• Ingen resultater fundet

Hvordan kan man opbygge kreative fællesskaber omkring musikken i fritidsklubber og ungdomsklubber? - refleksionsspørgsmål til film

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Hvordan kan man opbygge kreative fællesskaber omkring musikken i fritidsklubber og ungdomsklubber? - refleksionsspørgsmål til film"

Copied!
4
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Hvordan kan man opbygge kreative fællesskaber omkring musikken i fritidsklubber og ungdomsklubber?

Link til film: https://youtu.be/A7qIfjrK2sw

Filmen handler om, hvordan klubberne i Roskilde arbejder med at skabe fællesskaber omkring musikken. Historien fortælles af unge, ledere, pædagoger og musikmedarbejdere fra Klub Roskilde Øst og Syd. I filmen fortælles bl.a. om det daglige arbejde i klubberne, Musikstarter, og

ungdomsfællesskabet RIA Kollektivet. Filmen er lavet til studerende på pædagoguddannelsen og Rytmisk Musikkonservatorium (RMC), men kan ses af alle der interesserer sig for, hvordan man opbygger inkluderende kreative ungdomsmiljøer med kunstneriske kvalitet. Filmen er optaget af Mikkel Snorre Boysen i efteråret 2020 i forbindelse med et projekt støttet af Statens Kunstfond, hvor Klub Roskilde Øst, Klub Roskilde Syd, Rytmisk Musikkonservatorium (RMC) og

Professionshøjskolen Absalon deltog. Filmen varer 50 min. og er opdelt i 10 kapitler.

Kapitel 1: Hvordan opbygger man et musikmiljø? [00:30]

Kapitel 2: Det daglige arbejde med musik i ungdomsklubben [04:00]

Kapitel 3: Det daglige arbejde med musik i fritidsklubben [09:20]

Kapitel 4: Hvorfor er det vigtigt at ansætte folk med musikbaggrund? [11:20]

Kapitel 5: Den pædagogiske del af musikmedarbejderens arbejde [13:30]

Kapitel 6: Hvordan kan pædagoger uden musikbaggrund støtte op om musikmiljøet i klubben?

[20:20]

Kapitel 7: Hvorfor er det vigtigt at give børn og unge mulighed for at skabe musik selv? [26:40]

Kapitel 8: Hvad er Musikstarter? [30:30]

Kapitel 9: Hvad er historien bag konceptet Musikstarter Hele Året? [35:00]

Kapitel 10: RIA Kollektivet [40:40]

Til hvert kapitel er udfærdiget en række faktaspørgsmål og refleksionsspørgsmål, det kan anvendes som afsæt for samtaler, diskussioner og opgaver.

Kapitel 1: Hvordan opbygger man et musikmiljø? [00:30]

• Hvad er pointen med konceptet ”spaces and places”? Forfor er det ifølge Søren vigtigt at give børn/unge mulighed for at performe for andre?

• Hvorfor er det ifølge Søren og Pelle vigtigt med en ledelse, der støtter op om et musikmiljø?

• Pelle nævner en række kompetencer og egenskaber som musikmedarbejdere skal have for at kunne opbygge et fællesskab omkring musikken. Hvilke egenskaber er der tale om, og er I enige?

• Hvorfor tænker I Pelle fremhæver ”forpligtende fællesskaber” som et væsentligt pædagogisk udgangspunkt?

(2)

• Diskuter hvad der er vigtigt i forhold til at opbygge fællesskaber? Hvad er jeres egen erfaring? Hvad ved vi fra undersøgelser og forskning om, hvorledes man kan opbygge miljøer og fællesskaber omkring musik eller andre interesseområder?

Kapitel 2: Det daglige arbejde med musik i ungdomsklubben [04:00]

• Diskuter Rebekka’s beskrivelse af venskaber og venskabelige relationer og hvilken betydning det har for hende.

• Diskuter Theodors beskrivelse af adgang til øvelokale og andre faciliteter? Hvilken betydning tænker I adgang til faciliteter har?

• Diskuter Mike’s beskrivelse af hans egen rolle som musikmedarbejder. Hvilke egenskaber tillægger han en ”pædagog” og hvorfor ser han ikke sig selv som pædagog?

• Diskuter Mikkel, Theodors og Rebekkas fortællinger om musikmedarbejdernes kvaliteter?

Er deres historier identiske og hvor er der evt. forskelle?

• Hvad er det vigtigste for Mike i arbejdet med de unge og hvad fortæller det om hans tilgang til det musikpædagogiske arbejde? Prøv at sammenligne Mike med

musikundervisere og andre fagundervisere som du selv har haft.

Kapitel 3: Det daglige arbejde med musik i fritidsklubben [09:20]

• I filmen taler Pelle mest om arbejdet med børnene i fritidsklubben. Det er altså en anden aldersgruppe end den gruppe som Mike taler om i kapitel 2 (de unge i ungdomsskole- alderen). Prøv at diskutere hvad der karakteriserer det musikpædagogiske arbejde med de to forskellige aldersgrupper ifølge Pelle og Mike.

• Hvad mener Pelle med, at han prøver at skabe en bestemt type ”fejlkultur”?

Kapitel 4: Hvorfor er det vigtigt at ansætte folk med musikbaggrund? [11:20]

• Hvad tænker I, at Brian mener med at de ansatte musikmedarbejdere først og fremmest er pædagoger og arbejder indenfor en pædagogisk ramme?

• Søren siger, at børn gerne vil være dygtige til det de laver. Har han ret og hvad er jeres erfaringer med dette?

• Søren siger, at det er den bedste løsning at videreuddanne en musiker til pædagog fremfor det omvendte. Kan denne tænkning overføres til andre områder end musikken, og hvad tænker I idet hele taget om Sørens strategi?

• Hvad er Rebekkas tanker om musikkompetencers betydning?

Kapitel 5: Den pædagogiske del af musikmedarbejderens arbejde [13:30]

• Hvad mener Søren med at børn i dag har mange tilbud og at musik ikke nødvendigvis er

”noget særligt”? Hvad tænker I om denne beskrivelse af børn og unge?

• Hvad tænker I, at Brian mener med at musikmedarbejderen er ”del af kollektivet”? Kan I forestille jer hvilken type musikmedarbejder, der ifølge Brians beskrivelse IKKE ville passe ind i en klub?

• Brian beskriver klubbens særlige opgave i forhold til sociale problemstillinger. Hvad tænker I om denne beskrivelse af klubbens formål? Giver denne opgave særlige udfordringer eller kan den komme til at ramle sammen med andre hensyn i klubben?

(3)

• Diskuter Theodors beskrivelser af henholdsvis musikmedarbejdere og pædagoger. Hvordan forstår I hans beskrivelser? Er I enige?

• Pelle understreger, at et højt musikalsk niveau kommer via trivsel og fællesskaber? Er det også jeres erfaringer?

Kapitel 6: Hvordan kan pædagoger uden musikbaggrund støtte op om musikmiljøet i klubben?

[20:20]

• Hvordan beskriver Søren og Pelle de roller som pædagoger kan indtage i forhold til musikmiljøet og er det også jeres erfaringer at pædagoger kan indgå i miljøer på denne måde?

• Søren lægger vægt på, at et fællesskab omkring musik består af meget mere end

musikerne. Prøv at overveje betydningen af dette? Har I selv negative erfaringer med at nogle grupper overses (publikum, rengøringsfolk, madlavere, m.m.) eller gode eksempler på miljøer hvor der sættes pris på alle deltagere?

Kapitel 7: Hvorfor er det vigtigt at give børn og unge mulighed for at skabe musik selv? [26:40]

• Søren laver en kobling mellem at skabe musik og skabe et fællesskab. Hvad tænker I om denne kobling?

• Pelle beskriver det at skabe som noget grundlæggende menneskeligt og som noget mennesker får en fantastisk følelse af. Kan I genkende en sådan følelse? Giv eksempler?

• Mikkel fortæller, at musikmedarbejdernes tilgang er, at de unge skal blive den bedste udgave af sig selv fremfor at lære noget specifikt. Har I selv erfaringer med pædagoger og undervisere, der har haft en lignende tilgang?

Kapitel 8: Hvad er Musikstarter? [30:30]

• Hvad indeholder Musikstarter camps ifølge Brian og har I selv erfaringer med sådanne typer af camps indenfor musik eller sport eller andre områder.

• Hvilke elementer fremhæver Brian som de vigtigste i forhold til Musikstarter.

• Hvad tænker I om modellen hvor børn og unge favnes af ”en blanding af voksne”, der både repræsenterer musikfaglige eksperter og pædagogiske fagligheder.

Kapitel 9: Hvad er historien bag konceptet Musikstarter Hele Året? [35:00]

• Hvad mener Søren med ”det lille, det store og det vedvarende fællesskab”

• Hvilke kompetencer tænker Søren, at de unge udvikler ved at være med i fællesskaberne omkring musikken?

• Pelle fortæller om, hvorledes ledere og pædagoger er initiativtagere til musikfællesskabet omkring klubben, men at de forsøger at motivere de unge til at overtage styringen. Hvad er efter jeres mening vigtigt for at en sådan proces kan lykkes?

Kapitel 10: RIA-kollektivet [40:40]

• Hvad fremhæver Mikkel, Rebekka og Theodor som særligt væsentligt og værdifuldt ved RIA-kollektivet? Er de enige, eller adskiller de unges fortællinger sig fra hinanden?

• Hvordan tolker I Mikkels beskrivelser af ”det åbne fællesskab”?

(4)

• Rebekka understreger at det vigtigt fællesskabet ”ikke er dømmende”. Har I selv oplevet at være del af fælleskaber der er henholdsvis dømmende eller det modsatte?

• Hvad kan I tage med af Mikkel, Rebekka og Theodors fortællinger i forhold til hvorledes man opbygger et inkluderende kreativt fællesskab med høj kunstnerisk kvalitet? Hvilke udfordringer, modstande eller problemer tænker I der kan være i forhold til at lykkes med at skabe et sådant fællesskab?

Mange venlige hilsner fra Mikkel Snorre Wilms Boysen

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Allerede før Lene Gammelgaard sad i flyet på vej mod Nepal og Mount Everest i 1996, vidste hun, hvad hendes næste livsopgave skulle være. Hun skulle ikke bestige et nyt bjerg,

Ingrid Irgens Møller fremhæver, at musik indeholder grundelementer for tidlig kommunikation; rytme, timing, tempo, intonation, dynamik. I struktureringen af disse

Af tabel 8 fremgår det, at mandlige ansatte i andre daginstitutioner for børn og unge (herunder, bl.a. fritidshjem, fritidsklubber, ungdomsklubber og legesteder) har en 2,5

 Bør kunne bruges ”alle” steder eller være

En kvalitativ indholdsanalyse (Hsieh & Shannon, 2005) af beskri- velserne af de Science Camps som tilbydes, viser desuden at mange Science Camps tilrettelægges således at

De studerende havde overvejelser om i hvilke andre kontekster Den Kreative Plat- form kunne bruges. Fx ville nogle ingeniørstuderende gerne have haft en introduktion til

4 Intra-familie determinanter kan selvfølgelig også være økonomisk determinerede. Dette er et grundlæggende tema i.. virksomhedsform - og for det fjerde kan det være et udtryk for

I denne afhandling vil jeg belyse udviklingen af filmisk design i filmproduktionen og virkninger af design i filmens værk. For at gøre dette tager jeg udgangspunkt i en forestilling