der blev grinetog trukket på smilebåndene i Folke- tingssalen, da statsminister Anders Fogh Rasmussen midt i sine begrundelser og argu- menter for at udskrive folke- tingsvalg i en bisætning også mindede tinget om, at valget skulle ses som næste skridt i det arbejde med at ændre tron- følgeloven, som er sat i gang.
Skal en førstefødt royal dat- ter kunne bestige tronen foran en lillebror, så kræver det en omfattende ændring. Først en lov vedtaget af ét Folketing.
Derefter et folketingsvalg.
Derefter den samme lov vedta- get af det nysammensatte Folketing. Og derefter skal æn- dringen godkendes ved en fol- keafstemning, hvor mindst 40
pct. af alle stemmeberettigede i landet skal støtte ændringen.
Danskerne skal med andre ord til folkeafstemning i næste valg- periode.
Lykkes det samtidig både statsminister Anders Fogh Rasmussen og S-formand Helle Thorning-Schmidt at slippe hel- skindet gennem valgkampen uden at love en folkeafstemning om EUs nye Reformtraktat, er vejen banet for et opgør med et eller flere af de danske EU-for- behold i løbet af næste valgpe- riode. For både hos V, K, S og De Radikale er der en fælles be- vidsthed om, at forudsætnin- gen for at kunne indlede en af- vikling af de danske EU-forbe- hold – der kun kan afskaffes el- ler ændres ved folkeafstemning
– netop ligger i, at der ikke først skal stemmes om Reform- traktaten.
Ny Alliance og SF adskiller sig fra de øvrige ja-partier ved at ville have en folkeafstemning om først Reformtraktaten og derefter en om forbeholdene.
Opgør med forbeholdene Uanset om statsministeren ef- ter valget hedder Rasmussen eller Thorning-Schmidt, vil spørgsmålet om et opgør med de danske forbehold hurtigt havne højt oppe på den nye re- gerings dagsorden. Allerede i december ventes Justits- ministeriet at fremlægge en re- degørelse om, hvorvidt der er juridiske forhold i den nye trak- Mandagmorgen
16
DANMARKS GLOBALE VALG
MM37 29. oktober 2007
En god anledning
Den kommende folke-afstemning
om en ny tronfølgerlov kan bruges til mere og andet.
Efter valget kommer EU-afstemningen
Næste valgperiode kommer til at indeholde en folkeafstemning om de danske EU-forbehold –
Forudsætningen er, at danskerne ikke først skal stemme om Reformtraktaten – Usikkerhed om, hvor mange forbehold der skal stemmes om
Kilde: Ugebrevet Mandag Morgen.
MM |Danmarks vej fra medlem af hele EF til dagens Danmark som halvt medlem af EU
Danskerne godkender Maastricht- traktaten og forbeholdene
1991 1992 1993 1997 1998 1999
Ved en folkeafstemning godkender danskerne Amsterdam-traktaten og det ændrede danske forbehold Maastricht-traktaten
vedtages. Traktaten giver Danmark ret til selv at afgøre deltagelsen i den fælles valuta - euroen
EU vedtager Amsterdam-traktaten. Traktaten gør visse dele af samarbejdet om retlige og indre anliggender overnationalt. Forbeholdet betyder, at danske ministre og embedsmænd indtager lytteposition ved en række forhandlinger
ØMU´en og den fælles mønt sættes iværk og EU får en fælles valuta. Det praktiske skift til fælles mønter og sedler skal dog først ske senere
Danskerne stemmer nej til Maastricht-traktaten. Danmark og EU enes om Edinburgh- afgørelsen. Danmark får fire forbehold. Danmark deltager ikke i militært samarbejde, euroen, overnationalt samarbejde om retlige og indre anliggender og et fremtidigt unionsborgerskab
VALG2007
tat, som vil kræve en folkeaf- stemning. Forventningen er, at ministeriet vil konkludere, at Reformtraktaten ikke skal til folkeafstemning. Det betyder, at traktaten kan godkendes af et simpelt flertal i det nyvalgte Folketing. Danmark er blandt EUs hurtigste lande, når det gælder ratifikation, og derfor kan Danmark, formentlig alle- rede inden Folketinget går på sommerferie næste år, have godkendt det, som for efterti- den med stor sandsynlighed vil blive kaldt Lissabontraktaten.
Sideløbende er Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) af staten blevet bedt om at lave en opdateret gennemgang af de danske EU- forbehold og deres konse- kvenser for Danmark. DIIS- publikationen kan – selv hvis forskerne holder sig i meget til- bageholdende vendinger – ik- ke undgå at føre til en politisk debat om EU-forbeholdene, de- res konsekvenser og deres ska- delige virkninger for Danmark og for den danske indflydelse i EU.
DIIS-rapporten vil med an- dre ord være det oplagte start- skud til en politisk proces, som leder i retning af et opgør med forbeholdene.
Den kommende DIIS-rap- port vil formentlig blive hjulpet godt på vej af de hjemlige poli-
tiske forhandlinger om en ny dansk europapolitik, som stats- minister Anders Fogh Rasmussen indkaldte alle ja- partierne til gennem personli- ge telefonopringninger til alle partilederne fra hotellet i Lissabon.
Efter valget skal ja-partierne drøfte og forsøge at formulere en overordnet enighed om de kommende års danske europa- politik i lyset af den nye Reform- traktat.
Alle pile peger altså i retning af et snarligt opgør med de dan- ske EU-forbehold. Et opgør, som efterhånden har været læn- ge undervejs, men som ikke har været til diskussion, siden stats- minister Anders Fogh Rasmus- sen i december 2001 gjorde det klart, at han ikke ville accepte- re en folkeafstemning om for- beholdene, før den næste EU- traktat var vedtaget og velkendt for det danske folk. Se figur 1.
Med på en lytter
Det store uafklarede spørgsmål er, hvordan opgøret kommer til at se ud. For lige så enige par- tierne er, om at forbeholdene er skadelige, svækker Dan- marks indflydelse og derfor skal bort. Lige så uenige er de om, hvordan et opgør med forbe- holdene skal se ud.
Det kommende Folketing skal tage stilling til en række
spørgsmål, inden en EU-folke- afstemning kan udskrives. Det første spørgsmål er, om der skal stemmes om alle forbeholde- ne eller kun et eller flere.
På papiret har Danmark fire EU-forbehold: Danmark delta- ger ikke i den fælles mønt.
Danmark deltager ikke i den militære del af EU-samarbejdet og i EUs militære aktioner som f.eks. udstationeringen af EU- ledede soldater på Balkan.
Derudover har Danmark et for- behold over for EUs unions- borgerskab. Det forbehold har hidtil ikke haft nogen praktisk betydning. Og endelig er der forbeholdet om retlige og in- dre anliggender.
Konsekvenserne af det for- behold vokser betydeligt, når den nye EU-traktat træder i kraft den 1. januar 2009. Da skal Danmark i princippet holde kæft under alle forhandlinger om alt fra flygtninge og immi- gration til diskussioner om straffelov, civilret, politisamar- bejde og terrorbekæmpelse. En fuldstændig uholdbar situati- on.
Men spørgsmålet er, om for- beholdet skal fjernes helt, eller om man i stedet skal introdu- cere et nyt, revideret EU-forbe- hold, som Danmark har mu- lighed for ifølge en særlig pro- tokol i den nye traktat.
Det reviderede forbehold
Mandagmorgen
DANMARKS GLOBALE VALG
17MM37 29. oktober 2007
Farvel og tak
Alle pile peger i retning af et snarligt opgør med de danske EU-forbehold.
EU-landene enes om forfatnings- traktaten. Den indeholder en protokol om de danske forbehold. Med traktaten vil Danmark ikke længere kunne deltage i nogen del af EU-samarbejdet om retlige og indre anliggender
2000 2001 2003 2004 2005 2007 2009
Forfatningstraktaten afvises ved folkeafstemninger i Frankrig og Holland EU indkalder et konvent, som skal forberede en ny
traktat. Statsminister Anders Fogh Rasmussen erklærer, at danskerne ikke kan stemme om at ophæve
forbeholdene, før den nye traktat er på plads.
Forbeholdene fredes altså på længere sigt
Lissabon-traktaten skal træde i kraft, og konsekvenserne for de danske forbehold bliver endnu tydeligere
Angela Merkel tager initiativ til at erstatte forfatningstraktaten med en ny traktat. Der opnås enighed om den nye traktat ved EU- topmødet i Lissabon. Traktaten har store konsekvenser for de danske forbehold Danmark holder folkeafstemning om
dansk ØMU-deltagelse. Et flertal stemmer nej. Senere på året vedtager EU-landene en ny traktat - Nice- traktaten. Den udvider konsekvenserne af de danske forbehold yderligere
Konventet afslutter sit arbejde og præsenterer et udkast til en europæisk forfatning
fungerer på den måde, at når Europa-Kommissionen præs- enterer et forslag inden for ret- lige og indre anliggender, så vil Danmark få et par måneder til at svare på, om vi ønsker at være omfattet af forslaget. Hvis Danmark vil være med, kan vi også deltage i forhandlinger- ne. Vil Danmark ikke være med, indtager danske forhandlere i stedet en lytteposition.
Det afgørende spørgsmål for det nye Folketing handler om, hvordan en folkeafstemning om de danske forbehold skal se ud.
Skal vælgerne stilles over for et valg om at afskaffe alle for- beholdene? Her argumenterer nogle, at siden danskerne i sin tid stemte samlet om forbehol- dene, bør de også kunne op- hæves som en pakke.
Men der er mange varianter over temaet. Danskerne har i mellemtiden stemt om euroen i september 2000, og derfor kunne man stemme om alle for- beholdene – undtagen euroen.
Der er også den mulighed, at der stemmes om en ophævelse af forbeholdene hver for sig. Så vil stemmesedlen nærmest li- ge en smørrebrødsseddel, hvor vælgerne kan krydse ja og nej for en række spørgsmål.
En EU-afstemning bliver der- for et centralt spørgsmål for det næste Folketing. Men for over- hovedet at nå frem til den situ- ation er det afgørende for po- litikerne, at spørgsmålet om en EU-afstemning om Reform- traktaten ikke bliver et af- gørende tema i den igang- værende valgkamp. For skal der først stemmes om traktaten fra Lissabon, forsvinder opgøret med forbeholdene formentligt langt ud i en uvis fremtid. MM
Ole Vigant Ryborg| or@mm.dk Mandagmorgen
18
DANMARKS GLOBALE VALG
MM37 29. oktober 2007
