Tabere og vindere ved regeringens skatteforslag i 2025-planen

(1)

Regeringens 2025-plan

Tabere og vindere ved regeringens skatteforslag i 2025-planen

AE har regnet på økonomien af regeringens 2025-plan vedr. skatteforslagene mv. for forskellige familietyper. Almindelige lønmodtagere står til en samlet gevinst på 3.000-5.000 kr. om året, mens en direktørfamilie kan se frem til mere end 45.000 kr. årligt. Folk uden for arbejdsmarkedet er derimod ikke en del af vinderne. En pensionist vil have nogenlunde det samme tilbage til sig selv, mens dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtageren mister 2.000-4.000 kr. Der- til kommer at en del af gevinsten ved fjernelsen af PSO-afgiften er højst usikker. Uden den usikre effekt af fjernelsen af PSO-afgiften vil familierne have mindre gevinster. Medregnes denne usikre effekt ikke, vil pensionisten også tabe på regeringens skatteplaner.

af Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl & Analysechef Jonas Schytz Juul 28. september 2016

Analysens hovedkonklusioner

• AE har regnet på effekten af skatteelementerne samt elementerne vedr. dæmpet regulering, tvungen opsparing for overførsler og aftrapning af børne- og ungeydelsen i regeringens 2025-plan for en række forskellige familietyper.

• For almindelige lønmodtagere vil den disponible indkomst stige med 3.000-5.000 kr.

om året, mens en direktørfamilie med to børn kan se frem til 45.000 kr. mere om året.

• Personer uden for arbejdsmarkedet kan ikke se frem til flere penge mellem hænderne. En enlig pensionist uden renteudgifter vil have nogenlunde det samme til sig selv efter planen, mens personer på dagpenge og kontanthjælp vil miste 2.000-4.000 kr. om året. En enlig pensionist med renteudgifter vil miste 900 kr. om året.

• Mange familier vil få et tab fra det lavere rentefradrag. Omkring ½ mio. voksne vil såle- des få et tab på over 3.000 kr. pr. år alene pga. det lavere rentefradrag. Heraf er ca.

45.000 pensionister.

Kontakt

Analysechef Jonas Schytz Juul Tlf. 33 55 77 22 Mobil 30 29 11 07 jsj@ae.dk

Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf. 33 55 77 28 Mobil 28 36 87 50 mh@ae.dk

(2)

Tabere og vindere ved regeringens 2025-plan

AE har ved hjælp af Skatteministeriets familietypemodel regnet på effekterne af regeringens fremlagte 2025-plan i forhold til fjernelsen af grøn check, aftrapning af børne- og ungeydelsen, nyt jobfradrag (inkl.

pensionsbonus), lavere topskat (inkl. nyt progressionstrin for aktieindkomstbeskatning og høj positiv kapitalindkomst ikke længere skal indgå i topskattegrundlaget), tvungen opsparing for overførselsmod- tagere, mindre regulering af overførsler samt fjernelse af PSO-afgift samt lavere rentefradrag.

Der er regnet på betydningen af de forskellige tiltag fuldt indfaset i 2025 opgjort i 2017-priser. Forud- sætningerne for beregningerne er angivet i boks 1.

I beregningerne indgår Finansministeriets opgørelse af den umiddelbare effekt ved lempelsen af PSO- afgiften. Den ”umiddelbare effekt”, består dels af den direkte effekt og dels en indirekte effekt. Den direkte effekt kommer husholdningerne til gode i form af en reduktion i prisen på el-forbruget, mens den indirekte effekt kommer af at lempelsen for erhvervslivet forudsættes overvæltet i højere lønninger og yderligere lavere priser over tid. Denne indirekte del af effekten er dog usikker, derfor er den samlede effekt opdelt alt efter om den indirekte usikre effekt er medtaget eller ej.

En enlig ufaglært med en lønindkomst på 220.000 kr. årligt står til en samlet gevinst på lidt over 5.000 kr., hvoraf de 4.300 kr. kommer af jobfradraget, mens 1.700 kr. kommer af fjernelsen af PSO-afgiften.

Derudover mister vedkommende 900 kr. på fjernelsen af den grønne check. Ser man bort fra den indirekte usikre effekt af PSO-afgiftens fjernelse bliver gevinsten 4.100 kr.

En deltidsansat ufaglært med en årsindkomst på 185.000 kr. vinder 2.600 kr. på det nye jobfradrag og 1.200 kr. ved fjernelsen af PSO-afgiften, men taber 900 kr. på den grønne check, hvorved den samlede effekt er lige knap 3.000 kr. Uden den usikre indirekte effekt af fjernelsen af PSO-afgiften bliver den samlede effekt 2.200 kr.

En enlig LO’er, der bor til leje, med en årsindkomst på 350.000 kr. med pensionsopsparing vinder samlet set 5.400 kr. De 5.400 kr. som familien står til at vinde er dog kun, hvis den usikre indirekte effekt af PSO-afgiten medregnes. Udelades denne usikre effekt så bliver gevinsten kun 4.300 kr. Hvis familien derudover har renteudgifter, vil det nedsætte gevinsten. I alt vil over ¾ af lønmodtagerne få et tab alene fra det lavere rentefradrag, hvilket er uddybet i afsnittet nedenfor.

En LO-familie med tre børn i ejerbolig, hvor begge forældre har en årsindkomst på 350.000 kr. og pensionsopsparing, vinder isoleret set næsten 9.000 kr. på det nye jobfradrag (inkl. pensionsbonus), men samtidig mister familien ikke blot 1.700 kr. ved fjernelsen af den grønne check, men også næsten 3.000 kr. som følge af aftrapning af børnechecken. Familien har tre børn, og mister en fjerdedel af børnepen- gene på det ældste barn. Da familien er boligejer med renteudgifter på 75.000 kr. årligt, så mister de 3.750 kr. fra det lavere rentefradrag. Samlet set inkl. effekten af fjernelse af PSO-afgifter vinder familien 4.000 kr. på regeringens plan. Uden den indirekte effekt af fjernelsen af PSO-afgiften er effekten 1.700 kr. om året.

En direktørfamilie med 2 børn, hvor den ene tjener 1,5 mio. kr. årligt i lønindkomst, og den anden tjener 750.000 kr., vinder samlet set knap 31.000 kr. i skattelettelser i form af lavere topskat. Dertil kommer 8.600 som følge af jobfradrag (inkl. pensionsbonus) samt 5.800 kr. grundet fjernelsen af PSO. Familien

(3)

mister ikke noget på grøn check, da de tjener for meget til at få den, og dermed vinder familien samlet set 45.000 kr. svarende til en fremgang i den disponible indkomst på 3,5 procent¹. Fraregnet den usikre del af fjernelsen af PSO-afgiften, så falder effekten til 41.000 kr.

Figur 1. Samlet effekt af tiltag i 2025-planen for familietyper, 2017-priser

Anm.: Lønindkomsten for enlig ufaglært er 220.000 kr., for deltidsansat ufaglært 185.000 kr., for LO 350.000 kr. I direktørfamilien har den ene en indkomst på 1,5 mio. kr., mens den anden har en indkomst på 750.000 kr. Afrundet.

Kilde. AE pba. Skatteministeriets familietypemodel

Personer på overførselsindkomst får ikke glæde af jobfradraget eller lempelserne i topskatten. En enlig kontanthjælpsmodtager vil miste 900 kr. pga. den grønne check, og grundet videreførelsen af den lavere regulering i 2024 og 2025 samt en tvungen opsparing på 2 procent vil man yderligere miste 2.500 kr.

Regeringen har beregnet, at en enlig på overførsel vil vinde 1.100 kr. pga. fjernelsen af PSO-afgiften, så- ledes at den enlige kontanthjælpsmodtager i alt mister 2.300 kr.

For den enlige dagpengemodtager er effekterne det samme som følge af PSO-afgiften og grøn check, men den lavere regulering af ydelserne og tvungne opsparing betyder, at det samlede tab bliver på knap 4.000 kr.

Hvis man ikke medtager den usikre gevinst ved fjernelsen af PSO-afgiften, så er tabet endnu større. En kontanthjælpsmodtager vil tabe 3.000 kr. om året, og dagpengemodtagere vil tabe 4.600 kr.

Endelig har vi regnet på en enlig pensionist², der mister 900 kr. på at den grønne check forsvinder, og som ifølge regeringens beregninger vil vinde 1.300 kr. ved fjernelsen af PSO-afgiften. Samlet set kommer

1 Hvis direktørfamilien samtidig havde haft positiv kapitalindkomst på 300.000 kr., og begge har aktieindkomst på 100.000 kr., så øges gevinsten til 64.300 kr.

2 Har ikke egen pensionsopsparing.

5.200 2.900 5.400 4.000

-2.300 -3.900 400

-900

45.000

4.100 2.200 4.300 1.700

-3.000 -4.600

-400

-1.600

41.400

-20.000 -10.000 0 10.000 20.000 30.000 40.000 50.000 60.000

Enlig ufaglært, lejebolig Deltidsansat ufaglært, lejebolig Enlig LO, lejer LO-familie, 3 børn, ejer Enlig kontanthjælpsmodtager Enlig dagpengemodtager Enlig pensionist Enlig pensionist, ejer Direktørfamilie, 2 børn

Kr.

Incl. indirekte effekt af PSO Excl. indirekte effekt af PSO

(4)

pensionisten ud med et plus på 400 kr. Uden den usikre gevinst ved fjernelsen af PSO-afgiften, så vil pensionisten tabe 400 kr.

Hvis pensionisten har renteudgifter på 25.000 kr. årligt, så man mister 1.250 kr. på lavere rentefradrag, vil pensionisten stå til at miste 900 kr. samlet set med den usikre indirekte PSO-afgiftsfjernelsen, og uden denne vil pensionisten miste 1.600 kr. I alt er der 220.000 pensionister der står til at miste over 1.000 kr. pga. det lavere rentefradrag. Det er uddybet i afsnittet nedenfor.

Figur 2 viser den relative ændring i familiens rådighedsbeløb med og uden den indirekte effekt af fjernelsen af PSO-afgiften.

Direktørfamilien kan se frem til en gevinst på 3,8 pct. af den disponible indkomst, men 3,5 procent, hvis man ser bort fra den usikre gevinst ved fjernelsen af PSO-afgiften. En ufaglært med en indkomst på 220.000 kr. vil få en fremgang på 3,6 procent, men blot 2,8 procents fremgang, hvis man ser bort fra den usikre effekt af fjernelsen af PSO-afgiften.

En deltidsansat ufaglært og en enlig LO’er uden børn vil have en fremgang i den disponible indkomst på 2,4-2,5 procent. Indkomsten for LO-familien med 3 børn og renteudgifter vokser 0,8 procent, og blot 0,4 procent, hvis man ser bort fra den usikre effekt ved lempelsen af PSO-afgiften.

Kontanthjælpsmodtageren og dagpengemodtageren vil miste omkring 2 procent af den disponible indkomst og ca. 3 procent, hvis man ser bort fra den usikre effekt af PSO’en. Pensionisten oplever stort set at den disponible indkomst er uændret, hvis hun ikke har renteudgifter, men en pensionist med renteudgifter vil opleve at få 0,5 procent mindre at gøre godt med. Fraregner man den usikre effekt af PSO’en så har pensionisten uden regneudgifter et tab på 0,2 procent af indkomsten, og med renteudgifter et tab på 1 procent.

(5)

Figur 2. Samlet relativ effekt af tiltag i 2025-planen for familietyper, 2017-priser

Anm.: Lønindkomsten for enlig ufaglært er 220.000 kr., for deltidsansat ufaglært 185.000 kr., for LO 350.000 kr. I direktørfamilien har den ene en indkomst på 1,5 mio. kr., mens den anden har en indkomst på 750.000 kr. Afrundet. Den samlede effekt fra figur 1 er opgjort i forhold til den disponible indkomst før bolig og daginstitution (med grøn check i 2025-niveau og dæmpede regulerede overførsler i 2023).

Tabel 1. Dekomponering af samlet effekt af skatteelementer m.m. i 2025-planen, 2017-priser Fjer-

nelse af grøn check

Aftrap- ning børne- og un-

ge- ydelse

Nyt jobfradrag

Lavere topskat

Lavere reg. + tvungen

opsparing

PSO-direkte

PSO-indirekte

Rente-

fradrag I alt

Enlig ufaglært, le-

jer -900 - 4.400 - - 600 1.100 - 5.200

Deltidsansat

ufaglært, lejer -900 - 2.600 - - 500 700 - 2.900

Enlig LO, lejebolig -700 - 4.400 - - 600 1.100 - 5.400

LO-familie, 3 børn,

ejer -1.700 -2.800 8.600 - - 1.400 2.300 -3.800 4.000

Enlig kontant-

hjælpsmodtager -900 - - - -2.500 400 700 - -2.300

Enlig dagpenge-

modtager -900 - - - -4.100 400 700 - -3.900

Enlig pensionist,

lejer -900 - - - - 500 800 - 400

Enlig pensionist,

ejer -900 - - - - 500 800 -1.300 -900

Direktørfamilie, 2

børn - - 8.600 30.600 - 2.200 3.600 - 45.000

Anm.: Lønindkomsten for enlig ufaglært er 220.000 kr., for deltidsansat ufaglært 185.000 kr., for LO 350.000 kr. I direktørfamilien har den ene en indkomst på 1,5 mio. kr., mens den anden har en indkomst på 750.000 kr. Afrundet.

3,6

2,4 2,5

0,8

-2,2 -2,6

0,2

-0,5

3,8 2,8

1,8 2,0

0,4

-2,8 -3,1

-0,2

-1,0

3,5

-4 -3 -2 -1 0 1 2 3 4 5

Enlig ufaglært, lejebolig Deltidsansat ufaglært, lejebolig Enlig LO, lejer LO-familie, 3 børn, ejer Enlig kontanthjælpsmodtager Enlig dagpengemodtager Enlig pensionist Enlig pensionist, ejer Direktørfamilie, 2 børn

Pct.

Incl. indirekte effekt af PSO Excl. indirekte effekt af PSO

(6)

Mange bliver ramt af lavere rentefradrag

En væsentlig del af finansieringen af skattelettelserne i 2025-planen kommer fra en nedsættelse af rentefradraget. Regeringen forventer således, at nedsættelsen af rentefradraget giver 5 mia. kr. i umiddelbart provenu. I de ovenstående familietypeeksempler er der blot to familietyper der bliver ramt af det lavere rentefradrag. I praksis er det dog omkring 2/3 af alle voksne i Danmark som vil opleve et tab som følge af det lavere rentefradrag. Desto mere man bliver ramt af dette forslag, desto mindre vil den samlede gevinst blive. Og for nogle familier, fx dagpengemodtagere og pensionister, vil det lavere rentefradrag betyde et samlet tab for familien.

I tabel 2 er tabet på det lavere rentefradrag vist opdelt på socioøkonomiske grupper. I tabellen er perso- nerne opdelt på, hvor meget de taber isoleret på det lavere rentefradrag. Som det fremgår er der over ½ mio. personer der mister over 3.000 kr. årligt alene på dette element. Heraf er de 45.000 pensionister.

Disse personer får altså kun en samlet gevinst fra skattelettelserne, hvis de overstiger tabet fra det lavere rentefradrag.

Tabel 2. Tab ved reduktion af rentefradraget, socioøkonomisk status

Selvstændige Lønmodtagere Pensionister Andre I alt

Tab pr. år 1.000 personer

Ingen ændring 55,8 509,9 610,7 223,0 1.399,4

0-500 kr. 28,0 466,0 253,6 236,7 984,2

>500-1.000 kr. 15,9 240,7 106,4 46,6 409,6

>1.000-1.500 kr. 14,4 219,0 72,3 28,5 334,2

>1.500-2.000 kr. 13,0 196,5 49,5 21,4 280,4

>2.000-2.500 kr. 11,1 169,3 32,2 16,0 228,6

>2.500-3.000 kr. 9,2 141,9 21,5 12,1 184,6

Over 3.000 kr. 40,4 422,6 45,9 31,3 540,2

Anm: Isoleret effekt opgjort i kr. pr. år af at sænke skatteværdien af rentefradraget med 5 pct.point. Beregning er baseret på en fremskrivning af negative kapitalindkomster og derfor behæftet med usikkerhed. Fremskrivning er kalibreret så det samlede provenu er på 5 mia. kr. svarende til det umiddelbare provenu i 2025-planen. Dette er uddybet i bilag 2.

Kilde: AE på baggrund af AE’s skattemodel baseret på lovmodellens datagrundlag

I tabel 3 er antallet omregnet til en procentvis fordeling. Af tabellen ses det, at 18 pct. af alle voksne lønmodtagere får et tab på over 3.000 kr. fra reduktionen af rentefradraget. Blandt pensionister er det 3,8 pct. der får et tab over 3.000 kr.

(7)

Tabel 3. Tab ved reduktion af rentefradraget, socioøkonomisk status

Tab pr. år Pct.

Ingen ændring 29,7 21,6 51,2 36,2 32,1

0-500 kr. 14,9 19,7 21,3 38,4 22,6

>500-1.000 kr. 8,5 10,2 8,9 7,6 9,4

>1.000-1.500 kr. 7,6 9,3 6,1 4,6 7,7

>1.500-2.000 kr. 6,9 8,3 4,2 3,5 6,4

>2.000-2.500 kr. 5,9 7,2 2,7 2,6 5,2

>2.500-3.000 kr. 4,9 6,0 1,8 2,0 4,2

Over 3.000 kr. 21,5 17,9 3,8 5,1 12,4

I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0

Anm: Isoleret effekt opgjort i kr. pr. år af at sænke skatteværdien af rentefradraget med 5 pct.point. Beregning er baseret på en fremskrivning af negative kapitalindkomster og derfor behæftet med usikkerhed. Fremskrivning er kalibreret så det samlede provenut er på 5 mia. kr. svarende til det umiddelbare provenu i 2025-planen. Dette er uddybet i bilag 2

(8)

Boks 1. Forudsætninger for familietypeberegningen

Beregningerne er foretaget på Skatteministeriets Familietypemodel (seneste udgivne version, dec. 2015) tilpasset 2022- skattessystemet i 2017-priser. Vi har regnet på følgende isolerede effekter af regeringens 2025-planer:

- Fjernelse af grøn check i 2025 (kalibreret til 2025-niveau) - Aftrapning af børne- og ungeydelsen

- Nyt jobfradrag incl. pensionsbonus

- Sænkning af topskattesats til 10 % for alle indkomster under 1 mio. kr., positiv kapitalindkomst udgår af topskattegrundlaget samt nyt progressionstrin på aktieindkomstskatten.

- Lavere regulering for overførselsindkomster såsom kontanthjælp og dagpenge fra 2024-2025 samt tvungen opsparing på 2 procent. Effekten er beregnet i forhold til 2023-niveau, hvor ydelserne i forvejen er dæmpet reguleret siden 2018.³ Den procentvise effekt er regnet i forhold til den disponible indkomst (før bolig og daginstitution) med grøn check på 2025- niveau (1.700 kr. for LO-familien) og med ydelser efter dæmpet regulering i 2023.

Rentefradrag Rentefradrag Rentefradrag Rentefradrag

Effekten af lavere rentefradrag er hentet fra Regeringens 2025-plan tabel 4.11 i "Jobreform".

PSO PSO PSOPSO

Effekten af fjernelse af PSO-afgiften fra figur 9 i "Vækst 2016". Vi har brugt den umiddelbare effekt, dvs. vi har set bort fra PSO-effekten som følge af højere produktivitet.

Derudover har vi opdelt den umiddelbare effekt i en direkte og indirekte effekt ud fra et svar fra Skatteministeriet fra 29.

april 2016 spm. 351 (http://www.ft.dk/samling/20151/almdel/SAU/spm/351/svar/1320590/1627308/index.htm). I dette svar udgør den direkte effekt i gennemsnit 38% af den samlede effekt, og det forhold har vi skaleret med. Bilagstabel 1 viser omregningen til hhv. direkte og indirekte effekter.

Regeringen har ikke fremlagt effekter af fjernelse af PSO-afgiften for alle familietyper. De har fremlagt følgende: LO-par m.

2 børn, højtlønnet funktionærpar m. to børn, ufaglært HK’er (mindsteløn), enlig LO’er uden børn, dagpengemodtager og pensionistpar.

I beregningerne i denne analyse har vi brugt effekten for dagpengemodtageren også for kontanthjælpsmodtageren. Effek- ten for ”ufaglærte HK'er# er brugt for den enlige deltidsansatte ufaglærte, mens effekten for ”enlig LO’er” er brug både for den enlige ufaglærte samt for den enlige LO’er. Direktørparret har i vores beregninger PSO-effekten for funktionærparret fra regeringens beregninger. Den enlige pensionist, som regeringen ikke har fremlagt nye beregninger på, har fået samme relative effekt som parret i FT-svaret fra 29. april 2016 spm. 351 (70% af effekten for et pensionistpar).

Om familierne:

- Enlig ufaglært (uden børn). Årsløn 220.000 kr. Bor på 70 kvm. til en husleje på 53.629 kr. årligt.

- Enlig deltidsansat ufaglært (uden børn). Årsløn 185.000 kr. Bor på 70 kvm. til en husleje på 53.629 kr. årligt - Enlig LO'er (uden børn). Årsløn 350.000 kr. (excl. pension) Antages at have pensionsopsparing. Bor på 70 kvm.

til en husleje på 53.629 kr. årligt

- LO-familie med 3 børn. Årsløn 350.000 kr. (excl. pension) Antages at have pensionsopsparing. Boligejere med renteudgifter på 75.000 kr. Børnene er 2, 4 og 8 år.

- Direktørpar med 2 børn. Årsløn hhv. 1,5 mio. kr. samt 750.000 kr. (excl. pension). Antages at begge har pensionsopsparing. Børnene er 4 og 8 år.⁴

- Enlig kontanthjælpsmodtager (uden børn). Antages ikke at have pensionsopsparing. Bor på 45 kvm. til en husleje på 34.476 kr. årligt

- Enlig dagpengemodtager (uden børn). Antages ikke at have pensionsopsparing. Bor på 70 kvm. til en husleje på 53.629 kr. årligt.

- Enlig pensionist med en ATP. Bor på 70 kvm. til en husleje på 50.645 kr. årligt. Uden egen pensionsopsparing - Enlig pensionist med renteudgifter med en ATP. Bor på 70 kvm. til en husleje på 50.645 kr. årligt. Uden egen

pensionsopsparing. Har renteudgifter på 25.000 kr. årligt.

Der er ikke indregnet forbrug til el, varme og vand for familierne, hvilket er standard i modellen.

Det er antaget, at familie 2,3 samt 4 har pensionsopsparing på mindst 7,5 %.

3 De 2 procent har vi nedjusteret ydelsen med, som effekt af at modtageren ikke kan disponere over beløbet nu og her, men vil få det igen ved pension.

4 Det er også regnet på, hvor meget skatten bliver sat ned for familien, hvis de begge har aktieindkomst på 100.000 kr. og direktøren har positiv kapitalindkomst på 300.000 kr.

(9)

Bilagstabel 1. Effekt af fjernelse af PSO (umiddelbar effekt)

I alt Direkte Indirekte

Kr.

LO-par med to børn 3.700 1.400 2.300

Højtlønnet funktionærfamilie med to børn 5.800 2.200 3.600

Ufaglært HK’er (minimalløn) uden børn 1.200 500 700

Enlig LO'er uden børn 1.700 600 1.100

Enlig dagpengemodtager 1.100 400 700

Pensionistpar 1.800 700 1.100

Anm: ”I alt” er hentet fra figur 9 fra Regeringens 2025-plan ”Vækst 2016”, den umiddelbare effekt. Denne er opdelt i direkte og indirekte effekt ud fra den forholdsvise fordeling i svar på spm. 351 fra skatteudvalget af 29/4-2016.

Kilde: AE på baggrund af svar på spm. 351 fra skatteudvalget af 29/4-2016 samt figur 9 fra Regeringens 2025-plan ”Vækst 2016” og egne beregninger.

(10)

Bilag 2. Følsomhedsberegning af rentefradraget

Beregningen af reduktionen af rentefradraget er baseret på en fremskrivning af den negative kapitalindkomst og derfor behæftet med usikkerhed. Størrelsen af den negative kapitalindkomst er således meget afhængig af renteudviklingen frem mod 2025. I tabel 2 og 3 er fremskrivningen dannet så det samlede provenu fra det lavere rentefradrag rammer det offentliggjorte umiddelbare provenu fra 2025-planen.

Hvis man laver en fremskrivning med lavere negative kapitalindkomster bliver tabene også mindre. Til gengæld bliver provenugevinsten også mindre. I tabel 4 er der vist en følsomhedsberegning, hvor den negative kapitalindkomst er fremskrevet med udskrivningsgrundlaget fra skatteministeriet. Som det ses er der med denne fremskrivningsmetode 156.000 personer der mister mere end 3.000 kr. pr. år. Heraf er de 12.000 pensionister. Denne fremskrivning giver en umiddelbar provenugevinst på 3 mia. kr. i stedet for de 5 mia. kr. opgivet i 2025-planen.

Tabel 4. Tab ved reduktion af rentefradraget, socioøkonomisk status, følsomhedsberegning

Tab pr. år 1.000 personer

Ingen ændring 55,8 509,9 610,7 223,0 1.399,4

0-500 kr. 38,8 629,3 329,5 271,0 1268,5

>500-1.000 kr. 24,0 364,5 121,3 48,7 558,3

>1.000-1.500 kr. 19,6 297,7 63,2 29,6 410,1

>1.500-2.000 kr. 14,6 218,7 31,5 18,4 283,2

>2.000-2.500 kr. 10,6 142,4 15,9 10,7 179,6

>2.500-3.000 kr. 7,0 84,5 8,3 5,8 105,7

Over 3.000 kr. 17,4 118,8 11,6 8,4 156,3

Anm: Isoleret effekt opgjort i kr. pr. år af at sænke skatteværdien af rentefradraget med 5 pct.point. Beregning er baseret på en fremskrivning af negative kapitalindkomster og derfor behæftet med usikkerhed. Fremskrivning er dannet ud fra udskrivningsgrundlaget fra Skatteministeriet. Det giver et samlet umiddelbart provenu på 3 mia. kr.

Tabel 5. Tab ved reduktion af rentefradraget, socioøkonomisk status, følsomhedsberegning

Tab pr. år Pct.

Ingen ændring 29,7 21,6 51,2 36,2 32,1

0-500 kr. 20,6 26,6 27,6 44,0 29,1

>500-1.000 kr. 12,8 15,4 10,2 7,9 12,8

>1.000-1.500 kr. 10,5 12,6 5,3 4,8 9,4

>1.500-2.000 kr. 7,8 9,2 2,6 3,0 6,5

>2.000-2.500 kr. 5,6 6,0 1,3 1,7 4,1

>2.500-3.000 kr. 3,7 3,6 0,7 0,9 2,4

Over 3.000 kr. 9,3 5,0 1,0 1,4 3,6

I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0

Anm: Isoleret effekt opgjort i kr. pr. år af at sænke skatteværdien af rentefradraget med 5 pct.point. Beregning er baseret på en fremskrivning af negative kapitalindkomster og derfor behæftet med usikkerhed. Fremskrivning er dannet ud fra udskrivningsgrundlaget fra Skatteministeriet. Det giver et samlet umiddelbart provenu på 3 mia. kr.