Den billedlige vending

1 1 7

Den­billedlige­

vending

W . J . T . ­ M i t c h e l l­

Alle impulserne fra medierne blev lagt ind i mine drømmes kredsløb. Som et ekko. Som et billede i billedlig skikkelse.

–­Don­DeLillo,­Americana­(1971)

Richard­Rorty­har­karakteriseret­filosofihistorien­som­en­række­‘vendinger’,­hvori­

“en­række­nye­problemer­dukker­op,­og­de­gamle­begynder­at­fortone­sig”:

Forestillingen­om,­at­den­antikke­og­middelalderlige­filosofi­var­optaget­af­ting,­at­filo- sofien­i­det­17.­og­frem­til­det­19.­århundrede­var­optaget­af­ideer­og­samtidens­oplyste­

filosofiske­kredse­af­ord,­rummer­betydelig­plausibilitet.

Den­sidste­fase­af­Rortys­filosofihistorie­er­det,­han­kalder­‘den­sproglige­vending’,­

en­udvikling­med­komplekse­genklange­inden­for­andre­humanvidenskabelige­di- scipliner.­Lingvistik,­semiotik,­retorik­og­forskellige­former­for­‘tekstualitet’­er­blevet­

lingua­franca­for­de­kritiske­refleksioner­over­kunst,­medier­og­kulturelle­former.­

Samfundet­er­en­tekst.­Naturen­og­dens­videnskabelige­repræsentationer­er­‘diskur- ser’.­Selv­det­ubevidste­er­struktureret­som­et­sprog.¹­

­ Det­er­ikke­specielt­indlysende,­hvordan­disse­forskydninger­i­den­akademiske­

og­ intellektuelle­ diskurs­ hænger­ sammen­ indbyrdes,­ og­ da­ slet­ ikke­ hvad­ de­ har­

at­gøre­med­hverdagslivet­og­dagligdagssproget.­Men­det­står­forholdsvis­klart,­at­

der­er­ved­at­ske­en­anden­forskydning­i­filosoffernes­samtaleemner,­og­at­denne­

forskydning­endnu­en­gang­står­i­kompleks­forbindelse­til­en­anden­transformation­

inden­for­andre­humanvidenskabelige­discipliner­og­i­den­kulturelle­offentlighed.­

Denne­ forskydning­ vil­ jeg­ betegne­ som­ ‘den­ billedlige­ vending’.­ Inden­ for­ anglo- amerikansk­filosofi­kan­varianter­af­denne­vending­allerede­spores­i­Charles­Peirces­

semiotik­og­senere­i­Nelson­Goodmans­Languages of Art,­som­begge­udforsker­de­

konventioner­og­koder,­der­ligger­til­grund­for­ikke-sproglige­symbolsystemer,­og­

(hvad­vigtigere­er)­ikke­tager­udgangspunkt­i­en­antagelse­om,­at­sprog­er­paradig-

“

passage | 68 |vinter 2012

1 1 8

matisk­for­betydning.²­I­europæisk­sammenhæng­vil­man­måske­identificere­den­

med­fænomenologiens­undersøgelse­af­forestillingsevnen­og­den­visuelle­erfaring­

eller­med­Derridas­‘grammatologi’,­som­de-centrerer­den­‘fonocentriske’­sprogop- fattelse­ved­at­forskyde­opmærksomheden­over­på­skriftens­synlige,­materielle­spor,­

eller­med­Frankfurterskolens­analyser­af­modernitet,­massekultur­og­visuelle­me- dier­eller­med­Michel­Foucaults­insisteren­på­en­magt/viden-historie­og­-teori,­som­

afdækker­kløften­mellem­det­diskursive­og­det­‘synlige’,­det,­der­kan­ses,­og­det,­

der­ kan­ siges,­ som­ den­ afgørende­ brudflade­ i­ modernitetens­ ‘skopiske­ regimer’.³­ Først­og­fremmest­ville­jeg­placere­den­billedlige­vendings­filosofiske­iscenesættelse­

i­Ludwig­Wittgensteins­tænkning,­især­i­det­tilsyneladende­paradoksale­ved­en­fi- losofisk­karriere,­der­begyndte­med­en­‘billedteori’­om­betydning­og­sluttede­med­

en­art­ikonoklasme,­en­kritik­af­billedsprog,­der­bragte­ham­til­at­forkaste­sin­tidli- gere­privilegering­af­billedet­og­sige:­“Et billede­holder­os­fangen.­Og­vi­kunne­ikke­

komme­ud­af­det,­det­lå­nemlig­i­vort­sprog,­som­bare­synes­at­gentage­det­ubøn- hørligt­for­os.”⁴­Rortys­ihærdige­bestræbelser­på­“helt­og­aldeles­at­fjerne­den­visu- elle,­og­ikke­mindst­spejlingens,­metafor­fra­vores­tale”⁵­lyder­som­en­genklang­af­

Wittgensteins­ikonofobi­og­sprogfilosofiens­generelle­ængstelighed­omkring­visuel­

repræsentation.­Denne­ængstelighed,­dette­behov­for­at­forsvare­‘vores­tale’­mod­

‘det­visuelle’,­er­et­sikkert­tegn,­skulle­jeg­mene,­på­en­umiddelbart­forestående­bil- ledlig­vending.⁶

­ Det­ skal­ selvfølgelig­ ikke­ forstås­ sådan,­ at­ alle­ disse­ forskellige­ konfrontatio- ner­med­den­visuelle­repræsentation­kan­reduceres­til­en­enkelt­tese,­eller­at­alle­

ængsteligheder­omkring­‘det­visuelle’­kan­komme­ud­på­ét.­Rortys­anliggende­er­at­

bringe­filosofien­ud­over­sin­forgabelse­i­epistemologien­og­navnlig­dens­forblindel- se­af­forestillingen­om­billedet­som­figuration­af­repræsentationel­transparens­og­

realisme.­For­ham­er­‘spejlet’­den­store­fristelse­for­scientismen­og­positivismen.­For­

Frankfurterskolen­er­det­billedlige­regime­derimod­forbundet­med­massemedierne­

og­truslen­om­en­fascistisk­kultur.⁷­Den­billedlige­vending­går­altså­ikke­bare­ud­på,­

at­vi­har­en­stærk­redegørelse­for­visuel­repræsentation,­der­kan­diktere­kulturteo- riens­rammer­og­præmisser,­men­at­billeder­udgør­et­særligt­foruroligende­frikti- onsfelt,­der­gør­sig­gældende­inden­for­en­hel­række­forskellige­åndsvidenskabe- lige­undersøgelsesområder.­Billedets­status­ligger­i­dag­et­sted­mellem­‘paradigme’­

og­‘anomali’­med­Thomas­Kuhns­termer.­Det­fremstår­i­stigende­grad­som­et­helt­

centralt­humanvidenskabeligt­diskussionsemne­ligesom­tidligere­sproget,­dvs.­som­

en­slags­model­eller­figur­for­andre­ting­(deriblandt­figuration­som­sådan),­som­et­

uløst­problem­og­måske­ligefrem­som­genstanden­for­sin­helt­egen­‘videnskab’­–­Er- win­Panofskys­‘ikonologi’.­Det­kan­man­lettest­formulere­på­den­måde,­at­vi­–­selv­i­

denne­tidsalder,­der­ofte­karakteriseres­som­netop­‘skuespillets’­(Guy­Debord)­eller­

‘overvågningens’­(Foucault)­tidsalder,­fordi­den­er­gennemsyret­af­omsiggribende­

billeddannelse­–­faktisk­ikke­rigtig­ved,­hvad­billeder­er,­hvordan­de­forholder­sig­

til­sproget,­hvordan­de­påvirker­beskuerne­og­verden,­hvordan­deres­historie­skal­

forstås,­og­hvad­vi­skal­gøre­med­eller­ved­dem.

­ Studiet­af­bildende­kunstarter­har­ikke­været­upåvirket­af­disse­udviklinger,­men­

det­har­heller­ikke­ligefrem­været­med­i­front.­Især­den­angloamerikanske­kunst- historie­har­først­lige­fået­øjnene­op­for­implikationerne­af­den­sproglige­vending.­

W.J.T. Mitchell | Den billedlige vending

1 1 9 Hvor­franske­forskere­som­Louis­Martin­og­Hubert­Damisch­var­banebrydende­med­

lanceringen­af­en­strukturalistisk­kunsthistorie,­da­er­anglo-amerikansk­kunsthisto- rie­vedblevet­at­fokusere­på­sociologiske­spørgsmål­(navnlig­i­form­af­mæcenatstu- dier)­og­sky­al­teori­som­pesten.⁸­Der­skulle­en­overløber­fra­litteraturvidenskaben­

som­Norman­Bryson­til,­før­man­fik­introduceret­det­sidste­nye­fra­Frankrig­og­væk- ket­kunsthistorien­af­sin­dogmatiske­tornerosesøvn.⁹

­ Nu­hvor­kunsthistorien­er­vågen­og­fuldt­bevidst,­i­det­mindste­om­den­sprog- lige­vending,­hvad­vil­den­så­foretage­sig?­De­lærde­tidsskrifter­bugner­allerede­af­

forudsigelige­alternativer­i­form­af­opdagelser­af,­at­de­bildende­kunstarter­i­vir- keligheden­ er­ ‘tegnsystemer’­ styret­ af­ ‘konventioner’,­ og­ at­ malerier,­ fotografier,­

skulpturelle­objekter­og­arkitektoniske­monumenter­er­fyldt­med­‘tekstualitet’­og­

‘diskurser’.¹⁰ Et­mere­interessant­alternativ­synes­imidlertid­at­ligge­i­selve­de­bil- dende­kunstarters­modstand­mod­den­sproglige­vending.­Hvis­der­vitterlig­er­ved­at­

ske­en­billedlig­vending­i­humanvidenskaberne,­vil­kunsthistorien­meget­vel­kunne­

gå­fra­en­teoretisk­marginaliseret­status­til­en­helt­central­position­i­det­intellektu- elle­landskab,­fordi­den­i­så­fald­skulle­levere­en­redegørelse­for­sin­egen­primære­

teoretiske­genstand­–­nemlig­den­visuelle­repræsentation­–­som­vil­kunne­bruges­af­

andre­humanvidenskabelige­discipliner.­Det­vil­helt­klart­ikke­være­nok­blot­at­tage­

sig­af­mesterværkerne­inden­for­den­vestlige­malerkunst.­Der­vil­være­behov­for­en­

bred,­tværfaglig­kritik,­som­inddrager­parallelle­bestræbelser­så­som­filmvidenska- bens­lange­kamp­for­at­nå­frem­til­en­fyldestgørende­balance­mellem­de­sproglige­

og­imagistiske­modeller­for­filmkunsten­og­situere­filmmediet­i­en­bredere­visuel­

kulturkontekst.

­ Hvis­man­spørger­sig­selv,­hvorfor­der­forekommer­at­være­tale­om­en­billedlig­

vending­netop­her­i­anden­del­af­det­20.­århundrede­–­en­æra,­der­ellers­ofte­bliver­

karakteriseret­som­‘postmoderne’­–­vil­man­støde­på­et­paradoks.­På­den­ene­side­er­

det­i­helt­overvældende­grad­indlysende,­at­videoteknologiens,­kybernetikkens­og­

den­elektroniske­reproduktions­tidsalder­har­udviklet­nye­og­hidtil­uhørt­potente­

former­for­visuel­simulation­og­illusionisme.­På­den­anden­side­har­vi­frygten­for,­

at­‘billedernes­magt’­vil­ende­med­at­knuse­dem,­der­har­skabt­og­manipuleret­med­

dem­–­en­frygt,­der­er­lige­så­gammel­som­billedfremstillingen­selv.¹¹­Idoldyrkelse,­

ikonoklasme,­ ikonofili­ og­ fetichisme­ er­ ikke­ specifikt­ ‘postmoderne’­ fænomener.­

Det,­der­er­specifikt­for­vores­historiske­situation,­er­derimod­netop­dette­paradoks.­

Fantasien­om­en­billedlig­vending,­om­en­fuldstændig­billeddomineret­kultur,­er­nu­

blevet­en­reel­teknisk­mulighed­i­global­skala.­Marshall­McLuhans­‘globale­landsby’­

er­i­dag­en­–­ikke­særlig­betryggende­–­kendsgerning.­CNN­har­vist­os,­at­en­angive- lig­ganske­årvågen­og­oplyst­befolkning­(for­eksempel­de­amerikanske­vælgere)­kan­

sidde­og­følge­med­i­massedestruktionen­af­en­hel­arabisk­nation­og­ikke­betragte­

det­som­stort­andet­end­et­spektakulært­tv-melodrama,­lige­efter­bogen­med­en­sim- pel­fortælling­om­det­godes­sejr­over­det­onde,­efterfulgt­af­en­hurtig­udviskning­fra­

den­offentlige­hukommelse.­Medierne­havde­imidlertid­ikke­kun­vist,­at­de­evnede­

at­få­en­“blidere­og­mildere­nation”­[hvilket­var,­hvad­George­H.­W.­Bush­stillede­

amerikanerne­ i­ udsigt­ ved­ sin­ nominering­ som­ Republikansk­ præsidentkandidat­

i­1988,­o.a.]­til­at­acceptere­destruktionen­af­en­sagesløs­irakisk­befolkning­uden­

skyld­eller­anger.­Endnu­mere­bemærkelsesværdigt­var­det,­at­de­formåede­at­bruge­

passage | 68 |vinter 2012

1 2 0

den­spektakulære­visuelle­fremstilling­af­den­destruktion­til­at­bortmane­og­udvi- ske­enhver­skyld­over­eller­erindring­om­en­tidligere­spektakulær­krig.­Som­George­

H.W.­Bush­så­rammende­formulerede­det:­“Ånden­efter­Vietnam,­der­har­hjemsøgt­

os­så­længe,­er­blevet­begravet­for­altid­i­ørkensandet­på­Den­Arabiske­Halvø.”­Eller­

måske­fik­Dan­Rather­formuleret­moralen­mere­træffende,­da­han­sammenstillede­

arkivoptagelser­af­den­sidste­amerikanske­helikopter,­der­flyver­væk­fra­den­ame- rikanske­ambassade­i­Saigon,­med­live-optagelser­af­en­helikopter,­der­lander­på­

den­amerikanske­ambassade­i­Kuwait­City:­“Nu­er­der­selvfølgelig­grænser,”­sagde­

Rather,­“for­hvor­meget­et­billede­kan­sige...”¹²­

­ Hvad­end­den­billedlige­vending­er,­kan­der­ikke­være­nogen­tvivl­om,­at­den­

ikke­ betegner­ en­ tilbagevenden­ til­ naive­ mimesis-,­ kopi-­ eller­ korrespondancete- orier­om­repræsentation­eller­en­fornyet­metafysik­om­billedligt­‘nærvær’.­Der­er­

snarere­tale­om­en­postlingvistisk,­postsemiotisk­genopdagelse­af­billedet­som­et­

komplekst­samspil­mellem­visualitet,­apparatur,­institutioner,­diskurs,­kroppe­og­fi- guralitet.­Den­er­udtryk­for­en­erkendelse­af,­at­beskuelsen­(synet,­blikket,­øjekastet,­

iagttagelsespraksisser,­overvågning­og­visuel­nydelse)­måske­udgør­et­lige­så­gra- verende­problem­som­de­forskellige­former­for­læsning­(dechifrering,­afkodning,­

fortolkning­osv.),­og­at­visuel­erfaring­eller­‘visuelle­læsefærdigheder’­måske­ikke­

helt­kan­forklares­med­tekstualiteten­som­forlæg.¹³­Mest­afgørende­i­den­sammen- hæng­er­erkendelsen­af,­at­den­billedlige­repræsentation­ganske­vist­altid­har­været­

problematisk,­men­nu­er­blevet­mere­presserende­end­nogensinde­før­på­alle­kultu- relle­niveauer,­fra­de­mest­sofistikerede­filosofiske­spekulationer­til­massemedier- nes­mest­vulgære­produktioner.­De­traditionelle­inddæmningsstrategier­synes­ikke­

længere­at­være­tilstrækkelige,­og­der­forekommer­ikke­at­kunne­herske­nogen­tvivl­

om­behovet­for­en­global­kritik­af­den­visuelle­kultur.

­ Den­fornyede­interesse­for­Panofskys­arbejde­er­utvivlsomt­et­symptom­på­den­

billedlige­ vending.­ Den­ blotte­ rækkevidde­ af­ Panofskys­ lærdom,­ hans­ evne­ til­ at­

bevæge­sig­med­fuld­autoritet­fra­oldtidens­kunst­til­den­moderne­og­låne­provo- kerende­og­sigende­indsigter­fra­filosofi,­optik,­teologi,­psykologi­og­filologi,­gør­

ham­til­et­uomgængeligt­forbillede­og­udgangspunkt­for­enhver­generel­redegørelse­

for­det,­der­i­dag­går­under­betegnelsen­‘visuel­kultur’.­Måske­mere­afgørende­er­

det,­at­Panofskys­tidligere­teoretiske­arbejder­ikke­blot­er­genstand­for­passiv­ære- frygt,­men­også­for­nogle­ret­ophedede­kunsthistoriske­diskussioner.­Er­han­virkelig­

“kunsthistoriens­Saussure”?­Som­Giulio­Argan­på­et­tidspunkt­hævdede.­Eller­er­

han­blot­en­“pudsig­parentes”­i­tysk­kunsthistories­triste,­neokantianske­“labyrint”,­

som­Donald­Preziosi­har­givet­udtryk­for?­Har­Panofskys­ikonologi­drevet­det­til­

mere­end­en­“mekanisk­kryptografi”,­der­blot­gør­et­af­de­mest­bagstræberiske­hu- manistiske­fag­endnu­mere­indskrænket?­Eller­foregreb­han­virkelig­Foucault,­som­

de­begejstrede­redaktører­fra­Zone­Books­synes­at­mene,­ved­at­skabe­en­“‘arkæo- logi’­for­den­vestlige­repræsentation,­som­rækker­langt­ud­over­den­kunsthistoriske­

forsknings­normale­horisont”?¹⁴

­ Der­er­noget­rigtigt­ved­alle­disse­påstande.­Panofsky­er­bestemt­blevet­appro- prieret­af­alle­mulige­mere­eller­mindre­latterlige­faglige­rutiner,­man­har­helt­sik- kert­ikke­altid­forstået­de­intellektuelle­kontekster­for­hans­tankegang­til­bunds,­

hans­ikonologi­ville­utvivlsomt­have­kunnet­vinde­meget­ved­et­bekendtskab­med­

W.J.T. Mitchell | Den billedlige vending

1 2 1 Mukarovskijs­ semiologi,­ og­ han­ vil­ absolut­ være­ mere­ spiselig­ for­ samtiden,­ når­

Preziosi­engang­har­fået­ham­“grillet­igennem­på­nietzscheansk­grundlag.”¹⁵­Ikke­

desto­mindre­er­det­bemærkelsesværdigt,­at­hans­klassiske­essay­fra­1924,­Die Per- spektive als ’symbolische Form’,­stadig­står­så­stærkt,­som­det­gør­–­bl.a.­i­form­af­

en­ klar­ og­ elegant­ oversættelse­ med­ en­ autoritativ­ introduktion­ af­ Christopher­

Wood.­Dette­essay­er­fortsat­et­afgørende­paradigme­for­ethvert­ambitiøst­forsøg­

på­en­generel­kritik­af­den­billedlige­repræsentation.­Panofskys­store­syntetiske­

forsøg­på­at­skrive­rummets,­den­visuelle­perceptions­og­den­billedlige­konstruk- tions­historie­er­aldrig­blevet­overgået,­hverken­i­sin­rækkevidde­og­horisont­eller­

i­sin­detaljerede­nuancering.­Man­bliver­mindet­om,­at­dette­ikke­blot­er­historien­

om­renæssancens­opfindelse­af­perspektivet,­men­en­redegørelse­for­det­billedlige­

rum­fra­antikken­og­helt­frem­til­nutiden­med­inddragelse­af­Euklid­og­Vitruvius­

i­den­ene­ende­og­El­Lissitsky­og­Ernst­Mach­i­den­anden.­Det­lykkes­faktisk­Panof- sky­at­fortælle­en­flerdimensioneret­historie­om­hele­Vestens­religiøse,­videnska- belige­og­filosofiske­tænkning­med­omdrejningspunkt­om­billedet­som­figur,­dvs.­

som­det­konkrete­symbol­for­et­komplekst­kulturelt­felt­dækkende­hvad­Foucault­

ville­have­kaldt­det­‘synlige’­og­det­‘artikulerbare’.­Ydermere­er­denne­historie­fun- deret­på­datidens­mest­avancerede­psyko-fysiologiske­redegørelser­for­visuel­erfa- ring.­Panofsky­påpegede,­at­renæssanceperspektivet­ikke­var­i­overensstemmelse­

med­den­egentlige­visuelle­erfaring,­hverken­som­den­blev­forstået­videnskabeligt­

i­begyndelsen­af­det­20.­århundrede­eller­intuitivt­i­det­16.­århundrede­eller­Antik- ken.­Han­kalder­perspektivet­en­“principiel­abstraktion­fra­strukturen­af­det­psyko- fysiologiske­rum”¹⁶­og­anslår­en­forbindelse­mellem­“de­mest­moderne­psykologiske­

indsigter­i”­den­visuelle­perception­og­de­billedlige­eksperimenter­hos­Mondrian­og­

Malevich.¹⁷­

­ Det,­der­forbliver­uafklaret­i­Panofskys­perspektiv-essay­og­i­hans­ikonologiske­

metode­ i­ det­ hele­ taget,­ er­ spørgsmålet­ om­ beskueren.­ Panofsky­ formulerer­ sig­

konsekvent­ tvetydigt­ omkring­ det­ egentlige­ subjekt­ i­ perspektivets­ historie.¹⁸­ De­

praksisser­og­forskrifter,­der­knytter­sig­til­den­billedlige­repræsentation,­bliver­gen- nemgående­ladt­ude­af­betragtning­under­påstandene­om­transformationer­i­“det­

subjektive­synsindtryk”­og­fraserne­om­en­bestemt­“epokes­…­anskuelse”¹⁹­–­som­om­

en­historisk­epoke­kunne­være­genstand­for­en­visuel­perception­eller­beskrives­som­

perciperende­et­objekt.­Indimellem­udtrykker­Panofsky­sig,­som­om­den­visuelle­

perception­har­en­historie,­der­kan­aflæses­direkte­i­de­billedlige­konventioner,­der­

udtrykker­den­i­‘symbolske­former’.­Andre­gange­behandler­han­det­visuelle­som­en­

naturlig,­fysiologisk­mekanisme,­der­ligger­uden­for­historien,­en­mekanisme,­som­

man­havde­et­intuitivt­greb­om­i­oldtidens­optik­og­nærmede­sig­en­videnskabelig­

forståelse­af­i­den­moderne­psyko-fysiologi.­Panofskys­filosofiske­sprogbrug­med­

termer­som­‘subjekt’­og­‘objekt’­(i­modsætning­til­for­eksempel­‘individ’­og­‘verden’­

eller­‘selv’­og­‘anden’)­forværrer­blot­problemerne­yderligere­ved­at­genbruge­per- spektivets­optiske­figurer­som­grundlæggende­epistemologiske­kategorier.²⁰­‘Sub- jektet’­er­paradigmatisk­en­beskuer,­hvorimod­‘objektet’­er­et­visuelt­billede.­Syn,­

rum,­verdensbilleder­og­kunstbilleder­sammenvæver­ét­stort­billedtæppe­af­‘sym- bolske­former’,­der­syntetiserer­den­enkelte­historiske­periodes­Kunstwollen.­Hvis­

den­billedlige­vending­skal­kunne­indfri­Panofskys­ambitioner­på­vegne­af­en­kritisk­

passage | 68 |vinter 2012

1 2 2

ikonologi,­står­det­imidlertid­klart,­at­vi­er­nødt­til­at­optrævle­dette­billedtæppe­og­

ikke­blot­brodere­videre­på­det.

­ Et­væsentligt­forsøg­på­at­vikle­beskuelsens­tråd­ud­af­kunsthistoriens­herskende­

overfortælling­kan­findes­i­Jonathan­Crarys­Techniques of the Observer.­Af­flere­år- sager­vil­jeg­gerne­behandle­denne­bog­lidt­mere­indgående.­For­det­første­er­den­

bevidst­situeret­i­tilknytning­til­de­generelle­problemer,­der­rejses­af­Panofskys­iko- nologi,­og­til­de­mere­specifikke­problemer­i­perspektiv-essayets­sammenfletning­af­

spørgsmål­om­visuel­repræsentation­og­videnskabelige­redegørelser­for­den­visuel- le­perception­som­en­kropslig­og­mental­aktivitet.­For­det­andet­positionerer­den­sig­

i­en­kritisk­relation­til­traditionel­kunsthistorie­ved­at­insistere­på­betydningen­af­en­

bredere­kritik­af­visuel­kultur,­der­sætter­de­forskellige­beskuer-modeller­i­centrum.­

Endelig­er­der­det­ved­Crarys­bog,­at­den­i­kraft­af­nogle­af­sine­begrænsninger­og­

udskejelser­faktisk­er­meget­illustrativ­for­en­række­kroniske­problemer­i­selve­fore- stillingen­om­at­historisere­og­teoretisere­beskuelsen,­idet­den­viser,­hvor­svært­det­

reelt­er­at­bryde­ud­af­de­hinanden­spejlende­totaliteter­i­Panofskys­ikonologi.­Når­

jeg­fremsætter­denne­kritik,­er­det­ikke,­fordi­jeg­mener,­at­jeg­dermed­har­løst­alle­

de­problemer,­Crary­løber­ind­i,­men­i­samarbejdets­ånd­som­led­i­en­bestræbelse,­

der­forekommer­mig­endnu­at­befinde­sig­i­de­første,­eksplorative­stadier.

­ Crary­ønsker­at­skrive­en­bog­om­“synet­og­dets­historiske­konstruktion”­(s.­1),­

men­han­vil­samtidig­til­en­vis­grad­afkoble­den­historie­fra­“en­redegørelse­for­di- verse­forskydninger­i­de­repræsentationelle­praksisser”.²¹­Ved­at­omgå,­hvad­han­

kalder­kunsthistoriens­“kernefortælling”­–­skiftet­fra­“renæssancens­perspektiviske­

eller­normative”­synsmodel,­indvarslet­af­den­kunstneriske­modernisme­i­1870’erne­

og­1880’erne­–­henleder­Crary­vores­opmærksomhed­på­tidligere­“systemiske­for- skydninger”­i­psykologiens,­fysiologiens­og­optikkens­diskurser.­Det­centrale­argu- ment­i­bogen­er,­at­“en­ny­form­for­beskuer­begyndte­at­tage­form­i­Europa”­i­de­

første­årtier­af­det­19.­århundrede.­I­det­17.­og­18.­århundrede­var­beskueren­ifølge­

Crary­en­legemløs­figur,­hvis­visuelle­erfaring­var­udformet­med­“det­ulegemlige­

camera­obscura”­som­forbillede.­I­det­19.­århundrede­fik­denne­beskuer­en­krop.­

Psykofysiologiske­fænomener­som­efterbilleder­erstattede­den­fysiske­optiks­para- digmer,­og­nye­optiske­apparater­som­stereoskopet­og­phenakistoskopet­opstod­på­

baggrund­af­“den­radikale­abstraktion­og­rekonstruktion­af­den­optiske­erfaring”­

(s.­9).

­ Crary­anfører­en­række­slående­eksempler­på­forskydningen­i­den­videnskabe- lige­forståelse­af­visuel­erfaring:­Typisk­for­disse­er­hans­diskussion­af­Goethes­luk- ning­af­camera­obscuraets­åbning­med­henblik­på­kontemplation­af­de­“fysiologi- ske”­farver,­der­flyder­rundt­og­forvandler­sig­i­det­opståede­mørke,­og­hans­skarpe­

beskrivelse­af­stereoskopet­som­en­slags­overgang­mellem­teatrets­(obskøne)­sce- nerum­ og­ “Riemann-rummets”­ euklidiske­ fragmenter­ (s.­ 126-27).­ Crary­ tilbyder­

også­nogle­vigtige­formaninger­om­teori­og­metode.­Han­advarer­mod­tendensen­

til­simpelthen­at­“aflæse”­beskueren­i­de­optiske­apparaturer­(hvilket­var­kendeteg- nende­for­den­tidlige­filmvidenskab)­gennem­en­slags­teknologisk­determinisme.­

Han­bemærker,­at­“en­given­tekniks­position­og­funktion­er­historisk­variabel”­(s.­

8),­og­påpeger,­at­camera­obscuraet­ikke­nødvendigvis­indtager­samme­position­i­

det­18.­århundredes­redegørelser­for­synet­som­stereoskopet­i­det­19.­århundredes­

W.J.T. Mitchell | Den billedlige vending

1 2 3 fremstillinger­af­samme­emne.­Han­synes­dog­først­og­fremmest­at­være­opmærk-

som­på,­at­selve­“beskuer-begrebet”­og­tanken­om­en­“synets­historie”­er­forbundet­

med­graverende­teoretiske­problemer:­Måske­findes­det­“19.­århundredes­beskuer”­

slet­ikke,­måske­findes­der­kun­“effekten­af­et­irreducibelt­heterogent­system­af­dis- kursive,­sociale,­teknologiske­og­institutionelle­relationer”­(s.­6).­Måske­er­der­ikke­

nogen­“sand­historie”­om­dette­emne,­men­kun­en­retorik,­der­mobiliserer­visse­ma- terialer­fra­fortiden­for­at­udvirke­en­effekt­i­nutiden­(s.­7).

­ Crary­roder­sig­imidlertid­også­ind­i­nogle­af­de­velkendte­faremomenter­ved­

ikonologien,­ idet­ han­ glemmer­ at­ overholde­ mange­ af­ sine­ egne­ advarsler­ mod­

overgeneraliseringer­og­kategoriske­sandhedsfordringer.­Hans­interessante­og­i­ud- gangspunktet­ganske­tilbageholdende­fremstilling­af­optiske­apparater­og­fysiolo- giske­eksperimenter­bliver­hurtigt­blæst­op­til­en­storstilet­redegørelse­for­en­“gen- nemgribende­transformation­af­selve­den­måde,­hvorpå­man­i­det­hele­taget­forstod­

beskueren­som­figur”,­en­beskrivelse­af­“de­hegemoniske­diskurser­og­praksisser,­

hvori­synet­som­sådan­fandt­sted”­og­en­præsentation­af­“det­styrende­forlæg­for,­

hvad­en­beskuer­var­i­det­19.­århundrede”­(s.­7).­Styrende­for­hvem?­Hegemoni- ske­inden­for­hvilken­sfære?­Gennemgribende­på­tværs­af­hvilke­sociale­skel?­Det­

er­spørgsmål,­som­Crary­ikke­kan­stille,­endsige­besvare,­da­han­ikke­viser­nogen­

interesse­for­beskuelsens­empiriske­historie,­for­studiet­af­billedlighed­som­kulturel­

praksis­i­hverdagslivet­eller­i­den­iagttagendes­eller­beskuendes­krop­som­præget­af­

køn,­klasse­eller­etnicitet.­“Selvfølgelig,”­siger­han­“findes­der­ikke­én­1800-tals­be- skuer,­ikke­noget­enkelteksempel,­der­kan­lokaliseres­empirisk”­(s.­7).­Første­halv- del­af­sætningen­er­indlysende­sand,­anden­halvdel­er­helt­og­aldeles­urigtig,­hvis­

Crary­dermed­mener,­at­vi­ikke­har­adgang­til­eksempler­på­beskuelsespraksis­–­dvs.­

hvad­folk­yndede­at­se­på,­hvordan­de­beskrev­det,­de­så,­og­hvordan­de­forstod­syns-­

erfaring,­det­være­sig­på­billeder­eller­i­hverdagslivets­visuelle­optrin.­Crarys­skep- sis­over­for­eksistensen­af­‘én­1800-tals­beskuer’­får­ham,­stik­imod­al­logik,­til­at­

konkludere,­at­der­ikke­findes­nogen­beskuer­overhovedet,­bortset­fra­i­det­‘styrende­

forlæg’,­han­har­ekstraheret­af­den­fysiologiske­optik­og­den­optiske­teknologi.²²

­ Endnu­mere­besynderlig­er­den­historisk­determinerende­funktion,­der­tilskri- ves­denne­særdeles­specialiserede­‘forskydning’­i­beskuelsespraksisserne.­Den­for- vandlede­beskuer,­der­ét­sted­beskrives­som­blot­en­‘effekt’,­omtales­i­næste­nu­som­

den­ grundlæggende­årsag­ til­ omfattende­ historiske­ udviklinger:­ “1870’ernes­ og­

1880’ernes­modernistiske­maleri­og­fotografiets­udvikling­efter­1839­kan­betragtes­

som­senere­symptomer­på­eller­konsekvenser­af­dette­helt­afgørende­systemskifte,­

som­allerede­var­stærkt­fremskredent­omkring­1820”­(s.­7).­Faktisk­er­det­netop,­

når­Crary­taler­om­sådanne­‘systemskift’,­‘kløfter’­og­‘brud’,­at­han­fremstår­mest­

konventionel­og­virker­mest­rodfæstet­i­overleverede­forestillinger.­Bruddets­og­dis- kontinuitetens­retorik­tvinger­Crary­til­at­fremføre­argumenter,­der­forekommer­at­

insistere­på­historisk­partikularitet­og­modstand­mod­‘homogenitet’­og­‘totalitet’,­

men­faktisk­ender­med­producere­netop­det,­han­ønskede­at­undgå.­Typisk­er­hans­

påstand­om,­at­‘lighederne’­mellem­fotografier­og­andre,­ældre­former­for­billeder­

kun­er­tilsyneladende:­“Det­enorme­systemiske­brud,­som­fotografiet­indgår­i,­gør­

sådanne­ligheder­uvæsentlige.­Fotografiet­er­en­del­af­et­nyt­og­homogent­terræn­…­

hvori­beskueren­installeres”­(s.­13).

passage | 68 |vinter 2012

1 2 4

­ Vokabularet­er­hentet­hos­Foucault,­men­tendensen­til­en­totaliserende­herre- fortælling,­der­gennemskærer­alle­strata­og­udlader­sin­kraft­over­“en­enkelt,­samlet­

social­overflade”,­lyder­mere­som­den­tyske,­idealistiske­historie,­der­er­styrende­for­

Panofskys­perspektiv-essay­–­og­det­var­netop­den­slags,­Foucault­forsøgte­at­kom- me­hinsides.­Gennem­et­helt­utroligt­baglæns­historisk­bukkespring­viser­det­sig­

imidlertid,­at­Crarys­Foucault­faktisk­har­påvirket­Panofskys­vigtigste­filosofiske­in- spirationskilde:­“Ernst­Cassirers­læsning­af­Oplysningen­er­ganske­vist­gået­af­mode,­

men­den­rummer­faktisk­overordentlig­stærke­genklange­af­visse­dele­af­Foucaults­

konstruktion­af­‘klassisk­tænkning’”­(s.­56).­Det­er­meget­sigende,­at­den­terminologi,­

hvormed­Crary­indledningsvist­situerer­sin­egen­historiske­position­–­“midt­i­en­trans- formation­af­selve­det­visuelles­væsen,­som­formentlig­er­endnu­mere­gennemgri- bende­end­det­brud,­der­adskiller­det­middelalderlige­billedsprog­fra­renæssancens­

perspektiv”­(s.­1)­–­er­hentet­i­Panofskys­perspektiv-essay.­Det­er­også­meget­sigende,­

at­han­for­at­finde­en­støttende­analogi­til­sin­“systemiske­forskydning”­må­gribe­til­

M.H.­Abrams­The Mirror and the Lamp,­som­er­en­decideret­idealistisk­litteraturhi- storie­over­engelsk­og­tysk­romantik,­der­gennemgående­betragtes­som­et­vigtigt­

museumsstykke­ –­ som­ en­ historisk­ fremstilling,­ der­ skal­ kritiseres­ og­ omskrives,­

men­ikke­anføres­som­bekræftende­autoritet.­Det­går­helt­galt,­når­Crary­begynder­

at­beskrive­det­18.­århundredes­camera­obscura-beskuer­ud­fra­kategorier­som­“ob- jektivitet”­og­“undertrykkelse­af­subjektivitet”­og­(ikke­overraskende)­karakteriserer­

det­19.­århundredes­beskuer­som­hæmningsløst­subjektiv­(s.­9).­Disse­præfabrike- rede­binære­subjekt/objekt-oppositioner­bringer­os­med­andre­ord­frem­til­den­gam- melkendte­historie­om­“abstraktionen”­af­den­visuelle­erfaring­fra­den­“menneske- lige­beskuer”,­hvis­syn­i­stigende­grad­“fremmedgøres”­og­“tingsliggøres”­(s.­11).­Det­

sikreste­tegn­på,­at­vi­igen­er­slået­ind­på­en­fortærsket,­idealistisk­historieskrivning,­

er­bogens­opsugning­af­alle­mulige­forskellige­teorier­og­historier­om­beskueren­i­én­

samlet,­ensporet,­ikke-empirisk­fremstilling­af­en­rent­hypotetisk­beskuer.­Foucault,­

Adorno,­ Baudrillard,­ Benjamin,­ Debord,­ Deleuze­ og­ andre­ kritikere­ indgår­ alle­ i­

lykkelig­sameksistens­i­konstruktionen­af­denne­spejlingshistorie­–­deres­indbyrdes­

uoverensstemmelser­og­uenigheder­forsvinder­i­det­altoverstrålende­lys­udgående­

fra­et­‘dominerende­forlæg’,­der­oplyser­et­‘homogent­terræn’.

­ Det­skal­siges­til­Crarys­forsvar,­at­det­er­langt­sværere­at­slippe­fri­af­de­ideali- stiske­fremstillinger­af­den­visuelle­kulturs­historie,­end­man­lige­skulle­tro,­og­det­

er­i­øvrigt­heller­ikke­hævet­over­enhver­tvivl,­at­Foucault­selv­undgik­de­idealistiske­

forlokkelser.­Enhver­interessant­teoretisk­refleksion­over­visuel­kultur­må­nødven- digvis­gennemarbejde­sin­egen­historicitet,­og­det­vil­igen­indebære­en­vis­abstrak- tion­og­generalisering­omkring­beskuere­og­visuelle­regimer.­Ydermere­er­der­på­

en­række­vigtige­punkter­noget­både­tilfredsstillende­og­givtigt­ved­disse­overge- neraliserede­herre-fortællinger,­især­når­de­fortælles­af­så­mesterlig­en­herre­som­

Panofsky,­der­vidste­mere­om­den­visuelle­kulturs­historie­end­Crary­og­mig­og­ad- skillige­andre­til­sammen.­Panofskys­historie­virker­stadig­så­frisk­og­udfordrende,­

fordi­den­er­så­flerdimensionel,­så­komprimeret­i­sin­fremførelse­og­så­kompleks­i­

sin­spændvidde.­Den­dækker­fire­distinkte­epoker­(oldtiden,­middelalderen,­renæs- sancen­og­moderne­tid)­under­inddragelse­af­så­forskellige­diskurser­som­religion,­

filosofi,­videnskab,­psykologi,­fysiologi­og­naturligvis­kunsthistorie.­Målet­er­intet­

W.J.T. Mitchell | Den billedlige vending

1 2 5 mindre­end­en­kritisk­ikonologi,­en­teoretisk­selvrefleksiv­redegørelse­for­visuel­kul-

tur­som­sådan.

­ Det­ville­altså­ikke­være­fair­at­sammenligne­Crarys­bog­og­dens­historiske­frem- stilling­i­to­trin­(romantisk/modernistisk)­med­Panofskys­epos­om­billedmediet­og­

den­visuelle­kultur.­Det­ville­være­en­urimeligt­høj­standard­at­sætte.­Men­det­er­

også­en­standard,­vi­er­nødt­til­at­forholde­os­til,­hvis­vi­ønsker­at­udvikle­en­kritisk­

kunsthistorie­eller­nå­frem­til­en­forståelse­af­samtidens­visuelle­kultur.­Kunne­det­

tænkes,­at­ikonologien,­som­Christopher­Wood­synes­at­mene,­“i­sidste­ende­ikke­

har­været­en­særlig­anvendelig­kulturhermeneutik”,­netop­fordi­dens­genstand­(det­

visuelle­billede)­indfanger­dens­diskurs­og­metode­i­en­række­tautologiske­‘ligheder’­

mellem­visuelle­billeder­og­historiske­totaliteter?­Er­ikonologien­–­i­modsætning­til­

sin­metodologisk­‘sønderdelende’­fætter,­filologien­–­ude­af­stand­til­at­registrere­

kulturens­brudlinjer,­repræsentationens­frakturer­og­beskuernes­modstand?­Crary­

har­helt­sikkert­ret,­når­han­udpeger­historiseringen­af­synet­og­beskuelsen­som­den­

helt­store­gåde­for­en­kritisk­ikonologi.­Og­der­kan­trods­alt­også­være­noget­om­det,­

når­han­siger,­at­vi­står­“midt­i­en­transformation­af­selve­det­visuelles­væsen,­som­

formentlig­er­endnu­mere­gennemgribende­end­det­brud,­der­adskiller­det­middel- alderlige­billedsprog­fra­renæssancens­perspektiv”.­Det­er­imidlertid­ikke­det,­hans­

bog­handler­om­(Techniques of the Observer­er­kun­en­‘forhistorie’­til­samtidens­bil- ledkultur),­og­han­argumenterer­da­heller­ikke­for­det,­bortset­fra­at­han­hævder,­at­

“computer-genereret­billedmateriale­…­forflytter­synet­til­et­plan,­der­er­helt­afskå- ret­fra­en­menneskelig­beskuer”­(s.­1).­Eftersom­denne­‘forflytning’­og­afskæring­af­

synet­fra­det­‘menneskelige’­i­Crarys­redegørelse­har­gjort­sig­gældende­siden­1820,­

og­eftersom­denne­påpegning­skal­forestille­at­være­en­genklang­af­Panofskys­for- tælling­om­renæssanceperspektivets­‘rationalisering­af­det­visuelle­billede’,­er­det­

svært­at­få­øje­på­den­helt­store­nyhedsværdi­i­det.

­ På­den­anden­side­er­det­ikke­så­forfærdelig­forskelligt­fra­den­paradoksale­for- tælling,­ jeg­ selv­ implicit­ opererer­ med,­ når­ jeg­ lokaliserer­ en­ ‘billedlig­ vending’­ i­

samtidens­tænkning­og­kultur,­som­genopfører­de­mest­arkaiske­billedbekæmpelser­

på­den­globale­visuelle­kulturs­elektroniske­skærme.­Crarys­teknologiske­sympto- mer­på­denne­vending­–­computer-aided­design,­syntetisk­holografi,­flysimulatorer,­

computeranimationer,­ robotters­ billedgenkendelse,­ strålesporing,­ overfladeskan- ning,­bevægelsesstyring,­hjelmbårne­virtuelle­miljøer,­billeddannelse­gennem­mag- netisk­resonans­og­multi-spektrale­sensorer­–­er­måske­ikke­akkurat­udtryk­for­en­af- skæring­af­synet­fra­‘det­menneskelige’,­men­der­er­ingen­tvivl­om,­at­disse­ting­ændrer­

vilkårene­for,­hvordan­det­menneskelige­syn­kommer­til­udtryk,­og­man­kan­sagtens­

forstå­den­moralske/politiske­ængstelighed,­der­ligger­i­Crarys­nostalgiske­påkaldelse­

af­det­‘menneskelige’.­Crarys­liste­over­cyber-visuelle­teknologier­lyder­som­et­katalog­

over­de­forskellige­special effects­i­Arnold­Schwarzeneggers­Predator­eller­Terminator­

eller­som­en­samlet­opgørelse­over­de­teknikker,­der­muliggjorde­et­spektakulært­op- trin­som­Operation Desert Storm.­Viden/magt-kvotienten­i­samtidens­visuelle­kultur,­

i­de­ikke-diskursive­repræsentationsregimer,­er­så­massiv,­så­dybt­indlejret­i­begæ- rets,­magtens­og­voldens­teknologier­og­så­gennemsyret­af­neofascistiske­tendenser­

og­global­erhvervskultur,­at­vi­ikke­kan­sidde­den­overhørig.­Den­billedlige­vending­

er­ikke­svaret­på­noget­som­helst.­Den­er­blot­en­måde­at­stille­spørgsmålet­på.

passage | 68 |vinter 2012

1 2 6

­ Det­er­langt­fra­sikkert,­at­det­er­en­revideret­version­af­Panofskys­ikonologi,­der­

er­det­bedste­svar­på­spørgsmålet.­Problemet­er­allerede­kimlagt­i­de­etymologiske­

rødder­af­selve­ordet­‘ikonologi’.­På­den­ene­side­stilles­vi­en­diskursiv­billedviden- skab­i­udsyn­–­logos­bemestrer­ikonet.­På­den­anden­side­er­der­(som­Wood­påpe- ger)­visse­vedholdende­billeder­og­visuelle­ligheder,­der­lister­sig­ind­i­den­diskurs­

og­fører­den­frem­til­totaliserende­‘verdensbilleder’­og­‘verdensanskuelser’.­Ikonet­i­

ikonologien­er­som­en­fortrængt­erindring,­der­bliver­ved­at­dukke­op­som­et­ustyr- ligt­symptom.

­ Dette­ problem­ kan­ blandt­ andet­ håndteres­ ved­ at­ opgive­ forestillingen­ om­ et­

metasprog­eller­en­metadiskurs­for­billedforståelsen­og­i­stedet­udforske,­hvordan­

billederne­forsøger­at­fremstille­sig­selv­–­en­‘ikonografi’,­altså,­af­en­noget­anden­

karakter­end­den­traditionelle.­I­den­forbindelse­vil­jeg­gerne­henlede­opmærksom- heden­på­to­af­grundantagelserne­i­min­Iconology.­Den­første­er,­at­det­afgørende­

skridt­under­ikonologiens­rekonstruktion­er­at­give­afkald­på­håbet­om­en­viden- skabelig­teori­og­i­stedet­iscenesætte­sammenstødet­mellem­‘ikon’­og­‘logos’­i­stil­

med­maleriets­og­litteraturens­paragone­og­traditionen­for­søster-kunstarter.­Dette­

skridt­bringer­efter­min­mening­ikonologien­langt­ud­over­det­komparative­studium­

af­verbal­og­visuel­kunst­og­dybt­ind­i­den­grundlæggende­konstruktion­af­det­men- neskelige­ subjekt­ som­ en­ væren,­ der­ er­ konstitueret­ af­ både­ sprog­ og­ billeddan- nelse.­Nu­er­der­jo­selvfølgelig­en­oldgammel­tradition­for­at­betragte­sproget­som­

den­essentielle­menneskelige­egenskab:­‘Mennesket’­er­‘det­talende­dyr’.­Billedet­

er­mediet­for­det­undermenneskelige,­det­vilde,­‘umælende’­dyr,­barnet,­kvinden,­

masserne.­Disse­associationer­er­kun­alt­for­velkendte­–­ligesom­i­øvrigt­den­ikke­

mindre­foruroligende­modtradition­–­at­‘mennesket’­er­skabt­i­Guds billede.­Et­af­de­

grundlæggende­argumenter­i­Iconology­var,­at­selve­betegnelsen­for­denne­‘billed- videnskab’­bærer­arrene­efter­et­oldgammelt­skisma­og­et­fundamentalt­paradoks,­

som­altid­vil­præge­dens­funktionsmåde.

­ Det­andet­afgørende­led­i­genoplivelsen­af­ikonologien­er­en­gensidigt­kritisk­

konfrontation­med­ideologiens­diskurs.²³­Jeg­forsøgte­at­arrangere­en­sådan­kon- frontation­i­sidste­kapitel­af­Iconology­ved­at­gennemarbejde­de­konstitutive­figurer­

(camera obscura­og­fetich)­i­Marx’­redegørelse­for­ideologi­og­handelsvare.­Nu­vil­

jeg­udvide­den­diskussion­ved­at­flytte­fokus­fra­ideologiens­‘apparatur’­(især­dens­

optiske­ sammenstillingsfigurer)­ til­ dens­teater-figurer,­ som­ jeg­ (i­ forlængelse­ af­

Geoffrey­Hartman)­vil­kalde­“kritikkens­genkendelsesscene”.²⁴­

­ Panofsky­opridser­‘ur-scenen’­for­sin­egen­ikonologiske­videnskab­i­introdukti- ons-essayet­i­sin­Studies in Iconology:­“Når­en­bekendt­hilser­på­mig­på­gaden­ved­

at­tage­hatten­af,­er­det,­jeg­ser­fra­et­formelt­synspunkt,­kun­en­ændring­i­visse­

detaljer­hos­en­del­af­den­totale­struktur­af­farve,­linje­og­masse,­der­udgør­min­

synsverden.”²⁵­Panofskys­efterfølgende­udfoldelse­af­denne­scene­som­et­hierarki­af­

stadig­mere­komplekse­og­sofistikerede­perceptioner­er­kendt­stof­for­alle­kunsthi- storikere:­Den­‘formelle’­perception­viger­for­(eller­bliver­“overskredet”­af)­et­“ind- holds-­og­meningsområde”,­den­“faktiske”­identificering­af­det­formelle­mønster­

som­ et­ “objekt­ (en­ herre)”­ –­ dvs.­ som­ noget,­ der­ har­ et­navn.­ Dette­ plan­ af­ “na- turlig”­eller­“praktisk­erfaring”­forbinder­Panofsky­antropologisk­med­vilde­(den­

australske­buskmand),­og­den­viger­for­sit­vedkommende­for­et­sekundært­plan­af­

W.J.T. Mitchell | Den billedlige vending

1 2 7

“konventionel­mening”­eller­betydning.­“Det­at­jeg­forstår,­at­det­at­tage­hatten­af,­

betyder­en­hilsen,­hører­imidlertid­til­et­helt­andet­fortolkningsområde.”­Endelig­

når­den­høflige­hilsen­op­på­det­globale,­kulturelle­symbols­plan:­“Ud­over­at­[ud- gøre]­en­naturlig­begivenhed­i­rum­og­tid,­ud­over­at­angive­sindsstemninger­eller­

følelser­på­naturlig­måde,­ud­over­at­være­udtryk­for­en­konventionel­hilsen­kan­min­

bekendts­handling­for­en­erfaren­iagttager­afsløre­alt,­hvad­der­er­med­til­opbygge­

hans­‘personlighed’”­–­en­læsning,­der­opfatter­denne­gestus­som­symptomatisk­for­

en­bestemt­filosofi­og­en­særlig­“national,­social­og­uddannelsesmæssig­baggrund”.

­ Disse­fire­termer­–­form,­motiv,­billede­og­symbol­–­overlapper­hinanden,­så­de­

tilsammen­ danner­ en­ tredimensionel­ fortolkningsmodel,­ der­ bevæger­ sig­ fra­ en­

“præ-ikonografisk­beskrivelse”­af­det­“primære­eller­naturlige­indhold”­over­en­“iko- nografisk­analyse”­af­“sekundært­eller­konventionelt­indhold”­og­en­“ikonografisk­

fortolkning”­af­det­“egentlige­indhold”­og­“den­(ikonologiske)­verden­af­‘symbol- ske’­værdier”­(s.­28-29).­Bevægelsen­går­fra­overflade­til­dybde,­fra­sanseindtryk­til­

ideer,­fra­de­umiddelbare­partikulariteter­til­en­indsigt­i,­“hvordan­den menneskelige forstands væsentlige tilbøjeligheder under­forskellige­historiske­betingelser­udtrykkes­

i­bestemte­temaer­og­begreber”­(s.­37,­Panofskys­kursivering).

­ Der­er­grunde­nok­til­at­godtage­hilse-scenen­som­et­naturligt­udgangspunkt­for­

en­forklaring­af­maleriets­væsen.­Det­tavse,­visuelle­møde,­den­gestus­at­løfte­på­

hatten­og­selve­‘gestikken’­som­motiv­kan­måske­virke­nærmest­uomgængeligt­som­

et­grundeksempel,­fordi­det­fanger­et­af­de­centrale­træk­ved­det­vestlige­maleris­hi- storie,­nemlig­det­menneskelige­kropssprog­som­vehikel­for­narrativ,­dramatisk­og­

allegorisk­betydningsdannelse.­Går­man­lidt­længere­frem­i­tiden,­vil­også­Michael­

Frieds­redegørelser­for­gestik­i­modernistisk­maleri­og­skulptur­kunne­bestyrke­en­

i­opfattelsen­af­Panofskys­scene­som­et­naturligt­og­helt­uomgængeligt­udgangs- punkt.²⁶­Men­sæt­nu,­at­man­modsatte­sig­denne­naturlige­uundgåelighed­og­satte­

spørgsmålstegn­ved­selve­scenen?­Hvad­ville­man­da­kunne­hæfte­sig­ved?

­ For­det­første­er­der­det­banale­og­lidet­interessante­ved­scenen,­et­tomt­emblem­

på­noget­så­typisk­som­‘borgerlig­høflighed’,­den­flygtige­genkendelse­blandt­subjek- ter,­der­er­indbyrdes­uinteresserede­i­hinanden,­der­ikke­siger noget­til­hinanden­og­

blot­fortsætter­med­deres­respektive­forehavender.­Eksemplet­er­selvfølgelig­ligegyl- digt­i­sig­selv,­det­eksemplificerer­netop,­iscenesætter,­ja­udstiller­nærmest­sin­egen­

uvæsentlighed­og­manglende­betydning.­Det­har­ikke­fortjent­skarp­granskning­el- ler­hård­bedømmelse.­Det­er­ikke­værdigt­nok­til­at­være­genstand­for­et­maleri­–­det­

danner­ikke­ramme­om­nogen­stor­historisk­begivenhed,­et­epos­eller­en­allegori.­

Det­har­ingen­anden­funktion­end­at­eksemplificere­de­minimale­egenskaber­ved­

visuel­kommunikation­og­repræsentation­–­det­etablerer­en­grundlinje,­hvorudfra­

man­kan­måle­vigtigere­og­mere­komplekse­former­for­visuel­repræsentation.

­ For­ det­ andet­ er­ der­ transformationen­ af­ dette­ simple,­ sociale­ møde­ (de­ to­

mænd,­der­passerer­forbi­hinanden­på­gaden)­til­et­møde­mellem­et­subjekt­og­et­

objekt­(perceptionen­og­‘læsningen’­af­et­billede,­et­maleri)­og­i­sidste­ende­til­et­

møde­mellem­to­‘genstande’­for­repræsentation­(de­to­forbipasserende­skikkelser­

eller­herrer,­der­sættes­i­scene­for­os­her­i­Panofskys­egen­‘teoretiske­scene’).­“Over- fører­vi­resultatet­af­denne­analyse­fra­dagliglivet­til­et­kunstværk,­kan­vi­finde­de­

samme­tre­lag­i­dets­indhold­eller­mening”­(s.­27)­–­former­som­objekter,­objekter­

passage | 68 |vinter 2012

1 2 8

som­billeder­og­billeder­som­symboler.­Panofsky,­der­hilser­på­en­bekendt­på­gaden,­

bliver­en­figuration­af­hans­møde­med­det­enkelte­maleri:­Den­‘scene’,­hvor­ikono- logen­hilser­på­ikonet,­blev­paradigmet­for­en­ikonologisk­videnskab.

­ For­det­tredje­er­der­konstruktionen­af­en­hierarkisk­struktur,­indsat­som­narra- tiv­overgang­fra­simpelt­til­komplekst,­fra­trivielt­til­vigtigt,­fra­naturligt­til­konven- tionelt,­fra­praktisk­til­litterær­eller­filosofisk­viden,­fra­analytisk­til­syntetisk­tolk- ning,­fra­primitiv,­vild­konfrontation­til­civiliseret,­intersubjektivt­møde.­De­første­

stadier­er­“rent­automatiske”­(s.­26),­de­senere­stadier­er­refleksive,­velovervejede.­

I­vores­manglende­evne­til­erkende­indholdet­i­et­maleri­“er­vi­alle­australske­busk- mænd”­(s.­33).

­ For­det­fjerde­er­der­modstillingen­mellem­‘ikonografi’­og­‘ikonologi’,­opstren- get­som­en­omvendt­fortælling,­hvor­de­højere­niveauer­går­forud­for­de­lavere­i­

et­styringshierarki.­“Derfor­måtte­vor­praktiske­erfaring­kontrolleres­af­en­indsigt­

i,­hvordan­objekter­og­begivenheder­under­forskellige­historiske­forhold­udtryktes­

i­former”­(s.­38),­og­den­kendsgerning,­at­“vi­fatter­disse­træk­i­en­brøkdel­af­et­

sekund­og­næsten­automatisk,”­må­ikke­få­os­til­at­tro,­at­vi­nogensinde­kan­give­en­

korrekt­præ-ikonografisk­beskrivelse­af­et­kunstværk­uden­at­have­fattet­dets­histo- riske­locus­så­at­sige­per­intuition­(s.­33).

­ For­det­femte­er­der­privilegeringen­af­det­litterære­maleri,­hvor­det­er­‘bille- derne’­af­den­menneskelige­krop­og­dens­gebærder,­der­er­betydningsbærende,­og­

marginaliseringen­af­de­ikke-litterære­former­(“landskabsmaleri,­stilleben,­genrema- leri”)­som­“exceptionelle­fænomener,­der­betegner­de­senere,­overforfinede­faser­i­

en­lang­udvikling”.­Panofsky­kommer­ikke­ind­på­abstrakt­kunst­eller­andre­former,­

“hvor­hele­den­sekundære­eller­konventionelle­emnesfære­er­elimineret”­(s.­30).­

Han­ kommer­ ikke­ ind­ på­ de­ billedtraditioner,­ der­ sætter­ strenge­ begrænsninger­

(herunder­deciderede­forbud)­for­repræsentationen­af­den­menneskelige­skikkelse.

­ For­det­sjette­er­der­homogeniseringen­af­disse­oppositioner­og­hierarkier­til­en­

‘organisk­helhed’­–­i­form­af­“den­menneskelige­forstands­væsentlige­tilbøjelighe- der”,­som­er­tilgængelige­for­ikonologens­“syntetiske­intuition”­(s.­37).

­ Den­blotte­opremsning­af­disse­elementer­er­formentlig­nok­til­at­opridse­kon- turerne­af­en­kritik,­der­ville­betvivle­homogeniteten­af­den­ikonologiske­proces.­

De­højere­perceptionsniveauers­‘styring’­af­de­lavere­vidner­umiddelbart­om­mulig- heden­for­modstand:­Modernismen­lader­sig­således­forstå­som­en­modstand­mod­

netop­Panofskys­ikonologi­og­dens­romantiske­hermeneutik,­dens­literære-figurale­

grundlag­og­dens­velkendte­opbud­af­analytisk/syntetiske­oppositioner.­Panofskys­

ikonologi­er­en­ikonologi,­hvori­‘ikonet’­er­helt­igennem­opslugt­af­‘logos’­forstået­

som­en­retorisk,­litterær­eller­ligefrem­(om­end­knap­så­overbevisende)­videnskabe- lig­diskurs.

­ Men­der­er­andet­og­mere­på­spil­her­end­blot,­at­Panofskys­metode­reproduce- rer­det­19.­århundredes­konventioner­eller­undergraver­sin­egen­logik­gennem­det­

figurative­sprog,­som­det­udspiller­sig­i­Panofskys­tekst.­Vi­er­for­det­første­nødt­til­

at­spørge,­hvad­der­adskiller­denne­scene,­dens­ekstrapolation­og­den­tilstræbte­iko- nologiske­‘videnskab’,­hvorfor­denne­scene­er­uheldig­i­forhold­til­indfrielsen­af­den­

målsætning,­og­hvilke­scener­der­eventuelt­ville­kunne­være­mere­befordrende.­For­

det­andet­er­vi­nødt­til­at­spørge­–­hvilket­i­sidste­ende­vil­føre­os­tilbage­til­Panof-

W.J.T. Mitchell | Den billedlige vending

1 2 9 skys­essay­om­perspektivet­–­hvad­vi­kan­lære­af­Panofskys­kløgtige­valg­af­mødet­

på­gaden­som­ur-scene.­Hvordan­ville­en­postmoderne­ikonologi­–­eller­en­kritisk­

ikonologi,­som­jeg­ville­foretrække­at­kalde­den­–­kunne­tage­denne­scene­op­igen?­

­ Én­ting,­som­en­kritisk­ikonologi­helt­sikkert­ville­gribe­fat­i,­er­ikonets­modstand­

mod­logos.­Det­er­nærmest­en­postmodernistisk­kliche,­at­alt­sprog­er­absorberet­i­

billeder­og­‘simulacra’­i­en­semiotisk­spejlsal.­Hvor­den­traditionelle­ikonologi­for- trængte­billedet­som­billede,­da­vil­en­postmoderne­ikonologi­udgrænse­sproget.­

Dette­er­ikke­en­‘historie’,­men­snarere­en­kernefortælling,­der­er­indlejret­i­gram- matikken­i­selve­‘ikonologien’­som­konceptuel­fraktur,­en­sutur­af­billede­og­tekst.­

Det­ene­må­gå­forud­for­det­andet,­må­dominere,­modstå,­supplere­det­andet.­Bille- dets­og­tekstens­andethed­i­forhold­til­hinanden­er­ikke­kun­et­spørgsmål­om­struk- turelle­analogier,­som­om­billedet­blot­tilfældigvis­var­tekstens­modstykke.­Det­dre- jer­sig­derimod,­som­Daniel­Tiffany­har­vist,­om­selve­de­termer,­hvori­andetheden­

som­sådan­kommer­til­udtryk­i­den­fænomenologiske­refleksion,­især­i­relationen­

mellem­det­talende­Selv­og­den­sete­Anden.²⁷­

­ Det­ er­ altså­ den­ kritiske­ ikonologi,­ der­ bringer­ os­ tilbage­ til­ de­ to­ mænd,­ der­

hilser­tavst­på­hinanden­på­gaden,­den­konstitutive­figur­eller­‘teoretiske­scene’­for­

den­ikonologiske­videnskab­–­det­jeg­har­kaldt­“hyper-ikonet”.²⁸­Det­ville­være­alt­

for­let­at­gøre­denne­scene­til­genstand­for­en­ideologisk­analyse­(hvilket­jeg­delvist­

har­gjort­her),­og­behandle­den­som­en­allegori­over­den­borgerlige­høflighed,­der­

–­som­Panofsky­påpeger­–­bygger­på­et­residuum­af­“middelalderens­ridderlighed:­

Bevæbnede­mænd­plejede­at­tage­hjelmen­af­for­at­vise­deres­fredelige­hensigter”­

(s.­26).­Lad­os­hellere­tage­en­anden­scene,­en­eksplicit­ideologisk­scene,­og­i­stedet­

underkaste­den­en­ikonologisk­analyse.

­ Scenen­er­Althussers­beskrivelse­af­ideologi­som­en­proces,­der­“interpellerer­de­

konkrete­individer­som­konkrete­subjekter”.²⁹­Ideologi­er­en­“(fejl)-genkendelses- funktion”­(s.­50)­eksemplificeret­ved­adskillige­såkaldte­“teoretiske­scener”­(s.­52).­

Den­første­scene:

For­at­tage­et­i­høj­grad­‘konkret’­eksempel,­så­har­vi­alle­venner,­der,­når­de­banker­på­

vores­dør,­og­vi­gennem­den­lukkede­dør­stiller­spørgsmålet:­‘Hvem­er­det?’,­svarer­(for­

‘det­er­jo­klart’)­‘det­er­mig’.­Og­vi­genkender­faktisk,­at­‘det­er­ham’­eller­‘det­er­hende’.­Vi­

åbner­døren­og­‘ganske­rigtigt:­det­er­hende,­som­er­der.’­(s.­51)

Umiddelbart­efter­denne­scene­følger­en­anden,­og­her­rykker­vi­så­ud­på­gaden:

For­at­tage­et­andet­eksempel:­Når­vi­på­gaden­genkender­én,­som­vi­(gen)kender,­så­mar- kerer­vi­over­for­ham,­at­vi­har­genkendt­ham­(og­at­vi­har­genkendt,­at­han­har­genkendt­

os)­ved­at­sige­‘goddag­kære­ven’­og­ved­at­trykke­ham­i­hånden­(en­materiel,­rituel­prak- sis­i­dagliglivets­ideologiske­genkendelse,­i­det­mindste­i­Frankrig:­andre­steder,­andre­

ritualer).­(s.­51)

Hvordan­skal­man­‘læse’­disse­hilse-scener­i­sammenligning­med­Panofskys?­De­er­

for­det­første­lidt­mere­detaljerede,­lidt­mere­‘konkrete’,­som­Althusser­formulerer­

det­–­i­anførselstegn.­Det­sociale­møde­er­ligeledes­mere­intimt­og­betydningsfuldt:­

“

“

passage | 68 |vinter 2012

1 3 0

Det­ er­ venner­ og­ bekendte,­ mænd­ og­ kvinder,­ der­ mødes­ og­ hilser­ på­ hinanden­

her,­og­der­er­ikke­blot,­som­hos­Panofsky,­tale­om­envejs­høflighedstegn,­der­lige­

så­godt­kunne­have­udspillet­sig­mellem­anonyme­fremmede.­Althussers­scene­er­

et­forspil­til­et­narrativt­eller­dramatisk­møde,­en­dialog,­hvor­disse­ord­danner­åb- ningsreplik.­Hans­scene­sætter­parentes­om­det­visuelle­og­fremhæver­den­blinde,­

mundtlige­ordveksling­–­man­hilser­på­hinanden­gennem­en­lukket­dør­eller­råber­

uset­ “hov,­ De­ der!”­ til­ én­ på­ gaden­ –­ “den­ mest­ banale­ politiinterpellation­ (eller­

en­anden­interpellation)­fra­hverdagen”­(s.­52).­Panofskys­scene­er­en­rent­visuel­

scene,­der­udveksles­ingen­ord,­kun­gestik,­og­der­er­intet,­der­kunne­få­os­til­at­

forvente,­at­der­skulle­udspille­sig­noget­yderligere­mellem­de­forbipasserende.­Pa- nofsky­letter­aldrig­selv­på­hatten,­han­trækker­sig­i­stedet­ind­i­en­dissektion­af­sin­

egen­perceptuelle­og­forståelsesmæssige­aktivitet­–­fortolkningen­af­et­objekt­i­det­

visuelle/hermeneutiske­rum­i­tre­niveauer.

­ Det­drejer­sig­her­om­to­grundlæggende­‘teoretiske­scener’­for­to­videnskaber,­

Panofskys­billedvidenskab­(ikonologi)­og­Althussers­videnskab­om­(falsk)­bevidst- hed­(ideologi).­Symmetrien­er­selvfølgelig­ikke­helt­perfekt.­Ikonologi­er­en­viden- skab,­ hvorimod­ ideologi­ er­ en­ teoretisk­ genstand,­ ikke­ en­ teori,­ men­ et­ negativt­

symptom,­der­skal­diagnosticeres.­Ifølge­Panofsky­er­ikonologien­‘diagnostikeren’­

(s.­37),­og­de­(godartede)­‘symptomer’­er­de­kulturelle­symboler,­han­fortolker­med­

sin­ ‘syntetiske­ intuition’­ –­ de­ teoretiske­ genstande­ (andre­ mennesker,­ malerier),­

man­støder­på­i­den­visuelle­genkendelses­ur-scene.

­ Lad­os­nu­opføre­en­genkendelsesscene­(i­modsætning­til­blot­en­sammenlig- ning)­mellem­Panofskys­ikonologi­og­Althussers­ideologi­ved­at­bede­dem­hver­især­

genkende­og­‘hilse’­på­sig­selv­i­den­anden.­Ikonologien­genkender­sig­selv­som­en­

ideologi,­dvs.­som­et­naturaliseringssystem,­en­homogeniserende­diskurs,­der­ud- visker­konflikt­og­forskel­med­figurer­som­‘organisk­enhed’­og­‘syntetisk­intuition’.­

Ideologien­genkender­sig­selv­som­en­ikonologi,­en­formodet­videnskab­og­ikke­blot­

genstanden­for­en­videnskab.­Det­opdager­den­lettest­simpelthen­ved­at­gen-kende­

og­aner-kende­sin­(etymologiske­og­historiske)­oprindelse­som­en­‘videnskab­om­

ideer’,­hvor­‘ideer’­forstås­som­billeder­–­den­‘videnskab’,­der­blev­udviklet­af­De- stutt­de­Tracy­og­Den­Franske­Revolutions­oprindelige­‘ideologer’.³⁰­

­ Pointen­med­denne­gensidige­genkendelse­er­altså­ikke­blot­at­gøre­ikonologien­

‘ideologisk­ bevidst’­ eller­ selvkritisk,­ men­ også­ at­ gøre­ den­ ideologiske­ kritik­ iko- nologisk­bevidst.­Den­ideologiske­kritik­kan­ikke­bare­appliceres­på­diskussionen­

af­billedet,­eller­tekst/billede-forskellen,­som­en­slags­over-metode.­I­kraft­af­sin­

intervention­bliver­den­selv­underkastet­intervention­fra­genstandens­side.­Det­er­

derfor,­jeg­har­kaldt­denne­forestilling­om­ikonologien­kritisk­og­dialektisk.­Det­er­

ikke­ noget,­ der­ ligger­ i­ en­ eller­ anden­ overordnet­ kode,­ en­ ultimativ­ horisont­ af­

Historie,­Sprog,­Menneskelig­Bevidsthed,­Væren­eller­noget­andet­abstrakt­princip.­

Det­er­noget,­der­fører­os­tilbage­til­åstedet,­til­ur-scenen,­hvor­de­to­Subjekter­hilser­

på­hinanden­–­hvor­det­talende­Subjekt­og­det­seende­Subjekt­mødes,­ideologen­og­

ikonologen.

­ Det,­vi­kan­lære­af­dette­møde,­er,­at­videnskabens store forlokkelse,­forstået­som­

den­panoptiske­overvågning­og­beherskelse­af­objektet/den­‘Anden’­(det­være­sig­

en­person­eller­et­billede)­er­den­‘forbrydelse’,­der­ligger­indlejret­i­disse­scener.­

W.J.T. Mitchell | Den billedlige vending

1 3 1 Den­bliver­ikke­direkte­opført­for­os:­Figurerne­udøver­kun­mere­eller­mindre­kon-

ventionelle­sociale­hilseformer.­For­at­kunne­‘se’­forbrydelsen­må­vi­undersøge­selve­

scenen,­syns-­og­genkendelsesfeltet,­som­danner­grundlag­for,­at­figurerne­overho- vedet­kan­optræde.

­ Det­er­netop­denne­tomme­scene,­det­grundlæggende­billede­for­enhver­tæn- kelig­visuel-spatiel­kultur,­Panofsky­præsenterer­i­sit­perspektiv-essay.­Denne­tekst­

fremfører,­som­Michael­Podro­har­gjort­opmærksom­på,­et­(selvmodsigende)­dob- beltargument­om­renæssanceperspektivet.­For­det­første,­at­det­“ikke­besidder­no- gen­unik­autoritet­som­organisering­af­afbildningen­af­spatielle­relationer,­at­det­

blot­er­led­i­en­specifik­kultur­og­har­samme­status­som­andre­former­for­spatiel­

fremstilling­i­andre­kulturer”.­For­det­andet,­at­det­“udgør­et­absolut­udsigtspunkt,­

hvorfra­man­kan­fortolke­andre­konstruktioner”.³¹­Perspektivet­er­en­figuration­af­

det,­man­ville­kalde­ideologi­–­en­historisk,­kulturel­formation,­der­udgiver­sig­for­

at­være­en­universel,­naturlig­kode.­Det­“homogene,­uendelige­rums”­kontinuum­

(s.­187)­og­den­bipolære­reduktion­til­et­enkelt­udsigts-­eller­forsvindingspunkt­i­

den­henholdsvis­‘subjektive’­og­‘objektive’­ende­af­det­visuelle/billedlige­rum­udgør­

den­struktur­eller­de­rammer,­hvori­Panofskys­treleddede­ikonologi­giver­mening.­

Perspektivet­er­således­på­én­gang­blot­et­symptom­og­den­diagnostiske­syntese,­der­

gør­fortolkningen­videnskabelig­og­symptomerne­forståelige.³²­Panofsky­er­tæt­på­at­

sige­dette­eksplicit­i­sine­afsluttende­bemærkninger­i­“Ikonografi­og­ikonologi”:

Ligesom­det­var­umuligt­for­middelalderen­at­udforme­det­moderne­perspektivsystem,­

der­er­baseret­på­forståelse­af­en­fast­afstand­mellem­øjet­og­objektet­og­således­sætter­

kunsten­i­stand­til­at­opbygge­omfattende­og­konsistente­billeder­af­synlige­ting;­lige­så­

umuligt­var­det­at­udtænke­den­moderne­idehistorie,­der­er­baseret­på­forståelse­af­en­

intellektuel­afstand­mellem­nutiden­og­fortiden­og­således­sætter­videnskabsmanden­i­

stand­til­at­opbygge­omfattende­og­konsistente­begreber­om­forgangne­perioder.­(s.­51)

Panofskys­ikonologi­forholder­sig­til­perspektivet­som­et­historisk/teoretisk­objekt­

blandt­andre­sådanne,­men­samtidig­betragter­den­selve­‘den­moderne­idehistorie’­

som­ modelleret­ efter­ perspektivsystemet.­ Den­ billedlige­ repræsentations­ historie­

viser­sig­kun­at­være­forståelig­inden­for­rammerne­af­et­teoretisk­billede,­der­skal­

forstille­selv­at­‘indgå­i’­den­historie.

­ Det­ tilsvarende­ stadie­ i­ Althussers­ ideologitænkning­ afslører­ sig,­ når­ han­ går­

over­til­“enhver­ideologis­formelle­struktur”,­som­han­forsikrer­os,­“altid­er­den­sam- me”­(s.­55).­Althussers­eksempel­på­ideologiens­universelle­struktur­er­den­kristne­

religions­ideologi­(som­han­hævder­ville­kunne­erstattes­af­enhver­anden­“moralsk,­

juridisk,­politisk,­æstetisk­osv.”­ideologi).­Specifikt­griber­han­fat­i­den­teologiske­

henvendelse­eller­“interpellationen­af­individerne­som­subjekter”­gennem­“et­Andet­

Subjekt,­som­er­Unikt­og­centralt”­(s.­57),­nemlig­Gud.­Den­relation,­der­etableres­

gennem­denne­henvendelse,­er­kendetegnet­ved­spejling­og­undertvingelse­eller­do- minans:­“Gud­er­altså­Subjektet,­og­Moses­og­de­utallige­subjekter­i­Guds­folk­dets­

interpellerede­samtalepartnere:­dets­spejle,­dets­spejlbilleder.­Er­menneskene­ikke­

blevet­skabt­i­Guds billede?”­(s.­57).­Det­stadie,­hvor­den­ideologiske­henvendelse­til­

individerne­udfolder­sig,­minder­altså­om­en­slags­spejlsal:

“