Kopi fra DBC Webarkiv
Kopi af:
Han hjælper folk ind i himlen
Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.
www.dbc.dk
e-mail: dbc@dbc.dk
Det er en kolD Dag i december, da jeg møder pastor Jinkai shintani. Hans hus ligger inde på selve tempelgrunden på Yanaka-kir- kegården i bydelen taitou-ku i tokyo. Han er en opmærksom og venlig mand iført en tra- ditionel dragt. Hans kone viser os til rette på tatami-måtterne, der dækker gulvet. og efter et par hilsner skydes papirsdøren pludselig
til side. Det er præstens mor, der – nærmest krybende over gulvet med bakken – byder os på den traditionelle maccha, en grøn te pisket op med bambusris, så den ligner tynd, vegeta- bilsk andemad. teen serveres helt klassisk: I individuelle skåle i hvert sit unikke design. Én tekop er fra kyoto, én er en souvenir fra Por- tugal, og én kan ingen længere huske, hvor
han hjælper
folk ind i himlen
Den japanske præst Jinkai Shintani fortæller om buddhismens himmel og helvede, og om hvordan de levende vedbliver at vise de døde opmærksomhed 3, 7, 13, 17, 23, 27 og 33 år og så videre indtil 50 år efter afdødes bortgang
t e k s t o g f o t o k r I s t I a n D I t l e V J e n s e n
HELT rELigiøST godt fire milliarder mennesker verden over bekender sig i større eller mindre omfang til en af de fem verdensreligioner.
i de kommende udgaver af Ud &
Se dykker Kristian Ditlev Jensen ned i religionerne, før han slutter serien af på fælles grund.
43 m a r t s 2 0 0 9 Ud & Se
5 kommer fra. til teen får vi en lille stenhård,
ultrasød higashi-kiks, som skal udligne teens koncentrerede bitterhed. Uden for de store vinduer vajer de samme siv, som jeg tidligere på dagen så ved kejserpaladset. Blikket i den buddhistiske præsts øjne er åbent, varmt.
Imens både hans kone og hans mor kigger nysgerrigt med, stiller jeg – via min amerikan- ske tolk Dave – det første spørgsmål.
Hvor er du egentlig placeret i den buddhistiske kirke i Japan?
– Der er forskellige rangordner. min sekt er en jôdo-sekt, og den har syv niveauer for præster. Jeg er på det midterste.
I Japan har man to religioner – shinto og bud- dhisme – samtidig. Hvorfor er der to?
– Japan begyndte som et shintoistisk land.
man opfattede alt som gud i en form for ani- misme – floder, sten og så videre. man skulle vise respekt for guderne, ånderne, i alting.
Buddhismen kom fra Indien via kina, i form af mahayana-buddhismen, og det var mere en tilbedelsesreligion. Den første virkelige forta- ler for buddhismen var shotoku taishi – også kendt som prins Umayado – der gennem sin
politiske magt havde stor indflydelse i 600- tallet. gennem ham spredte buddhismen sig i Japan. Det begyndte altså som én religion, og den delte sig så i to dele – tendai shu og shingon shu. Det store tempel i kyoto er ho- vedsædet for tendai shu, som jôdo shu altså kommer af.
Hvad er det, du har om halsen. Det ligner et lille forklæde. Eller en hagesmæk. Har det en funktion?
– Det er en kesa. oprindeligt lavede man det af stumper af andre folks tøj. Det er menin- gen, det skal ligne en kvadratisk rismark. op af den kan der gro ris, næring. Du ved, det er sådan en slags symbol på åndelig vækst.
Hvor mange mennesker er der i din menighed?
– 350-400 familier. Dem servicerer jeg lø- bende. Vi har tre store begivenheder om året.
Vi afholder forårs-higan og efterårs-higan.
Det er jævndøgnene. Under higan beder vi for dem, der nu er på ’den anden side’. om sommeren, i juli, har vi så obon. Det er, når ånden kommer tilbage for en kort stund fra
’den anden side’.
– Hvad er ’den anden side’ for noget?
– Det er hotoke-gudernes verden. De oplyste guders verden.
Tror du på reinkarnation?
– Ja, man kan forhåbentlig komme tilbage.
Hvis man opfører sig ordentligt, kommer man tilbage som menneske. Helt præcis er der seks niveauer. Øverst er himlen. så kommer vores liv her på jorden. så er der shado – et lavere niveau – hvor alle slås hele tiden. så kommer dyrenes verden. og så kommer de sultendes verden, en verden, det er ulideligt at være i, fordi der aldrig er nok mad. nederst er så helvede.
Hvad er helvede, sådan helt præcist?
– Det mest smertefulde. men så er der na- turligvis forskellige inddelinger i helvede. Vi kalder det for De seks stier. man kan efter sin død dømmes til at gå ad en af dem – afhængig af det liv, man har levet.
Hvordan viser de levende de døde opmærk- somhed?
– man beder for de døde ved de tre årlige højtider. og så er der særlige ceremonier, når der er gået 3, 7, 13, 17, 23, 27, 33 og så videre år efter dødsfaldet. Det er hver gang tre
45 m a r t s 2 0 0 9 Ud & Se
eller syv indgår. efter et halvt århundrede stopper man.
Hvorfor stopper man?
– efter et halvt århundrede er der ingen, der kender vedkommende mere.
Hvad gør man – helt præcis – når nogen dør?
– først vaskes kroppen. tidligere var det familien, nu har vi professionelle, der tager sig af det. man stiller en skål ris til den døde.
og man markerer, at det er til den døde ved at stikke spisepindene lodret ned i risene. Det er derfor, man aldrig – aldrig! – må gøre det, når man serverer ris til en levende person, det er en slem fornærmelse. så tænder man røgelse – i gamle dage gjorde man det, fordi den døde hurtigt begyndte at lugte. man sætter også en blomst. og så stiller man en tallerken med små indbagte ting. Dem havde man i tidligere tider med på rejser, så den gestus betyder ’god rejse’.
Ligger den døde så bare dér, helt nøgen?
– nej. Den døde iføres en slags ’dødskimono’.
en kimono, stråsandaler, handsker og hat. Det er det traditionelle udstyr, man havde på, når man rejste i gamle dage. Derefter lægges man i kisten. Der er mange forskellige slags, også i vestlig stil.
Og så begraver man hr. Toyota eller hr. Suzuki, eller hvem det nu er, på kirkegården?
– nej, for det hedder de ikke længere. når man dør, får man et kaimyo – et dødsnavn.
Det er et navn, der skrives på en træpind, som står ved graven. Præsten vælger det for én.
navnet skal rumme den type person, man er.
så præsten overvejer, hvilket job den afdøde har haft, hvilke hobbyer, og det, man elsker.
Hvordan er selve begravelsesceremonien?
– Den varer en time om natten og en time om dagen. gæsterne brænder røgelse foran kroppen. man løfter en lille bitte pind op til panden, og så lægger man den på en varm sten. Der findes røgelse i alle prisklasser, fra den helt billige til virkelig, virkelig dyr. Imens røgelsen brænder, læser de pårørende tekster for den døde fra buddhisternes sutraer.
Bliver den døde begravet bagefter?
– liget bliver brændt, imens det er i kisten.
Bagefter samles familie og venner, og to per- soner udpeges. med store spisepinde skal de fiske knoglerne ud af asken, inden de lægges i en beholder. De to personer skal altså sammen – med fire pinde – løfte knoglestykkerne ud.
af samme grund er det tabu, hvis to personer under en middag kommer til at løfte samme stykke mad med deres spisepinde samtidig.
Gør man andet ved begravelsen?
– egentlig ikke. men ved den første obon placerer man grøntsager, man har sat ben på, så de ligner små dyr. Hvis man laver en hest, betyder det: ’skynd dig til den anden side!’
Hvis man laver en ko, betyder det: ’tag dig din
tid!’ efterfølgende besøges gravstedet af fami- lien så tit, man vil. men man kommer især på dødsdagen og på de tre højtider. man hælder vand på graven for at rense den – og det er altså meget vigtigt. mange steder ude på lan- det bor man tæt på graven og kommer derfor rigtig tit. man lægger blomster på graven. men hvis man gør det, er det af yderste vigtighed, at de ikke ligger der, når de er visne. Det må simpelthen ikke ske.
Er den afdødes dødsnavn vigtigt?
– meget! Jeg kan vise dig … hm … Vi plejer altså ikke at vise dødsbogen frem. men vent lige et øjeblik …
Navnene på de døde
shintani rejser sig fra gulvet og går på strøm- pefødder ud af det lille værelse. Hans kone gør store øjne. Da hun taler på japansk, er det med en demonstrativ måben, imens hun kig- ger imponeret på mig.
– Han har ikke engang vist mig dødsbogen nogensinde, siger hun.
Da shintani kommer tilbage, sætter han sig.
Han holder bogen forsigtigt frem foran sig imellem sine hænder. Han åbner den næn- somt, inden han bladrer i siderne.
Er det dødsbogen?
– Ja, det er dødsbogen for det her kloster.
Det er alle de døde her i sognet. Den er altså normalt hemmelig, det er en meget intim bog, kunne man måske sige, men nu gør jeg en undtagelse, fordi du kommer langvejs fra. Vi passer også ekstra godt på den nu, for der var så mange dødsbøger, der gik tabt under anden verdenskrig. men altså her kan du se eksem- pler på navnene. Det her er rigtige navne på rigtige, døde mennesker. Du kan se, de er individuelle.
Ja. Det dér navn er meget langt, synes jeg.
– Jo, altså. man får selvfølgelig et lidt længe- re dødsnavn, hvis man har hjulpet til i klostret i sin fritid. Det har ham her så, kan vi se. og her kan du se, at navnet angiver den afdødes temperament. Det her næste skrifttegn er et symbol på årstiden, da han døde. Det er
når man dør, får man et kaimyo – et dødsnavn.
det er et navn, der
skrives på en træpind som står ved graven.
kristenDom bUDDHiSmE
jøDeDom islam hinDuisme plaDs til alle
på vEJ moD nirvana Den indiske prins Siddhartha Gautama (cirka år 563-483 før vor tidsregning), blev kendt som Buddha, det vil sige den, der ’er vågnet’, altså en ’oplyst’. Bud- dhister ser livet som en lidelse (Samsara), der først ophører, når man erkender verdens sande natur. Den fuldt oplyste tilstand kaldes Nirvana. Buddhismen spredtes hurtigt over store dele af Asien og er i dag også repræ- senteret i Vesten, hvor den fx prægede den tyske filosof Martin Heidegger. Herhjemme var for- fatteren Dan Turèll stærkt præget af buddhismen. Det skønnes, at der er mellem 250 og 500 millio- ner buddhister i verden. Der er et væld af forskellige buddhistiske sekter – herunder fire tibetanske og i hvert fald ni japanske. I Dan- mark anslås det, at der er mel- lem 17.000 og 25.000 mere eller mindre praktiserende buddhister.
5
lidt som en slags kode. familie og venner vil straks genkende personen, men for andre er det helt sort.
Vil du oversætte et helt konkret navn for mig?
– okay, vi tager … hende her. Vi læser jo tegn for tegn, og der står: stille, trofast mod jôdo – altså var hun troende – og så står der kvinde.
Det er ikke noget langt navn.
– navnets længde siger en del om personen.
fx får børn helt korte dødsnavne.
Hvad så med det her? Det er jo enormt langt i forhold til de andre.
– Det er en præst. normalt vil et navn ligge på mellem seks og ni skrifttegn. en præst får typisk ni.
Kender en præst så allerede sit eget dødsnavn?
– Ja. mit bliver sen ren ja nenyo gakkua jinkai. ’Præsten som altid tilbeder og lærer’.
Hvordan synes du, at religionen kan hjælpe mennesker med at håndtere døden?
– når vi ikke ved, hvor vi skal hen, bliver vi
bange. Jeg ved, hvor jeg skal hen – nemlig i himlen! – og derfor er jeg ikke bange. men vi skal huske på, at sådan siger jeg nu. når jeg så bliver syg og ligger for døden, så er det jo en helt anden snak. Der kan præsten sommetider hjælpe. Jeg hjælper alle ind i himlen – det er mit job. De gode, de dårlige, de rige, de fat- tige, jeg hjælper hver og en.
Vi mediterer ikke, vi chanter
Jinkai shintani viser os rundt i templet. Det er gammelt, taget er ved at styrte sammen. Det står ikke til at redde. faktisk bliver templet af samme grund revet ned her i marts. men vi kan stadig lige nå at se indenfor. Der er statuer af guld. smukke genstande overalt. Udskårne engle i loftet. sutraer på væggene.
Så sidder I her og mediterer?
– Vi mediterer ikke. Vi chanter. Vi har et mantra, som vi gentager. namu ami dabutsu, hedder det. ’at opgive alting for buddhismen’.
Du kan selv prøve. sæt dig ned her på måtten.
og så slår du ned i fiskens træøje med den her trommestik.
I fiskens … træøje? Hvorfor hedder klokken sådan?
du kan selv prøve. Sæt dig ned her på måtten.
og så slår du ned
i fiskens træøje med
den her trommestik.
47 m a r t s 2 0 0 9 Ud & Se
– fisk har ingen øjenlåg. så den er altid vågen. Derfor er fisk hellige i buddhismen.
Buddha betyder jo den vågne. Ideen er så, at vi sidder her og slår rytmisk, imens vi siger mantraet. man kan godt sige, at vi laver en hel del mere end zenbuddhisterne. De sidder bare helt stille og går så at sige ind i en anden ver- den. Vi synger højt på en melodi og trommer løs, indtil vi ikke kan høre vores egne stemmer mere, indtil de ikke længere giver mening.
så glemmer vi pludselig verden – og så kan vi overlade alt til Buddha. Jo mere du messer eller chanter, jo bedre. med bedekransen her kan du så tælle. Det er en slags gammeldags Casio-lommeregner, kunne man sige. På den kan du tælle op til 33.000 mantraer. Det siges, at stifteren af jôdo-sekten sagde 60.000 man- traer – om dagen.
Jeg synes, statuen af buddhaen står meget højt på alteret.
– Det skyldes, at hele konstruktionen går imod himlen. Du sidder på gulvet, jeg sidder her højere oppe, fordi jeg er præst, og så kom- mer Buddha, og så himlen øverst.
Hvad er de segl, der sidder skåret ind i trævær- ket?
– Det er shogun tokugawas mærke. Det er hans tempel. Han var jôdo-sektens beskytter.
Han ligger begravet på kirkegården heromme bagved.
Shogunen ligger begravet her?!
– Ja da.
Ude på gårdspladsen er der tid til et sidste spørgsmål.
I Danmark siger man, at folkekirken er i krise.
Hvordan ser det ud i Japan? Er tilslutningen dalende i dit tempel?
– Vi må nok indrømme, at der er færre mennesker for tiden. men i Japan er der en helt speciel grund til, at folk skyr religionen i disse år. for få år tilbage havde vi de mest grufulde terrorangreb i tokyos undergrunds- bane. Det var kulten aum shinrikyo, der stod bag gasangrebene. siden har mange folk set religionen som noget farligt. som noget, man bliver fanatisk af. men jeg tror bare, det er en overgang. folk besøger stadig templerne, haverne, paladserne, kirkegårdene. og der er jo stadig frelse at finde i religionen. men i dag er der mange, der ikke engang har et lille alter derhjemme mere. og så er det da klart, at de føler sig fortabte.
❧
J A P A N
Tokyo
A S I E N
