Investering i efterværn
Informationsmøde d. 17. januar 2018
Socialstyrelsen
Dagens program
Kl. 11.30 Velkomst og præsentation af baggrund, formål og centrale målsætninger med puljen v. Socialstyrelsen
Kl. 12.00
Kl. 12.30 Kl. 12.40
Kl. 13.30
Kl. 14.00
Præsentation af lokal implementeringsstøtte ICG/SUS v. Christina Mulvad Rask
Pause (10 minutter)
Præsentation af undersøgelse ‘Efterværn og den gode overgang til voksenlivet’ – centrale resultater og potentialer for videreudvikling af indsatsen v. Deloitte
Præsentation af rammerne for at søge puljen samt spørgsmål v.
Socialstyrelsen Tak for i dag
Socialstyrelsen
Investering i efterværn
Baggrund:
• Politisk ønske om at styrke udsatte unges overgang til voksenlivet
• Ønske om at sikre, at flere (alle) unge i målgruppen for efterværn får en efterværnsindsats, der kan hjælpe de unge i overgangen
• Projektperiode 2017 – 2020
Socialstyrelsen
Hvorfor investere i efterværn?
Vejen ind i voksenlivet kan være svær for mange tidligere anbragte unge, som ofte har et lavere uddannelsesniveau end andre unge, og kan have udfordringer bl.a. i forhold til beskæftigelse, psykiske
problemer og ensomhed.
Socialstyrelsen
Hvorfor investere i efterværn?
ggg
• De har en langt mere udfordrende skolegang, og mere end hver tiende har ikke fuldført grundskoleuddannelsen som 18-årig.
• Omkring 35 pct. af tidligere anbragte unge er som 18-årige hverken i beskæftigelse eller under uddannelse.
Kilde: Anbragte børn og unges trivsel (2016):42
Socialstyrelsen
Hvorfor investere i efterværn?
• Er i højere grad præget af psykisk sårbarhed
• Lever et mere udsat liv end deres jævnaldrene og udviser i højere grad risikoadfærd
• Overgangen til voksenlivet er mere udfordrende: anbragte unge har ikke samme støtte fra netværk og familie som andre unge
0 10 20 30
Psykiatrisk diagnose
(procent) Mindst 1 dom (procent)
Tidl. anbragte unge 18-24 år
Øvrige unge 18-24 år
0 5 10 15 20 25
Oplever ensomhed Har ikke kontakt med en eller begge forældre
Anbragte 11-17 år Ikke-anbragte 11-17 år
Kilde: Anbragte børn og unges trivsel (2016) Kilde: Tidligere anbragte som unge voksne (2011)
Kilde: Anbragte børn og unges trivsel (2016)
Socialstyrelsen
Investeringspuljen - formål
At støtte overgangen til et selvstændigt voksenliv for anbragte eller
tidligere anbragte unge ved at sikre, at de unge kommer i egen bolig og
i gang med uddannelse og beskæftigelse.
Socialstyrelsen
Investeringspuljen - ansøgere:
Investeringspuljen er for kommuner, der ønsker at arbejde intensivt med at omlægge efterværnsindsatsen, og at gøre en særlig indsats for at
motivere de unge, så de sikres den bedst mulige overgang til et selvstændigt voksenliv
• I 2017 blev der udbudt 16,5 mio. kr. i en første ansøgningsrunde.
Middelfart og Vesthimmerland kommune har fået del i denne pulje.
• I 2018 tildeles i alt 43 mio. kr. til 3 – 5 kommuner
Socialstyrelsen
Investeringspuljen- målgruppe
Målgruppen for ansøgningspuljen er unge i alderen 18-22 år, der er omfattet af efterværn i § 76 i lov om social service.
• Det vil sige unge, som umiddelbart inden det fyldte 18 år er anbragt, har været anbragt eller har haft en kontaktperson.
• Målgruppen omfatter også unge i alderen 18-22 år, der er i efterværn eller har takket nej til efterværn.
• Målgruppen omfatter også indsatser vedr. efterfølgende efterværn målrettet unge frem til det 18. år.
---
Der skal ifølge servicelovens § 68, stk. 12, træffes afgørelse om, hvorvidt den unge har behov for efterværn eller opretholdt anbringelse senest seks måneder forud for ophør af anbringelsen ved det fyldte 18.år.
• Sagsbehandling og samarbejde målrettet unge frem til det 18. år er også omfattet af ansøgningspuljen. Der er ikke sat en nedre aldersgrænse for, hvornår kommunerne kan påbegynde samarbejdet med den unge ift. efterværn.
Socialstyrelsen
Der skal ydes en særlig indsats for at motivere de unge, så de sikres den bedst mulige
overgang til et selvstændigt voksenliv og:
• Efterværn tilbydes alle unge i målgruppen
• De unge oplever at blive inddraget
• Der er en positiv progression i de unges liv
Efterværnsindsatsen omlægges i de kommuner, der modtager støtte, og:
• Der gøres en særlig indsats for at motivere de unge
• Der er sat mål for efterværnsindsatsen
• Kommunen har en relevant tilbudsvifte
Projektets mål
Økonomiske perspektiver
Socialstyrelsen
Investering i eftervæn
Projektet har tre gensidigt afhængige hovedspor, der samlet set skal understøtte puljens formål og mål:
• Det nationale spor
• Det lokale spor
• Klyngesporet
17. januar 2018 Indsæt titel på præsentationen i "Indsæt"- "Sidehoved/Sidefod"
11
Socialstyrelsen
Investering i efterværn: Det nationale spor
• Fokus på den faglige viden på tværs af partnerskabskommunerne.
Via partnerskabet skal der opbygges viden om, hvad der kendetegner efterværnsindsatser af høj kvalitet
• Viden fra projektet skal deles nationalt og bidrage til at styrke kvaliteten i efterværns indsats og udsatte unges overgang til voksenlivet
17. januar 2018 Indsæt titel på præsentationen i "Indsæt"- "Sidehoved/Sidefod"
12
Socialstyrelsen
Investering i efterværn: Det lokale spor
• Fokus på den enkelte kommunes omlægnings– og udviklingsprojekt
• Fokus på at understøtte udvikling og styrkelse af kommunens samlede indsats ift. efterværn for unge i målgruppen
• Viden fra det lokale spor skal både komme det lokale samarbejde til gavn og deles mellem de deltagende kommuner og
Socialstyrelsen
17. januar 2018 Indsæt titel på præsentationen i "Indsæt"- "Sidehoved/Sidefod"
13
Socialstyrelsen
Investering i efterværn: Klyngesporet
Fokus på at understøtte udviklingen lokalt og nationalt gennem:
• Etablering af ungepanel
• Gennemførsel af udviklings- og innovationsseminarer målrettet partnerskabskommunerne
17. januar 2018 Indsæt titel på præsentationen i "Indsæt"- "Sidehoved/Sidefod"
14
Socialstyrelsen
Partnerskab om en styrket efterværnsindsats
Koordinering Implement/SUS og
evaluator
Socialstyrelsen
Tværgående forum for projektejere
Tværgående arbejdsgruppe for
projektledere
Kommunal styregruppe
Lokalt
projektledersamarbejde
Baglandet Styregruppe for ungeområdet
Socialstyrelsen
Lokal implementeringsstøtte og evaluering
Implementeringsstøtte:
• Implement/SUS’ er tilknyttet projektet og giver lokal implementeringsstøtte
• Står for aktiviteterne i ‘klyngesporet’.
Ekstern evaluering:
Formålet med evalueringen at er:
• At få viden om resultater af og erfaringer med omlægning og styrkelse af efterværnsområdet i partnerskabskommunerne.
• At få viden om, hvad der karakteriserer efterværn af høj kvalitet.
18
Hvem er vi?
Christina Rask Agnete Neidel
Jesper Henriksen Christian Ahlmann Signe Groth Konsortiet
Implement og Socialt Udviklingscenter SUS
Svend Bladt Jensen Baglandet
19
Overordnet proces for den samlede projektperiode
20
Det lokale spor
FORBEREDE FORANDRE FORANKRE
TRE FASER
JAN 18- NOV 18 NOV 18- APR 20 APR 20- DEC 20
• Opstartsmøder
• Gennemføre
implementeringsanalyser i kommuner
• Ambitionsworkshop
• Løsningsworkshop
• Støtte og sparring til lokal projektleder
• Eksekverings- og risiciworkshop
• Realiseringsworkshop
• Støtte og sparring til lokal projektleder
• Gevinst- og realiserings- workshop
• Støtte og
sparring til lokal projektleder
21
Forberedelsesfasen
AKTIVITETER I DE ENKELTE KOMMUNER Formål:
• Styrke projekternes udformning i forhold til implementerbarhed og kvalitet/effekt
• Skabe rum for til- og fravalg – og eventuelle justeringer, mhp. overensstemmelse mellem ambitioner og succeskriterier på den ene side, og projektets udformning på den anden
• Skabe et godt fundament og et stærkt ejerskab for projektet
• Opstartsmøde i den enkelte kommune
• Aftaler om lokal projektorganisering
• Aftaler om interview/data
Opstart og mobilisering
Implementerings -analyse
Ambitions- workshop
Løsnings- workshop
• Validering og kvalificering af hypoteser fra
implementeringsanalysen
• Etablering af ambition og strategiske udfordringer
• Beslutninger om
eventuelle justeringer, løsninger og særlige fokusområder - projektets endelige udformning
• Udarbejdelse af effektcase
Indsamling af relevant data
Fokusgruppe- interview
Udarbejdelse af analyse
22
Implementeringsanalysen – vurdering af implementerbarhed og
kvalitet
23
Forandringsfasen
AKTIVITETER I DE ENKELTE KOMMUNER
Formål:
• Præcisering og validering af plan for forandring
• Et kritisk blik på blandt andet projektorganisering, ansvar, ressourcer og flow i projektplanen
• Identifikation af projektets risici – hvor kritiske er de – og hvor sandsynlige. Etablering af relevant håndtering
• Løbende sparring med lokal projektleder
Eksekverings- og
risiciworkshop Realiseringsworkshop Støtte til lokal projektleder
• Udarbejdelse af eksekveringsguide
• Etablering af risikoplan
• Udarbejdelse af
realiseringsplan – plan for implementering
• Støtte til det forberedende arbejde i forbindelse med workshops
• Sparring i forbindelse med efterbearbejdning
24
Forankringsfasen
AKTIVITETER I DE ENKELTE KOMMUNER
Formål:
• Tydelighed om effekter, kvalitetsforbedringer og gevinster
• Fokus på blandt andet effekter for de unge, effekter i forhold til adfærd, samt ressourcemæssig effekt – i samarbejde med evaluator
• Realiseringsplan for den endelige forankring
• Løbende sparring med lokal projektleder
Gevinst- og
forankringsworkshop Støtte til lokal projektleder
• Genbesøg af effektcase
• Etablering af realiseringsplan, version II
• Støtte til det forberedende arbejde i forbindelse med workshop
• Sparring i forbindelse med efterbearbejdning
25
Vores implementeringsmodel
TRE FORBUNDNE FASER.
• Løsningsudvikling
• Forandringsforberedelse
• Realisering.
FIRE FORANDRINGSDIMENSIONER.
• Mennesker
• Organisation
• Teknik
• Økonomi.
FIRE HOVEDVÆRKTØJER.
• Forudsætningstrappe
• Effektcase
• Eksekveringsguide
• Realiseringsplan
3 REALISERING Økonomisk gevinst Bedre understøttelse Bedre opgavevaretagelse Ønsket adfærd
ORGANISERING MENNESKER
TEKNIK ØKONOMI
FORUDSÆTNINGSTRAPPE EFFEKTCASE EKSEKVERINGSGUIDE
REALISERINGSPLAN Forandringsdimensioner: Værktøjer:
DE TRE FASER
26
Klyngesporet – Udviklings- og innovationsseminarer
FORMÅL OG AMBITION
• At bringe de unges stemme i spil
• At inspirere og forstyrre den lokale opgaveløsning
• At understøtte erfaringsudveksling på tværs
• At folde kvalitetstemaerne ud
HVORDAN?
• Løbende udviklings- og
innovationsseminarer – hver kommune har mulighed for at deltage i 4 seminarer
• Dobbelt op på muligheden for at deltage
• Skiftende klynger alt efter, hvor man er i sit forløb
• Kræver såvel forberedelse, som efterbearbejdning
• Fast deltagelse af ungepanel
KLYNGE UNGEPANEL
27
Ungepanelet
Formål:
• At sikre et skarpt blik på, hvad der motiverer de unge til at tage imod tilbuddet om efterværn
• At inddrage de unges beskrivelser af, hvordan et godt efterværnstilbud ser ud
• At give de deltagende kommuner mulighed for at ”realitetstjekke” deres forandringsteori
• At styrke motivationen i projekterne
De faglige pejlemærker
Kommunens projektplan
De unges perspektiver Kvalitet i
efterværn
Ungepanelet:
• Rekrutteres fra Baglandet
• Mødes indledningsvist i en etablerings-bootcamp
• Kan bringe refleksioner over egne erfaringer i spil
• Kan være med til at kvalitetssikre kvaliteten i fremtidens efterværn
Verden er til at forandre.
Ansøgning om tilskud
Sammenhæng mellem
bekendtgørelse og vejledning
• Bekendtgørelse
• Høringsportal
• Ansøgningsvejledning
• Ansøgningsskema
30
Vejledning
• Vejledningen har:
- Til formål at vejlede i arbejdet med udarbejdelse af ansøgning.
- Udfolder og indarbejder bekendtgørelsens krav og tildelingskriterier for ansøgningspuljen.
• Vejledningen er tilgængelig på:
- Retsinformation.dk
- Ansøgningspuljens forside på Tilskudsportalen.
Hvad skal man være opmærksom på, når man laver en ansøgning
• Vigtigt at læse vejledningen inden udfyldelse af ansøgningsskema.
• Vigtigt at læse, hvad der lægges vægt på, og hvilke kriterier, der skal være opfyldt, for at opnå støtte.
• Kriterierne er:
Krav om relevans og sammenhæng
• At projektets formål og målgruppe falder inden for puljens formål.
• At ansøger falder inden for ansøgningspuljens ansøgerkreds
• At ansøger redegør for, hvor mange unge der forventes at være i målgruppen i projektperioden.
• At der i projektet er en beskrivelse af og sammenhæng mellem formål, målgruppe, aktiviteter, målsætninger på borgerniveau, tidsplan,
organisering mv.
Faglige krav
• At kommunen beskriver, hvordan der rekrutteres unge til projektet - hvordan samarbejdes med relevante samarbejdspartnere om rekruttering.
• At kommunen beskriver, hvordan de unge motiveres til at indgå i efterværnsindsatsen - hvordan arbejdes med at fastholde unge.
• At kommunen beskriver, hvordan der i projektperioden følges op på behovet for efterværn blandt unge op til 23 år, der ved det 18. år, ikke tildeles efterværn eller afviser tilbuddet.
• Den konkrete efterværnsindsats skal ligge ud over kravene om efterværn i lov om social service og om nødvendigt koordineres med andre indsatser for
målgruppen efter gældende lovgivning.
• At kommunen beskriver aktiviteter og tilgang/metode, der kan forventes at bidrage til opfyldelsen af de forventede resultater.
Partnerskab og organisatoriske krav
• At kommunen indgår i et partnerskab med Socialstyrelsen om at udvikle
efterværnsområdet og udarbejder en udviklingsplan for de konkrete aktiviteter, som der løbende samles op på.
• At kommunen beskriver organiseringen af omlægningen af efterværnsindsatsen.
• At projektet ledelsesmæssigt er forankret på chefniveau i forvaltningen.
• At kommunen beskriver, hvordan ledelsen i kommunen løbende følger og bidrager til projektet.
• At kommunen dokumenterer, at der er truffet beslutning om omlægning af efterværnsindsatsen i kommunalbestyrelsen eller det relevante fagudvalg.
• At kommunen deltager i hele projektperioden.
Krav om dokumentation, erfaringsopsamling og forankring
• At kommunen indgår i et samarbejde med Socialstyrelsen og en ekstern evaluator om dokumentation og opsamling på projektet.
• At kommunen udpeger en projektleder, der er kontaktperson for registerundersøgelsen, erfaringsopsamlingen og Socialstyrelsen.
• At projektet har en realistisk plan for forankring af indsatsen inden for det kommunale budget efter projektperiodens udløb.
Hvad skal man være opmærksom på, når man laver en ansøgning
• Ansøgningsskema findes på Tilskudsportalen
• Manual/vejledning om udfyldelse af ansøgningsskema findes på Tilskudsportalen
• Der kan vedhæftes 1 bilag til ansøgningen, fx noter til budget.
• Når ansøgningen er sendt og min tilskudssag er oprettet, kan der
indsendes yderligere bilag, fx dokumentation for politisk godkendelse.
Krav til budget
• At der er overensstemmelse mellem budget og beskrevne aktiviteter.
• At ansøgningen opfylder krav til budgettet. Krav til budgettet findes i vejledningen.
• Der er lagt et budgetskema på puljens side. Skemaet kan bruges til at få det endelige budget rettet til, hvorefter det skal skrives ind i
ansøgningsskemaet.
• Husk antal timer og timesatser og noter til budget udfyldes i kommentarfeltet i budgettet.
Tilskudsportalen
• Nødvendigt med medarbejdersignatur NemID
• Kan bestilles på NemID’s hjemmeside (Det tager ca. 1 uge).
• Der er hjælp at hente i manual for ansøgninger om midler på Tilskudsportalens hjemmeside.
• Søg i god tid og ikke 5 minutter i 12. Gerne en uge inden ansøgningsfristen.
• Skriv til portal@socialstyrelsen.dk , hvis der er problemer og vedhæft printscreen.
Tidsplan for ansøgningsprocessen
• Ansøgningsfristen den 2. marts 2018 kl. 12.00.
• Projektperioden 1. maj 2018 til 31. december 2020.
-Forventet svar på ansøgningen ultimo april - Fælles forløb for alle projektkommuner
