Kan vi uddanne modige sykepleiere? –

(1)

Norsk – Dansk Fagkonferanse 7. – 8.

mai 2015 Susanne Pommergård 1

Kan vi uddanne modige sykepleiere? – et spørgsmål set med

danske øjne

(2)

 Hvorfor mod i sygeplejen? Hvad er det vi gerne vil opnå?

 Hvad er mod?

 Hvordan trene opp studentene til at være modige og å være patientens advokat?

 Hvilke krav stiller det til underviseren?

Kan vi uddanne modige

sykepleiere? – et spørgsmål set med

danske øjne

(3)

Norsk – Dansk Fagkonferanse 7. – 8. mai 2015

Hvorfor mod i sygeplejen?

Hvad er det vi gerne vil opnå?

(4)

”De Sygeplejeetiske retningslinjer” fastslår, at sygeplejersken har ansvar for at yde omsorg, i den hensigt at patienten oplever velvære.

Principper:

 Respekt for selvbestemmelse

 Anerkendelse af værdighed

 Hensyn til integritet

 Omhu for det sårbare

Hvad er mod?

Hvorfor mod i sygeplejen?

Hvad er det vi gerne vil opnå?

(5)

Anerkendelse af værdighed

”Sygeplejersken skal vedkende sig det faglige og personlige ansvar for egne vurderinger og handlinger, samt anvende et fagligt skøn, tage kritisk stilling og udvise mod og omtanke.”

(De Sygeplejeetiske Retningslinjer 2013)

Hvorfor mod i sygeplejen?

Hvad er det vi gerne vil opnå?

(6)

I relation til patientsikkerhed er det essentielt, at studenten forstår:

 at patientpleje er indlejret i en kontekst af systemer og kompleksitet

 at performe med professionel ansvarlighed

 at være en effektiv teamplayer

 at samarbejde og føre dialog med patient/pårørende

 at have respekt for patientens behov, forventninger, frygt og håb

Hvorfor mod i sygeplejen?

Hvad er det vi gerne vil opnå?

(7)

 Mod: ”Mental eller moralsk styrke til at

handle eller tale i en situation, der kan være til fare eller skade for én selv.”

 Courage: ”At handle ud fra sin overbevisning også selvom det indebærer personlig risiko.”

(Den Danske ordbog)

Hvad er mod? – empirisk definition

(8)

‘Håb om det bedre’

‘Frygt for det værre’

Mod (affektivitet)

Hvad er mod? – systemteoretisk

definition

(9)

”Begrebet affektivitet inkluderer atmosfære, stemninger, fornemmelser, følelser og

sansning. Det handler om intensitet, der berører os og lader sig berøre. Frem for at være noget man ‘har’ eller ‘er’ forstås

affektivitet som spændinger, ‘ladethed’ og intensiteter, der udfolder sig relationelt.”

(Staunæs, Juelskjær

& Ratner 2010)

Hvad er mod? - affektivitet

(10)

‘Håb om det bedre’ ‘ Frygt for det værre’

Mod (affektivitet)

Mod = en spændings-/intensitetsforskel mellem håb og frygt

Hvad er mod? – systemteoretisk

definition

(11)

 Courage appears to be a significant unifying phenomenon that manifests itself as the courage to help patients face their own vulnerability and suffering, to bear witness to patients’ vulnerability and suffering and to have faith in oneself in arguing for and providing professionel care.

 Courage thus seems to play a significant role in nurses’

ability to engage in care.

 Nurses’ own vulnerability, suffering and sore points seem to shape their courage.”

(Thorup, Rundqvist, Roberts & Delmar 2011)

Hvad er mod? – sygeplejeetisk definition

(12)

Personal self

eye-opener

Vulnerability 1.

Courage to help patients facing their own vulnerability and suffering

and Sore points Courage 2. Courage to bear witness to patients vulnerability and suffering

Suffering

3. Courage to trust oneself in arguing for and provide professional care

blind spots

Professional self

Etisk dannelse – personlige egenskaber og professionelle kvalifikationer

Shape

(13)

Patientperspektivet indlejret i uddannelsen er nøglen til sikkerhed og sundhedsforbedringer!

Hvordan trene opp studentene til at være modige og å være patientens advokat?

(14)

 Cases – autentiske patienthistorier

 Patient fortællinger

 Billeder

 Digte

 Filmklip

 Kliniske studier

 Andet

Sanselige stemte følelser → oplevelsesmæssig erkendelse

→ affektivitet i form af mod

Hvordan trene opp studentene til at være modige?

(15)

Performativitet:

”Når Ego udfører en talehandling og

Alter tager stilling til det udtalte, opstår der en interpersonel relation mellem de to.”

(Habermas 2001)

Rationel erkendelse pga. menneskets performativitet ↔

intersubjektivitet → erkendelse om

‘den anden og dennes kontekst’ → mod

Hvordan trene opp studentene til at være modige?

(16)

Sproglige argumenter får betydning – den

studerende skal være villig til at argumentere for sine synspunkter og det kræver faglig

viden!

Hvordan trene opp studentene til at være modige?

(17)

 Faglig viden

 Faglige og etiske drøftelser

 Etisk ræsonnering

Hvordan trene opp studentene til at være modige?

(18)

Hvordan trene opp studentene til at være modige?

1. Præcisering af dilemma: Skal jeg vælge A eller B?

•Hvem er involveret i dilemmaet?

2. Find de åbenlyse værdier, principper og hensyn for A og B?

•Prioritering af værdier

•Find skjulte værdier og normer (Hvad frygter du, hvis..) 3. Analyse og baggrundsviden (Litteratur, erfaringer, jura)

4. Findes der alternative handlemuligheder?

•Vælg handling og evaluer

(Einar Aadland: Etik-dilemma og valg. Psykologisk Forlag 2000)

(19)

At være faglig kompetent og have evnen til både fornuftsmæssigt og følelsesmæssigt at indgå i patientrelationer er forudsætningen for at kunne udvise mod!

Hvordan trene opp studentene til at være modige?

(20)

Didaktiske overvejelser:

 Udgangspunkt i styrkelse af de studerendes personlige kompetencer

 Fokus på fremme af de studerendes faglighed

 Fokus på fremme af de studerendes argumentationsevne

 Pædagogiske metoder rettet mod incitamenter af både følelsesmæssig og fornuftsmæssig karakter Underviserens egen evne til at udvise mod!

Hvilke krav stiller det til

underviseren?

(21)

Så længe der er håb, er der også affektivitet og dermed mulighed for intensitet og ladethed i form af mod!

Kan vi uddanne modige sykepleiere? – et spørgsmål set med danske øjne

(22)

Aadland E. (2000): Etik-dilemma og valg. Psykologisk Forlag

Habermas J. (2001) i Bordum A. Diskursetik og den positive selvreference - Jürgen Habermas kommunikative etik, København: Forlaget Samfundslitteratur, 2001

Staunæs D., Juelskjær M. & Ratner H. (2010): Freuds divan vender tilbage - ledelse af affektivitet gennem komfortteknologier, 12. årg., nr. 3 Tidsskrift for Arbejdsliv

Thorup, Rundqvist, Roberts & Delmar (2011): Care as a matter of courage: vulnerability, suffering and ethical formation in nursing care. Scandinavian Journal of Caring Sciences, Nordic College of Caring Science

Åkerstrøm Andersen, N. (2002): Polyfone organisationer. Nordiske Organisasjonsstudier, 4 (2), pp. 25-51 WHO (2011) Patient safety curriculum guide: multi-professional edition

De Sygeplejeetiske Retningslinjer 2013 Den Danske Ordbog

BEK nr. 29 af 24/01/2008

http://www.dsr.dk/Sygeplejersken/Sider/SY-2000-46-29-1-Diverse.aspx http://

www.dsr.dk/Sygeplejersken/Sider/SY-2014-13-8-1-Studerende-i-praksis-Det-er-okay-at-have-foelelser-med -i-sygeplejen.aspx