Kopi fra DBC Webarkiv

(1)

Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi af:

Banebryderen Steenberg

Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.

www.dbc.dk

e-mail: dbc@dbc.dk

(2)

PRESSEN

BIBLIOTEKS

30. november 2004

B i b l i o t e k a r f o r e r h v e r v s l i v e t i H e r n i n g

B e v æ g e l s e s m ø n s t e r i b ø r n e h ø j d e 1 5 0 - å r e t f o r B a n e b r y d e r e n S t e e n b e r g

M e t t e W i n g e r a p p o r t e r e r f r a B o g F o r u m 2 0 0 4

19 2 0 0 4

(3)

l det mener bf‘s hovedbestyrelse

L e d e r

»En stærk ligeværdskultur, en unik samar- bejdsmodel og solide kompetencer i bunden af virksomheder og organisationer. Det er hoved- ingredienserne i den formel, der har skabt Danmarks velstand. Det, der først og fremmest ligger bag Danmarks vækst er en uovertruffen evne til social innovation. Andelsbevægelsen, højskolebevægelsen, fagbevægelsen og vel- færdsbevægelsen har ikke bare skabt forud- sætningerne for en række af Danmarks største erhvervssucceser. De har også

skabt et sæt af kulturelle rammer, som udgør et naturligt afsæt for fremtidens strategi«.

Sådan kan man læse i indled- ningen til Innovationsrådets/

Mandag Morgens anbefalinger til Danmarks muligheder i det globale vidensamfund den 25. oktober 2004.

Det er utroligt opløftende at læse en beskrivelse af det danske samfunds kultur og værdier som grundlag for vort samfunds fortsatte udvikling.

Mindre opløftende er Innovationsrådet pointe – at rammevilkårene for samfundets udvikling som vidensamfund smuldrer.

Bibliotekarforbundet mener her, at bibliotekerne skal tænkes med, når der tales om rammebetingelser for et samfund i vækst.

Bibliotekerne har inden for de seneste år arbejdet på en stadig mere avanceret og raffi- neret adgang til viden og information via Det Elektroniske Forskningsbibliotek og Bibliotek.dk. Samtidig er der udviklet stadig mere avancerede portalløsninger tilpasset forskellig brugergrupper. Resultatet er, at en

Viden, innovation og biblioteker

stadig større mængde af viden og forsknings- resultater er tilgængelig fra – i princippet – hele verden, direkte fra egen PC.

Der ligger en helt enestående og unik viden- organisation bag disse systemer. Flere end 1.000 biblioteker med bibliotekarer er klar til at blive anvendt i en storstilet strategisk satsning med henblik på at intensivere videnop- bygning og videnspredning i Danmark. Bibli- otekssektoren har i dag med bibliotekariske

kernekompetencer udviklet strategiske værktøjer, der i langt højre grad skal bruges af andre offentlige instanser for eksempel i forbindelse med en helt ny videnadgang med digitalisering af den offentlige sektor.

Der er ligeledes behov for nye forsøgsaktiviteter med samarbejder mellem biblioteker og uddannelsesinstitutioner for at skabe og opbygge nye kompetencemiljøer. Der skal igangsættes forsøgsaktivite- ter med samarbejder mellem biblioteker og folkeskoler, gymnasier og andre skoleformer for at udvikle åbne læringsmiljøer, der sætter fokus på egen evne til at tilegne sig viden. Var det måske en idé med et nyt fag i gymnasiet – vidensøgning og organisering!

Danske folke- og forskningsbiblioteker vil med de nødvendige ressourcer og en mere målrettet strategiske satsning kunne bidrage til det nye sæt af kulturelle rammer som af- sæt for fremtidens strategi – det er der inno- vationskraft i.

JAKOB WINDING Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg

Tlf. 38 88 22 33 · Fax 38 88 32 01 E-mail: bf@bf.dk · Internet: www.bf.dk Ekspedition mandag-fredag kl. 10-15.

Direktør: Johnny Roj-Larsen BFs hovedbestyrelse Formand: Jakob Winding, Tlf. A: 38 88 22 33, P: 38 79 80 17, E-mail: jw@bf.dk

Næstformand: Mette Kjeldsen Sloth, Frederiksberg Kommunes Biblioteker Tlf. A: 38 21 18 00, P: 44 98 91 38, E-mail:mksloth@post.tele.dk Øvrig hovedbestyrelse:

Pernille Drost, Handelshøjskolens Bibliotek Tlf. A: 38 15 37 02, P: 38 86 59 04 E-mail: pernille.drost@webspeed.dk

Jeanette Ekstrøm , Danmarks Tekniske Videncenter (På barselsorlov)

P: 46 35 07 67, E-mail: je@dtv.dk Per Fredborg, Det Digitale Bibliotek, Århus Kommunes Biblioteker Tlf. A: 89 40 94 26, P: 86 21 02 98 E-mail: pkf@bib.aarhus.dk

Jens Ludvigsen, Sociologisk Bibliotek, KU Tlf. A: 35 32 32 70, P: 35 39 56 06 E-mail: jens.Ludvigsen@sociology.ku.dk Joan Mühldorff, HvidovreBibliotekerne Tlf. A: 36 34 36 00, P: 32 64 63 19 E-post: jom@hvidovre.dk

Bente Stonor Nielsen, Ølstykke Bibliotek Tlf. A: 47 18 86 00, P: 55 77 66 87 E-mail: bsn@oelstykke.dk Lis Nielsen, Det Kongelige Bibliotek Tlf. A: 33 47 44 57, P: 36 17 52 02 E-mail: lin@kb.dk

Finn Petersen, Nørrebro Bibliotek Tlf. A: 35 85 68 53, P: 44 53 79 85 E-mail: noefp@kkb.bib.dk Jette Rasmussen,

Biblioteket for Blåbjerg, Blåvandshuk og Varde kommuner Tlf. A: 75 22 10 88, P: 75 25 40 55

E-post: jetterasmussen@vardebib.dk

Bibliotekspressen

Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg Tlf. 38 88 22 33 · Fax 38 88 31 01 E-mail: bibliotekspressen@bf.dk Internet: www.bibliotekspressen.dk Udgiver: Bibliotekarforbundet Redaktion:

Ansvarsh. redaktør Henrik Hermann, hermann@bf.dk redaktionssekretær Hanne Folmer Schade, schade@bf.dk journalist Anette Lerche, lerche@bf.dk

Annoncer:

DG Media as, Studiestræde 5-7, 1455 København K, Tlf. 70 27 11 55, fax 70 27 11 56, e-mail: epost@dgmedia.dk Bladudvalg:

Andrew Cranfield, Helle Behrens Eriksen, Karin Maan, Per Drustrup Larsen, Jette Rasmussen og Anne-Marie Torpe ISSN 1395-0401

Medlem af Dansk Fagpresseforening Abonnement:

Ingelise Dyrlund Frederiksen, abonnement@bf.dk Årsabonnement:420 kr.

BF-medlemmer modtager automatisk bladet Oplag: Distribueret oplag 1.7.2002 - 30.6.2003 iflg. Dansk Oplagskontrol: 6.573

Dette nummer er trykt i 6.800 eksemplarer

Adresseændring skal af Bibliotekarforbundets medlemmer meddeles til BF's medlemsafdeling. Uregelmæssigheder i

I hovedbestyrelsens lederspalte under overskriften »Leder – det mener BF’s Hovedbestyrelse« har Jakob Winding skrevet et personligt indlæg i forbindelse med BF’s formandsvalg.

Hovedbestyrelsen har behandlet sagen på sit ordinære møde den 17. november 2004 og her blev denne fremgangsmåde kriti- seret af flere hb-medlemmer.

Kommentar til lederspalte i nr. 18, 2004

Undertegnede gør opmærksom på, at ind- lægget ikke er dækkende for hovedbestyrelsens holdning og derfor ikke burde have været skrevet i vores navn.

PER KJÆR FREDBORG FINN PETERSEN LIS NIELSEN JENS LUDVIGSEN PERNILLE DROST

(4)

547

bibliotekspressen 19 · 2004

3 T r e d j e s i d e

Gode grunde til seniorpolitik

I artiklen »Seniorpolitisk krav til overens- komstfornyelsen i 2005«, Bibliotekspressen nr. 11, 2004, argumenterer Mette Kjeldsen Sloth for, at det er den enkeltes problem at få skaffet sig en seniorordning. – Undskyld, men hvorfor er vi egentlig medlemmer af en fagforening, hvor tilmed halvdelen af medlemmerne er over 50 år?

Og videre: BF’s hovedbestyrelse ønsker ikke at bidrage til at trække fronter op mellem yngre og ældre medlemmer! – Det tror jeg er at un- dervurdere de unge. Seniorerne har da heller aldrig protesteret imod, at BF sørgede for gode orlovsordninger herunder forbedret barselsorlov. Har BF aldrig været nervøs for, at det ville

»skabe fronter«, at BF forhandler bedre løn for lederne? – Ældre bliver vi dog alle før eller siden, men ikke nødvendigvis ledere!

Gode grunde til at BF bør have seniorpolitik med som overenskomstkrav:

· Halvdelen af arbejdspladserne har ingen seniorpolitik.

· Det er mindst lige så meget for arbejds- pladsens skyld, at der bør etableres en seniorpolitik. (For at sikre et fornuftigt ge- nerationsskifte etc.)

· Seniorerne forventer ikke at blive forgyldt, men den foreslåede ordning, hvor vi selv betaler lønnedgangen, men hvor pensio- nen ikke røres, må vel siges at være et meget nøgternt forslag?

· Det er uhensigtsmæssigt for arbejdsplad- sen og ulykkeligt for de (sikkert ret få) medarbejdere, der ellers ville føle sig nød- saget til at blive ved med at arbejde længe- re og på et højere timetal end de føler, de egentlig kan overkomme.

· Det er dyrt for den enkelte arbejdsplads at skulle forudindbetale pensioner. Og det kan ikke være rimeligt, at det skal være den enkelte arbejdsplads problem. BF bør derfor have det som overenskomstkrav, at problemet løses på et kommunalt niveau.

Seniorpolitik er hensigtsmæssig for både arbejdsgiver og arbejdstager og vil derfor kunne finde forståelse både hos arbejdsgivere, seniorer og kommende seniorer!

INGE-LISE WESTH HANSEN Hovedbiblioteket, Århus

I Bibliotekspressen nr. 12, 2004 nævnes det i en bisætning, at Jobbørsen er nedlagt…sådan vægtes denne nyhed alt- så i Bibliotekspressen: Ikke en gang en selvstændig artikel kunne det blive til!

»BF omstrukturerer« hed den korte artikel, som blandt andet også oplyser, at BF’s kommunikationsafdeling er nedlagt.

I stedet satses der på hjemmesiden.

Vi er nogle stykker, der har haft glæde af Jobbørsen. Hvad er egentlig baggrunden for at nedlægge den? Kunne dette ikke belyses i en selvstændig artikel, hvor man eventuelt også kom ind på, hvad man har tænkt sig at sætte i stedet.

Det fremgår, at man har tænkt sig at satse på kontakten med arbejdsgiversiden.

Hvad med arbejdstagerne? Der var en gang noget, der hed BAU (Bibliotekarer- nes ArbejdsløshedsUdvalg) og senere Længst Ledig Listen (LLL). Her tog man de arbejdsløses problemer alvorligt og formidlede masser af vikariater. Vi var en stor gruppe, der på denne måde bevarede tilknytningen til arbejdsmarkedet, blev holdt fagligt ajour og fastholdt dagpengeretten.

LLL blev nedlagt og erstattet af Jobbør- sen. BF ville til gengæld gøre en særlig indsats for de svageste, for eksempel de, der var i fare for at miste dagpengeretten.

Nu da man nedlægger Jobbørsen, er det arbejdsgiverne, man vil fokusere på.

Jobbørsen nedlagt?

Vi kan se på BF’s hjemmeside, at der er oprettet et tilbud om job- mail. Det er et godt supplement til ens egen jobsøg- ning. Især til

dem der stadig tror på, at de har en chance for at komme i betragtning.

Men hvad med alle de arbejdsløse, der har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet? Karriererådgivning er næppe midlet.

Vi er nogle nuværende og tidligere ar- bejdsløse, som mødes i »brug byen«, som er et socialt, kulturelt og fagligt netværk for Bibliotekarforbundets arbejdsløse medlemmer i det storkøbenhavnske om- råde. Netværket har eksisteret siden slut- ningen af 2001.

BF har støttet vores initiativ, hvilket vi værdsætter meget. Men det ville være herligt med nogle initiativer også fra fag- foreningens side – for eksempel en ny form for formidling af vikariater…eller?

LISBETH RASMUSSEN Christianshavns Bibliotek KARIN GOTTENBORG Københavns VUC Initiativtagere til netværket Brug Byen!

Vi har bestemt ikke glemt de ledige BF- medlemmer. BF’s Job & Karriere har faktisk flere tilbud til denne målgruppe end nogensinde før.

JOBbørsen vil stadig formidle vikariater og kortere projektansættelser. Og vi vil markedsføre JOBbørsen de næste to år for at få arbejdsgiverne til at bruge den endnu mere. Men vi vil ikke længere lave indivi- duelle rekrutteringer til faste stillinger for arbejdsgiverne mod betaling, som vi før har gjort. Dem var der simpelthen for få

Svar: Flere tilbud til ledige

af. De job skal i stedet annonceres på Bibliotekarjob.dk som alle andre.

Som supplement til JOBbørsen og Bibliotekarjob.dk har vi søsat BF’s JOB- mail og tilbuddet om karriererådgivning for alle BF medlemmer. Også de ledige.

Der vil komme en mere uddybende artikel med en præsentation af vores mange services på jobområdet i et kommende nummer af Bibliotekspressen.

JAKOB WINDING BF’s formand

(5)

Svag stigning i bibliotekarledighed

Nye tal fra AC, Akademikernes Centralorga- nisation viser, at dimittendledigheden for akademikere uddannet inden for det sidste år er faldet med 10 procent i september 2004 i forhold til september 2003. Det svarer til, at 32,7 procent af dimittenderne var ledige i september 2004 i forhold til 36,3 procent i september 2003.

Denne tendens er desværre ikke slået igen- nem for BF’s medlemmer. I september 2004 var dimittendledigheden på 40 procent, hvilket svarer til tallet for 2003.

Når man ser på den generelle ledighed blandt BF’s medlemmer, så er den også vok- set fra 5,9 procent i september 2003 til 6,5 procent i september 2004. Det betyder, at lidt mere end 300 bibliotekarer og kandidater var ledige i september i år. ^■

Bibliotekarforbundet har givet en bevil- ling på 100.000 kroner til et ph.d.-projekt om digital forvaltning på Danmarks Biblioteksskole.

Ph.d.-projektet skal belyse sammenhæn- gen mellem udviklingen i digital forvaltning, borgernes informationsbehov og udvikling af nye roller, funktioner og jobs for bibliotekarer og informationsspecialister.

Ph.d.-projektet bliver slået op til februar 2005, og ph.d.-stipendiaten skal som en integreret del af projektet løbende for-

midle sine resultater via fagblade og dagspressen.

Initiativtageren til ph.d.-projektet, leder af Institut for Biblioteksudvikling på biblioteksskolen Carl Gustav Johannsen, mener blandt andet, at »den øgede digitalisering har givet informationsspecialister mange nye muligheder for at anvende deres kompetencer…. Det er nu, bibliote- karerne skal vise, at de kan drage nytte af den viden, de har om at systematisere informationer«. ■

Ph.d.-projekt om digital forvaltning

To af Bibliotekarforbundets samarbejds- partnere nemlig Forbundet Kommunikation og Sprog og Dansk Journalistforbund over- vejer et tættere samarbejde, der endda kan ende med, at de to forbund flytter under samme tag. En egentlig fusion mellem de to forbund vil deres respektive formænd dog ikke tale om.

Bibliotekarforbundets egen formand Jakob Winding afviser også fusionstanken på det bestemteste, selv om BF i øjeblikket samarbejder med Dansk Journalistforbund og Forbundet Kommunikation og Sprog om medlemsbutikken Service 2, der for eksempel tager sig af tilbud om forsikringer til medlemmerne.

Tæt fagforeningssamarbejde

Journalistforbundet og Forbundet Kommu- nikation og Sprog tager nu endnu et skridt til et tættere samarbejde med Service 3, der løser de to organisationers it-behov, og formand i BF Jakob Winding mener da også, at det er interessant for BF at se på, hvor man kan spare penge i driften af BF.

Det faglige arbejde skal BF dog altid stå for, understreger han.

Der er BF’s faldende medlemstal, som følge af at de ældre årgange nu forlader arbejdsmarkedet der blandt andet gør, at BF har haft brug for at udvide det administrative samarbejde med Forbundet Kommunikati- on og Sprog og Journalistforbundet.

lerche

De tre forbund sætter hver deres præg på katalogernes forsider, men forsikringerne håndte- res fra samme butik, nemlig Service 2.

BF-pressemeddelelse om finansloven 2005

»Finansloven for 2005 glemmer bibliotekerne – Det kommer til at skade strukturrefor- men«. Det budskab sendte Bibliotekarfor- bundet ud i en pressemeddelelse onsdag den 10. november i forbindelse med Finans- loven for 2005.

I pressemeddelelsen slår Bibliotekarfor- bundet fast, at kommunalreformen kun kan lykkes, hvis den forankres lokalt og nærdemokratiet sikres. »Det er en stor opgave. Men bibliotekerne kan løfte den«, skriver BF.

I pressemeddelelsen står blandt andet, at kulturminister Brian Mikkelsen (K) havde en oplagt mulighed for at hjælpe kommunalreformen på vej ved at huske bibliotekerne i finansloven for 2005. Han burde have bakket op om en udvikling, hvor »Bibliotekernes bogtårne er godt på vej til at blive erstattet af inspirerende kultur- og videncentre, der ud- fordrer den danske befolkning til aktiv delta- gelse i samfundet og motiverer og provokerer til livslang læring og udvikling«.

BF‘s formand Jakob Winding udtaler blandt andet:

- Regeringen har sat alle sejl til, for at kommunalreformen skal gennemføres.

Men hvis reformen skal skabe fornyelse og forandring, så skal borgerne være med.

Brug den innovative kraft, der ligger i de over 1000 biblioteker spredt over hele Danmark. ■

(6)

549

Nye kurser på biblioteksskolen

Forårets kursuskatalog fra Biblioteksskolen tilbyder 30 helt nye kurser. Et af omdrej- ningspunkterne for disse kurser er den kommende kommunalreform. Kurser som

»Fremad sammen« og »Start med den rigti- ge fod forrest« giver konkrete værktøjer til planlægning og handling i forbindelse med sammenlægninger.

Biblioteksskolen har også kurser, der forbe- reder kursisterne på den digitale forvaltning, blandt andet kurset »Bibliotekaren i den digitale forvaltning«.

For de kursister, der trænger til noget helt andet end strukturreform og digitalisering findes blandt andet et kursus om børnelitte- ratur og H.C. Andersen, der jo netop er aktuel i 2005. ^■

Efter at have siddet sammen i Døssingpris- udvalget i seks år trækker Ågot Berger, afde- lingsleder Biblioteket Blågården, Claus Buur Rasmussen, webmaster på Oddernettet, og Erling Midtgaard Hannsen, Statsbiblioteket sig fra priskomitéen.

Erling Midtgaard Hannsen har siddet i udvalget siden 1997, og han har derfor været med til at udpege i alt fire Døssingprismod- tagere. De to andre kandidater kom til senere, og sammen har de i alt udpeget tre kandidater til Døssingprisen, senest generaldi- rektør i Røde Kors, Jørgen Poulsen. Den prismodtager var et populært valg på gene- ralforsamlingen i år i Nyborg, hvor de for- samlede bibliotekarer hyldede Døssingpris- modtageren med stående applaus. Alligevel stopper udvalget.

- Vi mente ganske simpelt, at det var på tide

Døssingprisudvalget trækker sig

med nogle andre folk med nye ideer, forkla- rer Claus Buur Rasmussen.

Samme forklaring giver Erling Midtgaard Hannsen:

- Det må være på tide, at der kommer friske kræfter til, som måske vil vælge en helt anden linie i kandidatudpegningen.

Det bliver den nye hovedbestyrelse, der på konstitueringsmødet vil udpege tre nye medlemmer af Døssingprisudvalget. Claus Buur Rasmussen ser det ikke som noget problem, at det er tre helt grønne medlemmer, der skal udpege Døssingprisvinderen i 2006.

- Det er bare en fordel, at der ikke sidder nogle gamle medlemmer og fortæller dem, hvilke kandidater, vi allerede har talt om at indstille, siger han.

lerche

At kulturminister Brian Mikkelsen (K) vil ind- føre karenstid på fire måneder for nye cd’er på bibliotekerne betyder formentlig en skævhed i udlånet af musik: Når det nye album med eksempelvis gruppen Nephew er på gaden, må man vente fire måneder før man kan låne cd’en på biblioteket, men til gengæld kan man straks downloade gruppens hits fra albummet via Bibliotekernes Netmusik.

- Indførelsen af karenstid på bibliotekernes udlån af cd’er skal ses som en håndsræk- ning til musikbranchen og er i øvrigt en del af en samlet musikpakke til gavn for bran- chen, siger kulturminister Brian Mikkelsen til Berlingske Tidende. Formålet er at stimu- lere salget og mindske piratkopieringen.

Forslaget om de fire måneders karenstid,

Karenstid på fire måneder for CD’er

blev straks mødt med klare mislyde, for eksempel fra direktøren i Danmarks Biblio- teksforening Winnie Vitzansky, der ikke synger med på melodien om, at karenstiden vil hindre kopiering.

- De unge vil ikke vente fire måneder på at høre den nye musik. Kan de ikke låne mu- sikken på biblioteket, vil karenstiden tvært imod anspore til mere piratkopiering, siger Winnie Vitzansky. Også BF har protesteret mod karenstiden, som betyder at ukendte danske kunstnere mister muligheden for at komme ud med deres musik her og nu.

Karenstiden skal gælde for alle danske mu- sikudgivelser, men også for en del af de udenlandske.

hermann

Cd’er med for eksempel gruppen Nephew skal man ifølge kulturminister Brian Mikkelsen (K) kunne låne efter fire måneder, men på bibliotekernes netmusik kan man downloade hits med det samme.

Bogtyv i Sverige

Så har endnu en langfingret bogtyv været på spil mellem reolerne på et nationalbibliotek.

Denne gang er det Sverige, der har haft be- søg af en bogtyv – nærmere bestemt det Kungliga Biblioteket, der har en materiale- samling på cirka 4 millioner enheder.

Bibliotekets samling er oparbejdet si- den1661, da loven om pligtaflevering blev vedtaget. Desuden indeholder biblioteket også store ældre udenlandske samlinger.

I første omgang opdagede svenskerne, at et enkelt værdifuldt værk manglede, men nærmere efterforskning viste, at der manglede mere end et værk. Mistanken faldt på en ansat, der blev anholdt og afhørt af politiet. ■

(7)

Steen Ammentorp er informationsspecialist. Han har kontor i en forskerpark og servicerer erhvervslivet med vigtige informationer.

Han kan på ingen tid finde frem til polske læderproducenter eller finde billeder af intelligent tøj. Og opgaverne bliver stadig flere.

af BIRGITTE DALGAARD

Informationernes troldmand i Herning

- Virksomheder har et enormt informationsbehov, men mange virksomheder ved ikke, at man kan bruge en bibliotekar til at søge informationer, siger Steen Ammentorp.

FOTO: ANDREAS SZLAVIK

(8)

551

Tre kilometer uden for Herning ligger For- skerparken Birc.

Forskerparken er et spirende mindship, hvor designere, erhvervsledere, EU-eksperter og business-elever er flyttet ind under ét tag.

Op ad ståltrappen til første sal har Steen Ammentorp kontor. Mellem virksomheden HIH Development og Erhvervsrådet bor han, men hans kontor er lysår fra at ligne et bibliotek. Reolen i det lyse kontor er tømt for bøger, kun en ordbog, engelsk-dansk, dansk-engelsk, har sneget sig op på reolen.

På skrivebordet står hans vigtigste arbejds- redskab, en computer med adgang til omkring 13.000 databaser fra hele verden.

Steen Ammentorp er ansat i ErhvervsSer- vice, der er en afde-

ling af Herning Cen- tralbibliotek. Arbej- det består i at ind- samle informationer til kunderne i erhvervslivet. Opgaver- ne strækker sig fra

»Find ud af alt om livsstilsguruen Isa- bella Smith« til »find

ud af hvor stort det tyske marked er for frugtkonserves«. Steen Ammentorp har arbejdet hos ErhvervsService i tre år, i det før- ste år havde han kontor på Herning Central- bibliotek, men erhvervskunderne holdt sig langt væk fra biblioteket.

- Virksomheder har et enormt informationsbehov, men mange virksomheder ved ikke, at man kan bruge en bibliotekar til at søge informationer, siger Steen Ammentorp.

Da han sad på biblioteket skulle han slås med et støvet image som bog-nørd og helt ude af takt med virksomheders fremadstor- mende virkelighed. Da forskerparkens byg- ninger stod færdige for to år siden, valgte ErhvervsService at placere Steen Ammen- torp i selve erhvervslivets hjerte. Steen Am- mentorp ryddede bevidst kontoret for bøger, han tog slipset på, polerede skoene og gik så på jagt efter erhvervskunder.

Det gav pote, og der er nu gang i butikken.

- Det er nødvendigt at sidde fysisk tæt på kunderne. Jeg møder kunderne på gangene og i kantinen, og jeg betragter nu mig selv

som en del af erhvervslivet. Den tætte kontakt kan simpelthen ikke overvurderes, siger Steen Ammentorp.

Kontakter over maden

Kantinen ligger i bygningens centrum. Fra de indvendige svalegange, kan man kigge ned på kantinens gæster. Steen Ammentorp springer sjældent frokosten over, for i takt med, at der gumles skabes der vigtige kontakter.

Steen Ammentorp har ofte oplevet, at han over frokosten har hørt folk diskutere et problem, som han kan løse.

-Prøv at komme op på mit kontor!

Siger han, og når de ser ham jonglere med databaser, som de ikke vidste eksistere- de, så husker de Steen Ammentorp til en anden gang og nævner måske hans navn til andre.

En række af de opgaver, som Steen Am- mentorp laver er gra- tis. For eksempel skrives der ikke regninger ud til kunder som studerende, Videnscenteret og Er- hvervsrådet. Men de private virksomheder skal betale 400 kroner i timen. Men selv om der i dag er mange kunder i butikken, så giver ErhvervsService endnu ikke overskud.

Herning Kommune har sat krav til omsæt- ningen, som bliver opfyldt, men Steen Am- mentorp forudser, at det på sigt er muligt, at kommunen kan tjene penge på at hjælpe erhvervslivet.

Steen Ammentorps kontor ligger ved siden af hans største kunde, virksomheden HIH Development A/S, næsten dagligt leverer virksomheden arbejde til Steen Ammentorp.

HIH Development A/S investerer i nye virksomheder. Kravet er, at idéen bag virksomheden ikke er prøvet før og, at der er et for- retningspotentiale. Firmaet Hjem A/S, der leverer billige fabrikstegnede træhuse, ud- sprang herfra. Også Euromedicins vugge står i HIH Development. Med Euromedicin kan patienten få medicin tilsendt fra et bil- ligere apotek i EU.

Steen Ammentorp arbejdede også for HIH Development, da han sad på Herning Cen- tralbibliotek, og udviklingen i arbejdsmæng- den fra dengang til nu, siger alt om betydnin- gen af at sidde dør om dør med kunden.

- Iværksættere er naturligvis meget beskyt- tende overfor deres idéer, så de blev hurtigt mistroiske, når der kom en udefra, som de ikke kendte, og jeg følte mig som en hund i et spil kegler. Det fungerede slet ikke. Før Steen Ammentorp flyttede til forskerparken, var han kun inddraget i tre sager, i dag er han inddraget i stort set alle 35-40 sager om året.

Biblioteksuddannede bedst Når en iværksætter kontakter HIH Develop- ment med en ny idé, så kommer Steen Am- mentorp hurtigt på banen. Han skal under- søge, om idéen nu også er unik, eller om den for eksempel har været prøvet i andre lande.

Steen Ammentorp undersøger patentlittera- tur og laver nyhedsundersøgelser, arbejde, der strækker sig over flere dage. Han har ansvaret for at fremskaffe alle tilgængelige informationer, så HIH Development har det bedst mulige grundlag til at beslutte, om idéen er værd at satse på. Men Steen Am- mentorp laver ikke egne undersøgelser, og han er ikke med i selve beslutningen.

Direktør i HIH Development, Søren Dalby, ser Steen Ammentorp som en integreret del af HIH Development. Og Søren Dalby bliver ikke længere overrasket over hvilke informationer, han kan trylle frem.

- Vi baserer vores nyhedsvurdering på Steen Ammentorps arbejde, han er en integreret del af vores faglige beredskab. Alt for mange tror, at bare de har foretaget en søgning på Google, så er alt i skønneste orden. Det er ofte, at iværksættere siger, at de har søgt på internet- tet, men så viser Steen Ammentorps søgning et helt andet resultat.« Siger Søren Dalby.

Søren Dalby kender godt erhvervslivets for- domme mod bibliotekaruddannede, men han kan ikke forstå dem. Tidligere brugte han konsulenter til at finde informationer, men hans erfaring er, at bibliotekarer er meget mere strukturerede i deres søgning, og så koster konsulenter over det dobbelte af, hvad Steen Ammentorp koster.

”Det er nødvendigt at sidde fysisk tæt på kunderne. Jeg møder kunderne på gangene og i kantinen, og jeg betragter

nu mig selv som en del af

erhvervslivet”

(9)

- Beslutningsgrundlaget er altafgørende, når vi skal træffe afgørelse om at investere i en iværksætter, og det er mange penge, der står på spil. Steen Ammentorps informations- søgning er meget struktureret og den systematiske skoling er vigtig. Men derudover er det meget vigtigt, at personen er service- minded og tør konfrontere erhvervslivet.

Det går ikke, at man er den type, der helst vil stå bag skranken, siger Søren Dalby.

Selv om Steen Ammentorp i dag har mange kontakter i erhvervslivet, går han ikke og drømmer om at starte et konsulentbureau og tjene 1000 kroner i timen.

- Der ville blive rigtig meget arbejde, og jeg er meget glad for mit arbejde, som det er. Jeg har to ting, som jeg kan lide at beskæftige mig med, det ene er at undervise, det andet er det, jeg laver nu. Begge ting får jeg opfyldt, fordi jeg også laver informationssøgnings- kurser. Mit arbejde er utroligt spændende. Jeg får lov til at prøve mange forskellige ting, og der er altid udvikling i tingene. ■

Birgitte Dalgaard er freelance-journalist.

Blå bog

Navn: Steen Ammentorp

Uddannelse: Bibliotekar DB fra Bibli- oteksskolen i Aalborg, 1998. Cand.

scient. bibl., 2000.

Jobforløb: Ansat som timelærer på Aalborg-skolen, 2000. Ansat på Er- hvervsService, Herning Centralbiblio- tek i september 2001.

På årets biblioteksledermøde i Nyborg samlede Biblioteks- styrelsen op på udviklingen i det forgangne år og perspektivet blev tegnet for det kommende års aktiviteter.

af JENS LAURIDSEN

Bibliotekslederforeningens årsmøde, der fandt sted den 2.-3. november havde tema- et »Kundskabsbiblioteket«. Mødet var ikke et af de historiske, men havde snarere kon- soliderende karakter, en status ovenpå en vellykket lovevaluering og en dyb indån- ding før den forestående kommunalreform.

»Kundskabsbiblioteket« blev belyst ved en række meget forskellige og samtidig impo- nerende sammenhængende indlæg. Klang- bunden blev lagt i biblioteksdirektør Jens Thorhauges fremragende indledning. Med afsæt i et strategioplæg fra Innovationsrå- det formulerede Thorhauge bibliotekernes udfordringer og muligheder i et samfund i konstant forandring. Udgangspunktet er, at Danmark er et land med en kultur bygget på fælles værdier, der er udviklet gennem generationer. Disse værdier, der blandt andet er ensbetydende med samarbejdsevner på højt niveau skal udnyttes i forhold til en opkvalificering af menneskelige ressourcer på alle niveauer. Bibliotekets rolle ifølge Thorhauge er at udvikle nye metoder til at udnytte bibliotekernes særlige kompetencer til læring, integration og inspiration.

For at sikre og optimere processen skal der arbejdes med partnerskaber med nøgleak- tørerne i forskning og kompetenceudvikling.

Projektarbejde i ÅKB

Ralf Pittelkows klassiske foredrag »Udfor- dringer til folkeoplysningen« var et kvalificeret bidrag dels i forhold til den løbende drøftelse af bibliotekernes værdigrundlag, dels i forhold til de aktiviteter bibliotekerne kan udfolde for at styrke den sociale ka- pital og det danske samfund. Efter det

Kundskabsbiblioteket på Nyborg Strand

»autoritative folkeoplysningsbegreb« i før- ste halvdel af forrige århundrede og det

»relativistiske folkeoplysningsbegreb« i 1960’erne og 1970’erne har vi nu et værdi- orienteret folkeoplysningsbegreb. Ram- merne har ændret sig, men den oprindelige målsætning for folkeoplysningen holder:

lighed, samhørighed og dannelse. Pittel- kow mener, at »biblioteket er en god måde at møde samfundet på« og opfordrede til, at den sociale dimension på bibliotekerne styrkes. Det blev pointeret, at indsatsen for en læsekultur er betydningsfuld på samme måde, som bibliotekerne som kvalificeret adgang til den digitaliserede information er en fundamental forudsætning for demo- kratiet.

Knud Schultz, Århus Kommunes Bibliote- ker, ÅKB, kom med en beretning med masser af nyt fra vestfronten. En beretning om et bibliotek, der har præsteret en impone- rende indsats de seneste mange år i forhold til strategisk udvikling af biblioteks- konceptet. Ambitionen er i al sin enkelhed at give et bibliotekstilbud, der til hver en tid modsvarer de behov, borgerne har, behov der i dag i høj grad er koblet til læring/

kundskab. Midlerne er it-udvikling og kompetenceudvikling for fuld skrue. Meto- den der anvendes er projektarbejde. Og ba- sis for hele udviklingsmaskinen er en virk- somhed, der er rationaliseret og styret til en høj grad af perfektion. ÅKB evner at præstere tårnhøje udlåns- og effektivitets- tal samtidig med, at eksperimentariefunk- tionen er den mest veludbyggede i landet. I øjeblikket arbejdes med »hybride lærings- miljøer« og »forvandlingsrum«: Hvilke opgaver skal bibliotekerne arbejde med?

Hvad er personalets rolle? Og hvordan bidrager biblioteksrummet aktivt til processen? Det er nogle af de spørgsmål ÅKB sø- ger at besvare.

Det bragende bifald for præsentationen var også en anerkendelse af den pris biblioteket fik fra »Bill and Melinda Gates Founda- tion« for kort tid siden.

Programmet for mødet kan sammen med de fleste præsentationer ses på Biblioteks- styrelsens hjemmeside: www.bs.dk. ^■ Jens Lauridsen er Bibliotekschef i Tårnby Kommune.

(10)

553

Rapport fra BogForum:

Kvindernes Marked

Det var - som alle andre steder, der lugter af kultur - mest kvinderne, der besøgte årets bogmesse. En bogmes- se, som var overraskende, overvældende – og lidt af et gedemarked, rapporterer Mette Winge.

553

(11)

tekst: METTE WINGE illustration: CLAUS SEIDEL

Overraskelse!

Ordet meldte sig i nattens løb, da rapportø- ren fra årets bogmesse i Forum i Køben- havn lå og lod de tre dages indtryk køre bag de lukkede øjne.

Jo, overraskelse var ordet, der dækkede så at sige alle forfattermøderne. For det er jo et møde, der er tale om, når man som læser

hører og ser de mennesker »live«, som har siddet og kæmpet med ordene, med histori- erne, med afdækningerne af sjæleliv, med konstruktioner af komplicerede plots, med studier og undersøgelser af de særeste om- råder fra oldtidsveje til torturbødler.

For de ser så helt almindelige ud, forfatter- ne! For nogle af de mange besøgende på årets bogmesse i Forum i København er dette muligvis en skuffelse, men hvis det er, skjuler de fleste det godt. Stemningen er nemlig god, selv om trængslen i perioder

kan virke overvældende.

- Sikken et gedemarked, hørte jeg en yngre, velklædt mand hvæse til

sin ledsager, men det er måske netop markeds- eller basarfor-

nemmelsen, som gør den årlige bogmesse til en god oplevelse.

Populære Jungersen

I år var der ikke så mange af de rigtig »store« udenlandske numre. Kerstin Ekman, Fay Weldon, Jan Guillou, P.O. Enquist var der, og de havde alle sejret på forhånd, hvis man kan slutte efter den lange kø, der snoede sig uden for Scenen og den mere uoverskuelige bunke tilhørere, som trængtes foran forlags- scenerne.

Naturligvis var interessen for de stærkest promoverede danske forfattere også stor.

Christian Jungersen trak mange tilhører til, men den ene af gangene, rapportøren hørte ham, var det mere intervieweren end forfatteren, som fik ordet. Jane Teller kunne også mønstre en solid tilhørerskare, men til rap- portørens overraskelse var interessen for at høre Sven Holm yderst beskeden.

De tre store forlagsgrupper: Egtmont, Gyl- dendal og Bonnier havde som de tidligere år hver deres scene, hvor den ene forfatter efter den anden afløste hinanden. Og på Bog- Forums store scene, hvor der kan være flest tilhørere, fik de mest kendte forfattere mulighed for at blive hørt nok en gang, Og netop det forhold har fået forlæggeren Claus Clausens forlæggerblod til at koge:

- På BogForum er de små forlag mere usyn- lige, end de er i virkeligheden. Vi er garnitu- re, og det er urimeligt, at man på BogFo- rums scene stort set kun kan opleve de forfattere, som er kendt i forvejen. Sådan som det er nu, bliver de kendte forfattere mere kendte, mens det nye, det ukendte, forbliver ukendt. Vejen frem for BogForum må være, at der etableres en scene for de små forlag.

Der er tale om et smagstyranni!

Claus Clausen talte med ildsprudlende var- me om de små forlag og deres mission, og derfor tog rapportøren en tur rundt for at se på specielt de små forlag og for at spørge om, hvordan de så på (bog)verden.

Rapportøren standsede ved G. Floyd Studie der udgiver amerikanske tegnede hæfter, ikke tegneseriehæfter, for det er smukt tegnede bøger, vi oversætter og sælger, udtalte Forfatteren Christian

Jungersen var en af de helt store publikums- magneter, men da han var på scenen, var det mest intervieweren, man hørte.

(12)

555

Dansk Folkeparti- forfatteren Jesper Langballe set i Claus Seidels streg.

Floyd-manden med stolthed i stemmen. De har kvalitet, og de er amerikanske topsælge- re. Han fortæller videre, at forlaget lagde ud i 2003 med Viagraman, og at det faktisk er gået rigtig godt, blandt andet fordi bibliotekerne har taget vel imod dem. Og på spørgs- målet om hvorfor, falder svaret omgående:

- Fordi der er tale om kvalitet.

Og på det næste spørgsmål om hvilke salgs- kanaler, der er de bedste, falder svaret lige så prompte:

- Nettet, og forklaringen er den, at her bliver fortjenesten større, man sparer jo boghand- leren! En udtalelse boghandlerne nok ikke er så glade for at høre.

De små forlag

Saxo.com sælger kun over nettet, fortæller de to unge, og i messens sidste timer noget trætte udstillere.

- Vores priser på udenlandsk litteratur ligger mellem 10 og 30 procent under den pris, du skal betale, hvis du køber bogen i bog- handlen. De to udstillere er sikre på, at nettet vil blive mere og mere benyttet som salgskanal for bøger i fremtiden.

Lidt længere fremme finder rapportøren

Forlaget Cadeus. Ejeren Jørgen Hartung Nielsen sidder på en stol og ser rigtig tilfreds og glad ud. Forlaget Cadeu er et letlæs- ningsforlag, som han – der er folkeskolelæ- rer – startede i 1999, en forsigtig start med udgivelsen af to titler. I 2004 udgav han 20 titler. En del af titlerne har han selv skrevet, men der bliver flere og flere af andre forfat- teres bidrag. Senest har han udgivet en bog af en 84-årig forfatter, og manuskriptet til denne fik han i håndskrevet stand! På rap- portørens spørgsmål om det lukrative ved at lave et nyt forlag, fortæller Jørgen Hartung Nielsen, at han er meget tilfreds. Og sådan ser han sandelig også ud.

Spørgsmålet er, om man kan kalde et forlag som Syddansk Universitetsforlag for et lille forlag, men det mener forlæggeren Thomas Kaarsted godt, man kan. På forlagets stand optrådte på messens første dag præsten, po- litikeren og forfatteren Jesper Langballe.

Han fortalte om sin store Blicher-bog som rapportøren havde den glæde at anmelde.

Og hvis man kun kendte Jesper Langballe som den hårdtslående Dansk Folkeparti- politiker, fik man et ganske andet indtryk ved at høre ham fortælle om Steen Steensen Blicher. Langballe trådte ved denne lejlighed ud af én rolle og gik ind i en anden og for rapportøren at høre mere sympatisk.

På forlaget Apostrofs stand står Jan Wass og virker også godt tilfreds. Apostrofs stor-sæl- ger er bøgerne om Funkerne, men han peger på et par andre, som han spår en god frem- tid. Det er bøger, der måske nok er inspire- ret af Funkerne. Det drejer sig om bøger af Pia Ribberholt. Hun er, fortæller Wass, en almindelig kone (hvordan sådan en så end

ser ud!), der havde set Funkerne og havde sagt til sig selv, at det kunne hun

også gøre. Og så gik hun i gang, og resultatet er muntert, farverigt, og bøger-

ne har nogle af de samme kvaliteter som børn finder, at Funkerne har. Og så fortæller Wass med stolthed, at forlaget har fået Peter Poulsen til at over- sætte Lewis Carrolls Through the Look- ing Glass, og det skulle være blevet alle ti- ders oversættelse, som udkommer til for- året.

Mændene trukket med

På Balkonen, hvor trængslen ikke er ganske så stor, står en venlig mand og stikker den forbipasserende en lille smal, brochure i hånden. Det er en reklame for bogen Det lil- le Egern. Manden er bogens forfatter Jens- Christian Holm, som til daglig er børnelæge.

Men han har skrevet og udgivet bogen om et lille egerns liv og oplevelser, en bog der har fået smukke anmeldelser, bortset fra på lek- tørudtalelsen – men den udtalelse har han også besluttet at klage over.

Forlaget Alfabeta, der er en lillebitte del af Bonnier-koncernen, lever eller forsøger at leve af at sælge bøger beregnet for indvan- drere og flygtninge, men det er et svært marked, for kommunerne sparer. De har i den grad skåret ned på bogbudgetterne, for- tæller Helle Lehrmann Madsen.

- Og så er der den næsten forgæves kamp mod kopimaskinerne, sukker hun. Forlaget har dog også for nylig udgivet den bredt omtalte bog om livet i en indvandrer ghetto, skrevet af Malene Grøndahl og F. Almajid:

Get af Life.

Fay Weldon er et af de store udenlandske ikoner i BogForum, men det er Jan Guillou også - fanget i en afslappet stund.

(13)

På en elegant, sort stand finder jeg forlaget Introite, der udgiver noget så eksklusivt som udenlandsk kritisk og humanistisk samfundslitteratur. Det fortæller den ligeledes elegant designede folder. Introite udgiver forfattere og tænkere som Paul Virillio, Jean Baudrillard og den gamle, men tilsyne- ladende stadig aktuelle Gensidig hjælp af Pjotr A.Kropotkin. En bog der ifølge udgi- verne er lige så aktuel, som da den kom omkring år 1900.

Lad os slutte møderne med de »små« for- læggerne med et besøg hos Peter Thielst, der nu i 10 år på Det lille Forlag har udgivet

filosofiske og sociologiske tænkere. Han for- tæller, at det faktisk går rimelig godt. Godt, fordi han har en backliste som rummer vær- ker, som der år efter år er træk på, nemlig de filosofiske. På filosofistudierne læser man endnu grundteksterne, mens man på andre fag er gået over til at lade de studerende læse, hvad lærerne mener om grundteksterne! En udvikling Peter Thielst finder gro- tesk.

Faaborg og Carl Nielsen

Nede i et hjørne af Forum fandt rapportøren endelig Det Kongelige Biblioteks store, lyse stand, hvor der blev arbejdet helt håndgri- beligt, idet der var indrettet et arbejdsbord, hvor gamle bøger blev restaureret. Og folk var faktisk meget interesserede, det glædede Anette Faaborg, som er Det Kongelige Bibli-

oteks »sponsor-raiser«. Sponsor projektet hedder »Bevar Bogen«, og biblioteket

har udvalgt en række værker, bøger, breve fra blandt andet Carl Nielsen, manuskripter fra Ledreborgsamlingen, samlet frem til 1763, et forvaltningsdo-

kument fra det kinesiske Qing-dynasti i 1700-tallet, Kardinal Richelius por- trætgalleri og en del andre vær-

ker, der trues af forfald, hvis der ikke bliver grebet ind.

Og da Det Kongelige Bib- liotek mangler midler,

har man grebet til tanken om at oprette

sponsorater.

På mit spørgsmål om der var gået sponsorer i

nettet, fortalte Anette Faaborg, at hun var meget glad og optimistisk. Hun regnede i alle tilfælde med 15!

Hvem var så de besøgende på BogForum?

Det var som alle steder, hvor det lugter af kultur, kvinderne. Der var også mænd, men det virkede som om de var trukket med ind af deres kvindelige partnere og ikke om- vendt. I alle tilfælde var der langt flere kvinder end mænd til de forskellige arrange- menter, hvilket rapportøren kunne konsta- tere, da hun selv med en sjælden dødsforagt havde været så letsindigt at stille op i en lit- terær quiz om H.C. Andersen. Mændene var – bortset fra en enkelt gammel bibliotekar- kollega – støvsuget væk. Er bogkulturens brugere efterhånden kun kvinder? Er det dem – os – der læser, mens manden sidder og stirrer ind i tv- eller pc-skærmen? Jeg tror det, men denne bekymrende konstate- ring skal ikke dække over, at det også i år var meget oplivende at være til bogmesse i BogForum. ^■

Mette Winge er forfatter.

Kirsten Thorup i et melankolsk lune på årets bogmesse, hun fik BG Banks store litteraturpris på 300.000 kroner.

Denne kvinde har vor tegner fanget i et stille øjeblik, ialt var der 26.762 besøgende.

(14)

557

bibliotekspressen 19 · 2004 af HENRIK HERMANN

- Lad dog staten overtage bibliotekerne, så sikres borgerne en ensartet standard i stedet for som nu, hvor der er stor forskel på, hvor mange penge de enkelte kommuner bruger på deres biblioteker.

Mona Madsen, bibliotekschef i Birkerød, havde kridtet skoene i BogForum og lagde ikke fingre imellem over for landets kulturminister, Brian Mikkelsen (K), der i starten sad lidt genert i stolen og værgede lidt lav- mælt for sig, mens Mona Madsen skød løs under duellen mellem de to, der skulle de- battere, hvorvidt kulturen bliver sorteper i forbindelse med strukturreformens ud- møntning.

Blandt andet mente hun, at Brian Mikkelsen er medskyldig i det, hun kaldte bloktil- skudsdøden, nemlig, når kommunerne får bevilget en sum penge til bibliotekerne og bruger pengene til helt andre formål.

Mikkelsen skælder ud

- Du skælder ud, når kommunerne ikke føl- ger dine henstillinger, og det har du gjort mange gange. Men det hellige, kommunale selvstyre må der ikke røres ved – heller ikke

Bibliotekschef i Birkerød Mona Madsen angreb kulturminister Brian Mikkelsen (K) for at være medskyldig i bloktilskuds-døden på bibliotekerne og for ikke at ville røre ved det hellige kommu- nale selvstyre. Brian Mikkelsen afviser blankt at bryde ægteskabet mellem kommuner og biblioteker

Kulturkamp i BogForum

selv, om det giver nogle groteske skævheder i tilbudene på kulturområdet til borgerne landet over, sagde Mona Madsen.

Det faktum, at de danske biblioteker har et landsdækkende netværkssamarbejde, og det faktum, at borgerne allerede »vandrer« over kommunegrænserne var efter hendes opfat- telse to gode grunde til at se lidt stort på det, hun betegnede som, det hellige kommunale selvstyre og så i stedet lade staten overtage bibliotekerne.

Hun forudså, at kommunalreformen vil blive udmøntet sådan, at flere biblioteker og filialer bliver lukket – med henvisning til, at de ikke har vist sig bæredygtige.

- Staten kan simpelthen nytænke hele bib- liotekslandkortet…

- Har du ikke plads til flere grimme ællin- ger under dine vinger, spurgte hun drilsk Brian Mikkelsen.

Kulturministeren afviste kategorisk tanken om, at staten på noget tidspunkt skal overtage bibliotekerne. Brian Mikkelsen så skif- tevis på Mona Madsen og ned i sine papirer, da han svarede på nogle af spørgsmålene efter at have fået tildelt ordet af Martin Lundsgaard-Leth, biblioteksleder i Ikast med ansvar for at dele sol og vind lige under debatten.

Ingen ægteskabsbrud

- Man skal altid passe på med at bryde ind i eksisterende ægteskaber, sagde Brian Mikkel- sen, og i dag er der ægteskab mellem kommunerne og bibliotekerne. Kommunerne fø- ler et ansvar og en forpligtigelse på området sagde Brian Mikkelsen blandt andet og forklarede, at han er i færd med at turnere landet rundt for at samle inspiration til at ud- mønte den kommende strukturreform på biblioteksområdet. Men hver gang spørgsmå- let gik på, hvem der skal gøre hvad i kommunerne, lød svaret fra Mikkelsen.

- Det må de selv finde ud af. Det må bibliotekerne selv bestemme. Det må kommunerne selv afgøre.

Og videre i den dur, indtil Mona Madsen ødelagde den gode stemning og gjorde ministeren opmærksom på, at han faktisk blander sig i bibliotekernes drift – ved at ville indføre en lov om karenstid på udlån af cd’er, en karenstid, som ministeren mandag efter duellen i BogForum satte til fire måne- der. Dette fandt Mona Madsen var en stats- lig indblanding, og så kan staten lige så godt overtage bibliotekerne, mente hun.

Men det bliver næppe i denne kulturminis- ters tid. ■

Lad staten overtage bibliotekerne, lød det fra Mona Madsen, Birkerød, men det er kulturminister Brian Mikkelsen ikke til sinds. I midten ordstyrer Martin Lundsgaard-Leth, biblioteksleder i Ikast.

FOTO: JAKOB BOSERUP

(15)

Børn som opholder sig på folkebibliotekerne uden voksenledsagere, har været et tema i dagspressen. Debatten kan give det indtryk, at nogle børn ikke anvender de biblioteksfaglige tilbud, men alene tager ophold i lokalerne. Hverdagen på

Biblioteket Blågården antyder et mere sammensat billede.

af LENE S. K. SCHMIDT og ANNETTE TEILMANN PETERSEN

”Jeg er her ligesom bare ...”

Hvis man prøver at blive klogere på, hvad børn foretager sig på biblioteket, er det ikke nok at antage, at de udelukkende anvender stedet, sådan som det oprindelig er tænkt.

Ligesom voksenbrugere vil børnebrugere ofte se andre udfoldelsesmuligheder, end dem man typisk forestiller sig. Gennem observationer og interviews foretaget over tre dage tegnede der sig et mangfoldigt billede af et levende børnebibliotek, hvor der foregik aktiviteter på kryds og tværs af hinanden. Særligt kendetegnende for børnenes aktiviteter var, at der oftest var flettet et eller flere biblioteksærinder ind mellem de øvrige aktiviteter.

Computerne trækker

Direkte adspurgt svarede børnene først og fremmest, at de brugte biblioteket til at låne og anvende it-faciliteterne.

Så spillede de og hyggede sig i lokalerne.

Computerne anvendes både til spil og sur-

fing, samt chat og mail for eksempel med familie i udlandet: »..altså, du går ind og så kan du chatte, ikk’ (...) til mine fætre i Spa- nien og Marokko (...) De fortæller mig hva’

der sker dér (...) så kan jeg høre, hvad de laver...,« siger et af de børn, vi har mødt i it-biblioteket.

Som et gennemgående træk fremhævede børnene, at de kom sammen med venner, når de benyttede bibliotekets tilbud. I et enkelt tilfælde fortalte to større børn, at de kom der for at lære dansk, hvilket foregik ved at læse og kigge i bøger sammen. To mindre børn forklarede, at de næsten altid kom på biblioteket uden voksne, fordi de så var fri for, at de voksne bestemte, hvilke bøger de skulle låne.

Af andre blev det også nævnt, at de godt kunne lide at komme på biblioteket, fordi der var fred og ro.

Børnenes aktiviteter på biblioteket kunne altså strække sig over meget lange forløb, og involvere forskellige personer og ting.

Nogle gange foregik aktiviteterne, mens børnene vekslede mellem at bevæge sig rundt mellem forskellige steder inde i biblioteket og ude på Blågårds Plads. Det kunne så se ud som om, aktiviteterne var op- hørt, hvilket ofte viste sig ikke at være til- fældet.

Bibliotekariske perspektiver De ansatte, vi har interviewet, beskriver deres faglige opgave som oplysende og formidlende – af læseglæde og kulturarv med mere. De giver desuden udtryk for, at der også er et opdragende element, som pri- mært drejer sig om at lære børnene sociale spilleregler for opførsel i et offentlig rum.

»Vi opdrager rigtig meget, det gør vi, meget, også i almindelig opførsel og ... altså, vi står med kulturarven, vi står med alle historier- ne, som vi repræsenterer,« siger en af de ansatte ved Blågården.

Det står samtidig centralt i de ansattes ud- sagn, at biblioteket ikke vil påtage sig en egentlig (social)pædagogisk opgave i forhold til børnene. Dels fordi der går tid fra det biblioteksfaglige arbejde, og dels fordi andre faggrupper har en sådan kompetence.

Tegningen viser børnenes sammensatte bevægelsesmønster i it-biblioteket, og afspejler hvor meget forskel- ligt, der foregår i rummet på samme tid. Det er samtidig et udtryk for, at det er vanskeligt at adskille børnenes biblioteksærinder og sociale aktiviteter.

ILLUSTRATION: ANNETTE TEILMANN PETERSEN

(16)

559

Børnenes aktivitetsmønstre På baggrund af vores observationer har vi indkredset nogle mønstre for børnenes må- der at anvende biblioteket på, som var typi- ske i de dage, vi observerede. Biblioteket blev på forskellig vis brugt som et mødested, hvor man kan tage kontakt til andre på en mere uformel måde. Børnene henvendte sig frimo- digt til andre børn såvel som til ansatte – ofte for at føre en samtale. Selve arkitekturen på Biblioteket Blågården gør børnebiblioteket velegnet som mødested; man kommer ube- sværet ind fra gaden og ud igen. Hertil kommer, at der sker utroligt meget på samme tid, når flere børn er tilstede samtidigt. Aktivite- ter som spil, surfing, biblioteksærinder, læs- ning og samtaler foregår på kryds og tværs.

For et udenforstående øje kan sådanne situa- tioner virke tilfældige og uoverskuelige, men de opleves formentlig af børnene selv som betydningsfulde dele af deres hverdagsliv, og rummer ofte også elementer af fordybelse og socialt engagement. Desuden opholdt mange børn sig på biblioteket i betydeligt længere tid end det tog at ordne deres biblioteksærin- der. Vi kunne således iagttage børn, der så ud som om, deres tilstedeværelse havde som pri- mært formål at »hænge ud« og bruge biblioteket som et frirum, hvor de kunne have tid for sig selv eller sammen med andre.

Biblioteker og børn

En situation, som Biblioteket Blågården til-

syneladende ikke er alene om, er, at stedet både har en oplysende og formidlende funktion samt et opdragende virke i forhold til børn. Børn er velkomne på biblioteket, og der tages hensyn til dem, ligesom de forventes at gøre det samme overfor andre. Det er samtidig væsentligt at fremhæ- ve, at biblioteket på intet tidspunkt tilskri- ver sig selv en pædagogisk omsorgsfunkti- on – snarere tværtimod. Set i et bredere perspektiv kan en sådan professionsforstå- else være med til at modvirke en mulig tendens til en pædagogisering af området.

Samtidig kan det også være med til at fast- holde børns mulighed for at begå sig i of- fentlighed på lige fod med andre. Ligesom pladsen uden for biblioteket synes at tjene som et offentligt frirum, kan biblioteket tilbyde noget tilsvarende. Her kan børn komme i et biblioteksærinde, tilbringe tid for sig selv og samtidig træffe børn og voksne fra lokalområdet.

Desuden er vi blevet ganske overraskede over, hvor sammensatte børns aktiviteter

Kort om

evalueringen

Evalueringen er udført i april 2004 for Biblioteket Blågården og har fokus på, hvordan børn og biblioteket samvirker i hverdagen. Med »børn« henvises til mindre såvel som til større børn – i alderen fra cirka 2 til 14 år, der har benyttet biblioteket uden voksenledsager.

Etnografiske observationer og kvalita- tive interview foretaget på biblioteket danner baggrund for evalueringen.

Drengen på billedet sidder ved en pc i it-biblioteket.

Han er blevet fotograferet i forbindelse med en læsekonkurrence afholdt på biblioteket i vinteren 2004.

kan være. Måske kan der i endnu højere grad tages højde herfor i børnebiblioteker- nes faglige virke. For eksempel ved i mindre grad at sondre mellem bøger som viden, og spil og computer som fornøjelse. Selv om børnene ikke nødvendigvis ser ud til at være beskæftiget af biblioteksærinder, kan det måske alligevel godt forholde sig sådan.

Hertil kommer, at en sammensat aktivitets- form ikke kun er karakteristisk for børn på biblioteket, men også for de voksne besø- gende. De voksne stopper også op mellem deres biblioteksærinder og taler med en fra nabolaget eller smutter lige over og ordner deres indkøb. Eftersom bibliotekerne er offentligt tilgængelige, er dette måske en del af deres vilkår – og muligvis endda en af kvaliteterne. ^■

Lene K. Schmidt og Annette Teilmann Petersen læser pædagogik ved Københavns Universitet. Evalueringen af Biblioteket Blågården er foretaget i forbindelse med en øvelsespraktik.

ILLUSTRATION: JAKOB BOSERUP

(17)

af LONE MEYER

Det kan – for det første – godt være, at Stef- fen Kronborg finder internetadressen fng.dk prægnant og mundret, men det gør brugerne ikke.

I december 2003 blev der afholdt en usability test med en række almindelige brugere. I testen indgik også spørgsmålet om, hvad testpersonerne syntes om navnet.

For testpersonerne var navnet FNG snarere en ubegribelig og intetsigende størrelse, der i højere grad signalerede privat firma end bibliotek, og hvor forkortelsen led af den skavank, at n af flere blev opfattet som m – og så kommer man jo ikke ret langt på nettet. Så vi tror på, at brugerne vil sætte pris på at få en varebetegnelse, som de kan for- stå.

Jyllandsposten valgte i december 2003 Folkebibliotekernes Netguide til årets hjemmeside. Men det var indholdet og ikke navnet, som fik prisen. Navnet fandt avisen usexet.

Bruger man guiden fra bibliotekernes hjemmeside, eller har man den registreret som foretrukken, er det i øvrigt underordnet om adressen har 3 eller 22 karakterer.

For det andet. Hvornår har Steffen Kron- borg hørt en låner sige, at han skulle på fol- kebiblioteket? Nej vel – man skal på biblio- teket. Folke- og forskningsbiblioteker er fag- termer for fagfolk. For den almindelige bruger ligger der ingen speciel informations- værdi i navnet »folkebibliotek«. Biblioteket er det bibliotek, som ligger i egen kommune, eller det man normalt bruger, og forsk- ningsbiblioteket har brugerne et navn på:

Det Kongelige Bibliotek, Statsbiblioteket og så videre.

For det tredje. Resultater af søgninger, som strækker sig over flere sider er forsynet med teksten »næste«, også nederst på siden. Det er korrekt, at denne kommando mangler, når der søges i emnehierarkiet, og hvis an- tallet af poster er mere end 30. Denne fejl er

meddelt vores leverandør. Men vi synes, at Steffen Kronborg skulle glæde sig over at få vist 30 poster på en side i et kort format, i stedet for at skulle bladre i ti poster ad gan- gen, som det var tilfældet i den gamle versi- on. En sådan detalje kunne måske være kla- ret med en mail til redaktionsgruppen eller den tekniske webmaster.

For det fjerde. Vi ved godt, at vi med nav- neændringen giver bibliotekerne en opgave, men ændringen af hjemmesiderne skulle efter vores erfaringer være ret overkomme- lig. Det nye grafiske logo kan uden større besvær hentes på hjemmesiden sammen med andet PR-materiale, og de fleste biblioteker linker kun til Bibliotekernes Netguide ét sted på deres hjemmeside. Webadressen www.fng.dk fungerer i øvrigt fortsat, og en hjemmeside er en dynamisk størrelse. Det kender vi godt fra Bibliotekernes Netguide.

Verden omkring os og Søllerød er jo heller ikke uforanderlig.

For det femte. Om man bryder sig om det udsendte reklamemateriale er naturligvis en smagssag. Målgruppen er ikke bibliotekarer, men potentielle nye brugere af Biblioteker- nes Netguide.

At materialet skulle være udarbejdet af en person, som intet ved om direkte kommunikation, er selvfølgelig ikke korrekt. Mar- kedsføringsmaterialet og det smukke logo er udarbejdet af Phonowerk, som har leveret materiale til blandt andet Skriv Opgave, Bib- Teach, Københavns Kommunes Biblioteker, Roskilde Bibliotek og Forbrugernes Hus.

Vi tror, at det fungerer som blikfang og netop gør opmærksom på en væsentlig kvalitet ved Bibliotekernes Netguide – selektionen.

Vi skærer ind til benet og har kun det væ- sentlige med.

Og for det sjette. Det er ikke kun navn, gra- fik og logo, som er ændret: Der er også en lang række forbedringer, som kommer brugerne til gode. Derfor vil vi anbefale Steffen Kronborg og andre at bruge lidt tid på at

studere de mange forbedringer, som er foretaget på netguiden. Alle forbedringer er pri- mært iværksat på baggrund af usability-testen i december 2003.

· En enklere brugergrænseflade

· Kategorier, underkategorier og links an- bragt i overskuelige bokse

· Tydeliggørelse af søgeord (tidligere emne- ord)

· Forenkling af søgefeltet

· Automatisk højretrunkering af ord ind- tastet i søgefeltet

· To formater. Et kort og et detaljeret. I det korte format er udeladt: Udgiver, fagrefe- rent og søgeord

· 30 links på hver side mod tidligere 10

· »Vigtige links« i stedet for afmærkning af

»Centrale links« med tjekmærke

· Fremhævelse af aktuelle links. Vil senere blive udvidet med temaer

For bare at nævne nogle af forbedringerne.

Der udvikles fortsat for at gøre hjemmesiden endnu mere brugervenlig.

Det er fint, at Bibliotekspressen interesse- rer sig for vores fælles netbiblioteker, men ærgerligt, at man optager et debatindlæg af denne karakter uden at give netguidens redaktion lejlighed til samtidig at kommente- re det.

Den 16. september 2004 sendte vi en pressemeddelelse til Bibliotekspressen med en op- fordring til at lave en artikel om netguiden.

Desværre fulgte Bibliotekspressen ikke op- fordringen, men optog kun en stærkt beskå- ret udgave af vores pressemeddelelse.

Heldigvis kan vi glæde os over henvendelser fra mange brugere og kolleger, som ønsker os til lykke med det nye design.

Vi håber, at der er mange brugere, der har glæde af ændringerne, og vil samtidig be- nytte lejligheden til at opfordre kolleger til at sende gode foretrukne links til redaktio- nen for Bibliotekernes Netguide. ^■

Lone Meyer er leder af redaktionsgruppen for Bibliotekerne Netguide og ansat ved Helsingør Kommunes Biblioteker.

Svar fra Bibliotekernes Netguide til Steffen Kronborg:

Benspænd, men for hvem?

d ^{D e b a t}

(18)

561

Synspunkt

Konstruktionen med et forpligtende samarbejde imellem arkiver, biblioteker og museer rummer potentialet til et kvalitetsløft både for institutionerne selv og for deres service til brugerne, mener bibliotekar i Vendsyssel Ruth Hedegaard

Spørgsmålet om samarbejde mellem arkiver, biblioteker og museer er et af de vigtigste og mest interessante diskussi- onstemaer i tiden. Et tema der også efterhånden får større international bevågenhed. Eksempelvis har Alex Byrne, den kommende præsident for IFLA, udtalt til Bibliotekspressen, at noget af det han vil arbejde for som præsident i IFLA er partnerskab. Eksempelvis partnerskab mellem arkiver, biblioteker og museer, som han mener er et meget vigtigt områ- de.

På lokalarkiverne har vi i mange år kendt til dele af samar- bejdet, idet mange lokalarkiver er tilknyttet det stedlige museum eller bibliotek. Et enkelt arkiv (min arbejdsplads) har siden dets oprettelse i 1964 omfattet alle tre sektorer. Arkivet er en afdeling af Vendsyssel historiske Museum, og på samme tid er bibliotekets lokalsamling placeret hos os, mens biblioteket fortsat er ansvarligt for indkøb af lokale bøger. Biblioteket har ikke en lokalhistorisk læsesal eller referencesamling, men hen- viser til Historisk Arkiv.

Konstruktionen med et forpligtende samarbejde imellem ar- kiver, biblioteker og museer rummer potentialet til et kvali- tetsløft både for institutionerne selv og for deres service til brugerne.

Brugerne ønsker oplysning, og jo nemmere de har adgang til oplysningerne, jo bedre. Jeg er ofte blevet mødt med overraskelse over så forskellige steder, vi finder oplysningerne, men det er jo i princippet lige meget for brugerne. Svaret på eksempelvis en forenings begyndelsestidspunkt kan findes i arkivet, hvis forhandlingsprotokollerne er afleveret, i biblioteket, hvis der er lavet et jubilæumsskrift og i museet, hvis der for eksempel er afleveret en jubilæumsplatte –nål og så videre. Flere op- lysninger om foreningen vil ligeledes kunne stykkes sammen af yderligere materiale, der findes i de tre institutioners vare- tægt.

En vigtig forudsætning for et vellykket samarbejde er imid- lertid, at man respekterer, og i samarbejdet giver plads for de tre sektorers forskellige faglighed.

Arkiverne skal fortsat lave deres systematiske indsamlings- og dokumentationsopgaver, og på samme måde skal bibliotekerne og museerne holde fast i deres faglighed. Et konstruktivt og

Sikrer ABM-samarbejdet dansk kulturarv?

frugtbart ABM samarbejde går netop ud på at skabe en syner- gieffekt ved, at alle bidrager med deres særlige kvaliteter.

En forudsætning for et frugtbart samarbejde er, at det sker i et ligeværdigt forhold de tre institutioner imellem, og ser man organisatorisk på det, er der flere iøjnefaldende forskelle mellem parterne.

Bibliotekerne har et administrativt overordnet talerør i Biblioteksstyrelsen, museerne har Kulturarvsstyrelsen, mens der ikke findes noget samlende og overordnet organ på arkivområdet.

Rigsarkivaren har ansvaret for det afle- verede materiale fra centraladministratio- nen og fra den statslige lokale administra- tion. Kommunerne har selv pligt til at tage vare på de kommunale arkivalier, enten ved at aflevere dem til lokalarkivet, til landsarkiverne eller beholde dem selv.

På privatområdet findes der derimod ingen arkivlovgivning og derfor heller ikke som på biblioteks- og museumsområdet, en styrelse til at forestå den overordnede

koordinering af bevaringsindsatsen for den arkivalske kulturarv. Lokal- og stadsarkiverne har forsøgt at rejse problemstil- lingen især over for Kulturministeriet og Rigsarkivaren, men desværre uden at møde lydhørhed.

Det er vigtigt, at hele den danske kulturarv er omfattet af reg- ler for dens indsamling, registrering og bevaring, og jeg mener, at de tre ABM institutions-områder hver især naturligvis bør have en central plads. Men jeg mener også, at det kunne være en seriøs overvejelse værd at tænke i baner med øget samarbejde. Eksempelvis udmøntet i en fælles AMB-styrelse.

På det frivillige, konkrete plan ser vi flere tiltag i samarbejds- retningen, for eksempel Nordjyllands Kulturhistoriske søgeba- se, en fælles database, som indeholder de digitale registrerin- ger fra ni arkiver, biblioteker og museer i Nordjylland. Der er i øvrigt nu bevilget penge til en forbedret udgave med deltagel- se af Vejle Amt og eventuelt også andre.

Spørgsmålet er, om ikke tiden er ved at være moden til, at or- ganisationer og de overordnede aktører på kulturarvsområdet seriøst begynder at diskutere fordele og ulemper ved et mere forpligtende samarbejde mellem de tre sektorer og deres institutioner, lige som det sker i for eksempel England og Norge.

Jeg mener, man skulle begynde, nøjere og seriøst at undersøge mulighederne for en fælles styrelse for de tre sektorer. Jeg tror, det vil give et løft, ikke blot til lokalarkiverne, som svæver frit i luften, men det vil også være en platform til en bedre sikring af kulturarven. ^■

Ruth Hedegaard er bibliotekar på Vendsyssel historiske Museum, Historisk Arkiv.

(19)

Råd og anbefalinger ved ansøgning

Stillingsannoncer optrykkes almindeligvis uden en BF-note – men er en sådan påført, bedes du bemærke dette. BF anvender følgende noter:

A: Der består uoverensstemmelse mellem BF og ansættelsesmyndigheden.

Stillingen må ikke accepteres uden BF’s godkendelse.

B: Der er tale om en deltidsstilling (under 29,6 timer pr. uge). Det er ikke oplyst om der udstedes frigørelsesattest. En frigørelsesattest skal udstedes fra begyndelsen af et ansættelsesforhold, hvis der skal udbetales supplerende dagpenge.

C: Ansøgere bedes kontakte BF’s Faglige Afdeling Generelt ved jobansøgning (offentlig og privat)

BF har uddelegeret aftale- og forhandlingsretten til den lokale BF-tillids- repræsentant, kontaktperson eller AC-tillidsrepræsentant.

Derfor: inden du accepterer en tilbudt stilling, skal du kontakte den lokale repræsentant vedr. dine løn- og ansættelsesvilkår. Findes ingen lokal repræsentant kontaktes Faglig Afdeling i BF.

Ved tilbud om ansættelse i en bibliotekslederstilling kontaktes altid Faglig Afdeling.

NB: Sig aldrig din nuværende stilling op før evt. tillægsforhandlinger er afsluttet!

Offentlig ansættelse

Akademikernes Centralorganisation (AC) - og dermed BF - har overenskomst med de (amts)kommunale arbejdsgivere samt staten og H:S.

Lønindplacering sker på skalaen efter Ny Løn, men samtidig skal der ske en vurdering af om der i henhold til overenskomsten kan forhandles funk- tions- og/eller kvalifikationsttillæg.

Denne vurdering foretages sammen med den lokale tillidsrepræsentant, der også gennemfører forhandlingen.

Er du aflønnet efter gammelt lønsystem, kan denne aflønning opretholdes ved umiddelbar overgang til anden stilling indenfor overenskomstens område (2-måneders-grænsen).

Privat ansættelse

AC/BF har overenskomst med enkelte private arbejdsgivere, men de fleste ansættes på individuel kontrakt, hvor man selv forhandler sin løn. BF udgiver til brug herfor en årlig Privatlønsstatistik og har udarbejdet et forslag til kontrakt for privatansatte bibliotekarer, incl. vejledning. Se:

www.bf.dk

BF anbefaler, at du inden underskrift på kontrakt/ansættelsesbrev kontakter Faglig Afdeling for vurdering af kontraktens vilkår.

Stillingsopslag

Alle henvendelser vedrørende stillingsopslag rettes til:

DG Media as, Studiestræde 5-7, 1455 København K, Tlf. 70 27 11 55, fax 70 27 11 56, e-mail: epost@dgmedia.dk

Frister for stillingsopslag

Bibliotekspressen 20/2004 Udkommer 14. december Sidste indleveringsdag 29. november kl. 12

Tidligste ansøgningsfrist 28. december

Bibliotekspressen 1/2005 Udkommer 11. januar Sidste indleveringsdag 16. december kl. 12 Tidligste ansøgningsfrist 25. januar

Bibliotekspressen 2/2005 Udkommer 25. januar Sidste indleveringsdag 13. januar kl. 12

Tidligste ansøgningsfrist 8. februar

s

N y e S t i l l i n g e r

Gram Bibliotek

Leder af børnebiblioteket, 23½ time.

Brænder du for børnekultur og har du lyst til et job, hvor visioner skabes og føres ud i livet i det daglige arbejde?

Så besøg Gram kommunes hjemmeside på www.gramkommune.dk og se, om stil- lingen er noget for dig. Eller kontakt ld.

bibliotekar Christine Strange på tlf. 73 82 11 90 og få tilsendt stillingsopslaget.

Ansøgningsfrist 14. december 2004

kl. 12.00.

(20)

563

Kopi fra DBC Webarkiv