Hjøllund, 7362 Hampen . Tlf.(06)86 91 00

jøQ

j Ht*

15. NOVEMBER 1972 - NR. 11

DET DANSKE

HEDESELSKAB

St. Hjøllund Savværk oglmprægneringsanstalt

er køber af nåletræ

til bygningstømmer og master

Hjøllund, 7362 Hampen . Tlf.(06)86 91 00

Hedeselskabets Centralplanteskole

Tvilum Skovgaard . Faarvang

Telefon (06) 87 21 11 - nr. 1

■ Planter af hårdføre racer til skov, læ,

■ hæk, vildtremiser og sommerhusgrunde.

Petersværk Betonvare-lndustri

Nørresundby . Telefon (08) 17 10 55 Alt i betonvarer efter D. S. 400

Renseanlægget »Ringtanken« (Dansk patent nr. 59820)

TIL ALT BYGGERI FIBO LETKLINKER

TIL RATIONELT BYGGERI FIBO VÆGELEMENTER

HB-system

•

TIL INDUSTRIELT BYGGERI FIBO DÆK- OG TAGELEMENTER FISKBÆK PRODUKT %

6920 Vtdabak . tlf. (07) 17.1300

MODERNE HAVEREDSKABER DER LIGGER GODT I HAANDEN

SUPER LET- M VÆGTSSKOVLEN

»ZINCKLET«

GØR ARBEJDET LET LET MEN STÆRK SKOVL

FAAS OGSAA MED STØVLEBESKYTTER

DEN ER RIGTIG

Porositrør

Det moderne drænings­

materiale for vanskelig dræning

DANSK POROSIT

Telefon (06) 14 22 22 Strandvejen 96 . Århus C

Øst for Storebælt;

JYSTRUP Telt. Ortved 03628-300

Diana

skovtjære

Skovtjære Spangol Arbinol

Salgskontor

v. skovrider Tage Hansen Kn. Olsensgade 12 4840 Nr. Alslev tlf. (03) 83 44 96

» C I M B R I A « T Ø M M E R H A N D E L

Aktieselskab

A A B E N R A A

I N D H E N T T I L B U D

Der graves, læsses, flyttes jord, fejes og transporteres

M

< "i

:•s

■Fr •M

"

Ford har traktorer i alle kraftklasser, front­

læssere, industrilæssere, grave/læssemaskiner og 4-hjulstrukne traktorer.

Hver af disse modeller har robust kraft, manøvre­

dygtighed, hurtighed og driftssikkerhed. Ford traktorer har på alle punkter den styrke, som kendetegner Ford pro­

grammet, baseret på

solid kvalitet, mangeårig erfaring og gennem­

prøvet, avanceret teknik.

Ford dækker med effek­

tiv forhandlerservice også, når det gælder

reparationer, reservedele

og ekstra udstyr.

når det drejer sig om

familie/service, lønkonto/service og de skatte­

begunstigede opsparingsformer - så tag Privat­

banken med på råd! - De vil opdage, at en moderne bank som Privatbanken yder effektiv service langt ud over det, man i almindelighed opfatter som bankservice.

PRIVATBANKEN

F O R V I B O R G O G O M E G N

FILIAL AF PRIVATBANKEN 1 KJØBENHAVN A/S Set. Mathiasgade 15 . Telefon (06) 62 26 00 AFDELINGER I BJERRINGBRO. SKALS OG HALD EGE

£0

I)E\ DANSKE PROVINSBANK

Paludans Planteskole %

a Klarskov - 4760 Vordingborg

/ Telefon (03) 78 20 09

SKOVPLANTER, LÆ-, HÆK- og HEGNSPLANTER

Sine forsikringer tegner man i

NORDISK ULYKKE

Grønningen 17 - København K Telefon Min. 81 11

AVERTER i

HEDESELSKABETS TIDSSKRIFT

CjX)Jk>

Kornvabe til landbrug

Strømmen

| 8900 Randers l»Teleion (06) 42 99 99

engsko

JEMENT VARER

i levere rer I sile

|> størrelser efter

^KViHOlHE

DANREGN

SPECIALiFIRMA ■ FORLANG TILBUI

BRANDE TLF.07-18075S

Husqvarna 140 S

-en ny let motorsav for proffessionelle

\

m 140 S er en helt ny Husqvama-sav. Udstyret med alle de velkendte Husqvama-egenskaber - den effektive vibrations- og lyddæmpning, skæreevne, den arbejdsvenlige udform­

ning og en velafvejet motoreffekt.

Den lave vægt - kun 5,8 kg tom med sværd, kæde og kædebremse - betyder, at Husqvarna 140 S fremfor alt egner sig til fældning i mindre skove og ved udtynding.

Og når det gælder kvistning er den næsten ikke til at slå.

Husqvarna 260 D

Den rigtige sav, når man arbejder i middelstor skov. Stærk nok til hurtig fældning og kapning, tilstræk­

kelig let og smidig til effektiv kvist­

ning. 260 CD har kædebrudsbe­

skytter og et platinløst tænding­

system type CD.

J. O. Thomsen Ringparken 12 9300 Sæby Tlf (08) 461827

Vejle Værktøj magasin Ibæk Strandvej 7100 Vejle Tlf (05) 824711 Leif Grønhøj

Jyllandsgade 38 9520 Skørpinge Tlf (08) 3910 32

Motor Centret Industrivej 5772 5772 Kværndrup Tlf (09) 271012

Husqvarna 380 CD

Til fældning i grov skov. Stærk, men samtidig kompakt og smal i opbygningen, så den er et sikkert, effektivt arbejdsredskab. 380 CD har platinløst tændingssystem og kædebrudsbeskytter som standard.

Husqvarna rydningssav 165 R.

En helt ny rydningssav med special- konstrueret motor, stærkere end tidligere modellers. Bedre vibrations­

dæmpning, mere rigtig regulerings­

placering. Øget vridningsmoment i klingen har forbedret savens kapacitet, nøjagtig ligesom den nye rydningsklinge

- 22 Maxi.

Husqvarna

Mekaniker Poul Olsen 5952 Tullebølle Tlf (09) 50 12 72 Hako-Tek v/Aage Melvej Bisgårdsgade 9 7500 Holstebro Tlf (07) 42 2512

Mekaniker Arne Mogensen Halsted pr 4900 Nakskov Tlf (03939) 22 U

Fa. Vepa v/Johs. Larsen Tok sværd pr 4684 Holme-OIstrup Tlf (03 747) 282

Fa. Bendt Jensen Valdemarsgade 13 4200 Slagelse Tlf (03) 5243 65 Solving Skovservice Kirke Værløsevej 42 3500 Lille Værløse Tlf (01)480937

H E D E S E L S K A B E T S L A B O R A T O R I U M

Hjultorvet . 8800 Viborg . Telefon (06) 62 61 11

K -

■-jti. -

i HIS t i ♦ *

■ m*> t

Autoriseret af landbrugsministeriet til udførelse af jordbundsanalyser.

Ansvarlig i henhold til autorisationen:

civilingeniør J. Frederiksen

Kemiske og fysiske jordbundsanalyser Drikkevandsanalyser

Analyser af spildevand og vandløbsvand Analyse af kalk, mergel og brændselsstoffer I øvrigt mange arter

af kemiske og fysiske analyser

REGN

MEDl VANDINGSANLÆG

OMGÅENDE LEVERING Ønsker De?

if Gennemført kvalitet if Lette og stærke rør

-fa De hurtige og robuste koblinger if Sprinklere, der vander jævnt if Sagkyndig og reel projektering

if Anlæg, hvortil reservedele hurtigt kan skaffes, if fordi det er dansk arbejde

DANSK VANDINGS INDUSTRI

Snoghøj pr. Fredericia tlf.(OB) 95 2211 ^{og tilbud}

%/olag^

A/s DANSK FRØHANDEL

TRIFOLIUM - S I L O

TAASTRUP (01) 99 00 11 KØGE (03) 65 11 43 NAKSKOV (03) 92 08 25 RANDERS (06)42 22 00 GRENAA (06)32 05 00 MIDDELFART (09)41 04 00

Spørg □

SPAREKASSEN

LHAMMERICH&CO

GRØNNEGADE 57 - 8000 ÅRHUS C

TELEFON (06) 127155

• AVERTER I HEDESEL- •

• SKABETS TIDSSKRIFT •

Nr. 11

15. november 1972 93. årgang

I nummer 11:

Grindsteds forvandling Farvel til Knudmose Støjdæmpende plantager Regler for torvehandel Kultur gavner faunaen Plantageforsikringen Kalkværkerne

Redaktionen:

Redaktør:

Hans Slgfred Knudsen Redaktionsudvalg:

Kontorchef B. Dalberg- Larsen (formand) Distriktsbestyrer J. Alsted Skovrider L. Oppermann Afdelingschef N. Venov Hedeselskabets Tidsskrift udgår 12 gange årligt til medlemmer.

Medlemsbidraget er årligt mindst 10 kr.

eller én gang for alle mindst 200 kr.

Tryk:

Carlo Mortensens Bogtrykkeri, Viborg.

Annonceekspedition:

Hedeselskabets Hoved­

kontor, 8800 Viborg Telefon (06) 62 61 11 Annoncepris: 70 ore/mm

Forsiden:

For at redde en del af træbestanden på 25 ha i en af Hedeselskabets plantager ved Grindsted var det nødvendigt at bekæmpe et stærkt an­

greb af nonnelarver fra

Hedeselskabets

Tidsskrift

Hedeselskabet og samfundet

Ved et møde, som Foreningen af Tjeneste- mænd og Funktionærer ved Det danske Hedeselskab holdt i Herning, talte medlem af Hedeselskabets bestyrelse, direktør A.

W. Nielsen, Carlsberg, om selskabets mu­

ligheder i det moderne samfund og sagde blandt andet:

- Trods kriser og trods til tider en lidt for livlig polemik er idealisme i manges bevidsthed stadig knyttet til Hedeselskabet, men man må, som det vel er naturligt, forvente, at idealisme som selskabets baggrund vil blegne i den tidsperiode, der står foran os.

For de mange, der troede på hedens muligheder, stod det klart, at mulighedernes udnyttelse kostede penge. Den geniale tanke om at inddrage lodsejerne og lade det være dem, som først indskød værdien af det indvundne land, slog ikke til. Fra det tidspunkt, hvor spørgsmålet om hedens beplantning rejses, ly­

der det atter og atter, at staten må være med til at betale. Og staten har været med, som det måtte fin­

des naturligt. - Resultaterne af samarbejdet har væ­

ret forbilledlige. De taler i enhver henseende for sig selv.

*

Et samarbejde over så lang tid vil dog altid have sine tyngende perioder.

Statens ønsker om at nedskære bevillingsbeløbene i 1911/12, som fulgtes op i 1917 med et forslag om at stryge statens tilskud til oprettelse af fredskovsplan­

tager, blev allerede i 1918 vendt fuldstændigt om, idet staten da forøgede sit tilskud som følge af de nu op­

ståede ønsker om at få flest mulige arbejdsløse be­

skæftiget inden for Hedeselskabets virkeområder.

Forslaget om at overlade Hedeselskabets virksom­

hed inden for mose- og engområderne til Statens

Grundforbedringsvirksomhed blev modtaget med bekymring - men blev afvist.

I 1932 fulgte forslaget om ned­

skæring af bevillinger og ønsket om et ændret regnskabsvæsen, der ville gøre det muligt at sondre mellem an­

vendelsen af statens midler og af sel­

skabets egne midler.

Disse forhold og gentagelsen om regnskabsvæsenet i 1938, i 1940 og straks derefter igen kontramanøvrer med lovforslaget om landvinding og lov om grundforbedring er allesam­

men forhold, som, da de var aktuelle, gav Hedeselskabets ledelse og mange medarbejdere bekymringer - men dog også udfordringer. Det kan vel heraf afledes og hævdes med nogen styrke, at den danske stat efter tra­

ditionen skal have lov til med mel­

lemrum at bede selskabet om at løse vigtige samfundsmæssige opgaver, som kræver anvendelse af højt kva­

lificeret og sagkyndigt personel, men det må til gengæld være et vilkår, at staten ikke på et senere tidspunkt forlanger, at de personer, som med­

virkede, og som føler at have bundet sig til en livsgerning i Hedeselskabets tjeneste, skal sættes på gaden, fordi staten i en periode sætter sparemoti- vet i højsædet.

Det er under sådanne krasse reali­

teter, at så mange dygtige og flittige medarbejdere i Det danske Hedesel­

skab - i mange år for beskedne løn­

ninger og pensioner - skabte store dele af vort land om fra at være et øde til at blive frugtbare landbrug og værdifulde plantager.

Samfundsrevserne af i dag ville nok måbe mere, end kæberne kunne hol­

de til, dersom man for en stund kun­

ne dreje landets udseende og forhol­

dene tilbage til 1850.

*

De alvorlige henstillinger om at nedskære budgetterne, som nu lyder fra regeringen, adskiller sig ikke fra tidligere tiders, omend henvendelser­

nes baggrund i dag har andre fortegn end før, hvor det var nøden, der ban­

kede på døren. Nu er det mangelen på effektiv styring i tide af et alt for blomstrende samfund, der har med­

ført ønsker om at gribe ind i selska­

bets forhold for at opnå bedre balance på statens regnskab.

At visse af disse bestræbelser kan komme til at øve indflydelse på He­

deselskabets virksomhed, tør vel in­

gen på forhånd afvise berettigelsen af, men at sådanne tidsbestemte og måske også politisk betonede indgreb skulle forhindre Hedeselskabet i fort­

sat at udøve sit samfundsgavnlige ar­

bejde eller lade påtagne opgaver i stikken må længst muligt afvises.

Hedeselskabet må ikke nægte at drøfte forholdene med statsmyndig­

hederne sagligt og indgående, og intet bør få os fra at kigge ind gennem

»vore egne vindever« med kritiske øjne for at se, om der er forhold, som kan rettes og rettes hurtigt.

Vi må ikke afholde os fra at tage vore regnskabsformer op til vurde­

ring. Det er et almindeligt nu aner­

kendt synspunkt, at selskaber - an­

dels- som aktieselskaber - omhygge­

ligt må redegøre for forvaltningen af betroede midler. Dette bør også gæl­

de vort selskab. - Det vil styrke os, som det før har styrket selskabet, at gøre klart rede for, hvad der medgår til at udføre eller afvikle de opgaver, som staten tidligere har pålagt os at udføre - hvad andre løbende opgaver koster, og hvordan de bliver betalt, og hvad det koster at opretholde et beredskab i en stille tid, indtil nye forhold og tider tvinger staten til at forslå selskabet at løse nye opgaver.

f

T -

,

¥

i

• -ri

'

:

m m

" v>r

- ^

*» v,

•' t

. ’ •• '**

■ - - < • ■ ■ ■ ■ : . ' * *

v -

: * ^’,

Mergeludkørsel med tipvogne i Utoft ved Grindsted i 1901.

Fra hedesamfund til industriby

Hedeselskabets andel i Grindsted sogns udvikling

I Landbohistoriske Studier og i BYGD, udgivet ved Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg, fremlægger professor Viggo Han­

sen studier over 1600-tallets landbrug i en midtjysk hedeegn eksemplificeret ved Grindsted sogn.

I den dybtgående analyse siges der, at udskiftningen i sidste halvdel af 1700-tal- let betød, at mange ejendomme fik tildelt 200 tønder land hede og derover, men tek­

nik og markedsmulighed var ikke til stede for en videre udvikling.

Der skulle næsten gå 100 år, og der skulle helt nye impulser udefra til, før en større udvikling blev sat i gang.

Initiativtageren blev Hedeselskabet, skri­

ver Viggo Hansen, og impulserne var føl­

gende:

En engvandingskanal langs med Grind­

sted å.

Mergelgravning og udkørsel på spor.

Afvandings- og moseforsøg med det for­

mål at forbedre vegetationen på hedemo­

ser.

Betydningen af disse jordforbedringsar­

bejder kan aflæses i den statistiske over­

sigt fra tidsrummet 1861 til 1907. Tilvæk­

sten af det benyttede areal var i denne periode på 1625 ha, svarende til en stigning på ca. 50 pct.

I årene mellem 1850 og 1906 voksede Grindsteds indbyggertal fra 605 til 1357, og det skyldes mere de mange nye husmands­

hjem, der skød op på heden, end væksten af Grindsted by, som ved udnævnelsen til by i 1906 kun havde 307 indbyggere.

■ „• *

• — ' å

-v?r.. ggftPBKWt :\L> '

. ' Å

%

m

♦

Hedeselskabets Maskincentral dybpløjede i efteråret et areal i Knudmose, hvorpå der skal anlægges springbaner til Herning Rideklub. Det pågældende stykke af mosen er så lavtliggende, at en afvanding kun er mulig, hvis den forbindes med en pumpestation

Hedeselskabets farvel til

Knudmose efter 80 års forløb

I juni mageskiftede Det danske He­

deselskab og Herning kommune area­

ler. Hedeselskabets bidrag til hande­

len var 45 ha i Knudmose syd for Herning, og det, selskabet fik i bytte,

var Herning kommuneplantage på godt 90 ha ved Fjelstervang. Navnet på Hedeselskabets del af mosen var Mosestationen Pontoppidan.

Pledeselskabet har ejet mosestyk- ket siden 1891, og det blev købt ved hjælp af en gave på 10.000 kr. fra generalkonsul Hendrik Pontoppidan, Hamborg.

*

I 1888 udgav Hedeselskabet et lille skrift af Enrico Dalgas: Agerbruget på vore Mosejorde og Sandjorde i Hedeegnene. Dalgas påpegede, at me­

dens der var gjort meget her i landet for at fremme agerbruget på de gode jorder, var der - bortset fra Hedesel­

skabets virksomhed for engvanding og træplantning - kun arbejdet lidt til fremme for de magre sandegne

med de næsten altid følgende mose- jorde.

I Tyskland med forholdsvis mere mager jord end i Danmark var det anderledes, og med støtte fra rege­

ringen i Berlin var der gjort mange forsøg med moserne. Både Danmark og Sverige kunne lære deraf. I Sve­

rige var der 10 mill, tønder land mo­

sej ord og i Vestjylland 15 kvadrat­

mile (0,15 mill, tønder land).

Dalgas meddeler, at Hedeselskabet har begyndt mosekulturforsøg i Fel- ding mose syd for Skjern å og senere udvidet det med 40 prøvestationer på 2-5 tønder land fordelt over Jylland.

Hertil føjedes så Mosestationen Pon- toppidan ved Herning.

*

Leder af Hedeselskabets Mose- og Engvæsen var ingeniør Th. Claudi Westh, som udfoldede en ihærdig agitation for mosernes opdyrkning, og i 1901 udtalte han, at mosesagen i Danmark havde haft mere fremgang på 10 år end de foregående 20-30 i vore nabolande. Den var nået ud til alle lag i landbrugsbefolkningen og var vidne om, at man her i landet havde et sundt og praktisk greb på tingene.

I de fleste andre landbrugsgrene var der en gammel kultur, således at den praktiske landmand erfarings­

mæssigt stod på et grundlag af sag­

kundskab, hvorpå et forsøgsvæsen kunne bygge videre. I forholdet til moserne var det modsat, og endnu i 80’erne stod den praktiske landmand fremmed og ængstelig over for mo­

serne.

Claudi Westh, der fra 1893 ledede forsøgene på Mosestationen Pontop- pidan, havde i Tyskland set, hvorle­

des videnskabsmænd, kemikere og botanikere udførte et arbejde, som teoretisk var fortræffeligt og bane­

brydende, men hvor arbejdet blev mangelfuldt udført i praksis.

Wesths idé og forslag til det af sta­

ten nedsatte Fællesudvalget for Mo- sedyrkning var derfor, at man skulle bygge på det allerede givne teoretiske grundlag, undlade elementære forsøg og lægge hele arbejdet an på at skabe en rent praktisk udvikling og dygtig­

gørelse.

I en senere afhandling om de 12 forsøgsår anfører Westh, at der i den findes få eksakte forsøgsresultater, men at der er fundet en praktisk og økonomisk gennemførlig form for op­

dyrkning af de danske højmoser. Må­

let var kort og godt at få højmosen forandret til græsgang. Kalktilførsel og tallerkenharven var de vigtigste midler ved dannelsen af et såbed til førsteafgrøden af bælgplanter, der såedes året før det egentlige græs­

udlæg for at få konstateret jordens dyrkningsmæssige kvalitet.

For et behandlet areal har Westh opstillet et regnskab, og det viser, at der i en periode fra 1896 til 1904 nåe-

/

/

Th. Claudi Westh

- satsede på det praktiske resultat

HK Juul Rasmussen

des et driftsoverskud på lidt over 40 kr. pr. tønde land årligt eller 8 pct. af den i jorden anbragte kapital.

I sine afsluttende bemærkninger anfører Claudi Westh, »at summen af 12 års arbejde i mosen ved Herning er, at alle de vanskeligheder, der da optårnede sig mod højmosekulturens gennemførlighed både kulturelt og økonomisk - er overvundne . . . Løs­

ningen findes ikke i selve kultive­

ringsmåden alene, men i fuldt så høj grad i jordens benyttelse til afgræs­

ning . . . For så vidt vi her i landet har brug for græsgang, anser jeg spørgs­

målet om en økonomisk fordelagtig og praktisk let gennemførlig opdyrk­

ning af højmoser for løst«.

*

I årenes løb blev der solgt flere dele af det oprindelige moseareal på 211 tønder land. I 1909 ønskede Statens Planteavlsudvalg at få rådighed over 40 tønder land udyrket højmose til forsøg under forsøgsstationen i Studs­

gård. Forpagtningstiden var 31 år, og i kontrakten var indføjet en bestem­

melse om, at forpagteren til enhver tid inden for forpagtningstiden kunne forlange sig tilskødet det forpagtede areal for en pris af 200 kr. pr. tønde land.

Umiddelbart inden forpagtnings­

tidens udløb i 1940 benyttede staten sin forkøbsret og overtog 9 ha mose, som under de følgende krigsår blev profitabelt udnyttet til tørvegravning.

I 1947 erhvervede Herning kom­

mune et areal på 9,2 tønder land, som forlængst er bebygget.

*

For Mosestationen Pontoppidan er der ført en »arbejdsbog« fra 1895 til 1954. Kun to har skrevet i den. Indtil 1904 er teksten forfattet af Th. Claudi Westh, og i de følgende 50 år - med en håndskrift, der fryder øjet - af be­

styrer Juul Rasmussen. Mange prak­

tiske opgaver er skildret sideløbende med forsøgene:

Ligeledes påbegyndtes afstikning af sivbuske i afd. IV. Det sker på føl­

gende måde: der stikkes et spadestik, med en dertil indrettet skarp spade, på sivbuskens 4 sider. Derefter et stik gennem busken. Sivbusken bliver sid­

dende i hullet og antages så at ville visne, når frosten kommer, skriver Rasmussen bl. a. i sin første beret­

ning.

Året efter og mange af de kom­

mende nævner han arbejdet med at jævne muldvarpeskuddene. Det kan

Hendrik Pontoppidan

- skænkede 10.000 kr. til moseforsøgene

G . F . Faxes svenske

o.-, WisAfø*

Éii

Indgreb i Patentretten vil blive retslig forfulgt.

Patent Dyndsko.

Hovedoplag & Eneforhandler for Danmark:

J. Junget, Herning.

Telefon Nr. 36.

Udsnit af en brochure, Junget udsendte i 1914. Både Westh og Juul Rasmussen anbefale­

de produktet varmt. Pris pr. sæt, 4 stk., var 8 kr.

tage en mand samfulde 14 dage, og græsmarken kan se ud, som om der er kørt et lag muld på. Der er mini­

malt med muldvarpeskud i de ikke jordlagte og i de ukalkede parceller.

Arbejdet skal helst foretages efter 1.

maj, for ellers »skyder« muldvarpene igen. Og arbejdet skal udføres med håndkraft. Hvis der bruges en hest til at slæbe skuddene ud, skader det græsafgrøden. Mange muldvarpeskud er udtryk for en vellykket kultur.

At lade arbejdet udføre ved ar- bejdsmænd i stedet for ved unge folk har den fordel, at arbejdet bliver ud­

ført mere samvittighedsfuldt og godt, og man støtter tillige arbejdsstanden på en tid (om vinteren), hvor disse ikke har synderligt arbejde. Arbejds­

kraften er til gengæld lidt dyrere ved arbejdsmand end ved unge folk, ca.

150 kr. årlig, skriver Rasmussen som sin erfaring i 1912.

Med stationens hesteforspand og redskaber udførtes der også arbejde for fremmede. Arbejdet har været ret

"besværligt, skriver Rasmussen i 1913, idet det var nødvendigt at give heste­

ne dyndsko på, og der desuagtet er kørt i »bløde« med dem. Det har tit været vanskeligt at få hestene op, da den bløde mose gør det umuligt at få

hestene på »ret køl« selv med dynd­

sko på. Ofte har vi med håndkraft måttet slæbe hestene fra en sådan

»bløde« til mere fast grund for at få dem på benene.

Samme år føjer Rasmussen den be­

tragtning til, at »for opdyrkning af moser har det sin store betydning, at der bliver pløjet arealer til opdyrk­

ning, og at arbejdet gøres godt. Når sådanne kulturer lykkes, ansporer det naboer til også at opdyrke moser, selv om de tidligere har haft den tro, at opdyrkning af mose var urentabel og til dels ufremkommelig. Et eksem­

pel herpå afgiver forholdene i Vide­

bæk og Vorgod, hvor vi for 6-7 år siden pløjede en del arealer, hvor kulturerne lykkedes godt. Siden er der stadig opdyrket arealer til græs­

ning, og hvor der før opdyrkningen kun avledes højst et udbytte på 1-2 læs dårligt hø - som regel slet intet udbytte - bjærges nu efter opdyrk­

ningen indtil 6-8 læs hø af udmærket kvalitet«.

*

I foråret 1914 anlagdes en række forsøg med det formål at få undersøgt vegetationens og formuldningens virkning under indflydelse af afgræs­

ning i forhold til slet. Ved siden af

blev der udført gødningsforsøg. Et forsøgsareal på 4,1 ha blev afgræsset, og »hver Hektare har omsat i Kjød afgivet 340 kg å 60 Øre = 204 Kr.«

Fra året 1919 er der noteret føl­

gende priser: Hø 15 øre pr. kg, havre 25 kr. pr, trave og for en tønde land afgræsning 110-150 kr. På et areal med afgræsningsforsøg var der taget 14 kvier i græs (kvier tog mere på end stude, noterer Juul Rasmussen).

Afgiften for græsning var 80 øre pr.

kg tilvækst, som samlet blev 2693 kg, og det gav stationen en indtægt på 150 kr. pr. tønde land.

I 1922 afsluttedes et betydeligt kanalarbejde gennem Knudmose. På strækningen gennem mosestationens areal var kanalens dybde 4-5 meter, men nogen betydning for mosekultu- rerne fik den ikke. Hedeselskabet var gået med af hensyn til de interesse­

rede lodsejere. Rasmussen skriver, at hvis vedtagelsen af projektet var ble­

vet skudt ud et år, var det næppe ble­

vet vedtaget. Sagen blev forelagt på

et tidspunkt, da tørv var ret dyre, 30-40 kr. pr. ton, og mange lodsejere så en fordel i at få en afvanding til bunds, som muliggjorde tørvemassen:

afgravning og påfølgende dyrkning.

Udgiften til kanal og broer var ca.

75.000 kr.

*

»Året 1940, det mærkelige år, som ingen nulevende dansk vil glemme«, skriver Juul Rasmussen. »Da tilfør­

selsforholdene for alle varer blev stærkt påvirket af krigsforholdene . . . blev det en absolut nødvendighed at producere så store mængder af inden­

landsk brændsel som muligt ... For mosestationens vedkommende betød det, at der allerede i 1940 blev iværk­

sat en ret stor produktion af tørv. Alle arealer, der ikke allerede var udlejet til afgræsning, blev inddraget til tør- veproduktion«.

Ingen kunne ved krigsudbruddet forudse, at i det kommende tiår ville alle problemer vedrørende dyrkning af højmose blive løst, eftersom grund-

IJyj

ta&oni

s

aiityv

U ^{D 3Æ} E

C* y

3$ M \3SD

am

JerrQxrrbt _{~ * 5-rod.} *•- Mose

XiOTuLeug Eng

Sogneo ej ^ALvru

VandXbb ArvUcg

Kort over Knudmose og Herning omkring år 1900. Mosestationen er indtegnet lige syd for byen. (Foto: Has.)

-- k ,-

\b ’ ; _; : W * g i

'~C'" ' - , -V^. 'fi

".»«;: * T- v=»

Da kreaturgræsning og tørvegravning ophørte, bredte et krat af birk el og pors sig over mosearealerne. (Foto: Has.)

laget, tørven, i det tidsrum bogstave­

ligt taget blev til varme, røg og aske.

Tørvematerialet på mosestationen var af fineste kvalitet med en aske­

procent på kun 1-2 og med varme- enheder fra 3500-4200. Men rent for­

retningsmæssigt »tons’ede« tørvene for lidt, idet der af gravede tørv gik 3000 og af pressede tørv 2500 til 1 ton.

I 1949, da tørvegravningen havde toppet, anslår Rasmussen, at der sta­

dig er levnet en brændselsreserve på 50.000 tons færdige tørv på mose­

stationen, men han håber ikke, at det bliver en ny verdenskrig, som skal bringe dem for dagens lys.

Mosestationens arealer blev lejet ud til en kreds af tørvefabrikanter, som i årene 1940-54 gravede godt 64.000 tons tørv. Fabrikant O. K. Nielsen, Herning, fortsatte dog produktionen til 1961. For fuldstændighedens skyld skal nævnes, at produktionen af brændsel gav Hedeselskabet en be­

tydelig indtægt.

*

Med tørvegravningen ophørte ak­

tiviteten på mosestationen, afvan­

dingstilstanden blev stedse dårligere, arealet groede delvis til med siv og krat, og omkring 1961 blev store mængder fyld fra den udvidede Vej­

levej jævnet ud over de tidligere for­

søgsarealer.

Knudmosens videre skæbne skal Herning kommune nu tage stilling til, og det bliver spændende at se, til hvilket formål Pontoppidans Mose- station, som den er kaldt i den gamle arbejdsbog, vil indgå i købstadens

dispositionsplan. hk

Tildelt fortjenstmedalje

Skovfoged Chr. Dein, Dalgas Plantage ved Viborg, har fået tildelt fortjenstmedaljen i sølv. Den 1. november fratrådte Chr.

Dein sin stilling efter 35 års tjeneste ved Hedeselskabet.

Film fra Hedeselskabet

Hedeselskabet har fra sit billedarkiv stil­

let farvediapositiver til rådighed for Land­

brugets Informationskontor, som herefter har fremstillet 2 lysbilledserier, der til­

bydes landbrugsskoler og planteavlskonsu­

lenter.

Emnerne er afvanding samt specielle jordtyper og dyb jordbehandling.

| Eichendickungen un ter Ertenvorwatd

Eichendickungen Schwa - mit dichtem Er- ches sehr ten-und Birken- dichtes vorwatd. dichte Buehen - Strauchschicht stangen- aus Hartriegel, hotz.

Dichtes Linden- stangenholz.

80

60

O 3m 5 Om

---— offenes Land

100m Entfernung

Fig. 1. Eks­

empel på støjmåling i skov og over åbent areal (Hess og Kursteiner, Ziirich).

Lodret: Lyd­

intensitet i Decibel.

Vandret: Af­

stand fra støjkilde i meter.

Støjdæmpende plantninger

Af konsulent

Frode Olesen, Skanderborg

Støj synes at være en næsten uund­

gåelig følge af den moderne civilisa­

tion; den er imidlertid et onde, som kan medføre såvel et øget nervepres som andre ubehageligheder. Afvær­

geforanstaltninger, der er praktisk gennemførlige, har derfor krav på en vis interesse.

De fleste har vist vage formodnin­

ger om, at plantebælter eller træ­

agtige bevoksninger vil kunne bi­

drage til at formindske støjgener for eksempel fra motorveje eller andre stærkt trafikerede færdselsårer, men når det kommer til mere konkrete afgørelser eller beslutninger, vokser usikkerheden, og en række problemer melder sig, f. eks.:

Hvor virkning s fulde er sådanne plantninger?

Hvilke træer og buske er bedst egnede?

Plantningens hensigtsmæssige struktur?

Plantningens dimensionering?

Disse spørgsmål har givet anled­

ning til en gennemgang af en del af den ret sparsomme litteratur, der foreligger om emnet, og der skal her gives et sammendrag af bl. a. tyske undersøgelser fra det sidste ti-år:

Måling af støj

Lyd bevæger sig i bølger med for­

skellig frekvens (tonehøjde), der må­

les i Hertz = antal svingninger pr.

sekund. Ørets følsomhed er størst i frekvensområdet 1000-2000. Beplant­

ningers evne til at dæmpe lyde varie­

rer med frekvensen. Det er heldigt, at det især er de ubehagelige høje frekvenser (over 1000 Hz), der kan neddæmpes.

Lydens intensitet (styrke) kan må­

les i watt ved hjælp af akustiske må­

leapparater. For at fremkalde et lyd­

indtryk på det menneskelige øre skal en vis tærskelværdi overskrides. De­

cibel er et særligt mål for lydinten­

sitet, som ligger over en standard­

tærskelværdi.

10 Decibel = intensitet 10 x tærskelværdien.

20 Decibel = intensitet 100 x tærskelværdien.

30 Decibel = 1000 x tærskel­

værdien o. s. v.

Stærk trafikstøj regnes til 80-90 Decibel. 100 dB kan give høreskader ved varig belastning. Smertegrænsen ligger ved ca. 120 dB.

Den lyddæmpende virkning af be­

voksninger skyldes i højere grad re- flektion, end den skyldes absorption, afbøjning eller brydning af lyden.

Dette bevirker, at tætte plantninger er mest virksomme.

Akustiske målinger kan påvirkes af meteorologiske faktorer som vind, temperatur og luftfugtighed, og her­

af følger, at plantningers virkning heller ikke er helt konstant.

Træbevoksningers lyddæmpende virkning

Til belysning af dette spørgsmål foreligger en række undersøgelser

gennemført af forskellige forskere, men efter samme princip: Måling af støjniveauet dels i en skovagtig be­

voksning og dels som kontrolmålin­

ger i et tilsvarende terræn uden be­

voksning..I figur 1 er vist et eksempel på en sådan undersøgelse.

Det fremgår af sådanne målinger, at der generelt synes at medgå 20-50 meter bevoksning, før støjniveauet sænkes med ca. 10 Decibel i forhold til åbne arealer. Det kan opfattes som en forholdsvis beskeden effekt, men det må imidlertid erindres, at det er den sidste »tunge« ende af intensi­

tetsskalaen, der giver den alvorligste belastning, og at selv en beskeden nedsættelse af støjniveauet netop kan udgøre forskellen mellem det uud­

holdelige og det nogenlunde accep­

table. Eller mellem det ubehagelige og det, der kun i ringe grad føles generende.

Hertil kommer det betydningsfulde faktum, at målingerne er udført ved forhåndenværende bevoksninger, som ikke er specielt indrettet med et støj­

dæmpende formål og derfor efter alt at dømme er mindre virkningsfulde og mere arealkrævende, end de i gi­

vet fald kunne være.

\

TTWTWr

(f) ® %) §

V

\

’Prrrrrryr/rm w w* / /wf

Jævn tilplantning.

Stort arealforbrug.

Lave pasningsudgifter.

Beplantning opdelt i bælter.

Moderat arealforbrug.

Moderate pasningsud­

gifter.

Beskårne eller klippe­

de plantevægge.

Mindre arealforbrug.

Større pasningsudgif­

ter.

Fig. 2. Støjdæmpende plantningers struktur. Tre eksempler i tværsnit.

Skitse efter G. Beck.

»r- ^{" ' ■}

Fig. 3. Vintereg og især ahorn er gode støjdæmpere, men det er vigtigt, at plantningen er tæt fra bund til top.

Egnede træer og buskarter

I hovedparten af de hidtidige un­

dersøgelser er der lagt vægt på måle­

teknikken, mens man i nogen grad har negligeret de forskelle, der kan skyldes plantningernes karakter og kvaliteter i lyddæmpende henseende.

Det er der rådet bod på i en af­

handling (1965) af Gerhard Beck, som ved Berlins tekniske Universitet har udført såvel laboratorie- som mark­

forsøg vedrørende de enkelte plante­

arters evne til at afskærme støj-kil­

der.

Det viser sig her, at store, brede og helrandede blade har en flere gange større støjdæmpende effekt end små, smalle og fligede blade, og det gæl­

der også, når dækningsgraden (den totale bladflade pr. arealenhed) er ens, et forhold, som må antages at have sammenhæng med lydens bøl­

gelængde.

Som arter med god virkning næv­

nes bl. a.: Ahorn, løn, fuglekirsebær, vintereg, rødeg, lind, syren og alpe­

roser.

Middelgode arter er: Poppel, bøg, el, birk, sildig hæg, Forsythia og Ri­

bes.

Lidet virksomme er derimod: Pil, Spiræa, liguster, taks og skovfyr.

Arternes evne til at danne en tæt, taglagt »bladmur« med tilnærmet lodret bladstilling spiller også en væsentlig rolle. Avnbøg og rynkeblad kan her tjene som gode eksempler.

Lyddæmpende plantningers struktur

Om sommeren har bladbærende træer størst virkning. I vinterperio­

den er nåletræer antagelig lidt mere effektive. Da behovet for støjdæmp­

ning ofte er størst om sommeren, vil det være rimeligt at lægge størst vægt på bladbærende træer, men en kombination af løvtræer og nåletræer er mulig, når nåletræerne plantes i rækker for sig og med god lysadgang.

Da grene og stammer er af ringe betydning, må der i størst mulig ud­

strækning tilstræbes tykke, tætte og ensartede bladvægge især mod den side, hvor støjkilden befinder sig.

Støjdæmpende plantningers virk ning er mindre afhængig af den fak­

tiske bredde end af beplantningens struktur. For at forøge den virk­

somme bladskærm anbefales det, at plantningen opdeles i flere parallelle

plantevægge frem for en plantning, der jævnt dækker hele arealet.

Med større afstand mellem rækker­

ne bliver der bedre lysadgang, så be- løvningen kan fastholdes fra bund til top. Parallelle »løvmure« vil kunne nedsætte den arealbredde, som er nødvendig for at opnå en mærkbar virkning. Jævnfør figur 2.

Resumé

• Træagtige bevoksninger, som danner en tæt barriere mod støjkil­

den, har en begrænset, men sikker støjdæmpende virkning.

• Plantninger virker i alt væsent­

ligt kun hæmmende på lydbølger med høj frekvens - over 1000 Hertz.

• Nøgne grene og stammer har næsten ingen virkning.

• Løvtræer er om sommeren mere virksomme end nåletræer.

• Træer og buske, som fastholder de visne blade en del af vinterperio­

den, kan være fordelagtige.

• Store, brede og helrandede bla­

de er meget bedre end små, smalle og fligede blade.

• Skal der opnås en væsentlig nedsættelse af støjniveauet, bør plantningerne ikke være for smalle, antagelig ikke under ca. 10 meter brede.

• Bevoksningens bladdragt bør være ensartet tæt fra bund til top.

• Opdelingen af plantningen i kraftigt beløvede afsnit kan inten­

sivere virkningen af en beplantning med en given bredde.

Efter det foreliggende synes der at være behov for mere specifikke un­

dersøgelser over, hvor stor bredde der faktisk kræves for at opnå en accep­

tabel virkning af plantninger, der er relativt smalle, men som i stor ud­

strækning besidder de omtalte egen­

skaber med hensyn til struktur og egnede træarter.

Større forbrug af gødning

Danmarks forbrug af handelsgødning var for 1971-72 ca. 1,7 mill, tons, den samme varemængde som i de foregående 5 år.

Dog er mængden af rene næringsstoffer steget med 23 pct. i de 6 år.

Stigningen i forbruget af kvælstof, fos­

for og kalium var i 1971-72 henholdsvis 6,5, 5,1 og 4,9 pct. Købet af flydende am­

moniak steg i forhold til året før fra 158.921 til 170.308 tons. Kalksalpeter-for- bruget faldt fra 157.847 til 123.480 tons, mens tallet for kalkammonsalpeter var 104.378 tons mod 100.568 tons det fore­

gående år.

Anvendelsen af PK-gødning omregnet til 0-5-13 steg fra 536.937 tons til 583.877, og af NPK-gødninger blev der brugt

650.147 tons mod 599.721 i fjor.

Det østlige Jylland brugte med 113 kg kvælstof/ha mest af samtlige landsdele. I landet som helhed blev der brugt 106 kg kvælstof/ha i gennemsnit. Sjælland, Lol- land-Falster og Møn brugte 23 kg fosfor og 66 kg kalium/ha mod landsgennemsnit­

tet på henholdsvis 20 og 54 kg/ha.

Dalgas-kanalen filmet

Ved en festlighed i sommer i anledning af Skjernådalens 100-års dag blev det beslut­

tet, at kanalens nuværende udseende skul­

le filmes, så deltagerne ved en eventuel jubilæumsfest om 100 år kan have det for øje.

Kanalen er i en længde af 30 km gravet mellem Arnborg og Ahier i Borris, og tid­

ligere forstander ved Borris landbrugs­

skole, Helge Drewsen, Skjern, har allerede i det strålende efterårsvejr fæstnet de ka­

rakteristiske kanalegne på en serie farve- lysbilleder.

Fællesnordiske regler for

handel med torv

Af forstander

A. Krøigaard, Hedeselskabet

I 1968 nedsatte jordsektionen under Nordiske Jordbrugeres Forening efter tilskyndelse fra Det norske torvut- valg en komité med en repræsentant fra hvert af de fire nordiske lande med den opgave at undersøge mulig­

heden for at fremsætte et forslag til en fælles nordisk standard for vare­

deklaration af tørv til brug ved plan­

tedyrkning.

Baggrunden for dette initiativ var den stadig stigende anvendelse af sphagnum-tørv i gartneri- og have­

bruget samt det forhold, at der til stadighed fremkommer nye produk­

ter med større eller mindre indhold af tørv, som opreklameres, og hvis værdi forbrugerne ikke har nogen mulighed for at kontrollere.

Komiteens formand er statskonsu­

lent i havebrug O. Ausland, Oslo, medens professor L. Ottosen, Lant- brukshogsskolan ved Alnarp, profes­

sor V. Puustjårvi, Helsingfors, og for­

stander A. Krøigaard, Hedeselskabet, repræsenterer de øvrige nordiske lande.

*

Udvalget har holdt en række mø­

der, hvor problemerne er blevet dis­

kuteret ud fra den foreliggende si­

tuation i de fire forskellige lande.

Medens Danmark har en regulær lov­

givning på området gennem bestem­

melser i loven om handel med gød­

ning og grundforbedringsmidler, har man i Norge en midlertidig norsk standard vedrørende »Dyrkingstorv«

(varedeklaration, pakking og mer- king), som er udarbejdet af Norsk standardiseringsforbund. I Sverige og Finland findes ingen lovgivning eller specielle bestemmelser om handel med tørv.

I år var det Danmarks tur til at arrangere møde, og det holdtes på Hedeselskabets kontor i Viborg den 12. september. Foruden komiteens faste medlemmer, blandt hvilke dog professor Ottosen erstattedes af for­

søgsleder A. Wredin, Alnarp, deltog fra Norge direktør Ole Lie, Det nor­

ske myrselskap, og direktør Leif Kox- vold, Jiffy production A/S, og fra Sveriges to store tørvevirksomheder direktør Gunnarsson, Hasselfors, og direktør Hederstrom, Søsdala. Fra Danmark deltog direktør B. Staus- holm og direktør N. Søe, Pindstrup Mosebrug A/S, fabrikant Erling B.

Jensen, Stenrøgel Mosebrug, og som repræsentant for Aim. dansk Gart­

nerforening, laboratorieforstander K.

Lystlund, Århus. Direktør K. Sandahl Skov og laboratorieforstander J. Fre­

deriksen, Hedeselskabet, deltog lige­

ledes i mødet.

* *

Ud fra et af statskonsulent Ausland udarbejdet oplæg, der var baseret på komiteens tidligere arbejde, diskute­

redes de tilbagestående problemer, blandt hvilke en del har deres oprin­

delse i forskellig betydning og brug af samme ord i de forskellige lande.

Fra norsk side er foreslået en ind­

deling i Naturtørv, Væksttørv og Suppleringstørv for henholdsvis ube­

handlet tørv og tørv, der er tilsat alle nødvendige næringsstoffer og kalk,

og som derfor kan anvendes direkte som voksemedium for planter, samt tørv, som kun delvis er gødet eller kalket. Der er her den vanskelighed, at ordet naturtørv i Finland betyder noget andet end i de øvrige nordiske lande.

Der var enighed om en række af de krav, der bør stilles til tørv til dyrk­

ningsformål, såsom askeindhold, for- muldningsgrad, dyrkningsvolumen, findelingsgrader m. v. Der arbejdes videre med problemerne i et møde, der formentlig holdes i Sverige til

næste forår.

Fra Det norske myrselskap forelå en rapport udarbejdet af konsulent E. Wold om resultaterne af en prøve­

sigtning af en række forskellige ty­

per af dyrkningstørv. Det konklude­

redes, at det er nødvendigt for virk­

somhederne at betjene sig af sorte­

ringsmaskineri for at kunne levere sorteringerne fin, middel og grov.

For en usorteret vare må der som regel anvendes en kombination af betegnelserne.

Laboratorieforstander Lystlund fo-

Tørvekomiteens medlemmer. Fra venstre: Forstander A. Krøigaard, Hedeselskabet, labo­

ratorieforstander K. Lystlund, Århus, direktør N. Søe, Pindstrup, direktør Gunnarson, Sverige, direktør Ratia, Finland, fabrikant E. B. Jensen, Stenrøgel, statskonsulent O.

Ausland, Norge (formand), professor V. Puustjarvi, Finland, direktør B. Stausholm, Pindstrup, forsøgsleder A. Wredin, Sverige (forrest), direktør L. Koxvold, Norge, labo­

ratorieforstander J. Frederiksen, Hedeselskabet, direktør K. Sandahl Skov, Hedeselska­

bet, og direktør O. Lie, Norge.

relagde en analysemetode til bestem­

melse af tørvens vandholdende evne.

Metoden er beregnet til at dække et krav i de danske bestemmelser, men da tørvens vandholdende evne står i nær forbindelse med tørvens omsæt­

ningsgrad, er det muligt, at den kan anvendes som erstatning for den

gamle v. Post’ske skala, som hidtil har været enerådende.

I tilslutning til mødet i Viborg fo­

retoges en udflugt til Pindstrup Mo- sebrugs aktiviteter i LI. Vildmose og fabriksanlæg ved Sdr. Kongerslev samt til Jiffy production’s fabrik i Ryomgaard.

Stigende kultivering gav rigere fauna

Skal naturen bevares, maa besøg i den rationeres, anfører skribent i

Danmarks Naturfrednings­

forenings aarsskrift 1972

Danmarks Naturfredningsforenings årsskrift 1972 er en beretning, man ikke skyndsomt blader igennem og langer over på hylden bagved. Ved første blik er det de fortrinlige bil­

leder, der fængsler, og senere læser man med interesse forfatternes bi­

drag.

Især hæftede undertegnede sig ved dr. phil. Arne Schiøtz: En status over den danske dyreverden, en artikel, der var inspireret af et symposium med samme titel holdt i København i 1971. Forfatteren fortæller os blandt andet følgende om den danske fauna:

»Ser vi på den danske faunas udvikling over et par årtusinder, vil vi utvivlsomt finde, skønt dokumentationen naturligvis må mangle, at Danmarks fauna i dag er langt rigere og mere afvekslende, end den var, før opdyrkningen af landet tog fat.

Det skyldes naturligvis, at et kulturland­

skab er langt mere afvekslende end et land, der hovedsagelig er dækket af skov.

Mange dyr er indvandret takket være den­

ne stadige større diversitet i biotopmæssig henseende, idet der bestandig skabes nye biotoper (f. eks. villahaver, som er en glim­

rende biotop for mange småfugle, nåle­

skov, som har betydet nyindvandring af

mange arter), men så paradoksalt det kan lyde, måske også fordi den stigende kulti­

vering og forurening har givet de enkelte biotoper en større økologisk spændvidde, idet man nu finder alle overgange fra næsten uforstyrrede til meget stærkt for­

styrrede biotoper...

Vil man imidlertid forsøge en subjektiv vurdering af, hvorledes vi helst ser vort land, løber vi ind i store vanskeligheder.

Det kunne være rimeligt at sige: Vi skal have så mange dyrearter som muligt, men ingen er naturligvis interesseret i kunstigt at indføre nye arter og at lave Danmark om til en zoologisk have. En anden mål­

sætning kunne være, at Danmarks bioto­

per skal være så uforstyrrede som muligt, floristisk og faunistisk set, men så må graden af uforstyrrethed defineres, for et ønske om at henlægge hele Danmark til blandingsskov med pletter af hede er vel utopisk. Dette vil i øvrigt bortset fra det utopiske give en meget ensartet fauna.

Problematikken kom interessant frem derved, at professor Muus forsøgte at frem­

sætte en sådan målsætning i sit indled­

ningsforedrag. Han sagde: »En stor del af de samfundsskabte miljøændringer kan betegnes som miljøforringelser set ud fra den målsætning, de fleste af os formentlig kan tilslutte sig, at det gælder om at be­

vare en høj grad af diversitet for den dan­

ske fauna«. Dette blev sat i relief ved resumeet, hvor jeg måtte konstatere, ikke mindst til min egen forbavselse, at alt tydede på, at ikke blot kulturpåvirkningen af Danmark, men også de senere års miljø­

ændringer, havde forøget diversiteten i den danske fauna ved at forøge biotoper­

nes antal og forøge de enkelte biotopers spændvidde. I hvert fald for visse dyre­

grupper var resultatet blevet en rigere fauna«.

*

Naturfredningens opgave må være at forene rekreativ brug af naturen med naturens beståen som et spæn­

dende og udfordrende miljø, hvori også den naturlige floras og faunas alsidighed bevares intakt, skriver redaktør Kaj Robert Svendsen i

»Mennesket og Naturen« og påpeger, at det er en vanskelig balanceakt:

»Definitionen indebærer, at publikums­