Hvad er revolutionær litteratur?

1 1 9

Hvad­er­revolutionær­

litteratur?­

H a n s ­ J a c o b ­ O h l d i e c k

Da­ Fidel­ Castro­ kom­ til­ magten­ på­ Cuba­ efter­ revolutionen­ i­ 1959,­ så­ det­ for­ en­

stund­ud­til,­at­“tusen­blomar­kunne­bløme­fritt­i­kunst,­kultur­og­litteratur,”­skriver­

professor­Birger­Angvik­i­Sjå meg! Høyr meg!­(2008,­116).­I­løbet­af­60’erne­blev­det­

imidlertid­tydeligt,­at­antallet­af­blomster­inden­for­det­revolutionære­projekt­skulle­

begrænses­til­nogle­få,­mens­de­øvrige­måtte­finde­grobund­uden­for­revolutionen.­

I­ denne­ artikel­ skal­ vi­ ikke­ beskæftige­ os­ med­ årsagerne­ til­ denne­ polarisering,­

hvad­der­skyldes­dogmer,­og­hvad­der­var­uundgåelige­konsekvenser­af­realpolitisk­

nødvendighed­og­ydre­pres.­Vi­skal­snarere­se­nærmere­på­et­spørgsmål,­som­blev­

centralt­i­60’ernes­cubanske­kulturliv:­Hvad er revolutionær litteratur i en cubansk kontekst?

­ Mens­den­dominerende­tendens­i­det­cubanske­litterære­felt­efter­1959­blev­en­

type­realistisk­litteratur,­der­understøttede­det­politiske­projekt­gennem­en­direkte­

og­episk­tematisering­af­revolutionen,­var­60’erne­også­den­nybarokke­litteraturs­

blomstringstid­på­Cuba,­med­udgivelser­som­Paradiso­(1966)­af­José­Lezama­Lima,­

De donde son los cantantes­(1967)­af­Severo­Sarduy,­Tres tristes tigres­(1967)­af­Guil- lermo­Cabrera­Infante,­El siglo de las luces (1962)­af­Alejo­Carpentier­og­El mundo alucinante (1966)­af­Reinaldo­Arenas.¹­På­det­teoretiske­plan­ledsages­disse­kontra- sterende­skønlitterære­udtryk­af­på­den­ene­side­en­temmelig­dogmatisk­marxisme,­

hvor­Georg­Lukács’­tekster­havde­en­central­plads,­og­på­den­anden­side­en­nybarok­

tænkning,­som­vi­i­denne­artikel­skal­knytte­til­Sarduy­og­til­Lezama­Limas­roman­

Paradiso.­Sarduy­betragtede­Paradiso­som­en­“revolution­i­revolutionen”,­og­på­bag- grund­af­denne­roman­skabte­han­et­teoretisk­fundament­for­nybarokken,­et­funda- ment,­som­samtidig­var­farvet­af­Sarduys­position­inden­for­den­såkaldte­Tel Quel- kreds­i­60’ernes­og­70’ernes­Paris,­der­forbindes­med­blandt­andre­Roland­Barthes,­

Julia­Kristeva­og­Philippe­Sollers.­Sarduys­teori­om­nybarokken­som­revolutionær­

skrift­har­måske­imidlertid­lige­så­meget­til­fælles­med­den­tænkning,­man­finder­

hos­en­fransk­filosof,­der­ikke­var­tilknyttet Tel Quel,­nemlig­Gilles­Deleuze,­som­vi­

også­skal­trække­veksler­på­i­det­følgende.

Om nybarokken som tænkning og litterært udtryk i lyset af

Den cubanske revolution

passage | 64 |vinter 2010

1 2 0

Sarduys­færd­fra­Cuba­til­Paris­og­tilbage­til­Cuba­gennem­Lezama­og­Paradiso­bli- ver­også­vores­bevægelse­i­denne­artikel.­Vi­skal­se­på­nybarokken­i­lyset­af­Den­

cubanske­revolution­–­og­som­kontrast­til­denne­–­og­vi­skal­se­på,­hvad­der­ligger­i­

Sarduys­påstand­om,­at­Paradisos­revolution­er­en­involution,­en­tilbagevenden­til­

noget,­man­fra­et­institutionaliseret­revolutionært­hold­stod­i­fare­for­at­fortrænge.­I­

denne­forbindelse­vil­vi­knytte­an­til­Antonio­Benítez­Rojos­bog­La isla que se repite.

El Caribe y la perspectiva posmoderna­(1989)­(Øen,­der­gentager­sig­selv.­Caribien­

og­det­postmoderne­perspektiv).

Lukács­og­60’ernes­cubanske­polemikker

Når­vi­skal­nærme­os­Den­cubanske­revolution­og­spørgsmålet­om­revolutionær­lit- teratur,­ kan­ det­ være­ formålstjenligt­ at­ have­ Georg­ Lukács’­ “Forord­ til­Balzac og den franske realisme”­in­mente,­hvor­han­skriver,­at­“den­proletære­humanisme­har­

mennesket­i­dets­helhed­som­mål­og­søger­at­genskabe­en­helhedslig­menneskelig­

tilværelse­i­dette­liv,­søger­at­ophæve­den­forkrøbling­og­opsplitning­af­den­men- neskelige­ tilværelse,­ som­ klassesamfundet­ har­ forårsaget”­ (Lukács,­ 305).­ Denne­

helhed­fremkommer,­paradoksalt­nok,­ifølge­Lukács­i­sin­mest­komplette­form­i­den­

borgerlige­realistiske­roman,­og­med­dette­som­udgangspunkt­spørger­han:

Er­det­overensstemmelsen­eller­afstanden­mellem­den­ydre­og­den­indre­verden,­som­er­

det­samfundsmæssige­grundlag­for­en­romans­kunstneriske­styrke­og­evne­til­at­gribe­

helheden?­Er­det­med­Gide,­Proust­og­Joyce,­at­den­borgerlige­roman­kulminerer,­eller­

når­den­sit­højdepunkt­tidligere,­med­Balzac,­Stendhal­og­Tolstoj­–­et­højdepunkt,­som­i­

vor­tid­kun­enkelte­kunstnere­som­Thomas­Mann,­i­hård­kamp­mod­samtidens­strømnin- ger,­når­op­imod?­(303)

Spørgsmålet­er­naturligvis­retorisk;­det­er­åbenbart,­at­Lukács­mener,­at­romanen­

kulminerer­i­Balzac,­Stendhal­og­Tolstoj­og­ikke­i­Gide,­Proust­og­Joyce,­som­ikke­

i­tilstrækkelig­grad­formår­at­fremvise­relationen­mellem­det,­han­kalder­“menne- skets­indre,­sjælelige­liv”­og­“historiske­og­samfundsmæssige­forhold”­(308).­For­vi­

skal­huske,­skriver­Lukács,­at­

[…]­det­realistiske­litteratursyns­centrale­kategori­er­typen,­som­i­relation­til­karakter­og­

situation­på­en­ejendommelig­måde­forener­det­almene­og­det­individuelle­organisk­i­en­

syntese.­Den­bliver­det­ved,­at­alle­menneskelige­og­samfundsmæssigt­væsentlige,­be- stemmende­momenter­i­en­historisk­epoke­løber­sammen­og­finder­sit­krydsningspunkt­

i­den,­ved­at­typen­fremviser­disse­momenter­på­deres­højeste­udviklingsniveau.­(306)­

Det­er­altså­menneskets totalitet,­som­er­det­centrale­for­den­realistiske­litteratur­

og­ derigennem­ for­ den­ revolutionære­ roman.­ Denne­ totalitet­ kan­ kun­ genopret- tes­gennem­en­realistisk­roman,­der­evner­at­sætte­subjektive­erfaringer­i­relation­

til­den­sociale­og­historiske­kontekst,­som­erfaringerne­har­deres­udgangspunkt­i.­

Problemet­med­“associationsstrømmen­hos­Joyce”­er,­at­den­derimod­“flyder­i­alle­

retninger,­som­en­flod­uden­bredder”;­det­er­en­flod,­som­ikke­kanaliseres­ud­gen-

“

“

Hans Jacob Ohldieck | Hvad er revolutionær litteratur?

1 2 1 nem­en­type,­og­som­derfor­ikke­evner­at­udtrykke­“epokens­historiske­sandhed”­

(312).­ I­ lighed­ med­ de­ avantgardistiske­ retninger­ i­ 20’erne­ er­ den­ udtryk­ for­ de­

kapitalistiske­landes­rådende­fremmedgørelse,­men­snarere­end­at­knytte­den­sub- jektive­erfaring­af­splittelse­til­de­skjulte­sociale­kræfter,­som­skaber­denne­erfaring,­

bliver­Joyce­stående­på­det­subjektive­niveau;­han­formår­derfor­ikke­at­fremvise­

splittelsens­grundlag­i­den­objektive­kapitalistiske­virkelighed.

­ Lukács­ skulle­ blive­ en­ vigtig­ reference­ i­ den­ cubanske­ intellektuelle­ sfære­ i­

60’erne,­ hvor­ spørgsmålet­ om,­ hvilket­ litterært­ udtryk­ revolutionen­ skulle­ have,­

stod­centralt.­En­emblematisk­polemik­er­i­så­henseende­den,­som­udspillede­sig­

mellem­litteraturkritikeren­José­Antonio­Portuondo­og­forfatteren­Ambrosio­Fornet­

i­tidsskrifterne­La Gaceta de Cuba­og­Cultura 64­i­1964.­Her­deler­Portuondo­Lukács’­

kritik­af­den­historiske­avantgarde,­som­han­betragter­som­et­dekadencefænomen­

og­ en­ farlig­ blindgyde­ for­ de­ unge­ cubanske­ forfattere,­ der­ skulle­ forme­ den­ cu- banske­revolutionsroman­for­derigennem­at­give­det­nye­samfund­et­nyt­udtryk.­Af­

samme­grund­er­han­yderst­skeptisk­over­for­Robbe-Grillet­og­den­franske­nyroman,­

der­efter­hans­mening­genspejler­et­dekadent­kapitalistisk­samfund,­som­man­på­

Cuba­har­overvundet­gennem­revolutionen,­og­som­dermed­er­blevet­irrelevant­for­

bygningen­af­den­cubanske­socialisme.­Ifølge­Portuondo­skal­man­derfor­“glemme,­

på­dialektisk­vis­negere,­de­formalistiske­måder­at­udtrykke­det­kapitalistiske­men- neskes­fremmedgørelse­på”­(Portuondo,­277).²

­ Mod­Portuondos­synspunkt­argumenterer­Fornet,­at­

a)­Robbe-Grillet­på­kunstnerisk­vis­udtrykker­en­dehumaniseret­verdens­værdier­ved­at­

fjerne­den­magiske­glorie,­som­borgerskabet­forsøger­at­give­den.­B)­Kunstværket­er­hver- ken­et­resultat­eller­et­underprodukt­af­virkeligheden,­men­er,­inden­for­denne,­en­ny­

virkelighed,­som­følger­sine­egne­love.­C)­Et­dekadent­samfund­producerer­ikke­nødven- digvis­dekadent­kunst.­(283)

Ifølge­Fornet­er­det­Robbe-Grillets­fortjeneste,­at­han­gennem­formeksperimenter­

evner­at­fremvise­dehumaniseringen­og­fremmedgørelsen­i­det­samfund,­der­omgi- ver­ham,­og­netop­dette­er­en­styrke­ved­hans­kunst;­det­er­på­denne­måde,­kunsten­

transcenderer­omgivelserne,­og­det­er­dette,­der­gør,­at­den­har­overføringsværdi­

til­et­samfund­af­en­anden­støbning;­det­er­overføringsværdien­i­den­dristige­måde,­

hvorpå­han­udforsker­omgivelserne,­som­gør,­at­han­forfører­unge­cubanske­forfat- tere.­Der­er­ikke­dermed­tale­om,­at­man­forsøger­at­kopiere­ham,­men­man­åbner­

for­impulser,­som­kan­skabe­dynamik­i­den­cubanske­litteraturs­måde­at­nærme­sig­

revolutionen­på,­hvor­ønsket­om­at­skabe­en­radikalt­ny­udtryksform­også­kræver,­

at­man­eksperimenterer­med­formen.­Ambrosio­Fornets­spørgsmål­skal­vise­sig­at­

blive­centralt­i­vores­sammenhæng:­“Ophører­fremmedgørelsen­nødvendigvis­i­et­

samfund,­som­har­bestemt­sig­for­at­konstruere­en­socialisme?”­(289).­Det­er­som­

et­negativt­svar­på­dette­spørgsmål,­at­nybarokken­gør­sig­gældende­som­revolutio- nær­skrift;³­det­er­som­en­erkendelse­af,­at­visse­strukturer­sidder­dybt­forankrede­i­

individets­krop,­og­at­et­radikalt­nyt­samfund­kræver­en­dybtgående­gennemgang­af­

denne­kropslige­indskrift.­Severo­Sarduy­skriver:­

“

passage | 64 |vinter 2010

1 2 2

Det­at­være­barok­i­dag­betyder­at­true,­dømme­og­parodiere­borgerskabets­økonomi,­

som­er­baseret­på­en­nærig­forvaltning­af­goderne,­midt­i­denne­økonomis­centrum­og­

fundament:­i­tegnenes­og­sprogets­felt,­samfundets­symbolske­underlag­og­garanti­for­

dets­funktion­og­kommunikation.­At­sløse­og­bortødsle­sproget­udelukkende­i­nydelses- øjemed­–­og­ikke­med­henblik­på­information,­som­tilfældet­er­med­den­tæmmede­sprog- brug­–­er­et­attentat­mod­den­sunde,­moralistiske­og­”naturlige”­fornuft.­(1975,­156)

Dette­attentat­er­også­rettet­mod­den­realistiske­roman,­som­fremhæves­af­Lukács,­

i­og­med­at­denne­springer­ud­af­borgerskabets­symbolske­økonomi,­og­fordi­den­

gennem­sproget­opretholder­troen­på­en­givet­menneskelig­autenticitet­med­huma- nistiske­rødder.­Samtidig­peger­citatet­på,­hvordan­det,­Sarduy­kalder­“den­barokke­

revolutionære­maskine”­(Fossey),­rejser­sig­som­kontrast­til­Castros­institutionaliserede­

revolution,­hvor­den­“sunde­og­moralistiske­fornuft”­skulle­føre­til­eksklusion­af­forskel- lige­sociale­grupper­hen­mod­slutningen­af­60’erne.­I­sin­berømte­tale­“Ord­til­de­intel- lektuelle”­(1961)­siger­Castro:­“Vi,­et­revolutionært­folk,­værdsætter­de­kulturelle­og­

kunstneriske­frembringelser­efter­hvad­de­bringer­mennesket,­genoprettelsen­af­men- nesket,­frigørelsen­af­mennesket”­(citeret­i­Fernández­Retamar,­81).­Citatet­antyder­det,­

der­er­en­grundlæggende­forskel­mellem­den­humanistiske­tradition,­Castros­revolu- tion­var­baseret­på,­og­den­antihumanistiske­tradition,­Sarduy­tager­udgangspunkt­i,­

efter­at­han­kommer­med­i­Tel Quel-gruppen­i­Paris­i­midten­af­60’erne.­Castro­vil,­i­

lighed­med­Lukács,­genoprette­det­hele­menneske­ved­at­frigøre­det­fra­tingsliggørel- sen,­men­for­Sarduy­er­mennesket­selve­problemet.­I­tråd­med­dette­redegør­Foucault­

i­Ordene og tingene for,­hvordan­humanismen­er­en­1800-talskonstruktion,­som­op- stod,­idet­man­gjorde­mennesket­til­objekt­for­viden,­og­idet­man­knyttede­specifikke­

moralske­egenskaber­til­det.­Ifølge­Foucault­er­det­den­dialektiske­historieforståelse,­

der­holder­denne­humanistiske­forestilling­oppe,­og­han­skriver:­“[…]­dialektikken­

lover­på­sin­vis­mennesket,­at­det­vil­blive­autentisk­og­sandt.­Den­lover­mennesket­til­

mennesket,­og­i­denne­forstand­er­den­ikke­mulig­at­skille­fra­en­humanistisk­moral.­I­

denne­forstand­er­Hegel­og­Marx­åbenbart­hovedansvarlige­for­dagens­humanisme”­

(Foucault,­569).­En­frigørelse,­som­vil­gøre­os­i­stand­til­virkelig­at­skabe­nye­værdier,­

hinsides­godt­og­ondt,­kræver­derfor­ifølge­Sarduy­en­“ødelæggelse­af­individet­som­

metropol­–­bevidstheden­eller­sjælen­–­med­dets­kolonier:­stemmen,­seksualitet­etc.­Op- løsning­af­jeget”­(Fossey,­24).­Snarere­end­at­frigøre­et­menneske,­som­man­tager­for­

givet­har­specifikke­egenskaber,­vil­Sarduy­opløse­det­menneske,­man­har­tillagt­disse­

egenskaber,­som­han­snarere­betragter­som­repressive­strukturer,­formet­som­de­er­af­

en­vilje­til­sandhed,­til­et­sandt­fundament.­Sådan­som­vi­så­det­i­citatet­ovenfor,­skal­

dette­selvtab­tage­udgangspunkt­i­det­symbolske­niveau­ifølge­Sarduy,­som­dermed­

vender­om­på­Marx’­forhold­mellem­økonomisk­base­og­ideologi:­

Borgerskabets­grundlag­er­ikke­det­økonomiske­system,­sådan­som­vi­er­blevet­forledt­til­at­

tro­gennem­en­direkte­læsning­[…]­af­Marx,­men­et­skriftsystem­[…].­Det­vil­sige,­at­der­

findes­en­type­skrift,­som­fungerer­som­epistemisk­underlag­for­borgerskabet­[…].­Øko- nomien­er­ikke­andet­end­et­af­de­mest­iøjnefaldende­træk­ved­denne­centrale­kodeks.­

Ved­at­undergrave­skriften,­ved­at­overskride­dens­love,­får­vi­hele­den­common­sense- agtige­konstruktion­til­at­smuldre.­(Citeret­i­Méndez­Rodenas,­33)­

“

“

Hans Jacob Ohldieck | Hvad er revolutionær litteratur?

1 2 3 I­ citatet­ genkender­ vi­ Foucaults­ forståelse­ af­ epistemet,­ som­ sætter­ grænser­ for,­

hvad­det­er­muligt­at­tænke­i­en­given­periode.­Inden­for­et­samfunds­episteme­er­

man­underlagt­normer,­der­er­så­selvfølgelige,­at­vi­ikke­ser­dem;­det­er­disse­blinde­

punkter,­som­styrer­“den­centrale­kodeks”,­det­er­disse,­der­danner­centrum­i­struk- turen,­og­det­er­disse,­vi­skal­tømme­ved­at­bryde­med­common sense­både­i­skrift­

og­handling;­kun­sådan­kan­vi­åbne­for­nye­billeder,­for­radikale­tilblivelser.­Kun­

ved­at­rive­borgerskabets­epistemiske­underlag­bort­kan­man­ifølge­Sarduy­opnå­en­

radikal­ændring­også­på­det­økonomiske­plan.

1969­–­de­revolutionære­kontrasters­år

Sarduys­teorier­bærer­stærkt­præg­af­en­type­tænkning,­man­særligt­i­Frankrig­knyt- ter­til­1968­og­studenteroprøret­i­Paris.­1968­var­netop­året,­hvor­den­cubanske­re- volutionsavantgardes­og­den­parisiske­intelligentsias­kontrasterende­syn­på­over- skridelsen­af­det­borgerlige­samfund­mødtes­ansigt­til­ansigt­i­deres­mest­ekstreme­

positioner,­betinget­som­disse­var­af­historiske­faktorer.­Allerede­det­tilnavn,­dette­

år­fik­fra­officielt­cubansk­hold,­peger­på­et­centralt­brud­i­revolutionens­endnu­unge­

historie:­“Año­del­Guerrillero­Histórico”,­den­historiske­guerillakrigers­år.­Che­Gue- vara­døde­i­Bolivia­i­oktober­1967,­mens­han­forsøgte­at­udbrede­revolutionen­til­

resten­af­Latinamerika.­Håbet­om­en­fælles­latinamerikansk­front,­som­kunne­være­

uafhængig­af­den­kolde­krigs­supermagter,­døde­med­ham.­I­august­1968­støttede­

Fidel­Castro­Sovjetunionens­invasion­af­Tjekkoslovakiet,­en­erklæring,­der­førte­til,­

at­en­række­intellektuelle­fra­Latinamerika,­Europa­og­USA,­som­indtil­da­havde­

været­positivt­indstillede­over­for­revolutionen,­vendte­den­ryggen.­Sovjet­optrådte­

som­ den­ imperialistiske­ stormagt,­ Che­ havde­ hævdet,­ at­ den­ var;­ men­ Che,­ som­

også­havde­ironiseret­kraftigt­over­den­socialistiske­realisme,­var­død,­og­hans­død­

blev­efterfulgt­af­begivenheder,­der­gjorde­1968­til­polariseringens­år­for­Cuba.

­ Afhængigheden­ af­ Sovjet­ var­ blevet­ tydelig­ for­ alle,­ både­ økonomisk­ og­ poli- tisk;­ønsket­om­en­decentraliseret­revolution­havde­mødt­den­benhårde­virkelighed.­

Trusselbilledet­af­USA­var­vokset­efter­drabene­på­Kennedy-brødrene,­Martin­Lu- ther­King­og­Malcolm­X;­man­følte­sig­som­en­belejret­ø,­noget,­som­forstærkede­den­

retoriske­front­mellem­“indenfor”­og­“udenfor”,­“med­os”­og­“mod­os”.­Forbuddene­

blev­strengere:­Alt­udenlandsk­blev­mødt­med­mistanke­–­rock,­jazz,­hestehaler­og­

miniskørter.­Homoseksualitet­og­religion­blev­betragtet­som­laster,­man­havde­arvet­

fra­det­forudgående­kapitalistiske­system,­og­diskrimineringen­øgedes.­En­purita- nisme,­som­var­den­cubanske­tradition­fremmed,­blev­spredt­fra­både­radio,­kate- der­og­talerstole­(Hernández,­85).­Lige­før­Richard­Nixon­vandt­valget­i­oktober­

1968,­brød­stormen­også­ud­i­det­kulturelle­klima­på­øen.­Forfatter-­og­kunstner- foreningen­UNEAC­havde­givet­en­pris­til­poeten­Heberto­Padilla­for­bogen­Fuera del Juego,­Ude­af­legen,­hvor­han­harcelerer­over­østbloksocialismen.­Dårlig­timing.­

Østbloksocialisterne­havde­indtaget­kontorerne­i­det­cubanske­kulturbureaukratis­

navn,­og­bogen­blev­fordømt­som­“kontrarevolutionær”.­1968­markerede­dermed­

begyndelsen­på­det,­der­skulle­blive­kaldt­el caso Padilla,­Padilla-sagen­–­som­skul- le­vare­i­tre­år­–­og­på­den­periode­i­cubansk­kulturliv,­som­Ambrosio­Fornet­gav­­

navnet­el quinquenio gris,­den­grå­femårsperiode,­som­i­virkeligheden­skulle­vare­

passage | 64 |vinter 2010

1 2 4

i­mere­end­ti­år,­og­som­mange­oplevede­som­sort­snarere­end­grå.­Det­var­i­dette­

polariserede­kulturelle­klima,­at­Retamar­skrev­sit­berømte­stridsskrift­“Caliban”­

(1971),­ som­ han­ afslutter­ ved­ at­ citere­ Che­ Guevara:­ “Man­ må­ stige­ ned­ til­ fol- ket,­man­må­vibrere­med­folket,­det­vil­sige­med­hele­Cubas­behov”­(Fernández­­

Retamar,­85).

­ Det­blev­mere­og­mere­tydeligt,­at­de­rigide­strukturer,­som­havde­sat­sig­på­

70’ernes­Cuba,­vanskeligt­kunne­bære­“hele­Cubas­behov”,­men­Ches­ønske­om­at­

“vibrere­med­folket”­kunne­lige­så­godt­have­været­slagordet­for­en­ganske­ander- ledes­revolutionær­bevægelse,­der­tog­til­i­gaderne­samme­år,­som­Cuba­for­alvor­

begyndte­udgrænsningen­af­uønskede­elementer:­masseoprøret­i­Paris­i­maj­1968.­

Hvis­ 1968­ var­ opstramningens­ år­ i­ cubansk­ revolutionshistorie,­ blev­ det­ nemlig­

ødselhedens­og­spillets­år­i­Frankrig,­et­år,­der­er­blevet­stående­som­det­tyvende­

århundredes­radikale­événement­i­fransk­filosofi;­maj-oprørene­skabte­et­brud­med­

den­snævrere­strukturalismes­prætentioner­om­forudsigelighed­og­markerede­for­

mange­en­overgang­til­det,­der­er­blevet­kendt­som­poststrukturalismen.­Allerede­

året­før­havde­Derrida­publiceret­artiklen­“Struktur,­tegn­og­spil­i­humanvidenska- bernes­diskurs”,­som­først­blev­holdt­som­foredrag­under­et­symposium­i­Baltimore,­

og­som­åbner­med­følgende­ord:­“Måske­er­der­indtruffet­noget­i­struktur-begrebets­

historie­som­man­ville­kunne­kalde­en­‘begivenhed’­hvis­ikke­dette­ord­medbragte­

en­ betydningsladning­ som­ det­ netop­ er­ det­ strukturale­ –­ eller­ strukturalistiske­ –­

projekts­funktion­at­reducere­og­mistænkeliggøre”­(1986,­49).­Den­strukturalistiske­

stringens­prætenderer­at­kunne­kende­en­samfundsstruktur­i­en­sådan­grad,­at­man­

betvivler­forekomsten­af­begivenheder,­det­vil­sige­radikalt­omvæltende­og­uforud- sigelige­hændelser.­Ifølge­Derrida­søgte­man­inden­for­indflydelsesrige­strukturali- stiske­retninger,­blandt­andet­hos­Lévi-Strauss,­fortsat­nostalgisk­efter­strukturens­

centrum,­længe­efter­at­dens­yderste­garant,­Gud,­var­død.­Men,­skriver­Derrida,­

der­findes­egentlig

to­fortolkninger­af­fortolkningen,­strukturen,­tegnet­og­spillet.­Den­ene­forsøger­at­de- chiffrere,­drømmer­om­at­dechiffrere­en­sandhed­eller­oprindelse­der­undslipper­spillet­

og­tegnenes­orden.­Den­anden­vender­sig­ikke­længere­mod­oprindelsen,­men­siger­ja­til­

spillet­og­forsøger­at­nå­hinsides­mennesket­og­humanismen;­dette­navn­menneske­der­er­

navnet­på­det­væsen­der­gennem­hele­metafysikkens­og­onto-teleologiens­historie,­dvs.­

hele­sin­historie,­har­higet­efter­nærværets­fylde,­det­betryggende­fundament,­spillets­

begyndelse­og­afslutning.­(Derrida,­65-66)

Mens­Den­cubanske­revolution­baserer­sig­på­den­første­tolkning,­menneskets­og­

humanismens­vej,­har­Nietzsche­ifølge­Derrida­vist­os­vejen­til­den­anden­tolkning,­

“den­glade­bekræftelse­af­spillet­i­verden­og­af­tilblivelsens­uskyld,­bekræftelsen­af­

en­verden­af­fuldkomne­tegn,­uden­sandhed­og­oprindelse­[...]­Bekræftelsen bestem- mer altså­ikke-centret­på en anden måde end som tab af centrum.­Og­der­spilles­uden­

sikkerhed”­(65).­Det­er­netop­som­bejaende­spilbevægelse,­Lezama­Limas­roman­

Paradiso­kommer­til­syne,­en­bevægelse,­der­“prøver­at­komme­forbi­mennesket­og­

humanismen”,­som­Derrida­skriver.

“

Hans Jacob Ohldieck | Hvad er revolutionær litteratur?

1 2 5

Paradiso

Paradiso­udkom­i­1966­i­en­tid,­hvor­den­kritiske­–­nogen­vil­sige­socialistiske­–­rea- lisme­blev­fremelsket­i­Cubas­litterære­sfære.­Denne­litteratur­havde­en­genkendelig­

handlingsstruktur:­Man­fortalte­om­oprøret­mod­Batista,­en­kamp­med­apokalyp- tisk­ udfald­ i­ Fidel­ Castros­ sejr.­ Den­ historiske­ tematik­ kredser­ i­ de­ fleste­ tilfælde­

omen­intellektuel­af­borgerlig­herkomst,­som­bliver­grebet­af­eksistentiel­tvivl,­da­

han­står­over­for­de­revolutionære­omvæltninger,­i­stærk­kontrast­til­oprørslederen,­

som­næsten­altid­er­fra­proletariatet,­og­som­uden­at­tøve­kaster­sig­ud­i­den­væb- nede­kamp­for­at­frigøre­landet­fra­det­undertrykkende­tyranni:­El hombre viejo­mø- der­el hombre nuevo,­det­nye­menneske.­Formelt­set­får­vi­dermed­en­type­realisme,­

der­er­arvet­fra­den­historiske­roman,­hvor­den­intellektuelle­og­den­revolutionære­

fremstår­som­typer,­sådan­som­disse­blev­beskrevet­af­Lukács,­typer,­der­fremhæ- vede­de­centrale­konflikter­i­det­revolutionære­samfund.­Det­er­imidlertid­en­ty- pefremstilling,­der­i­sig­bærer­en­vis­sartresk­indflydelse,­som­er­tydelig­hos­blandt­

andre­ José­ Soler­ Puig,­ Noel­ Navarro,­ César­ Leante,­ Lisandro­ Otero­ og­ Edmundo­

Desnoes­(Méndez­Rodenas,­13-14).

­ På­denne­baggrund­var­det­let­at­slå­ned­på­José­Lezama­Limas­Paradiso,­hvor­

Castros­revolution­er­fraværende,­hvor­der­ikke­bygges­op­til­en­apokalyptisk­histo- risk­begivenhed,­og­hvor­det­nybarokke­sprog­står­i­stærk­kontrast­til­den­typebase- rede­realisme­og­det­dialektiske­spil,­vi­finder­i­revolutionsromanen.­Kort­tid­efter­

udgivelsen­blev­indholdet­trukket­tilbage­fra­boghandlerne­på­grund­af­angiveligt­

pornografisk­ indhold,­ en­ pornografi,­ som­ desuden­ havde­ stærke­ homoseksuelle­

José­Lezama­Lima

passage | 64 |vinter 2010

1 2 6

indslag.­En­måske­lige­så­vigtig­grund­til­denne­tilbagekaldelse­var­dog,­at­romanen­

var­skrevet­i­et­sprog,­som­gav­Lezama­prædikatet­“elitistisk”­i­en­tid,­hvor­det­glø- dede­i­folkedybet.­Her­ser­vi,­hvordan­(homo)seksualiteten­og­sproget­mødes­som­

excesser­i­forhold­til­revolutionen­og­tingenes­orden,­som­to­beslægtede­former­for­

erotisme:­i­Paradiso­overskrider­de­begge­nyttens­sfære­og­arbejdets­akkumulative­

og­reproducerende­struktur,­som­beskyttes­af­tabuer,­der­udgrænser­det,­Bataille­

kalder­dépense,­den­unyttige­udgift.­Eller­mere­specifikt­i­vores­kontekst:­De­to­for- mer­for­erotisme­bidrager­til­at­sætte­bygningen­af­den­cubanske­socialisme­på­spil.

­ Paradiso­er­historien­om­José­Cemí,­som­vi­følger­fra­barndommen­til­hans­op- stigning­til­en­form­for­poetisk­tilstand,­som­Lezama­kalder­la sobrenaturaleza,­over- naturen.­Det­er­imidlertid­ingen­klassisk­dannelsesroman,­vi­taler­om.­Cemís­færd­

er­en­rejse­fra­den­ene­imaginære­tidsalder,­som­Lezama­kalder­det,­til­en­ny­æra,­

fra­en­situation,­hvor­faderportrættet­holder­Cemí­fanget­i­et­givet­perspektiv­på­

verden,­noget,­der­automatisk­holder­hans­begær­fanget­i­en­mangelposition,­til­en­

begærsmæssig­overskudsdimension,­hvor­Cemí­kan­være­skabende­og­fremkalde­

radikalt­nye­billeder.­Der­er­tale­om­en­overgang,­ikke­bare­for­individet,­men­for­

hele­den­cubanske­kultur,­som­kan­læses­ind­i­Cemí­og­hans­familie;­en­overgang­

fra­kulturel­reproduktion­til­en­kulturel­produktion.­I­modsætning­til­hvad­tilfældet­

er­i­revolutionsromanen,­er­der­imidlertid­ikke­tale­om­en­kulmination­i­en­bestemt­

ydre­og­historisk­begivenhed,­men­snarere­om­en­tiltagende­tømning­af­nedarvede­

forestillinger­for­på­denne­måde­at­skabe­rum­for­en­kreativ­nyskabelse­af­Cemís­og­

den­cubanske­kulturs­identitet,­ud­fra­hele­Cubas­kollektivt­ubevidste.­Den­poetiske­

opstigning­sker­altså­ikke­gennem­en­specifik­historisk­hændelse,­men­gennem­en­

serie­kropslige­erfaringer­og­en­allegorisk­nedstigning­til­underverdenen,­alt­sam- men­i­tråd­med­det­råd,­Cemí­fik­af­sin­mor:­“Forsøg­altid­det­vanskeligste”.­Sådan­

skabes­Cubas­nye­imaginære­tidsalder­på­baggrund­af­Cuba­som­heterogent­felt,­på­

baggrund­af­romanens­overskridelser­af­de­grænser,­som­er­sat­for­at­homogenisere­

samfundsdiskursen,­og­den­rummer­derfor­hele­øens­begær.­Dette­sker­ikke­gen- nem­en­dialektisk­Aufhebung,­men­gennem­en­deterritorialiserende­spredning­af­

den­homogene­diskurs.­Det­er­af­denne­grund,­Sarduy­beskriver­Paradiso­som­en­

“revolution­i­revolutionen,­i­fuldt­dagslys­slynger­den­en­voldelig­‘involution’­ud;­

tilbagevending­af­det­arkaiske,­det­glemte,­det­man­har­forkastet­på­Cuba”­(Sar- duy­2000a,­141),­det­vil­sige:­tilbagevending­af­den­heterogene­rest,­som­Bataille­

har­vist­os­undslipper­Hegels­dialektik,­og­som­er­knyttet­til­begærsmæssige­for- hold,­vi­ikke­kan­unddrage­os.­I­forlængelse­af­dette­udforsker­nybarokken­også­den­

rest,­som­den­realistiske­revolutionsroman­udgrænser,­og­som­heller­ikke­lader­sig­

aufheben­i­den­marxistiske­dialektik­i­Lukács’­støbning:­spillet­og­ødselheden,­den­

unyttige­udgift,­alt­det,­som­ikke­går­op­i­arbejdets­nyttige­sfære­og­i­bygningen­af­

den­cubanske­socialisme.

­ Rådet­fra­José­Cemís­mor­peger­også­på­det­grundlæggende­ved­nybarokkens­

revolutionære­potentiale:­Det­handler­om­hele­tiden­at­“forsøge­det­vanskeligste”.­

I­Batailles­terminologi­indebærer­dette­at­gøre­selvet­til­ipse­–­et­selv,­som­slår­over­

i­det,­det­ikke­er,­ved­at­åbne­sig­for­angsten,­som­netop­markerer­grænserne­for­

den­trygge­selvforståelse.­Selvet­som­ipse­overskrider­samtidig­tabuerne,­der­ud- gør­samfundets­beskyttende­værn;­gennem­erfaringen­af­rien,­ingenting­–­som­også­

Hans Jacob Ohldieck | Hvad er revolutionær litteratur?

1 2 7 overskrider­det­sartreske­néant­–­kan­selvet­som­ipse­nå­det,­Bataille­kalder­“den­in-

dre­erfaring”,­og­som­Lezama­kalder­overnaturen:­en­kropslig­overskudsdimension,­

som­er­skabelsens­og­indskriftens­nulpunkt.­Det­er­gennem­denne­overskridende­

ødselhed,­mennesket­kan­erfare­et­nyt­udgangspunkt,­en­ny­begyndelse.­I­en­smal- lere,­ cubansk­ kontekst­ sker­ ødselheden­ gennem­ udforskningen­ af­ det­rien/nada,­

som­Castro­selv­betegnede­som­det,­der­er­uden­for­revolutionen,­da­han­i­“Ord­til­

de­intellektuelle”­udtalte­de­berygtede­ord:­“Inden­for­revolutionen:­alt.­Uden­for­

revolutionen:­ingenting”.­Den­nybarokke­revolutions­felt­er­dette­ingenting,­som­Ca- stro­placerer­uden­for­Den­cubanske­revolution.

Hvad­er­nybarok­litteratur?

Vi­har­set,­hvordan­den­marxistisk­baserede­cubanske­revolution­opretholder­et­hu- manistisk­ideal,­som­i­sig­bærer­prætentioner­om­et­fast­fundament­i­mennesket;­

den­ viderefører­ dermed­ en­ vilje­ til­ sandhed,­ som­ hindrer­ den­ radikale­ spilbevæ- gelse­og­ødselheden,­hvor­nye­billeder­og­ny­tænkning­kan­blive­til.­Mod­denne­vilje­

til­sandhed­gør­nybarokken­sig­gældende­som­det,­Derrida­kaldte­“bekræftelsen­af­

en­verden­af­fuldkomne­tegn,­uden­sandhed­og­oprindelse”.­Det­er­ikke­tilfældigt,­

at­denne­spilbevægelse­sker­gennem­tilbagevendingen­af­et­barokt­udtryk,­og­det­

er­samtidig­interessant,­at­indflydelsesrige­tænkere­som­Sarduy­og­Deleuze­vender­

blikket­mod­barokken­for­at­forklare­åbenbare­antihumanistiske­retninger­i­deres­

tids­kunst­og­litteratur.­Barokken­går­forud­for­den­hegelianske­dialektik,­forud­for­

humanismens­opkomst,­og­som­Foucault­har­vist,­havde­mennesket­ingen­plads­i­

denne­periode.­Han­skriver:­“Kulturen­var­på­denne­tid­domineret­af­Gud,­af­ver- den,­af­tingenes­lighed,­af­rummets­love,­helt­sikkert­også­af­kroppen,­lidenskaben,­

forestillingsevnen.­Men­mennesket­i­sig­selv­er­fuldstændigt­fraværende”­(Foucault,­

568).­Samtidig­er­tilbagevendingen­til­barokken­en­måde­at­undslippe­den­hegeli- anske­dialektik­på­i­et­forsøg­på­at­beskrive­decentrerende­bevægelser­i­samtiden.­

Vi­skal­nu­se­nærmere­på­nybarokkens­teoretiske­fundament,­som­vi­finder­det­hos­

Sarduy.

­ De­decentrerende­bevægelser,­Sarduy­så­udfolde­sig­i­sin­samtids­litteratur­og­

kunst,­knytter­han­til­opkomsten­af­et­nybarokt­episteme.­Dette­stiller­han­op­som­en­

parallel­til­barokkens­episteme­ved­at­tage­udgangspunkt­i­de­to­epokers­kosmolo- giske­teorier,­som­han­ser­som­emblematiske­for­periodernes­respektive­epistemer.­

I­den­barokke­epoke­opdagede­Kepler,­at­planeten­Mars­ikke­bevægede­sig­i­cirkler­

rundt­om­solen,­men­snarere­i­ellipser,­hvilket­brød­med­Galileo­Galileis­teorier.­Tro- en­på­den­cirkulære­bevægelse­var­baseret­på­en­overbevisning­om­cirklens­perfekte­

karakter,­og­inden­for­den­klassiske­førbarokke­periode,­som­Foucault­kaldte­“l’âge­

de­la­ressemblance”,­lighedens­tidsalder,­så­man­for­sig­et­hierarkisk­forhold­mellem­

mennesket­og­himmellegemerne­i­universet,­baseret­på­det,­Sarduy­kaldte­“lighe- dens­autoritet”­(Sarduy,­75).­Den­kosmologiske­teoris­retombée,­det­vil­sige­dens­

ekvivalent­på­det­symbolske­niveau,­indebar­dermed­et­koncentrisk­verdensbillede­

og­følger­overbevisningen­om­et­1:1-forhold­mellem­ordene­og­tingene.­Inden­for­

litteraturen­ blev­ metaforen­ denne­ korrespondances­ figur­ i­ den­ klassiske­ epoke,­ i­

og­ med­ at­ metaforen­ får­ en­ ornamental­ funktion,­ som­ ikke­ ændrer­ det­ stabile­­

passage | 64 |vinter 2010

1 2 8

centrums­ mening:­ Signifianten­ opretholder­ en­ konstant­ afstand­ til­ signifiéen.­

Denne­relation­ændrer­sig­radikalt­efter­Keplers­opdagelse­af­planeternes­ellipti- ske­bevægelse.­Sarduy­skriver:­“Overgangen­fra­Galilei­til­Kepler­er­en­overgang­

fra­cirklen­til­ellipsen,­passagen­fra­det,­der­bevæger­sig­rundt­om­det­ene,­til­det,­

der­bevæger­sig­rundt­om­det­flerfoldige:­fra­klassicisme­til­barok”­(36).­Cirklen­

med­et­centrum­er­erstattet­af­den­deformerede­cirkel­med­to­brændpunkter.­På­

denne­måde­ændrer­Kepler­“det­videnskabelige­grundlag­for­en­hel­epokes­viden”­

(88),­og­ellipsen­skaber­et­epistemisk­brud;­den­skaber­en­decentrerende­bevægelse­

med­tydelige­konsekvenser­for­det­litterære­felt.­I­modsætning­til­den­førbarokke­

periodes­koncentriske­metafor,­som­ikke­udforskede­nogen­skjult­signifié,­inklude- rer­den­elliptiske­signifiant­en­fraværende­eller­ekskluderet­Anden­i­sin­bane.­Det,­

den­barokke­ellipse­gør,­er­derfor­at­udforske­“det­kulturelt­ubevidste,­som­er­skjult­

under­naturaliseringsprocessen”­(117),­det­vil­sige­det,­cirklen­og­“lighedens­tids- alder”­havde­undertrykt.­Derfor­“taber­metaforerne­deres­metaforiske­dimension:­

Meningen­går­ikke­forud­for­metafordannelsen,­men­er­det­produkt,­der­kommer­

til­syne”­(118).

­ Skal­vi­tro­Sarduy,­er­Big­Bang-teorien­i­1900-tallet­analog­med­den,­der­gælder­

ellipsen­i­1600-tallet.­Ifølge­denne­teori­er­universet­et­resultat­af­en­eksplosion,­

som­satte­partiklerne­i­bevægelse,­og­universet­er­nu­“i­voldsom­udvidelse,­uden­

grænser,­uden­nogen­mulig­form:­et­vanvittigt­galaktisk­kapløb­mod­intet”­(15).­

Sarduy­ finder­ Big­ Bang-teoriens­ symbolske­retombée­ i­ “det­ fonetiske­ og­ grafiske­

materiale,­som­udvider­sig”,­det­vil­sige­i­“en­eksploderende­nybarok,­hvor­tegnene­

flygter­mod­underlagets­grænser,­uden­nogen­opskrift,­der­gør­os­i­stand­til­at­følge­

tegnproduktionen­til­tænkningens­grænse:­til­billedet­af­et­univers,­som­eksplode- rer­helt­til­det­udtømmes”­(20).

­ Selvom­barokken­indebar­et­brud­med­“lighedens­tidsalder”,­bevarede­den­et­

harmonisk­verdensbillede.­Efter­Nietzsche­og­Guds­død­er­den­tilbagevendende­ba- roks­elliptiske­bevægelse­accelereret;­vi­har­bevæget­os­fra­“en­harmonisk­lukning­

til­en­åbning­mod­polytonaliteten,­eller­med­Boulez’­ord,­‘en­polyfoni­af­polyfonier’”­

(Deleuze­1988,­112),­som­Deleuze­skriver­i­Le pli – Leibniz et le baroque.­Eller­for­at­

vende­tilbage­til­Derrida:­“Fraværet­af­en­transcendental­signifié­udvider­betydnin- gens­felt­og­spil­i­det­uendelige”­(Derrida,­19).

­ Inden­for­Sarduys­poststrukturalistiske­tilnærmelse­udgør­Lezamas­værk­det­ny- barokke­kulmineringspunkt,­på­samme­måde­som­Don­Luis­de­Góngora­udgjorde­

det­barokke­klimaks.­­Lezama­bygger­sproget­op­omkring­serier,­som­giver­sig­ud­

for­at­være­metaforer,­men­som­taber­deres­metaforiske­karakter,­fordi­signifianten­

ikke­peger­tilbage­på­en­signifié;­den­peger­snarere­på­en­ny­signifiant­og­så­videre­

i­endeløse­substitutionsserier,­som­danner­det,­Derrida­kalder­“supplementaritetens­

bevægelse”­(39).­Gennem­disse­serier­tømmes­den­kendte­referenceramme,­således­

at­nye­billeder­kan­skabes­af­fragmenterne­fra­de­gamle­referencer.­Denne­tanke­

danner­også­centrum­i­Paradiso,­hvor­beskrivelsen­af­José­Cemís­mors­fibrom­eller­

bindevævssvulst­er­udgangspunkt­for­en­beskrivelse­af­kunstens­funktion:­

Fibromet­måtte­altså­eksistere­som­en­monstrøsitet,­der­bevirkede,­at­organismen­skaf- fede­ sig­ nye­ midler­ til­ assimilering­ af­ denne­ overraskende­ ting­ og­ søgte­ en­ højere­ og­­

“

Hans Jacob Ohldieck | Hvad er revolutionær litteratur?

1 2 9 strammere­ligevægt­[…].­På­samme­måde­gælder­det,­i­de­legemer­fantasien­frembringer,­

om­at­ødelægge­slangeelementet­for­at­bane­vej­for­drageelementet,­en­organisme,­som­

er­skabt­for­at­fortære­sig­selv­i­ring,­må­ødelægge­sig­selv­for­at­slippe­et­nyt­dyr­fri,­som­

skyder­op­af­svovlsøen­og­beder­om­at­måtte­låne­de­digre­ådselsgribbes­klør­og­kraniet­af­

den­trehovede­hund,­som­vogter­de­underjordiske­gemakker.­(Lezama­Lima­2002,­385)

Den­ cirkel,­ Lezama­ refererer­ til,­ repræsenterer­ det,­ Derrida­ kalder­ “den­ trygge­

grund­og­spillets­oprindelse­og­slutning”,­et­menneske­og­et­samfund,­som­reprodu- cerer­sig­ved­hele­tiden­at­søge­tilbage­til­deres­eget­udgangspunkt;­“som­fortærer­

sig­selv­i­ring”.­Poesiens­billeder­er­monstre,­der­overskrider­denne­reproducerende­

bevægelse,­de­er­bindevævssvulster,­som­dannes­i­menneskets­krop­for­at­få­den­til­

at­bryde­ud­af­den­reproducerende­homogenitet;­den­river­kroppen­med­sig­langs­

en­flugtlinje,­som­tvinger­den­til­at­skaffe­“nye­midler­til­assimilering­af­denne­over- raskende­ting”,­med­andre­ord:­til­selv­at­blive­monstrøs,­til­at­blive­ipse.­I­Sarduys­

nybarokke­teori­bliver­tatoveringen­det­emblematiske­billede­på­en­sådan­kobling­

mellem­ kroppen­ og­ litteraturen,­ et­ billede,­ som­ spiller­ videre­ på­ det,­ vi­ finder­ i­­

Lezama-citatet:­Det­at­tatovere­er­en­handling,­som­eksplicit­udtrykker,­hvordan­vi­

inden­for­et­episteme­er­udsat­for­kropslig­indskrift.­Samtidig­peger­tatoveringen­

på,­hvordan­den­epistemiske­historieforståelse­–­uden­nogen­grundlæggende­sand- hed­på­ydersiden­af­diskursens­orden­–­åbner­et­rum­for­begærsmæssig­frigørelse:­

Der­findes­ingen­subjektiv­essens,­ingen­humanistisk­kerne;­alt,­der­er,­er­indskrift­

på­overfladen­af­hudens­skin(d)verden.­Selv­om­indskriften­kan­være­dyb,­kan­den­

gøres­monstrøs,­nye­fibromer­kan­fæstne­sig­til­den­og­skabe­metamorfoser,­hvor­

tatoveringens­nye­indskrift­kobler­sig­på­den­forudgående,­som­et­deformerende­

supplement.­Både­hos­Sarduy­og­Lezama­får­den­hvide­farve­i­denne­sammenhæng­

en­central­plads­som­kontrast­til­de­metaforserier­og­det­farvespil,­som­ellers­præger­

deres­litteratur.­Den­hvide­farve­peger­hen­mod­den­yderste­overskridelse,­døden,­

men­dermed­peger­den­også­mod­åbningen­for­en­totalt­ny­indskrift:­Den,­der­findes­

på­de­hvide­sletter,­mennesket­som­ipse­bliver­i­stand­til­at­skue,­det­menneske,­som­

vover­at­sætte­sit­jeg­radikalt­på­spil.

­ Men­hvorfor­fører­denne­monstrøse­ting­i­Paradiso-citatet­til,­at­kroppen­opnår­

en­højere­og­strammere­ligevægt?­Svaret­finder­vi­senere­i­citatet.­Poesien­som­mon- ster­skyder­op­fra­svovlsøen­og­“beder­om­at­måtte­låne­de­digre­ådselsgribbes­klør­

og­kraniet­af­den­trehovede­hund,­som­vogter­de­underjordiske­gemakker”.­Gen- nem­hele­Paradiso­er­underverdenen­knyttet­til­kropslige­kræfter,­som­undslipper­

bevidstheden.­Idet­det­nye­dyr­beder­om­at­måtte­overtage­kontrollen­over­begær- produktionen,­beder­det­samtidig­om­at­måtte­overtage­den­kreative­produktion,­og­

den­gør­det­i­et­brud­med­psykoanalysens­fortolkningsregime,­som­fortsat­befinder­

sig­inden­for­signifiéens­terror,­ifølge­Deleuze;­psykoanalysen­forankrer­begærpro- duktionens­billeder­i­familierammens­ødipale­trekant­og­“fortærer­[derfor]­sig­selv­

i­ring.”­Psykoanalysens­kausalrelation­erstattes­i­nybarokken­af­det,­Deleuze­kalder­

en­“og-og-derefter”-struktur­(Deleuze­1972,­11),­som­netop­er­supplementaritetens­

bevægelse,­hvor­begærets­billedproduktion­får­lov­til­at­fungere­frit,­uden­at­un- derlægges­fortolkningen;­hvor­den­kropslige­indskrift­bevæger­sig­som­i­Big­Bang- metaforens­ tegneksplosion,­ hinsides­ tænkningens­ territorium,­ mod­ dannelsen­ af­

passage | 64 |vinter 2010

1 3 0

nye­referenceuniverser,­der­giver­sig­til­kende­som­kropslige­erfaringer.­Ved­at­tage­

kontrol­ over­ de­ underjordiske­ gemakker­ skaber­ poesien­ en­ højere­ og­ strammere­

ligevægt,­fordi­den­forhindrer­fortrængningen­i­at­finde­sted;­begæret­får­lov­til­at­

strømme,­og­sjælen­bliver­igen­tynd­som­mellem­to­hudlag,­som­Nietzsche­skriver.­

Det­er­denne­nye­lethed,­som­gør­Cemí­i­stand­til­at­stige­op­til­billedets­rige,­til­det­

suveræne­punkt,­som­den­radikale­ødselhed­kan­lede­mod,­det,­Deleuze­kalder­“un­

point­de­vue­supérieur”,­en­højereliggende­synsvinkel.­Det­vil­sige:­som­gør­ham­i­

stand­til­at­skrive­noget,­i­stedet­for­at­skrive­om­noget,­som­Sarduy­påpeger;­i­stand­

til­at­skabe­intransitive­tegn­(Sarduy­1987,­298).

­ Vi­har­kommenteret,­at­Cemí­er­et­udtryk­for­Den­cubanske­kultur,­og­selvom­

Sarduys­teori­gælder­en­type­nybarok,­som­han­ser­udfolde­sig­på­begge­sider­af­

Atlanterhavet,­forankrer­han­den­samtidig­specifikt­i­Paradiso­og­dens­frigørende­

potentiale­inden­for­en­cubansk­kontekst.­På­fællesskabets­plan­bliver­der­her­snak- ket­om­at­åbne­den­cubanske­kulturs­udtryk­for­øens­underjordiske­gemakker,­dens­

kollektivt­ ubevidste­ –­ som­ Sarduy­ kalder­ “det­ kulturelt­ ubevidste,­ som­ er­ skjult­

under­naturaliseringsprocessen”­(Sarduy­1975,­117)­–­således­at­fortrængningen­

og­udelukkelsen­af­sociale­grupper­og­begærsformer­ikke­finder­sted.­Den­poetiske­

opstandelse­muliggør­skabelsen­af­tegn,­som­oplyser­det,­Lezama­selv­kaldte­“la­

noche­ insular”,­ øens­ nat,­ ved­ at­ åbne­ for­ perspektiver­ på­ Cuba,­ som­ har­ ligget­ i­

mørket,­uden­for­den­cirkel,­som­diskursens­orden­har­trukket­op.­Sarduy­skriver:­

“Lezama­er­fortolkeren­af­øens­nat,­af­de­natlige­hieroglyffer,­af­de­glødende­kruse- duller­i­arkipelagets­tætte­luft”­(Sarduy­2000b,­168).­Det­er­i­denne­sammenhæng­

interessant,­at­Cemí­allerede­i­romanens­første­scene­præsenteres­på­en­måde,­som­

alluderer­til­Cemís­mors­fibrombefængte­krop,­som­vi­har­set­også­henviser­til­po- esiens­kraft.­Mens­forældrene­er­ude,­angribes­den­seks­år­gamle­Cemí­af­vabler,­

til­barnepigen­Baldovinas­store­skræk:­“Hvis­drengen­gjorde­den­allermindste­be- vægelse,­slog­voksskallen­sprækker,­og­vablerne­fremstod­nye,­morgenrøde,­digre­

i­ deres­ infernalske­ hidsighed,­ som­ Baldovina­ så­ og­ fornemmede,­ de­ var­ ligesom­

dyr,­der­kunne­hoppe­ud­af­sengen­og­krybe­op­ad­ryggen­på­hende”­(Lezama­Lima­

2002,­7).­Vablerne­er,­i­lighed­med­fibromet,­udvækster­på­kroppen,­og­de­knyt- tes­både­til­noget­bestialsk­og­infernalsk,­ligesom­fibromerne­knyttes­til­dyret,­der­

skyder­op­af­svovlsøen.­Og­ligesom­det­monstrøse­dyr­viser­frem­mod­en­tilblivelse­

i­den­tidligere­citerede­passage,­knyttes­det­også­denne­gang­til­tilblivelse,­til­mor- genrøden,­som­for­Nietzsche­er­indbegrebet­af­den­nye­begyndelse.­Scenen­udgør­

Cemís­første­møde­med­en­yderside,­som­forsøger­at­løsrive­ham­fra­“naturalise- ringsprocessen”,­gennem­en­smertefuld­oplevelse,­der­peger­hen­mod­en­poetisk­

erfaring,­og­det­var­derfor­“som­om­der­måtte­en­vældig­kraftanstrengelse­til­for­at­

komme­ind­i­en­naturlig­åndedrætsrytme”­(3).­Åndedrætsrytmen­er­et­tilbageven- dende­tema­i­Paradiso­og­sættes­på­spidsen,­da­José­Cemís­far­forsøger­at­kurere­sin­

søns­astma­gennem­forskellige­chokbehandlinger­for­på­denne­måde­at­få­ham­ind­

i­den­naturlige­rytme­igen.­Men­det­fungerer­ikke,­for­Cemí­har­erfaret­noget,­som­

naturaliseringsprocessen­har­undertrykt,­han­har­erfaret­muligheden­af­en­anden­

type­subjektivering,­der­kræver,­at­man­åbner­sig­for­det­infernalske,­det­monstrøse,­

en­form­for­underverden,­som­knyttes­til­en­tabuiseret­kropslighed,­hvor­homosek- sualiteten­er­central.­Således­søger­han­en­ny­rytme,­som­også­er­en­ny­rytme­for­

Hans Jacob Ohldieck | Hvad er revolutionær litteratur?

1 3 1 Cuba,­og­den­tvinges­ikke­ind­gennem­de­vanlige­kanaler,­sådan­som­det­antydes­for­

os­allerede­gennem­denne­åbningsscene:­“Mens­vablerne­underlagde­sig­hele­krop- pen,­vidnede­den­hivende­vejrtrækning­om,­at­astmaen­havde­ophobet­så­meget­

luft­inde­i­barnet,­at­den­nu­åbenbart­prøvede­at­finde­udløb­gennem­porerne”­(3).­

Det­er­denne­skizoide­åbning­gennem­porerne,­som­udgør­Paradisos­revolution,­og­

som­skitserer­en­åbenhed,­hvor­alle­individuelle­begærsformer­får­mulighed­for­at­

skrive­sig­ind­i­samfundskroppen.­Det­er­denne­individuelle­og­kollektive­overskri- delse­af­en­humanistisk­orden,­som­bider­sig­selv­i­halen;­dannelsen­af­monstrøse­

tilblivelser,­som­tvinger­både­deres­egen­og­samfundets­krop­til­at­indtage­en­anden­

rytme­ved­at­påføre­den­ny­indskrift.­Den­kontinuerlige­dannelse­af­fibromer­opstår­

imidlertid­ikke­i­et­historisk­vakuum,­og­vi­skal­se,­at­Paradiso­i­sig­indoptager­det,­

Antonio­Benítez­Rojo­omtaler­som­en­særegen­caribisk­rytme.

(Ny)barokken­og­Latinamerika­i­et­dekoloniserende­perspektiv­

Da­Cemí­når­overnaturen­i­slutningen­af­Paradiso,­udgør­opstigningen­samtidig­en­

tilbagevenden­til­en­helt­konkret­caribisk­kontekst;­i­denne­dobbelte­bevægelse­mel- lem­tilblivelsen­og­traditionen­ligger­Sarduys­omtale­af­den­lezamianske­revolution­

som­en­involution.­Ifølge­Antonio­Benítez­Rojo­kendetegnes­Caribien­–­af­mange­

betragtet­som­verdens­første­globaliserede­region­på­grund­af­de­tidlige­møder­mel- lem­førcolumbianske,­afrikanske,­europæiske­og­asiatiske­kulturer­–­af­en­vilje­til­

at­“afværge­social­vold”­gennem­kulturelle­udtryk,­der­“forflytter­deltagerne­til­et­

poetisk­territorium,­som­kendetegnes­af­en­nydelsesæstetik,­eller­snarere,­en­ikke- voldsæstetik”­(Benítez­Rojo,­xxvii).­I­en­region­med­“de­største­sammenstød­mel- lem­racer­og­kulturer,­som­menneskeheden­har­set”­(vi),­har­det­ifølge­Benítez­Rojo­

været­nødvendigt­at­udvikle­kulturelle­udtryk,­der­“kanaliserer­voldsoverskuddet”­

(xxviii),­og­når­det­gælder­“Caribiens­mest­repræsentative­romaner”,­deriblandt­Pa- radiso,­sker­dette­ved,­at­“handlingen­afbrydes­kontinuerligt,­indimellem­udslettes­

den­næsten­helt,­gennem­heteroklitiske,­fraktale,­barokke­og­trælignende­former,­

som­fremstiller­sig­selv­som­køretøjer,­der­fører­læseren­og­teksten­til­det­marginale­

og­indstiftende­felt­for­voldens­fravær”­(xxxiii).­I­Cubas­specifikke­kontekst­trækker­

de­nybarokke­flugtlinjer­dermed­veksler­på­en­ikke-voldelig­tradition;­Paradiso­ind- optager­deterritorialiserende­strømme­fra­øens­kollektive­ubevidste,­eller­fra­det,­

Sarduy­kaldte­dens­kulturelt­ubevidste,­for­på­denne­måde­at­kunne­føre­hele­øens­

behov­sammen.⁴

­ I­forlængelse­af­dette­formår­Paradiso­ifølge­Sarduy­også­at­“frigøre­øerne­fra­

myten,­fra­den­europæiske­drøm,­fra­det­utopiske­prisme,­man­har­set­dem­igen- nem”­(Sarduy­2000b,­168),­for­at­give­det­en­“anden­intensitet”,­et­overskud­til­at­

producere­sine­egne­billeder.­­Den­cubanske­revolution­var­blandt­andet­en­dekolo- niserende­revolution,­som­netop­havde­dette­som­mål,­noget,­der­særligt­kommer­

til­udtryk­i­Che­Guevaras­El socialismo y el hombre en Cuba­(Socialismen­og­menne- sket­på­Cuba).­Som­vi­har­været­inde­på,­kan­man­imidlertid­fra­et­nybarokt­ståsted­

hævde,­at­det­dekoloniserende­perspektiv­ikke­i­tilstrækkelig­grad­tog­de­kropslig- gjorte­strukturer,­der­fortsat­gjorde­sig­gældende,­alvorligt;­man­skabte­snarere­en­

ny­utopi,­der­erstattede­det­europæiske,­blandt­andet­gennem­Che­Guevaras­egen­

passage | 64 |vinter 2010

1 3 2

forestilling­om­“el­hombre­nuevo”,­det­nye­menneske.­Som­Benítez­Rojo­påpeger,­er­

Cuba­ikke­traditionelt­dikotomiernes­land,­og­de­revolutionære­slagord­“fædreland­

eller­død”­og­“socialisme­eller­død”­svarer­snarere­til­de­europæiske­koloniherrers­

binære­logik.­Snarere­end­at­spille­videre­på­den­dikotomiske­og­konfronterende­

struktur,­der­også­ligger­nedfældet­i­Lukács’­litteratursyn­–­konflikten­mellem­ty- per­–­er­nybarokkens­mål­hele­tiden­at­deterritorialisere­grundlaget­for­denne­type­

træfninger­ved­at­rive­det­med­sig­ud­på­de­hvide­sletter,­som­er­den­nye­indskrifts­

territorium­og­feltet­for­voldens­fravær.­Ifølge­Benítez­Rojo­svarer­denne­deterrito- rialiserende­bevægelse­til­en­caribisk­rytme,­som­har­nedfældet­sig­gennem­områ- dets­historie,­“et­overlappende­interplay­af­signifianter,­hvis­‘hovedcentre’­befinder­

sig­i­det­førindustrielle­Europa,­i­urbefolkningens­undergrund,­i­Afrika­syd­for­Sa- hara­og­på­enkelte­øer­og­i­enkelte­kystzoner­i­Asien”­(Benítez­Rojo,­xxvii).­Cari- bien,­som­i­modsætning­til­mange­andre­latinamerikanske­områder­ikke­har­nogen­

urbefolkning­af­betydning­at­falde­tilbage­på­–­denne­blev­praktisk­talt­udryddet­

kort­tid­efter­Columbus’­ankomst­–­og­derfor­heller­ikke­noget­mægtigt­symbolsk­

centrum,­som­kan­erstatte­det,­koloniherrerne­har­prøvet­at­etablere,­er­et­barokt­

felt­med­mange­centre,­som­får­deres­udtryk­gennem­barokkens­og­nybarokkens­

deterritorialiserende­bevægelse.⁵

­ Det­faktum,­at­Lezama­gennem­den­nybarokke­form­åbner­for­en­tilbagevenden­

af­en­cubansk­eller­caribisk­ikke-voldelig­rytme,­der­undergraver­den­binære­logik,­

udgør­imidlertid­ikke­hele­svaret­på,­hvordan­Lezama­bryder­med­den­europæiske­

drøm.­For­at­få­en­større­forståelse­af,­hvordan­dette­brud­sker­både­på­form-­og­ind- holdsniveau,­kan­vi­tage­vejen­omkring­et­af­Lezamas­mest­kendte­essays,­”La­cu- riosidad­barroca”­(den­barokke­nysgerrighed).­Her­omtaler­Lezama­selv­barokken­

som­“el­arte­de­la­contraconquista”­(Lezama­Lima­1988a),­moderobringens­kunst,­

en­omskrivning­af­det­mere­kendte­udtryk­“el­arte­de­la­Contrarreforma”,­modre- formationens­kunst,­som­betegner­en­barok­reaktion­på­det,­der­blev­betragtet­som­

reformationens­kætteri.­I­dette­essay­bliver­el señor Barroco­omtalt­som­den­første­

amerikaner,­som­formår­at­blive­herre­over­sine­rigdomme,­det­vil­sige,­som­formår­

at­producere­tegn­fra­en­overskudsdimension,­og­på­det­symbolske­plan­gør­han­

det­ved­at­deformere­koloniherrens­udtryk,­ved­at­indgravere­tegn­fra­andre­kultu- rer.­Som­eksempel­nævner­Lezama­den­måde,­hvorpå­quechua-indianeren­el­indio­

Kondori­indridsede­Inka-traditionens­sol-­og­månesymboler,­Inka-sirener­og­engle­

med­indianeransigter­under­bygningen­af­San­Lorenzo-kirken­i­Potosí,­og­det­er­på­

en­ tilsvarende­ måde,­ at­ nybarokken­ også­ i­ dag­ fungerer­ som­ en­ deterritorialise- rende­praksis­i­en­postkolonial­sammenhæng:­Den­indridser­eller­tatoverer­tegn­på­

samfundskroppens­hegemoniske­udtryk,­og­således­gøres­dette­udtryk­monstrøst;­

det­farer­af­sted­langs­en­flugtlinje,­der­frigør­et­skabende­begær.⁶

­ Vi­har­tidligere­set,­hvordan­Lezama­gør­dette­på­mikroplan:­gennem­elliptiske­

substitutionsserier,­der­tager­over­for­den­metaforiske­relation,­og­som­dermed­un- dergraver­den­hegemoniske­diskurs.­En­tilsvarende­bevægelse­finder­også­sted­på­

et­mere­distinkt­handlingsniveau.­Paradiso­er­en­roman,­der­placerer­sig­i­margen­

af­Europa,­ligesom­også­Cuba­til­en­vis­grad­gør­det.­Lezamas­værk­henviser­direkte­

til­de­store­europæiske­myter­og­desuden­til­græsk­filosofi,­kirkefædrene,­de­store­

epos,­Pascal,­Bach,­Descartes,­Shakespeare,­Cervantes,­Goethe,­Nietzsche­og­Gide,­

Hans Jacob Ohldieck | Hvad er revolutionær litteratur?

1 3 3 for­bare­at­nævne­nogle,­og­selve­romanens­struktur­følger­i­høj­grad­Dantes­Den

Guddommelige komedie,­som­den­også­har­lånt­sin­titel­fra,­hvor­en­nedstigning­til­

en­form­for­underverden­følges­af­en­opstigning­til­en­form­for­poetisk­tilstand.­Men­

til­trods­for­det,­der­kan­se­ud­som­en­europæisk­dannelsesrejse,­er­Cemís­opstigning­

ikke­af­europæisk­karakter,­og­den­cubanske­indskrift­i­Europas­kanoniske­korpus­er­

tydelig­allerede­i­hovedpersonens­navn:­José­Cemí,­forkortet­ J.C.,­Jesucristo,­ men­

Cemí­henviser­samtidig­direkte­til­de­caribiske­taínoindianeres­betegnelse­for­gud- dom,­Cemí,­og­det­er­desuden­en­allusion­til­semen,­frø.­Det­er­taínoguden,­der­over- tager­Kristus’­initialer­for­at­sprede­nye,­amerikanske­frø,­måske­gennem­en­subtil­

henvisning­til­Cubas­store­poet­og­frigørelseskæmper­José­Martí,­der­afsluttede­den­

berømte­tekst­“Vort­Amerika”­på­følgende­måde:­“fra­Río­Bravo­til­Magellanstrædet,­

siddende­på­kondorens­ryg­over­kontinentets­romantiske­nationer­og­over­havets­

smertefulde­øer,­vandede­den­store­Semí­det­nye­Amerikas­frø”­(Martí,­504).⁷­Ved­

at­låne­den­europæiske­trehovedede­hunds­kranium­vil­Cemí­skabe­en­ny­begyn- delse­ved­at­overtage­begærproduktionen­fra­europæerne­for­at­vande­sine­egne­frø,­

samtidig­med­at­han­frigør­den­rytme,­Benítez­Rojo­omtalte­som­tilbagevendende­

i­caribisk­kultur,­og­som­vi­har­set­kan­knyttes­til­Cemís­egen­vejrtrækningsrytme.­

Paradiso­afsluttes­med­en­henvisning­til­en­ny­rytme,­og­sidste­sætning­lyder:­“Så­

hørte­han­det­igen:­Hesykastisk­rytme,­vi­kan­begynde”­(Lezama­Lima­2002,­553).­

Men­ denne­ sætning­ er­ en­ gentagelse­ af­ den,­ der­ afsluttede­ det­ næstsidste­ kapi- tel;­begyndelsen­er­en­repetition­af­en­begyndelse,­og­den­bliver­formidlet­af­“den­

samme­stemme,­men­moduleret­i­et­andet­leje”­(553).­Som­Cuba­skriver­sig­ind­i­

Europa,­trækker­den­nye­cubanske­begyndelse­veksler­på­tidligere­tilblivelser,­men­

modulerer­dem­i­et­andet­leje,­skriver­dem­ind­i­sit­eget­sprog,­den­skaber­ud­fra­en­

aktualisering­af­foregående­elementer,­som­den­sætter­sammen­på­nye­måder.­På­

denne­måde­er­den­nye­begyndelse­altid­en­repetition,­en­evig­genkomst­af­elemen- ter,­der­kobles­sammen­på­ny,­og­den­skaber­derfor­nye­udtryk­med­nye­farver­og­

toner.­Det­er­derfor,­Cuba­er­“la­isla­que­se­repite”,­øen,­der­gentager­sig­selv,­som­

titlen­på­Benítez­Rojos­bog­lyder.­For­González­Echevarría­gør­følgende­spørgsmål­

sig­i­denne­forbindelse­også­gældende­for­Lezama­og­Paradiso:­“Hvordan­kan­man­

grundlægge­en­tradition,­der­både­er­traditionsbundet­og­ny?”­(González­Echevar- ría,­35).

­ González­ Echevarría­ fokuserer­ på,­ hvordan­ præsentationen­ af­ de­ to­ familier,­

Cemí­er­et­produkt­af,­svarer­til­sammenstrømningen­af­det­europæiske­og­det­mere­

“specifikt­kreolske”.­I­denne­sammenhæng­viser­han,­hvordan­den­ene­del­af­fami- lien­har­rødder­inden­for­sukkerindustrien,­mens­den­anden­er­knyttet­til­tobak- ken,­og­han­viser,­hvordan­dette­svarer­til­den­indflydelsesrige­antropolog­Fernando­­

Ortiz’­Contrapunteo cubano del tabaco y el azúcar (Cubansk­kontrapunkt­mellem­to- bakken­og­sukkeret),­hvor­han­–­på­en­i­cubansk­sammenhæng­utypisk­dikotomisk­

vis­–­giver­et­billede­af­Cuba­på­baggrund­af­de­to­produkter,­der­har­været­vigtigst­

for­den­cubanske­økonomi:­sukker­og­tobak.­Her­beskriver­Ortíz­sukkeret­som­det­

hvide­og­raffinerede­produkt,­mens­tobakken­kommer­lige­fra­jorden;­mens­suk- keret­blev­importeret­af­europæerne,­var­tobakken­der­ved­europæernes­ankomst.­

Men­forskellene­stopper­ikke­her:­“Sukkerrøret­og­tobakken­er­kontraster­[…]­suk- kerrøret­var­gudernes­værk,­tobakken­dæmonernes;­sukkerrøret­er­Apollons­datter,­

passage | 64 |vinter 2010

1 3 4

tobakken­er­Proserpinas­skabning”­(citeret­i­González­Echevarría,­37).­Tobakken­

er­både­det­cubanske­og­det­diabolske,­det­er­poesien,­og­det­er­natten.­Samtidig­

er­det­netop­røgen,­der­udvider­den­astmatiske­Cemís­porer,­og­som­dermed­åbner­

en­vej­for­en­anden­vejrtrækningsrytme,­en,­der­bryder­med­normaliteten,­og­som­

i­en­parallel­bevægelse­leder­mod­både­poesien­og­mod­Cubas­fremtid;­mod­den­

rytme,­som­hen­mod­slutningen­gør­ham­i­stand­til­at­begynde,­til­at­genåbne­Cuba­

for­et­strømmende­begær,­for­dets­kollektivt­ubevidste.­Sidste­scene­kombinerer­to- bakken,­eller­snarere­“cigaretasken­[som]­gled­ned­ad­det­blå­slips”,­og­sukkeret.­­

Lezama­skriver:­“Han­begyndte­at­banke­med­skeen­på­glasset­og­hvirvlede­lang- somt­indholdet­op.­Drevet­frem­af­denne­klirren­kropsliggjorde­Cemí­igen­Oppiano­

Licario”­(Lezama­Lima­2002,­553).­Kombinationen­af­sukkeret­–­som­er­det­ind- hold,­der­hvirvles­op­i­kaffen­–­og­tobakken­har­gjort­Cemí­i­stand­til­at­kropsliggøre­

den,­der­ledsagede­ham­det­sidste­stykke­vej­mod­overnaturen,­ham,­der­frigjorde­

ham­fra­den­fædrene­arv­gennem­ordene:­“Jeg­så­din­far­dø.­Nå,­Cemí,­nu­kan­du­

snuble!”­ (2002,­ 553).­ Licario­ er­ også­ det­ yderste­ menneskelige­ punkt,­ Cemí­ må­

overskride:­Han­har­fået­navn­efter­Ícaro,­Ikaros,­som­ved­hjælp­af­sin­far­Daidalos­

formåede­at­komme­ud­af­labyrinten,­men­som­døde­lige­bagefter.­Cemí­træder­der- imod­ud­af­labyrinten,­over­i­en­begærsmæssig­overskudsdimension,­der­giver­ham­

en­opløftet­synsvinkel,­en­synsvinkel,­der­er­skabt­gennem­kombinationen­af­suk- kerets­apollinske­skin­og­tobakkens­dionysiske­kræfter.­Den­apollinske­skinverden­

strækkes­direkte­hen­over­de­dionysiske­kræfter,­begæret,­sådan­at­fortrængningen­

undgås,­og­det­er­dette,­der­muliggør­det­nye­cubanske­toneleje,­sådan­som­vi­også­

så­det­antydet­i­åbningsscenen,­da­Cemís­cubanske­åndedræt­søgte­udløb­direkte­

gennem­hudens­porer.­Det­er­i­denne­sammenhæng­også­interessant,­at­sukkeret­

hvirvles­op­gennem­et­andet­produkt,­som­har­været­centralt­i­den­cubanske­øko- nomi,­kaffen,­som­efter­sigende­har­sin­oprindelse­i­den­etiopiske­Kaffa-region.­Den­

cubanske­nybarokke­opstigning­sker­gennem­sammenstrømningen­af­de­elementer,­

som­udgør­landets­kultur,­dets­rytme.

Afsluttende­sammenstrømninger­mod­en­ny­begyndelse

Hvori­består­så­det­revolutionære­ved­nybarokken?­Det­er­netop­dannelsen­af­in- transitive­tegn­–­eller­fibromer­–­som­leder­os­mod­det,­Deleuze­og­Guattari­kal- der­en­molekylær revolution,­hvor­sådanne­tegn,­som­endnu­ikke­er­indskrevet­i­

diskursens­orden,­retter­begæret­væk­fra­den­hegemoniske­diskurs­og­frigør­det­

til­at­fungere­skabende.­Nybarokkens­molekylære­revolution­er­dermed­en­begær- srevolution,­og­det­nye­samfund,­den­søger,­må­besinde­sig­på­nødvendigheden­

af­at­lade­begæret­strømme,­sådan­at­det­kan­fungere­aktivt.­For­at­dette­skal­ske,­

må­begæret­frigøre­sig­fra­samfundets­overkodende­greb­for­gennem­flugtlinjer­

at­skabe­rum­for­ny­indskrift.­Disse­flugtlinjer­fører­samtidig­til­en­undvigelsens­

revolution,­ i­ kontrast­ til­ revolutionsromanens­ apokalyptiske,­ hvor­ den­ direkte­

konfrontation­ fører­ til­ en­ magtovertagelse,­ der­ ikke­ ændrer­ de­ grundlæggende­

strukturer,­som­hørte­til­det­foregående­regime.­Hellere­end­sammenstød­søger­

nybarokken­dermed­sammenstrømning.

­ Vi­ har­ fokuseret­ på­ denne­ problemstilling­ inden­ for­ en­ specifik­ cubansk­­