Næringsværdibestemmelsei tørret Lucerne Forsøgslaboratoriet

171de Beretning

fra

Forsøgslaboratoriet

Undersøgelser

vedrørende

Næringsværdibestemmelse i tørret Lucerne

Af

Grete Thorbek og J. C. D. Hutchinson

Summary in English

Udgivet a! Den kgl. Veterinær- og Landbohøiskoles Laboratorium for landøkonomiske Forsøg.

København

I Hovedkommission hos fh. August Bangs Forlag, Ejvind Christensen

Trykt i S. L. Møllers Bogtrykkeri

1936

Landøkonomisk Forsøgslaboratoriums Organisation:

Statens Husdyrbrugsudvalg:

Forstander H. J. Rasmussen, Næsgaard, Stubbekøbing, Formand, Gaardejer M. K- Gram, Københoved, Skodborg,

valgte af De samvirkende danske Landboforeninger.

Gaardejer H. P. Nielsen, Danehøj, Store-Heddinge, Parcellist H. J. Hansen, Tavlov,

valgte af De samvirkende danske Husmandsforeninger.

Gaardejer N. Nielsen, Ejlekærgaard, Farendløse, Næstformand, valgt af Det kgl. danske Landhusholdningsselskab.

Gaardejer M. Byriel, Lyngby v. Sporup,

valgt af Landsudvalget for Svineavlens Ledelse.

Statskonsulent W. A. Kock, København, valgt af Statens Fjerkræudvalg.

Leder af Kontoret og Sekretær for Statens Husdyrbrugsudvalg Forstander, cand. polyt. A. C. Andersen.

Dyrefysiologisk Afdeling:

Forstander: Professor Holger Møllgaard, Forsøgsleder: Landbrugskandidat Aage Lund, Forsøgsleder: cand. polyt. A. K- A. Græsholm.

Husdyrbrugsafdelingen:

a. K v æ g f o r s ø g e n e :

Forstander: Professor L. Hansen Larsen,

Forsøgsleder: Landbrugskandidat H. Wenzel Eskedal, Forsøgsleder: Landbrugskandidat V. Steensberg, Beregner: Landbrugskandidat P. S. Østergaard.

b. F o r s ø g e n e m e d S v i n , H ø n s o g H e s t e : Forstander: Professor Jons. Jespersen,

Forsøgsleder: Landbrugskandidat Fr. Haagen Petersen, Forsøgsleder: Landbrugskandidat, Dr. Hjalmar Clausen, Assistent: Landbrugskandidat J. Bælum.

Kemisk Afdeling (herunder Foderstofkontrollen):

Forstander: cand. polyt. A. C. Andersen, Afdelingsleder: cand. polyt. J. E. Winther,

Inspektør ved Foderstofkontrollen: cand. polyt. / . Gredsted

Udvalgets, Forsøgslaboratoriets og Afdelingernes Adresse er:

Rolighedsvej 25, København V.

Til

Statens Husdyrbrugsudvalg.

Jeg tillader mig herved at fremsende en Afhandling om Næringsværdibestemmelse i tørret Lucerne. Jeg tillader mig at foreslaa, at Udvalget optager den i Laboratoriets offi- cielle Beretning.

København, September 1936.

Ærbødigst

Holger Møllgaard.

Nærværende Beretning har været forelagt Statens Hus- dyrbrugsudvalg og er godkendt til Offentliggørelse i For- søgsvirksomhedens Publikationer.

Næsgaard, Oktober 1936.

H. J. Rasmussen,

Formand.

INDHOLDSFORTEGNELSE

Side

Næringsværdibestemmelse i tørret Lucerne 5 Hessicatorhø 7 Hurtigtørret Hø 10 Staktørret Lucernehø 12 Resumé 18 English summary 20 Hovedtabeller 22 Oversigt over Forsøgslaboratoriets Beretninger 36

Næringsværdibestemmelse i tørret Lucerne.

Forsøgslaboratoriets dyrefysiologiske Afdeling har i Aarene 1935—1936 foretaget en Række Forsøg til Bestemmelse af Næ- ringsværdien i Lucernehø slaaet paa samme Tid i ensartet Ud- viklingsstadium, men tørret paa tre forskellige Maader, nemlig ved almindelig Høberedning, ved langsom Tørring paa et Hessi- cator-Apparat og ved hurtig Tørring paa et Brinch & Spehr Apparat. Desværre mislykkedes de første Forsøg med Hø r* al- mindelig Tilberedning samt et af Forsøgene med hurtigtørret Lucerne paa Grund af Maskinskade ved Respirationsapparatet, der først blev opdaget for sent, og maatte derfor gentages næste Vinter med et nyt Hømateriale.

Materialet til det kunsttørrede Hø stammer fra Favrholm, idet man fra en god Lucernemark uden Græsindblanding ud- valgte to Parceller saa ensartet, som det var muligt at faa dem, og derefter trak Lod om, hvilken Parcel der skulde bruges til Hessicatorhø og hvilken til hurtigtørret Hø.

Forsøgsafgrøderne blev taget som 2. Slæt d.

/

1934 om Eftermiddagen, laa derefter paa Skaar om Natten og blev næste Morgen læsset og kørt henholdsvis til Lerchenborg, hvor Hessi- catorhøet blev fremstillet paa det derværende Tørringsanlæg fra Hess & Co., Vejle, og til Borupgaard, hvor det hurtigtørrede Hø blev fremstillet paa det af Firmaet Brinch & Spehr opstillede Hurtigtørringsanlæg.

Der blev udtaget en Gennemsnitsprøve af den friske Lucerne umiddelbart efter Slaaningen og en anden Prøve næste Morgen, inden Lucernen blev læsset paa Vognene. Begge Prøver blev om- gaaende sendt til Statens Planteavlslaboratorium, Lyngby, der vel- villigst havde lovet at foretage Vandbestemmelser i disse, da La- boratoriet her paa dette Tidspunkt var lukket.

Senere blev der her paa Laboratoriet foretaget en fuldstændig

Analyse af disse to Prøver, og desuden blev de færdige Produkter

Gennemsnittet af disse Resutater er angivet i nedenstaaende Ta- bel. I sidste Kolonne er angivet Sammensætningen af det Lu- cernehø, der blev anvendt næste Aar til Bestemmelse af Nærings- værdien i Lucernehø fremstillet paa almindelig Maade. Materialet til dette stammer ligeledes fra en god Lucernemark paa Favrholm, men Lucernen er først slaaet omkring 1. September 1935 som 3.

Slæt og er stakket paa almindelig Vis uden Anvendelse af Stativer.

Det færdige Produkt var af en god Kvalitet.

Tabel I. Den kemiske Sammensætning af Lucernen før og efter Tørringen.

Prøvens Art Lucerne, straks efter

Slaaningen

Lucerne, inden Bort- kørsel

Hessicatorhø (Gen- nemsnit)

Hurtigtørret Hø (Gen- nemsnit)

Alm. Lucernehø (Gen- nemsnit)

Slaaet

5/7 1934

»

»

» 1/9 1935

Tør- stof

% 26,07 55,18 89,38 85,15 83,49

Tørstoffets procentiske Sammensætning Raa-

protein 20.68 21,05 18,60 19,75 20,88

Fedt 2,32 2,22 2,13 1,86 1,47

Aske 8,24 8,08 7,55 7,47 10,09

Rest 43,72 44,24 44,45 44,01 37,49

Træ- stof 25,04 24,41 27,27 26,91 30,09

Efter disse Analyser at dømme har Tabet af de forskellige Næringsstoffer ved de to kunstige Tørringsmetoder omtrent været det samme. Det almindelige Lucernehø har aabenbart været af en lidt ringere Kvalitet, hvilket ogsaa stemmer overens med, at det først er taget som 3. Slæt omkring 1. September.

Forsøgene er anstillet paa to Køer af R. D. M., der i Forsøgs- tiden har været i almindelig normal Foderstand. De stammede begge fra Favrholm, den ene — A. 38 — var født d.

/? 1930 og havde sidste Gang kælvet d. »A 1934 (2. Kalv). Den anden — B.

4 — var født d.

/ u 1928 og havde sidste Gang kælvet d.

/i 1934 (4. Kalv). Dyrene var i Forsøgsperioden raske og normale, og aad fuldstændig op af det tildelte Forsøgsfoder.

Samtlige Forsøg er udført som Differensforsøg med den her paa dyrefysiologisk Laboratorium sædvanlig anvendte Teknik.

Hvert Forsøg har bestaaet af en Forperiode paa 19—28 Dage og

to Forsøgsperioder paa 14 eller 15 Dage. I et enkelt Forsøg —

periode paa 12 Dage paa Grund af en noget for stor Afvigelse i Energibalancen. I hele Forperioden og Forsøgsperioderne har Dy- rene faaet et konstant Foder afvejet før Forperiodens Begyndelse, men kun i Forsøgsperioderne har Opsamling af Stofskifteproduk- terne fundet Sted. Ved Udregningen er Resultaterne fra de to Perioder i samme Forsøg slaaet sammen. En samlet Oversigt for Forsøgsplanen i de 8 Forsøg, der er udført, ses nedenfor.

Der er ikke i disse Forsøg givet Tilskud af Mineralstoffer til Foderet.

Tabel II. Forsøgsplan.

For- søg Nr.

Periode kg Hø pr. Dag

Forsøgs- periode

Forsøgs- periode

II

Førsøgs- periode

III Hessicatorhø. Differensforsøg I. Stofskifteforsøg Nr. 103 -h 101. Ko A. 38.

101 103

Grundfoder Tillægsfoder

1,0 3,0

26/2_13/3 1935

2iU—9/5 1935

13/3_28/3 1935

9/5-2 4/s 1935

Hurtigtørret Hø. Differensforsøg II. Stofskifteforsøg Nr. 104 ~ 102. Ko B. 4.

102 104

Grundfoder Tillægsfoder

0,0 2,0

20/3_3/4 1935

14/6—2ö/s 1935

4- n /4 1935 5—13/6 1935

Staktørret Hø. Differensforsøg III. Stofskifteforsøg Nr. 107^-105. Ko A. 38.

IV. „ 108^106. „ B. 4.

105 107 106 108

Grundfoder Tillægsfoder Grundfoder Tillægsfoder

1.0 3,0 1,0 3,0

2 9/.o--13/ii

"/1235-8/]

5

/n-

/n

8/i—k3/i 1935 1936 1935 1936

13/u_28/n

Vi

2 0/ll-5/l2

23/l—_7/2 1935 1936

1935 1936

5/i2-^{1 7}/i2 1935

1. Hessicatorhø.

Som Forsøgsplanen viser, fik Dyret i Grundfoderperioden 1,0 kg Hessicatorhø og i Tillægsperioden 3,0 kg. Der var ingen Van- skeligheder med at faa det til at æde op. Den samlede daglige Foderration samt den kemiske Sammensætning af denne er an- ført i Hovedtabellerne sidst i Beretningen. Tabel 1 og 7.

Under hele Forsøgsperioden er Gødningen og Urinen blevet

opsamlet og vejet, og der er udtaget Gennemsnitsprøver til den

kemiske Analyse. Paa Grundlag af de saledes fundne Tal er den

gennemsnitlige daglige Produktion af Gødning og Urin samt den

kemiske Sammensætning udregnet, og Tallene findes i Tabel 2 og 8.

I hvert Stofskifteforsøg er der med ligeligt Mellemrum an- bragt 3 Respirationsforsøg å 2 Døgn. Paa Grundlag af Tallene fra disse Forsøg er den daglige gennemsnitlige Produktion af Kulsyre og Metan samt Forbruget af Ilt beregnet. Tabel 3 og 9.

For at undersøge, hvorvidt Dyret har aflejret eller tilsat Pro- tein, er Kvælstofbalancerne opstillet (Tabel 4 og 10), og som det ses, er Dyret gaaet fra en svag positiv Kvælstofbalance i For- søg Nr. 101 til en noget større positiv Balance i Forsøg Nr. 103.

Derefter er Balancerne for Kulstoffet opstillet, og som det frem- gaar af Tabel 5 og 11 har Dyret i hele Perioden aflejret Kulstof;

Ernæringsligevægtsgrænsen har ikke været krydset under Forsøget.

Til Slut er Energibalancerne beregnet (Tabel 6 og 12). Afvigel- sen fra Princippet om Energiens Konstans har ikke været større end tilladeligt, nemlig 0,38 % i Forsøg 101 og 1,41 % i For- søg 103.

Foruden disse Balancer, der er nødvendige til Beregning af Næringsværdien, er der foretaget en Sammenstilling af Fosfor og Kalk Balancerne.

Tabel III.

Fosfor- og Kalkbalancerne i Forsøg Nr. 101 og 103.

Totale Foder

Middeltal af Gødning Middeltal af Urin Balance

Forsøg 101 P g.

12,60 13,46 0,08

^ 0 , 9 4

Ca g.

30,67 32,13 0,80 -^2,26

Forsøg 103 P g-

17,19 15,86 0,23

+ 1,10

Ca g.

66,86 72,10 0,53

^-5,77

Som det fremgaar af Tabellen har Dyret under hele Diffe- rensforsøget været i negativ Kalciumbalance, tilsat Kalk fra Kroppen, medens det paa det nærmeste har været i Fosforlige- vægt.

Fordøjelseskvotienterne for Tillægget — de to kg Hessi-

catorhø — er beregnet som Differens mellem Forskellen paa

Fodermængderne og Forskellen i Oødningsudskillelserne i For-

søg 103 -^ 101 og har givet følgende Resultat.

9

Tabel IV. Fordøjelseskvotienter for Hessicatorhø.

Kai

Di o. Q-

Org.

Stof

Foder 103 -f- 101 Gødning 103-M01

1799,9 8078 55 710,3 3122

,38 47,62 13,27 12,07

35,4 1141,4 19,4 81,7 Fordøjet af Tillæg.

Fordøjelses- kvotienter

1089,6|4956 42,1135,55 60,5 61,476.0 74,7

16,0 45,2

822.6 244,3

454,4 282,4

810,1 326,6

1658,5 628,6 59,7

42,2 578,3

70,3 172,0

37,9 483,5

59,7 1029,9

62.1

Tabel V. Beregning af Næringsværdien.

Forsøg Nr.

103 101 Differens

Hessica- torhø

kg

3,000 1,000 2,000

Tørstof

kg

6,872 5,072 1,800

Oms.

Energi

Kai

17096 12915 4181 Middel af Kulstof og Energetisk Balance Vægtkorrektion efter Breirem

Korrigerede Tal

Samlede Varme-

dan- nelse

Kai

13513 11238 2275 2449

— 456 1993

Aflejret Energi

Kai

3149 1591 1558 1732 -f 456 2188

Afvigel- se fra Energi- balance

Kai

-^-434 -h- 86 -•:- 348*)

Vægt

kg

553 515 38

*) At Afvigelsen er negativ betyder, at den samlede udskilte og aflej- rede Energi er mindre end Foderets Brutto Energi.

Som det fremgaar af Tabellen har Dyret faaet 1,8 kg Tør-

stof i Hessicatorhø som Tillæg, og den omsætteligt Energi i dette

har været 4181 Kai. Den forøgede Varmedannelse fremkaldt af

dette Tillæg har været 2275 Kai, og Aflejringen i Form af Fedt

og Protein har været 1558 Kai. Det giver en Afvigelse fra den

omsættelige Energi paa -f- 348 Kai, hidrørende fra, at Energi-

aflejringen, beregnet af Energibalancen, afviger fra Energiaflej-

ringen beregnet af Kulstofbalancen med denne Størrelse. Der

korrigeres derfor saaledes, at Halvdelen af dette Tal, 174 Kai,

lægges til Varmedannelsen og Halvdelen til den af lej rede Energi,

derved faar man Energiaflejring og Forøgelse af Varmedannelse beregnet som Middel af Kulstof og Energetisk Balance.

Til Slut maa der korrigeres for Forandringen i Legemsvæg- ten; thi med forøget Legemsvægt stiger Dyrets Energiforbrug til Vedligeholdelse, hvilket medføref, at en større Del af den sam- lede Nettoenergi bruges til Vedligeholdelse i anden Periode, og at man derfor finder den positive Balance i anden Periode for lav, der maa derfor korrigeres til de Værdier, der vilde være fundne, hvis Legemsvægten var forblevet konstant. *) Efter Dr.

Breirems Angivelse

) korrigeres der ligefrem proportionalt med Legemsvægten med 12 Kai pr. kg Legemsvægtforandring.

Herved finder man, at der paa Grundlag af de 1,8 kg Tør- stof i Hessicatorhøet er af lejret 2188 Kai, eller at Næringsvær- dien af 1,0 kg Tørstof er 1216 NK

.

Produktionskvotienten k, der angiver Forholdet mellem Antal NKF i fordøjeligt Renprotein og det samlede Antal NKF, be- regnes paa sædvanlig Maade. Der er i Tillægget fundet 35,55 g fordøjeligt Renprotein N, og k bliver derfor

35,55x6,25X2,223 _ 2188

NK

pr. kg Tørstof i Hessicatorhø 1216 NK

NKF i Procent af omsættelig Energi 52,3 °/

k for Renprotein 0,226 F.E. (å 1660 NK

) pr. kg Tørstof i Hessicatorhø. . . 0,73 F.E.

g fordøjeligt Renprotein — — . . . 123,4 g kg Tørstof til 1 F.E. (1660 NK

) 1,37 kg Værdifaktor (W) ' 93,5

2. Hurtigtørret Hø.

Som det fremgaar af Forsøgsplanen, blev der i Grundfoder- perioden Forsøg 102 ikke givet noget Tilskud af hurtigtørret Hø, da vi kun havde en mindre Mængde tilbage af dette. For at und-

lægsperioden, blev der i Grundfoderperioden i Stedet for det hur- tigtørrede Hø givet 1,0 kg almindelig Lucernehø tørret paa Ryt- ter og slaaet paa samme Tidspunkt og fra samme Mark som

4) H. Møllgaard: Lærebog i Grundtrækkene af Husdyrenes Ernærings- fysiologi. 1929. Side 311.

2) Nordisk Jordbrugsforskning. Hefte 8, 1934. Side 287.

Tabel VI.

Fosfor- og Kalkbalancerne i Forsøg Nr. 102 og 104.

Totale Foder Middeltal af Gødning Middeltal af Urin Balance

Forsøg 102 P g

13,95 13,44 0.33

+ 0,18

Ca g

+ 1,31

Forsøg 104 P g

18,22 17,64 0,12

+ 0,46

Ca g 67,47 65,09 0,37

+ 2,01 det hurtigtørrede Hø. I TiUægsperioden blev der givet 2,0 kg hur- tigtørret Hø foruden det ene kg almindelige Hø. Dyret aad vil- ligt det tørrede Hø.

Den samlede Mængde Foder, Dyret har fortæret pr. Dag, og dets kemiske Sammensætning ses i Tabel 13 og 19, og den gennemsnitlige daglige Produktion af Gødning og Urin samt den kemiske Sammensætning fremgaar af Tabel 14 og 20.

Som i de foregaaende Forsøg har der været 3 Respirations- forsøg i hvert Stofskifteforsøg, og Resultaterne herfra ses i Ta- bel 15 og 21.

Af Balancerne for Kvælstof og Kulstof (Tabel 16, 17, 22 og 23) ses det, at Dyret har været i ret stor positiv Kvælstofbalance saavel i Grundfoder som i TiUægsperioden, ligesom det hele Ti- den har været i positiv Kulstofbalance.

Overensstemmelsen med Princippet om Energiens Konstans (Tabel 18 og 24) har været god, idet Afvigelserne i Energibalan- cerne i begge Perioder ligger under 1 %.

Tabel VII. Fordøjelseskvotienter for hurtigtørret Hø.

S feo c Kai

2

G i "53

CC o . g

a.

g g

o

g

Foder 104 — 102 . Gødning 104—102

1687,1 681,6 3019

7674 54,27 46,42 33,8 16,04 14,04 17,9

124,7 777,1

76,6187,5 299,4 323,0 412,2774,8 1562,4

605,0 Ford. af Tillægget.

Fordøjelses- kvotienter

1005,5 4655 38,23 32,38 15,9 59,6 60,7 70,4 69,8 47,0

48,1 38,6

589,6 75,9

112,8 451,8 27.4 58,3

957,4 61,3

Tabel VIII. Beregning af Næringsværdien.

Forsøg Nr.

104 102 Differens....

Hurtig- tørret

Hø

kg

2,000 0,000 2,000

Tørstof

kg

6,915 5,228 1,687

Oms.

Energi

Kai

17479 13312 4167 Middel af Kulstof og Energetisk Balance Vægtkorrektion efter Breirem

Korrigerede Tal

Samlede Varme- dannelse

Kai

14197 11919 2278 2417 -^-276 2141

Aflejret Energi

Kai

3041 1430 1611 1750

+ 276

Afvigel- se fra Energi- balance

Kai

~ 241

+ 37

-^278 Vægt

kg

600 577 23

Som det fremgaar af Tabel VI, har Dyrets Fosfor og Kalk- balancer i begge Perioder været svagt positive.

Fordøjelseskvotienterne for det hurtigtørrede Hø, der er be- regnet paa samme Maade som i foregaaende Forsøg, ses i Tabel VII.

Til Slut er paa sædvanlig Maade Næringsværdien og Produk- tionskvotienten beregnet og fundet til at være

1201 N K F pr. kg Tørstof med en Produktionskvotient paa 0,222.

NK

pr. kg Tørstof af hurtigtørret Hø 1201 NK

NKF i Procent af omsættelig Energi 48,6 °/

k for Renprotein 0,222 F.E. (å 1660 NK

) pr. kg Tørstof af hurtigtørret Hø 0,72 F.E.

g fordøjeligt Renprotein — — 120,0 g kg Tørstof til 1 F.E. (1660 NK

) 1,38 kg Værdifaktor (W) 92,8

3. Staktørret Lucernehø.

Begge Køer fik i Grundfoderperioden 1,0 kg af det alminde- lige, staktørrede Lucernehø og i Tillægsperioden 3,0 kg, som For- søgsplanen udviser. Høet blev opfodret som lang Hakkelse, og Dy- rene aad det villigt.

Da Forsøgene var afsluttede, viste det sig, at vi i Forsøg 107

-=- 105 fandt en usandsynlig ringe Nettoenergi i Høet, idet der i

Grundfoderperioden var af lejret 1406 Kai i Fedt og Protein og i Tillægsperioden 2117 Kai, hvilket kun giver en forøget Aflejring paa 711 Kai paa Grundlag af de to kg Hø, der var givet i Tillæg.

For at undersøge, hvad Grunden til dette Forhold kunde være, sammenlignede vi Fordøjelseskvotienterne for det samlede Foder i alle 4 Forsøg, og som det fremgaar af nedenstaaende Tabel, var der overordentlig god Overensstemmelse mellem Forsøg 107 og 108, medens Fordøjelseskvotienterne for Forsøg 105 systema- tisk — med Undtagelse af Fedtet — laa højere end for Forsøg 106. Dette bevirkede, at Fordøjelseskvotienterne for Tillægget i Forsøg 107 - ^ 105 gennemgaaende kom til at ligge betydeligt under Kvotienterne for Tillægget i Forsøg 108 -f- 106, hvilket ogsaa fremgaar af nedenstaaende Tabel.

Tabel IX. Fordøjelseskvotienter for det samlede Foder samt for Tillægget.

Fordøjelses- kvotienter

for Totale Foder:

Forsøg 105

— 106

— 107

— 108 Tillægget:

Forsøg 107-M 05

— 108-M06 o

e/3

72,6 70,4 66,4 66,3 48,5 54,1

'3D

"o c E-UJ 71,5 69,3 fi5.8 65,7 49,7 55,0

cS

Ho

69,2 67,0 70,7 66,4 73,0 65,2

Z

i Ols c -g

« Ja.

70,9 69,0 70,2 66,4 68,9 61,2

T3

<U

IL,

70,0 71,2 48,2 52,7

O)

<

36,6 34,3 3?,2 28,0 25,8 17,7

"S3 CC

81,6 79,5 75,1 76,1 40,6 59,2

"o

O]

&

H 55,5 53,2 54,1 54,4 51,8 56,3

C

72,0 69,8 65,8 65,7 47,8 53,5

"o

c/5

74,6 72,3 68,8 68,7 51,0 57,7

For nærmere at forklare dette Forhold undersøgte vi Mæng- den af den daglige Gødningsudskillelse. Denne er grafisk afbildet paa de vedføjede Kurver, som for det første viser, at der er en meget stor daglig Variation i Gødningsudskillelsen. Dette For- hold har man kendt længe, men Kurverne viser desuden et For- hold, der ikke har været iagttaget ved Forsøg med andre Foder- stoffer, nemlig at der er en vis periodisk Svingning, som man er nødt til at tage Hensyn til, hvis man vil opnaa at faa det mest paalidelige Udtryk for den virkelige Gødningsmængde, der svarer til det Foder, Koen har indtaget under Forsøget.

Dette sidste Forhold har vi ikke været tilstrækkelig klar over

i Forsøg 105 og afsluttede derfor Forsøget til den planlagte Tid

uden at sikre os, om vi muligvis befandt os i en »Bølgedal« med Hensyn til Gødningsudskillelsen. Som Kurven viser, var dette des- værre Tilfældet, og den gennemsnitlige Gødningsudskillelse, vi derved har faaet beregnet, vil derfor ligge et Stykke under den rigtige Værdi. Dette medfører, at vi finder Fordøjelseskvotien- terne for det samlede Foder i Forsøg 105 for store og som Følge deraf Kvotienterne for Tillægget mindre, end de i Virkelighe- den er.

Denne Fejl blev undgaaet i de følgende Forsøg ved stadig at følge Vægtkurverne for Gødningsudskillelserne og forlænge For- søgstiden, indtil den indeholdt en ligelig Repræsentation for alle periodiske Svingninger.

Da nu Fordøjelseskvotienterne i Tillægsperioderne 107 og 108 praktisk talt er identiske, maa man have Lov til at gaa ud fra, at det samme vilde have været Tilfældet for Grundfoderperioderne 105 og 106, saafremt Fejlen, der hidrørte fra Perioderne i Gød- ningsudskillelsen, var blevet rettet i Tide. Vi har derfor foretaget en Omregning af 105 saaledes, at vi i Stedet for de i dette For- søg fundne Fordøjelseskvotienter har regnet med de, der er fun- det i Forsøg 106. Derved bliver den fordøjede Mængde af det samlede Foder i Forsøg 105 som nedenstaaende Tabel viser, og vi har derefter genemført de følgende Beregninger paa Grundlag af disse korrigerede Tal.

Tabel X. Fordøjede Næringsstoffer i 105 beregnet med Fordøjelseskvotienterne fra 106.

Foder 105...

Gødning 105 (korrigeret) Fordøjet . . . . (korrigeret)

' S"55

H g

5239,2 1550,7 3688,9

otal nergi H tü

Kai

23161 7116 16045

otal N

E-i

g

99,35 32,81 66,54

en- rotein N

g

91,34 28,28 63.06

edt

PL.

g

139,8 40,3 99,5

ske

<

g

272,9 179,4 93,5

g

3225,5 660,7 2564,8

ræstof

H g 980,0 458,4 521,6

C rg. Stof

O g g 2386,9

721,4 1665,5

4966,3 1371,3 3595,0

Det daglige Foderforbrug, den udskilte Mængde af Gødning

(uden Korrektion) og Urin samt det respiratoriske Stofskifte for

alle fire Stofskifteforsøg findes i Tabel 25, 26 og 27; 31, 32 og

33; 37, 38 og 39; 43, 44 og 45.

*9

Den daglige Qødningsudskillelse.

Forsøg Nr. 105.

•J Ur,

/Oo

*„

r _V ^{\ /} v ⁱ / ^{' \ A} _\

\ \

1 \

\ V

s

\

Forsøg Nr. 106.

v V V

A\/ \ A I ^A

i i

! / / ;

i i

V V

A /\ \ A \

V \l ^A _\

/v /\ !

/ \

Forsøg Nr. 107.

Forsøg Nr. 108.

°°>T

V ^A

•?,*

16

Tabel XI. Fosfor- og Kalk-Balancerne i Forsøg Nr. 105 dg 107.

Totale Foder Middeltal af Gødning Middeltal af Urin Balance

Forsøg 105

P g

15,20 14,16 0,16

+ 0,88

Ca g

+ 3,34

Forsøg 107

P g

19,22 18,80 0,16

+ 0,96

Ca g 79,09 78,99 0,34 -T- 0,24

I Forsøg 107 ~- 105 har Dyret været i positiv Kvælstof og Kulstofbalance (Tabel 28, 29, 34 og 35). Afvigelserne i Energi- balancerne har været ret store, nemlig-=- 1,9 % og-=- 1,4 % (Ta- bel 30 og 36).

I Forsøget 108 -=- 106 har Dyret ligeledes været i positiv Kvælstof- og Kulstof balance under hele Forsøget (Tabel 40, 41, 46 og 47), og ogsaa i dette Forsøg har Afvigelserne i Energi- balancerne været temmelig store, nemlig -=-1,7 % og - ^ 1,2 %

(Tabel 42 og 48).

Afvigelserne i Energibalancerne i de Forsøg, der tidligere har været udført her paa Laboratoriet, ligger i Almindelighed under i 1,5 % ved gode Forsøg, og naar det Foder, der er blevet under- søgt, har været af en ensartet Beskaffenhed. I de her omtalte For- søg har Afvigelserne været temmelig store, men man kan sikkert ikke vente at opnaa større Sikkerhed med et saa uensartet Mate- riale som Hø, selv om det har været skaaret til Hakkelse.

Der er, som i de foregaaende Forsøg, foretaget en Sammen- stilling af Fosfor og Kalkbalancerne. Tallene for Forsøg 105 er de virkelig fundne, ikke korrigerede Værdier.

Tabel XII. Fosfor- og Kalk-Balancerne i Forsøg Nr. 106 og 108.

Totale Foder Middeltal af Gødning Middeltal af Urin Balance

Forsøg 106 p g

14,44 14,39 0,10 -=- 0,05

C a g 35,58 32,79 0,28

+ 2,51

Forsøg 108 P g

19,03 19,14 0,10 -=- 0,21

Ca g 77,11 77,33 0,44

~- 0,66

Forsøgene tyder paa, at Dyrene har svært ved at holde sig i

positiv Fosfor- og Kalkbalance uden Tilskud af Mineralstoffer.

Tabel XIII. Fordøjelseskvotienter for staktørret Lucernehø.

Forsøg 107 -r- 105.

(Korrigeret for Fejlene paa Fordøjelseskvotienterne i 105).

ot/5 J _s g

bu HUJo C

Kai

z

c«

O

H g

.s

i 'S

S s

•a

PL OS

g

uf O g Foder 107 -=- 105.

Gødning 107-H 05

1807,61814965,4956,45 816,0J358615,4915,80

18, 41.

2181,7613,':

6128,6296,*

4584,9825, 8259,2378,5

81625,9 687,4 Ford, af Tillægget | 991,6456350,0040,65

Fordøjelses- I |

kvotienter 54,9 56,0 76,3| 72,0

^ 2 3 , 4 53,l|316,6325,7447,3 938,5 29,2 51,6 55,7 54,2 57,7

Fordøjelseskvotienter for staktørret Lucernehø.

Forsøg 108 -=- 106.

Foder 108-H 106.

Gødning 108-M06

1773,7 7973 55,64 46,90 15,4161,4 640,7608,4^813,1 814,4358419,3518,21 33,5132,8 261,2 266,0377,7 Ford. af Tillægget 959,3438936

Fordøjelses-

kvotienter 54,l' 55,0

1612,3 681,7 ,29|28,69-^ 18,l| 28,6(379,5 342,4435,4 930,6 65,2| 61,2 17,7 59,2 56,3 53.5J 57,7

Beregning af Næringsværdien.

Tabel XIV. Forsøg 107-^105

(korrigeret for Fejlene paa Fordøjelseskvotienterne i 105).

Forsøg Nr.

107 105 D i f f e r e n s . . . .

Stak- tørret Lucerne-

hø kg 3,000

1,000 2,000

Tørstof kg 7,047 5,239 1,808

Oms.

Energi ' Kai

16053 12391 3662 Middel af Kulstof o g Energetisk Balance Vægtkorrektion efter Breirem . . . . Korrigerede Tal

Samlede Varme- dannelse

Kai

13506 11179 2327 2319 -h432 1887

Af lejret Energi

Kai

2117 766 1351 1343 + 432 1775

Afvigel- se fra Energi- balance

Kai

-f-430 -=- 446

+ 16

Vægt kg 625 589 36

Tabel XV. Forsøg 108 -f- 106.

Forsøg Nr.

108 106 Differens....

Stak- tørret Lucerne-

hø

kg

3,000 1,000 2,000

Tørstof

kg

7,001 5,227 1,774

Oms.

Energi

Kai

16296 12813 3483 Middel af Kulstof og Energetisk Balance Vægtkorrektion efter Breirem

Korrigerede Tal

Samlede Varme- dannelse

Kai

13589 11830 1759 1745

^ 2 2 8 1517

Aflejret Energi

Kai

2334 583 1751 1737

+ 228

Afvigel- se fra Energi- balance

Kai

^-373 -^400

+ 27

Vægt

kg

627 608 19

Til Slut er paa sædvanlig Maade udregnet Næringsværdien pr. kg Tørstof og Produktionskvotienten, og Resultatet heraf er blevet.

Forsøg Forsøg

NKF pr. kg Tørstof af staktørret Lucernehø.. 982 1108 NKF i Procent af omsættelig Energi 48,5 56,4 k for Renprotein 0,318 0,203 F.E. (å 1660 NK

) pr. kg Tørstof af staktørret

Lucernehø 0,59 0,67 g fordøjeligt Renprotein pr. kg Tørstof af stak-

tørret Lucernehø 140,6 101,0 kg Tørstof til 1 F.E. (1660 NK

) 1,69 1,50 Værdifaktor (W) 85,2 93,3

R e s u m é .

Der er paa Forsøgslaboratoriets dyrefysiologiske Afdeling i

Aarene 1935—1936 foretaget Næringsværdibestemmelser i Lu-

cerne, tørret paa forskellig Maade. Forsøgene har givet følgende

Resultater.

Forsøgsfoder

Hessicatorhø

Hurtigtørret Hø . . . . Staktørret Lucerne hø <

Tabel XVI

Forsøg Nr.

103^- 101 104-h- 102 107^- 105 108— 106

N K F

pr. kg Tørstof 1216 1201 [982]

1108

k

0,226 0,222 [0,318]

0,203

F.E.

pr. kg Tørstof 0,73 0,72 [0,59]

0,67

g ford.

Ren- protein pr.

kg Tørstof 123,4 120,0 [140,6]

101,0

Som Forsøgene viser har Nettoenergien i Procent af omsætte-

lig Energi i alle Forsøg været praktisk talt den samme, og den

Forskel paa ca. 100 Kai, der er fundet mellem Hø, tørret paa

almindelig Vis, naar der ses bort fra Forsøg 107 - ^ 105, og

kunsttørret Hø, maa sandsynligvis tilskrives det højere Træstof-

indhold, der har været i det staktørrede Lucernehø.

English summary.

1. The N K

value of three different kinds of lucerne hay has been measured, viz: —

(a) Lucerne hay dried by the ordinary method on the ground.

(b) Artificially dried lucerne hay slowly dried in a hessicator apparatus.

(c) Artificially dried lucerne hay rapidly dried in a Brinch and Spehr apparatus.

2. The composition of the hay is shown in table I.

The technique used was that usually employed in this labo- ratory.

The scheme of the experimental periods is shown in table II.

Before each experiment there was a preliminary period of 19

—28 days.

3. The digestibility quotient found for the various constituents of the hay are given in tables IV (hessicator dried lucerne), VII (rapidly dried lucerne), and XIII (ordinary lucerne hay).

The phosphorus and calcium balances found during the dif- ferent experimental periods are shown in tables III (hessicator dried lucerne), VI (rapidly dried lucerne), and XI and XII (or-

dinary lucerne hay).

4. The results of the respiration experiments are summarised be- low. The figures found in experiment 107—105 must be ac- cepted with caution, since they are corrected for an irregula- rity in the excretion of faeces during the period on the basal

NKF digestible true protein ration, k is calculated as - - , where

Total NKF

the NK

digestible protein is taken as digestible, true protein

X 2,223. It is not considered that the slight difference found

between the NK

of artificially dried lucerne and ordinary lu-

cerne hay is significant. The ratio of the NK

to the metabo-

lizable energy is approximately the same for both kinds of

fodder. Accordingly the difference in the NKF observed is one of digestibility not of heat production, and is probably due to the greater amount of fibre in the sample of ordinary lucerne hay used.

Kind of fodder Expt. Nr.

103—101 104—102 107—105 108—106

N K F * )

1216 1201 (982) 1108

k

0,226 0,222 (0,318)

0,203

Feed units pr. kg dry

matter 0,73 0,72 (0,59)

0,67

g dig. pro- tein pr. kg dry matter

123,4 120,0 (140,6)

101,0

NKFas0/0

of meta- bolizable energy Hessicator dried

lucerne Rapidly dried lu-

cerne

Ordinary lucerne hay

52,3 48,6 (48,5)

56,4

*) The NKF content of a feeding stuff is defined expressly as meaning the net energy for fattening mature cattle, measured by the increase of the positive balance of energy, which is caused by an addition of a definite amount of the feeding stuff under investigation to the basal ration.

Hovedtabeller.

1. Hessicatorhø.

Stofskifteforsøg Nr. 101. Goldko A. 38.

Tabel 1. Foderration pr. Dag.

Første og anden Forsøgsperiode.

Foderstoffer

Byg Hvede Kokoskager . Halm Hessicatorhø Vand

o 2 H E kg 1,300 1,200 0,400 2,000 1,000 14,000

o c Kai

1104,6 4936 1015,9 4478 351,5 1713 1707,2 7648 892,5 4003

g

i O)

§£

Di Cu

g 24,05 18,12 10,92 11,60 26,30

22,36 16,56 24,1 10,36 46,0 10,34 22,40

42,4 19,2

30,2 16,1 22 9 89^6 883 67,4

os g 842,8 841.4 177,9 .1 392,0

21, 36,4

Ca

54,9 506,5 0 464,2 166,5 619,6 796,0 249,5 415,3

4,12 3,53 1,83 0,98 2,14

0,80 0,46 0,57 9,86 17,30 1,68

Tabel 2. Stofskifteprodukter, gnst. pr. Dag.

Første Periode.

Gødning . . . . Urin

8,115 3,762

1420,9 6727 32,46|28,97 53,8 839 54,93

154,1614,1396,0 675,2 86,1

14, 0.07

28 33,27 0,85

Anden Periode.

Gødning . . . . Urin

7,845 4,230

1383,1 6511 30,36 25,89 49,8 914 59,22

148,3 633,5 361,7 662,1 91,5

12,63 0,09

30,99 0,74

Tabel 3. Respiratorisk Stofskifte.

Respirationsforsøg Nr.

363. 20/3—88/2. 364. i 2 / „ - M /³. 366. 26/3_28/3.

Liter O2

Gennemsnit pr. Dag

/ 2197

\ 2219 / 2260

\ 2296 / 2123

\ 2126 2204

Liter C O2

2489 2493 2474 2541 2412 2443 2475

Liter C H , 243 240 261 254 248 250 249

Tabel 4. Kvælstof balance.

Foder Gødning Urin Balance

g N 31,41 57,08

g N 90,99 88,49

+ 2,50

Tabel 5. Kulstof balance.

Foder Gødning Urin Kulsyre Metan

Af lej ret Protein . Balance

g C 668,7

88,8 1327,8 133,6 8,1

g C 2348,5

2227,0

+ 121,5 Overensstemmelse med Loven om Energiens Konstans.

Tabel 6. Energibalance.

Foder Gødning Urin Metan Af lej ret Fedt Aflejret Protein Varmedannelse Afvigelse

Procentisk Afvigelse

Kai 6619

877 2367 1502 89 11238

Kai 22778

22692

-{-86

^ 0 , 3 8

Stofskifteforsøg Nr. 103. Goldko A. 38.

Tabel 7. Foderration pr. Dag.

Første og anden Forsøgsperiode.

Foderstoffer

T3

• bc

3 i

e- S kg

T3 »-i

, 2 a>

hfflo C

Kai

-2"o E-

2 s

en o. ce:

s

Ca

Byg Hvede Kokoskager.

Hessicatorhø Byghalm . . . Vand

1,290 1,190 0,400 3,000 2,015 20,000

1107,3 1018,4 353,1 2685,9 1706,9

5019 4523 1731

23,9922,0625 8 18.0916,66 24,4 7568

1610,6846,2 ,4 4310,6440.7

29,9 16,7 22,2

509,8 465,9 168,9 12015 80,7069,6056,4202,51208,6714,01217,1 796.9 849,8

842,5 173,8

51,9 21,7 41,1

4,17 3,56 1,85 96,3 885,1607,1

0,76 0,49 0,55 6,5451,90 1,0710,76 2,40

Tabel 8. Stofskifteprodukter, gnst. pr. Dag.

Første Periode.

Foderstoffer

Gødning....

Urin

Total- mængde

kg

11,082 5,733

Tørstof

g

2054,6 Total Energi

Kai

9486 1410

Total N

g

42,66 96,31

Ren- protein N

g

37,57

Fedt

s 65,2

Aske

g

226,1

Rest

g

841,8

Træstof

g

654,9

C

g

966,4 140,4

P

g

14,63 0,13

Ca

g

71,04 0,61

Anden Periode.

Gødning....

Urin

12,294

5,4632169,9 9995 1191

46,59 41,43 77,1239,7 81,95

894,3 667,61024,1 118,2 0,33

17,0973,15 0,45

369.

370.

372.

Tabel 9.

Respirationsforsøg Nr,

24/ 26/

8 / 1 0 /

5

Gennemsnit nr. Dacr

Respiratorisk

Liter 0

\ 2571 / 2700

\ 2642 / 2620

\ 2639 2638

Stofskifte.

2 Liter CO2

2979 2959 3027 3070 3006 3091 3022

Liter CH4

324 294 286 295 260 257 286

Tabel 10. Kvælstof balance. Tabel 11. Kulstof balance.

Foder Gødning Urin Balance

g N 44,63 89,13

g N 146,37 133,76 + 12,61

Foder Gødning Urin Kulsyre Metan

Aflejret Protein . Balance

g C 995,3 129,3 1621,3 153.4 41,0

g C 3158,6

2940,3

+ 218,3

Overensstemmelse med Loven om Energiens Konstans.

Tabel 12. Energibalance.

Foder Gødning Urin Metan . Aflejret Fedt ? Af lej ret Protein Varmedannelse Afvigelse

Procentisk Afvigelse

2. Hurtigtørret Hø.

Stofskifteforsøg Nr. 102. Goldko B. 4.

Tabel 13. Foderration pr. Dag.

Første og anden Forsøgsperiode.

Foderstoffer

Byg Hvede Kokoskager Halm Rytterhø . . . Vand

kg

1,380 1,290 0,500 2.020 1,000 16,000

to O C

1164,6 1093,1

442.4 2168 1693,2

829,5 3707

Kai

5204 4817 7480

25,25 19,35 13,60 13.09

23,32 17,80 13,10 58,3 10,32 26,60 24,30

a.

23,7 24,8 40,0 14,3

g

31.6 903 18,2 29,1

g

,1 905,7 221,7 96,8 859,1 68,4 347,9

53.4 536,0 23.5 495,1 211,1 48,3 15,5 232,6 380,7 615,5 787,0

g 4,36 3,93 2,31 1.16 2,19

Ca g 0,81 0,52 0,71 12,18 18,00

1,92

Tabel 14. Stofskifteprodukter, gnst. pr. Dag.

Første Periode.

Gødning . . . . Urin

9,205

3,7521483,8 6867 32,86 28,72 69848,03

46,8 156,5 655,2419,7 694,1 71,4

13,34 0,29

31,76 0,26

Anden Periode.

Gødning . . .

Urin 9,527

3,758

1510,0 6993 33,44 646 44,34

28,9645,5166,7 678,2 410,6 700,2 67,0

13,53 0,37

33,25 0,38

Tabel 15. Respiratorisk Stofskifte.

Respirationsforsøg Nr. Liter O2 Liter COS Liter CH4

365. 20/3—22/3- 367. 2 /4_ 4 /4. . 368. w/4—17/4

2357 2346 2363 2374 2371 2282

2595 2569 2576 2624 2544 2548

259 249 263 267 262 253

Gennemsnit pr. Dag 2349 2576 259

Tabel 16. Kvælstofbalance. Tabel 17. Kulstofbalance.

Foder Gødning Urin Balance

g N 33,15 46,19

g N 97,89 79,34 + 18,55

Foder

Gødning . . . . Urin

Kulsyre Metan

Aflejret Protein . Balance

g C 697,2

69,2 1382,0 139,0 60,3

g C 2409,9

2347,7 +

62,2

Overensstemmelse med Loven om Energiens Konstans.

Tabel 18. Energibalance.

Foder Gødning Urin Metan

Aflejret Fedt ..

Aflejret Protein Varmedannelse Afvigelse

Procentisk Afvigelse

Kai 23376

Stofskifteforsøg Nr. 104. Goldko B. 4.

Tabel 19. Foderration pr. Dag.

Første og anden Forsøgsperiode.

Foderstoffer

Byg Hvede.

Kokoskager.

Rytterhø. . ..

Hurtigtør. Hø Byghalm . . . Vand

tal- engde H SO £ kg

1,355 1,280 0,500 1.000 2,000 1,955 20,000

rstof

Q

g

1175,6 1095,7 441,2 827,1 1703,0 1672,3

tal ergi ! o c

Kai

5280 48542156 3699 7646 7415

tal N

o g

25,34 19 58 13,75 27,90 53,80 11,79

2 i 'S G "S<u £ OS o, g

23,71 17,92 13,10 24,50 46,00 10,03

T3

P-, g

26,7 57,1?6,0 12,2 31,6 41,3

O>

<en g

32,1 27,418,3 70,7 127,2 93,1

c«

<U

OS g

902,3 902,8 220,0 344,3 749,7 895,5

o

t/i

&

H g

56,1 26,250,8 225,5 458,2 568,7

C

g

541,2 498,9 209,8 382,1 785,2 767,5

P

g

4,44 4,022,32 2,12 4,32 1,00

Ca

g

0.84 0.700 52 19,40 33,60 10,01 2 40

Tabel 20. Stofskifteprodukter, gnst. pr. Dag.

Første Periode.

Gødning.. . . Urin

12,348 2148,6 4,633

990349,27 42,85|67,3 230,9 846,1 696,4 1012,5 17.29 90866,72 ! ; 92,8 0,13

63,47 0,39

Anden Periode.

Gødning....

Urin 12,399

4,984

2208,39994

103249,10 42,90 60,8 245,5 862,3 74,76

732,81027,9

108,717,98 66,71 0,10 ^0,35

Tabel 21. Respiratorisk Stofskifte.

Respirationsforsøg Nr.

371. 14/5—16A 373 28/⁵—30/.

374. l2/6_14/6

Gennemsnit pr. Dag

Liter O2

/ 2724

\ 2744 / 2885

\ 2805 / 2820

\ 2766 2791

Liter CO2

3077 3061 3069 3091 3118 3104 3087

Liter CH4

261 264 271 276 308 295 279

Tabel 22. Kvælstof balance. Tabel 23. Kulstof balance.

Foder Gødning Urin Balance

g N 49,19 70,74

g N 152,16 119,93

+ 32,23

Foder Gødning Urin Kulsyre Metan

Aflejret Protein . Balance

g c

1020,2 100,8 1656,2 149,7 104,7

g c

3184,7

3031,6

+ 153,1 Overensstemmelse med Loven om Energiens Konstans.

Tabel 24. Energibalance.

Foder Gødning Urin

Metan • Aflejret Fedt

Aflejret Protein Varmedannelse Afvigelse

Procentisk Afvigelse

Kai 9949

970 2652 1893 1148 14197

Kai 31050

30809 -f- 241 -r- 0,78

3. Staktørret Lucernehø.

Stofskifteforsøg Nr. 105. Goldko A. 38.

Tabel 25. Foderration pr. Dag.

Første og anden Forsøgsperiode.

Foderstoffer

II

kg

"o c Kai

-2"o g

os S.

g

CO

<

g ^{g j g}

Ca

Byg Hvede Kokoskager Lucernehø . Byghalm.. . Vand

1,400 1,300 0,500 1,000 2,000 16,000

1194,1 1094,6|4826

450,0 817,9 3610 1682,6 7386

5270 23,8022,26 20,8019,11 17,2516,35 26,10122,90 11,4010,72

31,6 27,0 34,9 11,7

23,7 946,3 20,4899,1 32,8226,3

83,0320,7|239,4|369,7 34,6jl 13,0|833,l|630,6l772,4 43,7544,9 18,1494,4 48,2 205,5

3,682 4,456 2,655 2,290 21 2,12010

0,470 0,411 0,472 ,700

>,160 1,920

Tabel 26. Stofskifteprodukter, gnst. pr. Dag.

Første Periode.

Foderstoffer

Gødning . . . . Jrin

<u

•a

• b £

"äs C

H £o 5

kg

8,065 4,642

rstof

E- g

1454,1

tal ergi

H U Jo c

Kai

6686 906

2 Ho g

31,53 64,06

2 i "S

g

27,50

P-, g

40,7

O)

<

g

178,2 i«o»

« g

593,7 o

"eio

g

444,4

C

g

675,8 94,8

P

g

15,082 0,107

Ca

g

31,454 0,299

Anden Periode.

Gødning Urin

7,564

4,3041416,7 6528 29,73 928 66,71

25,57 43,3167,9 592,3427,4661,913,23731,618 94,5 0,209 0,195

Tabel 27. Respiratorisk Stofskifte.

Respirationstorsøg Nr.

3 7 6 . ^Vio—^Vio • • • • • •

O < 7 Q 1 9 / 1 d /

380. ^/n—28/n Gennemsnit pr. Dag

Liter O2

/ 2175

\ 2142 / 2253

\ 2183 / 2170

\ 2164- 2181

Liter CO2

2506 2531 2555 2542 2492 2516 2524

Liter CH4

308 300 299 281 284 258 288

Tabel 28. Kvælstof balance*). Tabel 29. Kulstof balance*).

Foder Gødning Urin Balance

g N 32,81 64,39

g N 99,35 98,20

+ 1,15

Foder Gødning Urin

Af lej ret Protein . Balance

g c

721,4 94,6 1354,1 154,5 3,7

g c

2386,9

2328,5

+ 58,6

*) Alle ovenstaaende Balancer er korrigerede for Fejlen paa Fordøjelses- kvotienterne i 105.

Overensstemmelse med Princippet om Energiens Konstans.

Tabel 30. Energibalance*).

Foder Gødning Urin.

Metan Aflejret Fedt Aflejret Protein Vaimedannelse Afvigelse

Procentisk Afvigelse

Kai 7116

917 2737 725 41 11179

Kai 23161

22715 -f- 446

— 1,9

*) Alle ovenstaaende Balancer er korrigerede for Fejlen paa Fordøjelses- kvotienterne i 105.

Stofskifteforsøg Nr. 107. Goldko A. 38.

Tabel 31. Foderration pr. Dag.

Første og anden Forsøgsperiode.

Foderstoffer

T3

kg

£ fe"o c

Kai g

os

g

Ca

Byg Hvede Kokoskager Lucernehø . Byghalm. . . Vand

1,4001195,3 1,2901092,5 0,505 3,0002573 2,0901738,9 20,000

5328 4848 2064

24,0822,68 28,0 26,0943,6 20,4892,7 ,411373

7697

47,2 23,1 48,5 8,3039,0272,1904,8791,1 21,0319,4824,9

16,9716,2134,5 90,60

12,1611,1231,6103,9872,4655,0 32,2225,4

545,4 498,2 205,3 1161,0 802,8

3,8221 0,532 4,644J 0,433 2,626 0,471 7,14065,100 l,691|10,157

! 2,400^

Tabel 32. Stofskifteprodukter, gnst. pr. Dag.

Første Periode.

Gødning . . .

Urin 10,7532360,310688 5,859 1396103,12

47,9644,5289,4305,4973,1 692,5 1094,7 18,06577,207 129,2 0,137 0,381

Anden Periode.

Gødning . . . Urin

10,8562373,1

6,282 1363104,91

10715 48,6343,64 74,3310,5941,8742,61105,1 129,8 0,182

19,54180,769 0,381

Tabel 33. Respiratorisk Stofskifte.

Respirationsforsøg Nr.

383. 19/i2-21/i2 35 384. 3/i—5/i 36 386. 16/i—18/i 36 Gennemsnit pr. Dag

Liter O2

/ 2550

\ 2691 / 2636

\ 2660 i 2785

\ 2552 2646

Liter CO2

2944 3062 3066 3019 3048 3071 3035

Liter CH4

328 316 363 341 326 328 334

Tabel 34. Kvælstof balance. Tabel 35. Kulstof balance.

Foder dødning Urin Balance

g N 48,30 104,02

g N 164,84 152,32 + 12,52

Foder

Gødning . . . . Urin

Kulsyre Metan

Aflejret Protein . Balance

g C 1099,9

129,5 1628,3 179,2 40,7

g C 3212,7

3077,6 + 135,1

Overensstemmelse med Loven om Energiens Konstans.

Tabel 36. Energibalance.

Kai Foder

Gødning Urin Metan Aflejret Fedt Aflejret P r o t e i n . . . . . Varmedannelse Afvigelse

Procentisk Afvigelse

31310

30880

~ 430 + 1,4

Stofskifteforsøg Nr. 106. Goldko B. 4.

Tabel 37. Foderration pr. Dag.

Første, anden og tredie Forsøgsperiode.

Foderstoffer

T3 bo

kg S

HUJo c Kai

2 13

CL,

g

Ca

Byg Hvede . . . . . Kokoskager Byghalm.. . Lucernehø . Vand

1,400 1,300 0,500 2,000 1,000 14,000

1193,5 5284 1094,1

452,3 2082 1677,2 7402 810,2 3580

23,80 22,54 31,2 4826 20,67 25,6

17,35 12,82 27,30

19,37 16,40 36,0 11,16 36,4 25,00 11,9

24,2 19,6 901 32,5 105,6 81,3

945,6 ,6 228,7 782,7 316,2

43,7 18,1 46,7 672,4 230,2

545,0 495,0 206,0 774,8 366,9

3,70 4,47 2,19 1,85 2,23

0,48 0,43 0,49 10,70 21,80 1,68

Tabel 38. Stofskifteprodukter, gnst. pr. Dag.

Første Periode.

Gødning . . . . Urin

8,111 3,907

1536,2 7040 33,90 29,52 38,0 710 50,79

168,7 642,3 475,3 713,0 75,7

13, 0,10

63 31[,88 0,37

Anden Periode.

Gødning . . . . Urin

8,346 4,073

1568,27211 34,14 29,71 738 57,02

42,1 173,6 661,7 477,4 731,1 80,7 0,10

14,77 32,63 0,28

Tredie Periode.

G ø d n i n g . . . . Urin

8,072

3,9481535, 7071 687

32,69 28,49 42,0 54,09

177,6 647,3 464,1 717,6

68,1 0,0914,85 34,14 0,18

Tabel 39. Respiratorisk Stofskifte.

Respirationsforsøg Nr.

o77. ö/^j—'/j-j

OOl. ^ö/i9 °/19

382. !6/l2—18/l2 Gennemsnit pr. Dag

Liter O2

/ 2401

\ 2439 / 2274

\ 2247 / 2272

\ 2253 / 2328

\ 2345 2320

Liter CO2

2634 2657 2590 2614 2582 2589 2599 2553 2602

Liter CH4

281 271 274 281 251 259 262 258 267

Tabel 40. Kvælstof balance. Tabel 41. Kulstof balance.

Foder Gødning Urin Balance

g N 33.64 53,96

g N lul,94

87,60 + 14,34

Foder G dning Urin Kulsyre Metan

Aflejret Protein . Balance

g c

720,8 75.3 1396,0 143,2 46,6

g c

2387,7

2381,9

+ 5,8

Overensstemmelse med Loven om Energiens Konstans.

Tabel 42. Energibalance.

Foder Gødning Urin Metan

Aflejret Fedt . Aflejret Protein Varmedannelse Afvigelse

Procentisk Afvigetse

Stofskifteforsøg Nr. 108. Goldko B. 4.

Tabel 43. Foderration pr. Dag.

Første og anden Forsøgsperiode.

Foderstoffer

T3

3§ 3 £

Kai

£

n cS o,

g ^{g g}

Ca

g

Byg Hvede Kokoskager Byghalm. . . Lucernehø , Vand . . . .

1,4001194,2 1,2901093,0 0,510 2,0151699,5

453.2 1699,5 3,000 2561,1 20,000

5317 23,38 22,4024,6 4823 i0.77 19,3.=! 27,3 2091 17,2416,5836,1

7516 12,1910,4431,6101,4812 24,2947,5 32,7226,5 11400 84,0072,61

51,S 22,3 50,1 5677,8 36,9245,7 936,0817,5

546,6 495,9 208,1 785,9 1164,3

3,612 4,618 2,652 1,664 6,48063

0,535 0,428 0,471 9,974 ,300 2,400

Tabel 44. Stofskifteprodukter, gnst. pr. Dag.

Første Periode.

Foderstoffer

Gødning . . . . Urin

tal- engde H SO £ kg

12,507 5.816

rstof

s g

2362,6

tal ergi

E-OJo c Kai

10706 1152

talN

S-o 51,9U 92,47

c

1 O

OS Q, g

46,78

•S

UH

g

71,5 o

g

3 3,9

"S

(U

OS g

922,4

æstof

E-i_ g

740,4 C

g

1100,6 116,8

P

g

18,886 0.10J

Ca

g

75.542 0,553

Anden Periode.

Gødning Urin

12.2082361,01068254 08 48,2276,7 307,6901,3 737 5 622 U3b91,08

,4 1096,3 108,3

19,41179,108 0,098 0,320

Tabel 45. Respiratorisk Stofskifte.

Respiratinnsforsøtj Nr. Liter O2 Liter CO o Liter CH4

385. 8/x-io/!

387. 22/j—24/

388. s/a -7/-2

2764 2783 2573 2560 2624 2663

3007 3048 3027 3069 3013 3022

310 305 315 315 345 309

Gennemsnit pr. Dag 2661 3031 317

Tabel 46. Kvælstof balance. Tabel 47. Kulstof balance.

Poder Gødning Urin Balance

g N 52,99 91,78

g N 157,58 144,77

+ 12 81

Foder Gødning Urin Kulsyre Metan

Aflejr et Protein . Balance

g Ca 1098,5

1126 1626.1 170,1 41,7

g C a 3200,8

3049,0 + 151,8

35

Overensstemmelse med Loven om Energiens Konstans.

Tabel 48. Energibalance.

Foder Gødning

Urin , Metan

Aflejret Fedt Aflejret Protein Varmedannelse Afvigelse

Procentisk Afvigelse.

Kai 31147

3*

OVERSIGT

OVER

DE FRA LANDØKONOMISK FORSØGSLABORATORIUM UDSENDTE BERETNINGER

A. Beretninger fra Forsøgslaboratoriets Husdyrbrugs»

afdelinger.

I. Forsøg med Kvæg.

1934. 156. Ber, 50 Aars Kvægforsøg 1883—1933. (3 Kr.).

1) F o d r i n g s f o r s ø g m e d M a l k e k ø e r . a) Sammenligning mellem forskellige Fodermidler.

1888. 13. Ber. Bevægelige Forsøgsstationer i Danmark, a. Almindelig Over- sigt over Forsøgene 1872—87. b. Fodringsforsøg med Malke- køer i Vinteren 1887—88. (50 Øre).

Sammenligning mellem Kraftfoder og Roer. (50 Øre).

Fortsat Sammenligning mellem Kraftfoder og Roer. (Uds.).

Sammenligning mellem Korn og Oliekager. (50 Øre).

Sammenligning mellem Korn og Hvedeklid. (50 Øre).

Samlet Oversigt over Fodringsforsøgene med Malkekøer 1887—1895. (Udsolgt).

Sammenligning mellem Blandsæd og Hvede og mellem Bland- sæd og Melassefoder. (1 Kr.).

Sammenligning mellem Blandsæd og Majs. (Udsolgt).

Forsøg over Roetørstoffets Foderværdi for Malkekøer. (Uds.).

Fodrings- og Nedkulingsforsøg med Sukkerroeaffald. (50 Øre).

I. Forsøg med Mask. II. Forsøg med Soyakager. (75 Øre).

Forsøg med Hø. (1 Kr.).

Forsøg med Runkelroer og Kaalroer. Kakaokager. (50 Øre).

Forsøg med Hø fra forskellige Slættider. (50 Øre).

A. Erstatning af Oliekager med Lucernehø i Malkekøernes Foder. B. (Se II). C. Nedkulet Roetop til Malkekøer. (50 Øre).

1928. 125. — A. Majsbærme som Foder til Malkekøer. B. Erstatningsmid- ler for Sødmælk til Kalve. (1 Kr.).

1928. 126. — I. Forsøg med Hø. II. Undersøgelser over Fordøjeligheden af Høsorter hos Kvæg. (1 Kr.).

1931. 140. — Forsøg med Græs og Hø. Fordøjeligheden af Høsorter. (1,50 Kr.).

1932. 144. — Forsøg med Roer 1927—1931. Prøvefodring og Forsøg vedr.

Fodermarvkaal samt kunsttørret og presset Foder. (1,50 Kr.).

1933. 154. — Undersøgelser vedr. Sukkerroeaffald og Sukkerroetop. (1 Kr.).

1889.

1890.

1892.

1894.

1895.

1897.

1899.

1904.

1909.

1911.

1911.

1915.

1917.

1917.

20.17.

27.

29.

34.

39.

45.

55.

65.

74.

76.

89.

95.

96.

b) Fodermidlernes Indflydelse.

1897. 37. Ber. Foderets Indflydelse paa Smørrets Kvalitet. (1892—97). (1 Kr.).

tf 930. 134. — Nogle Fodermidlers Indflydelse paa Smørrets Konsistens nt m. (1,50 Kr.).

1934. 159. — Undersøgelser vedr. Fodringens Indflydelse paa Kødfarven m. m. hos Kvæg. (1,50 Kr.).

1936. 167. — Fodringens Indflydelse paa Smørrets Indhold af A. Vitamin.

(1 Kr.).

c) Foderets Mængde.

1906. 60. Ber. Bestemmelse af Æggehvideminimum i Malkekøernes Foder.

(3 Kr.).

1907. 63. — Bestemmelse af Æggehvideminimum i Malkekøernes Foder (fortsat). (2 Kr.).

1931. 136. — Forskellige Mængder af Foderenheder og Protein til Mælke- produktion. (3 Kr.).

d) Fordøjelighedsforsøg.

1934. 155. Ber. Fordøjelighedsforsøg med Malkekøer. I. Nogle Fodermidlers Fordøjelighed bestemt ved Forsøg med Grupper af Malkekøer.

II. Om Bestemmelse af Proteinstoffernes Fordøjelighed gen- nem Dyreforsøg og ved Hjælp af Pepsin-Saltsyre. III. Om Bestemmelse af Fordøjelighed ved Edins saakaldte »Led- kropp«s Metode. (3 Kr.).

2) F o r s ø g v e d r ø r e n d e M æ l k o g M a l k n i n g . a) Enkelte Køers Mælk.

1919. 104. Ber. A. Undersøgelser af de enkelte Køers Mælk. B. Eksteriør- bedømmelsen af Malkekøerne. C. En Korrelationsformel. D.

Anvisning til dennes Brug i Praksis. (1 Kr.).

1921. 107. — Enkelte Køers Mælk. A. Mælkemængde og Mælkefedme for forskellige Besætninger og Racer. B. Mælkemængde og Mælke- fedme i de 10 første Laktationsperioder. C. Korrelation mel- lem Mælkemængde og Mælkefedme. D. Mathematisk Grundlag for Korrelationsberegningen. (2 Kr.).

b) Malkning.

1910. 68. Ber. Forsøg med Malkemaskiner (Lawrence-Kennedy-Gillie). (1 Kr.).

1912. 78. — Forsøg med Malkekøer: 2 eller 3 Gange Malkning daglig.

(50 Øre).

1913. 81. — A. Forsøg med Malkemaskinen »Gandil-Gjetting«. B. Forsøg med Mælkekøleren »Rimula«. (50 Øre).

1915. 91. — Forsøg med Malkemaskinen »Heureka«. (50 Øre).

1921. 108. — 4de Beretning om Forsøg med Malkemaskiner. (1 Kr.).

1935. 160. — Maskinmalkmng sammenlignet med Haandmalkning. (1 Kr.).

3) F e d n i n g s f o r s ø g o g F o r s ø g m e d U n g k v æ g . 1931. 142. Ber. Forsøg med Ungkvæg m, m. (1,50 Kr.).

II. Forsøg med Heste.

1910. 72. Ber. Fodringsforsøg med Heste. (Udsolgt).

1917. 96. — B. Flydende Melasse til Heste. A. og C. (Se I. 1. a.). (50 Øre).

1931. 138. — Forsøg med Roer til Arbejdsheste. (1 Kr.).

1932. 147. — I. Undersøgelser over Trækhestes Foderbehov. II. Nogle sam- menlignende Fodringsforsøg med forskellige Kraftfodermid- ler. (1 Kr.).

1934. 158. — Undersøgelser over Trækhestenes Foderbehov. (1 Kr.).

1936. 168. — Undersøgelser vedr. Fodringen af Heste paa Husmandsbrugs III. Forsøg m e d Svin.

1) Fodringsforsøg.

a) Sammenligning mellem forskellige Fodermidler.

1887. 10. Ber. Forholdet mellem Foderværdien af skummet Mælk og Valle samt mellem Korn, Mælk og Valle. (Udsolgt).

1889. 15. — a. Sammenligning mellem Korn og Oliekager og b. mellem Svin af forskellige Racer. (Udsolgt).

1890. 19. — a. Korn, Majs og Rugklid, b. Korn, Roer og Kartofler.

c. Svin af forskellige Racer. (Udsolgt).

1892. 26. — a. Korn og Hvedeklid, b. Korn, Runkelroer (og Sukkerroer) samt kemiske Undersøgelser af de til Forsøgene benyttede Foderstoffer. (50 Øre).

1895. 30. — a. Korn, Roer, Gulerødder (og Turnips). Korn, Oliekager og Roer. Byg og Majs. Dansk Byg og russisk Byg. b. Slagtnings- forsøg, c. Kornforbrug til 1 Pd. Tilvækst, ved svagere og stærkere Fodring, ved Vinter- og Sommerforsøg, d. Fodrings- forsøg med store Svin. e. Sammenligning mellem Galt og So. (Udsolgt).

1899. 42. — Kaalrabi og Turnips, Hvede og Byg. Forskellige Slags Me- lassefoder samt Palmekager og Majs med Hensyn til Flæ- skets Kvalitet. (Udsolgt).

b) Beretninger om de af Forsøgslaboratoriet og De samvirkende danske Andels-Svineslagterier foranstaltede Fodringsforsøg med Svin.

1928. 128. Ber. Forsøg med Skummetmælk. (1 Kr.).

1928. 129. — Forsøg med Sukkerroer og Kaalroer. (1 Kr.).

1929. 132. — I. Forsøg med proteinrige Kraftfodermidler som Erstatning for Skummetmælk. II. Forsøg med Tapiokamel + protein- rige Kraftfodermidler som Erstatning for Korn. (Udsolgt).

1931. 137. — Forsøg med Sukkerroer + Tilskud af proteinrige Kraft- fodermidler. (1 Kr.).

1931. 141. — Forsøg med Skummetmælk. (1 Kr.).

1931. 143. — Forsøg med kogte Kartofler. Fejlberegning. (1 Kr.).

1932. 148. — I. Forsøg med tørt og opblødt Foder til Slagterisvin. II.

Demonstrationsforsøg: A. Proteintilskud og B. Mineralstof- tilskud. III. Forsøg med Tapiokamel + Tilskud af protein- rige Kraftfodermidler. IV. Fejlberegning til Forsøg med tørt og opblødt Foder. (1 Kr.).

1933. 149. — A. Forsøg med Majsflager. Fejlberegning. B. Undersøgelser vedr. nogle Fodermidlers Indflydelse paa Flæskets Kvalitet.

(1 Kr.).

1935. 161. — Forsøg med Lucernemel og grøn Lucerne til Slagterisvin.

Fejlberegning. (1 Kr.).

1936. 166. — I. Forsøg med Ensilage af kogte Kartofler. II. Forsøg med raa og kogte Kartofler. Fejlberegning. (1 Kr.).