Anmeldelser

Anm eldelser

H I K U I N nr. 1. 1974.

U dgivet a f yng re a r­

kæ ologer og e tn o g ra fe r på M oesgård. 96 s., ill., kr. 25.

H IK U IN nr. 2. 1975.

F estskrift til O scar M arseen. U dgivet a f y ngre ark æ o lo g er og e tn o g ra fe r på M oesgård. 230 s., ill. kr. 65.

T id ssk rifte t H IK U IN e r en nyskabelse på d e t k u ltu r­

historiske b o g m ark e d som fo relø b ig e r u d k o m m e t m ed 2 n u m re , m ens et tred ie, om m id d e la ld e ra rk æ ­ ologi, e r på vej. D et e r ikke ta n k e n at tid ssk riftet skal u d k o m m e p u n k tlig t h v e rt å r, m en n å r re d a k tio n e n synes d e r e r sto f til et n u m m e r - et s u n d t princip.

T ek ste n e r tospaltet, fo rm a tet lidt u tra d itio n e lt - b re d t og lavt - m ens om slaget p ry d e s a f et e n k elt m o­

tiv som gen tag es lø b en d e på b å d e fo r og bagsiden.

B egge n u m re e r rig t illu strered e. M en lad os gå fra in d p a k n in g e n til in d h o ld e t.

B ind 1 in d e h o ld e r 9 a rtik ler d e r d æ k k e r vidt forskel­

lige e m n e r, sp æ n d e n d e fra b ro n z e a ld e r til m id d elal­

d er. I en k o rt in d le d n in g a f O le K lindt J e n se n kastes et blik b ag u d i tid en , til K ø k k enm øddingkom m issi- o n e n fra 1893, h v o r n a tu rv id e n s k ab o g arkæ ologi fo r­

en ed es i u d fo rsk n in g e n a f d e n jæ g e rk u ltu r d e r havde fre m b ra g t a ffa ld sd y n g e rn e. O g d e r peges på behovet fo r en fornyelse a f d e tte sa m arb ejd e. K ristian K risti­

ansen frem læ g g er d e rn æ st et d e p o tfu n d m ed kvin­

d esm y k k er fra b ro n z ea ld e ren s fem te p e rio d e , fu n d e t i en m ose ved G le ru p i H im m e rla n d . De enkelte sm ykker og d e res b æ re m å d e beskrives. På g ru n d la g h e r a f m e n e r fo rfa tte re n at k u n n e fastslå at n ed læ g ­ n in g en b estod a f to k v inders p erso n lig e sm ykkesæt.

De m ulige to lk n in g e r a f så d a n n e d e p o tfu n d d isk u te ­ res, og til slut frem læ g g es d e r en re k o n stru k tio n a f b ro n z ea ld e ren s k v in d ed ra g t d e r ta g e r u d g a n g sp u n k t i d e forskellige fo rm e r fo r slid d e r kan iagttages på sm ykkerne. D e refte r fø lg er e n artik el a f J ø rg e n Ilkjæ r og J ø r n L ø n stru p om cirk u læ re sv æ rd sk ed e d o p sk o fra d e n y n g re ro m ersk e je rn a ld e r m ed u d g a n g sp u n k t i frem læ ggelsen a f en k rig erg ra v fra S v ennum i V endsyssel. Det e r et g ru n d ig t sp ecialistarb ejd e hvor d o p sk o en e typologiseres, d e re s fu n d k o n te k s te r g en ­ nem gås og d eres o p rin d else og d a te rin g d iskuteres.

De re ste re n d e a rtik le r o m h a n d le r m id d e lald ere n . F ørst frem læ g g er J e n s Vellev nogle usæ dvanlige re ­ likvier som blev fu n d e t u n d e r re s ta u re rin g e n a f Seem krikei 1900. De var in d p ak k e t i p e rg a m n e ts trim le r og tø js tu m p e r og lagt i blykapsler. Da fo rfa tte re n beså d em i 1971 var d e im id lertid m eget m ed tag n e. De blev nu b rag t til k o n se rv erin g på N a tio n alm u seet, og d et e r re su lta te rn e h e r a f som nu frem læ gges. Relik­

vierne beskrives a f J e n s Vellev, p e rg a m e n tstrim le rn e a f T u e G ad, go tek stilm aterialet a f Else Ø s te rg ård . Et sm ukt eksem pel på v id enskabeligt sam arb ejd e og god d o k u m en ta tio n . H elg en n a v n en e på p e rg a m e n ts trim ­ lern e, h v o ra f flere g å r tilbage til 8 -9 0 0 taller, ty d e r på at relik v iern e e r e rh v erv e t i N o rd ty sk lan d , m en s d e r b lan d t tek stilreste rn e v ar re ste r a f silkestof.

J e n s Vellev h a r også skrevet d e n næ ste a rtikel, o m ­ h a n d le n d e fem h im m e rla n d sk e k v ad erste n sb ro e r.

Det e r in te ressa n t læ sning d e r m u n d e r u d i en re k o n ­ stru k tio n a f det h im m e rla n d sk e v ejnet i m id d e lald e ­ ren. B ro e rn e e r alle p laceret på strategiske over- g a n g sste d er på d e t v ejnet d e r fo rb a n d t d e m id d e lal­

d erlig e k ø b stæ d er i N o rdjylland. O gså h e r m ø d e r vi et eksem pel på g o d t sam arb ejd e, id et E rik M oltke h a r tolket in d sk rifte n på L øvelbroen, d e r fo rtæ lle r at d e n e r o p fø rt på fo ra n le d n in g a f en k o n g E rik, an tag elig P lov p en n in g . D en sidste artikel i n r. 1 e r sk re v et a f B irgit Als H an sen og o m h a n d le r m id d elald erlig e g lasm alerier, fu n d e t g e n n e m d e sidste 2 0 års u n d e r ­ søgelser a f kirkegulve. Vi få r en in te ressa n t b esk ri­

velse a f h å n d v æ rk et bag disse g lasm a lerier ig en n em m id d e lald ere n . H IK U IN n r. 2 e r et festskrift til O s­

car M arseen på Å lborg H istoriske M useum i a n le d ­ n in g a f tres års d ag en , og n u m m e re t in d e h o ld e r en lang ræ kke a rtik le r fra d e n sto re faglige v e n n ek re d s, som det vil fø re fo r vidt at kom m e in d på. M en lad os se på nogle a f dem .

F ra m esoliticum få r vi en v e ld o k u m e n te re t og o v er­

skuelig frem læ ggelse a f en E rteb ø lleb o p lad s, V æ n ­ gesø på D ju rslan d , ved S ø ren H. A n d e rse n , n u m m e ­ rets læ ngste artikel. D er e r tale om en lille b o p lad s fra k o rtv arig e besøg, og sm å sk ald y n g er på en 4 0 -5 0 cm i d ia m e te r og en 5 -1 0 cm tykkelse v id n ed e h e ro m . D et så u d til at d e r hav d e stået en lille h ytte på p ladsen.

S åd an n e sm å velafg ræ n sed e b o p lad s er fra E rtebølle- k u ltu re n e r ikke tid lig ere b eskrevet, og d e rv e d giver V æ ngesø et in te ressa n t b id rag til fo rståelsen a f Erte- b ø lle k u ltu re n s erhvervs- og b o sæ tn in g sm ø n ster.

K n o g lern e på pladsen, bestem t a f U lrik M øhl, viser at m an ja g e d e såvel de sto re lan d d y r (vildvin, urokse), som d e sto re h a v p atted y r, isæ r storhval. D ette viser et nyt in te ressa n t træ k ved E rte b ø lle k u ltu re n s økonom i, og det kan y d erlig ere sættes i fo rb in d else m ed et fu n d gjort 800 m fra b o p lad sen a f et h v a lk ra n iu m , om givet a f skive- og trin d ø k se r. På selve b o p lad sen så d e t u d til at d e m an g e skiveskrabere isæ r h av d e v æ ret b ru g t ved den vid ere tilb e red n in g a f h a v p atted y re n e. K ro n o lo ­ gisk skal p lad sen placeres sent in d e n fo r E rtebøllekul- tu re n , sv a ren d e til D yrh o lm en II.

N eoliticum e r re p ræ s e n te re t m ed tre artik ler. Først skriver P. V. Glob om d e k æ m p esto re jæ tte s tu e r ve

Anmeldelser B o y n eflo d en i Irla n d , d e r tolkes som tem p ler fo r

fru g tb a rh e d , og hvis lig h e d e r m ed a n d re jæ tte s tu e r i E u ro p a d isk u teres. D ern æ st frem læ g g e r Erik J o h a n ­ sen en h u sto m t fra tra g tb æ g e rk u ltu re n , 10 m ete r langt og 5 m e te r b re d t, fu n d e t i Ø s te r H assing. V æ g­

g ene v ar d ybt n e d g rav e d e i en fu n d a m e n tg rø ft, og in d e i h u se t løb to ræ k k e r sto lp er som ikke var så dybt n e d g rav et. V æ ggene v ar således b æ re n d e, sto lp ern e u n d e rstø tte n d e . I g a v len d en fa n d te s en in d g an g sd ø r.

H u set h a r visse lig h e d sp u n k te r m ed a n d re m in d re h use fra tra g tb æ g e rk u ltu re n , d e r alle e r æ ldre. G en ­ nem k eram ik k en i b o p lad slag et d a te res Ø ste r H assing h u set til M N lb . Det sidste neolitiske b id ra g e r fra J e n s Vellev, som frem læ g g er d e sam lede re su lta te r fra æ ld re og yn g re u d g ra v n in g e r a f en gravhøj m ed o d e rk is te r ved S k rin g stru p i d e t sydlige H im m e rlan d . Ialt fan d tes d e r i d e n helt u d p lø je d e høj re s te r a f 17 grave, de fleste m ed le rk a r fra slu tn in g e n a f enkelt- g ra v sk u ltu re n . Vi få r h e rv ed på en in te ressa n t m åde k æ det d e sm å o d e rk is te r sam m en m en m assebegra- velser i e n k eltg rav sh ø je, og fo rfa tte re n a n ty d e r at d e r m åske kan væ re tale om b a rn eg ra v e, idet en tilsva­

re n d e høj m ed m an g e sm å grave fra Malle i N o rd - v esth im m erlan d viste sig at in d e h o ld e flere b a rn e g ra ­ ve.

F ra je r n a ld e r e n e r d e r en lan g ræ kke bidrag. J e n s H e n rik Beck skriver om nordjyske fibler fra s lu tn in ­ g en a f fø rro m e rsk je rn a ld e r. M ed u d g a n g sp u m k t i en g ru n d ig analyse a f d e res typologi, d a te rin g og k u ltu ­ relle tilh ø rsfo rh o ld , d isk u teres d et gam le spørgsm ål om V endsyssel m o d to g en in d v a n d rin g fra O d e ro m ­ rå d e t på d e n tid. F o rfa tte re n m e n e r im id lertid sn a­

re re at p å v irk n in g e rn e var in d ire k te, via Ø ste rsø ø ­ e rn e B o rn h o lm , Ø lan d og G otlan d . På sam m e tid, slu tn in g en a f fø rro m e rsk je r n a ld e r , o p træ d e r en g ru p p e v åb en g rav e i Jy llan d , og de b e h an d les i d en fø lg en d e artik el a f J a n n i L in d e n eg N ielsen. O gså h e r kan d e r sp o res en stæ rk p åv irk n in g fra O d e ro m rå d e t til V endsyssel, m en hele våb en g rav sk ik k en e r i øvrigt et a lm en t m ellem eu ro p æ isk fæ n o m en , h v o rfo r det e r vanskeligt at adskille p rim æ re og se k u n d æ re p åv irk ­ n in g er. Vi bliver også p ræ se n te re t fo r et nyt træ k ved je rn a ld e re n s h u sk o n s tru k tio n : n em lig fo rsæ n k ed e huse. H u s to m te r a f d e n n e type, som fo reløbig e r k o n ­ sta te ret i N o rd jy llan d , e r blevet u d g ra v et a f J ø rg e n L u n d , som p ræ s e n te re r nogle re s u lta te r fra O verby­

g å rd i d e t sydlige V endsyssel. H u sen e blev f u n d e t ved en system atisk k o rtlæ g n in g a f o ld tid sm in d e r g e n n em lu ftfo to g rafe rin g . D et ville væ re in te ressa n t at få re ­ su ltate rn e h e r a f frem lag t sam let. D et ser i øvrigt ud til at m an m åtte fo rlad e landsbyen p .g r.a. sa n d flu g t, et alm in d elig t fæ n o m en i d e n æ ld re je r n a ld e r hvvv sko­

ven m ange ste d er næ sten var helt ry d d et. F ra den æ ld re je rn a ld e rs sm åtin g safd elin g få r vi tre artik ler:

om ild b u k k en e, d e r stadig e r lige gådef ulde, om lege­

tøj og om sm å fe d tla m p e r fra N o rdjylland. E ndelig fra slu tn in g e n a f d e n æ ld re je r n a ld e r (400 e. kr.) p ræ ­ s e n te re r H. B rinck M adsen en rig nordjysk kvin d e­

grav, h v o r d e n d ø d e h av d e en lan g p erlek æ d e om halsen, m ens to fibler (sik k erh ed sn åle) ved sk u ld re n e h o ld t d ra g te n sam m en.

I en lille artik el fo rtæ ller E rik M oltke om o rd e t H I- K U IN , som stod in d rid se t på en vikingetidskam fu n ­ det ved b y u d g ra v n in g e n i Å rh u s. D et e r et p e rso n ­ navn, an tag elig k am m en s ejer, og d et e r e n d v id e re angelsaksisk. V ikin g etid en s m ask er få r også et p ar o rd m ed på vejen a f T h o rk ild R am skou. D eres a n ­ vendelse k en d es kun g e n n em en skrif tlig ov erlev erin g d e r besk riv er en ju le fes t som vikinger d elto g i i Kon- sta n tin o p el, m en de p ry d e r m an g e a f tidens g e n ­ stan d e i o rn a m e n ta l u d fø relse.

De re ste re n d e artik ler b e h a n d le r m id d e lald ere n og historisk tid. M ed u d g a n g s p u n k t i d e n træ fallos som blev fu n d e t i en a f sæ n k ek assern e ved D an n ev irk eu d - g rav n in g en tag e r Inger-L ise K o lstru p fallossym bolet o p og belyser dets b ety d n in g som sym bol i et k u ltu rh i­

storisk tvæ rsnit. Poul M øller g e n n e m g å r en ræ kke ny- fre m d ra g n e kalk m alerier i G u d u m kirke, som belyser kirkens u d sm y k n in g sh isto rie ig en n e m 5 -6 0 0 år, lige­

som d e forskellige m ale tra d itio n er bag u d sm y k n in ­ gen d isk u teres. Et in te ressa n t nyt em n e, b yarkæ olo­

gisk to p o g rafi, tages op a f Ia n Kock. V ed at kom bi­

n ere by to p o g rafisk e stu d ie r m ed historiske k ild er og sp re d te arkæ ologiske vid n esb y rd kan d e t fastslås hvor d e r ved frem tid ig e anlæ gs- og b y g g e arb e jd e r vil være noget at h e n te fo r a rk æ o lo g e rn e i Å lborg. E ndelig berette s et sagn om h v o rd a n d en u d tø rre d e G ård b o sø blev d a n n e t, d e r fortæ lles om e n nordjysk s p å d u k ­ ke, og T o rb e n W itt slu tte r a f m ed et p a r prislister fo r nordjyske glas som d æ k k e r o v er et fa scin e ren d e stykke tidlig in d u strih isto rie.

For begge n u m re a f H IK U IN g æ ld er det, at illu- stra tio n sm a te ria let e r virkelig god t, lan g t b e d re end m an e r vant til fra m ere fagvidenskabelige pu b lik ati­

o n e r. G e n n em sin fo rm og sit u d sty r sigter H IK U IN m od to m ru m m e t m ellem Skalk o gK U M L, og det ra m m e r ganske godt, hvad den h id tid ig e succes da også viser. E m nm æ ssigt e r d e r tale om sp re d t fæ g t­

ning, m åske fo r sp red t. D et k ræ v er at alle a rtik ler h a r et alm en t, forståeligt præ g , og h e r e r nogle a f b id ra ­ gene nok fo r specialiserede. F rem tid ig e n u m re e r im idlertid p lan lag t som te m a n u m re , og d e t e r sikkert en god idé.

Krisitan Kristiansen

Anders Gustavsson: Forskning om fo lklig t from hetsliv.

En analys av tem at etnologin och g ra n n v e te n sk a p e rn a m ed sårskild hånsyn till N o rd en . Mit ein er d eu tsch en Z usam m enfassung. S m åskrifter från E tno ­ logiska Sållskapet i L und. L u n d 1976, 118 s., Sv. kr. 7,50.

Den svenske etn o lo g og relig io n sfo rsk er A n d ers G u ­ stavsson p ræ s e n te re r i en nylig u d k o m m e t bog a f o v erk o m m elig t fo rm at en videnskabshistorisk o v er­

sigt o v er d e sidste 10 års fo rsk n in g i S kan d in av ien og T y sk lan d på d e t religiøse livs o m råd e .

D en am bitiøse g e n n e m g a n g giver et godt in d try k a f d e p ro b lem er, d e r h a r stået i c e n tru m fo r fo rsk n in g en

Anm eldelser

og d e m e to d e r o g in d fald sv in k ler, d e r e r blevet b en y t­

tet in d e n fo r d e m ange u n iv ersitetsd iscip lin er, som be­

sk æ ftig er sig m ed folkelig religiøsitet og religiøs a d ­ fæ rd : teologi og k irk eh isto rie, religionssociologi og re ­ ligionshistorie, religionspsykologi, etnologi, folklori- stik m.v. B ogen giver således in te re s se re d e en m u ­ lighed fo r h u rtig t at få indblik i h v o rd a n forskellige fag i N o rd e n h a r a rb e jd e t m ed d e tte em ne.

A n d e rs G ustavsson giver et im p o n e re n d e k o n c en ­ tra t a f o p ly sn in g er fra sig. M en d e n k o m p ak te fre m ­ stilling g ø r dog, at læ sn in g en ikke lig efrem bliver til e n nydelse. Et n o g et u d v id et sidetal k o m b in e ret m ed en vis n e d sk æ rin g i m æ n g d e n a f in fo rm a tio n , ville sikkert have fø rt til en k n a p så k o rtfa tte t og u fo rd ø je ­ lig form . D er e r således ikke blevet plads til d e re fe re ­ re d e fo rsk eres fu ld e navne, m en læ seren må nøjes m ed e fte rn a v n og forbogstav, hvilket fo rrin g e r d e n ellers u d m æ rk e d e littera tu rliste s bibliografiske væ rdi.

B ogens titel kan vel h e lle r ikke siges at væ re helt m u n d re t. »Folkligt from hetsliv« e r en betegnelse, som h v erk en ly d er g o d t på svensk eller d a n sk og h eller ikke e r rig tig d æ k k e n d e fo r in d h o ld e t. En m ere n e u ­ tral beteg n else som f. eks. »folkelig religiøs ad fæ rd « ville væ re at fo retræ k k e .

M en disse p e titesse arted e b e m æ rk n in g e r m å ikke fo rrin g e d e n sto re v æ rdi som d e n n e g ru n d ig e fo rsk ­ ning so v ersig t u d e n tvivl vil få som in sp iratio n sk ild e og som h å n d b o g i b å d e p riv ate og o ffen tlig e b o g sam ­ linger.

I d e t a fslu tte n d e kapitel d is k u te re r fo rfa tte re n frem tid ig e ud v ik lin g slin ier in d e n fo r fo rsk n in g e n og u n d e rs tre g e r sæ rligt b eh o v et fo r u n d e rsø g else r, som kan give en forståelse fo r h v o rd a n m en n esk ers religi­

øse tilh ø rsfo rh o ld p ræ g e r d e res to tale livsførelse. På tro d s a f at en hel ræ k k e u n iv ersite tsfag b esk æ ftig er sig m ed religiøse fo rh o ld , ser d e t u d til, at n e to p d e tte asp ek t e r fald et m ellem flere stole.

A n d e rs G ustavsson fo reslår e t u d b y g g e t tv æ rv id en ­ skabeligt sam arb ejd e, h v o r d e en k elte d iscip lin er i h ø ­ je r e g ra d e n d hidtil k o m p le tte re r h in a n d e n og d ra g e r nytte a f d e in d v u n d n e fo rsk n in g sre su lta ter. N eto p på b a g g ru n d a f at så m an g e fo rsk ellig arted e fag beskæ f­

tig er sig m ed beslæ gtede tem a er, ville et n æ rm e re vi­

d en sk ab elig t sa m arb e jd e på d e tte felt sikkert give f ru g tb a re re su lta ter.

M a rga ret ha Balle-Pete rsen

Godsarkiver: Gram og Nybøl godser.

F orelø­

bige ark iv fo rteg n elser udgivet af L a n d sa r­

kivet fo r de sønderjyske L andsdele.

Å b en rå 1976.

Godsarkiver: Søgård og Å rtoft godser.

F orelø­

bige a rk iv re g istra n te r udgivet a f L an d sa r­

kivet fo r de sønderjyske landsdele. Å b en rå 1976.

N u k an m an også fo r to sto re sø n derjyske g o d so m rå ­ d e r h jem m e lægge p la n e r fo r hvilke g odsarkivalier,

m an vil bestille frem ved besøg i lan d sark iv et i Å b en ­ rå. E ller m an kan ved hjæ lp a f disse nye fo rte g n e ls er på ste d et h u rtig t o rie n te re sig i d e en k elte g o d sa rk i­

ver. N avnlig fo r G ram og N ybøl b ibringes m an g e n ­ n em fyldige a n m æ rk n in g e r fo rh å n d s o rie n te rin g om , hvad m an kan fo rv en te at fin d e svar på i d e enkelte p a k k er og bin d . T erm in o lo g ien i r e g is tra tu re rn e h a r i tid en s løb ikke sjæ ldent u d g jo rt en u n ø d v e n d ig fo r­

h in d rin g fo r nye ark iv b e n y tte re, o g d e t e r fo rfris­

k e n d e at k u n n e n o tere , at m an f. eks. i G ra m -h æ fte t (s. 18) h a r o fre t et p a r linier på at fo rk lare d e t cen trale in d h o ld i e n fæ steprotokol.

B åde som ny og gam m el »i faget« vil m an d e rim o d nok savne nogle y d e rå r fo r g o d sa rk iv ern e sam t nogle (flere) in d le d e n d e re a lk o m m e n ta re r om g o d se rn es historie. F ørst n å r m an n å r frem til d e forskellige to ­ p ografisk o rd n e d e p a k k er (fæ stebreve o. lign.) står d e t klart, hvilke sogne og lo k aliteter disse g o d se r h a r d æ kket, og først i fo rb in d else m ed d e n i øvrigt fo rb il­

ledligt o rd n e d e k o rre s p o n d a n c e f re m g å r d e t, hvilke p e rso n er, d e r h a r ejet g o d se rn e i d e forskellige p e rio ­ d er. D et fo rv irre n d e h eri k u n n e væ re a fh ju lp et g a n ­ ske sim pelt ved et so g n e re g iste r o g e n e je rfo rteg n else.

G anske vist e r h e r tale om o p ly sn in g er, som let la d e r sig slå o p i h å n d b ø g e r, m en til h je m m e b ru g h av d e d e t nu væ ret nyttigt at have d em i fo rb in d else m ed selve a rk iv fo rteg n e lse rn e. O gså på et a n d e t p u n k t lades b ru g e re n lidt i stikken. På tite lb lad et e r G ra m og Ny- bøl-hæ ftet b e te g n et »ark iv fo rteg en else« , m ens d e t til­

sv aren d e h æ fte fo r S ø g ård og Å rto ft e r b e te g n e t »ar- kivregistrant«. E r d e n forskellige s p ro g b ru g en lap ­ sus, eller e r d e r tale om noget bevidst? Alt ty d e r på d en første fo rk larin g , e fterso m o p b y g n in g en e r stort set ens i d e to re g is tra tu re r.

G ram og N ybøl g o d ser, som ejedes a f Schack’e rn e, h a r p ro d u c e re t en ikke rin g e m æ n g d e p a p ir — e fte r o m p a k n in g 570 p a k k er og bin d , som d æ k k e r tids­

ru m m e t ca. 1585-1910. D ette sto re og tilsy n e lad e n d e m eget k o m p lette arkiv blev delvist o rd n e t a lle re d e i slu tn in g e n a f fo rrig e å r h u n d re d e , og a rb e jd e t videre- fø rtes i ty v ern e a f ark iv a r Emilie A n d e rse n , d e r tillige u d n y tte d e g odsarkivet i sin G ram s H istorie (1926). Få dan sk e g o d sark iv er synes så rige på s y n s fo rretn in g er, jo rd e b ø g e r og e je r/fo rv a lte r-k o rre s p o n d a n c e fra 1600-tallet som d e tte arkiv, så d e t e r glæ deligt, at en stø rre k red s få r lettere a d g an g til at d a n n e sig et in d ­ tryk a f rig d o m m e n . V ed o rd n in g e n e r arkivet o p d e lt i 22 h o v e d g ru p p e r, hvortil k o m m e r tillæg m ed bl. a.

brevskriverliste og p e rg a m en tfo rteg n e ls e. D en u d f ø r ­ lige sa g g ru p p e o p d e lin g a fslø rer straks, h v o r m ange sid er a f sam fundslivet, d e r i æ ld re tid v ar k n y ttet til g o dsbesiddelse u d o v e r de o p g av er, som g o d sd rifte n i sig selv affø d te.

S øgård og Å rto ft-re g istra tu re n e r o p d e lt i lidt fæ rre h o v e d g ru p p e r, m en e r ellers an lag t e fte r sam m e p rin c ip p e r som G ra m -re g istra tu re n . De fæ rre h o v ed ­ g r u p p e r sv arer - iflg. fo ro rd e t - m ere til d e t skem a, m an i lan d sark iv et ellers a n v e n d e r fo r godsarkivregi- strerin g . T id s ru m m e t, ark iv aliern e s p æ n d e r over, e r ca. 1725 til 1890, m en d e r e r d o g sag er om fæste og b o rtfo rp a g tn in g fra ca. 1650.

Anmeldelser Som v enteligt fo r n e to p sø n d erjy sk e g o d ser, e r d e r

fo r d e fleste lan d sb y er u d sk iftn in g ssa g e r a llere d e fra b eg y n d elsen a f 1700-årene. O gså på e n ræ kke a n d re p u n k te r sk in n e r d e t ig en n em , a t ud v ik lin g en h a r h aft sit, i fo rh o ld til d e t øvrige D an m ark , re t specielle fo r­

løb.

F o rh å b e n tlig vil d e g o d s re g is tra tu re r og -in tro d u k ­ tio n e r, d e r indtil nu e r u d s e n d t a f d e t fynske (se F. &

N. 1976 s. 4 1 1 -4 1 3 ) og d e t sø n derjyske land sark iv få følge a f tilsv aren d e let tilgæ ngelige h jæ lp e m id le r fra d e øvrige lan d sark iv er. D et bed ste m iddel m od sn æ ­ versyn og fo rh a s te d e s lu tn in g e r i lokale u n d e rsø g e l­

ser e r viden om m u lig h e d e r fo r sa m m en lig n in g m ed tilsvarende m ateriale et a n d e t sted (f. eks. et a n d e t godsarkiv). Set i d e tte lys kan selv »foreløbige« og u p re te n tiø s e ark iv fo rteg n e lse r få v id træ k k e n d e b e­

tydning.

M a rg it M ogensen

P eder H egelunds almanakoptegnelser 1 5 6 5 -1 6 1 3 .

U dgivet ved B ue Kaae. H istorisk S am fu n d fo r Ribe Am t, I—II. X X II + 630 s., 444 s. Kr. 155.

Ribe var i å r h u n d r e d e r en a f D an m ark s betydeligste byer - en b lo m s tre n d e h andelsby, o fte sæ de fo r h o ffet o g et kirkeligt c e n tru m , id et d e n alle re d e fra 900-tal- let v a r bispesæ de.

E fte r sto rh e d stid e n s o p h ø r v e d v are d e d e n s ry, bl. a.

tak k et væ re d e m an g e læ rd e m æ n d , d e r dels i sam ti­

d e n p ræ g e d e d e n og dels - hvad d e r fik b e ty d n in g fo r e fte rtid e n s k en d sk ab til Ribe - b eskrev byens fo rtid og m o n u m e n te r, så at Ribe e r en a f d e m est om talte byer i d e n h isto risk -to p o g rafisk e litte ra tu r. M an b eh ø v er blot at næ vne P e d e r T e r p a g e r og J . K inch, d e n sidst­

n æ v n te fo rfa tte re n til d e n k en d te, e fte rlig n e d e og stadig m eg et b en y tte d e »Ribe Bys H istorie og B eskri­

velse«, i m an g e å r p ro to ty p e n for, h v o rd a n en byhi­

storie skulle skrives. (Et g e n o p try k ville væ re k æ r­

k om m ent). G en n em d e m an g e R ibe-bøger h a r byen nok fået en m ere fre m træ d e n d e plads, e n d d e n m å­

ske e g entlig re t beset var b e rettig e t til; som a n ty d e t i T h e lm a Jex lev s an m eld else a f David G rø n lu n d s h ek ­ sebog (F o rtid og N u tid XXVI p. 141) g æ ld er d e tte f.

eks. Ribes hekse.

T e n d e n s e n til n e to p at beskæ ftige sig m ed og u d ­ sen d e b ø g e r om Ribe e r ikke o p h ø rt; d e sidste 10 å r er d e r u d k o m m e t en ræ k k e u d g a v e r og v æ rk e r vedr.

Ribe: T in g b o g su d g av e n , g e n o p try k k e t a f G rø n lu n d s bog om R ibe-heksene, O le D egns »Livet i Ribe« og nu: P e d e r H eg elu n d s a lm an ak o p teg n else r.

T ro els-L u n d s »D agligt Liv i N o rd en « e r et g o d t ek­

sem pel på, h v o r fre m træ d e n d e en plads Ribe h a r fået i d e n k u ltu rh isto risk e litte ra tu r, id et byen talrige gange o p træ d e r i h a n s e k se m p ler på forskellige kul­

tu rfæ n o m e n e r. A t m an tilsy n elad e n d e he ller ikke i d a g k an skrive b re d e k u ltu rh isto risk e frem stillin g er, u d e n at Ribe k o m m e r stæ rk t ind i billedet, e r »D aglig­

liv i D a n m a rk 1620—1720« et eksem pel på. F æ n o m e­

n et h a r u d o v e r eksistensen a f d e m an g e æ ld re v æ rk er om Ribe også sin årsag i, at d e r e r bev aret g o d e kilder til byens historie, og at e n del a f d em e r blevet lettere tilgæ ngelige g e n n em publicering.

B landt å n d s p e rs o n e r m ed tilk n y tn in g til Ribe må u d o v e r d e a llered e n æ vnte frem hæ ves: i d e t 19. å r­

h u n d re d e P. N. T h o ru p , k e n d t fo r sine sk o lehistori­

ske a rb ejd er, J. H elm s og h ans v æ rk e r om d o m k irk en , i d e t 18. å r h u n d re d e David G rø n lu n d , historisk sam ­ ler og fo rfa tte r, sam t H .A . B ro rso n , C hr. F alster og A m brosius Stub. F o r d et 17. å rh u n d re d e s v ed k o m ­ m en d e m å bl. a. næ vnes M ads P e d e rsen Rostoch - fo r h ans historiske arb ejd es skyld - , og d e t 16. å r h u n d ­ re d e kan opvise en lang ræ kke p e rs o n e r m ed sto r b e ty d n in g fo r d an sk åndsliv, og ikke m indst in d e n fo r rig sh isto rien : A n d e rs S ørensen V edel, H a n s Sva- nin g , Niels K rag, d e su d e n re fo rm a to re n H ans T a u s e n o g en d elig P e d e r H e g e lu n d , disse alm an ak ­ o p teg n e lsers fo rfatter.

M ange R ib e-b o rg ere h a r givet sig a f m ed at n e d ­ skrive d ag b ø g er, alm a n ak o p teg n e lse r og historiske no titser, og en ræ kke a f disse k ild er h a r i nogle å r væ ret tilgæ ngelige på tryk g e n n em O le D egns »Livet i Ribe 1560-1700«. D en største og vigtigste a f d e n n e k ateg o ri a f k ild e r er H e g elu n d s k alen d er-o p teg n el- ser, d e r lan g tfra h a r væ ret u k e n d te , m en indtil nu svæ rt tilgæ ngelige. D et e r n æ p p e fo r m eget sagt, at H e g elu n d e r en a f Kinchs h o v ed k ild er; m an b eh ø v er ikke læse re t læ nge i Kinchs byhistorie fo r at k onsta­

tere dette. O gså T ro e ls-L u n d h a r b en y tte t H e g elu n d , B jørn K o rn e ru p ligeledes flittigt (i Ribe K ated ralsk o ­ les historie). Det kan heller ikke u n d re , at H e g elu n d s k a le n d ere h a r væ ret m eget a n v en d t, dels stræ k k e r de sig næ sten u d e n afb ry d else over 48 år, dels e r d e sæ r­

deles fyldige.

P e d e r H e g elu n d s Ribe var et .Ribe på re tu r: h a n d e ­ len v ar i tilbagegang, byens b ra n d i 1580 var et h å rd t slag, d e øko n o m isk e re sso u rc er ra k te ikke til en gen- o p b y g n in g helt i sam m e o m fan g og m ed sam m e p rag t som før.

H e g elu n d s k a le n d e ro p te g n else r h a r et m eget b ro ­ get in d h o ld :

Kirke- og skolesager - H e g elu n d var k atedralskolens re k to r 1569-80, fra 1580 teologisk lek to r og p ræ st fo r V ester V ed sted , fra 1585 kannik ved d o m k ap itlet, 1588-95 so g n ep ræ st ved Ribe d o m k irk e og 1595-1614 biskop over d e t vid tstrak te Ribe stift. H an a n fø re r n a tu rlig t nok en m æ n g d e n o titse r om sin g e rn in g i disse e m b e d er, og o p teg n e lsern e e r d e r fo r en fyldig, og stæ rk t ben y ttet, kilde til kirke- og skole­

fo rh o ld i Ribe, Ribe stift og i D an m ark i d e t hele taget.

Det lærde miljø - P e d e r H e g elu n d s tu d e re d e i å re n e 1561-69 i K ø b enhavn, L eipzig og W itten b erg og stod hele sit liv i fo rb in d else m ed en ræ kke a f tid en s læ rde m æ nd. A lene h ans an v en d else a f latin (sam t græ sk og h ebraisk indim ellem ) b id ra g e r til at k a rak te rise re m il­

jø et.

D agliglivet i Ribe - retssag er, vejrlig, b y g g earb ejd er o.s.v., og ikke m in d st h ans egne økonom iske fo rh o ld . Disse m an g e m eget d e ta lje red e o p ly sn in g er er en g u ld g ru b e fo r k u ltu rh isto rik ere n .

Anm eldelser

Personalhistorie - adeliges og R ib e-b o rg eres fødsler, b ry llu p p e r og d ø d sfald . F am ilieb eg iv en h ed er in d en fo r h an s eg en fam ilie (H e g e lu n d v ar gift tre gange) n o tere s m eg et o m hyggeligt, en del a f disse no titser, som f. eks. årlig t tilb a g e v e n d en d e n o te rin g e r a f b ø r­

nen es fødselsdage, e r d o g u d e la d t i udgaven.

Rigshistorie - k o n g e rn e s rejser, rig srå d sm ø d e r, k rig sb eg iv en h ed er. Fler in d e h o ld e r H e g elu n d s ka­

le n d e re ikke m eget nyt; h a n e r ikke fø rste h ån d sk ild e til re t m an g e a f disse b e g iv e n h e d e r; m en h ans no titser h e ro m viser, i h v o r høj g ra d h a n fulgte m ed i, hvad d e r tild ro g sig u d e n fo r h an s daglige g e rn in g og fam i­

lielivet.

D er kan ikke h e rsk e tvivl om , at in d h o ld e t i P ed er H e g elu n d s a lm a n ak o p teg n e lse r h a r en høj k ildevæ r­

di, selvfølgelig isæ r fo r d e b e g iv e n h ed e rs v ed k o m ­ m en d e , h v o r h a n selv v ar vidne. H ertil k o m m er, at H e g e lu n d n o rm alt e r m eg e t nø jag tig m .h.t. tid e r og s te d e r og få r u tro lig t m eg et m ed. G å r m an h a n s o p ­ ly sn in g er om b e g iv e n h e d e r a f b e ty d n in g fo r Ribe by ig en n e m i d e a n d r e sam tidige tilsv aren d e o p teg n e l­

ser, viser d e t sig, at d e r ikke e r re t m eg et, h an ikke h a r fået m ed , m ed e n s d e t o m v en d te o fte kan væ re tilfæ l­

det.

H an s p u n k tlig e an fø re lse a f vigtige b e g iv e n h ed e r kan d o g give sig p u d sig e udslag: således m in d es han i m an g e å r d o m k irk e n s store tå rn s n e d sty rtn in g , d e r fa n d t sted i 1594; d e t sidste å r, h v o r H e g elu n d »fej­

rer« b e g iv e n h ed e n , e r 1607. H vad selve tå rn e ts n e d ­ sty rtn in g a n g år, e r H e g elu n d s fo rk larin g do g n æ p p e helt tro v æ rd ig : n e d sty rtn in g e n skete e fte r h a n s u d ­ sagn p .g r.a. en jordrystelse! T ilsy n e lad e n d e h a r ing en a n d r e e n d H e g e lu n d selv m æ rk et n o g et til d e n n e j o r d ­ rystelse (se f. eks. »Livet i Ribe« p. 147 og 156), og n å r m an så e rfa re r, at d e r i å re n e fo rin d e n var blevet a d v a re t m o d n e d sty rtn in g sfa re n p .g r.a . m an g le n d e v ed lig eh o ld else (se Kinch: Ribe Bys H istorie og B e­

skrivelse II p. 198 og 201), fo rstå r m an ligesom b e d re H e g elu n d s »jordrystelse« - det var k irk ev æ rg ern e, d.v.s. to a f d o m k ap itlets m ed le m m er, d e r skulle sørge fo r kirk en s vedligeholdelse, og til kapitlets m ed lem ­ m er h ø rte jo bl. a. P e d e r H e g elu n d .

D er e r g ru n d e nok til at give sig i kast m ed H eg e­

lu n d s a lm a n ak o p teg n e lse r som kilde til d e t 16. å r ­ h u n d re d e s historie; m en en kilde af d e n n e k a ra k te r e r altid n o g et tid k ræ v e n d e at ben y tte, d a in d h o ld e t i sagens n a tu r ikke e r re d ig e re t; m an fin d e r sto re som sm å b e g iv e n h ed e r n o te re t m ellem h in an d e n . Det e r ikke en bog, m an ret let læ ser fra e n d e til a n d en . B enyttelsen gøres en del le ttere ved sted n av n e- og p e rso n n a v n e re g is tre t i b in d II; m en e r ens in d fa ld s­

vinkel ikke et navn, m en f. eks. et k u ltu rh isto risk fæ n o m en , m å m an jo alligevel ty til at g en n em læ se væ rket, hvilket d o g - d e t væ re straks b e m æ rk e t - e r en in teressan t, o m en d n o g et lan g so m m elig proces. En stor del a f H e g e lu n d s o p teg n e lse r e r fø rt på latin, og i u d g av en få r m an b å d e d e n latinske tekst og en o v e r­

sæ ttelse til d ansk. D en m åd e, teksten e r opstillet på, g ø r d e n d o g ikke sæ rlig n e m t læst: øverst på hver side gengives d e n fu ld e tekst, og n e d e n u n d e r d e n dan sk e oversæ ttelse a f d e u d e n la n d sk e passager. M an kan så­

ledes ikke nøjes m ed at g en n em læ se o versæ ttelsen - fo r så få r m an ikke d e dele m ed, d e r i o rig in a len e r fø rt på d a n sk - , og hvis m an læ ser o rig in alte k sten , må m an u aflad elig sp rin g e fre m og tilbage m ellem d e n n e og o versæ ttelsen, hvis m an altså ikke e r stiv i latinen.

J e g ville lan g t fo retræ k k e en opstilling, h v o r m an på d en en e side h av d e o rig in a lte k sten og på siden o v er­

fo r oversæ ttelsen; d e tte ville sæ tte læ seren i stan d til lettere at fin d e fre m til d e n ø n sk e d e passage i o v e r­

sæ ttelsen, n å r d e n stod lige o v er fo r o rig in altek sten . J e g fo rm o d e r, d e n valgte frem g a n g sm å d e e r fo re ­ tru k k e t fo r at sp are plads, m en d e n n e b esp arelse er e.m .m . sket på b e k o stn in g a f o v ersk u elig h ed e n . D er e r et p a r d e ta lje r ved oversæ ttelsen, m an kan u n d re sig over: alle latinske navne som f. eks. M. Iacobus oversæ ttes k o n sekvent, m ed en s m an g e ro m ertal ikke

»oversættes« til a rab e rta l, d e t g æ ld er f. eks. V( = 4'/2).

G anske vist e r ro m e rtallen e fo rk lare t i b in d II p. 428, m en de e r ikke n æ vnt i in d h o ld so v ersig ten til bin d II, så m an fin d e r ikke så let d e n n e fo rk larin g . L æ sere, d e r e r fo rtro lig e m ed tid en s ro m e rta l og gam m el d an sk stav em åd e i d et hele taget, m å d o g vel fo rm o ­ des også at k e n d e sta n d a rd fo rk o rte ls e n M. fo r m ag i­

ster (m ester).

U d g a v en e r a f øk o n o m isk e g ru n d e i off-set, og d et e r d e r in te t p rin cip ielt at in d v e n d e im od. N ogen s k ø n h e d så b e n b a rin g synes je g d o g ikke, u d g a v ete k ­ sten i b ind I er, bl. a. fo rd i tek sten g år fo r højt o p på sid e rn e, m ed en s d e r o fte e r rigelig p lads fo rn e d e n ; d e tte giver et noget u a fb alan c e re t skriftbillede. Til gengæ ld e r d et im p o n e re n d e , så få trykfejl d e r e r - fo r få til at d e e r væ rd at tale om ; en ud g av e a f d e n n e art k u n n e m eget let have m an g e flere.

Alt i alt e r u d g av en a f H eg elu n d s a lm a n ak o p teg ­ n elser et im p o n e re n d e arb ejd e; d e tte g æ ld er også i høj g rad k o m m e n ta re rn e i bind II m ed m an g e nyttige h e n v is n in g e r til litte ra tu r o g k ild er og fo rk la rin g e r på d a tid e n s b e g re b e r og fæ n o m en e r. F o ru d e n selve k o m m e n ta re n in d e h o ld e r bind II p erso n - og ste d ­ n av n ereg ister, oversigt o v er m ønt, m ål og væ gt m .m . (det e r u n d e r »m .m .«, m an fin d e r ro m e rtallen e ), sam t en d elig o v er a n v en d t litte ra tu r og ark iv m ateriale.

M an må håbe, at H istorisk S a m fu n d fo r Ribe am t få r glæ de a f at have b eslu ttet at p åtag e sig d e n ø k o ­ nom iske b y rd e at u d se n d e så o m fa tte n d e en kildeucl- gave; thi om in d h o ld e ts væ rd kan d e r ikke h ersk e tvivl.

Su sa n n e Krogh Bender

Ole K lindt Jensen: A History o f Scandinavian Archaeology.

L o nd on 1975. T h e W orld o f A rchaeology, ed ito r Glyn Daniel. Pris:

£ 3.95.

S kandinavisk arkæ ologi in d ta g e r i alle o v ersig ter over arkæ ologiens historie en fre m træ d e n d e plads, da d e t var h e r en væ sentlig del a f d e t videnskabelige p io n e ­ ra rb e jd e blev gjort i fo rrig e å rh u n d re d e . T re p e rio d e ­ system et: sten, b ro n ze og je r n a ld e r blev fo rm u le re t a f d a n sk e re n C. J. T h o m s e n i b eg y n d elsen a f d et 19.

Anmeldelser å rh u n d re d e , ligesom sen ere typologiens udv ik lin g er

n æ rt f o rb u n d e t m ed d e to svenske a rk æ o lo g e r H ans H ild e b ra n d t og O scar M ontelius. På tro d s h e r a f h a r d e r fra skandinavisk side a ld rig væ ret givet en sam let oversigt o v er d e n n e udv ik lin g på e t in te rn a tio n a lt sprog. D et skyldes ikke at m an sa v n er litte ra tu r om em n et. S kandinavisk arkæ ologi e r rig på historiske u n d e rsø g elser, m e m o ire r og p u b lice re t brevveksling.

D et e r s n a re re kild em aterialets stø rre lse og u o v e rsk u ­ elig h ed d e r h a r væ ret en h in d rin g . I D a n m a rk e r d e r således en lan g trad itio n fo r g ru n d ig e og d e ta lje red e s tu d ie r i delafsn it og d e la sp e k te r a f ark æ o lo g ien s h i­

storie d e r g å r tilbage til W erlau fs u d sigt over a rk æ ­ ologiens udv ik lin g indtil O le W o rm , og som i nyere tid bl. a. h a r væ ret v id e re fø rt a f V ictor H e rm an se n . D et m å således hilses m ed glæ de at O le K lindt J e n s e n h a r skrevet en sam let oversigt o v er skandinavisk a r­

kæologis historie.

En sto r del a f b o g en e r helliget en levende b esk ri­

velse a f ark æ o lo g ien s førv id en sk ab elig e p e rio d e , be­

g y n d e n d e m ed ren aissan cen . In te re sse n fo r klassisk k u ltu r ud læ ste i N o rd e n en tilsv aren d e in teresse for d e skandinaviske lan d es æ ldste historie. H e r m ø d e r vi d e fø rste system atiske beskrivelser a f o ld tid sm in d er, stø ttet a f k o n g en , m en o rg a n is e re t a f et p a r a f renais- sancensstore m ultiv id en sk ab sm æ n d - i D a n m ark Ole W orm , i Sverige J o h a n B ure. M an havde d o g ikke n o g e n k lar o p fattelse a f o ld tid sm o n u m e n te rn e s ald er, ligesom arkæ ologiske fu n d m åtte dele plads m ed a n ­ d re sjæ ldne og u k e n d te g e n stan d e i tid en s fyrstelige ra rite tsk a b in e tte r - i D a n m ark O le W orm s M useum W orm ianum , d e r sen ere in d g ik i kon g en s K u n stk am ­ m er. P re stig ep ræ g e t fyrstelig sa m lerm an i og ø nsket om at k u n n e d o k u m e n te re en g lo rv æ rd ig fo rtid var således fo ru d s æ tn in g e rn e fo r d e første system atiske fo rsø g in d e n fo r arkæ ologien. A rkæ ologiske u d g ra v ­ n in g e r v ar e n d n u ikke p åb eg y n d t, ligesom d e r ku n blev g jort ganske få arkæ ologiske fu n d . M an in te re s­

sered e sig isæ r fo r d e synlige, jo rd fa s te fo rtid sm in d e r.

D enne situ atio n fo rtsa tte u æ n d re t ig en n em oplys­

n in g stid en , m en d e r skete d o g en vis u d v ikling m ed hensyn til lovgivningen o m k rin g d e arkæ ologiske m o n u m e n te rs b evaring. A rkæ ologi v ar d o g fo rtsat en hobby fo r ad elen u d e n selvstæ ndig v idenskabelig sta­

tus, og m an kan nok også sige at in te ressen var fal­

d e n d e ig en n e m oply sn in g stid en . M en ro m an tik k e n b rag te igen fo rtid e n i focus. M an fo re to g ro m an tisk e rejser ud i n a tu re n og beså o ld tid sm o n u m e n te r, og et p a r så d a n n e rejser, fo re ta g e t a f R asm us N y e ru p og F.

M u n ter, fø rte til en barsk e rk en d e lse a f at o ld tid en s m o n u m e n te r v ar u n d e r h astig ødelæ ggelse. De tog d e rfo r initiativ til d an n else n a f en kongelig kom m is­

sion til old sag ers o p b e v arin g (i 1807) d e r fik til huse på T rin itatis kirkeloft. K om m issionen in d le d te straks en o m fa tte n d e aktivitet, o rg a n is e re d e in d b e re tn in g e r fra landets p ræ ste r 0111 o ld tid sfu n d og m o n u m e n te r, ligesom d e m o d to g fu n d i stadigt stig en d e antal - et re su lta t a f lan d b ru g e ts udv ik lin g e fte r la n d b o re fo rm ­ e rn e. Da m an i 1816 a n satte C h r. Ju rg e n s e n T h o m sen som se k retæ r b e g y n d te d e t system atiserings- og klassi- fik atio n sarb ejd e d e r på få å rtie r skulle gøre a rk æ o lo ­

gien til en n atio n al og folkelig videnskab. R esten a f bogen b esk riv er d e n n e udvikling: fo rsk n in g en s fre m ­ skridt, m useum svæ senets udvikling, re g is tre rin g e n og beskyttelsen a f o ld tid sm o n u m e n te rn e - k ry d ret m ed b e re tn in g e r om d e store fu n d . B ogen slu tte r m ed d en fo rrig e g e n era tio n s a rk æ o lo g er, d a fo rfa tte re n h a r villet u n d g å at beskrive sin eg en g en era tio n . D et e r d o g tydeligt at ark æ o lo g ien s u d v ikling o p til s lu tn in ­ gen a f d e t 19. å r h u n d re d e h a r h aft fo rfa tte re n s stø r­

ste interesse, og frem stillin g en h e r a f e r m est veloplagt og p e rsp ek tiv rig , m ens d e sidste h u n d re d e års u d v ik ­ ling beskrives m ere sum m arisk.

K lindt J e n se n s bog e r skrevet fo r et in te rn a tio n a lt arkæ ologisk pu b lik u m , hvilket m an skal h o ld e sig for øje ved en v u rd e rin g a f d en . D er m ales således m ed b re d e pe n selstrø g , afløst a f sm å d e ta lje red e glimt.

F rem stillin g en e r historisk r e fe re re n d e og ikke p ræ ­ get a f et b estem t g ru n d sy n på u d v ik lin g e n .D e r fo rtæ l­

les b re d t og u n d e rh o ld e n d e om fu n d og fo rsk ere, ak ­ k o m p ag n e ret a f talrige illu stra tio n er. D et e r således en oversigt, ikke en videnskabelig a fh an d lin g . O g som sådan e r b o g en god og o p fy ld e r et væ sentligt behov.

M en d e t b e ty d e r også at d e n lid er a f de sam m e be­

g ræ n sn in g e r som tid lig ere frem stillin g er d e r b esk ri­

ver arkæ ologiens udv ik lin g g e n n em e n k eltp erso n e rs indsats. Vi sv an e r således stadig en analyse a f d et m e­

todiske og teoretiske g ru n d la g fo r d e n videnskabelige udvikling, ligesom vi sv an er en analyse a f d e n v id en ­ skabelige og m useale udviklings sa m m e n h æ n g m ed arkæ ologiens fu n k tio n i s a m fu n d et, d e r e r et skoleek­

sem pel på h v orledes en videnskab ik læ d er sig d en d o m in e re n d e ideologi og u d v ik ler sig i takt m ed de ø k onom iske og sociale f o ra n d rin g e r som S k a n d in a ­ vien g e n n em lø b i d e t 19. og 20. å rh u n d re d e . D ette k o m m e r d o g g o d t frem i K lindt Je n s e n s beskrivelse a f arkæ ologiens tidligste udvikling, m en fo rsv in d e r da vi n å r frem i d et 20. å rh u n d re d e . M ed K lindt Je n se n s bog e r d e r taget hul på et sto rt og fo rsø m t fo rsk n in g s­

o m rå d e in d e n fo r skandinavisk arkæ ologi, og m an må h åbe a t d e t vil blive fulgt op m ed m ere specialiserede u n d e rsø g elser. Et eksem pel på m u lig h e d e rn e h e ri h a r vi fo r nylig fået d e m o n s tre re t i d en svenske arkæ olog Bo G råslu n d s a fh a n d lin g om relativ d a te rin g (tids­

skriftet T O R 1974).

Kristia n K ristia nsen

N iels-K nud Liebgott: Kalendere. Folkelig tid- regning i Norden.

N atio nalm u seet 1973. 56 s. ill., kr. 23.

T ro d s u tilstræ kkelige bevillinger h a r N a tio n alm u seet i de se n e re å r ved siden a f d e store prestige-udstillin- g e r i B re d e fo rtsat g e n n e m fø rt et n o g et m ere beske­

d e n t, m en ikke m in d re v æ rd ifu ld t u d stillin g sp ro g ra m i F red erik sh o lm s K anal, oftest i fo rb in d else m ed sko­

lernes påske- og e fte rå rs fe rie r. De i reg elen k o rtv a­

rige u d stillin g er h a r re p ræ s e n te re t en b ro g et b u k et a f e m n e r, id et d e forskellige a fd e lin g e r e fte r tu r h ar m åttet tage d e res tø rn . Som fo rk larin g og in tro d u k -

245

Anm eldelser

d o n til disse u d stillin g er h a r d e r i re g e len v æ ret fre m ­ stillet en lille fo ld er. F o r at d e n en k elte udstillingsar- ra n g ø r ikke skulle opleve sin indsats som d ø g n flu ea g - tig h a r m u seet h a ft d e n u d m æ rk e d e idé g e n n em en p u b lik atio n sræ k k e a f nydelige sm å b ø g er at give d en el. d e im p licered e m ed a rb ejd e r(e) lejlighed til at u d ­ fo rm e en m ere alm en in tro d u k tio n til e m n et. En så­

d a n frem stilling fo rsy n et m ed b illed er i rigt m ål giver utvivlsom t en b e d re fo rm id lin g til langt b re d e re k red se e n d et katalog. Disse sm åb ø g er e r til glæ de b åd e fo r d e n udstillingsgæ st, d e r se n e re ø n sk e r at re ­ k a p itu lere d e t sete, og fo r d e m an g e, d e r ikke havde m u lig h ed fo r at se ud stillin g en , m en som via bogens tekst og b illed er in sp irere s til at gå på ja g t i m useets sam linger.

Im id le rtid e r d et ikke n o g en let opgave på sam m e tid at passe sit sæ dvanlige, daglige arb ejd e, at fo rb e ­ re d e u d stillin g m ed alt, hvad d e rtil h ø re r, og så d es­

u d e n få o v e rsk u d til at skrive en sa m m e n h æ n g e n d e tekst. Det ville n aturligvis væ re ulige lettere at u d ­ sen d e et trad itio n e lt katalog, d a m an alligevel skal skrive tek s te r til d e u d stilled e g en stan d e , m en ikke n æ r så læ sevæ rdigt. F o rfa tte re n vil alm indeligvis b e­

fin d e sig i svæ r tid n ø d og m å d e r fo r re n o n c e re på k ild ek o n tro l a f d et stof, h an h e n te r hos a n d re , og ligeledes slække på k rav en e til k o rre k tu r og m a n u ­ sk rip tk o n tro l.

L iebgotts k a le n d erb o g e r et g o d t eksem pel på en sådan balan cek u n st. Vi h a r fået en m eget velskrevet lille bog m ed u d m æ rk e d e illu stra tio n e r og et første indblik i d e n m an g esid ig e p ro b lem atik o m k rin g d en verdslige k a le n d ers u d v ikling og frig ø relse fra d en kirkelige fra se n m id d e lald ere n og frem g en n em 1500-tallet. T il g engæ ld m å d e r b æ res over m ed en ræ kke u n ø ja g tig h e d e r og trykfejl. B edst e r frem stil­

lingen a f d e forskellige fo rm e r fo r folkelige k a le n d e ­ re. H e r m æ rk e r m an, at fo rfa tte re n e r på h je m m eb a ­ ne. G e n n e m g a n g e n a f k alen d erstav e , k a le n d e rrin g e og ru n e k a le n d e re su p p le re s a f fo rtrin lig e teg n in g er.

D en a lm en t in te re s se re d e læ ser få r h e r på få sid er alt, hvad h a n b eh ø v er, og specialisten få r et k æ rk o m ­ m en t a rb ejd sre d sk a b og in citam en t til v id ere g åe n d e stu d ier. D et sam m e g æ ld er d esv æ rre ikke billedka- le n d e rn e , d a d e fo to g rafisk e gengivelser ikke alle er lige tydelige. En sam m e n lig n in g m ellem d e n danske k alen d erstav fra 1531 og d e n æ ldste sep a ra ttry k te dan sk e k a le n d e r fra 1530 e r o plagt, m en k u n n e n æ p p e g e n n em fø res in d e n fo r bogens b esk ed n e ra m m er. D og b u rd e d e r i a rg u m e n ta tio n e n fo r ka­

len d erstav en s dan sk e p ro v e n ie n s - årsskifte ved 25.

dec. og 3 K n u d s fes te r sam t St. T h ø g e r - væ re gjort o p m æ rk so m på, at de to fin t teg n e d e m itra e r ved 4.

m arts og 25. aug. viser, at k a le n d ere n må stam m e fra Roskilde stift. D en alm in d elig e fe std ag fo r pave Ln- cius fin d es ganske vist i alle d a n sk e stifter, m en trans- lationsfesten fo r h ans hovedskal e r en speciel Roskil- defest. Iø v rig t kan d e t bem æ rk es, at Lucius ikke h a r fu n d e t p lads i b ille d k ale n d e rn e , hvis no rd isk e ele­

m en t b eg ræ n ses til k o n g e h e lg e n e rn e og K n u d La- vard. En k o rt sam let o m tale a f m useets 5 billedkalen- d e re, h v o ra f de 4 e r re p ræ s e n te re t m ed b illeder,

havde v æ ret ønskelig. I alt fald h av d e d e t v æ ret rim e ­ ligt at g ø re o p m æ rk so m på d e n nøje o v e ren sstem ­ m else i b illed er og tekst, d e r dels kan k o n stateres m el­

lem disse k a le n d ere in d b y rd es, skønt d e s p æ n d e r o ver trek v a rt å rh u n d re d e , og dels m ed d e n til 1513 d a te ­ re d e b ille d k alen d e r i D et kgl. B ibliotek (udg. 1966 a f Lissa B ø rth y i Folkeminder). D er k an n æ p p e væ re tvivl om , at p e rg a m e n tsk a le n d e re n fra 1558 fø lg er d et sadvanlige m ø n ster, så at 28. ap ril g æ ld er m a rty re n Vitalis, d e tte navn kan læses m ed lidt god vilje, og at m an d sh o v ed e t re p ræ s e n te re r T ib u rtiu s, selv om d et h e n fø re s til 13. i ste d et fo r 14. ap ril; n a v n et kan ikke læses i gengivelsen, m en J u s tin u s står d e r i alle til­

fæ lde ikke (L iebgott s. 43).

D en kirkelige k a le n d e r h a r m åttet nøjes m ed en ret overfladisk b eh an d lin g . Illu s tra tio n e n til N æ stvedka- len d a rie t e r fo rm en tlig h e n te t hos L auritz N ielsen, h v o rfra d e n gam le d a te rin g til ca. 1228 ligeledes stam m er, m en s H elm s’ o m d a te rin g id ag e r alm . a n e r ­ k en d t og således også a n fø re s i T r a p 5. H elm s hæ v ­ d e d e utvivlsom t m ed re tte , at årb o g en s sta n d sn in g ved 1228 ikke var et tilstræ kkeligt in d iciu m fo r, at n ek ro lo g iet var anlagt ved d e n n e tid; tv æ rtim o d var d e r langt stæ rk e re in d icer fo r, at d et v ar sket k o rt e fte r b ra n d e n i 1261. I d en h e r givne sa m m e n h æ n g spiller en m en n e sk e a ld e r in g en rolle, d a N æ stved-ka- len d a rie t fo rtsat e r d e n æ ldste R o sk ild ek a len d er b e ­ varet i D an m ark , m en stilhistorisk e r d e t d o g ikke u d e n interesse, at d e n stive, ro m an sk e fo rm , som e r en vid erefø relse a f d e an tik k e fa sti, e r b e n y tte t så sent.

Det e r lidt synd, at illu stra tio n e rn e a f disse to beslæ g­

ted e k a le n d ere (s. 8 og 14) ikke e r stillet o v e r fo r h in an d e n .

På kale n d erstav e og -rin g e blev h e lg e n d ag e n e an g i­

vet ved m eg et fo ren k le d e te g n in g e r, og L iebgott k o m m e r i d e n fo rb in d else in d på h u sk ev e rsen e, de såkaldte cisiojanus, o p k a ld t e fte r d e 5 første stavelser i ja n u a rv e rs e t. D er v ar en stavelse fo r h v er d ag i å re t fo rd elt på 24 h e x am etre , altså to fo r h v e r m ån ed . Disse k a le n d erv e rs h ø rte til e n h v e r latin sk o led ren g s b ø rn e læ rd o m , m en blev e fte rh å n d e n oversat til folke­

sp ro g en e, således også til dansk. De latinske vers fa n d te s m ed adskillige v a ria tio n e r afpasset d e n lokale trad itio n . D et eksem pel, som a n fø re s (s. 35) m å væ re h e n te t hos B u u r og sta m m e r ganske vist fra et dan sk h å n d sk rift, m en det re p ræ s e n te re r ikke n o g en d a n sk trad itio n , f. ex. m an g le r K n u d L av ard , og b åd e pave H yginus (10. ja n ., fo rsk u d t til 11.) og m arty re n C yrus (31. ja n .) e r ganske u k e n d t i D an m ark . De h ø re r hjem m e i d e n sæ rligt ro m ersk e trad itio n , som ganske vist blev s p re d t vidt o m k rin g a f fran c isk a n ern e . Des­

v æ rre e r B u u rs m an g e sm åfejl fulgt m ed: 7. ja n . skal væ re »pyph«, ikke »pyh«; »ma« ved 19. ja n . h ø re r ikke til Prica (den 18.), m en står fo r d e ro m ersk e m a r­

ty re r M arius og h an s h u s tru M arth a; »e-me« (23.-24.) e r jo m fru h e lg e n e n E m e ren tian a , ikke E m eren tiu s;

»post« (den 27.) e r ligesom »e-rit« (29.-30.) fyld o rd u d e n fo rb in d else m ed apostolm - apostola kan d e t jo a ld rig blive, d e t ville væ re en ek stra grov beskyldning at b eteg n e n e to p d en k v in d efjen d sk e P aulus som kvindelig apostel. A t »post« e r e t fy ld o rd m ed sin op-

Anm eldelser rin d elig e b e ty d n in g »efter« fre m g å r i øvrigt a f d et

d an sk e cisiojanusvers, h v o r A gnes k a ld e r Paulus frem . D et d an sk e vers m å d o g væ re oversat e fte r en a n d e n latinsk tekst, d a V incentius næ vnes. D er e r stø rre overen sstem m else m ed d e n tekst O lo p h O de- nius c ite re r i K u ltu rh isto risk L eksikon (II 564).

L iebgott a fslu tte r sin bo g m ed n o g le b e m æ rk n in g e r om d e n historiske in teresse fo r d e gam le k a le n d ere p e rso n ific ere t ved O le W orm i D a n m ark og R u d b eck i Sverige sam t d e n svenske ren æ ssan ce fo r ru n e k a le n ­ d ere.

L ittera tu rlisten e r m eget ko rt, alligevel h a r d e r in d ­ sn eg et sig et p a r fejl. A t L ith b e rg h a r fået et »e« fo r m eget i sit fo rn av n , og at try k åre t fo r N y e ru p e r ble­

vet 1922 i ste d et fo r 1522 skyldes n o k sæ tterfejl, d e r ­ im od n æ p p e at R asm us N yerup h a r få et n a v n e fo ra n ­ d rin g til N yrop. Selv om m an ikke p leje r at henvise til ov ersig tsv æ rk er og leksika, h av d e d et væ ret på sin plads at a n fø re a rtik le rn e o m »K alendarium « i K ul­

tu rh isto risk L eksikon, d a d e b åd e i ku n d sk ab sfy ld e og ved d e res k a le n d e rta b e lle r lan g t o v erg år, hvad m an fo rv en te r at fin d e i en leksikonartikel.

M ine kritiske b e m æ rk n in g e r g æ ld er j o isæ r » u d e n ­ v æ rkerne« og e r m en t som en hjæ lp til en let re v id e ret 2. udgave, som fo rh åb e n tlig kan u d se n d e s i løbet a f få år. In d til v id ere vil je g v a rm t an b efale d e n in teresse­

re d e at anskaffe/læ se d e n fo rh å n d e n v æ re n d e udgave.

D en e r rigeligt p e n g en e væ rd, d e n e r også velegnet til gavebrug.

Thelma Jexlev

H a n n e Poulsen: Gallionsfigurer og ornamenter på danske skibe og i danske samlinger.

R hodos, K øbenhavn 1976. 209 s. 111. Kr. 2 7 8 ,- indb.

H a n n e P oulsen e r in sp e k tø r ved H an d els- og S øfarts­

m u se et på K ro n b o rg og m ag ister i folkelivsforsk­

ning. I sin stu d ietid in te res se red e h u n sig specielt for fo lk ek u n sten og frem lag d e i A rv og Eje 1966 sine sy n sp u n k te r på b e g reb e t fo lk ek u n st og de h ovedli­

nier, d e r fa n d te s in d e n fo r d an sk fo lk ek u n st (»T radi- tio n s d o m in a n te r i d an sk folkekunst«), I 1971 a fp rø ­ vede h u n sin m eto d e på d e n sønderjyske m aler Jes J e ss en i bogen: »Jes Jessen . M aleren fra Å benrå«, og e fte r a t væ re blevet an sat i m u seet pa K ro n b o rg e r d e r kom m et et p a r m in d re a rb e jd e r i m useets årb o g over d e n m aritim e folkekunst: »G allio n sfig u rer og an d en d a n sk sk ib so rn am en tik indtil 1850« (1974) og »D an­

ske g allio n sfig u rer e fte r 1850. G allionsbilledhug- g e rn e H . J . og W. E. Møen« (1975).

L itte ra tu re n om g a llio n sfig u rer og a n d e n skibsor­

n am en tik e r ikke sæ rlig righoldig. I o v ersig ten over d en a n v en d te litte ra tu r i d e n u d k o m n e bog e r d e r k u n få eg en tlig e v æ rk er om e m n et, m en H a n n e P oul­

sen u n d la d e r d a ogsa at a n lø re sine eg n e fo rarb e jd er.

V igtigt fo r d e t dan sk e m ateriale e r d e t rigt illu stre­

re d e udstillin g sk atalo g over g a llio n sfig u rer fra m u ­

seet i A ltona i 1961, og m u seet h e r k u n n e i 1967 åbne en sæ rlig a fd elin g »Schiff u n d Kunst« som a fslu tn in g på g en o p b y g n in g sarb e jd e t e fte r krigen.

D en m este fo lk ek u n st e r a n o n y m i d e n fo rsta n d , at k u n et fåtal g e n stan d e kan knyttes til bestem te u d ø v e­

re . V ed k o n sek v en t g e n n e m fø rte u n d e rsø g e ls e r lyk­

kes d e t d o g at in d k red s e så d a n n e u d ø v e re og i heldige tilfæ lde også at fin d e frem til p e rso n e rn e . D et g æ ld er også g a llio n sfig u rern e s m estre. H a n n e P oulsen bi­

d ro g selv d e rtil i d e n n æ vnte a fh a n d lin g fra 1975, og d e n fo relig g en d e bog in d e h o ld e r flere ek sem p ler.

B ogen e r lag t an som en k ronologisk g e n n em g an g , d e r stræ k k e r sig o v er d e første g o d t h u n d re d e sider, in d le d t m ed en p ræ se n tatio n a f g a llio n sfig u ren i h i­

storisk tid. D et æ ldste m ateria le k n y tte r sig til flåd en s skibe, se n e re k o m m e r h a n d elsflåd e n m ed, m en fra slu tn in g e n a f 1800-årene e r u d sm y k n in g e n stæ rkt på re tu r. De nye d am p sk ib e e g n e d e sig ikke til d en gam m eld ag s fo rm fo r u d sm ykning.

De næ ste h a lv th u n d re d e sid e r ben y ttes til en ty p o ­ logisk o versigt o v er g a llio n so rn a m e n te r, og bogens tekst a fru n d e s m ed en g e n n e m g a n g a f g allio n sfig u rer og sk ib so rn a m en te r i priv at og o ffe n tlig eje, m æ rke- ligst d e n sam ling pa Skagens H otel, d e r im id lertid i 1938 solgtes til en svensk p riv atm an d og siden h a r væ ret g e m t væk. Et g o d t in d try k a f d e n få r m an ved gengivelsen a f to sto re fo to g rafier fra hotelsalen. Bo­

gen e r fo rsy n et m ed n o ter, in d ex og littera tu ra n g iv e l­

se.

D et sto re fo rm at og d e t g o d e p a p ir giver m u lig h ed fo r fre m ra g e n d e illu stra tio n e r, og d e r e r d a h eller ikke sp a ret h v e rk e n på fa rv eg e n g iv e lser elle r på so rt/h v id e gengivelser. A f d e fø rste e r d e r 60 fo ru d e n d e n p ra g tfu ld e rø d e løve på sm ud so m slag et og a f de sidste 111. T il frem stillin g en h a r H a n n e P oulsen ud over d e b e v ared e g e n stan d e g jo rt u d stra k t b ru g a f arkivalsk m ateriale pa R igsarkivet og i m u se et på K ro n b o rg , bl. a. a f d e m an g e b ev ared e o rn a m e n tte g ­ n in g er. H u n n æ v n e r også vok sm o d eller fo r gallions­

fig u re r og b e m æ rk e r, at et h a lv th u n d re d e såd an n e fra a re n e 1711 til 1861 b e fin d e r sig i O rlo g sm u seet, m en ikke en a f d em e r afbildet. Skyldes d e t en p å ­ tæ nkt p u b lik atio n fra O rlogsm useet?

M ed fo rfa tte re n s interesse fo r fo lk ek u n st in m ente e r d e t e g en tlig fo rb av sen d e, så lidt p ro b lem atik k en b erøres. H u n k o m m e r in d på d e n i fo rb in d else m ed vulingsknæ et, et tre k a n te t tø m m ersty k k e, d e r på skibe u d e n gallion stø tted e b o v sp ry d et og som ofte u d fo rm e d e s som en krokodille. M en næ sten u n d sk y l­

d e n d e siger h u n , at disse »krokodilleknæ «s k u n s tn e r­

iske v æ rdi er b esk ed en . I d e n typologiske g e n n e m ­ g an g k o m m e r h u n u n d e r o m talen a f »hvalfisk og an- d ie fisk'« in d pa disse fæ lleselem en ter fo r folkekunst o g gallionskunst. På Sydfyn h o ld t skikken m ed at sm ykke skibene m ed fig u re r og a n d re o rn a m e n te r ved m eget læ nge, og H a n n e P oulsen synes at fin d e en sa m m e n h æ n g m ed d e n rig e b lo m strin g a f folke­

k u n sten på d e n n e del a f ø e n og d e sydfynske sm åøer.

E m n e t kan således ikke siges at væ re u d tø m t, m en vi e r m ed d e n fo relig g en d e bog n ået langt ad vejen, og d e t bliver vel ikke sidste g an g H a n n e Poulsen vil

Anmeldelser

beskæ ftige sig m ed d e n m aritim e k unst. H elt u d e n ly d er e r b o g en ikke. O p s æ tn in g e n g ø r, at p a g in e rin g ­ e n u n d e rtid e n fo rsv in d e r, så m an m å led e e fte r side­

tallet. Et p a r gange fo rsv in d e r også billed tek sten . D en store fig u r på s. 67 m a m an selv p rø v e at id en tificere, ind til m an n å r til s. 72, og d e t sam m e g æ ld er fig u re n på s. 164, h v o r m an skal frem til s. 166. N ogle trykfejl e r sam let op, a n d re ikke. H a r fo rfa tte re n ikke h aft tilstræ kkelig ro til g e n n em læ sn in g a f ko rrek tu ren ."

H olger Rasmussen

Svend Balslev og H ans Ejner Jensen: Landm å­

ling og landmålere.

D anm ark s økonom iske opm åling. U dgivet af D en danske landin- sp ek tø rfo ren in g , 1975, 333 s. + k o rtm a p ­ pe, ill., kr. 420 + moms.

D en d an sk e la n d in s p e k tø rfo re n in g h a r m a rk e re t sin 100 års fø d selsd ag m ed u d se n d e lse n a f d e tte væ rk, d e r fø rst og frem m est e r helliget landm ålei/agefe h i­

storie. O g h e rtil k n y tte r d e r sig i k o rtm a p p e n fo r­

n em m e p rø v e r på la n d in sp e k tø re rs og lan d m åleres a rb ejd e i fo rm a f k o rt s p æ n d e n d e fra m id ten a f 1700-tallet og fre m til vore dage.

H a n s E jn e r Je n s e n in d le d e r b o g en m ed en g e n ­ n e m g a n g a f d e n øko n o m isk e — til forskel fra d e n to ­ p og rafisk e - opm ålin g s historie. M ens d e n to p o g ra fi­

ske o p m ålin g læ nge v ar k n y ttet til m ilitæ re fo rm ål eller skyldtes alm indelige behov fo r at vide, h v o rd a n la n d e t så u d (V id en sk ab ern es selskabs kort), h a r d en ø k onom iske o p m ålin g altid væ ret n æ rt k n y ttet til helt k o n k re te spørgsm ål om afstik n in g a f ejen d o m sg ræ n - ser og tilvejebringelse a f g ru n d la g fo r b eskatning.

L a n d m åle rarb e jd e ts tek n ik og re su lta te rn e s v æ rdi b e­

lyses fra d e store m a trik e la rb e jd e r i slu tn in g e n af 1600-tallet og frem til 2 0. å rh u n d re d e , og d e tte afsnit a f væ rket bliver h e rm e d e n nyttig ve jled n in g fo r lo­

kalh isto rik ere og a n d re , d e r k o n ta n t h a r behov fo r at vide, hvilke o p m ålin g er, d e r g e n n em tid e rn e e r fo re ­ taget, hvad d e h a r re su lte re t i af k o rt og opm ålings- p ro to k o lle r - og hvad d e kan b ru g e s til. M an k u n n e ønske, at et k o n c en trat a f d e n n e frem stillin g k u n n e fin d e plads i d en nye u dgave a f H å n d b o g fo r danske lok alh isto rik ere, d e r er un d erv ejs.

» S predte træ k a f lan d m å le rn e s daglige liv« b e h a n d ­ ler i alt væ sentligt tid en o m k rin g og kort e fte r 1800 (o p m ålin g sarb ejd et i fo rb in d else m ed d e n nye m atri­

kel) og giver på g ru n d la g a f k o rre s p o n d a n c e n m ellem lan d m å le rn e i m ark e n og c en tra la d m in istra tio n e n et indblik i d e vilkår, o p m ålin g sa rb ejd et foregik u n d e r.

Det må n aturligvis blive s p re d te træ k , og det er ikke altid n e to p d e særlige o m stæ n d ig h e d e r, d e r k n y tte r sig til o p m ålin g sa rb e jd et, d e r k o m m e r bedst frem . M an k u n n e h e r pege på, at tid e n b u rd e væ re in d e til en m ere d y b tg åe n d e u n d ersø g else a f lan d m å le rn e s og in sp e k tø re rn es b e ty d n in g fo r udskiftningens g e n n e m fø ­ relse i d e n fo re g å e n d e m en n e sk e ald e r. H v o r sto r en indflydelse havde la n d m å le ren på u d sk iftn in g e n s fo rm og p rak tisk e gen n em fø relse? V a r d e m ange kla­

g er over d årlig e u d sk iftn in g e r - over at væ re »blevet fo rn æ rm e t ved delingen« — g e n ere lt b erettig ed e?

H v o rd a n stod la n d m å le re n i d e m an g e k o n flik ter, u d ­ skiftn in g og u d fly tn in g k u n n e give a n le d n in g til? H e r m å fo reløbig nøjes m ed en k elte u n d e rsø g els er, f. eks.

Poul N issens o v er Præ stø a m t og Fyns stift, m en d e r e r m ateriale bev aret i en såd an m æ n g d e, at en u n d e r ­ søgelse vil k u n n e g e n n em fø res, bl. a. e r ikke h elt få la n d in sp e k tø rark iv er som b e k e n d t o v erlev eret til idag.

E n d elig ru m m e r b o g en en l a n d m å l e r ^ , d e r o m ­ fa tte r ialt 621 navne. D en første b estalling blev givet 1768, d e n sidste i 1869, m en en m eg e t sto r del n a tu r ­ ligvis i fo rb in d else m ed d e tiår, h v o r u d sk iftn in g e n blev g e n n em fø rt. D ette a rb ejd e o v e rla p p e r tildels al­

le re d e e k sisteren d e \andinspektørs ta te r, d a flere la n d ­ m ålere n a tu rlig t nok s e n e re »avancerede«. H o v e d p a r­

ten a f de lan d m å le re, d e r ikke sen e re blev la n d in sp e k ­ tø rer, h a r h a ft bestallingen som en fo rm fo r b ibeskæ f­

tigelse eller som en su p p le re n d e u d d a n n else . D er e r tale om en m eget sam m en sat g ru p p e , h v o r em beds- m æ n d og o ffice rer synes at d o m in e re tidligt i p e rio ­ d en , m ens d e t se n ere i høj g ra d bliver la n d m æ n d og fo rstu d d a n n e d e , d e r også f. eks. som g o d sfu n k tio n æ ­ re r eller sk o v rid ere k u n n e have gavn a f lan d m å le rb e - stallingen. A f m ere p ro m in e n te p e rs o n e r b e m æ rk e r m an Jo n a s Collin, d e r k n y tte d e lan d m å le rek s a m en til sin øvrige u d d a n n e lse som e m b e d sm a n d , og fra en sen ere p e rio d e J. B. S. E stru p , d e r i øvrigt skal have frem h æ v et, at h an s en este fo rm fo r m ere boglig-te- oretisk u d d a n n else v ar d e n n e lan d m ålerb estallin g . D er er n ed lag t et b etydeligt a rb e jd e i d e n n e lan d m å- lerstat, og d et e r in d ly sen d e, at d e t ofte h a r væ ret besvæ rligt at fin d e d a ta på d e m ere u k e n d te o ffic e rer og la n d m æ n d , d e r tilsy n elad en d e ikke h a r væ ret sæ r­

ligt virksom m e som lan d m å le re. Im id le rtid m a m an d o g a f og til u n d re sig over d e m an g e »huller«, som nok til dels h a r k u n n e t væ re u d fy ld te ved en m ere system atisk u d tø m m else a f bibliotekers og arkivers p e rso n alh isto risk e stof.

A lt ialt e r d e r tale om en statelig, i tryk og u d sty r tiltalende, p u b likation. M en d en p e g e r på, at d e r er behov fo r yd erlig ere u d fo rsk n in g a f d e n rolle, som la n d m å le rn e og -in sp e k tø re rn e - la n d b o s am fu n d ets første »specialister« - h a r h aft i m o d e rn ise rin g e n a f d e t trad itio n elle lan d b ru g fø r lan d b o re fo rm e rn e .

Claus Bjørn

Dansk arbejderbevægelse.

Seks fo re d ra g af Je n s E ngb erg, E in er Friis P edersen , A sger Jepsen, Je n s C hristen sen og Steen Busck.

Med kritik a f Je n s O tto K rag, Ib N ø rlu n d og G ert P etersen. S FA H ’s P ublikationsse­

rie nr. 5, 1976, 96 s. Pris kr. 30 (for m ed ­ lem m er kr.

).

En g ru p p e Å rh u sh isto rik e re h o ld t i e fte rå re t 1976 en serie ra d io fo re d ra g om dan sk arb ejd erb ev æ g elses h i­

storie, og d et e r disse, d e r nu e r blevet sam let og u d g i­