Danish University Colleges VIA Profession & Uddannelse - Forsknings- og udviklingsprojekter 2018-19 Kornum, Louise

(1)

Danish University Colleges

VIA Profession & Uddannelse - Forsknings- og udviklingsprojekter 2018-19

Kornum, Louise

Publication date:

2018

Document Version

Også kaldet Forlagets PDF Link to publication

Citation for pulished version (APA):

Kornum, L. (red.) (2018). VIA Profession & Uddannelse - Forsknings- og udviklingsprojekter 2018-19. VIA University College.

General rights

Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.

• Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.

• You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain • You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal

Download policy

If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim.

(2)

VIA Profession & Uddannelse

Forsknings- og udviklingsprojekter

2018-2019

(3)

INDHOLDSFORTEGNELSE

VIA Profession & Uddannelse ______________________________________________________________________________________ 3

Forskningscirkler – en metode til at understøtte praktikvejlederes professionelle læring _________________________________ 4 Lærerstart og fodfæste i et livslangt karriereforløb i folkeskoler (og frie skoler) __________________________________________ 5 Prøvedidaktik i professionsuddannelse ______________________________________________________________________________ 6 Meningsfuld evalueringspraksis i Dagtilbud? _________________________________________________________________________ 8 HAND in HAND ___________________________________________________________________________________________________ 9 Implementering og ”Plads til forskellighed” _________________________________________________________________________ 10 At uddanne til en profession _______________________________________________________________________________________ 11 Nordiske læreruddannelser – et komparativt studie __________________________________________________________________ 12 Udvikling af professionel identitet hos lærer- og pædagogstuderende _________________________________________________ 13 Videobaseret refleksion i tilegnelse af færdigheder og kompetencer __________________________________________________ 14 Professionsbachelorprojektet i læreruddannelsen – nye veje i professionsrelevante prøveformer ________________________ 15 Formgivning, deling og genanvendelse af formater __________________________________________________________________ 16 Dannelsesmål i Odder kommune___________________________________________________________________________________ 18 Hvordan danner pædagogstuderende professionsidentitet i (den ny) pædagoguddannelse(n)? __________________________ 19 Professionel etik i moderne velfærdsorganisationer _________________________________________________________________ 20 Praktikinstitutionen som uddannelsesinstitution ____________________________________________________________________ 21

(4)

VIA Profession & Uddannelse

I VIA Profession og uddannelse har vi fokus på at generere viden, der kan kvalificere professionsuddannelsernes praksis og samspillet mellem profession og uddannelse. Herunder indgår at skabe viden om professionel praksis i spændingsfeltet mellem styring, evidens og professionel dømmekraft. I centeret bestræber vi os på at knytte de teoretiske, analytiske og de prak- sisrettede perspektiver sammen, hvorfor vi er i tæt samarbejde med centrale aktører i professionsuddannelse og professionel praksis. Centerets viden skabes i samspil og bliver omsat til aftagerne gennem tiltag som fx udvikling af nye undervisnings- former til uddannelserne og nye efter- og videreuddannelsestilbud til de socialfaglige og pædagogiske professioner og erhverv. VIA Profession og Uddannelse har 5 programmer: ”Vejledning og mentorskab i pædagogiske og sociale kontekster”,

”Evaluering og dokumentation”, ”Professionsdidaktik”, ”Dannelse og etik i professionel praksis” samt ”Spor 5 formater”.

Genstandsfeltet i programmet ”Vejledning og mentorskab i pædagogiske og sociale kontekster” (s. 4-5), er vejledning og mentorskab i pædagogiske og sociale kontekster med fokus på læring og udvikling af kvalitet i uddannelser, professioner og erhverv. Programmet identificerer problemstillinger, dilemmaer og udfordringer samt genererer viden og indsigt i indhold, metode, organisering og effekt i vejledning, mentorskab og konsultativ vejledning af professions- og erhvervsudøvere. Der arbejdes med at udvikle viden om rammer, indhold, og vejledningsmetoder i indføringsforløb for nyuddannede i professioner og erhverv. Fokus er på samspil mellem nyuddannedes og de erfarne professions- og erhvervsudøveres viden og dermed på udvikling af professionel vækst. Hensigten er blandt andet generere viden om, hvorledes nyuddannede får fodfæste i profession og erhverv. Livslang karrierelæring og –vejledning er centrale fokuspunkter i dette program.

Genstandsfeltet i programmet ”Evaluering og dokumentation” (s. 6-8) er evaluering, feedback og dokumentation i professi- onsudøvelse og professionsuddannelser. Der er fokus på viden om, hvordan evaluering fx kan kvalificere undervisning, pæda- gogisk og socialfaglig praksis. Programmet genererer viden om evaluering og evalueringsmetoder, herunder feedback, i pæ- dagogisk og socialfaglig praksis. Videns produktionen i programmet er rettet mod professioner og skal kvalificere undervisningen i professionsuddannelserne. I programmet vil der være fokus på evaluering i praksis, det kan både være en umarkeret og daglig praksis, som foregår i uformelle sammenhænge (feedback gennem dialog, peer-feedback, feedback fra lærer til elev eller feedback fra socialrådgiver til klient) og i formelle kontekster (fx test og screeninger), hvor resultater bruges både for- mativt og summativt, internt og eksternt. Videnproduktion i programmet er rettet mod og har relevans for professionsudø- vere og undervisere på professionsuddannelserne samt eksterne forskere.

Genstandsfeltet for programmet ”Professionsdidaktik” (s. 9-17) er professionsdidaktik i såvel professionsuddannelserne som i den fortsatte kompetenceudvikling efter endt uddannelse. I disse år sker der store forandringer i professionsuddannelser og i professioner og erhverv, for eksempel anerkendes betydningen af de professionelles bidrag til fortsat udvikling inden for professionerne i stigende grad. Hensigten er på et forskningsbaseret grundlag at bidrage til udvikling af professionsdidaktiske tilgange, der f.eks. medtænker disse forandringer. Programmet har fokus på at udvikle, nytænke og undersøge betydningen af undervisnings- og læringsformer i professionsuddannelserne, herunder aktive og kollaborative tilgange som er i tæt samspil med professioner og erhverv. Det vil særligt handle om undervisnings- og læringsformer, der kan understøtte de studerendes udvikling af kvalitativt stærke og både praktisk og teoretisk reflekterede professionskompetencer, og som rummer det i VIAs strategis nævnte dannelsesperspektiv. I relation til fortsat kompetenceudvikling er der ligeledes fokus på professionel læring over tid, herunder kollegialt samarbejde og aktive undersøgende og udviklingsorienterede tilgange. Videnspro- duktion er rettet mod og har relevans for både undervisere i professionsuddannelse og - efteruddannelse, professionens praksis samt eksterne forskere. Endvidere er der fokus på inddragelse af - og videnspredning blandt studerende.

Genstandsfeltet i programmet”Dannelse og etik i professionel praksis” (s.18-21) vedrører professionsudøverens professio- nelle bevidsthed om og håndtering af de spørgsmål, ambivalenser og dilemmaer der opstår i spændingsfeltet. Det kan fx handle om forholdet mellem dannelse, kompetence og effekt eller mellem dømmekraft, erfaring og evidens.

Udviklingen af nye styringsformer og nye prioriteringer i en stadig mere globaliseret velfærdsstat aktualiserer i stigende grad spændingen mellem faktuel viden på den ene side og moralsk viden og etik på den anden side i pædagogisk og socialt arbejde. Der efterspørges performativitet, evidensbaserede metoder, der virker og er ressourcebesparende, samtidig med at den professionelle praksis skal forholde sig til en stigende kompleksitet i menneskelivet, når det gælder kulturelle, religiøse, sociale og etniske faktorer. Dette medfører en øget kompleksitet i mål- og værdisætning af pædagogisk og socialfaglig praksis. Den kompleksitet aktualiserer grundlagsdiskussionen om, hvad der viden- og værdimæssigt konstituerer en faglig praksis. Vidensproduktion i programmet er rettet mod og har relevans for undervisere, studerende, eksterne forskere og aftagere.

Programmet Spor 5 har genstandsfeltet formater dvs. formgivning, deling og genanvendelse af formater og er finansieret af VIAs strategiske pulje.

Kontakt: FoU-leder Lisbeth Lunde Frederiksen (lluf@via.dk)

(5)

Forskningscirkler – en metode til at under-

støtte praktikvejlederes professionelle læring

Forskningscenter

VIA Profession & Uddannelse

Program

Vejledning og mentorskab i pædagogiske og sociale kontekster

Projektperiode

April 2018 – december 2019

Baggrund

Praktikvejledning er en kompleks størrelse, som kalder på forskelligartede kompetencer og bevidsthed om forskellige lærings- og vejledningsgreb, der kan sættes i spil, når studerende er i praktik. International forskning viser, at mentoring er en vigtig og effektiv måde at støtte nyuddannedes professionelle læring. Forskning viser dog også, at mentorindsatsen og kvaliteten heraf varierer og kan være lav. Og at mentorer i højere grad er tilbøjelige til at arbejde med effektive mentorstrategier, når de har mod- taget en hensigtsmæssig forberedelse.

Vi mangler viden om, hvordan den professionelle læring for praktikvejledere for pædagogstuderende i praktik kan understøttes i en dansk kontekst.

Forskningscirkler er en participatorisk metode, hvor praksis- og forskningsbaseret viden bringes ind i et lærings- og udviklingsrum, hvor praksis udforskes i et nysgerrigt fællesskab. Forskningscirkler er et eksempel på en metode der indeholder dimensioner der er centrale for professionel læring.

I projektet inviterer vi praktikvejledere ind i et forsknings- cirkelarbejde. De inviteres til sammen med os som forsk- ningscirkelledere at arbejde med spørgsmålet: Hvordan kan praktikvejledning i pædagoguddannelsen gennemfø- res/udvikles, så den bidrager til den pædagogstuderendes professionelle læring?

Dette arbejde bliver det empiriske grundlag for at vi (Charlotte og Randi) kan undersøge, hvordan forsknings- cirkelmetoden kan bidrage til praktikvejlederes professionelle læring.

Forskningsspørgsmål

Kan – og i givet fald hvordan – kan metoden forskningscirkler bidrage til praktikvejlederes professionelle læring?

Forventede resultater

Vi forventer at bidrage med ny viden om, hvordan forskningscirkler kan understøtte praktikvejlederes professionelle læring.

Genstandsfelt

Erfaringer fra praktikvejledere og pædagogstuderende omkring praktikvejledning. Teoretiske modeller og teori om vejledning og professionel læring.

Samarbejdspartnere Forskergruppen består af

Charlotte Troelsen, VIA Pædagoguddannelsen Viborg Randi Boelskifte Skovhus, VIA Efter- og Videreuddan- nelse.

Centrale samarbejdspartnere er praktikvejledere fra institutioner, der modtager pædagogstuderende i praktik.

Herudover er tilknyttet som talentstuderende Sarah Wen- der Jensen og Lene Schnoor Jæger. Begge er pædagog- studerende.

Kontakt

Randi Boelskifte Skovhus (RAS@via.dk) Charlotte Troelsen (CTR@via.dk)

Link

https://www.ucviden.dk/admin/editor/dk/atira/pure/mo- dules/unifiedprojectmodel/external/model/project/editor/upmprojecteditor.xhtml?id=54877813

Nøgleord

Forskningscirkler, Professionel læring, Praktikvejledning Pædagoguddannelsen

(6)

Lærerstart og fodfæste i et livslangt karriere- forløb i folkeskoler (og frie skoler)

Program

Vejledning og mentorskab i pædagogiske og sociale kontekster

Projektperiode

1. januar 2016 til 31. december 2019

Baggrund

Hver 4. lærer overvejer at forlade folkeskolen inden for de første år, hver 6. gør det. Der synes at være et stort behov for støttende forløb til nye lærere for at sikre den professionelle udvikling og at fastholde lærerne i professionen.

Som del af forskningsprojekt ”lærerstart og fodfæste” har vi indtil nu gennem en spørgeskemaundersøgelse og fo- kusgruppeinterviews undersøgt, hvordan praksis møder de nye lærere. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at langt over 50 % af lærerne ikke får tilbudt understøttende initiativer i lærerstarten. Initiativer, som man fra forskningen ved, kan bidrage både til professionel udvikling, udvikling af self-efficacy og at få fodfæste som lærer.

Hvordan, praksis møder de nye lærere, ser fra vores un- dersøgelser ud til at være meget forskellig, alt efter om den nye lærer har en mentor eller ej, og derudover alt efter om mentor har en form for uddannelse som mentor eller ej. Der hvor der praktikeres educative mentoring med fokus på både den nye lærers udvikling og elevernes læ- ring, og hvor mentor er uddannet, ser ud til at være det optimale i en god lærerstart.

Hvilke designprincipper for lærerstartsordninger kan bruges i en dansk skolekontekst?

Hvordan kan man understøtte implementeringen af disse under hensyntagen til en lokal kontekst?

Hvilke udfordringer kan der være i den sammenhæng på forskellige organisatoriske niveauer?

Det forventes, at forskningen kan give et klart bud på, hvilke elementer der skal indgår i en lærerstartsordning i en dansk kontekst. Elementer som altid skal være mulige at tilpasse til lokale forhold.

Genstandsfelt

Nye lærere og deres start i professionen med særlig fokus på mentoring.

Samarbejdspartnere Herning kommune Aarhus lærerforening

Kontakt

Karen Paaaske kpa@via.dk tlf. +45 87551320

Lisbeth Lunde Frederiksen lluf @via.dk tlf. +45 87551705

Projektdeltagere:

Lektor Frede Krøjgaard Lektor Dorthe Busk Mølgaard Lektor Kirsten Rosholm Adjunkt Elisabeth Halse

Link

https://www.ucviden.dk/portal/da/projects/laererstart- og-fodfaeste-i-et-livslangt-karriereforloeb-i-folkeskoler- og-frie-skoler(466f339f-744f-428c-9076-

9276f7f6589f).html

Nøgleord

Educative mentoring, Mentor, Bæredygtighed i et økologi- ske perspektiv, Skolekultur, Professionalisering, Livslang karriere, Design based research

(7)

Prøvedidaktik i professionsuddannelse

Program

Evaluering og dokumentation

Projektperiode

1. januar 2018 til 1. januar 2021

Baggrund

Projektets pointer og perspektiver trækker i vid udstræk- ning på gennemførte forsknings- og udviklingsprojekter om prøvedidaktik og omfattende analyser af aktuelle policy dokumenter om Læreruddannelsesreformen af 2013 (herefter LU13.

Projektet tager afsæt i det forhold, at prøver indtager en meget vigtig og ressourcetung plads i uddannelsessyste- met generelt og altså dermed også i professionsuddannelserne.

Med LU13 ser vi et øget politisk fokus på prøver. I forligs- kredsen omkring læreruddannelsesreformen var der enighed om at styrke alle uddannelsens elementer – herunder også prøverne – som led i en intention om at fremme en højere faglighed.

Prøverne kan dermed ses som dét iagttagelsespunkt, hvor en højere - og også grundigere bedømt - faglighed skal komme til syne. En faglighed, som ifølge forligstek- sten skulle opbygges og kvalificeres gennem en faglig stærkere uddannelse med sigte på at udvikle lærerkom- petencer, som både skulle ’matche folkeskolens behov’ og kunne ’løfte morgendagens folkeskole’.

Man kan mene, at der implicit i denne disposition ligger en forestilling om at kunne højne uddannelsens kvalitet gennem en art ’wash-back-effekt’ fra prøver og eksame- ner i retning af de studerendes studieaktivitet og faglige dygtiggørelse. Med afsæt heri står projektet på en anta- gelse om, at prøverne har en konstitutiv funktion i forhold til studium og undervisning, og at dette på den ene side kan være en uudnyttet ressource, og på den anden side fordrer en decideret ’prøvedidaktik’.

Hvordan kan det vurderes, hvorvidt prøver i professionsuddannelser afspejler det, der uddannes til: Professioner- nes opgave, indhold og praksisformer?

Hvori består grundlaget for:

– De mål, der gøres gældende i en professionsuddannelse?

– Det uddannelsesforløb - undervisning og studier - der tænkes at lede hen til disse mål?

– Den prøve, der tiltænkes at vurdere hvorvidt målene er indfriet?

Projektet består af to projektdele:

Et forsøgsprojekt med kompetencemålsprøve i fagområ- det Pædagogik og lærerfaglighed i læreruddannelsen i Aarhus, i samspil med et teori- og begrebsgenererende projekt, der tilsigter at udvikle viden om almen evalue- ringsteori og prøvedidaktik i professionsuddannelser generelt. Den viden og de erfaringer, der konstrueres med forsøgsprojektet, danner grundlag for udvikling af teori- dannelser og begreber for en ”prøvedidaktik”. Dette for- stået som en didaktik, der medtænker prøver i sin didaktisk-pædagogiske uddannelsestænkning. I udviklingen af en prøvedidaktik er det bestræbelsen at etablere et grundlag for vurdering af, hvad en prøve i en professionsuddannelse bør afspejle, samt hvorvidt prøven faktisk afspejler det, den tilsigtes at afspejle.

Projektdelens sigte er i overensstemmelse hermed:

At belyse og udvikle et pædagogisk reflekteret og begreb- sliggjort teorigrundlag for didaktisk forankrede uddannel- sesforløb og prøver, der i videst muligt omfang både i indhold, form og tilrettelæggelse bidrager til at fremme pro- fessionsprofessionelle kompetencer

Genstandsfelt

Projektets forsøgsdel er i sit indhold koncentreret om det fagområde, der i læreruddannelsesbekendtgørelsen kaldes ”Lærerens Grundfaglighed” (LG) – og mere specifikt på kompetencemålsprøven i det hovedområde, der kaldes

”Pædagogik og lærerfaglighed” (PL). Lærerens grundfaglighed er en fagkonstruktion, som er blevet til med seneste læreruddannelsesrevision (LU13). I læreruddannelsen er det en erfaring, at konstruktionen fra sin tilblivelse til i dag har været fragmentarisk og usammenhængende som fagområde. Det gælder for fagområdet som helhed (LG) såvel som for hovedområdet ”Pædagogik og lærerfaglig- hed”. I forening med træk fra tidligere fag (det pædagogi- ske fagområde) præger den fragmentariske konstruktion fagområdets identitet, indhold og sammensætning, dvs.

modulopbygningen, modulernes indhold og kompetence- målsprøven. Forsøgsprojektet baserer sig således på en vurdering af, at der kan være behov for en didaktisk refleksion af både det samlede fagområde (LG) og hoved- området (PL). Et forsøg med kompetencemålsprøven i Pædagogik og lærerfaglighed kan i tråd hermed være en

(8)

vej til et reelt forsøg på didaktisk udvikling af Pædagogik og lærerfaglighed som et mere sammenhængende fag- område på bekendtgørelsens præmisser. Dette kræver en præcisering af fagområdets formål og mål, gentænkning og –refleksion af modulernes titler, indhold, rammesæt- ning og opbygning såvel som kompetencemålsprøvens indhold og form.

Formålet med et forsøgsprojekt for kompetencemålsprø- ven i Pædagogik og lærerfaglighed er i overensstemmelse hermed:

– At udvikle og formulere en fortolkning af, hvordan vi kan forstå og udlægge Pædagogik og lærerfaglighed som et fagområde i læreruddannelsen.

– At udvikle relevante prøveformer, der honorerer be- kendtgørelsens eksplicitte og implicitte intentioner.

– At udvikle en kompetencemålsprøve, der har nær sam- menhæng med og korresponderer med undervisning og studier i Pædagogik og lærerfaglighed.

– At udvikle og formulere et undervisnings- og studiefor- løb, der i overensstemmelse med bekendtgørelsens rammer korresponderer med kompetencemålsprøven i fagområdet.

– At evaluere, dokumentere og generere teori om uddan- nelsesdidaktiske designs med særligt fokus på prøver og prøvedidaktik i professionsuddannelser

Samarbejdspartnere

Læreruddannelsen i Aarhus, VIA UC

Kontakt

Anne-Mette Rosendal (ANMR@VIA.DK) Nadia Møller Christiansen (NAMC@VIA.DK) Kathrine Degn (KADE@VIA.DK)

Anja Madsen Kvols (ansv.) (AMKV@VIA.DK) Peter Hougaard Madsen (PHMA@VIA.DK)

Link

https://www.ucviden.dk/portal/da/projects/proevedidak- tik-i-professionsuddannelse(b2bc6187-5931-4976- b697-f3ede449b5c8).html

Nøgleord

Prøve, didaktik, kompetencemål, prøvedidaktik, professionsdidaktik, alignment

(9)

Meningsfuld evalueringspraksis i Dagtilbud?

Program

Evaluering og dokumentation

Projektperiode

Januar 2018 - december 2019

Baggrund

Det nye politiske oplæg, der er fremlagt i styrket pædago- gisk læreplan (2018) fastlægger, at evalueringer i dagtilbud skal være meningsfulde.

Erfaringen er, at evalueringer foregår i et krydspres mellem forvaltning og pædagogik. Desuden eksisterer der mange evalueringsformer som pædagoger kan benytte sig af og der er mange interessenter med hver sin mening om hvad der er meningsfuldt i evalueringer i dagtilbud. I dette projekt undersøger vi, gennem et aktionsforsk- ningsprojekt, hvordan pædagoger oplever menings- fuldhed i forbindelse med evalueringer, og hvilken evalueringspraksis der på den baggrund kan være meningsfuld.

Vi ønsker at skabe buttom-up viden om meningsfuld evalueringspraksis.

Hvilke meningshorisonter er i spil i pædagogers praksis i forbindelsen med etableringen af kravet om en systematisk og meningsfuld evalueringskultur og hvilken evalueringspraksis opleves i den forbindelse som meningsfuld for pædagoger?

Vi forventer at skabe viden om hvilke aspekter, der er meningsfulde for pædagoger i dagtilbud for at skabe en (bæ- redygtig) evalueringskultur.

Vi forventer derigennem at kunne give bud på hvilken evalueringspraksis der kan være meningsfuld i dagtilbud og derigennem biddrage til diskussionen af forskellige forslag om evalueringsmetoder og strategier i dagtilbud.

Vi forventer at skabe viden om hvilke aspekter, der er meningsfulde for pædagoger i dagtilbud for at skabe en (bæ- redygtig) evalueringskultur.

Vi forventer derigennem at kunne give bud på hvilken evalueringspraksis der kan være meningsfuld i dagtilbud og derigennem biddrage til diskussionen af forskellige forslag om evalueringsmetoder og strategier i dagtilbud.

Genstandsfelt

Pædagogers evalueringspraksis/kultur i dagtilbud.

Samarbejdspartnere Viborg Kommune

Kontakt

Stine Del Pin Hamilton, stha@via.dk Louise Bruslund Pedersen, lope@via.dk

Link

https://www.ucviden.dk/portal/da/projects/meningsfuld- evaluering-i-dagtilbud(5b626cd7-aaf8-4846-9259- bff70f71784c).html

Nøgleord

Evaluering / Evalueringspraksis / Evalueringskultur / Me- ningsfuldhed / Læreplaner i dagtilbud / Styrket pædago- gisk læreplan

(10)

HAND in HAND

EU/ERASMUS finansieret projekt koordineret af Educational Research Institute (ERI), Slovenien

Program

Professionsdidaktik

Projektperiode 2017-2019

Formål

Projekteks overordnede formål er at designe og teste en generisk/tværnational helskoletilgang til udvikling af sociale, emotionelle, relationelle og interkulturelle kompetencer (SEI-kompetencer) blandt lærere, ledere og elever, med målet om at opbygge mere tolerante og ikke diskriminerende skolemiljøer.

Fem mål- og indsatsområder:

1. At udvikle en valid og reliabel testning af SEI-kompetencer.

2. At udvikle og gennemføre et professionelt udvik- lingsprogram for lærere/pædagogisk personale.

3. At udvikle et undervisningsprogram målrettet elever.

4. At gennemføre ”field trial”: før og efter testning af læ- rere og elevers SEI-kompetencer (kvasi eksperimen- telt design).

5. At generere policy anbefalinger og plan for opskale- ring, baseret på projekts resultater.

Ansvarsområder VIA

VIA leder i samarbejde med Foreningen Børns Livskund- skab projektets aktiviteter under mål 2) ovenfor. Der gen- nemføres et systematisk review af den internationale lit- teratur med fokus på pædagogisk-professionelles SEI- kompetencer, og hvordan disse kan udvikles, understøt- tes og evalueres.

Med afsæt i dette udvikles et undervisningsprogram for lærere og skoleledere fra hhv. Kroatien, Tyskland, Sverige og Slovenien. VIA og Foreningen Børns Livskundskab er direkte ansvarlig for udvikling af materialer, og undervisning og løbende supervision for de lokale undervisere, der så gennemfører undervisningsprogrammer for lærere, skoleledere og elever i de respektive lande (forskningsde- sign med indsats og kontrolskoler).

VIA deltager også i de øvrige projektindsatser, herunder som ansvarlig for forskning der følger implementeringen i de fire lande (kvalitative data), men det skal bemærkes, at der ikke er danske skoler involveret i projektfasen.

Baggrund

Projektet adresserer, med det særlige fokus på udvikling af inkluderende og ikke-diskriminerende skolemiljøer, det

akutte og aktuelle behov på tværs i Europa i relation til succesfuld integrering af flygtninge og indvandrere i skole og samfund.

Projektet er udviklet baseret på international forskning og evidens i relation til den afgørende faktor lærere og elevers SEI-kompetencer har - både fagligt og socialt – men at der er behov for at understøtte disse kompetencer på systemisk niveau (helskole-tilgangen). Projektet bygger endvidere på erfaringer og viden fra tidligere lokale udviklingsprojekter i partnerlandene, herunder Relationskom- petenceprojektet, 2012-16, i Danmark.

Forventede resultater

En generisk model for skoleudvikling med fokus på SEI- kompetencer, der kan anvendes internationalt. Materialer, fx til skoleudvikling, udviklet og afprøvet i projektet bliver

”open-source”.

Genstandsfelt

SEI-kompetencer hos pædagogisk personale og elever.

Design af kompetenceudvikling målrettet en helskoletilgang til arbejdet med SEI-kompetencer.

 Educational Research Institute (ERI), Slovenien

 Mittuniversitetet (MIUN), Sverige.

 Institute for Social Research in Zagreb (ISRZ), Kroatien.

 German Institute for International Educational Re-search (DIPF). Technical University Munich (TUM), Tyskland.

 Network of Education Policy Centres (NEPC), funderet i Kroatien og med medlemsskab af 23 institutioner, fra 18 lande.

 Foreningen Børns Livskundskab, Danmark.

Kontakt

Birgitte Lund Nielsen (BLN@via.dk) Helle Jensen (mail@psykologhellejensen.dk) Hilmar Dyrborg Laursen (hil@via.dk) Lise Andersen Reól (reol@via.dk)

Link

http://handinhand.si

https://www.ucviden.dk/portal/da/projects/hand-in- hand(6a7186c2-afe3-473e-ab4d-bf4f3510f581).html

Nøgleord

SEI-kompetencer (SEI: Social, Emotional, Intercultural), relationskompetence, interkulturel kompetence, skoleudvikling, professional udvikling, professionel læring.

(11)

Implementering og ”Plads til forskellighed”

Program

Professionsdidaktik

Projektperiode 2018 (2019)

Baggrund

Projektet er et følgeforskningsprojekt, hvor projektet

”Plads til forskellighed” følges. Plads til Forskellighed er initieret af Under-visningsministeriet og omfatter ca. 75 skoler, som i skoleåret 2018/19 arbejder med at imple- mentere tiltag med henblik på at fremme inkluderende fælleskaber i indskolingen.

Følgeforskningsprojekt har afsæt i generelt stigende erkendelser af behovet for at integrere videns- og metode- udviklende aktivi-teter (FoU) med implementering. Disse erkendelser og opmærksomheder ses i den internationale og nationale forskningslittera-tur og i tiltag på ministeri- elt niveau, hvor fx både social- og undervisningsministe- riet har etableret såkaldte implementeringskon-torer og adresserer implementeringsaspektet i diverse udbud mm.. Også internt i VIA og på professionshøjskoler er der på forskel-lig vis opmærksomhed på implementering. Føl- geforskningsprojektet tager med dette afsæt sigte på at udvikle viden og kompe-tencer i forhold til implementering i VIA og professionshøjskoler generelt.

Hvilke implementeringsprocesser kan identificeres og be- skrives i de forskellige fora (i projektteam, i skolernes udviklingsteam, for den enkelte lærer mm.) som arbejder med implementeringsopgaven i projektet Plads til For- skellighed?

Hvilke implementeringsforståelser kan identificeres - hvor?

Hvilke hæmmende og fremmende faktorer for arbejdet med implementering kan identificeres på disse forskellige niveauer?

Hvilke forhold knytter sig i forlængelse heraf særligt til projektets fokus: inkluderende læringsmiljøer og hvilke er af mere generel karakter vedrørende implementering?

Videreudvikling af komponentmodel for implementering, der kan anvendes i forbindelse med såvel ydelse af imple- menterings-støtte som analytisk ramme i forhold til data om implementering.

Viden om implementeringsprocesser og -forståelser, der kan indgå i kompetenceudviklingsforløb i og uden for pro- fessionshøjskoleregi i grund- efter- og videreuddannelser.

Ny viden om muligheder og begrænsninger i samarbejdet med eksterne partnere om implementering.

Resultater formidles via artikler, oplæg og konferencebi- drag.

Genstandsfelt

Implementering - generelt og specifikt i forhold til fremme af inkluderende læringsmiljøer i skolen.

VIVE, ADHD-foreningen, UC.Kbh. Hadsund og Kongerslev Skole

Finansiering Intern

Kontakt

Jens H. Lund (JE@via.dk)

Link

https://www.ucviden.dk/portal/da/projects/implementering-og-plads-til-forskellighed(629099b9-4004-4d31- 8e04-92b35ccb97ad).html

Nøgleord

Implementering, implementeringsprocesser, implemente- ringsforståelser, kapacitetsopbygning, komponentmodel for implementering

(12)

At uddanne til en profession

Program

Professionsdidaktik

Projektperiode 2017- 2020

Baggrund

Inden for professionsdidaktik er relationerne mellem 1) teori og praksis, 2) undervisning på campus og praktik- sted, og 3) uddannelse og profession meget diskuteret og teoretiseret. Disse relationer er helt centrale, når det gæl- der det særlige i at uddanne til en profession, og det er et område, hvor undervisere på tværs af professionsuddannelser sætter nye initiativer i gang. Intentionen med projektet er at få øget indsigt i, hvad der kendetegner så- danne konkrete initiativer i forskellige VIA uddannelser, på tværs af pædagogisk-socialfaglige, sundhedsfaglige og erhvervsfaglige uddannelser.

Hvordan kan perspektiver på `teori-praksis relationerne´

som de udfoldes i forskningslitteraturen repræsenteres i generiske professionsdidaktiske modeller, der fanger forskellige perspektiver på det at uddanne til en profession?

Hvilke ligheder og forskelle, og generiske versus kontek- stuelle faktorer, fremstår ved analyse af cases på tværs af forskellige professionsuddannelser, hvor undervisere/uddannelser har sat initiativer i gang med henblik på at ny- tænke `teori-praksis relationerne´?

– i relation til undervisernes italesættelse af og umiddel- bare refleksioner over initiativerne

– i relation til undervisernes refleksioner, som de medie- res af de forskellige professionsdidaktiske modeller

Den samlede analyse og diskussion på tværs af cases samles i et webbaseret materiale, der fx kan anvendes i kollegial professionsdidaktisk udvikling.

Genstandsfelt

Analyse/syntese af professionsdidaktisk teori

Analyse af cases fra professionsdidaktisk undervisnings- praksis

Afprøvning af webbaseret materiale til professionsdidaktisk udvikling på en række øvrige uddannelser

Samarbejdspartnerne Bioanalytikeruddannelsen Læreruddannelsen Socialrådgiveruddannelsen Bygningskonstruktøruddannelsen Ergoterapeut uddannelsen Designteknolog uddannelsen

Kontakt

Birgitte Lund Nielsen, bln@via.dk Vibe A. Jelsbak, vj@via.dk

Link

https://www.ucviden.dk/portal/da/projects/at-uddanne- til-en-profession(c1abcc85-b722-463c-8529-

4290aeb58eaf).html

Nøgleord

Professionsdidaktik, tredje læringsrum, læringsarenaer, teori-praksis, undervisningsudvikling.

(13)

Nordiske læreruddannelser – et komparativt studie

VIA Profession og Uddannelse

Program

Professionsdidaktik

Projektperiode Foreløbig efterår 2018

Baggrund

Formålet med projektet er at undersøge de nordiske lan- des læreruddannelser, for at belyse forskellige perspektiver og udfordringer, for derigennem søge at forstå den danske læreruddannelse bedre. Det kan være interessant at sammenligne empiriske regulariteter i de nordiske lan- des læreruddannelser for at kunne drøfte styrker og for- bedringsmuligheder.

Den nordiske uddannelsesmodel er blevet et vigtigt begreb i uddannelsesforskning. Læreruddannelsen er en vigtig præmis for at opretholde og videreudvikle den nordiske læreruddannelse. Derfor er det vigtigt at etablere og opretholde kontakt mellem nordiske lands uddannelses- forskere. Det nordiske samarbejde er i vores tid vigtigere end nogen sinde, og dette samarbejde har haft til hensigt at styrke det nordiske samarbejde.

De nordiske landenes uddannelsessystemer har både ligheder og forskelle, både i tilknytning til styringsformer og andre grundlæggende traditioner.

Vi ønsker at arbejde komparativt med særlig fokus på dansk og norsk læreruddannelse, og se ud over tekniske og strukturelle forskelle, men forsøge at forstå ligheder og forskelle ud fra en helhedsbetragtning (kilde: Winther- Jensen).

Hvilke interessante komparative perspektiver kan drøftes ud fra datasettet?

Hvordan kan et sådant komparativt perspektiv give anled- ning til en uddybet forståelse af den danske læreruddan- nelse i en nordisk sammenhæng?

Det er forventet at vi finder et komparativt perspektiv der kan være interessant at belyse, og fremstiller dette i en artikel.

Genstandsfelt

Kvantitativt spørgeskemasvar fra danske og norske lærer- studerende.

Løst samarbejde med projektets initiativtagere ved Uni- versitetet i Oslo: Are Turmo og Eyvind Elstad

Løst samarbejde med forskerkollegaer i Finland, Sverige og Island

Kontakt

Elisabeth Halse ELHA@via.dk Mikkel Wiskerchen WISK@via.dk

Nøgleord

Teori-praksiskoblingen, Praktikområdet, Agency, Forestil- ling vs. faglig viden

(14)

Udvikling af professionel identitet hos lærer- og pædagogstuderende

Program

Professionsdidaktik

Baggrund

At uddanne sig til lærer og pædagog indbefatter, at man udvikler en professionel identitet, som rækker ud over tilegnelsen af faglig viden, færdigheder og kompetencer. Et afgørende aspekt ved professionskvalificering er de studerendes egne dannelsesprocesser, som bl.a. indbefatter udviklingen af en etisk og eksistentiel stillingtagen som forudsætning for kunne udøve dømmekraft som professionel i pædagogisk praksis. Vi antager, at disse dannelsesprocesser er vigtige at sætte fokus på – ikke mindst set i forhold til den høje andel af meget unge og sårbare studerende på lærer- og pædagoguddannelsen.

Vi antager desuden, at lærer- og pædagogstuderendes eksistentielle udvikling hænger sammen med deres mulighed for at udvikle professionel identitet og dømme- kraft.

Hvornår og hvordan oplever lærer- og pædagogstude- rende, at de engagerer sig, åbner sig for forandring og bliver eksistentielt berørt på deres studie?

Projektets resultater vil vise en bevidstgørelse af studieprocesser, som fremmer studerendes udvikling af professionel identitet samt en didaktisk kvalificering af disse studieprocesser.

Genstandsfelt

Professionsbachelorstuderende fra Lærer- og pædagog- uddannelsen, Aarhus.

Kontakt

Lærke Groth, lagr@via.dk (projektansvarlig) Mette Boye Kirkeby, mevk@via.dk

Hilmar Dyrborg Laursen, hil@via.dk

Link

https://www.ucviden.dk/portal/da/projects/laerer-og- paedagogstuderendes-udvikling-af-professionel-identitet(5b3fd212-c538-4554-8727-30e17f0bec7d).html

Nøgleord

Dannelse, professionel identitet, den professionelles døm- mekraft, indladelse, eksistens.

(15)

Videobaseret refleksion i tilegnelse af færdig- heder og kompetencer

Program

Professionsdidaktik

Projektperiode

1. januar 2018 til 31. december 2019

Baggrund

Tilegnelsen af færdigheder og kompetencer fordrer didaktiske tilgange, som ikke kun baseres på vidensdimen- sionen. Professionsdidaktik er således et relevant begreb i undersøgelsen af tilegnelsen af færdigheder og kompetencer.

Handlinger, der er tilknyttet tilegnelsen af færdigheder og kompetencer antages at kunne observeres i videooptagelser af studerende i læreproces. Anvendelse af video til at påvise tilegnelse af professionsrettede færdigheder og som grundlag for refleksion over denne tilegnelse, har væ- ret undersøgt i læreruddannelseskontekst. Her konklude- res, at video kan understøtte refleksion (Nielsen, 2015), men da dette ikke er undersøgt i et tværfagligt perspektiv, agter vi at gøre det i nærværende projekt.

Styrken, der tillægges anvendelse af videoteknologi som grundlag for fælles refleksion, begrundes bla. af

Dirckinck-Holmfeld (1997) gennem at videooptagelser styrker etableringen af fælles erfaring og reference og også det at handlinger fastholdes, så der kan fremanaly- seres erfaringer fra disse.

Hvad karakteriserer de studerendes refleksioner i situati- oner, hvor de deler video af egen involvering i professionsrelevante handlinger?

Hvilke udfordringer og muligheder i relation til tilegnelse af faglige færdigheder og kompetencer fremstår baseret på denne analyse, i de tre uddannelser og på tværs?

Hvilke udfordringer og muligheder fremstår i relation til didaktisering af video til understøttelse af professionsfaglige refleksioner, i de tre uddannelser og på tværs?

Projektets vigtigste resultater vil vise hvorledes studerendes refleksion over videooptagelser af sig selv kan under- støtte studerendes tilegnelse af færdigheder og kompetencer. Projektet søger ligeledes at diskutere, hvordan vi- deooptagelse kan understøtte studerendes oversættelse fra praksis og oplevelsesviden, der udtrykkes igennem konkrete handlinger til eksplicit viden.

Projektet kan herved skabe viden om didaktisering af vi- deounderstøttet refleksion og derigennem en tilegnelse af kompetencer som en følge af at arbejde med tilegnelse af færdigheder.

Genstandsfelt

Professionsbachelorstuderende på sygeplejerskeuddan- nelsen, Holstebro, Administrationsbachelorstuderende og Bioanalytikerstuderende, Aarhus

Finansiering intern

Kontakt

Claus Baagø Jepsen (CLBJ, admbach), Jette Henriksen (JHEN, sypl) og Vibe Jelsbak (VJ, biolyt, projektansvarlig)

Link

https://www.ucviden.dk/portal/da/projects/videobaseret- refleksion-i-tilegnelse-af-faerdigheder-og-kompetencer(9ee55f85-84d9-411f-929d-45068357691e).html

Nøgleord

Refleksion, videomedieret læring, færdigheder, kompetencer

(16)

Professionsbachelorprojektet i læreruddannel- sen – nye veje i professionsrelevante prøvefor- mer

Program

Professionsdidaktik

Projektperiode 2018 - 2019

Baggrund

Der efterlyses i dansk kontekst viden om nye prøveformer i læreruddannelse, og i evalueringer af den seneste lærer- uddannelsesreform (LU13) peges på såvel udfordringer som muligheder i forbindelse med professionsbachelor- proojektet (PBP).

Internationalt er der fokus på spændfeltet mellem, hvordan man kan understøtte og evaluerere studerendes udvikling af (nogle definerede) professionsfaglige kompetencer, og samtidig understøtte de studerendes oplevelse af at kunne bidrage til at udvikle praksis – og af mening og agency. Tidligere FoU projekter i dansk læreruddan- nelse, bl.a. med PBP som genstandsfelt, har ligeledes pe- get på de studeredes mulighed for at formulere egen pæ- dagogiske intentionalitet.

Hvordan kan projektforløb- og prøve for PBP i lærerud- dannelsen re-designes, med reference til

- indsigter fra evalueringer af lærerudannelsen (LU13) og professionsdidaktisk forskning - og - som læreruddannelsens afsluttende prøve -

med et specifikt sigte på kvalificering til professionen?

Hvilke udfordringer og muligheder fremstår ved afprøv- ning af disse re-designs?

Hvilke erfaringer fremhæves af de studerende, herunder deres oplevelse af meningsfulde sammenhænge?

Hvad får betydning for de studerendes formulering af egen pædagogiske intentionalitet?

Konkrete anbefalinger til såvel PBP-prøve som - projekt- forløb.

Genstandsfelt

Formålet er at udvikle professionsrelevante prøve- og for- midlingsformer i relation til PBP og at undersøge, hvilke didaktisk-pædagogisk begrundede sammenhænge, der er – eller kan blive - mellem PBP, projektforståelsen, prøve- indholdet og udvikling af de lærerstuderendes professionelle kompetencer. PBP forløb og prøve redesignes infor- meret af nylige evalueringer af læreruddannelsen, og professionsdidaktisk forskning med reference til begreber som mening, pædagogisk intertionalitet, professionel identitet og agency. Udfordringer og muligheder som fremstår ved afprøvning af disse re-designs undersøges bl.a. ved at analysere gentagne interview med lærerstude- rende, samt deres løbende refleksionslog. Undersøgelsen har fokus de erfaringer, som fremhæves af de deltagende studerende, herunder hvorvidt de oplever meningsfulde sammenhænge og samarbejder, og på hvilke måder projektet får betydning for de studerendes explicitering af egen pædagogiske intentionalitet.

Læreruddannelserne i Silkeborg og Aarhus Silkeborg kommune

Finansiering

VIA intern + Læreruddannelsernes Ledernetværk (LLN)

Kontakt

Mette Beck mebe@via.dk Birgitte Lund Nielsen bln@via.dk Ove Nielsen ovni@via.dk Niels Mølgaard nmo@via.dk

Link

https://www.ucviden.dk/portal/da/projects/professionsbachelorprojektet-i-laereruddannelsen--nye-veje-i-professionsrelevante-proeveformer(88d42374-c5b6-4a7e- a308-23e60dc206c4).html

Nøgleord

Professionelle kompetencer, bachelorprojekt, prøvefor- mer

(17)

Formgivning, deling og genanvendelse af for- mater

Program

Professionsdidaktik spor 5

Baggrund

Dette forskningsprojekt udvikler viden om, hvilken betydning formgivning, deling og genanvendelse af formater har for kontekstsensitivitet, udviklingsbasering og ind- holdsdimensionen i undervisningen i VIAs professionsuddannelser.

Projektet har fokus på formaternes produktive aspekt, som vedrører udfordringer forbundet med selve det at formgive og dele didaktisk praksis - og spørgsmålet om, hvad der skal til, for at et format kan formgives og deles med henblik på genanvendelse i en kontekstsensitiv og udviklingsbaseret praksis. Ligeledes undersøges det receptive aspekt af formattænkningen, når der udvikles viden om, hvilken betydning genanvendelse af formaterne har for undervisningen.

Afsættet tages i definitionen af formater som en ”formgivning” af en konkret og afgrænset praksis eller uddan- nelsesaktivitet, som dermed kan deles og blive genanven- delig for kolleger. Interessen samler sig om formaternes professionsdidaktiske betydning, når nogen udvikler didaktisk materiale, som skal genanvendes af andre i en anden kontekst. Fokus er på udfordringerne i denne transla- tionsproces, når underviseren genanvender noget, som er et udtryk for andres didaktiske intentionalitet distanceret fra anvendelseskonteksten. I forlængelse heraf bliver det interessant, hvilke fordringer translationen sætter til formgivning og deling af formaterne, når fordringer om udviklingsbasering og kontekstsensitivitet medovervejes:

et innovativt læringsrum bygger på både formater og ind- holdsmateriale, som er tilpasset det specifikke formål, den specifikke kontekst, deltagerne, emnet og den tid og de ressourcer, der er til rådighed. (Aakjær & Darsø, 2014 s.

81)

Der er udledt et tredelt forskningsspørgsmål, som forbinder sig til hhv. den receptive og produktive side af format- tænkningen:

Hvilken betydning har det at genanvende didaktiske formater udviklet af andre end underviseren selv for en udviklingsbaseret og kontekstsensitiv professionsdidaktisk praksis?

Hvilken betydning har det for formgivning og deling af formaterne, at de skal genanvendes i en udviklingsbaseret og kontekstsensitiv professionsdidaktisk praksis?

Hvilken betydning har det for den didaktiske indholdsdi- mension (herunder det materiale aspekt), at undervisningen formgives, deles og genanvendes via formater?

Hensigten er at kvalificere og vidensbasere anvendelse og udvikling af formater, således at disse ikke bliver fremmende for en konserverende praksis, men kan bidrage til vidensbasering af Spor 5 og til fortsat professionel udvikling af undervisere, undervisning og uddannelse og i sid- ste ende til mere kvalificerede læringsmulighed lærings- muligheder for de studerende.

Selve formaterne kan kvalificeres, når der oparbejdes viden og nuancerede forståelser af formaters overførings- værdi mellem kontekster samt kriterier for, hvordan man kan formgive, dele og genanvende formater på måder, der tilgodeser konteksten, udviklingen af og indholdsdimensi- onen i undervisningen.

Genstandsfelt

Dette forskningsprojekt udvikler viden om, hvilken betydning formgivning, deling og genanvendelse af formater har for kontekstsensitivitet, udviklingsbasering og ind- holdsdimensionen i undervisningen i VIAs professionsuddannelser.

Projektet har fokus på formaternes produktive aspekt, som vedrører udfordringer forbundet med selve det at formgive og dele didaktisk praksis - og spørgsmålet om, hvad der skal til, for at et format kan formgives og deles med henblik på genanvendelse i en kontekstsensitiv og udviklingsbaseret praksis. Ligeledes undersøges det receptive aspekt af formattænkningen, når der udvikles viden om, hvilken betydning genanvendelse af formaterne har for undervisningen.

Kontakt

Lisbeth Lunde Frederiksen (lluf@via.dk) projektansvarlig

(18)

Thomas Iskov (Tisk@via.dk) koordinator og faglig tovhol- der.

Jette Henriksen (Sund) Verner Larsen (Erhverv)

Ditte Amund Basballe (IT og digitalisering) Marianne Georgsen (Læring og IT)

Link

https://www.ucviden.dk/portal/da/projects/formgivning- deling-og-genanvendelse-af-formater(f90164d7-6d75- 4654-af3a-06251d891e7e).html

Nøgleord

Didaktik, Deling, Formater, Didaktisk design

(19)

Dannelsesmål i Odder kommune

Program Dannelse og etik

Projektperiode 2016 –

Dannelseshensigter og -mål som begrundelse for læreres undervisning

Skoleudvikling og empirisk dannelsesforskning om anvendelse af dannelsesmål som en del af en bedre begrun- det didaktisk praksis på skolerne i Odder kommune.

Baggrund

Skoleudviklingen indgår i Odder Kommunes strategi om, i en 5 årig periode, at skærpe fokus på arbejdet med for- målsorienteret undervisning, og derigennem kvalificere lærernes didaktiske arbejde med dannelse.

Til grund for forskningen ligger en optagethed af, hvordan man kommunalt og institutionelt kan understøtte læreres didaktiske arbejde med dannelse, og hvordan lærere kan planlægge og begrunde didaktiske beslutninger med reference til elevernes indre dannelsesprocesser i en tid, hvor skoler igennem længere tid har prioriteret det ydre, syn- lige, evaluer- og dokumenterbare.

Hvilken betydning har det for lærernes planlægningsprak- sis, når man i et aktionsforskningssamarbejde mellem kommune, ledelse, lærere og forskere søger at fællesgøre dannelsesforståelser og derigennem bidrage til, at lærer- nes dannelseshensigter ekspliciteres som begrundelser for deres didaktiske beslutninger?

Forskningsspørgsmålet forbinder et kommunalt/institutionelt/ledelsesmæssigt niveau med et operationelt didaktisk lærerniveau - og implicerer undersøgelsesspørgsmål, der relaterer sig til begge niveauer:

- Kan forskere, kommune, ledere og lærere i samarbejde komme til at forstå, begrebssætte og præci- sere dannelse på en måde, så lærernes dannelseshensigter ekspliciteres som begrundelser for deres didaktiske beslutninger?

- Hvorledes fremtræder dannelsesbegrundelser i læ- rernes didaktiske planlægning og refleksion?

- Hvorvidt bidrager et øget fokus på dannelse til lærer- nes begrundelse af undervisning, og får det betydning for deres didaktiske beslutninger?

Udvikling af den i forskningsspørgsmålene efterspurgte viden, i form af:

– Empirisk funderet viden om et samarbejde og dets muligheder for at kvalificere lærernes didaktiske praksis?

– Empirisk funderet viden om hvordan dannelsesbegrundelser ekspliciteres og bidrager til lærernes didaktiske refleksion?

Genstandsfelt

Dannelse/dannelsesdidaktik

Odder kommune (repræsenteret v. Lise Gammelby) og AAU (v. Anne-Mette Nortvig).

Kontakt

Niels Tange, nibt@via.dk Thomas Iskov, tisk@via.dk Tina Duedahl, tdue@via.dk

Link

https://www.ucviden.dk/portal/da/projects/dannelseshensigter-og-maal-som-begrundelse-for-undervisningen(dac295a3-8959-40e5-b35d- 027918170064).html

Nøgleord

Formålsorienteret undervisning, dannelseshensigter, dan- nelsesmål, dannelsesdidaktik, empirisk dannelsesforskning.

(20)

Hvordan danner pædagogstuderende professi- onsidentitet i (den ny) pædagoguddannelse(n)?

Baggrund

I 2014 blev der gennemført en ganske omfattende reform af pædagoguddannelsen med det formål at højne kvaliteten og styrke fagligheden Forskningsprojektet søger kva- litativ indsigt i de komplekse sammenhænge mellem de studerendes forskellige forudsætninger, uddannelsens til- rettelæggelse, betingelser og uddannelsesrum og de studerendes måder at fortolke, forstå og agere i disse.

Hvordan den nye uddannelse rammesætter, giver betingelser for og får betydning for de studerendes udvikling af professionsidentitet.

Hvordan forvalter og fortolker de studerende selv forvalter deres uddannelse

Hvordan får de studerendes ageren i uddannelsen betydning for den viden, de erfaringer og professionsforståel- ser, de tilegner sig

Undersøgelsen af hvordan pædagogstuderende gør pæ- dagoguddannelse og professionsidentitet, vil bidrage til

begrebsdannelsen omkring pædagogers uddannelse og profession. Vi forestiller os, at projektets indsigter og kon- klusioner vil kunne indgå i diskussioner om, hvordan uddannelsen kan vedblive at være relevant for pædagoger- nes kommende praksis

Genstandsfelt Pædagoguddannelsen

Projektet er organiseret som et sektorprojekt, dvs at pæ- dagoguddannelsens ledernetværk har en andel i projektet. BUPL, SL og PLS deltager sammen med netværkets repræsentanter i en følgegruppe.

Finansiering

Udover intern finansiering bidrager Uddannelses- og Forskningsministeriet med 400.000 kr

Kontakt

Jan Jaap Rothuizen (jjr@via.dk Line Togsverd (lto@via.dk)

Link

https://www.ucviden.dk/portal/da/projects/hvordan-danner-paedagogstuderende-professionsidentitet-i-den-ny- paedagoguddannelsen(ddd84e9b-5268-402a-9ad3- 269131739b4d).html

(21)

Professionel etik i moderne velfærdsorganisati- oner

Projektperiode 1.1.18 - 31.12.19

Baggrund

Der er almindelig enighed om, at professionelle i et vel- færdssystem som det danske bygger deres praksis på normative idealer, og at det vanskeligt kan være anderle- des. Denne betragtning er udbredt både inden for forskning i professioner, i professionsuddannelserne og i pro- fessionernes egne ytringer vedrørende deres formål og værdigrundlag. Men hvilken rolle spiller disse værdier i den praksis, der udfolder sig i de moderne velfærdsinsti- tutioner? Og hvordan kobles værdier og normer med organisatoriske fordringer i en etisk/normativt forsvarlig praksis?

Projektets har tre overordnede formål. For det første har projektet et empirisk-deskriptivt formål. Her er det hensigten at foretage en undersøgelse af, hvordan ’etisk ansvar’ opfattes og praktiseres i professionel sammenhæng med særligt fokus på socialfaglig praksis. Hypotesen i un- dersøgelsen, der bl.a. er bygget på pilot-feltstudier i 2016 og 2017, er, at (velfærds-)organisationers forventninger til praktikeres etiske ansvar stiger i takt med at kompleksi- teten i organisationer forøges og at andre ansvarlighol- delsesstrukturer (fx bureaukratiske og økonomiske) af- svækkes. Dvs. at undersøgelsen mere konkret skal af- dække forskellige aktørers (både ledelse og praktikere, evt. også øverste politiske ledelse) forståelse af, hvordan ansvar placeres og fordeles i en kompleks organisation.

For det andet har projektet et praktisk-normativt formål.

Her er det hensigten at foretage en undersøgelse af, hvordan man som praktiker (og givetvis også leder) bør hånd- tere sit ansvar i en kontekst, hvor man til tider står over for modstridende (professions)etiske, lovgivningsmæs- sige og organisatoriske krav. Her er den overordnede hy- potese, at praktikere bør lade sig lede af et ideal om sam- vittighedsfuldhed (Hill 2000; jf. Dworkin 2011), hvilket mere specifikt kræver en integrativ tilgang (Hansen 2016, 2017) til de forskellige (potentielt) modstridende krav, de er ansvarlige for at leve op til. En integrativ tilgang kræ- ver, at forskellige etiske eller moralske hensyn integreres i

en sammenhængende helhed, hvor de står i begrundel- sesrelationer til hinanden.

Projektets tredje formål er på baggrund af undersøgelser- nes indsigter at udvikle et undervisningsmateriale, der kan benyttes på danske professionsuddannelser. De fle- ste professionsuddannelser, der uddanner til at arbejde med mennesker og relationer (lærer-, pædagog-, sygeple- jerskeuddannelsen m.fl.), rummer et element omkring professionsværdier, etiske principper, etiske løfter e.l. Hvis hypoteserne ovenfor viser sig at holde, vil det være kær- komment at løfte de professionsuddannedes forståelse af etik og værdier med fokus på samspillet mellem det professionelle løfte og de organisatoriske forventninger.

Der er tale om et kombineret undersøgelses- og udvik- lingsprojekt. Undersøgelsesspørgsmålene knytter sig til relationen mellem den organisatoriske kompleksitetsfor- øgelse og forventninger til det professionelle, etiske ansvar, og hvordan praktikere bør håndterer dette ansvar. Vi forventer med undersøgelsen at kunne kaste nyt lys over forskellige aktørers forventninger til det professionelle ansvar i den givne kontekst.

Udviklingsmålet handler om at skabe et vidensbaseret undervisningsmateriale til brug på professionsuddannelser, et materiale der inddrager den organisatoriske kontekst for praksis i forståelsen af, hvad professionsetik er for en størrelse.

Genstandsfelt

Professionelle værdier i praksis

Finansiering

FoU-program Dannelse og etik

Kontakt

Rasmus Sommer Hansen, raha@via.dk

Link

https://www.ucviden.dk/portal/da/projects/professionel- etik-i-moderne-velfaerdsorganisationer--uomgaengelig- og-overbelastet(5aebec24-98a8-4813-b11a-

0a1b34db7821).html

Nøgleord

Professionel etik, professionelt ansvar, organisatorisk kompleksitet

(22)

Praktikinstitutionen som uddannelsesinstitu- tion

Projektperiode Juli 2018 - juli 2020

Baggrund

I betragtning om hvor centrale pædagoguddannelsens praktikker er i uddannelsen, såvel kvalitativt og kvantitativt, ved vi meget lidt om hvordan praktikuddannelse ak- tuelt forstås, fortolkes og forvaltes på praktikinstitutio- nerne.

Hvordan forstår, fortolker og forvalter praktikinstitutioner i pædagoguddannelsen deres opgave som uddannelsesin- stitutioner?

Hvilke dilemmaer og vanskeligheder oplever praktikud- dannelsesinstitutionerne i forhold til det at varetage ud- dannelsesopgaven?

Og hvordan praktikuddannelse kan understøttes organisatorisk og institutionelt, sådan at de studerende bliver en del af læringsforløb og praksissammenhænge, der un- derstøtter udvikling af professionsidentitet?

projekt bidrager med indsigt i spørgsmålet om hvordan de studerende kommer og kan støttes i at udvikle professionsidentitet og komme på sporet af at blive pædagog, og

sætter et fokus på betydningen af hvordan den institutio- nelle uddannelsesopgave varetages. På baggrund af kort- lægninger og analyser, overvejes, diskuteres, og om muligt igangsættes initiativer i samarbejde med kommuner og praktikinstitutioner, der sigter på at udvikle instituti- onsinterne og tværinstitutionelle organiseringsmåder og/eller netværksformer.

Genstandsfelt

Pædagoguddannelsen: praktikinstitutionen som uddannelsesinstitution

Projektet er designet i et samarbejde med BUPL, og mens VIA har projektledelsen deltager 4 forskere fra KP, som varetager arbejdet i Øst Danmark

Finansiering

Udover intern finansiering bidrager BUPL med 750.000, li- gesom KP medfinansierer sin andel

Kontakt

Jan Jaap Rothuizen (jjr@via.dk Line Togsverd (lto@via.dk)

Link

https://www.ucviden.dk/portal/da/projects/hvordanud- dannes-paedagoger-3-praktikinstitutionen-som-uddannelsesinstitution(df88c5c0-c239-42f8-bd8c-

01530cff38ab).html

Nøgleord

Pædagoguddannelse, vekseluddannelse, professionsidentitet, praktikinstitution, multiple casestudy