Digitaliseret af | Digitised by

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): Bastholm, Christian.; af Christian Bastholm.

Titel | Title: Aandelige Taler, samt en Skrift- og

Fornuftmæssig Forklaring over de Dødes Opstandelse

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kiøbenhavn : Gyldendal, 1777 Fysiske størrelse | Physical extent: xii, [2], 586 s.

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.

Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.

F

^ V . ' _'

>

>

v k l X0XI6kl_I6k 6I6l_I07kX v/^ 1.-2.8 6 8°

1 1 06 0 8 00467 7

/ .» »

/

, /

^ . »-> >

> ^ ^ '^7

^ k », >

»- '

v . .7» - 7

'

'

- ^

-WM

' > «»:.^'

>> . -

. -7 ^ .7

< ,'v^?

- X

- - . ^

- V . - ' .

^ L ^ - ' ' ' '.' ,

' . c .

7 ' ' >

i -r^

.> . .c

> , 7 ' 7 7 - ^ '

>

^ ' .-»s

,<-v ^ ^ ^ - -,^ . / -> ? ,-,' <. -

/ ^

^ ^

, 7 ^ ' r / >

X '

-> . «

/

1 /.

v .

k - . ^

, 5 . ' .

Z "

- ^ ^ 7..«' - 'L A - 7

- - . - 4 r ^ . > 7-. - . - . ^ -- „t

- - .-^ . .. -. ' " . . ^ - r .-.^

- v 7 - -.'L - > s s k r / v < < V L L ^

. '.«» ' - x .« >' - MA., l, - ,,

)>».>1

7

'> *

^ 7

X

A. ' ^ » '''

. 7 ^ - ^ 7,

" - - " - - 4 > e-

' ix - ^ ^ ^

t»».

» ' e'

M - 1 - —

>

, - « r A '

< 7 ' - .l

- . V

,7 ' ' > - 7

>

:

< 7

- >

.. > 7. '- ^. 4.

* 7 s '

"V

. - 7 ' < ^

r , ^

> - _{V '}

. »<

' t--.'

^ 7

" t

<.

->

. .

» i . -.

^ 2 - - -r ^

. - ^

7 , > .

> >

7 -i> -

>! - 7

' . 7 . 7 ' -

'' ' ' >

«' - ^ »

' - 7,

- 7 L

> -

.>

'* .-',!Z

» ^, ;

. - ^ ^ » '. .^ 7 ' °

" - ' .

. c.

. <

/ s. - 7^ . ' ' - ^ 7

- ^ ' '

, - > 7 . - ' >

>>.» ... " >. > <

. 7 ' ^ / 7 ' . . 7

- - -. -'

. -. .' >' ' ' 7 7

^ ^ r <

. - >

-7 7

K .

' », 7^ >

^ ^ ' <- - -

.... .' . . . . » : . -' . . . ' ^ . - '5.' ^ . '- ", ° " > ' 7 s '

- - « ..> L. . ? v .-. -

. M

7. s v . -

->. 7 . 7

'

- . >

- . t'

X

' . ,-

. - . 7 .^7-7 O '

5' -—

' . H M. > ».

- /

. -

, ' -.

«

F

^ >

' ^

7.

<-' 7 x ' . ^

^ 7 < > «"

- » » ' - .

- - , ' . ' - 7 > ^

i '. .. ^

^ , " 7 , 7 ' '«7 - > > ^ 7 ^ ^ > 5 ^

7 < § . - ' '

> «

--4

. r

^ ^ *1

^ > ' ' 7. - * 7 < 7 7 7 -

X- 7 , / .-' '» I

7'-

.» . V. V G'r

. . . , - . 7 7 > - 7 . . , -

> L?'»^ ^- , : ' » > . ' ^ 4. 4' 7 ^ ' . s - M

^ 7 ? ^ ' . ^ 7 ' '- - ...

'-.. ' ' ' M M 7 ' 7 ^ 7 7 77 . -. . « 7. - ^ 7 ^ M 7.4.^7 7 ' '7

. . . 7 7 . 7

^ 7 / ^ . 7 ^ . ^ 7

,>. ^ . ->

. . . ^ - . ' . . . ^ ' > - . . -

- .' < . . 7^ .-E 7

' 7 ^ . - > . . ^ ^ 7 ' . , -

< 7 . -. ' d ° E

/ ^ ' > r ^ 7 >r X . . * «7--' --

' - ' ' 7 .

'

. S -^>

. 7

^ > ' , r . ^ ..

. ^ 7 ./). <4 ^ .

. . "

>7 L7r

x

E .

,. -- - .

- 7 . '

x

» ' .

>

, <

- . . ^ ' d -.

d ,

' -. - -

< " - --' . x

» -;. .>' ..

" - . Z - >

. ' ' ' " ' ' ' - ^

. 77 "?' . LL i

.

N" ^ -7 -

X,

Vr '7

. ^ ^.L 7 . 7'. 7^.'.. -

7 -^

r .

^ 7 ' ^

>

' ^

. .^ ; . - > - - ' . ' 7 . . . ' ^' 7. ^

7^- i»

'. . 7 . «

- ' k - .

7, .

>.

^ 7 . .

^ . . 7 ; 7

7

. ''7'77W

> . / 5 - ^ -7> ..'

- - 7 . . ^ . . . ji.

-

^ " - . 7 .>'< 7.- -»

. . .

' V . ' - - . 7. 7" - . 7 ^

. 7 ' ^

,..»^ ^ .< -. 7 .

. 7 '

> - - ' .'

>. > ,

7^> ^{7. '} - 7 - ' 7

^ - ' - ^

^ 7 . '

7 - -. 7!. "

-7-, '

' V -

7 : . " ^ 7

?- 7'

V

4? ' ' k7'

» , 1 . « ^ »

» - .« >

- ---

- » : . --. * ^ -^

- ^

V 7 ^

' F - - . ' . k , - .

r- :— . . . - » . - - . - , '»

X

- -^ ^ ^ »k ' H >' -.V . S " :r <

^.. X' '

. . .

-. . '--t. >

r - 7

L'

» ' , -X. ' ^

.<

M'. -

-V. >

' > ». ^ -'-7-'

^ -« i >

' >' ^ ' " '

'. 7> " -- ' < - . . . .

^ ^ -^ . - j

' 5' '

. - - l .

r .

> L ^

' > ,- ' » . - .... ^

7 7

> .., V,.^..

M'' .

V- /

«'V-

»/ «

c

>.

< .

«

> r. '. , . ^ ».

'-

- » '

' >'.- .' : -

E- ^ -

-^v.

7>

7 '

> ' .'. t

'r

> ?. ^

> / -

s ' ' ^. «- >

-'

<

7. >

V

^ .. -

- V - -

' , > »

- 5 -

'< - .

>.

X

V

' ^ ' . . " ->-

s .

Samt en

Skrift- »g Fornustmcrssig

Forklaring

over de

Dodes Opstandelse.

Af Mag. Christian Bastholm,

Doctor Theologicr og Garnisons-Prcest i Citadellet Friderichshaun.

K w o e n h a b tt 1 7 7 7 .

Trykt paa G y l d e n d a l s Forlag.

k

' D M l

» -- -

^ /r

^ > *

^ >

k?^

s

c^-.

- K / '

i' ' S '

8

i

». - ^ »

, . «

T il Laseren!

^8

<'«

^ .. _{^ ^}

^

.r)E

<

. '^ - t

8-.

. ^

.->' i

*» »

>

» >-

et er ikke uden en S la g s F r y g t, at jeg over­

leverer disse T aler t i l P ub likum . Forst at skrive Regler fo r andre t i l gode Talers In d re tn in g , og. derpaa selv at udgive T a le r, er et S k r id t, t i l hvilket. jeg ikkun langsom har kunnet beslutte mig.

M e n adskillige Aarsager have bevcrget mig d e rtil;

deels det H a a b , at de maaskee fo r mine M ed- christne turde blive n y ttig e ; deels mine V enners Forlangende, som onskede sig saadan en S a m lin g as m ig ; og endelig , da nogle sinde en Fornoielse i at dadle mig og m it Foredrag, uagtet adskillige

) ( 2 ib la iit

>

/

b

Fortale.

ib la n t dem aldrig have hort m ig , saa vilde jeg nu levere dem disse T aler i Hcenderne, at de dog i det mindste kunne sige, de have selv lcrst, hvad de dadle. I denne Hensigt haver jeg ogsaa uden den mindste Forandring leveret dem t il Trykken, lige­

som de ere holdte fo r m in Meenighed i Citadellet.

I n t e t er frataget og intet tilla g t, maaffee et O rd her og der rettet.

D e n R egel, ester hvilken jeg haver valgt disse T aler frem for andre, er S tile n - og Fore- dragsmaaden, hvilket: jeg haver sogt at giore saa forssiellig - som m ueligt. E fte r M ateriens B e ­ skaffenhed ere nogle to rre , ! andre meere blom­

strende, nogle have en hoiere, nogle en lavere og andre en M id d e l-S tu t. A f samme Aarsag haver jeg ogsaa blandet Talerne mellem hinanden efter den s y n th e tiffe og a n a ly tiffe Foredragsmaade;

og, da jeg i min Talekonst ikke haver givet besyn­

derlige Regler fo r den sidste, kunne de tilvoxende Talere a f de faa Epempler, jeg herpaa haver gi­

v e t, vel nogenledes see/ i hvad S m a g jeg om­

trent vilde, have de T a le r,, som ere udarbejdede

efter> denno M a a d e , hvad enten man lcrgger et

eneste S p ro g eller heele Texten t il G rund fo r Ta-

lens Udarbejdelse.

J e g haver langt fra ikke saa gode Tanker om mig selv, at jeg tro e r, disse T aler ffulde i en ffarpseende Konstdommers S in e vare feilefrie.

J e g haver vel, saa meget m u e lig t, s o g ta tfo lg e mine egne Regler i at udarbeide dem; men enhver veed, at det er lettere at ffrive Regler fo r andre, end selv at iagttage dem. Enhver veed og, a t det er lettere at bedomme andre end sig selv; en Konstdommers fornuftige Bedommelse er jeg der­

fo r alletider v illig t i l at antage, og fremdeeles a t

druge t i l min Rettesnor. ^ -

M e n a f dem, som ikke er Konstdommere, forudseer jeg trende D o m m e , som uden T v iv l ville mode m ig ; maaffee jeg kan forebygge dem ved forud at besvare dem. D e n forste: Je g hol­

der mig ikke nok t il Testen. Denne Beskyldning er undertiden fuldkommen r ig tig ; men en M a n d , der er forbunden t il hvert A a r at tale over den samme T e x t, naar han nu engang haver udtom­

met den, dersom har: ikke fremdeeles v il sige det samme, mon han da ikke er nodsager t il omsider at ffeie a lt meere og meere ud fra sin T e x t, saa at han tilsidst maae gribe enhver lideil A nledning, fo r at sinde en n y ttig A fh a n d lin g , og hvor let tilgive Tilhorerne ham ikke denne Udffeielse- naar den

: ) ( Z bli-

bliher dem betonnet med desto frugtbarers B e tragtninger.

D e n anden B e ffy ld n in g : M i t Foredrag er undertiden fo r h s it, her og der noget philosophiff, ikke populaire nok, ikke fatte ligt og tydeligt nok fo r den Eenfoldige. J e g v il tilstaae det, at det giel- der om nogle, hvoriblant man kan regne den forste T a le ; men,., man maae betænke, hvad Meenighed jeg haver at tale fo r. M i t Foredrag bor aldeeles ikke bedommes hverken efter det, som bor bruges i Kiobstaderne eller i Landsbyerne. H ine have blandede, disse lutter eenfoldige M enigheder.

M in danffe Meenighed derimod horer hverken t i l disse eller hine. D e n gcmeene M a n d haver tilfo rn t i l den storste D eel varet ty d ff, a f dem haver jeg havt meget, faa eller nasten ingen; naar G udstje­

nesten blev forrettet paa D a n f f , bestode mine T i l ­ horers a f O fficerer med deres F ru e r, endeel S tu - dentere, og undertider: nogle andre fra Kioben- havn. D e sidste horde mig vel ikke, naar de ikke kunde forstaae m ig , og de forste bor jeg dog regne blant de Tankende, eller der ere ingen Tankende i Dannem ark.. J e g haver og i S am tale aldrig for- num m et, at de have besvaret sig over nogen U ty ­ delighed i m it Foredrag, endog i saadanne M a te ­

rie r,

AH

Fortale. VI!

n e r, som have varet langt vanffeligere end nogen a f dem, som jeg her udgiver.

D e n tredie D o m , som man rimeligen vil- falde over m ig , er maaffee denne, at jeg ikke alle­

tider er opbyggelig nok: M e n , da det O rd op­

byggelig saa meget misbruges, onffede jeg gierne, at de, som fordre opbyggelige T a le r , dogengang vilde sige oS, hvad de forstaae ved opbyggelig;,

jeg tvivle r ikke paa, at man jo da vilde hore mange gandffe besynderlige S v a n J e g v il da og sige, hvad jeg forstaaer derved. D e n T ale kalder jeg opbyggelig, hvor nyttige Sandheder ere fore- dragne paa saadan en M aade, at Forstanden faaer en tydelig og grundig K u n ffa b , og H ie rte t en virksom Lyst t il at handle derefter. Dersom dette Begreb ellers er r ig tig t, saa haaber jeg, at disse

og mine ovrige T a le r kunne kaldes opbyggelige.

Dersom opbyggelig er noget andet end dette, saa onffer jeg ikkun, at de ikke maae fortiene at kaldes saaledes.

Disse ere uden T v iv l de almindelige D o m m e , fom disse T a le r ville blive underkastede, maaffee hundrede andre ere bereedte fo r dem , som jeg ikke kan forudsee, mod hvilke jeg altsaa ikke nu kan hevcebne mig. V i l nogen im idlertiid anfte

- " ^ ) (

dem

dem som Monstere fo r m in Talekonst, faa haver jeg intet derimod , de ville maassee tiene t i l Exern- p le r, saavel paa de Fuldkommenheder, jeg haver 'fo rd re tii en geistlig T a le , som paa de F e il, jeg ha­

ver dadtet. I ovrigt onffer jeg, at de maae lcrseS med den samme N y tte , med hvilken jeg'haaber, a t de ere horte, og bidrage noget t i l D ydens og R eligionens Forfremmelse iblant os.. K a n dette Giemeed opnaaeS, saa lader jeg enhver tziern?

bomme, hvad ham lyster.

' c?

- -

> »

.

- ^ i »i . ' < '

Lo -ti 4 N

,

' , ^ . s V '

Ind- ^ ^

' » >

' - ^ '" ' i - <:vz^. .?

»

» s ^{' i >} * K. L

;

».

r

<

»

»

« » i .

Z!

s

<84 Sid«

7. V ^ u d s ALres Herliggisrelse i sine G ie r-

n in g e r ; over Evangelium paa fiortende

S sndag efter T rin ita tis . - - i

/ / . Jesu V iis d o m ved den DoveS Helbre­

delse

/ / / . G uds straffende Retfærdighed;

« Evangelium paa. tyvende S ondag ester

T rin ita tis . - - - 4 ?

* r

/p". Apostlernes Lcrrdom, som et B e v iis

,

paa den H e llig A a n d s o v e ro rd e n tlig e V i r k n i n g ; over Evangelium paa forste

' - ^

Pintse-D ag. ^S

» , »

X Indhold.

Sicrtens

rredie S ondag efter T rin ita tis . - 9 1

^ Jesu guddommelige Hoihed i hans sidste B e fa lin g t il hans D isciple r;

gelium paa Christi H im m elfarrs-D ag. 1 1 5

^77. Sammenhængen mellem Troen og

S a lig h e d e n ; over Evangelium paa S o n -

dag Sexagesima. - - -

^ 7 /7 . D m Lcrrdom om de Dodes Opstan­

delse, som det beste M id d e l t il at roe- liggisre os mod D odens Forskrækkel­

ser

/ X . H v o rfo r i vore T ider ingen M ira k le r skee

iZ 7

1 6

l

174

X Jesu Herligheds Aabenbarelse i hans

M ir a k le r ; over Evangelium paa anden

S ondag ester Epiphanias. - - ' 1 9 9

X / . G uds V iis d o m i at tillade Vildfarelser

i sin K ir k e ; over Evangelium paa femte

S ondag efter Epiphanias. ^{r- .}

2 19

X / / . S ynden mod den H e llig A a n d ; over

Evangelium paa rredie Sondag i Fasten.

» ^{. .}

24Z

Mo-

Indhold.

* ^

Moralske Taler.

I . D e n sande Godgiorenheds Cgenffaber;

over Evangelium paa tredie Sondag efter.

H e llig Tre-KongerS-Dag. - -

I / . ' I hvorvidt vores Kierlighed t i l den tim e­

lige Form ue er lovlig eller u lo v lig ;

over Evangelium paa niende S endag efter

T rin ita tis . ' -

7 -

2 9 5

/ / / . Forstiellen mellem den verdslige og aan- delige Glckde;

die S ondag efter P a a ffe . - - g 1 9

. ^{^} -

E n Christens P lig t at forncrgte V e r ­ den ;

* *

efter T rin ita tis . - - - 3 4 1

, --

K V o re Sinds-Lidelsers skadelige F o lg e r;

over Evangeliuln paa sierde S endag ester

H ellig Tre-K ongerS -D ag. - - g 6-7

p^/. E n Christens P lig t at overherre med sin Ncrstes Skrobeligheder;

gelium paa fierde Sendag efter Paast'e. Z 8 9

E n Christens Bestandighed

sin aan-

delige S t r i i d ; over Evangelium paa

sorfte Sondag i Fasten. - - . 4 1 1

PM.

Indhold.

D oderis frugtbare B e tra g tn in g

^ Evangelium paa sextende S ondag

ester

T rin ita tis . - - - 4 g z

/ X . K ilderne t i l vore legemlige Svagheder;

over Evangelium paa sire og tyvende S o n ­

dag ester T rin ita tis . - - - 4 5 5

>

X . D e n M rbodighed, som v i ere det gud­

dommelige Vcrsenffyldige;

gelium paa fsrste Sondag i Fasten.

477

G u d s Velsignelse i detLidet;

gelium paa syvende S ondag ester T r in ita tis

5 O I X / / . Lydighed mod G u d , som et cegte K ien-

demcrrke, at v i elffe ham;

gelium paa forste P im se-D ag. - 5 2 5

S k r ift- og Fornuftmcessig Forklaring over

de Dodes Opstaiidelse. - -

»

7 < °> '

f -/'AM7L

-'7_{7 r}^.

L . .' ^-»

"7.'-- ' ^ ' . v ^. « k - ' ' . ' V ^ U ^

/ ' /. ^ d.E .

M 7 ' ^ , M > ^ ' 7 . ^ ^ 7

>!77W8W7'U^ 5 < . . , , / H -7 ^{. . '. .} 7,vK7' 7

-5 - v

"Av. ' . . ^-».-77 '7 ^7.- - ' ' '

»: > . »..V, - » . -' >

^ 7 . t 7 / 7 /

M7M'7 „> U

> » ' , ' . V- X .

-i ' '^>S^V

7 ! ' - ' . K M ?

5 v , M » 5

. , , ^ . M M

< - . , ^ 7 " . . .'s . . . ^ M r / . . - , , .

' > ? 7 - " '-.

.7

f / 7 ' E . - / ^ M i - - . - ^ . i .

IL« WM 7 .7 - ' /

^7 7M 7WG7

4 7, . . W . ' W M «

'-'-FA >/7-'i'.-.7:.'.MchE . .././^

> ,7 . - ^ '»VL '

' 7 « - . , , / / . . 7 ^ - ' ^ '_{^ ^ ' r .« -. - > .«^ 1 ^ -} . ^ i!i.

7 - ^ '

- - < — > ?

— ,. ^-

' -

, - > > ?.-'

!

^ ^.

1^{^} 7'

'-r- 77

-' ' ' ^-' -

. 7 ^ 7 7 7 ^ -V^7- . - 7 - V ' .'^

- '

- M r ' '

M z M P L D

' -77^

7. -7 7A M M ..:S 'M

^ 7'7^

M " W W ^ M 7 ;- W L . - .

/

»t.« - ?-^. - - ^,

" 'M M 7 '7

^.51 > ' ^' ' . ^

' .«'> . - ^ ' ' 7 7 ^ .7;. . < 7 ^

- /'7-

s

' ^ 7'.^

^ V 7 ^ ,

^ ^ r .

/»«

/.

.7 7

7 -!' ' 7

'->

K, . . ^ - >M- 7' . -. 7 ' r '7 ' ' - ^ ' . ^ r«7 ,

M W ^ . . 7 7 " 7^ ^ ^ ^ v 7

PLj. 7MK7. ' .'..7 ", <- > - - -. /' .'. ..-M.>-

7 ' zL'.^i^--. ' ^ 7Tr^-KM -

'' 7.-

'!- v 7 >

!.

r . k r. V-

/ ^ ^<

. M 7 ^ - Q 7 F M ' -

'7 7 7 /,,

^ O

- ^ 7 7 ^ . . .

' 7M M

77^^ '-

.. ^7 - 7 /

/

>7 >

. 1 '-

7- .^r

> 7 6

. , ^ »7 V - >

7 / r' 47r. k ' 7?>V .

M U ' i c h - .

/ W M . . W

.7 'V ' ' ^

. ' d ^

-^- > '-. «» » '»

.' * .. »/ ^

^ < '

7, . . . : - R

7^.

U 'i, 7 ^ " ff7 7 . 7 7 7 ^ ^ ' V ^{, ^} ^ ^'

V r- , « k »' « ^ /-

K '.»»' -,« t »

^ ^ - > » , / , - - x - . e — 1 » i A > > , . ) .

^ r

' ! ! !

<

7

. M Z .

/ «

^ l'.

A M 8 « L M>">' ^

"r - V . ». > - 7 / < ' - ^. ' -

' . U

» ^ ^ " 7 : 7

7,^7'G^FE7 UM.7-«R

W .

: . t z

« 5 .7

- . '

- / . ^ , y,'

> ^ ^>.. ^ -i

7v

W k

" ,7' i j

-' - ^ _/ - ' 7 ^ - ' / - ' .' / 7 -

' .' ., , . ' . 4 >^7 '

^ .- ; ' » '7- 7'- '. » . .. «. -

^.^7 > ^ >.

- . - - ->v' '- - , - > » - ' / . ' ' . - - . . ' > -

' - ?

v 7 ! ^ "

. -," - > ^ -

«-

' . ' ) L - -

^ ' k . 7 ' ^ > - 7

. ^{^}

l-- -

- 7. . -

..> - -. > ^

7 ,

>L; ' H

. ^ ' 7 > 7 . .. .i

.

'. )

. .

-' - i--./' .»

7 - / . ^ -

^ 7 ^ 7 ? -

7

' - -

7 ' - . 7

' " ' ^ 7 ^ 7 ^ ' ' ' '

. V.--'»>.««. ^ 7 7 7 - '- - ^ L ^ > . . .

-V -

' «» -

7 7. - ; k -1^- ? - - .-4

^ -

/ r . ' l 7 - 7 : . / / .

' .' »» 7»- ' . - ' ' ?>-',--77

i>... >

7- ^ > . . -^ . . . . 7 4 .' - : / -

- < 7

/

>l-

^ Z ^ .

- . 7^ - . ^ , s /."s , j ^ ^ ^ / '

V

- M . i'.

'7 - /

M x - ^ « - ' W

'7 .7 ^ ' - - t-'"' 7

1<

2 < '

.7 ^ » ' -

- ' j

^7 ' . -

L - s t - ,

^ / > « * <

- 1 i - -

'- »4. ' . ! . .!

/ / i

. ' 7 ^ .-' ^7- - -'

' .» o ' ''e

- "---' '

< - . -,'

-77' ^- /,.-.

7 - 7 . 7 7 ^ > ^ 7

»Z

c.

-

- -

/ . ,.N.

-.- - .

,. H ^

i.

. >

G u d s J E r e s H e r lig g io r e ls e i s in e G ie m m M "

^ :

!sch

over

./

Evangeliuin

paa

Sondag efter T r in ita tis ,

Luc. 17. v. n ^ y .

1

/

/

«

A

*

»

, s*' .

.

'

« .'' r . ^

> ^ . .

»

-7 ^

' .

) i U

>

-. ? ^ ' > - " " . « - .

7 ' ' , x v >

. < ' ' ' l

' V'

-, ' ' ^ ' ' .-' ' > - »

-- . - . -

>

7 ^ '>

>.

, - <

-> . -1

' ,1.'- ^{H - ^ .}

7

X U M

, ' . . » c

5 ^ L L > ^, ^

.'.7 -i ' ' <^

I h >. 5 V c «

" ^ l .

' ^

r

r «

' . !

^ ' ' A t - . E

' L ' .- ^ V .« '- . . - . ' ^ . '- -.- ' < X V . ' , . . '.-

".^ « »M

'/.E

t , 8

V v ' . - 77« . ^ . " ' . « M - X - I > .

< k» '

/ ' V '

j, ',3

^

F.-,. .' ' > L ""/>".'t7

».* ^ ! -. D* -

kl' -V-L>-> L > , s ^ , - ^ . ' X. . .

. r ^

> , ' ' ,

, L

. > ,' - E - >

' - t .< > - - -.

' » / ^

? -

1' '' - .

!

^5 . .,.7

- -. .

> .

<- . -

>i >

. ^

. . ^

* - - . i. >

- X . l . . 1

> - . i 7.

' ^i'-.

*

7 ^ - . L ' . » X -

-. ..

- M k - - . . ' ' >

- , ^ -V

r

. . E zze.

«^- .

>

' >

V ' X ) "-

s ^ ^ .

-> ^ L.'7."'<-

> ^,

^ ' " ' ' ^ ^ ^ — Fch.

' - , . / , '

< i < -

/ ^

».

' ! l

- l ^ » ,

.r - >>

7^

X 7 O. ; ^ . - : ^ L « L . ^ - ' / < , / - ^

/ - « - - N - V

/

' ' ' V

7

. «... ^ '

. / 7-

- - , ^ - >

/ ^ V . . (

X ' V ' .

' ' X <^- - 7 ^ ' t ' . ' . ->> 5

. » ^ . z . . - . .

' /" ^ ."E /

- ' ' - ° ' - -

'

/ v p - G P .-

X . V ^ X / » . . /

.--

-7- ^ /- - ^

- ^ - r

. _

^ «Lr- ^-.

x . .

s -

^ *

- - X

' 5i

» > - .

r' ^ »5 * - r x ' .

. E, ^ r

1 ^v"

. ' - S ' . > ' .

, > . ^

^ ^ c h '

<^>

. ^ V ^ ^ ^ 7 ' ^ / / ' ^ ' / ^

- > ^ r -. ?

/ x

»

>

. . . . . / - ' /

' / . V x - .. V -

< <

'2^{^ '}

- " l . .- ^ r'

.» '

7

X .

- >

> "

,-, 1 ^ ' ^{. > r}

- » - . ' ^.

«/

».

. /

- .. ^ ^

r - -

i

-

(

' ?X' A ' - E ^ r

^ .

>' 7

7 : >

- l , -

T- >- 7 "

7 ' '

- V ^ 'tz^

. .' .-

r-

' ^ >< '

»4 .V '

c> .

: v

Uendelighed, som fremskinner af alle hans undersulde G ierninger. Jeg trceder op, for at afmale eder den Majesccet, der fremstraaler a f hver en S k a b n in g , men desværre kaster sine S tra a le r paa tillukke A in e og ufol- sonune H ie rke r; og denne DorsVhed, denne fyndige Fo- leSloShed, som gier 06 kolde og ligegyldige blandt de storste U nder, der burde ganbj'ke henrive os i hellig B e ­ undring og Henrykkelse, er en Undskyldning for T ale­

re n , naar han meere end eengang fremsirkter de samme Opmuntringer under forskiellige Skikkelser og a f forskel­

lige Synspunkter. In g e n Sandhed er uncegteligere end denne, at Skaberen v il herliggiores i alle sine S ka b ­ n in g e r; derfor fortælle Himlene hans ')E re, og den ud­

strakte Befæstning forkynder hans HcenderS G ierninger.

In g e n Sandhed er uncrgteligere end denne, at Skabe­

ren aldrig havde frembragt en V erden, dersom han ikke tillige havde dannet fornuftige S ka b n in g e r, der knude tiende hans S torhed i hans G ie rn in g e r, og beundre dem. Og dog er ingen Sandhed tillige upaatvivleligere end denne, at dette vigtige Aiemeed af Herrens store Under saa stelden opnaaes. V ores D o rffh e d og K old-

g trceder i D a g op, elskelige V enner! for igien at erindre eder om eders G uds S to rh e d , og den

sin-

stridighed strider med den Uendeliges alvorligste B e s tr« » i5st belser, og tilintetgior dem. H vad P lig t paaligger ono i i Da vel som Herrens Sendebud, naar det ikke skulde vcrraiNv denne, at gribe enhver Leilighed, der tilbydes os, for a lib is henvende voreTilherereS Opmcerksomhed paaden tilbcdelse--rst^

vcrrdrge G uddom , der taler t il os as hver en Skabning..tzmi Denne Leilighed finde v i i vores oplcrste Evangelio. C hri-«>i^

stus havde helbredet t i Spedalske ved et Under, vedsiv et V in k a f fin A lm agt havde han helbredet dem. S a a r w T stor en G ierning fortierne vel Tilbedelse og B e u n d r in g ;r tzni men neppe var Velgierningen modtager, saa var den m s glernt, ikkun een a f t i vendte tilbage, for at erkiende -Sm Underets S to rh e d , og prise Undcrgiererens Uendelig- rpib hed. Christus vriste sin billige Fortsrnelfe over denne snn Utaknernmelighed: B le ve ikke ti rensede, hvor ere da k»S ' de n r, blev ellers ingen funden, som vendte tilbage a l Ib give G u d T E re n , uden denne Fremmede? D e t var

efter Jesu M eening Aiemeedet a f delte Under, at Her-

rens )E re deri jlkulde fremskinne, at Menneskene skulde M fele detS S k in og beundre det. D e l er det samme H ie -

meed a f alle den Uendeliges G ie rn in g e r, og det er den M t S a n d h e d , om hvilken jeg i D a g v il fsge at overbevise Hi<

e d e r, naar jeg forestiller eder

G uds ZEres H erlig- -tz!

giorelse i sine G ierninger.

V ed Herrens TEre forstaae v i alle hans store, uendelige og tilbedelsesvcrrdige Fuldkommenheder, un den A lm a g t, der taler t il Verdener, at de forgaae, og byder det, som ikke e r, at det b live r; nu den uudfor­

skelige V riZ d o n r, der ordner alle T in g t i l de beste H ie - meeders B e fo rd rin g ; snart den uudrommelige Godhed, a f hvilken M illio n e r Versener hente deres Tilværelse,

Mi

k.o

ri'

ril

deres Ophold og deres Lyksalighed; snart den sor^rcrk- kelige

kelige Retfæ rdighed, for hvilken Afgrunden ffie lv e r, og Jordens Grundstotter bceve; da hans A lvidenhed, som med et B l ik overskuer Evigheder, feer alle deres tallofe Afvexlinger og F orandringer; da hans Allcstedsncrrvek- relse, der omgiver der hele umaalelige R u m , omfavner alle Verdener, igiennemtrcenger og opholder dem. D e t er Herrens 2 E re , det er den Majestcet, som fremskin­

ner a f alle hans store G ie rn in g c r; det er Gienstanden for vore ncervcerende B etragtninger. O ! hvor vandig en Gienstand for fornuftige Versener, der ere dannede t i l at beundre Skaberen i S kabningen, og beffue det usynlige Vcrseu i sine synlige G ierninger. M a a tle jeg kuns ikke veere en uvcerdig T olk a f saa store U nder, der bedre foles i en cerefrygtfuld Tavshed, end afssildres endog a f englifke Tunger. D a v id ! S to re D a v id , du guddommelige S a n g e r, din Aand maatte hvile paa u n g , den A a n d , som besicrlede d ig , naar du i hellig Eensomhed, losreven fra Hostets Tum m el, vedlagde din Krone fo r Verdenernes og Himlenes Konge, og kncelende i dyb Henrykkelse besang den Uendeliges S tv l>

hed i sine G ierninger. D o g , jeg v il lade N a tu re n selv tale, m in Tale skal ikkun vcere en G ic n ly d a f dens S tem m e. J e g v il ikkun fore eder t il Bredden a f disse hellige D ybheder, det tilhorer Evighederne at udgrunde dem , og Evighederne selv ere for korte. Ik k u n at v i kunde bringe vore Tanker i en vis O rden, ikkun at v i kunde finde Grcrndsefkiellene for vore B e tra g tn in g e r, saalcdes overvcrldeS v i a f det S to r e , det Henrykkende, det Beundringsværdige i Herrens G ie rn in g e r; aldrig haver en Taler havt en rigere M a te rie ; men denne R igdom fo rv irre r, v i tabe os i vores V a lg , hvor me-

A z . gct

get frygter jeg, at Begyndelsen bliver Enden, og E n ­ den der, hvor Begyndelsen burde vare.

D e r er ingen Egenskab i G u d , som jo fremlyser a f alle hans G ie rn in g e r: E r det Alvidenhed, hvor ty­

delig overbevises vi om samme, naar v i see hele N a tu ­ ren saa neye indrettet ester Menneskenes Forhold, og enkelte Begivenheder i Verden forudbestemte efterufodte SlcegterS Tcrnkemaade. E r det AllestedSncrrvcerelse,.

lcerer ikke hele N a tu re n , dens Vedligeholdelse, dens Bestyrelse, at alle Skabninger i ham cre, leve og re­

re s, som ^ en PauluS siger. E r det Retfærdighed, hvor gyselige ere de V id n e sb yrd , som N aturen derpaa giver o s , naar Jorden aabner sine A fgrunde, og H im ­ melen sine S lu s e r; naar Afgrunden udgyder hele I l d - S o e r , og hele Have nedstyrts fra B iergene, og J o r ­ dens G rsde bortskylles, og Menneskenes V aaninger kuldkastes, og Indbyggerne sinde deres G ra v i deres egne Huse. M e n , naar skulde vi ophore at tale, der­

som v i vilde i Herrens G ierninger vise eder, hvorledes den Uendelige haver vidst at herliggiore enhver a f sine guddommelige Fuldkommenheder! Lader 06 indskrænke vore Tanker til trende B e tra g tn in g e r; A lm a g t, V iis - d o m , G odhed, disse ere fornemmelig de Egenskaber i G u d , som han vilde herliggiore i sine G ierninger; disse ere de Egenskaber, vi , som fornuftige Versener, ikke kan begribe, men ved hvert et Oiekast beundre, og fra hver en hellig B e u n d rin g skulde vi komme tilbage at give G u d M r e n . E thvert B lik skulde begejstre os med D a vid s Lovsang: Herren er stor og saare priselig, han er forfærdelig over alle G u d e r; thi alle Folkenes G uder ere A fg u d e r, men Herren giorde Himmelen;

Majestcrt og Harder er for hans A nsigt, S tyrke og P r y ­ delse

delse er udi hans Helligdom. Ferer til Herren I Fol­

kes S la g t e r , ferer t i l Herren 2Ere og S tyrke (g).

i ) Allevegne, hvor vi-henveride vores Opmærk­

somhed, finde v i lydelig talende Beviser paa den A l ­ m a g t, som den Uendelige vilde herliggiore i fine G ie r- ninger. A lm a g t i det S to r e , A lm a g t i det S m a a , A lm a g t i alle T ings Skabelse a f I n t e t , A lm agt i S k a ­ belsens M aade. D e n J o r d , v i beboe, raler allerede om et V a s e n , hvis K ra ft maae vare uendelig, hvis M a g t er uden Grandser. V i kan ikke betragte disse umaalelige Have, i hvilke Valfiskene råbe fig. Disse Uhyre a f B ie rg e , der skiule deres raa S pidser i S kyerne, og dog mod den hele Jordklode ikke ere andet, end de Ujavnheder, som findes paa Peberkornet; v i kan ikke betragte alt dette, uden at henrykkes i en hellig taus B e u n d rin g over den A lm a g t, som grundfastede dem , og den K r a f t , som opholder dem. M e n henvende v i vore rTanker ud over den K lo d e , vi beboe, oplofts v i vore H in e r il H im m e le n ; hvad see v i her, hvad fole v i ved dette S y n ? E n S o e l moder os, et umaaleligt I ld h a v , M illio n e r Gange storre end vores V e rd e n , den vilde opsluge vores hele J o r d , og neppe marke en T ilve xt i fin Storrelse. H v o r utankelig er dens A f ­

stand fra J o rd e n ? efter den beste Beregning skulde en Canonkugle', som M d samme K r a ft i en T iid a f 24 A a r kunde fare igiennem L u fte n , den skulde i den T id neppe kunde naae den. H v o r uudtommelig er dens Forraad paa Lys og V a rm e , i en T iid a f 6 o o o A a r op­

horer den ikke . at udgyde fine befrugtende Jldstromme 'over fine V erdener, uden ar v i fole den mindste S v a k - kelse a f dens K ra fte r. D ens S tra a le r ere endnu lige

A 4

saa

(a)IPsal. 96.

8

saa overflodige, lige saa vetgiorende, som da don ferste G ang soer ud a f Almagtens Haand. Og hvad tale v i om hine hoyere Ild k lo d e r, som v i ikkun langt fra kunne g lim te , hvilke igien ere lige faa langt borte fra vores S o e l, som vores S o e l fra Jorden. Hvilken endelig Forstand kan fatte det R u m , i hvilket de vcelte sig, og den K r a ft, "med hvilken de svceve i den tynde L u ft, uden enten selv at svcrkkes i deres G a n g , eller at hindre h in -- anden i deres Bevcegelfer. Og hvilken endelig Forstand kan da begribe den K r a f t , som dannede, og den M a g t,

som opholder dem.

D o g , elskelige V e n n e r! Almagtens 2Ere herlig- giores ikke alleneste i det S to r e , men endogsaa i det S m a a . Udfordres der vel mindre K rast t i l at danne S a n d k o rn e t, end V ic r g e t, t il at skabe M ykken, end tik ar frembringe Elephanten? V i ere alletider tilbeie- lige t il at bedomme enhver T in g i Forhold kil os selv, og derved taber det Beundringsværdigste ofre sin Vcrrdie i vore H in e . H vad er lider? H vad er stort? F o r M a rm o re ts In d b yg g e re , der tusinde Gange mindre end M ieden ikke opdages uden med bevæbnede H in e , er

*

M ieden igien en E lcphant, og Sandkornet et herte B ie rg . G u d ! Endog i disse S k a b n in g e r, som v i faa lidet agte, fremskinner din A lm a g t med langt herligere S r r a a le r , end a f hine Ild k lo d e r, der henrykke og fo r­

bavse os. Tag den mindste In s e k t, oplos den i dens groveste D eele, videre gaae vore Krcrfter ikke; hvor mangfoldige ere dens D eele, hvor kunstig dens S a m - menfomelse; enhver D eel fordrer en A lm a g t, og deres Sammenscrttelfe vilde uden en uendelig K ra ft vcere umue«

lig . D e n mindste Insekt er et storre Mesterstykke af den uendelige K r a ft , der dannede den- end en heel S o e l i

al