SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK
Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek
Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske
Slægtsforskere. Det er et privat special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv omfattende slægts-, lokal- og
personalhistorie.
Støt Slægtsforskernes Bibliotek - Bliv sponsor
Som sponsor i biblioteket opnår du en række fordele. Læs mere om fordele og sponsorat her: https://slaegtsbibliotek.dk/sponsorat
Ophavsret
Biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. For værker, som er omfattet af ophavsret, må PDF-filen kun benyttes til personligt brug. Videre publicering og distribution uden for
husstanden er ulovlig.
Links
Slægtsforskernes Bibliotek: https://slaegtsbibliotek.dk
Danske Slægtsforskere: https://slaegt.dk
Tre gottorpske jordebøger 1607-13 Bind 2
Ordforklaringer og noter sted- og navneregistre
Udgivet ved Peter Kr. Iversen
Skrifter, udgivet af Historisk Samfund for Sønderjylland Nr. 73
Aabenraa 1995
Ordforklaringer og noter.
Disse er først og fremmest beregnet på danske læse
re, især lokalhistorikere. Opslagsordene er i alminde
lighed anført med den hyppigste stavemåde i originaler
ne. Nu og da er der dog flere opslagsord for samme ord, og i så fald er der krydshenvisninger. Efter op
slagsordet følger den normale højtyske form og derefter en dansk oversættelse med kortere eller længere forkla
ring, hvor dette har syntes nødvendigt.
Abenmahll, Abendmahl, nadver, altergang.
Abhörung, Abhören, Anhören, høring. Revision af regn
skaber.
Ablate, Oblate, oblat.
Abzenn, Paul, må være fejlskrift for Paul v. Eitzen, se denne s. 68 og personregistret.
Accidentalia, Akzidenzen, accidenser, et præsteembedes uvisse indkomster fra kirkelige handlinger son dåb, vielse, ligtaler og kirkegangskoners indførelse.
Advenant, Anteil, andel. Nach advenant = forholdsvis.
Aelwehr, Aal wehr, ålegård.
Afgift, Varnæs Birk. I Varnæs betales ikke rede penge, skyld eller ottingspenge i landgilde, men kun naturali
er uden angivelse i penge. Ved slutningen cif beskri
velsen af gårdene i Varnæs anføres dog, at der af hvert bol betales kælgeldt 1 ß, ialt 29 ß. Bolsmændene har 1597 lejet den lille ladegård Omum af hertugen for 13o rigsdaler årligt. Derved er de blevet fri for av
lingshoveri hertil, s. 17o.
Ammer landt, se Ammersaat. Ammerland er altså agerjord, der med mellemrum kemner under plov.
Ammersaat, Ammer sadt, arealmål på Sild, hvor det bruges ved ager- og brakjord. 1 amnersaat er l/lo demat, alt
så 4,926 ar. (s. 444f). Se iøvrigt Sv. Aakjær i Nor
disk Kultur bd. XXX, s. 228f. Jvfr. læstal. På Sild finder man foruden ammer- og læstalmål tillige demat san arealmål. (f.eks. s. 421).
Amptschreiber, Amtschreiber, amtsskriver, amtsforval
ter, der førte amtsregnskabet.
St. Andræ Rentegeld, St. Andræ Zinsgeld, St. Andreas rentepenge (s. 119). Var renter af en kapital, der hidrørte fra det kort efter 153o nedbrudte St. Andreas kapel, der lå syd for Aabenraas daværende bygrænse, og san oprindelig var forvaltet af Marianeme, der i Aabenraa tjente dyrkelsen af Jomfru Maria. Endvidere har de dyrket en række helgener, hvoriblandt apostlen Andreas, deraf navnet på renterne, der langt op i tiden blev oppebåret af sognepræst og diakon; jfr. Aabenraa Bys Historie I, s. 64f og Kulturhist. Leksikon for nor
disk middelalder, hvor forfatteren har overset Aaben
raa. 16o7 beløb de samlede St, Andreas renter sig til 23 mk. 14 ß. (Aabenraa præstearkiv, pakke Cel).
Angel, se Drei Angel.
Antecessor, Vorgänger, Vorweser, forgænger.
Anwälten, Vertreter, Gehilfe, medhjælpere.
Apud via regiam, beim Königsweg, Heerweg, Ochsenweg, ved Kongevejen = Hærvejen, Oksevejen.
Aquilone, nördlich, nordlig, mod nord.
Arnen, emten, høste.
Amte, Emte, høst.
Auffachtung auff die Bruchendele, Aufsicht mit den Brucken, tilsyn med broerne.
Aufgebohren, auf er legen, pålægge, påbyr de.
Auskeren, ausfegen, feje rent.
Auwe, Awe, Bach, å.
Babstthumb, Papsttum, pavedømme, den katolske tid.
Bandtsache, Gebot unter Strafandrohung, band, kirkelig straffesag.
Barckvoigt, Birkvogt, birkefoged, se Birck.
Bamholtz, Brennholz, brænde, kan også bruges cm et helt træ.
Bauchweitzen, se Bockweitzen.
Bauenn, über, over.
Bede, Ursprünglich ekstraordinære Steuer, oprindelig ekstraordinær skat i hertugdømmerne, scm konge eller hertug "beder" råd, sen. landdagen cm at bevilge. I Kær hrd. ydes den af selvejerne scm "bondebede" 1543 med ialt llo mk. 8 ß lo d. Se Sdj. Skatte- og Jordebø- ger s. 294 og Sdj. Årb. 1945, s. 43f.
Bedelerin, Bettlerin, tiggerske.
Beeste, Vieh, kreaturer.
Begebene, Begevene, Leute mit einem Hausstand, folk med egen husstand (s. 166).
Begrebnuß, Begräbnis, begravelse.
Beheusung, Behausung, hus, bolig.
BeichtDfenniah, Beichtpfennig, skriftepenning, en af
gift, accidens, der betaltes ved skriftemål, se Acci- dentalia.
Besætning. Besætning er kun angivet i Tønder - j or debo- gen, men man kan ikke regne med, at oplysningerne er komplette. F. eks. er i Grelsbøl (s. 38o) kun angivet antal af får, men gennem angivelsen af demattallet får man et vist indtryk af besætningernes størrelse; jfr.
her Kalebøl (s. 382) og Sdr. Løgum (s. 385).
Beume, flertal af Baum, træ.
Bibereßche , Z itteresche, bœvreasp.
Binnen, indenfor.
Birck, Birk, Gerichtsbezirk, birk, retsområde uden for herrederne. Her Løgum og Varnæs birker.
Bischoffsboell, Bischofshufe, biskopsbol, se Svabsted.
Bischoffs- el. Bischopsdiener, Bischofsdiener, Bischofs- unterthan, biskopst jener, -fæster, se Svabsted.
Block, Acker, ager.
Bockweit zen, Buchweitzen, boghvede.
Boghvededyrkning træffes 1544 på Rendsborg ladegård, men nogle år senere er den spredt over hele landsde
len. Boghveden var en meget ustabil afgrøde, san kunne ødelægges fuldstændig af nattefrost i blomstringsperio
den i juni måned, men kunne under gunstige forhold også give gode foldudbytter på magre jorder. Ang. boghveden i Løgumkloster amt, se Sdj. Årb. 1945 s. Io3 (M. Macke- prang).
Bode, Bude, bod, lille hus, især i købstæderne.
Bohl, Boele, Hof, bol, gård. I Sønderjylland i ældre tid betegnelse for en gård. I 16oo- og 17oo-tallet gik der almindeligvis fire otting på et helbol og til
svarende mindre på brøkbolene.
Bohlsleute, Hofbesitzer, bolsmænd, i Sønderjylland gård- mænd.
Botten Vogeterie, Botenvogtei, budf ogeder i. Budf oge
derne kunne være helt eller delvist fritagne for afgift mod at forrette budtjeneste for administrât ionen og iøvrigt anmelde uregelmæssigheder i deres distrikt;
jfr. s. 144.
Botter, Butter, smør, se Butter.
Bottling, Hammel, kastreret vædder, bede, landgilde
ydelse. Diminutiv form af plattysk Botel.
Brauhung, Gebrauch, brug.
Braudtweiung, Brautweihe, Hochzeit, brudevielse, bryl
lup; jfr. brud-.
Bruchhendele, Brückenplanken, broplanker.
Bruckinge, Gebrauch, brug, anvendelse.
Brudegamb, Bräutigam, brudgem.
Brudtopffer, Brautopfer, Hochzeitopfer, brudeoffer, kirkelig cif gift ved bryllupper til præst og degn.
Bunde, freier Bauer, selvejer. Bundenerde er selvejer
jord. Bundenguet, direkte oversat bondegård, scm i Sønderjylland er selvejergård i modsætning til fæste
gård. Selvejet kunne emdannes til fæste, se s. 3o2f.
Sanrne ejendom kunne bestå både af selvejer- og fæste
jord, se f.eks. s. 365f.
Bundenbede, se Bede.
Bundenpflicht, se Bunde og Pflicht.
Bundenschatz, se Bunde og Schatz.
Butenn bescheiden (bescheden), außerhalb den Grenz schei
den, uden for skel.
Butterboringk, - burde, Butterhebung, smørbør, afgift af smør til præst og degn.
Buttmessigkeitt, Botmässigkeit, overhøjhed.
Buchßenschütze, Büchsenschütze, bøsseskytte.
Bor, Gebühr, afgift, f.eks. smørbør.
Campus, in campo, Feld, i eller på marken.
Cargelt, se Themes Cargelt.
Carspel, Carspiell, Kirchspiel, sogn. Carspel- eller Karspelvoigt er sognefoged.
Christtage, Weinacht, jul.
C ley, Kleir Lehm, klæg.
Colonum altas, præstens fæster i Hjordkær Peter Calles ses ikke nævnt i jordebogen under Hjordkær. Se Aaben
raa præstearkiv Cel, hvor der fra 16o7 er en fortegnel
se over Peter Calles jord: "Verteckenisse der erde, so Peter Calles tho Jordkier tho gebruken hefft, davon he den pastom to Apenrade de jahrlike plicht gif ft:
Up Jordkier felde 1 otting erde, up Suderenleue velde 1 otting erde, up dem sül vigen velde ein tof ft westen by Peter Calles ibidem, de umbgraven und umdicket is, up Nordenlewer velde ein triedeel von einem otting up dem (åben plads i teksten) veide, up Ryß velde ein wisch Mawens Haue genömet mit 4 steenen besettet. Von dieser erde gifft he jährliches 2 ortig roggen und 1 lam".
Craulundt dhenstgelt, Kraulunder Dienstgeld, Kravlund tjenestepenge. Kravlund var et schæferi i Tinglev sogn, Slogs hrd., hvortil en del bønner og kådnere ydede hoveri. Dette blev afløst 1596 for en årlig sum på ialt 294 rigsdaler. I hyre af schæferiets jord beteilte bønderne 1613 6 rigsdaler, medens kådneme kunne nøjes med 18 ß 8 penning.
Croeg, Crogh, Krug, kro. Croegheuer, Krugheuer, kro
hyre, afgift.
Coster, Küster, degn.
Deit haue arbeit und fohr, macht Frohndienst und Fuhren, udfører hoveri og kørsler, ægter, se: Hoveri og ægter.
Demat, arealmål. I Tønder amt, hvor målet både anven
des på marsk- og geest jord, var en demat 49,26 ar, alt
så knap ha. På Sild er en demat lo ammer eller 4 læstel; se disse. I Tønder jordebogen 1613 er marsk
jorden angivet i demat, medens geest jorden almindelig
vis er angivet i tønder udsæd og antal læs. hø.
Dhenstgelt, se Dienstgelt.
Dicke, Teich, dam.
Dienstgelt, Dienstgeld, tjenestepenge, hoveriafløsning, se henvisningerne her.
Dißche des herren, Abendmahl, Herrens bord, altergang.
Dohm, Dankapitel, dankapitel i Slesvig. De slesvigske danherrer havde gods i Kær hrd., Tønder amt.
Dotschlag, Totschlag, drab, mord.
Drage, dragh, Hocke, trave. En trave er 2o kærv å 3 neg = 60 neg.
Drechtig, trächtig, fruchtbar, frugtbar, her, s. 475, nærmest dyrkelig, dyrkbar.
Drei Angel, Dreieck, trekant, s. 211.
Dren, drei, tre.
Dresch, Dreschland, ruhender Acker, brak, på Sild.
Ducker, Tauchente, dy kand.
Duse, diese, nedertysk form for disse.
Einbern, Einbeere, Wachholder, Enebær.
Eenmarck, Enmercke, separat Flur, enemærke, enemark, særmark, der drives uden for landsbyfællesskab; jfr.
Troels Fink: Udskiftningen i Sønderjylland indtil 177o, 1941, s. 49f.
Eingezeuget, eingezäunt, indhegnet, udskiftet; jfr.
Troels Fink.
Einnehmentt, Koppel, indtægt, vang; se koppel.
Eitzen, Paul v., generalsuperintendent, 1521-98. San generalsuperintendent 1562-98 udgav han en række lære
skrifter, der sammen med Melanchtons skulle findes i den gottorpske hertugs kirker, s. 68.
Elle, Elle, alen.
Elle, Erle, el (træ).
Erbbunden, Erbbauern, arveselvejere, (s. 176). Egent- lig dobbeltkonfekt, da selvejerne i forvejen havde arve-
ret. I Aabenraa amt kan der være nogen forskel i selv
ejeres og fæsteres landgildeydelser. Småredsler san høns, gæs og æg leveres således kun af nogle undersåt
ter, især af selvejere, men i Varnæs f.eks. præsteres de også cif fæstere.
Erdtbuch, Erdbuch, jordebog. Fortegnelse over det un
der et amt eller gods hørende jordegods med angivelse af afgifter, især landgilde og hoveriafløsning; jfr.
indledningen s.
Erdtheuer, Erdtheuer, jordhyre.
Erffland, Erbland, arvejord.
Esse, in, i den forhåndenværende tilstand.
Etkell, etwas, noget.
Etlich, etwas, noget.
Eviciatis ancillis, gekränkte Mädchen, krænkede, skæn
dede piger.
F, se endvidere V.
Faden Holtz, Klaster Holtz, favn brænde.
Falkenlegge, herrschaftliche Falknerei, falkeleje, fal
koner gard.
Feist, fett, fed, feisten opfede.
Fercken, Ferkel, svin.
Ferendeil, Viertel Tonne, fjerding, en fjerdedel tønde.
Feste, Festeantrittsgeld, indfæstning, stedsmål, se indfæstning.
Festeguth, Vesteguth, Festegut, Pachtgut, fæstegård;
se fæster.
Feurunge, Feuerung, brændsel.
F.G. f Fürstliche Gnade, Fyrstelige Nåde. Her den got
torpske hertug.
Fiertagen, Feiertagen, helligdage.
Fischdam, Fischteich, fiskedam.
Fischerwade, Fischwade, fiskevod.
Flassen, flasses, Flachs, hør.
Foder, Fuder; se endv. foderbeest.
Foderbeest, Futterrind, fodemød; en landgildeafgift, oprindelig et stykke kvæg, der skulle fodres for konge, hertug eller godsejer, her afløst af en pengesum.
Fohr, Fuhre, kørsel, ægt; se ægter.
Forbedelsespenge; se inderste, kåd eller Verbittelsgeld Freigeldt, Freigeld, fripenge. I Aabenraa amt var før afløsningen af avlingshoveriet til ladegårdene Høge
bjærg, Jørgensgård og Andholm 1597 en del fjernt boende undersåtter fritaget for dette mod at betale to rigsda
ler pr. otting. Denne afgift forhøjes efter 1597 til fire rigsdaler pr. otting.
Freybunden kathe, se Fribønder og frigårde.
Freyguett, se Fribønder og frigårde.
Freyschatz, Freisteuer, se Fribønder og frigårde.
Frie bundenguett, se: Fribønder og frigårde.
Fribønder og frigårde dækker i Sønderjylland over et vidt begreb. Frigårde i Haderslev hrd. har været små adelsgårde, san i tidens løb har måttet give afkald på visse af deres adelige rettigheder. (Jfr. Sdj.Mskr.
1942, s. 152, og 1943, s. 115ff, samt Bjørn Poulsen:
Land - By - Marked s. 59f). På Gram gods i Haderslev amt var der både små og store fribønder, hvoraf de før
ste var livegne, san havde frikøbt sig for det daglige og uindskrænkede avlingshoveri, medens de store fribøn-
der var tilkøbte amtsbønder, der ikke var livegne (jfr.
Peter Kr. Iversen. Revision over Gram og Nybøl godser 1761, s. 351 og 356). I Løgumkloster amt var der "frye- guett" und ”frie bundengue tt" i Hejsel, Korup og Bus
holm, men det ses ikke af jordebogen, hvori frihederne bestod. (Jfr. M. Mackeprang i Sdj. Ärb. 1945, s. 42ff) I Slogs hrd. nævnes ingen fribønder i Tønder jordebo
gen, selvan nogle bønder 1523 havde fået koncession vedrørende afløsning af gæster i, og uanset at andre bønder havde andre friheder, især m.h.t. ægter (Zeit- schr. III, s. 287ff, og IV, s. 367ff samt Bjørn Poul
sen: Anf.Arb., s. 57). Hajstrupgård i Bylderup s. og Vrågård i Burkal s., der i jordebogen angives san "lehn- guth" (s. 258 og 272) havde dog fra 152o'eme særlige privilegier, der kan minde an de haderlevske frigårdes,
(Max Rasch i Festschrift für Otto Scheel, 1952, s.235ff, Trap: Tønder amt s. 735f og 745). Også Vestergård i Burkal s. havde nogle privilegier (Trap s. 746). I Høj
er hrd. var der ligeledes privilegier af forskellig art for en del gårde. Privilegiet for fribønderne i Kær hrd., eller rettere de bønder, der betalte "Frey- schatz" var af anden art. Friheden her bestod i, at man i hvert fald fra før 1543 (Falkenstjeme og Hude:
Sønderjydske Skatte- og Jordebøger, s. 294) slap for egentligt avlingshoveri mod at bearbejde 6o demat marsk jord under Tønderhus med gødskning, pløjning, så
ning, høstning og indkørsel af kornet (Zeitschr. IV, s. 357), samt betalte en afløsningssum, der 1543 var 68 mk. 12 ß, men senere i 161o san Hestholmert jene ste
penge var 2oo rdlr. (Zeitschr. IV, s. 357, bd. 54, s.
186ff, og Quell, u. Forsch, bd. XIV, s. 395). Afgiften, der for den enkelte ejendon kun var nogle få skilling, betaltes af nogle selvejere og fæstere samt enkelte kådnere i herredets vestlige sogne. Der er i Slogs og Kær herreder sket en udvikling i 15oo-årene bort fra de oplysninger, Bjørn Poulsen har meddelt.
Frcmbde, Fremde, fremæde.
Fuggebüll dhenstgelde, Fogedbøl tjenestepenge, hoveri
afløsning. Fogedbøl var en mindre ladegård i Aventoft s., Viding hrd. Ladegårdsdriften standsede her 1596 efter havets indtrængen, og de hoveripligtige bønder i Viding, Højer og Bøking herreder måtte derefter i en årrække føre forhandlinger med de gottorpske myn-
digheder an tjenestepengenes størrelse. Efter forslag af den gottorpske regering skulle der betales en skilling årligt pr. demat, men man finder i hvert fald efter 16o7, san det vil ses af jordebogen 1613,en anden løsning, jfr. s. 298 og 246.
Fuß, Fuß, fod, længdemål, ca. 3o an.
Faester, en der ved kontrakt, fæstebrev, har fået over
draget en ejendan til afbenyttelse. Fæsteforholdene var i Sønderjylland noget anderledes end i Kongeriget.
Ved fæstebrev har den nordslesvigske kongelige eller hertugelige amtsfæster mod indfæstning (se her) fået overdraget ejendomen, gård eller kåd på livstid, og ejendomen overlades ved død normalt til en søn, idet den nye fæster dog skal godkendes af amtmanden. Der var derfor generelt arvefæste, og bygningerne tilhørte fæsterne. Der var ikke den store forskel i selvejeres og fæsteres landgilde og hoveri og sidstnævntes afløs
ning, (jfr. dog s. 176). I Løgumkloster amt var der med enkelte undtagelser udelukkende fæstere; i Aabenraa amt var der omtrent lige mange fæstere og selvejere, og i Tønder amts geestherreder var der over dobbelt så mange selvejere san fæstere. Det gjaldt både for bolsmænds og kådneres vedkommende. For adelsbønderne gælder andre forhold. Se: M. Sering: Erb- und Agrar
verfassung in Schleswig-Holstein, s. 3o5ff, især s.
115, og N. Black Hansen i Sdj.Årb. 1952, s. Io4ff.
Føder, se foder.
Gæs, ganns, ganß, Gans, gås.
Garbe, garue, Garbe, neg.
Garffmhüle, Gerbemühle, garvemølle.
Garsten, gerstenn, Gerste, byg.
Gebaweth, auß dem bhole gewaweth, von ander gebaweth, se: Gårdbrødre.
Gebeuete, Gebäude, bygning.
Gebruken, gebrauchen, bruge.
Gebruk inge, Gebrauch, brug.
Gebuhrnuß, Gebühr, skyldighed.
Geiachts, Jagt, jagt.
Geist, Geest, gest. Den højtliggende, san regel, ager
jord, i modsætning til den lave, inddigede marskjord, der almindeligvis kun anvendtes til græsning og høbjærg
ning.
Geistwischland, Geestwiese, gesteng.
Gelegen, Unstände, anstændigheder, må vel her betyde tilliggender.
Gelegenheiten, Umstände, forhold.
Gemeine Erde, Erde in Feldgemeinschaft, fællesjorden, landsbyfællesskabets mark.
Gemeinlich, allgemein, gemein, almindeligvis.
Gesteinen, einsteinigen, indstene.
Gesterey, Gasterei, gæster i. Afløsning for undersåt
ternes pligt til at underholde konge, hertug og embeds- mænd på rejse.
G.F., Gnädiger Fürst, nådige herre/ fyrste.
Gronhauergeldt, Grönhauergelt, Gronhauer dhenstgelt m.
fl. former, d.v.s. afløsning for avlingshoveriet til den af hertug Hans d. Ældre oprettede ladegård Grøngård i Burkal s., Slogs hrd. Til ladegården var der i Lund
toft, Slogs og Kær herreder henlagt ca. 5oo hoveriplig
tige bønder og ca. 2oo kådnere. Ved en overenskomst mellem amtmand og bønder, der stadfæstedes af hertugen d. 29. marts 1598, fastsattes afløsningen af hoveriet til tre rdlr. årligt pr gård og til to rdlr. årligt i jordhyre for en del af den gamle ladegårdsmark. I jordebogen 1613 er den samlede afgift af Grøngård-pen
gene pr. gård anført til 5 rdlr. 14 ß årligt. Bønderne i Lundtoft hrd. havde dog ikke del i jordhyren, og de
kunne for en helgårds vedkommende nøjes med at betale ankring 1*5 rdlr. Kådneme gav i afløsning for avlings
hoveriet 18 ß 8 penning. Jfr. s. 477.
Gue tt, Gut, Hofe, Hufe, gård.
Gul denn, Gulden, gylden, sølvmønt, vægt 29g.
Gårdbrødre kaldes de gårcknænd, der (oprindelig) boede sammen pa”en gård. I mange tilfælde er der dog på jor- debøgernes tid opført selvstændige bygninger til en eller flere af dem, men rent fiskalt opfattes gården san en helhed, således at landgilde og andre afgifter i almindelighed opføres san et samlet beløb. Udflyt
terne fra den oprindelige gård har i Kær hrd. i Tønder amt måttet betale en kådnerafgift af de nye bygninger.
San forklaring herpå anfører jordebogen: "darumb daß er auß dem bhole gebaweth" eller ”von ander gebaweth", fordi man har bygget (er flyttet) ud fra bolet. Deref
ter anføres den lille afgift, der måtte betales; se f. eks. s. 341, 355 og 381 samt Sdj.Årb. 1945, s. 95f og Sdj. Mskrift s. 1944, s. 97. (Joh. Hvidtfeldt).
Haber(n), Hafer, havre.
Haber grut z, Hafergrütze, havregryn. Afgift på Barsø, Løjt s.
Haer, Flachs, hør.
Hardeßvoiget, Hardes vogt, herredsfoged.
Hauern, Hafer, havre. Hauerland, Haferland, havre jord.
Haußtofft, Hauskoppel, hustoft.
Haußvoigt, Hausvogt, husfoged, embedsmand, der i Sønder
jylland førte tilsyn med de kongelige og hertugelige ejendomme med møller, broer, veje og fiskedamme.
Hebunghe, Hebung, hævning, afgift.
Heidegeldt, lyngpenge, afløsningssum for leverance af lyngtørv, landgildeydelse.
Heiutfasser, Fischwehr, Fischhälter, fiskegårde.
Helm deck repffe, Sandhalm Decktau, sandhjelmtækkereb.
Hennepf, hennpffes, Hanf, hamp.
Heringk, Hering, sild.
Heringhgeldt, Ablösung einer zustehenden Heringslie
ferung, afløsningspenge for sildelevering.
Herningh, eine Art Käse; en slags ost; se s. 135; jfr.
iøvrigt Hellevad-Egvad præstearkiv Ccl-Cc2. Kirkein
ventarier .
Herrnschwein, Herrenschwein, herresvin, afgift til her
tugen.
Hestholmer dhenstgelt, - dienstgeld, Hestholm tjeneste
pengeø Til ladegården ved Tønder, Hestholm, ydedes der tidligere avlingshoveri af ca. 18o bønder og 80 kådnere i Ubjerg, Sdr. Løgum, Humtrup og Hostrup sogne.
Ladegårdsarealerne ved Hestholm udlejedes 16o6 til et tøndersk tremandskonsortium for to rdlr. årligt pr.
demat eller ialt 1261 rdlr. Samtidig afløstes avlings
hoveriet. Afløsningen var her ligesom for Grøngårds vedkommende tre rdlr. årlig af hver gård og 8 ß af hver kådner. Her scm ved andre ladegårde måtte der dog sta
dig ydes ægter, hjælp ved byggearbejder, rensning af voldgrave m.v.
Heuw, Heu, hø.
Heuer, Heuer, hyre. Kan være del af landgilde i rede penge svarende til Pflicht, men også forpagtningsafgift;
se f.eks. s. 253 Kraulund wischheuer.
Heürlingh, Heuerling, lejer, fæster.
Hewingh, Hebung, oppebørsel, se Hebunghe.
Hoen, Huhn, høne. Landgildeafgift. Høns leveredes normalt røgede; jfr. N. Staatsb. Mag. VI, s. 2o3.
Hoew, houer, Heu, hø.
Hoffeholtz, se Houeholtz.
Hofflager, Hoflager, residens.
Holdtkenn, Hölzchen, lille skov, lund.
Holzung, Holtzung, skov.
Hanicida, Morder, morder.
Hon, Huhn, høne.
Hope, Verlöbnis, trolovelse, zu hope gegebenn wer denn, blive trolovet.
Hopffen, hoppen, Hopfen, humle.
Hopfenhoff, Hopfengarten, humlehave.
Hopfenstake, Hopfenstange, humlestage.
Houeholtz el. Hoffeholtz, Fronlieferung von Holtz, hov
brænde. Leverance af brænde.
Houetorff, Frontorf, hovtørv, d.v.s. tørv, son under
såtterne er forpligtet til at levere til slotte eller teglgårde; jfr. houeholtz.
Howbergung, Heuernte, høbjærgning.
Hoveri, hoveriafløsning, se:
Fuggebull dhenstgelde, Gronhauergeldt, Hestholmer dhenstgelt, Kraulund wischheuer und dhienstgelt, Ot- tingsgeld.
Hoyerpflicht, Hoyerpflicht, Højerpligt. En afgift, der hviler på gårdene i Højer og san kan føres tilbage til middelalderen, da Højer var krongods. For en hel
gård betaltes 1613 1 rdlr. 2o ß IS penning; jfr. C.
Rolfs: Geschichte des Kirchspiels und Fleckens Hoyer, s. 189.
Hustofft, se Tofft.
Hovener, Hufner, gårcknænd.
Iglich, jeder, einem iglichen, enhver.
Immediate, unmittelbar, umiddelbar.
Immenstock, - stack, Bienenstock, bistade.
Indfæstning, stedsmål, fæstepenge, Festeantrittsgeld.
Almindeligvis et beløb, scm fæstere betaler ved fæstets indgåelse. I Tønder amt betales indfæstningen med et varierende beløb på 2o-5o rdlr. for en normal helgård og tilsvarende mindre for "brøkgårdene". Der kunne dog - vel til dels efter bonitet og især høbjærgning, men også efter tidspunktet for fæstets indgåelse - be
tales betydeligt mere; jfr. s. 377, hvor der af 2% fæ
stegård betales 3oo rdlr., og s. 276, hvor der af \ gård betales loo rdlr. Af fæstekåd betaltes 2 rdlr.
I Aabenraa amt betaltes ikke indfæstning ved fæstets indgåelse, men i stedet betaltes årligt en mindre sum
"Schuldt". Mærkværdigvis betalte selvejerne (Bunden) også dette beleb, der altså nærmest må opfattes scm en fast afgift, ligestillet med landgilden. I den lø- gumklosterske jordebog er indfæstningen ikke nævnt, men den har i sidste halvdel af 15oo-tallet været ret betydelig. Ang. forholdet mellem fæste og selveje i Aabenraa amt, se N. Black Hansen: Sdj. Arb. 1952, s.
Io4ff, M. Sering: Erb- und Agrarverfassung in Schles
wig-Holstein, s. 3o5ff, og M. Mackeprang for Løgumklo
ster s vedkommende i Sdj. Arb. 1945, s. Io4.
Ingeschutzett, eingefangen, indtaget, indfanget, cm kreaturer.
Innerst, Inste, inderste, husmand, der rangerer lavere end kådnere, men de kunne eje deres hus og kunne også græsse et par får. I almindelighed anføres de scm kåd
ner e. I Tønder jordebogen skelnes mellem kådnere med jord og uden jord. Jfr. iøvrigt kåd og Verbittelsgeld.
Ang. inderster i Løgumkloster amt; se M. Mackeprang i Sdj. Arb. 1945, s. 93f.
Innhement, Schlag, Koppel, vang, indtægt.
Intraden, Intraden, indtægter (præster og degne).
Item, ebenso, ligeledes.
Itzig, jeder, hver.
Itziger, jetziger, nuværende.
Jagdgeld, Jagdgeld, jagtpenge, afløsning for hoveri
pligten til at medvirke bl.a. san klappere ved hertuge
lige jagter; se s. 243.
Jegend, Gegend, egn.
Jus patronatus, kaldsret til besættelse af præsteembe
der og pligt til vedligeholdelse af kirker.
Jus piscandi, Recht zu fischen, fiskerettighed.
Kaelgeldt, se: Afgift, Varnæs birk.
Kamp, eingezäuntes Feld, her indtægt, vang.
Karche, Kirche, kirke.
Kate, se kåd, husmandssted.
Kathstedte, se Kate.
Kauf fer de, Kauf erde, købe jord, selve jer jord, vel stuf.
Kelche, Kelche, kalk.
Kerckenguett, Kirchengut, kirkegods, kirkeejendon.
Kese, keese, Käse, ost.
Kholen, Kohle, kul, her trækul, san dog vel næppe er blevet brændt og leveret på jordebogens tid.
Kindelbetterinnen, Kirchgangsfrau, kirkegangskone.
Betegnelse for en kvinde,der efter en fødsel under høj
tidelige former indføres i kirken, og san er lægger et mindre offer til præst og degn.
Kirchenvisitation, kirkevisitation, der i Sønderjylland foretoges af amtsprovst og amtmand.
Kirchschworenn, Kirchgeschworen, Jurat, kirkeældste, kir - keværge’
Kirkelig af gif t, Aabenraa. 1) Af en kapital (haupt- summe) pa 2oo mk., hvoraf loo mk. er givet af Jens Lou- wes og 5o mk. af Lorentz Martens, får præsten lo mk.
Beløbet blev senere, før 164o, forhøjet til 1 ß af hver mk., er 12^ mk. 2) Se endvidere St. Andreæ rentegeld.
Se Ab. præ.ark. Cel.
Klockenschip, Glockenscheffel, klokkeskæppe. I Helle
vad den skæppe rug, san hvert bol i sognet giver degnen for klokkeringning.
Koeperde, Kauferde, købejord, se Kaufferde.
Koharde, Kuhhirt, kohyrde.
K.M., Königlicher Majestät, kongelig majestæt.
Kohlhaue, koelhoff, Kohlgarten, kålgård, køkkenhave.
Konnigstuel, Königstuhl, kongestol. En mindre cifgift, der betales af selvejerne i Kær hrd. Afgiften betales efter ejendommens størrelse, således at 1/1 gård beta
ler 3^5 ß, 1/2 gård 1 ß 9 penning. Helt undtagelsesvis kan en fæster betale kongestol og også en enkelt selv
ej erkådner har betalt afgiften. Kongestol har også været betalt i Kær hrd. 1543 (se Sdj. Skatte- og Jorde- bøger, s. 294), men oprindelsen synes ikke afklaret, med mindre ordet kan være en forvanskning af kongestud, san måske kan være en afløsning for kongens nathold eller gæster i. (Jfr. Kong Valdemars jordebog, udg. af Svend Aakjær, bd. I, indledn. s. 149ff).
Koppel, Kobbel, indtægt, vang, skifte. Antallet af indtægter eller skifter er i Løgumkloster jordebogen opgivet for de enkelte landsbyer, og det svinger fra 5-9, men flest 6-7. Forholdet må have været noget lig
nende i de byer i Aabenraa og Tønder amter, hvor der var løgumklostersk gods. Almindeligvis var på jorde- bøgemes tid tre af indtægterne, skifterne, under plov, og sædskiftet var 1. år møntrug eller 1. kærvs rug, 2. år 2. kærvs rug eller byg og 3. år havre. Derefter lå marken 3-4 år ud til græsning for heste, kreaturer og får. Nogle steder kunne boghveden og i hvert fald senere mere almindeligt blive sået 1. år efter opbryd
ningen. (Jfr. Troels Fink: Udskiftningen, s. 37, og P. Kr. Iversen: Landbrug i gamle dage, s. 2o.
Korbr kurv.
Komtegde, Komzehnten, korntiende. Udgjorde i Aaben
raa provsti hvert 15. neg.
Kotener, köt hener, Katner, kådnere, se: kåd.
Kraulund wischeur und dhienstgelt. Kraulund var tidl.
schæferi, hvortil nogle få bønder havde ydet hoveri;
jfr. s. 477.
Ku(e)heur(e), kohur, Kuhheuer, kohyre. Betaltes af de såkaldte kirkekøer, også kaldet jemkøer. I den katolske middelalder måtte der ikke betales rente.
Kirken selv angik denne bestemmelse ved at udsætte køer til bønderne, scm disse måtte betale en mindre årlig afgift af. Når koen døde, skulle bonden indsætte en anden for egen regning. Køerne kaldtes også for evige køer, og nogle af disse har levet endnu op i 19oo-tal- let.
Kunigsdiener, Königsdiener, kongelig undersåt. Til Bolderslev fogderi, der hørte under det kongelige Ha
derslev amt, hørte ej endorme i Bjolderup, Østerløgum, Løjt, Hjordkær, Rise, Egvad og Hellevad sogne. Disse ejendomme blev 185o henlagt under Aabenraa amt.
Kuster, Küster, degn. •
Köthener, Katner, kådner, husmand; se kåd og inderster.
Kåd, Kate. Et kåd dækker over et vidt begreb. I al
mindelighed har kådneme hus og en kålhave, og de kan især i Tønder amt have noget ager- og eng jord, samt kreaturer og heste. De kunne være selvejere og fæste
re; i sidste tilfælde kunne de til amtet betale 2 rdlr.
i indfæstning. De kunne også ejes af en selvejerbonde og har i så fald måttet beteile en afgift til ham. I årlig afgift, forbedelsespenge,måtte der i Løgumkloster og Aabenraa amter almindeligvis betales 8 ß, i Tønder amt 9 ß 4 penning samt hoveriafløsning 18 ß 8 penning.
I Kær hrd. kunne kådnere både betale kongestol og bon
debede (s. 391), ligesom der kunne være en jævn over
gang mellem kådnere og inderster, d.v.s. ’’jordløse hus- mænd", kunne der være en jævn overgang mellem kådnere
og toftebolsmænd. Kådnere kunne i Kær hrd. selv have jord eller leje den, og de kunne også deltage i ægt
kørsel. On kådnere og inderster i Løgumkloster amt, se: Sdj. Årb. 1945, s. loof. (M. Mackeprang).
Lachevidt, lagheffdt, lagheffindtt, gesetzliche Ver
jährung, lovhævd, lovlig besiddelse af fast ejendon i en vis tid, lovlig hævd, lovhjenmel.
Lachsfanges, Lachsfang, laksefangst.
Lachswere, Lachswehr, lakseforhindring, -spærring.
Landgilde, se Pflicht og Schulden. Landgilden er den arlige afgift, san bønder, såvel selvejere san fæstere, betaler til hertugen. Den består i penge, kom, hø, hør, smør, gæs, høns,æg m.v. I almindelighed er natu- ralleveranceme afløst af en pengesum.
Lanste, fæster.
Lantzhall, Landzahl, her: areal.
Last, Last, læst; kommål, en læst = 24 ørte.
Lastael, læstal, arealmål på Sild, hvor det bruges an eng jord. Der går 4 læstal på 1 demat, og 1 læstal er altså 12, 314 ar (s. 144f). Se iøvrigt: Sv. Aakjær i Nordisk Kultur bd. XXX, s. 229, og Friedrich Mager:
Der Abbruch der Insel Sylt durch die Nordsee, 1927, s. 17. Jfr. endv. ammer.
Ledder, Wagenleiter, lærring, sidestykkerne af en høst
vogn, især når den består af lægter.
Lehmkuhle, Lehmgrube, lergrav.
Lehnguth, se: Fribønder og frigårde.
Leichpredig, Leichenpredigt, ligprædiken.
Leinsahmen, Leinsamen, Flachs, hørfrø.
Lemb, Lehm, 1er.
Lendichen, Länderei, Feld, mark, fenne.
Lichtr Licht, Altarlicht, lys, alterlys.
Lispund, Liespfund, lispund =16 pund.
Loepreißen, Lauf reisen, løb. Udførtes i almindelighed af kadnere og inderster. Det kunne dreje sig an ud
bringning af ordrer, breve og mindre ting. De kunne være kortere eller længere, og de kan være afløst af tjenestepenge (jfr. s. 3o4). Er i almindelighed ikke anført.
Lucke, Lücke, lykke, løkke, indhegnet mark.
Lude, Leute, folk.
Læstal, se Lastael.
Laetare, Latare, fjerde søndag i fasten.
Magdalene (et Marie), 22. juli.
Marinen Verkundigungh, Mariä Verkündigung, Marias Be
budelsesdag = 25. marts.
Mark, se: Thaler.
Mark, san vægt ca. 24o gram.
Martini, Martinstag, mortensdag = 11. november.
Mast, Mast, Schweinemast in den Waldern, opfedning af svin i skovene, olden.
Masten, masten, opfede.
Meßwein, Meßwein, altervin.
Meyerhof f, meierhof f, Meierhof, ladegård, avlsgård, se henvisningerne fra hoveri.
Mhoer, Moor, mose.
Michaelis, Michaelistag, mikkelsdag = 29. september.
Mißkleiden, Meßgewand, messeklæder.
Mißweichinge, Mist, gødning.
Mohr, Moor, mose.
Mohr aß, Morast, Sumpf, morads.
Moldt, molts, Malz, malt.
Mosen, Moore, moser.
Malta, Brüche, bøde.
Nas, natt unnd drögh, nass und trocken, våd og tør.
Ohnvorfenglich, unschädlich, unnanchteilig, ungefähr
lich, uskadelig, se: s. 479, vel nærmest upartisk.
Oldensvin, Eichelschwein, se: Schwingelt.
Olding, von oldings her, von alten Zeiten, fra gamnel tid.
Opfergeldt, Opfergeld, offerpenge (til præst og degn).
Ortig, ort ich, Raummass, ørte; se: Ørte.
Otting, Landmaas Otting. Landmålet otting varierer fra landsby til landsby og angiver den enkelte gårds andel i landsbymarken og dermed følgende rettigheder og pligter. Otting er i visse landsbyer i Aabenraa amt og i Lundtoft hrd. i Tønder amt angivet i alen i bredden. Ang. otting i Aabenraa amt, se: Wölf gang Pran
ge i Zeitschrift der Gesellschaft für schleswig-hol
steinische Geschichte 198o, s. 148, og Troels Fink:
Udskiftningen i Sønderjylland til 177o, s. 4of.
Ottingsgeld, ottingspenge; afløsning for avlingshoveri til ladegårdene Høgebjerg, Jørgensgård og Andholm i Aa
benraa amt. Afløsningen fandt sted 1597 på forslag af amtmand Frederik Ahlefeldt. Afløsningen reguleredes efter ottingtal, men således at der årligt skulle be
tales en rdlr. pr. otting for den mindre gode jord, lidt mere for den bedre. På Brundlund ladegård aflø
stes hoveriet først 1632.
Ouwe, se auwe.
Paneratius, paneratius = 12. maj.
Paschdage, Ostem, Påske.
Peltzer, Pelzer, Kürschner, buntmager.
Permutation, Untausch, anbytning, mageskifte.
Pfandtlandt, Pfandland, Festeerde, fæstejord. Jfr. Ju
lius Christiansen: Zur Agrargeschichte der Insel Sylt, s. 22ff.
Pfarhaue, Pfarrhof, præstegård.
Pflicht, pligt. Del af landgilde i redepenge, der al
mindeligvis kun betales af selvejere; jfr. iøvrigt Heuer.
Pil rochen, Stechrocken, pilrokker, en fiskeart, son har kunnet fanges ved Sild og Før.
Plochbyrde, Pfluglast, Pflugsteuer, plovbyrde, en af
gift, der er pålignet ej endorme i Sønderjylland efter plovmatriklen. Den ved jordebøgemes affattelse gæl
dende plovmatrikel er fra 1597, der blev renoveret 1652.
En plov kan skønsmæssigt beregnes til lo tønder hartkorn.
Praepositus, Probst, præst.
Qter, 1/4 Fuss, 1/4 fod. En fod er ca. 3o cm.
Quick, Vieh, kvæg.
Quicktegend, Viehzehnte, kvægtiende. Kvægtienden, der ydedes til præst og degn, blev for kalve og føl hurtigt efter reformationen afløst af en pengeafgift, og ret snart fulgte også afløsningen af tienden af grise, får, lam, gæs og naturalieleverancerne af høns, smør og mælk m.v.
Rauchheuern, se: Rauchhuen.
Rauchhuen, Rauchhuener, Rauchhuhn, røghøne, røget høne, landgildeafgift (s. 176).
Recognistion, Recognitionr afgift. Anvendes alm. an en fast årlig afgift, men s. 174 an en afgift een gang for alle.
Reddawen, Rotaugen, Plötze, hvidskaller, fisk.
Redem gelde, Bargeld, rede penge.
Redschulde, Öffentliche Fuhren, redskud, betegnelse for ægter og kørsler for konge eller hertug.
Regh, Reihenfolge, rækkefølge.
Reitemenner, Reitmänner, ridemænd; mænd, der er beskik
ket til at ride markskel eller herredsskel.
Reth, riedt, Teichrohr, Ried, tagrør.
Reethwall, vel Reetwehl, vandhul med tagrør, især tæt bag et dige.
Retzell, kleine Pflichtabgaben, redsler, småredsler. Y- delser af småkreaturer, lam og fjerkræ son en del af landgilden.
Rochen, Rocken, Rockeln, rokker, fisk; jfr. pil rochen.
Rochenferdt, Rochenford, Rockelvord. Fiskeplads for rokker ved Sild og Før; jfr. s. 3o6, 444 og 472f.
Rocken, Roggen, rug.
Rode, Rute, rode, landnål. En tøndersk rode er 18 fod = 5,2315 m. En tøndersk kvadratrode = 27, 3686 m2 .
Roggen, rug.
Rosenobel, Rosenobel, rosenobel, guldmønt, ca. 4 rdlr.
RÜschpläken = Ruschplatz.
Ruschplatz, Ruschplatz, sivbevokset sted.
Saedt, Saat, Getreide, sæd, korn.
Salarium, Salär, salær.
Sandtzoll, Sandzoll, sandtold, afgift i fisk for at få ret til at fiske fra strand eller af inden- og uden
landske fiskefartøjer.
Schaap, Schaep, Schaf, får.
Schaf ferey, scheperey, schepfferey, Schäferei, schæfe- ri, fårehus. I 15oo-årene anlagdes i magre egne kgl.
eller hertugelige avlsgårde, hvor der holdtes får.
I Aabenraa amt Andholm, i Tønder amt Kravlund. Også ved Løgumkloster ladegård var der i 15oo-tallet et be
tydeligt fårehold.
Schapff skese, Schafkäse, fåreost.
Schatz, Steuer, skat.
Schipff, Schip, Scheffel, skæppe.
Schlag, piur. schlegen, Schlag, Schläge, kobbel, vang, indtægt.
Schlicklandt, Schlickland, slik, klægjord, jordbund i marsk, inden- og udendigs.
Schlien, Schleien, suder, fisk.
Schmerling, Schmerle, Gründling, mindre karpefisk.
Schoff, Garbe, neg.
Scholl, "Scholle", skulde, fladfisk.
Schulden, schulden, skylde. I Aabenraa jordebogen ind
ledes hver gårds afgifter med en post: Schulden i rede penge, der betales både af selvejere og fæstere. Der kan ikke ses nogen sammenhæng mellem denne afgift og den rette hyre og pligt i jordebogen 1535. Falkenstjer- ne og Hude, s. 133ff.
Schwade, Schwade, skår af afslået græs eller kom.
Schwin, Schwein, svin.
Schwingelt, schweingelt, Schweinegeld, svinepenge, ol
denpenge. San regel afgift af oldensvin til konge og hertug med 1 rdlr. årligt. På jordebøgemes tid var mange af de gamle skove forsvundet, men betalingen af oldenpengene oplyser an deres tidligere udbredelse.
Scortator, Hurer, skørlevner, horekarl.
S.E., Sein Ehrwürden, Hans Velærværdighed.
Seh, See, sø.
Sehrschuldt, Sonderschuld, særskilt afgift.
Seien, säen, så.
Selvejer, se: Bunde.
Shielen, Siele, sil, lille sluse eller afvandingsgrøft.
Siebenderleie, siebenderlei, sieben Sorte, Schlag, syv slags.
Sin contra, nihil, hvis modsat, intet.
Solt = tolt = tylt = 12 stk.
Scmmerteich, Sommerdeich, sauner dige; dige der an som
meren kan beskytte mod mindre oversvømmelser, især fra åerne.
Soren, hinsiechen, welken, hensygner, visner, udtørres.
Soßlinngh, Sechsling, søsling, mønt, seks penninge =
tt
Speteland, Spade land, spadeland, opr. marsk jord bag di
gerne til udbedring af disse; sen. cm inddiget marsk
jord i almindelighed.
Stauden, stuvete, Gebüsche, buskads, krat.
Stauen, Hof, stavn, gård, ejendom.
Steg, Steg, sti, men kan også være stok, d.v.s. gang
bræt over en grøft.
Sterck, Starke, kvie.
Stifftesmhan, Stiftsmann, stiftsmand, fæster under Sies- vigbiskoppen.
Stige, Stiege, snes, 2o stk.
Stillen freitag, Karfreitag, langfredag.
Stuf, stuff, Stuf f er de, stuf, særjord, enemærke, jord
stykker uden for landsbyfællesskabet; se: Troels Fink:
Udskiftningen i Sønderjylland indtil 177o, 1941, s.
5off.
Svabsted, Schwabstedt, Svabsted amt. Svabsted amt op
rettedes efter reformationen af Slesvigbiskoppens gods, san foruden selve Svabsted bispegård bestod af strø
gods over næsten hele Sønderjylland. I Aabenraa amt var der således ej endorme under Kolstrup fogderi i Aabenraa og i Hjordkær, Løjt, Rise og Øster Løgum sog
ne. I Kær hrd. i Tønder amt hørte mange gårde under Svabsted.
Taker, Stellnetz, bundgarnsnet og net udspændt over grøfter og vandløb for at spærre for fisk.
Tegelltorff, Ziegeltorf, tegltørv.
Tegend, Zehnte, tiende; se: Korntiende og quicktegend.
Teich, dam eller dige. Umb theigenn er åndige, anlæg
ge dige omkring.
Teichvogt, Deichvogt, digefoged. Foged inden for de enkelte koge, svarer til senere digegreve og kogsin
spektør, har bl.a. tilsyn med diger og vandløb.
Thaler, Reichsthaler, daler, rigsdaler. Der regnes med 2 mk. å 16 ß (jfr. s. 272) på 1 rdlr., der altså er på 32 ß; men 1610-13 var der nogen møntforvirring, og der gik da 37 ß på 1 rdlr., jfr. Bnil Waschinski:
Wahrung, Preisentwicklung und Kaufkraft des Geldes in Schleswig-Holstein von 1226-1864, s. 27ff.
Thauffe, Taufe, Taufbecken, dåb, døbefont.
Theillvoigt, Teilvogt, delefoged, kgl. embedsmand i Bolderslev fogderi, der hørte under Haderslev amt.
Dnbedet svarer til ridefogedeme i det øvrige Haderslev amt.
Thofftboel, kleines Landbesitz, toftebol; se: Tofft- leute.
Thanes Cargelt, Tcmeskargeld, Tanaskaerpenge. Tanaskær er nogle enge mod øst i Sæd bymark. Sæd havde overflø
digt england, medens bønder i Karlum og Ladelund sogne havde mangel herpå og derfor fik det overladt. Der kan avles 80 læs hø på arealet, og den årlige afgift af det er 2o rdlr., san fordeles på gårdene.
Thumherr, Danherr, danherre, tilhørende Slesvig dan
kapitel .
Tjenestepenge, se: Ottingsgelt, Craulund dhenstgelt, Fuggebull dhenstgelt, Gronhauergelt, Hestholmer dhenst
gelt.
Tof ft, Toft, kleine Koppel beim Hause, toft. Jordlod udskilt fra fælles jorden og undtaget fra fællesdriften, san regel beliggende ved bygningen.
Tofftdene, se: Tofftleute.
TQfftguet, se: Tofftleute.
Tofftleute, kleine Landbesitzer, toftebolsnænd. Tof- tebolsnændene var i Sønderjylland en ret fåtallig klas
se landbrugere, der rangerede mellem gårdmænd (bols
mand) og husmænd (kådnere, i Haderslev amt landbols- ireend). De kunne have et ret betydeligt jordtilliggende, men var uden for ottingsinddeligen og havde ikke andel
i den rebdragne jord. Jfr. s. 173 og Troels Fink: Ud
skiftningen i Sønderjylland indtil 177o, s. 143f.
tn., Tonne, tønde, rummål, ca. loo kg. Vægten varierer fra amt til amt. I Aabenraa vejede 1 td. 2o3,o6 pund, i Tønder amt 219,42 pund og i Sønderborg amt 198,14 pund.
Torff, Torf, tørv. San en del af landgilden leveredes
ganske betydelige irængder tørv, dels til slottene og embedsmænd og dels til teglværkerne. Nu og da kan le
verancerne dog være afløst af penge. Hos nogle er kun en del cif løst.
Tuderlandt, Tuder land, tøjrej ord.
llnbsteneden, mit Steinen umgezäunet, anstenet.
Ungraben(en), umgegraben, angrøftet, indhegnet, an mark uden for landsbyfællesskabet.
Undersaßen, Unterthanen, undersåtter.
Unduglich, untauglich, uduelig, dårlig (an jord).
Vahlen, Fohlen, Fullen, føl.
Vatter, Gevatter, Pate, fadder.
Veld, Feld, mark.
Verbittelsgeldt eller Verbiddelsgeld, forbedelsespenge.
Afgift, san kådnere og inderster betaler til amtstuen.
Vercken, Ferkel, svin, gris.
Vermuge, Vermögen, formåen, formue.
Verwarcke, Vorwerk, ladegård.
Verwostein, Verwüstet, øde.
Vestegut, se: F, fæstegård.
Visitator, se: Kirchenvisitation.
Vodegeldt, foderpenge, afløsning for at holde fodernød.
Voder, Fuder, læs.
Vogedej, vogtej, Vogtei, fogderi.
Vollguet, Vollhufe, helgård.
Vor eilten, Voreltern, Vorfahren, forfædre.
Vorbiddels, se: Verbittelsgeld.
Vorstarwen, sterben, dø.
Vorwerck, ladegård.
Walckmhüle, Walkmühle, valkemølle eller stampemølle.
En mølle, der ved vandkraft bearbejdede uldtøj, så det ikke krympede.
Wandages, einst, früher, før, forhen.
Wedeme, wedenn, Pastorat, Pfarrhof, præstegård.
Wechruhmen, wegräumen, bortrydde.
Weide, Weide, græsgang.
Windtbruckenn, Windbrüche, vindfælde.
Wische, Wiese, eng.
Wolbordages, Wulbergi, Walpurgis, Valborg, 1. maj.
Wung, Gewanne, Schlag, vang. Wungeland er på Sild jord der med kortere eller længere tidsrum piøjes og tilsås med rug, og efter et par år igen i lang tid lægges ud til græsning. Jfr. Friedr. Mager: Der Abbruch der In
sel Sylt durch die Nordsee, 1927, s. 117.
Wöste, wüst, øde, brak.
Ziegelhoff, Ziegelei, teglgård, teglværk.
Ziegellscheune, Ziegelscheune, tegllade.
Ægter, Frohnfuhren, pligtkørsel, for konge og hertug.
Der skelnes mellem korte og lange ægter, san gik på emgang.
Ørte, Getreidemass, kornmål. 1 ørte rug = lo skpr., 1 ørte byg = 12 skpr., 1 ørte havre = 2o skpr.
Öster s, Austern, østers. Østersbankerne ud for Rømø, Sild og Før var delt mellem den gottorpske hertug og kongen.
Stednavne.
Skrivemåden fra "Sønderjyske Stednavne" er anvendt for de nordslesvigske navnes vedkommende, selv cm visse staveformer i Tønder jordebogen 1613 måske kunne give anledning til anden stavemåde og vel også til ændret forklaring. For Kær herreds, Silds og Førs vedkommende er den tyske navneform taget efter Wolfgang Laur: Hi
storisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. udg., 1992. De danske navne fra dette anråde er taget efter J.P. Trap: Statistisk-topografisk Beskri
velse af Hertugdømmet Slesvig, 1864. Ved placeringen af stednavnene er den nuværende sogneinddeling anvendt.
Ved sognebyer er sogn ikke anført.
Abild Abild s.
Abkær, Vedsted
26f,55,198f 198-202 s. 185
Arnbjærg, Aabenraa Arndrup,
Bedsted s.
65,122 39,54,185 Abterp, Brede s. 3of,55 Arndrup Mølle,
Agtrup, Læk s. 352-355 Bedsted s. 4,50,54
Ajlekrog, Tinglev 249 Arrild 38
Alkersum, St.Johan- Askesod, Tønder 476 nes s., Før, 465-470,472 Asset, Løgumkloster
Almind, Aabenraa 119 lands. 11
Astrup, Brøns s. 37 Almstrup, Uge s>. 222
Avbæk,
Alslev, Løjt s. 67,87,119f
Hjordkær s. Io7-o8,185
Aventoft 2o3,2o6
Alslev,
Højst s. 8ff,52,185 Avsholm, Løjt s. 61
Andholm, Avsø, Løjt s. 64
0. Løgum s. 62,69,157
Arksum, Keitum s. 432-437 Balle, Rinkenæs s. 211
Arksumdyb 444 Balleeng,
Arnbjærg, Løjt s. 62 Bjolderup s. 117
Bandt Kar, mon Bunker, Løgumkloster 2
"Barkendhühne”
Keitum s. 432
Barsbøl, Skærbæk s. 35f Barsmark, Løjt s.
61,66,69-76,85,177
Blåkjær, Løjt s. 66f Blåmølle,Varnæs s. 63 Bodsbjærg, Aabenraa 61 Bodum,
Løjt s. 64,67,88f,178 Bolderslev,
Bjolderup s.H3f,122,18o Barsø, Løjt s.
67,76f,175,178 Bedsted 46,54,148-15o,
175,183,185 Bedsted s. 183ff
"Begel”, Medelby 314 Bevtoft s. 185 Birkekær, Rise s. 64 Birkelev, Vodder s. 37
"Bischoff smaes",
Klægsbøl 366ff,369ff Bitterholt, Løjt s. 66 Bjergende (?),
Bedsted s. 148
Bjemdrup,
Kliplev s. 122
Bjemdrup,
Nr. Løgum s. 23f Bjolderup 113ff,185 Bjolderup s. 113-118,
179,241-247 Bjærgemark,
Ubjerg s. 476
Blans,
Ullerup s. 171,185
Bleg, Tønder 474
Boldiksum, St. Nico-
lai s., Før 446-451, 455,471f Bolfenne, Tønder
lands. 478
Borg, Brede s. 29,55 Borholt,
0. Løgum s. 162
Bosbøl, Klægsbøl s •
Bosbüll 317 ,375-377 Bosløkke, Løjt s. 66 Bov, Burkal s. 273-275 Bovlund, Agerskov s. 185 Bovrup, Varnæs s. 185 Braderup, Keitum s• r
Sild 423f
Braderup mark, Tønder 188 Bramsted,
Ladelund s. 344f Bramstedlund,
Ladelund s. 345
Brarup,Braderup
4oo-4o9,414,475 Brarup s.
Braderup 400-414
Brede 2
Brede, Medelby 314
"Bredesick", Keitmn 43o Bredevad,
Bylderup s. 43,26of Bremsbøl,
Ubjerg s. :2o8f,477 Bremsholm,
Tønder 188,477
Brodersgård/
Abild s. 2ol
Broderup,
Tinglev s. 25of
Brunde, Rise s. 64f,9o, 92-94»125,,13o,174 Brunde Skov, Rise j5. 125 Brundlund 118,175 Brundlund ladegård 6of Budsholm, Højst s. 39f Bukbjerg, Aabenraa 129 Bundelsløkke,
Aabenraa 128
Bunt je, Ballum s. 294 Burkal 267--269,273 Burkal s. 263-279 Buskmose,
Rinkenæs s. 211f
Bylderup 44,55,
256ff,259 Bylderup s. 256-263 Bækenge,
Løgumkloster 2
Bøgelhuse, Medelby s.
Bogelhuus 313
Bøgelunds. Ager
0. Løgum s. 153
Bøgvad, Højst s. 229f Bøking herred 324,414 Bønderby,
Møgeltønder s. 195f Bøvlund,Sdr. Løgun s. 399 Bogelum
Daler 27f,55,196f,3oo Daler s. 196-198 Dalholt, Løjt s. 75,177 Damhale (?)
Hjordkær s. Io9 Damsted, Aabenraa 125 Degnetoft,
Hellevad s. 133 Diernæs, Hoptrup s. 185 Dockmay, Kravlund,
Tinglev s. 253 Draved,
Løgumkloster lands. 2f Drengsted,
Døstrup s.
Duborg, Bylderup s.
Duborg, Løjt s.
34,53 256,262f 87 Dybkærbæk (?), Aaben
raa, skal være iden
tisk med Bøgelunds
bæk 123
Dybvad, Rise s. 64,lo3 Dyrhus,
Tønder lands. 192 Dytom, Løjt s. 68
Døstrup 33
Egegård, Aabenraa 122 Egemose, Løjt s. 61 Eggebæk, Tinglev s. 251
Egvad 142f,185
Ellehoved,Sdr.Løgum s.
Ellhoft 397f
Ellum, Løgumkloster
lands. 2,llff,53 Elsholm, Løjt s. 69 Eltoft, Ensted s. <el.
Egvad s. 122
Emer lev s. 287 -292,298 Emerske, Lille,
Tønder lands. 193f Ermerske, Store,
Tønder lands. 194f
Ensbøl 351
Enge 316-321
Enge Kog 314,374
Enge s. (kaldes også Engsbøl) 314 -324,414 Engsbøl Kog,
Enge s. 314,316ff,321
Engsbøl s. 318
"Engsehe", Klægsbøl 365 Ensted s. 217-220 Erholm, Aabenraa 129
Felsted s. 214-217
Felsted 216
Fladholt, Aabenraa 6o Fladsten, Løjt s. 87,178 Flensborg 311,368 Flensborghus 321 Flesborg, Løgumkloster
lands. 14f
Flydsholm, Humtrup s.
Flùtzholm 385
Fogedbøl, Foggebüll,
Aventoft s.,298,3oof,477 Forballum, Mjolden s. 32 Foverup, Rabsted s.
185,233-235,240 Freesmark,
Aventoft s. 477 Frestrup,
Bylderup s. 256 Fru Annas Eng,
Aabenraa 121
Frøsherred 3f,48-5o Fuglekær, Harreby,
Hygum s. 48f
tested, Hygum s. 49f Følshøj, 0.Løgum s. 153
Før 446-473
Fårgård, Nr.Løgum s. 15
Favrby, Løgumkloster
lands. 7,11
Galgebjærg,
Aabenraa 122,13o Galgeeng, Lendemark,
Bylderup s. 258
Galsted, Agerskov s. 185 Ganmelby, Vester,
Emmerlev s. 291f Gammel jord, Aabenraa, 6o,65 Gamrel Øbening,
Aabenraa 119 Ganderup, Fole s. 5o Genner, Ø.Løgum s.
157-159,174,182f,185
Gunnetved,
Aabenraa 123,128 Gærup, Daler s. 197f Gørresmark, Tønder
lands. 189,192
45,54,185
? Gerhug, Broderup,
Tinglev 25o
Gesing, Skærbæk s. 36 Goldbæk, Agerskov s. 185
Gram gods 3
Gram herred 185
Gravlund, Bedsted s.
114,18o ,185 Gånsager, Vodder s. 38 Gårdsenseng,
Rise s. 95,119
Gåskær,
Bjolderup s. 114,243f
Haderslev amt 2f,48f,77 Hajstrup, Bylderup s.
258f,271f,477
Gotteskoog, 298,328f,364ff 368,37of,372-384,389,392, 394 ff,4olff,4o4 ff,4o7ff, 41off,413,475
Gravetbjærg, Løjt s. 61 Grelsbøl, Humtrup s Grellsbüll 380-382
”Grose Mutter shoff"
Aabenraa, må vel Oldemor shave,
være 125 Grue, Aabenraa 124,13o Gruegård, Aabenraa 122,124 Gruekær, Aabenraa 125 Grumholm, Rinkenæs 2o9 Grøngård, Burkal s. 477 Grønnereng,
Løgumkloster 2
Gudskog,
Hareballe, Hjordkær s. Io6 Harreby, Hygum s. 3,48f Harres, Brede s. 29f Hasbjerg, Humtrup s 385 Havregård,
0. Løgum s. 153 Havsted, Rabsted s. 236f Hedegårde, Tinglev s.. 255f Heds, Bylderup s. 261f Hellevad 133-139,
142f,176,185 Hellevad mølle,
Hellevad s. 63
Helligkorseng,
Tønder 19o
Hennikes Enge,
Aabenraa 6o
Hertugsdam (?),
Aabenraa 65
Hesle Otting,
Svejlund el.Ørslev, Hellevad s. 139 Hessel, Rabsted s. 41,54 Hesselbjærg, Løjt s. 66 Hesse lmark,
Aabenraa 6o,65,179 Hesterbjærg, Løjt s.(?) 6o Hestholm,
445,473,477f Hinderup,
Hellevad s. 136,185 Hjarup, se: Rise-Hjarup Hjarup Dam, Rise s. 64,92
"Hierderup", Emmer lev 29o Hjerpsted
289f,292-295,297 Hjerpsted s. 292-96,298 Hjolderup, Bjolderup s,
117-118,175,180,185 Hjordkær lo3f,lo6,111
112,120,179,185 Hjordkær s. Io3-113,179 Hjortholt, Rise s. 9o Hjælm, Aabenraa 6o Hokkerup, Holbøl s.
211,212-214
Holbøl 214
"Hollcw", Sild, dyb 432 Holm, Brarup s.
409-411,475 Holm, Hajstrup,
Bylderup s. 259 Holm, Højst s. 23o
Holt, Medelby s. 3o8f Holtager, Enge s. 316
Hoptrup 185
Hornse, Rabsted s. 241 Horsbyg,
Egvad s. 145-146,185 Horsbøde, Medelby s. 3o7f Horsfenner, Tønder 475 Hostrup s. 225-229 Hostrup, Ensted s. 217f Hostrup, Hostrup s. 22of Hovslund,Ø.Løgum s. 153f
161-163,175,182,185 Huidestoft, Aabenraa 119 Humlehave, Abild s. 2ol Humtrup
Humptrup 377-380,396 Humtrup s.
Humptrup 377-385 Hundebøl,Stedesand s.
Hundebüll 361
Husum Toftmark,
Højer lands. 3oof Hverremose, Tinglev 249 Hviding herred 4,35-•39,5o Hvidsø, Løjt s. 64 Hydevad,
Hellevad s. 133,141-142 Hynding, Rabsted s. 232f Hærvej, Hjordkær s. lo4 Høgebjærg,
Løjt s. 61f, 64,84 Høgsholt, Rabsted s. 24of
Høgslund, Abild s. 25 Højer 28128o-287,292,3ol Højer herred 28o-3ol Højer (Gamle) Kog 28o Højer lands. 3ol Høj holt, Aabenraa 61 Højst 23of Højst s. 229-231 Højstenge,
Løgumkloster 2 Hønborg, Løjt s. 66 Hønkys, Egvad s.
143,146-147,176,184
Sild 422f,432,434 Kalvehave, Løgum
kloster lands. 2f Kalvemose, Aabenraa 6o Kamdrup, Hygum s. 49
Kamp, Højer 281
Kampen, Keitum s., Karlsvrå,
Bylderup s. 256,258 Karlum 325-329,343,349 Karlum s. 325-333 Kassø, Hjordkaer s.
108-110,118,175,185 Keitum, Sild 428-432,
434,436,440,443 Jacobsgård, Løjt s. 122
Jarlund, Medelby s. 3o4f Jejsing, Hostrup s. 227f St.Johannes s., Før, 446f,
454,456-471,462,464ff, 468ff,471
Joldemose, Løjt s. 64 Jordsand,
Hjerpsted s. 296,3ol,473 Jordsand Ager 3ol Jyndevad,Burkal s. 277-269 Jør gensgård,
Aabenraa 61,64,132 Jørgensgård Made,
Aabenraa købstad 6o
Keitum s., Sild 422-437 Kellertoft, Hokkerup,
Holbøl s. 212
Kirkebjærg, Aabenraa 119 Kirkeby, Roager s. 38 Kirsebærkær,
Aabenraa 64,123 Kishesle, Aabenraa 129 Klintum, Lade s. 359-362
Kliplev 127
Klovtoft, Hellevad s.
133,139-141,184f
Kalebøl, Humtrup s.
Kahlebüll 382f,412
Klægsbøl, 325,346,352, Klixbüll 364-375,4oo Klægsbøl GI.Kog 326,329,
330,331,332,333,346, 364ff,369ff,373f Klægsbøl s. 364-377
Klø j ing,
Nr. Løgum s. 18,53 Knivsig,
Rabsted s. 42f,54,237 Knæk, Aabenraa 129 Kobbel, Aabenraa 123
"Kohewangh", Kovang,
Ladelund 342
Koldamskog
321ff,354ff,358 Koldby, Hjerpsted s. 295f Koldkåd,
Nr. Løgum s. 2of Kolmhole, Løjt s. 66 Kolstrup, Aabenraa 64 f, 118ff,12Iff,124ff,127ff 130-132
Kongsbjærg, Abild s. 25f Kongskøb, Aabenraa 61,13o
Kulsti, Aabenraa 125f,128 Kumled, Brede s 2,35 Kværnholt,
Burkal s. 273
Kær, Aabenraa 122 Kær herred 302-414,324, 474-476f Kærgårdeng,
Tønder 188
Ladelund 338-343
Ladelund s. 333-345 Landeby,
Nr. Løgum s. 21f,54,185 Landing, Langh Engh,
Tønder lands. 189 Langelund,
Agerskov s. 185
Langskift, Langhschifft, Tønder Lands. 189 Kopsholt,
0. Løgum s. 164,174f Komtved,
Tønder lands. 195 Kors, Ø.Løgum s. 153
? Korsblokke, Haj strup, Bylderup s. 259 Korteskær, Aabenraa 126
Langvad, Aabenraa,
123,125,129f
Korup,Rabsted s.
41f,54,185,24o Krakebøl, Humtrup s.
Krakebüll 383f
Kravlund,
Tinglev s. 252-254 Krusmølle, Felsted s. 63
Lendemark,Bylderup s.
43,55,258,260 Lerager, Rinkenæs s. 2o9 Lergravhøj,
Ø.Løgum s. 154
Lerskov, Ø.Løgum s. 156 Lillehom, Læk s.
Lutjenhom 337,362f Lindbjerg, Aabenraa
119,123ff,126,13o Lindsnakke, Aabenraa 132
List 296
Lovrup, Døstrup s. 33f Lovtrup, Uge s. (her
anf.under Tinglev s.) 112-113,247-248 Lund, Burkal s. 272f Lunderup, Rise s.
9o,I00-I02,13o Lundtoft herred
63,185,209-224 Lusborg, Tønder 188 Lydersholm, Burkal s.
275f,341,478
2f,51f,185,188 Ladt 345-352,360,366
Læk s. 345-363
Læk Birk, Læk s. 349ff Læk Enge, Læk s.
352,355,
346ff, 357,359f Lækhus, Læk s. 348 Læksgårde, Karlum s. 329f Lø herred 4,23-35 Løgum Birk 4,8f,185 Løgumgårde,
Nr. Løgum s. 15f Løgumkloster
Løj tved, Nr.Løgum s. 22f Lønholm, Hellevad s. 138
Margretestoft,
Rabsted 239
Medelby 3o2-3o4,314 Medelby s. 3o2-314,477 Melhorn
fiskeplads ved Sild 444 Mellerup,
Agerskov s. 185 Mellerup,
Bjolderup s. 115,179f Midlum, St.Johannes s.,
Før 461-465,471f Midt Snattebøl, Stede
sand s., Læk s. 323f,358
Mjolden 32f
Mjøls, Rise s. 9o,lo2-lo3 Morsum, Sild
434ff,437-445
Løgum kloster 2f,5 Løgumkloster mølle 3f Løgum skov,
Løgumkloster 3
Løjt s. 65-89,
177-178,182,185 Løjt Kirkeby,
Løjt s. 61,64,
69ff,72,75,78-83,85, 174,177,182
Mosebøl, Skærbæk s. 36,56 Munkebol, Keitum
"Monke bhoell" 432 Munkskov, Fæsted,
Hygum s. 49f
Muspyt, Agerskov s. 185
"Mystedt", Keitum s. 432 Møgeltønder s. 195f Møllebro, Løjt s. 66f Møllekær,
Aabenraa købstad 60 Mårbæk, Bedsted s.
46f,150-151,183,185
Natkær,
Aabenraa købstad 61 Nebbesgård,
Hellevad s. 62,141 Neder-Jerstal,
Bevtoft s. 185
Niblum, Nieblum, St. Johannes s.,
Før 470-471,472 Niblum, Rantum s. 416f Nieblum
St. Nicolai, Før, 447-456, 457f,461,463,465 St. Nicolai s., Før,
446-456 Noide, Burkal s. 27o,273 Nybo, Løgumkloster
lands. 14
Nybøl, Hjordkær s.
6o,Io6-lo7,185
Nr. Hostrup, Egvad s.
122(?),143-144,174,184 Nr. Løgum 2,18ff,53f Nørremark, Kravlund,
Tinglev s. 253 Nørremark,
Løgumkloster 2
Nørre Rangstrup herred 4,47,185 Nørre-Ønlev, Rise s.
9o,99-loo,lo4,lll,179
Okholm, Tønder 477f Oksgårde, Agerskov s. 185 Oldemorstoft, Aabenraa 125 Olsnor, Aabenraa 121,124f
Nyenge, Løgumkloster 2 Nykirke, Viding
herred 282
Nyknæk, Aabenraa 6o, 65 Ny løkke, Aabenraa 121 Nymølle (Niemhöle),
Ubjærg s. 2o6,475 Nymølle, Aabenraa
62f,125,179 Næs tmark, Aabenraa
122f,126,129 Nørby, Løjt s. 64,178 Nørhus, Abild s. 199 Nr. Hjarup, 0.Løgum s.
164,181,185
Ophusum, Brarup s.
Uphusum 4o6,411-414 Qmum, Varnæs s. 17o Oman, Aabenraa 6o,119 Ottersbøl, Mjolden s. 32 Over-Jer stal,
Vedsted s. 185
Oveseng, "Ouweswische”,
Rabsted 239
Paddedam, Løgumkloster 2 Paddetoft,0.Løgum s. 153 Pander deep, Pander Tief,
ud for Munkmarsk på
Sild 444
Pebersmark,Burkal s. 276f Perbøl, Bylderup s.
114ff,180,245
”Perlieleenge", Hovslund,
0. Løgum s. 162
Petersgård, Aabenraa 123 Poppenbøl,
Højer lands. 299f Posekær, Aabenraa 128 Postmose, Aabenraa 6o Præstedøbbel,
0. Løgum s. 153 Præsteeng,
Hjordkær s. Io4 Præstelund, Løjt s. 68 Præsteslette,
Aabenraa 118f
Præstetoft,Hellevad s. 133 Præstetoft, Aabenraa 119
Remp, Karlum s. 329 Rens, Burkal s.
253,264-266,478
Ribe amt 2
Ridevold, Tønder 188,476 Rinkenæs 122,2o9-211,213 Rise 89f,95f,16o Rise "Doß", Rise s. 9o Rise herred
65-122,176-180 Rise s. 89-lo3,179 Risehessel, Aabenraa 124 Rise-Hjarup,
Rise s. 64,91f,94 Roden Depe, fiskeplads
mellem Før og Sild 473 Rabsted 4of,237-24o
Rabsted s. 232-241
Randerup 31
Rangstrup, Ager skov s. 185 Rangstrupgårde,
Agerskov s. 185 Rantum, Sild
415f,418,422,429 Rantum s. 415-417 Raved, Bjolderup s.
114,116,180,185 Rebbøl, Bjolderup s. 247
”Rebell”, fiskeplads syd for Før 472 Reetfenne, Rehtwahl,
Tønder lands. 189
Rojløkke, Aabenraa 121 Rudbøl,
Højer lands. 298ff,475 Rudebæk, Vedsted s. 185 Rugbjerg,
0. Løgum s. 155-156,181 Rugkobbel, Aabenraa 6o Rundemølle, Løjt s. 63 Rurup, Branderup s. 47 Røllum, Ensted s.
185,219f,223f Rørnet, Toftlund s. 38f Rømø 296,3ol Rønholm, Aabenraa 65 Rørkær, Hostrup s.
225f,271,475
Råsig, Løjt s. 61
Saksmose, Sejerslev og Ganrnelby,
Eimer lev s. 288,291f Sandet,Enge,s.
Sande 364 Satrupholm, Angel,
114,118,134,180,184 Savsetoft, 0.Løgum s. 153 Scheggis Låge,
0. Løgum s. 153
"Schlaykier" 3 Sejerslev,
Emmer lev s. 287-289 Sild 415-445 Sylt
Sillehole, Løjt s. 178 Sindet, Agerskov s. 185 Sivkær, Rise s. 9o Skaflund, Skovlund,
Medelby s. 3o9-311 Skalleholm, Løjt s. 61 Skardebøl, Enge s. 322 Skast 31,198,297f Skellingstoft, Burkal 268 Skibelund,
Løgumkloster 2 Skovby, Løjt s.
66,68,83ff,178 Skovby, Vedsted s. 185 Skovbøl, Felsted s. 215 Skovroj, Aabenraa 127
Skrabløkke,
Aabenraa 61,123
Skærbæk 36f,56
Slangmade, Aabenraa 61 Slesvig domkapitel
311,322,363 Slogs herred 4,8,39-45
113,116,185,225-279,477 Slogsmølle,
Bylderup s. 259f Slotsgade, Aabenraa 12lf Slubber sdam, Aabenraa 126 Snedager,
Bjolderup s. 116,245f Solderup, Hostrup s. 228f Solvig 2,2ol,2 3o Sottrup, Bylderup s.
44f,54,26o,272 Spangholm, Tønder 188 Spragebøl, Læk s. 363 Sprakebüll
Stade, Burkal s. 263 Stadum, Læk s. 362 Stakkevad, Aabenraa 123 Standkær, Aabenraa 121 Stedesand 321f,361 Stedesandkog 321 Stedesand s. 314-324 Stegholt, Aabenraa 6o Steirmild, Burkal s.
Stendam, "Steindamme", 271
Højer 284
163f,174,181f,185 Stenderup, Toftlund s. 47 Stenvang,
Tønder lands. 189 Stenvæle, Aabenraa 126 Stenvæledam,
Aabenraa 64
Stollig, Løjt s.
64,67,85-88, 124,178 Storde, Brede s. 28f Storlum, Burkal 272 Stormsgårde,
Rabsted s. 185,240 Strandelhjøm, Bevtoft s.
Strip, Stenmild,
Burkal s. 271
Struksbøl,Sdr. Løgum s.
Struxbüll 399f
Strøsand, Medelby s. 313 Strichsand
Strågård,
Aabenraa 61,119f Stukbæk, Ensted s. 218f Stubkær,
Tønder lands. 195 Størteværk Kog
316,324,414
Sundeved 185
Svanstrup, Brede s. 2,35 Svavsted 6o,75ff,83f,
88f,105,177-179,183;
se ordforklaringer og no
ter.
Svejlund, Hellevad s. 139 Svejlunds Løkke,
Aabenraa 129
Sveltmose (?),
0. Løgum s. 153 Sæd, Ubjærg s. 2o2-2o6,
2o9,329,337f,342 Søderup,
Hjordkær s. Io8,175 Søgård, Kliplev s. 114 Søgård, Løgumkloster
lands. 14,53
Søkær, Rise s. 64 Sølsted, Abild s.
27,55,2oo-2o2,478 Sønderballe,
Hoptrup s.
Sønderbygge, Ø.Løgum s.
Sønder Hostrup,
Ensted s. 122(?),217f Sdr. Løgum 335,384, Süderlügum 385-393,4oo Sønder Løgum s. 385-4oo Sønderløkke,Løjt s. 61 Søndermark, Kravlund,
Tinglev s. 253 Sønder Rangstrup herred,
4,45-47,5o,174,181-184 Sønderskov, Aabenraa 6o, 64,122,124ff,127ff,13o Sønder Ønlev, Hjordkær s.
Io4,llo-112,179 Søst, Rise s.
6o,9o,95,96-99,174,179 Søvang, Højst s. 231
185 181
Tadderløkke,
Aabenraa 126,128 Tagholm, Rabsted s. 235 Tangbro, Jyndevad,
Burkal s. 278
Tavl, Tønder købstad og Tønder lands. 474 Teglgård,
Nr. Løgum s. 8ff,15 Teptoft, Burkal s. 276 Terkelsbøl,
Tinglev s. 113,254f
Tomskov, Nr.Løgum s. 16 Travsted, Abild s. 2oo Troldbøl,Stedesand s. 316 Tmelsmark,
Løgumkloster 2 Trælborg, Brede s. 2,28 Trælborglund,
Brede s. 3 Trøjborg 2 Tråsbøl, Felsted s. 215
? Tudtscher, Burkal s. 269 Terper kær, Bedsted s. 174
Tho Dicke, Hjordkær s., nu Toftdige i Nybøl eng, der hørte til Brundlund ladegård 6o, 7of f, 73,78f,83f,93f,96ff,lo4f, Hof, 137f, 14of, 144,14 6f f, 149ff,152,155,157ff,16off 164,173
Tuemål, Rise s.
"Tule", Arksum, Keitum s.
Tullesmose, Løjt s.
Tumbøl, Felsted s.
Tved, Tønder lands.
192f,474 9o 437 67 214f
Keitum s., Sild 424-428 Todsbøl, Bjolderup s. 245 Toftdige, se: Tho Dicke.
Thanas Kær 325ff,334ff, 337f,342,398 'Thurhoffe", Løjt s. 62 Tinglev 248-250,273 Tinglev s. 247-256 Tinningsted,
Karlum s. 330-333 Tinnum,
Tvedingkær,
Tønder landsogn 189 Tvingb jærg, 0. Løgum s. 181 Tyreeng, Bullenwische,
Tønder lands. 189 Tyrholm,
0.Løgum s. 182,185 Tyvse, Abild s. 25 Tønder amt 2,63, 185,187 Tønder by 188-191 205,474,476 Toldsted, Hjordkær s.
6o,lo4,lo6,lo8,175 Tolvskår, Aabenraa 119
Tønder herred
4,25-28,192-209 Tønderhus 443f,473
"Torensham", Klægsbøl, 365,368
Tønder Kog, Gl. 192,2o9, 23o,329,335(?),372,377ff, 38off,383ff,386ff,389ff,
392-395ff,399f Tønder landsogn 192-195
Tøming len 18o
Tørsbøl,Kværs s. 211,223
Ubjærg 2o3-2o8
Uge 220-223
Uge s. 112f,220-224 Uldgade, Tønder 19of Ullemølle, Skærbæk s. 3f,5o Ullumbjerg, Sdr.Løgum s.
Uhlenberg 398 Ulstrup, Nr.Løgum s. 2o Ulstruplund,
Nr. Løgum s. 3 Ulvemose, Burkal s. 269 Urnehoved,"Worn torp",
Uge s. 185,223
Vestby, Medelby s. 311-313 Vestergade, Tønder 19of Vester Gammelby,
Emmer lev s. 291f Vestergård, Burkal s. 269 Vester Højst,Højst s. lo Vesterkobbel,
Løgumkloster 2
Vesterland, Sild 415, 417-422,423,430,433 ,435 Vesterland s. 417-422 ,425
Vestermade, Aabenraa 61 Vestermølle, Løgumkloster
lands. 13
Usdam, Løgumkloster
lands. 4
Valsbøl, Medelby s. 314
"Varetrap ", fiskeplads
ved Sild 444
Vamæs 63,121
165-171,175,185 Vellerup, Agerskov s.
47,56,185 Vennemose,
Abild s. 26,55,199f Venningsted, Keitum s.,
Sild 422
Vester Snattebøl,
Stedesand s. 322-324,357 Vester Terp,
Nr. Løgum s. 16f,53 Vestre, Ladelund s.333-338 Via regia, Hærvejen,
Hjordkær s. Io4 Vimersbøl, Sdr.Løgum s., Wimmersbull 378,384,
394-396,475 Vindt ved, Sdr. Løgum s.
Windtwedt,nu Burkal s. 398
"Wintzkau", Bosbøl,
Klægsbøl s. 376
Vippel, Tinglev s. 44 Visbjerg,
Nr. Løgum s. 24,185 Vognsbjærg, Rise s. 97 Voldborq Hede,
Bevtort s. 182
