• Ingen resultater fundet

LASTBILER TIL FOREBYGGELSE AF HØJRESVINGSUHELD

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "LASTBILER TIL FOREBYGGELSE AF HØJRESVINGSUHELD"

Copied!
21
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

PILOTTEST AF 3D -LYDSYSTEM TIL I LASTBILER TIL FOREBYGGELSE AF

HØJRESVINGSUHELD

A N D E R S K A L S G A A R D M Ø L L E R , F L E M M I N G C H R I S T E N S E N O G D O RT E H A M M E R S H Ø I I N S T I T U T F O R E L E K T R O N I S K E S Y S T E M E R

(2)

Vejdirektoratets ulykkesstatistik.

(3)

• Ifølge Vejdirektoratets dødsulykkestatistik 2010 - 2013 er de væsentligste forhold som har haft indflydelse på højresvingsulykkers opståen:

• Lastbilens spejle er forkert indstillede eller beskidte

• Udsynet gennem forruden er for dårligt

• Lastbilchaufføren bruger ikke tilstrækkelig tid til at orientere sig

• Stopstreger ved kryds er ikke trukket fem meter tilbage

Anbefaler at kigge nærmere på chaufførens adfærd og opmærksomhed under kørsel (Trafikstyrelsen, 2014)

(4)

Christensen et al. 2016

(5)

(Sieker et al., 2015) undersøgte fire lastbilchaufførers adfærd og opmærksomhed under kørsel.

Kørselssekvenser med minimum to højresving blev optaget med to kameraer installeret i lastbilen.

Videoerne blev brugt til at se hvor chaufførerne kiggede hen undervejs i krydsene

Videoerne af to højresving blev gennemgået og analyseret sammen med hver chauffør, for at få en større indsigt i deres beslutninger og adfærd undervejs.

(6)

Resultater af undersøgelsen:

• Lastbilchaufførerne har primært fokus rettet mod at orientere sig i forhold til omgivelserne.

• Hen mod krydset orienterer chaufførerne sig i høj grad efter andre trafikanter.

• I selve krydset fokuserer chaufførerne primært på lastbilens placering i svinget.

• Chaufførerne kigger mange gange meget hurtigt i spejlene.

• Bruger i meget begrænset omfang nærzone- og front-spejlet.

(7)

Ny løsning – 3D lyd

• Synssansen giver et højt niveau af informationer, men kun indenfor vores forholdsvis snævre synsfelt.

• Kan høre lydkilder i alle retninger omkring os

• Er vant til at bruge hørelsen til at navigere vores syn

• Giver et kontinuerligt input om hvor cyklisterne befinder sig

(8)

Udvælgelse af lyd til repræsentation af cyklisten

Auditory icons: ”Naturligt” forekommende lyde som har en intuitiv forbindelse med det som de skal repræsentere – til forskel fra Ear-cons som er kunstige lyde

Hvilken lyd har den mest intuitive forbindelse til en cykel?

• Ringeklokker?

• Lyden af folk der træder i pedalerne, kæden der kører rundt?

• Cyklisten der fløjter, stønner eller siger ting?

(9)

Lytteforsøg til udvælgelse af lyd til repræsentation af cyklisten

Testlydene bestod af:

• To ringeklokker

• En optagelse af en mand der fløjter

• Optagelse af kørsel på en racercykel

• En kunstig alarm lyd

(10)

Preference tree

(11)

Testsystem

• Systemet indeholder et par hovedtelefoner til lastbilchaufføren, hvor lyden bliver afspillet ved hjælp af et 3D-lyds softwaremodul.

• En sensor til at tracke lastbilchaufførens hovedbevægelser blev monteret på hovedtelefonerne og en anden sensor blev placeret i lastbilen for at tracke dens drejninger.

• En grafisk brugergrænseflade på en tablet blev brugt af forsøgslederen til at indikere cyklens placering i forhold til lastbil og til at afspille lyden.

• Alle dele var koblet til en bærbar computer som indsamlede tracking data, udregnede cyklens placering ift. Lastbilchaufførens hovedorientering og placering

(12)
(13)

Feltstudie af 3D lydsystem

Formål: At undersøge hvorvidt 3D-lyd kan anvendes til at forbedre lastbilchaufførens fornemmelse af cyklisters placering i og omkring en højresvingssituation.

Herunder undersøge om:

• Systemet hjalp chaufføren med at få bedre overblik over cyklisterne.

• Lastbilchaufføren reagerede hensigtsmæssig på lyden af cyklisten.

• Lastbilchaufføren blev irriteret over at høre lyden.

(14)

• Fire lastbilchauffører deltog i undersøgelsen, hvor de kørte deres daglige fragtruter, hvilket gav en naturlig variation i antallet af cykler og trafik etc.

• Lastbilchaufførerne kørte for det meste i området i og omkring bycentrum.

• Flere stop undervejs med varelevering.

• Ruterne tog typisk omkring fire timer.

(15)

Forløb

• Inden kørslen fik chaufførerne lov at høre lyden et par gange for at vænne sig til systemet.

• Hver gang en cykel befandt sig i nærheden af lastbilen fra 30 meter bag ved lastbilen til ca. 10 meter foran lastbilen afspillede forsøgslederen lyden af cyklen fra cyklens position.

• Efter udvalgte episoder omkring kryds spurgte forsøgslederen ind til situation. Derudover noterede forsøgslederen chaufførens reaktioner.

• Til slut blev chaufførerne interviewet for at spørge mere ind til deres

generelle holdning til systemet og for at spørge mere dybdegående ind til specifikke situationer.

(16)

Reaktioner på systemet

• Chaufførerne følte at systemet gav en ekstra sikkerhed for, at de ikke

overså en cyklist og at de blev ekstra opmærksomme når der befandt sig en cyklist i nærheden af lastbilen.

”Når den ringer, så ved man, der er noget, og så skal man lige holde øje”

”Jeg ved, at når den har ringet, så ved jeg også, at der er noget mere, i stedet for, at jeg kun har kamera og spejle, det gør alligevel noget, at jeg ved, at den har ringet.”

(17)

• Chaufførerne kunne ligeledes bruge lyden til nogenlunde at lokalisere hvor cyklisten befandt sig.

”Lige da den ringede, så vidste jeg, han var derovre (pegede i retning af ham)”

• I et enkelt tilfælde var chaufføren i starten lidt usikker på om han kunne

høre hvor cyklisten befandt sig. Chaufføren var dog i stand til at udpege den rigtige cyklist hver gang.

• Dette kunne tyde på at chaufføren ikke var bevidst om at kunne høre hvor cyklisten befandt sig, men bare reagerede intuitivt på lyden.

(18)

• Enkelte chauffører udtalte at det godt kunne virke lidt overraskende første gang man hørte lyden, men at det var noget man hurtig vænnede sig til.

”Altså lige de første par gange, hvor den kom, der tænkte man hvad (…..) sker der lige her, man skal lige vende sig til den lyd, men sådan er det med alt nyt, og det er godt nok.”

• I de tilfælde hvor det lykkedes for forsøgslederen at afspille lyden af

cyklisten, inden chaufføren havde opdaget cyklisten reagerede chaufføren ved roligt at finde cyklisten i spejlene og reagerer herefter.

”Man reagerer på, at der kommer sådan en lyd. Det kan godt ske, at jeg ikke har lagt mærke til dem (cyklerne), når de kommer bagfra her i gågaden, men så snart man hører dem, så kigger man jo.”

(19)

• Der var ingen negative kommentarer eller observationer, der gav mistanke om, at chaufførerne ikke brød sig om lyden eller systemet.

• Det nævnt, at det var udmærket, at det var en ringeklokke og ikke en tilfældig biplyd.

• Der var enkelte forslag til yderligere tilføjelse af andre køretøjer.

• Der blev ikke observeret nogen irritation over lyden eller hyppigheden af ringeklokken.

(20)

Konklusion

• Chaufførerne kan altså overordnet bruge lyden til at danne sig et overblik over, hvor og hvornår cyklisterne befinder sig i nærheden af lastbilen.

• Reagerer hensigtsmæssig på lyden af cyklisterne.

• Der blev ikke observeret nogen irritation over lyden eller hyppigheden af afspilningen.

(21)

Tak

Projektet er støttet af:

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Det behøver ikke at være noget problem for hverken børn eller voksne – men det kan være problematisk for såvel den enkelte, som for institutionen, hvis lederen ikke er sig

(I det enkelte projekt tilpasses proceduren virksomhedens praksis, som det også er sket her.) Indledningsvis var der forhandlinger med sikkerhedschef og driftsleder om omfanget af