THE DET

D E T K O N G E L I G E B I B L I O T E K THE ROYAL LIBRARY

København / Copenhagen

For information on copyright and user rights, please consultwww.kb.dk

(r>i y f . - L > r - - i

. „ / S > ^ \ \ « • • * > ' \ 4 x ; ,

j wir >- w r- -./. a V ***- *

^ '• ,-k \ Vi. k f

)

" jw^-X *

/• f <\ i.4^ .; ^

>( \VW > jT" • { $ 7 «>'* \ ' :f >**

. ~X ^7" ] ^ y' * ^.f: . T'"

V

^ fi^-. • f/~Y"*,#w/ ^ £ t* i', 'j :1^-'' I a *C- .;• W v

x *

i V > > \ ' - - - - % > f f * A f c r ø « - 3 W S ^ ^ \ L r * # • ? * ^

V'-' V-* ' 'St-\ ,

•-"< • • ^ C . d k ' ^ V ' . - \ J T1» '

l'>,.. ' ^j - ' ' ^ r W * v r *-> • j ' . 'ig

i ' ^ v ' , / t v s . # r S s C r ^{; r} V - - i r

1 ' J \ . V v t V?

\ . '• ^JT , _• - * ^ v T| Å-/

-». V- fr: , i ) * r

KARL LARSEN

T R E M Æ N D

SIEMENS — ZEPPELIN — ABBE

GYLDENDALSKE BOGHANDEL - NORDISK FORLAG KØBENHAVN 1918

I

'

.. . J V-* <•'7 t

KARL LARSEN

T R E M Æ N D

KARL LARSEN

T R E M Æ N D

SIEMENS — ZEPPELIN — ABBE

FOREDRAG HOLDT FOR KØBENHAVNSKE ARBEJDERE I FORAARET 1918

STENOGRAFISK GENGIVNE

GYLDENDALSKE BOGHANDEL - NORDISK FORLAG KØBENHAVN 1918

T T T V v^. ' - . xv ! hV 5"

P \ E tre Mændjeg skal have denFornøjelse at tale til Dem

^ om, har jeg, om jeg saa maa sige, grebet lige ud af det moderne levende tyske Liv paa et Omraade, hvor vi allesammen i alle Lande er enige om, at Tyskland har spil­

let en førende Rolle. Det er ikke Filosofer, ikke Digtere, ikke Kunstnere, det er Teknikere. Siemens er Elektrotek­

nikeren, Zeppelin Luftskipperen og Abbe — som rimelig­

vis er den, De kender mindst til — Optikeren.

Naar vi telegraferer, telefonerer eller kører paa Jern­

bane og ser Bloksystemet og Signalerne foran os, ligesaa vel som naar vi sidder i elektrisk Lys i vore Stuer, eller naar vi kører med elektrisk Sporvogn eller Jernbane, kan vi tænke paa Siemens. Zeppelins Luftskib har jo sat alle Menneskers Fantasi i Bevægelse, og hvad Abbe angaar, er han den videnskabelige Grundlægger af Firmaet Carl Zeiss i Jena, et Verdenshus, blandt hvis Produkter man finder de ypperste astronomiske og militære Kikkerter og fineste Mikroskoper, men ogsaa mangfoldige dagligdags optiske Instrumenter lige ned til de almindelige Briller, vi jo allesammen, efterhaanden som Aarene kommer, faar mere eller mindre Brug for.

Nu er det imidlertid ikke den t e k n i s k e Side af disse Menneskers Livsførelse, jeg vil dvæle ved; jeg mang­

ler Forudsætninger for at kunne sætte deres Gerning paa sin rette Plads indenfor den tekniske Udvikling; men jeg ønsker at tale til Dem om Menneskene Siemens, Zep­

pelin og Abbe. Jeg vil søge at tegne dem paa Baggrund af deres Tidsalder, Samfundslag, personlige Forhold og

prøve paa at vise Dem de historiske Omstændigheder og først og sidst de Karakteregenskaber, som gjorde de Men­

nesker til de Mænd, de blev. Og dersom dette nogenlunde lykkes mig, tror jeg, at jeg dermed har givet Dem et Bil­

lede af tre typiske Personligheder, som fører et godt Styk­

ke ind i Forstaaelsen af en af de Nationer, som spiller en Hovedrolle i den verdensbevægende eller snarere ver- densomvæltende Tid, hvori vi lever.

Den ældste af disse Mænd er Werner Siemens.

Han er født i 1816 og hører til en patricisk Borgerslægt, der kan føre sine Ahner tilbage til Slutningen af det 14de Aar- liundrede.

I Byen Goslar i Harzen sad lidt over Midten af det 16de Aarhundrede i et gammelt fornemt Borgerhus af dem, De kender fra Abildninger, med Træudskæringer og blyindfattede Ruder, en Ananias Siemens, som var Med­

lem af Borgergildet der i Byen, ejede Oliemøller og Korn­

møller, havde Part i Bjergværker og drev Landbrug. Han var Raadslierre i den rigsumiddelbare Stad og er typisk for de ældre Siemens: saadan var deres Næring, saadan var deres Anseelse. I Løbet af det 17de Aarhundrede be­

gynder en Del af Familjens Medlemmer at hellige sig lærde Studier, en anden kaster sig over Landbruget som Hovednæringsvej.

Til denne sidste Gren hører Werner Siemens' Bedste­

fader, der havde forpagtet betydelige Domæner ved det nordlige Affald af Harzen; hans Søn forener paa en vis Maade Landmanden med det videnskabelige i Slægten.

Han gaar den lærde Skole igennem og studerer ved Univer­

sitetet i Gøttingen, væsentlig Kemi, Fysik og Landøkono­

mi, inden han gaar over i det praktiske Landvæsen og kommer op til et Gods i Hannover, hvor han lærer sit Fag og forresten forlover sig med sin Lærermesters Datter, en Frøken Deichmann.

25 Aar gammel gifter han sig med hende, efter at have faaet et andet hannoveransk Gods i Forpagtning. —

Det var i Aaret 1812, han satte Bo.

1812 var jo et Krigsaar, et blodigt Omvæltningens Aar som den Tid, vi lever i nu. I Sommeren 1812 førte Na­

poleon mod Rusland den største Hær, Europa no­

gensinde havde set, og hvor Tyskere fra alle tyske Stater maatte kæmpe under Franskmændene sammen med Italienere, Polakker, Hollændere, Schweizere, Ma- gjarer.

Hannover hørte oven i Købet til det napoleonske Rhin­

forbund, der vel havde faaet den af den store franske Re­

volution inspirerede friere Lovgivning, men saa den ført ud i Livet under fransk Militærregimente med Soldater­

udskrivninger, Pengekontributioner og Militærkommis­

sioner,. der optraadte som yderst haardhændede politiske Domstole.

Der ulmede blandt Tyskerne en glødende Harme mod Franskmændene, og i 1813, efter det store franske Sam­

menbrud i Rusland, slog Flammerne — først i Prøjsen og siden over hele Tyskland — ud i den saakaldte »Befriel­

seskrig«, der ikke blot vilde fri Tyskerne for Franskmæn­

denes Overherredømme, men paa hvis Faner de tyske Na­

tioner ogsaa skrev: større folkelig Frihed indadtil og na­

tional Forening af alle tyske Stater!

Siemens1 Fader hørte til de akademisk dannede Mænd i Tyskland, der stod i lige høj Grad under Indflydelse af den franske Revolutions Ideer og af den nationale tyske Samlingstanke, som Befrielseskrigen havde givet Fart.

Tilstandene i Tyskland, efter at Europas Forhold var ble­

vet ordnede paa Wiener-Kongressen i 1815, kunde ikke til­

tale ham og mindst de hannoveranske. Ganske vist var Landet blevet befriet for det franske Herredømme og oven i Købet avanceret til Kongerige; men det var, som før Na- poleonstiden, vedblivende i Personalunion med England og betegnedes med Rette som den »königlich grossbri- tanische Provinz Hannover«. Og med »Friheden«, som den yngre Slægt sværmede for, var det dér efter Krigen snarest endnu daarligere bevendt end i de andre tyske Lande.

Tilmed kom den selvstændigt anlagte Mand i et sær­

lig ubehageligt Afhængighedsforhold som Landmand net­

op i Hannover. De engelske Prinser betragtede nemlig nær­

mest Hannover som et stort Jagtrevir, hvor de, beskyt­

tede af strenge Jagtlove, frit kunde tilfredsstille deres Jagtpassion. Vildsvin og Hjorte blev fredede i de store Skove og brød ofte ind over Markerne, hvor de kunde an­

rette stor Skade; Landmændene maatte holde organiseret Vagtmandskab for at holde sig nogenlunde fri af Dyrene. Og.

en Gang hændte det Forpagter Siemens, da en stor Rudel Hjorte huserede paa hans Marker, at han i Raseri lod den drive ind i sin Gaard, hvorpaa der gik Bud til Overførste- riet i Hannover med Melding om, at han havde »optaget«

de kongelige Dyr. Resultatet blev naturligvis Anklage for Overtrædelse af Jagtloven, og Siemens maatte prise sin Lykke, at han ikke blev sat i Fængsel paa Grund af sit Overgreb, men slap med en meget betydelig Bøde.

Denne Episode gav Anledning til, at Siemens søgte bort fra Hannover for at finde et dog noget mere frihedsven- ligt Land. Det fandt han i Fyrstendømmet Ratzeburg,, nær ved Lübeck, under Hertugdømmet Mecklenburg-Stre- litz, hvor han fik — i 1823 — Domænen Menzendorff i For­

pagtning.

Allerede dengang var Familjen ret talrig — der kom efterhaanden 14 Børn, hvoraf de 10 levede — og med de høje Skatter og Afgifter og Datidens daarlige Forhold for Landbruget gik det mere og mere efter Opskriften: Stor Bedrift, lille Overskud! Men Ejendommen laa i Nærheden af Byen Ratzeburg i en skøn Egn, som vi danske nærmest vilde betegne som sjællandsk, med store Søer og høje Bø­

geskove, og Werner Siemens, der altsaa var 7 Aar gam­

mel, da hans Forældre flyttede dertil, levede i den herlige Natur som den store Landmands Søn et prægtigt Barn­

domsliv mellem Marker, Dyr og Mennesker, opdraget nøjsomt og alvorligt efter ejendommelige og frugtbare Principer.

I de »Erindringer«, Werner Siemens som gammel Mand har nedskrevet, fortæller han en lille Begivenhed, om hvilken han siger, at den er den første Hændelse i hans

5

Liv, som han tydeligt kan mindes og som tillige fik bli­

vende Indflydelse paa Udviklingen af hans Karakter.

Det var medens Familjen endnu levede i Hannover, at han kun 5 Aar gammel en Dag kom løbende ind fra sin Legeplads og saa sin Søster, som var et Par Aar ældre, staa og græde i stor Fortvivlelse, medens Forældrene for­

gæves søgte at tale Barnet til Fornuft. Sagen var den, at hun skulde over i Strikkeskole hos Præstens, og det turde hun ikke, fordi der var en stor Gase, som flere Gange havde overfaldet hende, saa snart hun kom ind paa Gaar­

den. Da Faderen paa ingen Maade kunde faa Pigebarnet til at gaa, sagde han pludseligt til den lille Werner: »Du skal følge din Søster derover.« Hvorpaa han gav ham en Stok, der var meget større end Drengen selv, og tilføjede:

»Nu gaar Du bare lige løs paa Gasen, saa snart Du ser den, og slaar den rigtig haardt med denne Stok, saa skal Du se, den løber sin Vej.«

Siemens kunde endnu efter mange Aars Forløb tydeligt erindre den Fornemmelse, han havde, da han stod med den store Stok og skulde følge sin Søster forbi det frygtelige Dyr, der ganske rigtig kom hvæsende mod Børnene, saa snart de viste sig. Han var lige ved at løbe samme Vej som den lille Pige, men saa tog han sig sammen, fordi han følte, at hans Fader havde givet ham et Tillidshverv, for løs paa Dyret og slog løs i al sin Skræk, indtil Gasen retire­

rede, og Situationen var reddet.

»L tallige Gange,« skriver Werner Siemens, »har i se­

nere vanskelige Livsforhold denne Sejr over Gasen ube­

vidst ansporet mig til ikke at vige tilbage for truende Fa­

rer, men kæmpe dem ned ved modigt at gaa paa.«

Og denne lille Begivenhed er betegnende for Faderen.

Han havde der søgt at indpode den lillebitte Dreng det, som for ham var et Hovedpunkt i Opdragelsen af hans Børn: at de skulde vise Sammenhold, Ridderlighed, have Ansvarsfølelse og Mod.

I Tidernes Løb maatte de ældste Børn, som det jo tit gaar i Familier med mange Børn, hjælpe til med at op­

drage de yngre, og de skulde gøre det under Ansvar men uden Underkuelse, den ene af den anden.

Siemens fortæller netop i saa Henseende en anden ka­

rakteristisk Begivenhed fra Barneaarene. Han var kom­

men i Disput med en af sine yngre Brødre om Udbyttet fra en Jagt paa Krager, og da de umuligt kunde blive enige, bestemte de, at Afgørelsen skulde træffes gennem en Duel. Duellen blev udkæmpet paa Flitsbue, og uheldig­

vis ramte den yngre Broder Werner lige i Næsen, saa at Pilen trængte op tæt til Næseroden. Drengene skreg og raabte, og da Faderen kom til og havde faaet Pilen fjernet, vilde han straffe den yngre Broder, men Werner sagde:

»Nej, det maa Du ikke, Fader, for det var Duel.« »Godt,«

svarede Faderen, »det respekterer jeg.«

Der er sindbilledlig Dybde i disse smaa Historier, som gør dem til mere end muntre Anekdoter . . . .

Den første Undervisning fik Werner Siemens i sit Hjem, først af Bedstemoderen Deichmann — født von Scheiter, som hun i Følge »Erindringerne« altid underskrev sig — senere af Faderen, den gamle Gøttinger-Student, der søgte at give sine Børn et levende Indtryk i Tidens Aand af Verdenshistorie, Geografi og etnografisk Kund­

skab; fra Drengens 11—12 Aar kom han til at gaa i Bor­

gerskolen i en lille By i Nærheden af Godset. Siemens for­

tæller, at han i daarligt Vejr — som hyppigt indtraf om Efteraaret og Vinteren — maatte ride til Skole paa en lille Pony, og at Byens Drenge morede sig med at spærre ham Vejen. Han maatte da slaa sig igennem Fjenden med fæl­

det Lanse i Form af en Bønnestang, noget, som han mener, bidrog meget til at »staalsætte hans Handlekraft«.

Det lader imidlertid til, at Faderen i Længden fandt, det blev til lidt for megen Handlekraft og lidt for lidt Lær­

dom med den Skolegang, for han fik engageret en Huslæ­

rer til Børnene. Denne Huslærer, en højtdannet og kundskabsrig teologisk Kandidat, der paa Grund af rationalistiske Anskuelser var mindre vel anskrevet hos de Gejstlige end hos Siemens' Fader, har aaben- bart været en Lærer af Guds Naade, som man siger. Han forstod ikke blot at tumle Børnene, men at fængsle dem til deres Bøger og Arbejde, ja, at gøre og-

saa deres Lege til en udviklende Skole for gode Egenska­

ber. Han lærte dem Planmæssighed og Udholdenhed til at fuldende det paabegyndte, hvad enten det var Pligtar­

bejde eller noget, de selv havde fundet paa. Han forstod*

at vække, som Siemens skriver, »deres Glæde ved nyttigt Arbejde og en ærgerrig Trang hos dem til at udføre saa- dant Arbejde,« og om Aftenerne fortalte han dem levende fremstillede Historier. De handlede om historiske Person­

ligheder og Familjer, som havde drevet det til noget be­

tydeligt, eller de udmalede for Børnene, hvorledes deres eget Liv kunde komme til at forme sig til Hæder og Glæde for dem, deres Forældre og Slægt, eller gaa i modsat Ret- ning. Saa længe Werner Siemens levede, bevarede han denne udmærkede Lærer i hengiven og taknemmelig Erindring.

Efter sin Konfirmation kom Siemens paa Gymnasiet i Lübeck og blev i Kraft af Faderens Principer samtidig en Slags Formynder for sin 2 Aar yngre Broder, som ogsaa skulde gaa i Skole der. Drengene kom til at bo hos en almindelig borgerlig Familie, der kun skulde give dem Bolig og Kost, og Faderen gjorde Werner ansvarlig baade for hans egen og den yngre Broders Opførsel.

Det viste sig hurtigt, at Werners Interesser og Evner mere gik i Retning af Matematik, Naturvidenskab og Ver- denskundskab, end de fæstede sig ved de gamle Sprog og Historien. Han havde større Sans for det nærværende, reale og fremadskuende end for det mere betragtende og retrospektive. Han tog Privattimer i Matematik og be­

stemte sig i en tidlig Alder til at blive Ingeniør, vilde paa det saakaldte »königliche Bauakademie« i Berlin, hvor man lærte at bygge Veje, Broer og Havne. Da han kom hjem med den Plan, som hans Fader i og for sig syntes godt om, viste det sig imidlertid, at det kunde der ikke blive Raad til, og han fik da den Idé, at søge at komme ind i det militære prøjsiske Ingeniørkorps for der at faa en nogenlunde lignende Uddannelse. Faderen bifaldt dette med de for hans Opfattelse af Tiden ejendommelige Ord:

»Saadan som det nu er i Tyskland, kan det umuligt blive

ved; der vil komme en Tid, hvor alting kommer til at gaa Hulter til Bulter. Det eneste faste Punkt i Tyskland er Frederik den Stores Stat og den prøjsiske Hær, og i saa- danne Tider er det altid bedre at være Hammer end at være Ambolt«.

Ved Paasketid 1834 vandrer saa det syttenaarige unge Menneske afsted. Han havde ikke Raad til at tage Vogn, og Jernbane fandtes ikke, han maatte gaa den møjsomme­

lige lange Vej til Berlin. Her blev han ikke antaget i In­

geniørkorpset, der var overfyldt med Aspiranter, og van­

drede da videre til Magdeburg, hvor han opnaaede at slip­

pe ind i Artilleriet.

4 Aar efter var han i en Alder af 21 Aar Løjtnant, kom hjem paa Besøg, og tog, da han rejste tilbage til sin Gar­

nison i Magdeburg, sin sekstenaarige Broder Wilhelm med sig, hvem han ønskede opdraget under sine egne Øjne i en »Gewerbe- und Handelsschule« der.

Den unge Løjtnant læste selv Matematik med Brode­

ren fra Kl. 5 til 7 om Morgenen, inden han begyndte sin Tjeneste, og vaagede over hans øvrige Arbejde ogsaa, hav­

de tillige det fremadskuende Blik, at holde Drengen til at lære Engelsk, et Fag, som det jo nu ligger nær for enhver at lære, men som dengang laa den almindelige Dannelses- retning i Tyskland — ligesom i Danmark — ret fjernt. For sin egen Person mener Siemens i sine »Erindringer« at

»denne Undervisning var meget nyttig, den bidrog ogsaa meget til, at jeg sejerrigt modstod alle Officerslivets Fri­

stelser og energisk fortsatte mine videnskabelige Stu­

dier.«

Aaret efter var han atter hjemme; men denne Gang i den sørgelige Anledning, at hans Moder, hvem alle Bør­

nene omfattede med inderlig Kærlighed, var død. Et halvt Aar efter fulgte Faderen hende, og den 23-aarige Løjtnant følte sig nu, i Kraft af sin Opdragelse og Karak­

ter, som ældste Søn ansvarlig for 5 — fem — yngre Brø­

dres Opdragelse, idet kun to af dem kunde klare sig selv som Landmænd.

Det Ansvar, som hvilede paa Werner, bragte ham til at

tænke paa, hvorledes han paa bedste Maade kunde tjene Penge til denne Opdragelse af sine Søskende ved praktisk at udnytte de gode Kundskaber, han efterhaanden havde erhvervet sig i Kemi. Med særlig Interesse havde han læst om den tyske Professor Jacobis Opfindelse: ved Hjælp af den galvaniske Strøm at udfælde metallisk Kob­

ber af en Kobbervitriolopløsning. Han fik den Idé, at kun­

de man saaledes forkobre ad elektrisk Vej, maatte man og- saa paa samme Maade kunne forsølve eller forgylde, naar blot man kunde finde de rette sølv- og guldholdige Stoffer og den rigtige Maner at faa de ædle Metaller udskilt paa.

Siemens' Forsøg i saa Henseende vilde til at begynde med ikke lykkes; men saa benyttede han en højst mærkelig Anledning til rigtig i Ro og Mag at fortsætte sine Eksperi­

menter.

Han havde været Sekundant i en Duel, og da Dueller var forbudt i Hæren, blev han idømt en Fængselsstraf, at afsone i Fæstningen i Magdeburg. Ved Hjælp af en elsk­

værdig Farmaceut ude i Byen fik han indsmuglet et helt lille Lager Kemikalier i Cellen og lavet den til et brug­

bart kemisk Laboratorium, hvor det tilsidst virkelig lyk­

kedes ham at forgylde en Teske af Nysølv ad galvanisk Vej. En Guldsmed i Byen hørte derom og afkøbte for 40 Louisdorer Arrestanten Retten til at anvende Metoden.

Senere forbedrede Siemens sin Metode og fik prøjsisk Pa­

tent paa den for 5 Aar, hans første Patent.

Opfindelsen henledede Opmærksomheden paa den snilde unge Officer, og det lykkedes ham, efter at han var sluppet ud af Cachotten, at blive forsat, først til Fyr­

værkeriafdelingen i Spandau, senere til Artilleriværkste­

det i Berlin. Her fik han den ønskede Anledning til langt lettere end i de mindre Garnisonsbyer at udvide sine Kund­

skaber og samtidig tjene flere Penge, hvad der med hans Forpligtelser overfor sine Søskende var af den største Be­

tydning.

Den næste i Rækken efter ham a*f Brødrene, Wilhelm, var nu bleven Elev i et magdeburgsk Maskinbyggeri og havde allerede vist sig som en teknisk begavet og virksom

ung Mand. Werner lod ham komme til Berlin og deltage i Indretningen af en mindre Nysølvfabrik, som en Forret­

ningsmand satte i Gang med Anvendelse af Werners Me­

toder. Derved tjente begge Brødre nogle Penge.

Og saa rejste — i 1843 — Wilhelm dristigt nok til Lon­

don med samt sine engelske Kundskaber og sit unge Mod for at faa Forgyldningspatentet og en Dampmaskineregu­

lator, han og Broderen i Forening havde opfundet, solgt i det dengang teknisk almægtige England.

Den unge Mand løste sin Opgave over al Forventning heldigt; en skønne Dag kunde han skrive hjem, at han havde solgt Patentet paa Forgyldningen for en Sum af ikke mindre end 30,000 Mk. Det er morsomt at læse, hvad de Siemenske Søskende har skrevet til hinanden i den Anledning. Det giver en hel Opstandelse. Søsteren med Gasen, som nu er gift med en Fysikprofessor i Gøttingen, kalder begejstret Wilhelm »vor lille Krøsus«, »vor lille Guldfisk« og andet lignende paa Grund af den brillante Forretning.

Det er derfor let at forstaa, at Wilhelm Aaret efter igen tog som Kommissionær til England med nye Opfindelser, en forbedret Dampmaskineregulator, en Metode til Fornikling, der skulde være særlig prak­

tisk anvendelig ved Kobbertryksplader, samt en ro­

terende Hurtigpresse af ny Konstruktion. Da det var gaaet saa glat Aaret i Forvejen, tog han Munden fuld og forlangte 1 Million Mk. Forventningerne var spændte til det højeste — og brast aldeles. Det blev en fuldkom­

men Fiasko.

Det viste sig, at de forniklede Kobbertrykplader allige­

vel ikke var tilstrækkelig praktiske, i hvert Fald kræ­

vede nye og kostbare Eksperimenter, lang Ventetid. I det hele taget mødte der efterhaanden Wilhelm alle de mange forskellige praktiske Vanskeligheder, som Opfindere kun i Undtagelsestilfælde undgaar, og som gør det til Regel, at blot de, der foruden Dygtighed har tilstrækkelig Kapital og Tid, er i Stand til at gennemføre Forretningen. Werner selv fik Orlov og tog til London i 6 Uger for at søge at

bringe Fart i Tingene; det lykkedes ikke. Resten af alle t e mange gode Penge var gaaet med, og paa Tilbagevejen over Paris — led han ligefrem Nød og maatte hutle sig igennem langt mindre standsmæssigt, end det passede sig for en prøjsisk Officer i de Tider. Og Wilhelm blev, som det siden skulde vise sig- for bestandigt, i England og maatte arbejde paa et Maskinbyggeri.

Nu følger - 1844-46 - en Periode for Werner Siemens, som betyder stigende økonomiske Vanskelighe­

der og stadige Forsøg paa ved nye Opfindelser trodsigt at overvinde disse mange Vanskeligheder. Da vi efter Sie­

mens Død har faaet Adgang til at se hans Breve, kan vi faa et Indblik i, hvor højst forskelligartede Ting han og hans talentfulde Broder i England dengang eksperi­

menterede med. Der er, foruden det allerede nævnte, Varmluftsmaskiner, Gnistfangere til Lokomotiver, Luft­

pumper, Skydebomuld, Papir fremstillet af Straa, kun­

stige Stene o. s. fr., »thi,« som der staar i et Brev fra September 1845, »den Gæld, jeg har maattet gøre for at faa klaret Drengene igennem og bestride de mange Pa­

tenter og andre Udgifter, begynder at trykke mig meget og lammer alle videre Fremskridt«.

Men samtidig ser man ogsaa af Brevene, at Werner iv­

rigt studerer den højere Matematik, »uden hvilken man dog altid famler omkring i Mørke«, og i Løbet af Vinteren hos Professor Jacobi vil »høre Analyse og dens Anvendelse paa den højere Mekaniks Omraade«. Og i November lyder det begejstret: »Jeg hører hver Dag fra 12 til 1 et Kolle­

gium hos Jacobi. Det er en Pokkers Karl.«

Samtidig med den ofte noget aandeløse Jagt efter Lyk­

ken gennem praktiske Opfindelser g aar saaledes hos Sie­

mens en aldrig sluppet Anstrengelse for at udvide sine vi­

denskabelige og tekniske Kundskaber. —

Werner Siemens drømte, som største Delen af det tyske oplyste Boi gerskab i de Tider, vedblivende om Fyldest- gørelse af de politiske Frihedsforhaabninger, der var kom­

men i Flugt under Befrielseskrigen, og om Virkeliggørel­

sen af Tankerne om Tysklands Enhed, som havde taget

Fart samtidigt; men det var kun med Hanefjed, disse Drømme naaede ind i Virkeligheden. Derimod havde Regeringen i Prøjsen gjort energiske og heldige Anstrengel­

ser for at fremme Landets ringe industrielle Udvikling og lære Englænderne Kunsten af efter — endnu fattig —

Werner Siemens som ca. 30-aarig- Artilleriløjtnant.

Evne, og Studiet af Naturvidenskab og Matematik var ved Berlins Universitet komen i livlig Blomstring.

I Berlin havde Werner Siemens dengang allerede i nogle Aar plejet Omgang med to Kredse af unge Mænd, dels akademiske Naturvidenskabsmænd og Matematikere, dels teknisk interesserede Folk. Blandt Akademikerne, der grupperede sig omkring et Selskab, som hed »Physi­

kalische Gesellschaft«, var Navne som de senere berømte

du Bois-Reymond og Helmholtz, blandt de mere praktiske Kolk, der samlede sig om det »polytekniske Selskab« var en dygtig Mekaniker og Uhrmager, som hed Leonhard, hvem den prøjsiske Generalstab havde betroet nogle For­

jog i Anledning af et stort, dengang aktuelt Spørgsmaal, nemlig om den militære optiske Telegraf, som havde naaet en ret høj L dvikling under Napoleonskrigene, kunde er­

stattes med en elektrisk.

Siemens havde Interesse for dette Spørgsmaal, og ud­

arbejdede netop til et af Møderne i »Physikalische Gesell­

schaft« en lille Afhandling om den elektriske Telegrafis Historie; han konstruerede et Telegrafapparat, som beteg­

nede et betydeligt Fremskridt i Sammenligning med det hidtil benyttede Wheatstoneske; Leonhard fik af Militær­

væsenet til Opgave at udføre det praktisk.

Og under Werner Siemens' noget planløse Opfindelses- jagt og hans samtidige systematiske Arbejde for at fuld­

kommengøre sin videnskabelige Dannelse, udvikler der sig hos ham en Erkendelse af, at han maa samle sig om et enkelt af Teknikens mange Omraader, der laa særlig for hans Anlæg og Interesser, og at dette maatte blive den elektriske Telegrafi. »Jeg er nemlig nu,« skriver han i De­

cember 1846 til sin Broder, »temmelig besluttet paa at ville danne mig en fast Løbebane gennem Telegrafien, en­

ten indenfor eller udenfor Militæret; Telegrafien vil blive en vigtig Gren for sig selv af den videnskabelige Teknik,

°§" Je8" føler mig kaldet til at optræde organiserende in- denfor dette Fag, da det efter min Overbevisning endnu kun træder sine første Barnesko. Man maa dog endelig engang søge at faa en eller anden fast Bund under Fød­

derne«.

Disse sidste Ord blev ligesom Indledningen til to i sjælelig Henseende meget interessante Breve, der veks­

ledes mellem de to Brødre.

"V ed Julen 1846, da Werner lige er fyldt 30 Aar, skriver W ilhelm fra London til ham: »Det glæder mig uendeligt, at Du ligesom jeg er kommet til den Overbevisning, at det er absolut nødvendigt at vælge et bestemt Maal og kun et,

Tre Mænd. o

holde sig det for Øje og sætte alle Forhaabninger og alt Arbejde ind paa at faa det ført igennem«. Wilhelm udtaler ud fra sin »saa rigeligt bitre Erfaring«, at det er absolut forkert at lægge nogen positiv Vægt i en Opfin­

delse i og for sig. Af de 6000 Patenter, som her i England for Øjeblikket har Gyldighed, er op mod de 2000 meget sindrige, men der er daarligt 60, som giver en god Gevinst, og de tre Fjerdedele af dem er saadanne, hvor Opfinderen ikke har betragtet sin Opfindelse som en Spekulation eller Købmandsvare, men som en Hjælp til at komme fremad...«

Og han fortsætter med, at Brødrene maa indskrænke sig hver til sit Fag, og at de for deres Fremtid kun tør regne paa deres Arbejde, »paa det Træ vil der saa nok vokse baade reel Fortjeneste og Udmærkelse ... hvis jeg tør give dig et Raad, saa prøv dog paa at faa en bestemt Opgave indenfor Elektrotelegrafien! Lykkes det dig at løse den, vil det sikkert være dig let i Prøjsen (hvor du er bedst kendt) at komme til at bygge en Linje, og saa først vilde jeg tænke paa at tage fremmede Patenter, i Særdeleshed i England, hvor den rette Forstaaelse for Elektrotelegra­

fien endnu ikke er vaagnet«.

Herpaa svarer Werner med en hjertelig Tak for Bro­

derens »kære Brev, som jeg modtog Nytaarsaften« og som har glædet ham særligt, fordi det »viser Overensstemmelse mellem deres Anskuelser og Hensigter«. »Jeg har i det gamle Aar kastet over Bord alle sangvinske Forhaabnin­

ger og de mange Planer, der til Dels krydsede hinanden, og jeg vil, i Overensstemmelse med Dit Raad, vie alle mine Kræfter til det ene Maal: den galvaniske Telegrafi og hvad der hænger sammen med den og kan gavne den ...

Hvis du kan hjælpe mig i det svære Arbejde, jeg har be­

gyndt paa med at faa vore Brødre opdragne, saa véd jeg du vil gøre det efter Evne. Og jeg vil altid gerne tage imod din Hjælp, selv om det skulde være lykkedes mig at være naaet til at leve sorgfrit. Du har ikke blot Pligten, men ogsaa Retten til at, tage Del i den Omsorg«.

I dette Brev ligger et fuldført aandeligt Gennembrud.

r

Springet er gjort i Siemens' Liv. Han er naaet til fuld­

kommen at faa Magt over sig selv.

Og samtidig har han gjort et rent praktisk Spring, for der staar i et Brev, som følger ganske kort Tid efter:

»I Gaar blev jeg enig med den unge virksomme, dygtige Mekaniker Hal ske angaaende Forarbejdelsen af mine Telegrafapparater«. Dette er Indledningen til det Samarbejde, som snart skulde skabe Firmaet Siemens- Halske.

Gang paa Gang har den gamle Siemens i den sidste Del af sit Liv betonet, hvorledes hans Livserfaring har gen­

taget og gentaget for ham de Betragtninger, som ledede ham hin Nytaarsaften. Han advarer f. Eks., 70 Aar gam­

mel, i et Brev til en ung Ingeniør mod »Opfinderens Vej.

Baade jeg og min Broder Wilhelm var lige ved at gaa til Grunde paa den. Kun i snæver Forbindelse med selve Fabrikationen, til Løsning af direkte foreliggende Spørgs- maal, bliver Virksomheden som Opfinder nyttig og sikker paa et godt Resultat. En Opfindelse, som springer ud af et Menneskes Pande, kan engang imellem vise sig heldig, men det er omtrent som at vinde det store Lod i Lotteriet.

Derimod gaar utallige dygtige Folk og Talenter til Grunde paa Opfindelser, der ikke har praktisk Bund under sig«.

Og han anbefaler den aabenbart unge Mand at holde sig med sine »Kundskaber og gode Egenskaber«, helt inden­

for det Fag, han har valgt: »enhver maa forstaa sit Fag grundigt i a l l e Enkeltheder og opnaa praktisk Øvelse, forinden Frugterne kan høstes. Men det stadige og møj­

sommelige Arbejde, dette udkræver, behager ikke mere vor Ungdom!...« Andre Steder har Werner Siemens ud­

talt sig paa lignende Maade med yderligere, stærk Hæv­

den det nødvendige i, at det detaillerede praktiske Stu­

dium har et almenere videnskabeligt Grundlag.

Den ved Nytaar 1847 30-aarige unge Mand var først nu fuldt modnet. Som moralsk Karakter havde han alle­

rede længe bundet i den stolte Slægtsfølelse, der lod ham tage Byrden paa sig af sine mange Brødres Opdragelse for, at de kunde blive nyttige, helst fremragende Med-

2*

lemmer af Samfundet til Ære for deres Forældres Minde og for Slægten i sin Helhed. Som Intelligens havde han omsider naaet at samle sine rige Evner om en bestemt Opgave, nemlig den, at søge de teknisk-haandværksmæs- sige Bestræbelser, hvoraf hans tyske Fædrelands indu­

strielle Udvikling afhang, forenede med og grundede paa matematisk-naturvidenskabelige Forskning. Og Forsøgs- omraadet, Arbejdsfeltet i saa Henseende var for Werner Siemens givet gennem den Stilling, han fra 1847 indtog som kommanderet til den prøjsiske militære Kommission for Undersøgelse af Elektrotelegrafen.

Den ældste af de Brødre, hvis Opdragelse Werner havde taget i sin Haand, Wilhelm, var i 1847 24 Aar gammel og Ingeniør i et fremragende engelsk Maskinbyggeri, den 21-aarige Friederich assisterede allerede Werner i hans tekniske Arbejder, den 15-aarige Karl gik endnu i sin berlinske Skole, og om den 11-aarige Otto skriver Werner i sine »Erindringer«, at ham havde han bragt til en Op­

dragelsesanstalt i Halle, da han ikke længere kunde tage sig Tid til — som med de ældre af Børnene — »at be­

skæftige mig personligt saa indgaaende som nødvendigt med hans Opdragelse«.

Selv havde han ved den Tid paa Elektrotelegrafens Omraade forbedret det Wheatstoneske Telegrafapparat, fundet paa at anvende Guttaperka som Isoleringsmiddel for Telegraftraade, konstrueret en Skruepresse til at presse Kautschuken umiddelbart omkring disse Traade og faaet disse Opfindelser prøvede med godt Besultat.

Nu udskrev den militære Telegrafkommission alminde­

lig Konkurrence for de bedste Apparater og de bedste Ledninger; i Marts Maaned 1848 skulde Resultaterne of­

fentliggøres.

Dengang var allerede fra Oktober 1847 Firmaet Siemens og Halske grundet. Den nødvendige Driftskapital paa 6000 Taler havde Siemens skaffet sig til Laans hos en Slægtning. Være aabenlys Leder af Firmaet kunde Siemens ikke af Hensyn til sin militære Stilling, men han for-

beholdt sig at træde personligt ind, saa snart han kunde faa sin Afsked.

Saa kom den 15de Marts Revolutionen i Berlin, faa Dage før Konkurrencen skulde afgøres, og medens Halske var travlt i Gang med at lave Siemenske Telegrafappara­

ter, i sikker Forventning om Afsætning.

For baade Siemens personlig og det unge Firma syntes dette ret skæbnesvangert; men af Siemens' Breve ser man, hvorledes hans private Forhold stilledes i Skygge for ham af det mægtige politiske og nationale Opsving, han ven­

tede sig af denne Revolution, thi bag dens Arbejder- Barrikader stod netop det liberale Borgerskab, som Wer­

ner Siemens — tro mod sin Arv efter Faderen — tilhørte paa Trods af de prøjsiske Løjtnantsepauletter.

»Jeg skynder mig, kære Broder«, hedder det blandt me­

get andet i et lille Brev af 20. Marts til Wilhelm, »at sende dig min første Hilsen fra et frit Land ... Tyskland er med et Spring naaet en Menneskealder fremad ... det var en skrækkelig skøn Nat«.

Et Brev af senere Dato — 21de August samme Aar — viser forøvrigt interessant, hvorledes Werner Siemens dog var et politisk mere realt tænkende Menneske end de le­

dende tyske, liberale Politikere, der lod sig sluge op af Ord og skematiske Begreber: Fædreland og Demokrati, Fremskridt og Reaktion! Han skriver til Wilhelm: »Du maa ikke for uretfærdigt fordømme den prøjsiske Reak­

tion. Nu skal der skabes noget stort, nemlig et tysk Fæ­

dreland; det er dog endnu et stort Spørgsmaal, om og hvorledes det kommer i Stand ... I Prøjsen har det lavere Folk en vis p r ø j s i s k Patriotisme, den mest holdbare Ba­

sis, der staar fast i Nødens og Farens Stund, og tillige den gamle Krigsberømmelse, der altsaa er skabt af Selv­

tillid. I hele det øvrige Tyskland er Folket i sit store hele ligegyldigt — det er den væsentlige Forskel. Og det er for Tyskland en Lykke, at der dog endnu et Sted i Tyskland findes en Patriotisme, der vilde kunne blive Kærnen i en fremtidig tysk Patriotisme ... det vigtigste Spørgsmaal er, hvorledes denne Forandring skulde gaa for sig. Fuld­

stændig kan. den kun ske ved en ny Daab i Nød og Blod, i hvilken Tyskland som et Hele staar sammen eller falder ...«

Det vil forstaas, at Siemens med saa realistiske tysk­

nationale Anskuelser maatte hylde den tyske Folke­

stamme, der i 1848 vovede Liv og Blod for ren tysk Pa­

triotisme, Slesvigholstenerne, som vilde bort fra et frem­

med Folk og til »det store Fædreland«; han delte i ful­

deste Maal hele det dannede Tysklands Begejstring for Oprørerne imod os Danske, og var lykkelig over som den første prøjsiske Officer overhovedet at blive kommanderet til Holsten, saa meget mere som hans Søsters Mand nu var kommen som Professor til Kiel og stod den proviso­

riske Begering nær.

Til Forsvar af Kieler Havn konstruerede Werner Sie­

mens de første overhovedet eksisterende undersøiske Mi­

ner til at tænde fra Land ad elektrisk Vej; senere var det ham som — under megen Meningsforskel fra de sagkyn­

diges Side — lagde den rette Plan for Forsvaret af Eckern- førde og bl. a. dér anlagde de Batterier, som skød Linie­

skibet Christian den Ottende i Luften.

Dobbelt kært var det Werner netop under det slesvig­

holstenske Felttog at have sin Familie om sig, Wilhelm var kommen fra England og tog direkte Del i Werners Be­

fæstningsarbejder, Friederich og Karl gik ind i den sles­

vigholstenske Hær, og Svoger-Professoren, der var en be­

tydelig Kemiker, assisterede ham i Minespørgsmaalet.

Men da Krigsbegivenhederne i Holsten ud paa Sommeren flovede stærkt af, tog Siemens med Glæde mod et Tilbud om at komme til at lede Anlæget af den første store elek­

triske Telegraflinie mellem Berlin og Frankfurt am Main, hvor det fra hele Tyskland valgte »Nationalparlament«

holdt sine Moder for at bestemme Tysklands fremtidige Forfatning.

Man kan begribe, hvilken Forskel der er mellem at anlægge en Telegraflinie nu, hvor der paa dette Omraade findes en højt udviklet Teknik og skolede Folk, og saa den Gang, hvor kun enkelte af de store Lande havde kor-

tere Linjer, der var primitivt installerede, og de Ledende kun raadede over mangelfuld Erfaring, som tilmed gennem Datidens utilstrækkelige Efterretningsvæsen havde Van­

skelighed ved at udbrede sig videre.

Det drejede sig for Siemens saa at sige om at skabe al­

ting selv, opfinde brugbare Metoder og anvendeligt Mate­

riale, opdrage de Mennesker, der skulde arbejde ved Anlæ- get og ydermere overvinde en stor Del diplomatiske Van­

skeligheder' indenfor de forskellige Stater, hvorigennem Telegraflinien skulde gaa.

Men det lykkedes. Linjen var den længste i hele Europa

•— ikke blot i Tyskland — og allerede i Løbet af Vinteren 1848—49 kunde den tages i Brug, saa at den prøjsiske Kon­

ges Valg til tysk Kejser den 28de Marts 1849 blev telegra­

feret fra Frankfurt til Berlin og almindelig kendt blandt Publikum i Løbet af samme Dag. Hvorledes dette popu­

lært maatte virke, kan man tænke sig, naar man véd, at kun en Menneskealder tidligere brugte Efterretningen om de Allieredes Erobring af Paris 9 Dage om at naa Berlin.

Endnu anlagde Siemens for Staten en Telegraflinje fra Cøln til den prøjsiske Grænse ved Verviers i Belgien, men tog saa i Sommeren 1849 sin Afsked fra Hær og Statstje- neste for at blive den videnskabelige, tekniske og kom­

mercielle Leder af det dengang saare beskedne Firma Sie­

mens & Halske, som han skulde gøre verdensberømt.

Denne Ledelse beholdt Werner Siemens personligt i sin Haand over 40 Aar, indtil han med Aarskiftet 1890 som 73-aarig Mand trak sig tilbage.

Og Firmaets Historie, med dets gradvise Udvikling ud over moderne Elektrotekniks mangfoldigste Omraader, er egentlig bestandig Anlæget af Telegraflinien Berlin—

Frankfurt om igen.

Siemens maatte — og vilde — altid skabe nyt, vinde nyt Land for Teknik og praktisk Nytte, han kunde aldrig tænke sig — som han selv engang har udtrykt det — at blive ved at dreje paa en Lirekasse — om det ogsaa kunde kaste nok saa mange sikre Penge af sig. Tværtimod fore­

trak han det usikre, vovede Bisikoen, kastede sig ud i

Foi söget for at naa frem til bestandigt videre teknisk og forretningsmæssig Horizont, altid med fuld personlig Ind­

sats af Energi og utrættelig udvidet, videnskabelig og teknisk Kunnen.

Som Herre i sit eget Hus veg han aldrig tilbage for selv det kostbare Eksperiment, der i hvert Fald først i det lange Løb kunde give Renter og muligvis ganske slaa fejl, hvad der altsammen medførte, at Firmaet oftere forbigaaende maatte lide under betænkeligt udseende Tilbageslag. Men Siemens hævdede bestandigt, at jo større, rigere og stær­

kere centraliseret et industrielt Forretningsfirma var, jo større Pligt havde det overfor sig selv og sit Samfund til stadig at udvikle nye Industrigrene, hurtigst muligt blive førende indenfor dem og faa dem bragt frem, ikke blot i Indlandet, men paa Verdensmarkedet.

Dette kunde kun opnaas gennem Siemens' gamle Kom­

bination af Initiativ, Energi, videnskabelig befrugtet Rigdom paa tekniske Ideer og den præciseste Udførelse af Arbejdet.

Lige saa godt som Feltherren Moltke kunde Siemens have valgt til Devise: Erst wägen, dann wagen: Først overveje saa vove — som i det hele taget tysk civil og tysk militær Dygtighed kun er to i det ydre forskellige Udslag af samme Aand.

Og Lykken fulgte ogsaa her den virkeligt kække, det vil sige, den grundmuret dygtige, som ejer Beslutsomhe­

dens Gave, men ikke Spilleren, som giver sig Gud eller en vis anden Mand i Vold.

I store Træk kan man sige, at det Siemenske Firmas Historie falder i 3 store Perioder, hvoraf den første om­

fatter Udviklingen af Telegrafien til Lands og det elek­

trotekniske Sikringssystem ved Jernbanedriften, den an­

den Skabelsen af den undersøiske Kabeltelegrafi og den tredje Udnyttelsen af den i 1867 opfundne dynamo-elek­

triske Maskine, denne uendeligt mangfoldige Virk­

somhed, som gør, at medens vore Fædre kunde sige, de levede i Dampens Tidsalder, saa ser vi for hvert Skridt,

vi gør blot indenfor vort dagligdags Liv, at vi lever i Elektricitetens Aarhundrede.

Det er ikke min Opgave at forsøge en Skildring af hele denne tekniske Udvikling med dens Mylder af Enkelttil­

fælde; kun af Siemens' Firmas Udstrækning og alminde­

lige Karakter maa jeg endnu søge at give Dem et Indtryk.

Det var tysk, men det arbejdede internationalt. Siemens ledede det selv, men i den frugtbareste Forbindelse med sine Brødre, de forældreløse Drenge fra 1840, som den store Broder havde faaet opdraget. Den glimrende talent­

fulde W i 1 h e 1 m blev naturaliseret Englænder, en af Storbritanniens betydeligste Ingeniører, hædret af engelsk Videnskab, adlet af den engelske Krone og ledede Siemens'

& Halskes Filial i London indtil 1864, da Werner sammen med ham grundede Siemens Brothers in London. Fir­

maets Petersborgerfilial, som hidtil havde staaet under Karls energiske Ledelse, blev omtrent paa samme Tid en selvstændig Forretning i lignende intimt Samarbejde med Berliner Firmaet. Aaret før var der fra Petersborg blevet dannet en Filial i Tiflis, som Walther kom til at lede, iøvrigt sammen med et Kobberværk i Kaukasus.

Den yngre Broder Otto overtog efter Walthers pludselige Død hans Virksomhed, men døde selv tidligt. Endelig havde Friederich, den næste i Rækken efter Wilhelm, som ung arbejdet direkte for Werner og Wilhelm, men blev senere, under levende Samvirken med begge sine æl­

dre Brødre, en meget betydelig, selvstændig Ingeniør og Glasfabrikant, der, efter Wilhelms Død, overtog hans store Ingeniørforretning udenfor Firmaet Siemens Brothers.

Den internationale Karakter, som Werner Siemens' Virksomhed havde; det, at hans Firmas Anlæg og Frem­

bringelser gik over alle Have og Lande, gjorde ikke Sie­

mens international i Tankegang; lige tværtimod.

Den betød for ham netop det, at hans tyske Fædre­

land begyndte at erhverve den praktiske Verdensbetyd- ning, som det efter hans baade Følelse og Forstand havde Krav paa.

I sine Erindringer fortæller Siemens om Samtaler, han

i Begyndelsen af Tredserne førte med Englændere og Franskmænd under sine banebrydende undersøiske Kabel­

nedlægninger, hvor han skabte baade det praktiske og teoretiske Grundlag for hele vedkommende Teknik. De var fulde af Velvilje overfor »tysk Videnskab, tysk Musik, tysk Sang«, men talte med lige saa megen Medlidenhed om »de godmodige, drømmende, upraktiske Tyskere«, der egnede sig ypperligt til kvalificeret Tjeneste hos de natio­

nalt samlede, store Verdensnationer, ligesom de Aarhun- dreder igennem havde været fortræffelige Soldater paa engelske, franske og andre fremmede Folks Valpladser.

Som sin Faders tro Søn mente Werner Siemens, at dette skulde og maatte blive anderledes. Alle tyske Stam­

mer maatte forenes og blive et virkeligt politisk Folk med Udsyn ud over den hele store Verden og dens Fylde af praktiske Værdier, ikke alene med Blikket hævet mod Spekulationens og Poesiens Himmel.

Vejen, Tyskland maatte vandre mod dette Maals første Stadium, den politiske Forening af de de tyske Stater, saa han længe anderledes paa end de prøjsiske »Junkere«, der praktisk kom til at gennemføre Tysklands Enhed »med Jern og Blod«. Da de ledende i Prøjsen i 1850 tilsynela­

dende havde sluppet den tyske nationale Tanke og bøjet sig for Østrig og Rusland, delte han i mange Aar den stærke offentlige Mening, der — som han selv har ud­

trykt det — »ikke længere troede, at den prøjsiske Stat vilde kunne føre Tysklands Forening igennem, men som satte deres hele Haab til, at liberal Tænkemaade skulde sejre i det tyske og navnlig det prøjsiske Folk.«

Allerede 1866 — for ikke at tale om 1870 — belærte ham om noget andet.

I Siemens' Virksomhed som Medlem af den prøjsiske Rigsdag fra 1864 til 1867 var hans Arbejde væsentlig knyt­

tet til Gennemførelsen af noget rent praktisk, nemlig den tyske Patentlovgivning; han trak sig definitivt tilbage, da den vel var bragt i Havn og »den indre Fred i Landet — for at bruge hans egne Ord —« atter etableret« gennem Vedtagelsen af det Forslag, der fritog den Bismarckske

T

Regering for Straffeansvar i Anledning af, at den uden forfatningsmæssig Bemyndigelse havde taget Pengene til at reorganisere Hæren og føre Krigene 1864 og 1866. Disse

Werner Siemens omkring de Halvfjers.

Krige betød de to første Stationer paa Vejen frem mod Gen­

nemførelsen af den tyske Enhed, hans Faders Slægtleds Drøm. Prøjsen var blevet den »Hammer«, som den gamle Siemens talte om til Sønnen, der tænkte paa at gaa i prøj­

sisk Tjeneste. Hammeren, der havde smedet det tyske Rige!

Siemens ledede sit Firma som den humane, men ene­

vældige Arbejdsgiver. Socialismens Tanker laa ham fuld­

kommen fjernt; han var Privatkapitalisten og det bor­

gerlige Initiativs svorne Mand, Storborgeren, Herren in­

denfor sin private Fabrik.

Men just en Storborger fra det 19de Aarhundredes libe­

rale Guldalder, groet ud af et historisk, nationalt sindet Borgerskab, hvis Forudsætninger han hele sit Liv igen­

nem bevarede Følingen med.

Lige det modsatte af den moderne Stræber og Penge­

mager, der forer sin Kamp igennem fra den rene Egoismes bare Bund, ene imod alle.

Indenfor sin Bedrift ønskede han sine Arbejdere godt stillede, som han overhovedet af Karakter var god og rundhaandet. I Anledning af Firmaets 25-aarige Jubilæum, i 1872 (da Halske allerede for 5 Aar siden var traadt helt ud af Virksomheden) forordnede Siemens, at fremtidig en anselig Del af Aarets Gevinst skulde udbetales som Tan- tiéme til Funktionærer og Præmier til Lønarbejdere samt til Understøttelse for Arbejderne i Nødstilfælde. Der blev stiftet en Kapital af 60,000 Taler som Grundfond for en Alders- og Invaliditets-Pensionskasse, og garanteret yder­

ligere aarlige Tilskud til Arbejdernes egne Indbetalinger.

Efter 30 Aars uafbrudt Tjeneste hos Firmaet indtraadte Ret til Pensionering med to Tredjedele af Lønnen; Pen­

sionskassen var forbundet med en Understøttelsesfond for Enker og Forældreløse osv. Altsammen lige saa velvilligt og forstandigt som ganske indenfor Rammerne af privat­

kapitalistisk Stordrift.

Ledelsen af Firmaet Siemens & Halske overgav Siemens v e d s i n T i l b a g e t r æ d e n t i l s i n e t o S ø n n e r A r n o l d o g W i 1- h e 1 m og sin Broder Karl, der længe havde været med- ledende; selv blev han nu en »stille Deltager«, som det hedder, og levede sine sidste Par Aar sysselsat med viden­

skabelige Arbejder og med at nedskrive sine fortræffelige

»Erindringer«. Først 5 Aar efter hans Død — i 1897 — blev Virksomheden Aktieselskab, og derpaa følger dens Indtræden i hele den moderne tyske organisatoriske indu­

strielle Udvikling, der fra omkring Aarhundredskiftet har sat et Tempo og en Kraft ind i tysk Industris Arbejde, der vilde have staaet for Werner Siemens som et Eventyr, hvis han ikke selv havde oplevet eller rettere sagt skabt et lignende, dengang han førte den fattige tyske Industri fra Halskes Drejerbænk i et berlinsk Baghus til de dynamo­

elektriske \ ærker i Charlottenburg og fra Bestillingerne for det prøjsiske Militærvæsen til et Marked i alle Ver­

densdele.

I 1884 skænkede Siemens 24 Million Beichsmark som Grundfond til Oprettelse af en statslig fysisk-teknisk An­

stalt, der nu ligger i Charlottenburg, og hvis Opgave netop falder sammen med hele Linjen i Siemens' Virksomhed som Videnskabsmand og Tekniker. Anstalten rummer to Afdelinger. Den første tilstræber Udførelsen af fysiske Un­

dersøgelser og Maalinger, som arbejder paa at løse viden­

skabelige Problemer af stor Bækkevidde og Betydning — teoretisk og teknisk — og som fordrer flere og kostbarere Instrumenter, rigeligere med Materiale og Arbejdstid end private Videnskabsmænd eller Undervisningsanstalter kan raade over. Den anden Afdeling skal gennemføre fysiske og fysisk-tekniske Undersøgelser, som er egnede til at

fremme tysk Teknik og Præcisionsmekanik.

Foran denne Anstalts Bygning har man rejst Werner Siemens Statue med saa fuld Føje, som man sætter Prik­

ken over et i.

Og den intime Indskrift til Werner Siemens' aandelige Monument har jeg fundet skrevet af ham selv rent apro­

pos i et Forretningsbrev af 21de December 1887 til Brode­

ren Karl, hvori det hedder » Ganske vist har ogsaa jeg stræbt efter Gevinst og Bigdom, men det har ikke væ­

sentligt været for at kunne nyde dem, men for at vinde Midlerne til at udføre nye Planer og Foretagender og faa Bigtigheden af mine Handlinger og Nytten af mit Arbejde erkendt gennem gode Besultater. Fra Ungdommen af har jeg sværmet for Tanken om at grunde en Verdensforret- ning a la Fuggernes (den berømte sydtyske Købmands- og Bankierfamilie fra Tysklands Stortid ved 1500-Tallet), den

skulde bringe ikke blot mig, men ogsaa mine Efterkom­

mere Magt og Anseelse Verden over, og den skulde give mig Midlerne til at hæve ogsaa mine Sødskende og nær­

mere Slægtninge op i højere Livssfærer. Denne Følelses- retning hos mig stammer allerede fra vor Huslærer Spon- holtz' Fortællinger. Han ansporede os dovne Drenge til energisk Flid gennem Beretninger om den Art Livseventyr, hvori det da ogsaa altid forekom, at vi med et Slag kunde fri vore Forældre fra alle Næringssorger. Det er blevet siddende hos mig, og det er groet endnu fastere hos mig gennem den Skæbnens Tilskikkelse, der paalagde mig Om­

sorgen for mine yngre Sødskende «

Mere gribende er vist sjældent et betydeligt Menneskes Selvbiografi bleven fortalt end i hine jævne Ord af den 71-aarige Mand.

Hele hans Livs Trofasthed mod Barndomsminderne, Fædrenehjemmet, Slægten og Arbejdet ligger i deres dag­

ligdags henkastede Linjer. —

Efter Werner Siemens' Bestemmelse samles ogsaa nu, da han er død, med regelmæssige Mellemrum alle Slægten Siemens' Medlemmer paa et naturskønt Sted i Harzen til en »Familiedag«.

Ved selve Slægtens Udspring- vil de mindes dens store, trofaste Søn, der satte et Siemensk Mærke i Hjørnet af sit Fædrelands Flag, som det fandt Vej ud over Verden.

ERNER SIEMENS, den store Videnskabsmand og

• • Tekniker og praktiske Fabrikant, skrev i April 1881 til en Mand, der havde henvendt sig til ham om Raad an- gaaende et projekteret, styrbart Flyvefartøj: »I Anledning af Deres Skrivelse har jeg den Ære at svare, at jeg betrag­

ter alle Restræbelser for at styre en Luftballon og bevæge den fremad ogsaa imod Strømmene i Luften som absolut forfejlede. Selv om det skulde lykkes (hvad jeg nu ikke tror) at fremstille saa lette Kraftmaskiner, at de kunde overvinde Luftens store Modstand mod Ralionen, samtidig med at de blev baaret oppe af den, saa vilde Ralionen ikke have Kraft nok til at modstaa Luftens Tryk mod dens Re- vægelse. Man ser jo dog, at en Ralion, der bliver holdt fast, rives i Stykker allerede af kun jævnt stærk Vind. Skulde en Rallon gaa imod Vinden, maatte Drivkraften være gan­

ske væsentlig større end Luftens Modstand, og om Ral- Ionen bliver drevet lige mod Vinden, eller den sejler i Zig­

zag er ligegyldigt. Menneskelig Kraft er meget for ringe til at bevæge en Rallon frem med blot nogenlunde Hurtig­

hed, selv i rolig Luft. Det er, som sagt, Tidsspilde, at be­

skæftige sig med Forsøg paa at styre eller dirigere en Luftballon ...«

Og 3 Aar efter, i December 1884, skrev samme Autoritet til en anden Mand om samme Spørgsmaal: »Det gør mig ondt, ikke at kunne gaa nærmere ind paa Deres Plan, da jeg holder Luftskibsfart, det vil sige, Ralioner, der kan styres ved en eller anden Drivkraft, for noget absolut ufrugtbart. Rallonens Volumen bliver for stort, naar den da skal have en nogenlunde Rærekraft, og Materialet er

for lidet holdbart til at kunne tillade den store Ballon en nogenlunde hurtig Bevægelse gennem Luften. Naar Vej­

ret er fuldkomment roligt, og der regnes med meget ringe Bevægelseshastighed, er det let at anstille tilsyneladende vellykkede Forsøg med styrbare Luftballoner, men alle­

rede den svageste Bevægelse i Luften gør det hele illuso­

risk, og i Følge Helmholtz's Beregninger tiltager denne Vanskelighed med Størrelsen og ikke omvendt. Jeg holder derfor den hele Affære for et dødfødt Barn.«

Saaledes kunde Siemens udtale sig i 1884 ikke blot paa Grundlag af teoretisk Betragtning, men ogsaa efter for­

mentlige Erfaringer fra ret omfattende Forsøg, som alle­

rede den Gang var blevet anstillet med styrbare Balloner.

I December 1872 havde en tysk Tekniker, Hänlein, i den østrigske By Brünn offentlig forevist et af ham konstrueret Flyvefartøj, som gik ved Hjælp af en Gasmaskine, og i det stille Vejr lystrede sin Førers Bor fortræffeligt. Og i 1884, altsaa samme Aar som Siemens skrev det sidste af sine Breve om Luftsejlads, havde ovenikøbet Franskmændene Benard og Krebs konstrueret en styrbar Ballon, der vakte den største Opsigt i Paris og blev hyldet som et patriotisk Vidunder. Denne styrbare Ballon, som blev drevet af en elektrisk Motor, kunde — i stille Vejr — kort Tid efter Siemens' seneste Udtalelser gaa to Gange frem og tilbage mellem Paris og Caiais.

Man skulde saaledes synes, at Siemens' Dom ikke blot stammede fra en i sin Almindelighed kompetent Mand, men ogsaa maatte være tilbørlig teoretisk og praktisk underbygget — og saa ved vi jo dog allesammen nu, at den omtvistede Opfindelse alligevel skulde blive gjort, og det ganske kort Tid efter. Det skulde lykkes at skabe styr­

bare Luftfartøjer, der ikke blot kunde styres selv mod den stærkeste Vind og holde sig længe oppe i Luften, men ogsaa bære meget betydelige Byrder.

Og den Mand, som skulde gøre denne Opfindelse, var i 1884 ikke blot født, men havde allerede dengang sine bedste Aar bag sig, som man siger. Og han var slet ingen fremragende Tekniker, endsige stor Videnskabsmand; han

var egentlig netop lige akkurat en Opfinderdilettant af den Type, som Siemens i sine Breve og Erindringer ofte har advaret imod — og i Forbigaaende bemærket var det og-

saa lige paa et hængende Haar gaaet ham saa galt, som det plejer at gaa den Slags Folk.

Han var Rytteroberst, hvad der kunde synes at ligge ret fjernt fra Luftsejlads og dens tekniske Udvikling. Han var 46 Aar gammel, altsaa ikke nogen Aarsunge, og han blev endnu 7 Aar i Tjenesten som Officer. Først da han var i Halvtredserne begyndte denne Mand at tage fat paa det, som skulde blive hans egentlige Livsgerning, hans store Værk, hvorved han skulde komme til at betyde noget for Menneskeheden.

Naar man lægger Mærke til de anførte Ord af Siemens og til, hvorledes Udviklingen kom til at afkræfte dem, sy­

nes jeg, man faar et overordentlig anskueligt Indtryk af, hvor uendelig sammensat, mangfoldigt og rigt vort Liv i Virkeligheden er, og i hvor ringe Grad selv de betydeligste Mænd, endog paa deres eget begrænsede Omraade egentlig behersker og formaar at anskue det...

Denne Rytterofficer nede fra Württemberg, Ferdinand v. Zeppelin, som skulde komme til at omstøde disse An­

tagelser af videnskabelige Kapaciteter som Siemens og Helmholtz, var af gammel adelig Familie.

Slægten hører oprindelig hjemme Nord paa oppe i Meck­

lenburg (hvor den for Resten skriver sig Zepelin — med ét p). Vi træffer den tilbage i det 13de Aarhundrede, og altid var Zepelinerne Soldater, hvem Eventyr og Krig førte vidt omkring. De forskelligste Hæres Bannere og Stan­

darter pranger omkring deres Sarkofager, og man møder deres Navne i Krigstjenester overalt. De har tjent den tyske Kejser, Østrig, Prøjsen, Hannover, England, Sverige og Danmark. Under Frederik den Sjette var en General Zepelin Kommandør for den danske Livgarde til Fods, og mange Københavnere mindes endnu, fra Vesterbrogades og Strøgets Fliser, den lille elegante Oberst Zepelin, der lignede en Kong Christian den Niende i mindre Format,

Tre Mænd. 3

og som for Resten havde tjent under Kongen i Hestgarden.

Det er ikke mange Aar siden, han døde.

Af denne gamle Soldaterslægt traadte ogsaa nogle Med­

lemmer i Württembergs Tjeneste, hvor de kom til at staa den kongelige Familie nær og blev ophøjede til Grever.

Zeppelins Bedstefader, som var bleven saaret paa østrigsk Side ved Marengo, blev württembergsk Diplomat og gjorde sit nye Fædreland store Tjenester særlig som dets Ge­

sandt i Paris under Napoleon og ved Ordningen af de po­

litiske Forhold efter Napoleonskrigene. Han var gift med en tidligere Hofdame, Friherreinde Maucler — som havde fransk Blod i Aarerne — og deres Søn, Ferdinand v. Zep­

pelins Fader, Hofmarskalk hos Fyrsten i den lille sydtyske Stat Hohenzollern-Sigmaringen, ægtede Datteren af en stor Kattunfabrikant, Macaire, i Konstanz ved Bodensøen, hvis Fader var en af de fra Frankrig indvandrede reformerte

»Refugié's«. Disse »Flygtninge« var ikke en Art almin­

delige politiske eller religiøse Emigranter; det var de for­

sprængte Rester af de franske Huguenotter, som havde kæmpet i over hundrede Aar under selvstændig politisk og militær Organisation mod det centraliserende og uni­

formerende, katolske Kongedømme i Frankrig, men som Ludvig den Fjortende fik underkuet. Udvandring var dem forbudt, men over 200,000 slap alligevel ud under store Farer og Vanskeligheder, og det var selvfølgelig ikke de daarligste af dem, der saaledes tilkæmpede sig Frihed for Samvittighedstvang og politisk Uniformering. De blev til megen Gavn for de Lande, de fandt Asyl hos, Schweiz og mange af de tyske Stater, saaledes den altid fremadskuende

»store Kurfyrste«s Prøjsen.

Det var karakterfaste Folk, til Dels med gammel tek­

nisk Tradition — Frankrig stod jo i de Tider som det tek­

nisk førende Land. Mange af dem hørte til vel oplærte Borgerfamilier, var Vævere, udmærkede Metalarbejdere, fortrinlige Urmagere og bredte deres Kundskaber og Fær­

digheder ud i de Lande, hvortil de indvandrede.

Ferdinand v. Zeppelin havde altsaa fra Fødselen noget

i sig baade af en tysk eventyrlysten Soldat og af den haardnakkede, overbevisningstro franske Borger og Haand-

værker. —

Han fødtes i Konstanz, Aar 1838.

Som før nævnt ligger Konstanz ved Bodensøen, der er en stor Sø ved Grænsen af Schweiz. Fire Lande grænser til dette mægtige og skønne Vand, Schweiz og tre tyske Lande, Baden, Württemberg og Bayern — populært kaldes Søen for det schwabiske Hav. Ferdinand v. Zeppelins Fa­

der boede der sammen med sine Svigerforældre, men da Drengen var ganske lille, opgav Faderen sin Hofstilling og trak sig tilbage til et Gods, hans Svigerfader havde givet ham i Julegave, og som laa midt i Vinbjergland, Syd for Konstanz.

Han blev en meget dygtig og praktisk Landmand, men var tillige et højst poetisk anlagt Menneske og, god Ven med betydelige Digtere i Tiden f. Eks. den bekendte Le- nau. Han var en stor Natursværmer, ivrig Jæger, Samler af Naturalier og færdedes meget med sine tre Børn ude i Naturen. Paa disse Vandringer forklarede han for dem, hvad de mødte paa deres Vej, og søgte at skærpe deres selvstændige Iagttagelsesevne allerede i en tidlig Alder.

Moderen var efter sine Breve og andre Optegnelser at dømme en aandfuld Kvinde, der skal have været meget smuk. Hun var højt elsket af sine Børn, døde forøvrigt ung, kun 34 Aar gammel.

Dette sympatiske Forældrepar opdragede deres Børn med Benyttelse af alle de rige Hjælpemidler, som stod til deres Raadighed for Udviklingen af Børnenes Forstand og Karakter, men i materiel Henseende sparsommeligt og beskedent. De havde en Huslærer, som, da Zeppelin var blevet en berømt Mand, selv var en gammel pensio­

neret Præst og nu udgav sine private Optegnelser fra den Tid tilligemed Uddrag af Zeppelins Stile og Opgaver fra Drengeaarene, som den tidligere Lærer trofast havde be­

varet. Man finder i disse Optegnelser bl. a. visse Levereg­

ler for, hvorledes Børnene skulde opføre sig, naar de var

3*

ude: Blev de sat foran et rigeligt Maaltid, skulde de altid lade en eller to Retter gaa forbi, for at øve Beherskelse og Maadehold ogsaa blandt fremmede. Man ser tillige af Huslærerens Skildringer, hvor stor Vægt der blev lagt paa, at Børnene fik Undervisning ikke blot i Sprog og Historie, men ogsaa i reale Fag, at de havde rigeligt med Legemsøvelser og fik Forstaaelse af, hvad Haandgerning vilde sige. Faderen holdt paa, at Børnene selv skulde ar­

bejde noget med paa Marken og i Værkstederne ved Gaar­

den, for at de kunde faa praktisk Begreb om de Ting, de saa for deres Øjne.

Zeppelin viste tidlig Interesse for tekniske Ting og havde rigelig Adgang til at tilfredsstille sin Videbegær­

lighed paa sin Bedstefaders Fabrik. Senere, da Damp­

skibe og Jernbaner var kommen frem, blev han taget med paa Rejser og skrev meget fornuftige og anskuelige Stile derom til sin Lærer. Han blev lært til som Skøjte­

løber og Rytter at vise Udholdenhed og Mod; med stor Aandsnærværelse reddede han engang sig selv, da han under Skøjteløbning var faldet igennem Isen.

Først og sidst blev han meget religiøst opdraget, og denne Religiøsitet slog saa stærkt an hos Drengen, at da han havde den store Sorg at miste sin Moder — han var den Gang en 15—16 Aar — vilde han forsage Verden og ofre sig for Gud alene. Han vilde søge Uddannelse paa et Seminarium for at blive Missionær, men der lagde Fade­

ren sig imellem og sendte ham til en Real- og polyteknisk Skole i Karlstadt og senere til Krigsskolen i Ludwigsburg, for at den unge Mand, ifølge Familiens Traditioner, kunde blive Officer, hvad han da ogsaa blev i 1858.

Som Premierløjtnant i Rytteriet fik han fem Aar efter Tilladelse til at overvære den amerikanske Borgerkrig, der jo varede fra 1863 til 1865. Det var en ganske ejendom­

melig Krig, fordi den førtes mellem Befolkninger, som inden Krigen ingen Hære havde haft og derfor maatte skabe dem under selve Kampene. Det var altsaa et inter­

essant militært Problem, hvorledes deres Krigsførelse