• Ingen resultater fundet

View of Skatteministeriets kørselsafgifter for lastbiler

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "View of Skatteministeriets kørselsafgifter for lastbiler"

Copied!
2
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

 

Special Session ‐ Skatteministeriets kørselsafgifter for lastbiler 

Martina Zabic 

‐ Introduktion om indholdet i blok 1 og 2  Per Skrumsager Hansen 

‐ Historie/tidsplan:   

o Dec. 2008: VK‐regeringen offentliggør ”Bæredygtig transport – bedre infrastruktur”     forslag om grønne kørselsafgifter for lastbiler i 2011 og for personbiler i 2015. 

o Implementeringsprojekt for lastbiler placeres i Skatteministeriet medio 2010 

o Maj 2011: Implementeringsprojekt flyttes til Sund & Bælt fordi teknisk løsning ønskes  baseret på Brobizz (DSRC‐teknologi) 

o Regeringsskift: Implementeringsprojekt flyttes til Skatteministeriet. Teknisk løsning skal  baseres på GNSS‐teknologi 

‐ Afgiftsordning: 

o Forskellige modeller for vejnettet overvejes. Mindste model 2.500 km. vejnet. Stor model  5.000 km. (se slide 14) 

‐ Roadpricing består grundlæggende af to hovedprocesser: 

 Opkrævning som varetages af operatører i konkurrence med hinanden  

 Overholdelse varetages af politiets (fysisk) og af privat leverandør på kontrakt med  SKAT (administrativ overholdelse): Strengt taget ikke en nødvendig proces, hvis  eller opkrævningen overholdes, men reelt nødvendigt. 

‐ Forretningsmodel: data  opkrævning  skatteministeriet  

o Opkrævningen varetages af private, så vognmanden selv kan bestemme, hvilken  serviceleverandør der foretrækkes. 

o Serviceleverandører fra hele Europa samt en leverandør med forsyningspligt (til  eksempelvis afgiftspligtige uden kreditværdighed)  

Martina Zabic 

‐ Behov for teknisk myndighed og etableringen af denne. 

‐ Udbydere skal overholde EU‐krav 

‐ Kan få certificeret sit udstyr eller dokumentere, at ens udstyr overholder kravene vha. 

laboratoriumforsøg og brugertest.   

‐ Opkrævning (sikring mod snyd): 

o Registrering (GPS) 

o Omregning til takst (område/zoner) 

o Distance‐baseret/segmentbaseret (digitalt vejnet eller geo‐objekt)   Henrik Clemmesen  

‐ Udenlandske erfaringer (Tyskland, Østrig, Frankrig, Scweiz) 

‐ Problematik kan være, at der kommer flere lastbiler i de mindre byer 

‐ Dansk model: 

(2)

o Motorveje + parallel veje +statsveje  

o Der vil være en indkøringsperiode, idet lastbilerne vil prøve at køre nye veje. 

o Længden af vejene for opkrævningen bør være min. 1 km, maks. 10 km og gennemsnitlig 4  km. 

o Forslag: registrering uden for byen, betaler for et langt stykke både udenfor og lidt inde i  byen, og dermed er der ingen grund til at køre en anden vej ind gennem byen, idet der  allerede er betalt for en bestemt vej. 

o Der fokuseres på hver enkelt by, idet hver by er unik. 

Maria Meiner 

‐ Km‐takster skal foregå efter EU‐regler 

‐ Opkrævningen er på TEN‐veje og øvrige motorveje (der tages hensyn til miljø men ikke trængsel,  ulykker og klimaet) 

‐ Infrastrukturomkostninger: 

o Kapital (areal, jordarbejder, skilte, broer, tunneler, rastepladser)  o Drift og vedligeholdelse (græsslåning, hækkeklipning, vejebelægning)  o Administration 

‐ 2015 infrastrukturelle omkostninger: brutto/netto, renter, drift og vedligeholdelse (1,16 mia   1,71 km = 0,10 kr/km) 

Ole Kveiborg 

‐ Trafikgrundlaget er lavet ud fra trafiktællinger/fordelinger på vejene (de er som forventet) 

‐ Udenlandske vs. Danske køretøjer (udenlandske er større og kører på de store veje i Danmark) 

‐ Støjomkostninger deles ud på alle køretøjer. 

Thomas Odgaard 

‐ To analyser: 

o 1. overvæltning afpriser og belastninger af brancher 

 Beregningsmodel ud fra input/output 

 Graden af konkurrence 

 Disse to besvarer, hvem der ender med regningen. 

 Meromkostning i transport: 2800 mio (det er mest transportkøbere, der  kommer til at betale, og det er bla handel og industri, idet de er store  brancher, og de køber meget transport) 

o 2. ændring af omkostninger og overflytning til andre transportformer 

 Omkostningsstigning ved afgift fra lastbiler  afhænger f transporten (vej/kombi) 

 Vej: Efterspørgsel på lastbiltrafik falder med 1,1% 

 Kombi: samlet efterspørgsel stiger med 0,2% 

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

[r]

Et muligt foretrukket road-pricing system i Danmark kunne derfor være et landsdækkende system, hvor priserne er baseret på marginale samfundsøkonomiske omkostninger. Systemet kan som

De forskellige afstandsafhængige systemer er alle vurderet med hensyn til teknisk ydeevne, opbygning/installation, drift og vedligehold, funktion og procedure af systemet, betaling

Selvom et flertal af respondenterne vurderer princippet med størst afgift på forbrug af privatbil mere positivt end størst afgift ved anskaffelse af privatbil, og selvom

Både kollektiv og individuel trafik - med kørselsafgifter: Der satses på at give biltrafikken gode vilkår, der hvor den kollektive trafik er ringe.. Til gengæld lægges

Nogle syntes det var en god idé, men samme personer ville ikke i dag tage bussen fra bopælen ind til centrum til trods for, at afstanden fra park & ride-opsamlingsstedet

Ændrede indkøbsvaner påvirker naturligvis detailhandlen på en eller anden vis. Hvor me- get det er og mere præcist, hvordan og hvem det påvirker er sværere at afklare. En måde at

AE har ved hjælp af Skatteministeriets familietypemodel regnet på effekterne af regeringens fremlagte 2025-plan i forhold til fjernelsen af grøn check, aftrapning af børne-