linie, vil detvære

naturligere atopfatte dissenavne som indledning

til hver sinhovedsætning, hvilket i epigrafisksam¬

menhæng giveren mere ligefrem ogmindresøgt sætningsopbygning. Desuden ville runeristeren

næppeheller have døjet medatristeslutningen af

B 2 heltompåstenenssmalside, hvis det ikkenet¬

op varfordi han ønskede sitegetnavnanbragt for¬

resti B 3_{og som}indledning tilen nysætning. Vi

må altså holde fasti,atVifrødermindestenensrej¬

serogKolfinn den, derermesterforrunerne.

Ordet afr byder på visse vanskeligheder isam¬

menhængen. Det optræder i Egilssaga(kap. 43),

hvor detbetyderenslagssimpel drik, måsketyndt ølimodsætning til rigtigt øl. Ottar Grønvikmener, at der kan være tale om langtidsholdbart, stærkt krydret øl,som mankunne have med på langfart til

søs, altså skibsøl, som det i en nødssituation ^var muligt at anvende som gravøl. At antage, at afr

skulle være en forvanskning af erfi, der betyder gravøl,synesikke nødvendigt.Ifølge Grønvikkan

ordet nemlig forbindes med adj.afr= stærk, såle¬

des atdet måskenetophar kunnetbetegne stærkt ølaf^enkvalitet, så det kunnebruges tilgravøl. Ien dansk sammenhæng og på baggrund af tidsfor¬

skellen på 3-400 år mellem Malt-indskriften og

Egilssagakanensådan nuanceforskel ibetydning

vel ikke udelukkes.

Navnetpå Vifrøds afdøde faderoplyses ikke i

indskriften. At detudelades,eretudtrykfor,atdet

noksåmegetvartil mindeomstenrejserne selv,at runestenene i vikingetiden blev rejst. Ophavs¬

mændene sørger altid for selv at blivenævnt på

fremtrædendeplads i indskrifterne. Formålet kun¬

neofteværeatmarkere,atdetnu varstenrejseren,

der sad inde med afdødes ejendom, status eller rang4).I Karen ThuesensudlægningerdetVifrøds

oldefader (åi), der mindes. Rent bortset fra det sjældne ietsådant forhold (med den tids langt kor¬

terelevealdertagetibetragtning)synesdennean¬

tagelseogså afen anden grundat kunne udeluk¬

kes: Deternemlig ikke særligt sandsynligt,atVi¬

frødharovertagetejendom ellernogenverdslig el¬

lerreligiøs position i samfundet direkte efter sin

oldefader. Det villejo ihvertfaldkræve, atsåvel

faderen somfarfaderenvardøde før oldefaderen,

samtatderikke harværetnogen nærmerearvebe¬

rettigede hverken i første, anden eller tredje ge¬

neration efter oldefaderen, hvilket forekommer stærkt hypotetisk. Så denne anonyme oldefader

må vi nok lade ude afbetragtning.

I Kolfinns runemesterformel må der knyttes nogle bemærkninger tilopfattelsen afetparusikre

runer. Såvel hos Karen Thuesen som hos Ottar Grønvik læses førsterunei B 4sometk,såledesat det lille ord uk=»og« retpåfaldende skullevære delt over på midten. Denne rune er nu efter al sandsynlighedetoralt amedvenstredel af bi-

staven bortslået af rendegraveren i forbindelse

medfundet.Den bevaredehøjredelstårretudfra

hovedstaven uden den krumning, som en k-rune

normalthar,_ogdenerendvidere alt for kort. Des¬

uden sidder k-runens bistave (bortset fra k i kul:

finR) ellers rethøjt i indskriften, medens den her

skullesiddeomtrentmidtpå hovedstaven. Alt taler

således foret a af dansk type,medmindre viher

skulle have et enkeltstående eksempel på en svensk-norska-rune (

K),

neraf dennetype

(J<). løvrigt dækkes det lange

i ævinrunar kun dårligt alene af i-runen i en så gammelindskrift5). Dertil bruges ^=aeller bedre

endnupå dette steddigrafen (tvetegnet)

^ J

fordiæi dette tilfældeeropstået afengammelur-

nordisk diftong (tvelyd) ai (aiwin> ævin)6'.Man

kan så undresig over,hvorfor k'et efteru erude¬

ladt i slutningen afB 3, udover, at der ikke har

været plads til det.

Årsagen

linien. Den læses af Karen Thuesensometi ogaf

OttarGrønvik somet s, menligner vel^snarereet mislykkett.Runenersimpelthen gået i fisk for ri¬

steren,der så haropgivet det forvitrede stedogri¬

stetti taiti lidtlængere til højre, såledesatder kom

tilatmangle pladstildensikkertellers planlagte k-

runei liniensslutning.

Der optræder 2 slags runer ifølge indskriften:

»glædesrunerogevighedsruner«.Den første slags hentyder ifølge Karen Thuesen til den fornøjelse,

derfor degamle nordboer lå iatfremsætte gåder.

Og her er Malt-indskriften jo langtfra noget en¬

keltståendeeksempel.Indskrifterne fraEggjumog Rökindeholderogså gåder, ligesomEdda-digtnin¬

gen er rig på dem. Dererdog også mulighed for

somOttarGrønvikatanskue dem i sammenhæng

med gravøllet (Grønvik 1990, s.194 og 1992,

s.14). »Evighedsruner« skal derimod sikkertsesi

forbindelse med værnefunktionen, en evig »for- dølgelse«. Formåletvaratsikrestenenogdensru¬

nerforfremtiden,enbestræbelse,også andre ind¬

skrifterereksemplerpå (Glavendrup,Tryggevæl¬

de, Randbøl,

Års,

II. Detmytologiske indhold

De2 lodrette runerækker(A 1 og A 2) erudlagt

som enslags overindskrift(Grønvik), enopfattel¬

se, somjeg vil tilsluttemig. Denne overindskrift meddeler,atindskriftenrummer enekstra indskrift i sig, nemlig runealfabetet. Denne meddelelseer essentiel, idet runealfabetet,somdet skal visesig, udgør nøglen til denretteforståelse af indskriftens mytologiskeindhold.Opfattelsenaf runefølgen ti-

tultitul somhhv. akkusativ og nominativ afvest¬

nordisktitull=overskrift, titel, indskrift, kansynes

problematisk ien såtidlig indskrift (850-900), da

ordeti alm. ansesfor indlånt fra middelalderlatin (titulus) efter kristendommens indførelse. Og her

anvendes ordet kun ien snæversammenhængom indskriftenpå Kristi kors. Ottar Grønvik antyder

en mulig forbindelse med missionstidens Ribe,

hvor runeristeren kan havetilegnet sig dette udtryk

ogbrugt det også ienhedenskgravskrift, ^enfor¬

klaring, der dog forekommer temmelig usandsyn¬

lig. Men hvad skulle egentligværetil hinder for,at

etordsomtitull kunneværeindlåntpåetlangt tid¬

ligere tidspunkt?Derfindes flerelatinske låneord,

dereroptageti urnordiskengangi løbet af kejser¬

tiden, hvorromerverdenenidet heletagetøvede så

storindflydelse påde germanske folkeslag inord

såvel merkantiltsomkulturelt. Someksempler på

sådannetidlige låneord kannævnesvisse handels- samkvemsbetingede ord som købe (af caupo =

kræmmer, krovært), pund, kobber, men også ke¬

del, kat (cattus), vin, bæltem.fl.7)Da selveskikken

at rejse runesten - fra det 4. århundrede e.Kr. i NorgeogSverige, fra det 6. århundrede i Danmark (Blekinge)-utvivlsomterinspireret afromerske gravmælerog altersten med indskrifter, der bl.a. i

storttal har flankeret de gamleromerveje (f.eks.

ViaAppia), kan det ikke undre,atogsåselvebe¬

tegnelsenforen sådan indskrift kan være indlånt tidligt,menslatin endnuvaretlevendetalesprog8'.

Første vandrette linie (B 1)rummerdenmytolo¬

giske gåde i form af^et spørgsmål om,hvem der

befinder sig skjult i futharken. Efter svaret »Den

ældste af aserne« følger et nyt spørgsmål, som

samtidigeretmaskeretsvarpå gåden: huaR is kan nemlig dels læses Hverr es? = »Hvem erdet?«,

dels Hövarres=»DeterHovar«,altsået(visuelt) ordspil i stil med Homers »Ingen« iOdysseen. På

en guldbrakteat (Fyn 1) fra begyndelsen af 500-

talletmøder vienlignende form houaR. dererud¬

lagt somet personnavneller gudenavn. Det eret gammelt germansk toleddet navn, bestående af

forleddet H6-= »Høj-«og af-(v)arr<-warjaR=

»beskytter«91eller-harjaR=»kriger«10'. Lignende

navne erf.eks.Agnarr,Einarr,Ragnarrm.fl.Nav¬

netypeneroverordentligalmindelig i de nordiske

sprog. Forleddet kendes fraen anden tidligrune¬

indskrift,nemlig Ribe-kraniet fra ca.750. På denne

står der hutiuR. somlæses vestnord.Hötyr. Deter blevetopfattetsometOdins-navn,menkanlige så

let tages for fuldt pålydende, altså den gamle krigsgud Tyr. »Den høje kriger« eller »den høje beskytter« (her af indskriften, mindesmærket) vil beggepassefintsombenævnelser for Tyr. Følgelig

er gåden såvel enpåkaldelse som første led i en

udmaning af Tyr i 3 stadier med det formål atfå

ham til at træde helt frem. I spørgsmålet/svaret

huaR iserhan fortsat skjult ligesom i futharken,

menisætningen iB4 syli alda hverr: 111!=»En¬

hver stivne til is(ihelligærefrygt): 111! (=3gan¬

geTyr)« erhans tilstedeværelse nærtforestående,

mendog kuni form af hans symbol, den tredob¬

beltet-rune.Af denefterfølgende sætning fremgår

det helt åbenlyst, hvad hensigten har været: Tyr

skal manes ud af futharkenpå magiskvis (»Ud, ud, ud straks træderTyr«) for at kunne beskytte indskriften, »drivefordølgelse i den«. Hans guds-

kraftliggerlatent i futharken,menkan kun træde i funktion, når han kaldes ud derfraogkommerrig¬

tigt til stede. Det anskueliggøres også grafisk ved,

at hans navn ikke længere dølges eller bringes i kryptisk form, men nu nævnesfuldt ud. Tyr skal

somhøjeremagtsikre evig fordølgelse af det,som runeristerensommenneske harsøgtskjult med si¬

ne runer. Erindskriften skjult (fal)"1 efter bedste menneskelige evne og hemmeliggjort ved gud¬

dommelig indgriben (dul), kan der ikke forøves anslag mod den ved hjælp af trolddom eller magi.

Tyrertilevig tidnærværendei indskriften, såder¬

for må enhver, der nærmer sig, »stivne til is«

(d.v.s. lammes afærefrygt), således at onde hen¬

sigter derved umuliggøres. Malt-stenenerdermed

et fint kilde-eksempel på den Tyrs-kult, som de

mangestednavne med Tyr især i Jylland bærer vid¬

ne oml2).Disse navne erformodentlig opstået en¬

gangiløbetafyngrejernalder,menkanogsåvære

seneredannelser frabegyndelsenaf vikingetiden.

Tyransesellersialm.forenfalden stjerne på det¬

tetidspunkt, helt ulig den højerangigudehierarki¬

et,hanmåhavehaftlængeretilbage i hedenskabet.

I Eddaen oghos Snorre spiller han ingen fremtræ¬

dende rolle. MennavnetTyrbetydersomappella¬

tiv(fællesnavn) »gud«og eretymologisk beslæg¬

tet med Zeus og Juppiter, den antikke verdens

øversteguddom.Opfattelsen afhamsom»ældstaf

aser«ligger derfor lige for. Som himmelgudpå li¬

nie med Zeus har han næppeværetdyrket på dette

senetidspunkt. Deter snarere somkrigsgud,envi¬

king som Vifrød ville dyrke ham. Malt-indskrif¬

tensbetydningerda delspåvisningen af dennese¬

nekultiSydjylland, dels af runealfabetets særlige magiske funktion og snævre sammenhæng med mytologienogendelig af gravølsceremoniogrejs¬

ningaf mindestensommanifestation afovertaget position isamfundet13).

III.Dateringogherkomst

Til tidsfæsteise afindskriftenerdetvigtigste en¬

keltordreki. dersamtidig afslører risterens sprog¬

lige herkomst. De tidligste eksemplerpåtabafv foranri vestnordisk findes hosskjaldenBrage,der digtede sin Ragnarsdrapaengangi første halvdel

af 800-tallet. Dettedigt opviser såvel bevaretsom svundet v i denne stilling (vrgngum i str. 19 over for reiör istr. 11). Vi har hermedenterminuspost quemfor Malt-indskriftens datering:dener næppe ældre endca.850. Senest fraca900erendvidere R i norskerstattetafri allestillinger (modsat dansk,

hvor detiførste_omgangkun sker efter dental).

Det ældste eksempel er Trå bronceøse fra ca.

900 medformerne averkar ogkærSir, mensde 3

norske 800-tals indskrifter, hvoreksempler fore¬

ligger, Valby- og Bjørneby-stenene og Oseberg

træbøtte, alle ligesom Malt endnu har R. Dette sandsynliggør,atindskriften tidsmæssigt nok skal

anbringes i perioden 850-900. Ud frarentrunogra- fiske kriterier måmannå tilsammekonklusion:

J< har endnu de højtsiddende bistave,

også

sespå Gørlev-stenen (fraca. 900).Endvidere an¬

vendes

^ for h

ikke det gamle fsf,

endnu

optræderpåde danske stenindskrifterfra ca. 800 (Helnæs, Snoldelev,Høje Tåstrup). På disse dæk¬

kerrunen oralta,deri visse afperiodensind¬

skrifterogsånoteres med dennye rune

Jjf

f.eks.

Snoldelev, Helnæs, Flemløse 1. Mens debenytte¬

de runer med undtagelse af de 4 n-runer af den

svensk-norske stutrunetype

|<

klassiske, danske _yngre normalfuthark, der i sin

»rene«formerfremherskende i Danmark fra 800- tallet tilo.år 1000 ogogså påtræffes i enkeltenor¬

ske indskrifter (f.eks. Valby- og Alstad-stenene),

så er sproget bag tegnene entydigt vestnordisk,

d.v.s.norsk, da Island først netopkoloniseredes fra Norge på Malt-indskriftens tid. Herpå tydernem¬

lig udover reki ogsånavnetpå runeristeren, Kol- finn,somikke kendes fra østnordiske kilder,samt velogså formernetuR medu=y istedet for i=i

ogu(k)i stedet for auk. Disse træksynessåledesat

være grund nok til, at Ottar Grønvik næppe kan

have ret i at søge indskriftens sproglige oprin¬

delsessted i detsvenske,nærmerebestemt Öster- götland141. Malt sammenholdes her med tidlige

svenske indskriftersom Rök og Oklunda-ristnin-

gen,hvilket ogsåerkorrekt,for så vidtangår visse

træki indskrifternesydrepræg. Men sprogligt kan

deringen tvivlvære.Der måværetaleom ennord¬

mand, der sikkert harværetmegetomkringrejsen-

de (måske også i det svenske) og somkan have

væretpå kortere eller længere visit i Sydjylland,

evt.hidkaldt til opgavenfra det nærliggende han¬

delscenterRibe, derjo på den tid trak folk til fra

heleNordsø-området15'.

Indskriftens andet personnavn Vifrød derimod

kan ikkeentydigt afgrænses tilnogenbestemt del

afNorden, ogvi måderforantage,atVifrød som mindestenensrejser harværet lokal, hvilket også understøttes af de ovenfor omtalte religiøse for¬

hold.

Noter

1) Ottar Grønvik 1990og1992.I oversættelse: »Således har indskriftenenindskrift isig: Futharken. Hvemerderi?(d.v.s.

ifutharken) Den ældste afaserne. Hvemerderi? Vifrød (=

Tor). Kolfinn holdtgravøl efter sin elskede far. Der overbrag¬

tes glædesruner og evighedsruner. Hver mand fryse til is.

Utu - tuuut! (=udråb, som når man gyser afkulde). Med djærvhedgår han,som ervanskeligatdrive bort(=Tor), mod skadevolderen(=jætten).«

2) Karen Thuesen 1990. I oversættelse: »Således: Givevigt fordølgelse! Giv evigt fordølgelse! Futharken. Hvem (den ældste afaserne)erietkar,somgnistrer? Vifrød gjorde afr(?)

efter sin oldefadermalningen heri (i stenen). Kolfinnskjulte

heri( i stenen) morskabsrunerogevighedsruner. Soleni ild- karret!Tyr! lyr!Tyr!Ud, ud,ud Billing(endværg)! Tyr drive fordølgelse heri (i stenen).«

3) Svend Aage Knudsen 1991,s. 14.

4)Birgit Sawyer 1991.

5)Lydværdienæfår i-runen først fra omkring midten af 900- tallet,jvf.Harry Andersen 1942,s.252.

6)Brøndum-Nielsen I1950, § 106,anm.2.

7) PeterSkautrup I 1944,s.76og s.174.

8) Titull (titulus) måligesom ketill=»kedel« (<*katilaRafla¬

tincatillus)væreindlåntsoma-stamme,ikkesomu-stamme.I så fald måttenemlig formen på Malt-indskriftens tid endnu ha¬

veværettitulR inominativ, dau-apokopeefter kort rodstavel¬

seførst finder sted efter 800.

9) Ottar Grønvik 1987,s.141-143.

10) At R-runenerbenyttet i stedet for det ventede-r(efteras¬

similationrR>rr)må joværegjortbevidstforattilsløresva¬

ret,menladersig også underbygge af indskriftensnorske her¬

komst, hvor de 2r-lyde tidligt faldersammen(senesto.900).

Enmere »korrekt«ristning afHövarr villeværehuuar,men 119

med deteneuudeladt foratmaskeresvaretpå gåden. løvrigt kanetenkeltståendeugodt dækkeo-velleru-v,jvf. Rök-ste¬

nensituituijki=etuvettvangi=»føde på slagmarken«.

Entredje mulighed,derbedre ville forklaredet anvendte -R, kunne for efterleddetsvedkommendevære enafledning afurn.

*gaiRaR=vestnord.geirr=»spyd«,jvf.Jan de Vries1962(u.

Håvarr).

11)Nårrunerneudtrykkeligt skal dølges (ved Tyrs mellem¬

komst), måogså ordet faltagesi sin bogstavelige betydning:

skjule (i magisk sammenhæng), skjule foratbeskytte. Der kan

væretaleom engammel reliktbetydning fraenmagisk formel

fraurnordisktid:skjule igrav,begrave, altså anvendtomind¬

skrifter, derskullelægges ned igraveforatbeskytte dem (sml.

Kylver, Stenstad,Eggjumm.fl.,derlåskjult i grave). Denne oprindelige betydning afvestnord.fela måværegået iglem¬

mebogen allerede før senurnordisk tid ( 6. århundrede), da

Stentoften- ogBjörketorp-stenene (fra Blekinge) begge bruger

ordet udenathave hafttilknytning tilnogen grav(seDRsp.

404-405).

12) I Jylland findes 21 sikre eksempleroverfor 3 sjællandske og1 norsk, f.eks. Tirslund, Tiset, Tisted (se Bente Holmberg 1986). Af disse befinder 3sig inden for afstande af hhv.ca.10,

20 og25 kilometer fraMalt-stenens fundsted.

13) Hvilkenposition, der kanværetaleom,kannavnetVifrød

måskegiveetfingerpegom.Det har udtalt sakraltpræg(»vi¬

ets,helligdommens freder«)ogvillepassefint tilen, somskul¬

leovertagehvervetsomgode, ligesom fynske Roulv, »Næsbo¬

ernesgode«, dernævnesi indskrifterne fra HelnæsogFlem- løse,ogGlavendrup-stenensAlle.

14)Ottar Grønvik 1990,s. 199-200og s.202-203,og1992,s.

23-24.

15)StigJensen 1991.

Litteraturhenvisninger

Andersen,Harry: Runedansk ritaograta.Nogle runografiske

oglydhistoriske Bemærkninger. (Arkiv för Nordisk Filologi 56,1942,s.251-265).

Brøndum-Nielsen, Johs.:Gammeldansk Grammatik isproghi¬

storiskFremstilling.2.udg. Bd. 1. Kbh.,1950.

DR = Danmarks Runeindskrifter. VedLisjacobsenog Erik

Moltke underMedvirkning af Anders BækstedogKarlMartin

Nielsen. Bd. 1-3. Kbh. 1941-42.

Grønvik, Ottar: FraÅgedaltilSetre. Sentrale runeinnskrifter

fra det6. århundre.Oslo, 1987.

Grønvik,Ottar: Dennyfunne runesteinenfraMalti Jylland- en religionshistorisk viktig innskrift fra omkring 900. (Det

NorskeVidenskapsakademi:Årbok,1990.s.187-207).

Grønvik, Ottar: Runesteinen fra Malt iJylland. (Arkiv för Nor¬

diskFilologi 107, 1992,s.1-34).

Holmberg, Bente: Den hedenske gud Tyr i danske stednavne.

(Mange bække små. Til John Kousgård Sørensen på tresårsda¬

gen6.12.1985. Kbh. 1986,s. 109-127).

Jensen,Stig: Ribes vikinger. Ribe, 1991.

Knudsen, SvendAage: Runestenen fra Maltsogn nupåmuse¬

um.(MarkogMontre,årg. 1991,s.3-23).

Sawyer, Birgit: The erection of rune-stones in Viking-age

Scandinavia: Thepolitical background. ( The audience of the sagasII: The eighth internationalsagaconference.Göteborg,

1991,s.233-242).

Skautrup, Peter: Det danske Sprogs Historie. Bd. 1. Kbh.,

1944.

Thuesen, Karen: Maltstenen. Enrunologisk undersøgelse af

densydjyskeMaltindskrift.Kbh.,1990.

Vries, Jan de: Altnordischesetymologisches Wörterbuch. Lei¬

den, 1962.

Poul ErikMørup. Født1949.Bøgevej 32,6600 Vejen. Hartid¬

ligere skrevettilÅrbogforRibe Amt, 1989: Lægeligrunema¬

gi i 700-tallets Ribe.