Modulnavn Kulturforståelse og interkulturel kommunikation, Hold A, Campus Aarhus (15 ETCS)

(1)

1 København, efteråret E2014

Modulnavn

Kulturforståelse og interkulturel kommunikation, Hold A, Campus Aarhus

(15 ETCS)

Masteruddannelsen i dansk som andetsprog for voksne (modul 2)

Uddannelse til underviser i dansk som andet- og fremmedsprog for voksne og unge (modul 2).

-

Uddannelseskoordinator:

Professor, MSO., Karen Lund, Institut for Uddannelse og pædagogik, AU, karlund@edu.au.dk Modulkoordinator:

Lektor Claus Haas, Institut for Uddannelse og pædagogik, AU, haas@edu.au.dk Undervisere:

Lektor Claus Haas, Institut for Uddannelse og pædagogik, AU, haas@edu.au.dk

Lektor Bergthóra Kristjánsdóttir, Institut for Uddannelse og pædagogik, AU, bekr@edu.au.dk Lektor Tim Jensen, Institut for Historie og religionsstudier, Syddansk Universitet

t.jensen@ifpr.sdu.dk

Ekstern lektor Helle Stenum, Institut for Uddannelse og pædagogik, AU, hstenum@mixeurope.dk

Vejledere:

Lektor Claus Haas, Institut for Uddannelse og pædagogik, AU, haas@edu.au.dk

Lektor Bergthóra Kristjánsdóttir, Institut for Uddannelse og pædagogik, AU, bekr@edu.au.dk Lektor Tim Jensen, Institut for Historie og religionsstudier, Syddansk Universitet,

t.jensen@ifpr.sdu.dk

Ekstern lektor Helle Stenum, Institut for Uddannelse og pædagogik, AU, hstenum@mixeurope.dk

Formål:

Modulet har til hensigt at give en indføring i moderne kulturteorier, og relationer mellem sprog, kultur, identitet for minoritetsgrupper og majoritet i flerkulturelle samfund, samt hvordan disse sagsforhold kan forstås i forhold til interkulturel pædagogik og didaktik.

Kompetencemål:

Viden og forståelse:

 Overblik over og indsigt i moderne kulturteorier.

(2)

2

 Overblik over og indsigt i samspillet mellem sprog, kultur og identitet på samfunds-, instituti- ons-, og individplan.

Færdigheder:

 Færdigheder i at analysere og vurdere teoretiske fremstillinger af forholdet mellem kultur, identitet og sprog i et flerkulturelt samfund - såvel på mikro- og makroniveau

 Færdigheder at analysere, vurdere og diskutere teorier om interkulturel kommunikation og interkulturelt pædagogik, samt udmøntning heraf i den didaktiske tænkning og praksis

 Analysere, vurdere og diskutere curriculum for så vidt angår minoritetsspørgsmål og andet- sprogsundervisning.

Kompetencer:

Kompetence i at bearbejde og formidle faglige problemstillinger i relation til samspillet mellem sprog, kultur og identitet i flerkulturelle samfund og uddannelser.

Indhold:

Modulet omhandler:

 Teorier om og analyser af samspillet mellem sprog, kultur og identitet på samfunds-, instituti- ons-, og individplan.

 Analyser af lærermidler, evalueringsredskaber, styringsdokumenter mv.

Tilrettelæggelsesform:

Undervisningen består af oplæg / foredrag fra underviser, fælles diskussion af teorier og analyser, samt kortere øvelser og gruppearbejder i forbindelse med undervisningen.

Eksamen og vejledning

Den typiske eksamen for såvel DAV- studerende som Master - studerende vil være en synopsis på 5-8 sider, med efterfølgende mundtlig eksamination. For DAV studerende er der dog flere valgmu- ligheder. Yderligere oplysninger om eksamen kan findes i Studieordningerne på

http://edu.au.dk/uddannelse/masteruddannelser/oversigtoveruddannelser/dansksomandetsprog/

Praktiske informationer:

Undervisningen finder sted på Århus Universitet, Campus Emdrup, Tuborgvej 164, 2400 Køben- havn NV, og Campus Aarhus, Niels Juels Gade 84, bygning 2110 8200 Aarhus N. Med hensyn til lokale, se nærmere på studieportalen http://studerende.au.dk/arts/ under ”Undervisning” og ”Time- planer”.

Litteratur (Kan findes i kompendiet):

Andersen, N, Å (1999). Kosellecks begrebshistorie. I: N.Å. Andersen. Diskursive analysestrategier.

(s. 64-86). Nyt fra samfundsvidenskaberne.

Bruner, J. (1996). The culture of education. Harvard UP.

(3)

3

Castles, S. (2004): The Factors that Make and Unmake Migration Policies. International Migration Review. Fall, Vol 38, Iss. 3.

Eriksen, J.K. & Stjernfelt, F. (2012). Kampen om symboler i Europa. Information, 10.11.

Eide, Liv (2014) Latin-Amerika i lærebøker i spansk. Hva formidles og hvilke stemmer kommer til orde? Sprogforum nr. 59. Aarhus Universitets Forlag

Frello, B. (2012). Kollektiv identitet. Kritiske perspektiver. Kap. 1 & kap. 5. Samfundslitteratur.

Gotfredsen, S. (2012). Det afslørende juletræ. Striden i Kokkedal er et varsel om det, der skal kom- me. Kristeligt Dagblad, 1.12..

Gullestad, M. (2006). Plausible Prejudices. Invisible fences: reinventing sameness and difference.

(s. 168-192). Oslo. Universitetsforlaget.

Gulliver, Trevor (2011) Banal Nationalism in ESL Textbooks. Canadian Journal of Education. no.

34.

Haas, C. (2014). Erindringsfællesskaber og – politik. Fra: Staten, eliten og ’os’. Erindrings- og identitetspolitik mellem assimilation og livet i salatskolen (Kap. 2. & 6) Aarhus Universitetsforlag

Haas, C. (2011). At arve kulturer og sprog i det flerkulturelle Danmark. I: Haas, C., Holmen, A., Horst, C. og Kristjánsdóttir, B. Ret til dansk. Uddannelse, sprog og kulturarv. Aarhus Universitets- forlag.

Haas, C. (2010). Multikulturalisme(r). Et omstridt begreb i teoretisk og professionelt pædagogisk perspektiv. I: Day, B & Steensen, J.(red.) Kultur og etnicitet på arbejde. Aarhus. VIA Systime Haas (2007). Medborgerskab som (ud)dannelsespolitik i det flerkulturelle Danmark. KVAN, nr. 77, 27. årg., s. 32- 46.

Haas C. (2007). Medborgerskab som interkulturel identitetspolitik.

I: Andersen, G. B. & Pøhler, L. (red.). Læreruddannelsen i fokus. Kristendomskundskab, liv- soplysning og medborgerskab i læreruddannelsen. Kroghs Forlag.

Horsdal, M. (2001). Kulturmøde og medborgerskab

Ilieva, Roumiana (2000) Exploring Culture in Texts Designed for Use in Adult ESL Classrooms. , Journau Revue TESL du Canada, vol 17., No. 2.

Jenkins, R. (2011): Being Danish. Paradoxes of Identity in Everyday Life. (Kap. 1 & 6). Copenha- gen. Museum Tusculanum Press,.

Jensen, I. (2001). Interkulturel kommunikation i komplekse samfund. Kap. 2. Roskilde Universitets- center,

Jensen, T. (2007).Islam and Muslims in Denmark. An Introduction. I: Ilu.Revista de Ciencias de las Religiones Anejos. Vol. Anejo XXI, 2007. S. 107-138.

(4)

4

Jensen, T. (2009). Organiseret religion og religionspolitik i DK. I: D. Bouchet (red.) Forandringer af betydning for det danske samfunds fremtid. Ørbæk. Afveje.

Kofoed og Simonsen (2012). Byen set med andre øjne. I: Andersen, J. m.fl. Byen i bevægelse.

Mobilitet, Politik, Performativitet. P. 167-181. Roskilde Universitetsforlag.

Kristjánsdóttir, B. (2011). Nysprog om tosprog. I: Haas, C., Holmen, A., Horst, C. og Kristjánsdót- tir, B. (re.). Ret til dansk. Uddannelse, sprog og kulturarv. Aarhus Universitetsforlag S. 159-219.

Lincoln, B. (2000). Culture. I: Braun W. & R. T. McCutcheon, Guide to the Study of Religion.

(s. 409-22). New York/London: Cassel.)

Nyers, P. (2006): Emerging or Emergency Identities . in Rethinking Refugees. Beyond States of Emergency, s. 1-24. Routledge.

Pedersen, K.B. (2012): Socialkonstruktivisme. I: Juul, S. & Pedersen, K.B. (Red.): Samfundsviden- skabernes videnskabsteori - en indføring. ( s.187-232).

Risager, Karen (2014) Om at analysere kultur i læremidler. Sprogforum nr. 59. Aarhus Universitets Forlag.

Saxgren, H. (2006). Krig & kærlighed – om indvandring til Norden. Gyldendal Smith, A.D. (2003). Nationalisme. Kap. 1. Hans Reitzels Forlag. København.

Stenum, H (2010). Fortidens tjenestepiger og nutidens au pairs. Har de noget til fælles? Arbejderhi- storie. Tidsskriftet for Historie, Kultur og Politik. August 2010/2 s. 66-83.

Støvring, K. (2012). Professor Thyssens akademikerfiktion og dansk kultur. 5.12. Berlingske.dk.

Thyssen, O. (2012). Multikulturalismen beriger samfundet. Information, 16.11.

Forslag til supplerende litteratur:

Bacchi, C. (2009). Analysing Policy: What’s the problem represented to be? Pearson Education.

Banks, J. (2004). Multicultural Education. Historical Development, Dimensions and Practice. I: Banks, J. Handbook of research on multicultural education. San Francisco, Calif., Jossey Bass.

Billig, M. (2001) Banal Nationalism, London, SAGE.

Borup, J. (2011). Migration, religion, diaspora og integration. I: J. Borup. Religion, kultur og inte- gration. Vietnamesere i Danmark. (s.15-48). Museum Tusculanum. København..

Buchard, M. & Fabrin, L. (2012). Interkulturel didaktik. Introduktion til teorier og tilgange. Kø- benhavn, Gyldendal.

Elf, Nicolaj Frydensbjerg (2014) Læremidler som social praksis i fag. Cursiv nr. 13. Aarhus Uni- versitetsforlag.

Fairclough, N. (2008). En social teori om diskurs. I: N. Fairclough. Kritisk diskursanalyse. (s.15- 62). Hans Reitzels Forlag

(5)

5

FN’s Flygtningekonvention, http://www.menneskeret.dk/menneskeretieuropa/fn/fnflygtninge/

Guild, E. & Carrera, S. (2013). EU Borders and Their Controls Preventing unwanted movement of people in Europe? CEPS Essay. No. 6 / 14 November.

http://www.ceps.eu/book/eu-borders-and-their-controls-preventing-unwanted-movement-people- europe

Hall, S. (1997). The centrality of culture. Notes on the cultural revolution of our times. I: Thomp- son, K. (Ed.). Media and cultural regulation. London, SAGE / The Open University

Haas, C. (2011). Demokrati som kulturarv og erindringsfællesskab. I: Haas, C., Holmen, A., Horst, C. og Kristjánsdóttir, B. (red.). Ret til dansk. Uddannelse, sprog og kulturarv. Aarhus Universitets- forlag.

Holmen, A., Kristjánsdóttir, B. Lund, K. (2010). Hvorfor nu tale om curriculum? Sprogforum nr.

10., s. 9-24. Aarhus Universitetsforlag.

Horst, C. & Holmen, A. (Red.) (2004). Interkulturel pædagogik. Købehavn, Danmark Pædagogiske Universitetsforlag.

Horst, C. (2011). Grænser for ligebehandling. I: Haas, C., Holmen, A., Horst, C. og Kristjánsdóttir, B. (red.). Ret til dansk. Uddannelse, sprog og kulturarv. (s. 301 – 439). Aarhus Universitetsforlag..

Institut for Menneskerettigheder (2013). Etnisk oprindelse. Status 2013..

http://menneskeret.dk/files/media/dokumenter/status/2013/status_2013_imr_etnisk_oprindelse.pdf

International Convention on the Protection of the Rights of All Migrant Workers and Members of Their Families. http://www2.ohchr.org/english/law/cmw.htm

Jensen, B. (2000): De fremmede i Dansk Avisdebat. Fra 1870’erne til 1990’erne. Rockwoolfondens Forskningsenhed. Forlaget Spektrum

Jensen, B. E. (2008). Kulturarv – et identitetspolitisk konfliktfelt. København. Gads Forlag.

Jensen, T. (2006). Religion in the Danish Newsrooms. I: Salakangas, R. & Sumiala-Seppänen, J.

(eds.). Implications of the Sacred in (Post-)Modern Media. (s. 119-137). Göteborg. Nordico.

Jørgensen & Philips (1999) kritisk diskursanalyse. Teori og metode. Samfundslitteratur.

Korsgaard, O. (Red.) (2004). Medborgerskab, identitet og demokratisk dannelse. København, Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag^.

Korsgaard, O., Sigurdsson, L., Skovmand, K. (Red.) (2008). Medborgerskab: et nyt dannelseside- al? Frederiksberg, RPF

Krag, H. (2007). Mangfoldighed, magt og minoriteter. Introduktion til minoritetsforskningens teorier. Forlaget Samfundslitteratur. (især kap. 2 og 7).

Kristjánsdóttir, B. (2011). Nysprog om tosprog. I: Haas, C., Holmen, A., Horst, C. og Kristjánsdót- tir, B. (red.). Ret til dansk. Uddannelse, sprog og kulturarv. (s. 117-219).

Aarhus Universitetsforlag

(6)

6

Kristjánsdóttir, B. & Timm, L. (2007). Tvetunget uddannelsespolitik. Dokumentation af etnisk ulig- hed i folkeskolen. Nyt fra Samfundsvidenskaberne.

Lincoln, B. (2002). Den 11. september fra en religionshistorikers synsvinkel. I: CHAOS nr. 38.

Læremidler uden grænse. Et temanummer om læremidler. Sprogforum nr.59. Aarhus Universitetsforlag.

Meer, N. (2014): Equalities and Inequalities. I: Key Concepts in Race and Ethnicity. SAGE.

Pedersen, K.B. (2010). Om forskning i kulturteori og kulturpædagogik. Teoretisk og pædagogisk grundlag for undervisning i dansk som andetsprog for voksne. Uvi2’s forlag.

Pedersen, K.B. (2011). Diskurser og kultursyn i lærerplansdokumenter i dansk som andetsprog for voksne. I Sprogforum, nr. 51. Første-, andet-, tredjesprog, s. 63-70. Århus Universitetsforlag Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration (2005). Historien bag Danmark

http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Medborgerskab/laer_om_danmark/historien_bag_danmark.htm Regeringen (2003). Regeringens vision og strategier for bedre integration.

http://www.nyidanmark.dk/bibliotek/publikationer/regeringsinitiativer/2003/regeringens_vision_og _strategier/vision_og_strategier/index.htm

Regeringen (2009). En tryg og bedre fremtid. Handlingsplan om forebyggelse af ekstremistiske holdninger og radikalisering blandt unge. Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration.

København.

http://www.nyidanmark.dk/NR/rdonlyres/4443E64E-3DEA-49B2-8E19- B4380D52F1D3/0/handlingsplan_radikalisering_2009.pdf

Sleeter, C. E. & Grant, Carl A. (2009), Making choices for multicultural education. Five ap- proaches to race, class and gender. (6.udg.), Hoboken, N.J, Wiley.

Staunæs, D. (2003). Where have all the subjects gone? Bringing together the concepts of intersec- tionality and subjectification. NORA - Nordic Journal of Feminist and Gender Research, 11: 2, s.

101-110

Stenum, H. og Farah, O. (2014). Education in Somalis in Copenhagen. At Home in Europe. (Kap.

5). Open Society Foundation

http://www.opensocietyfoundations.org/sites/default/files/somalis-copenhagen-20141031.pdf Udvalget til udarbejdelse af en demokratikanon & Undervisningsministeriet (2008). Demokratika- nonen

http://pub.uvm.dk/2008/demokratikanon/

Wilken, L. (2006). Hvad er kulturvidenskab. I. Pecseli, B. (Red). Kultur og forståelse. Kulturviden- skab for de pædagogiske fag. København, Hans Retzel.

(7)

7 Undervisningsplan – oversigt

Dato Emne Underviser

Lektioner 1. lektion

Mandag 2. februar 10:15-12:45 Mandag 2. februar 13:30-16

Fællesforelæsning for alle masteruddannelser. Uddannelses- forskning og effektstudier

Lars Qvortrup

Introduktion til modulet Claus Haas 2. lektion

Mandag 9. februar, 10:15-16

Kultur(arv), nation og identitetspolitik

Claus Haas 3. lektion

Mandag 23. februar, 10:15-16

Demokratisk medborgerskab og multikulturalisme

Claus Haas

4. lektion

Mandag 9. marts, 10:15-16

Konstruktionen af det flerkulturelle samfund 1.

Helle Stenum 5. lektion

Mandag 16. marts, 10:15- 16

Konstruktionen af det flerkulturelle samfund 2.

Helle Stenum 6. lektion

Sprog- og kulturmøder i curriculum

Bergthóra Kristjánsdóttir 7. lektion

Religion og kultur Tim Jensen 8. lektion

Mandag 13. april, 10:15-16

Interkulturel pædagogik og kommunikation

Claus Haas 9. lektion

Mandag d. 20. april 10:15-16

Sprog- og kulturmøder i lære- midler

Bergthóra Kristjánsdóttir

10. lektion

Fredag 24. april, 10:15-12:30

Fredag 24. april 13:30-16

10-12:30. Fællesforelæsning for alle masterstuderende. Te- ma: Facilitering af videndeling

Ib Ravn

Om faglige problemstillinger og -opgaver

Claus Haas

11. lektion

Mandag 27. april, 10:15-16

Faglig opsamling kulturteori / om eksamen / vejledning

Claus Haas

(8)

8 1. lektion: Introduktion til modulet og fællesforelæsning Fællesforelæsning den 2. februar 2015

Kl. 9.30-10.15 Der serveres morgenkaffe og lidt at spise Kl. 10.15-12.45 Fællesforelæsningen:

Evidens og effektstudier i uddannelsesforskning og pædagogisk praksis Kl. 12.45-13.30 Der serveres frokost

Underviser: Lars Qvortrup Professor Institut for Læring og Filosofi, LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Sted: Trøjborg - Lokale 2110-122

Mål:

Målet med forelæsningen er at introducere til nogle af de mange bestræbelser på at lave effektstudier og påberåbe sig evidens inden for uddannelsesforskningen samt at præcisere og nuancere billedet af hvad effektstudier og evidens er, hvordan de begrundes, og hvordan de kan bruges i den pædago- giske praksis

Indhold:

I flere og flere sammenhænge møder man forventninger om, at uddannelsesforskningen giver svar på spørgsmålet om, hvad effekten af bestemte indsatser er. Samtidig er der imidlertid også en ind- ædt modstand mod effektstudier blandt nogle uddannelsesforskere, både fordi det påstås at man ikke kan og at man ikke bør gennemføre effektstudier. I forelæsningen præsenteres nogle af måder- ne, hvorpå effektstudier bedrives (fx John Hattie og Viviane Robinson). Der gives eksempler på, hvordan de benyttes, fx i LSP’s skoleudviklingsprojekter. Og striden mellem den såkaldte ”rene” og

”urene” pædagogik kommenteres: Der er ikke tale om et enten-eller, men om et både-og.

Litteratur knyttet til undervisningen:

Dahler-Larsen, Peter (2014): ”Evidensbegrebet i uddannelse og undervisning”. I: Hans Dorf og Jens Rasmussen (red.): Pædagogisk sociologi. København: Hans Reitzel, s. 127-146.

Lindstrøm, Maia, Camilla Brørup Dyssegaard og Michael Søgaard Larsen (2013): ”Evidens og praksis”. I: Carl Gustav Johannsen og Niels Ole Pors (red.): Evidens og systematiske reviews. En introduktion. København: Samfundslitteratur, s. 115-133.

Qvortrup, Lars: Den myndige lærer – Niklas Luhmanns blik på uddannelse og pædagogik. Frede- rikshavn: Dafolo 2012, kapitel 6-7, s. 125-150.

Forberedelse til undervisningen:

Læs den litteratur, der er henvist til, og overvej begrundelserne for og imod effektstudier og de muligheder og begrænsninger de giver for den pædagogiske praksis. Tag gerne udgangspunkt i ét eller flere aktuelle eksempler på brugen af effektstudier i den uddannelsesmæssige praksis.

Kl. 13:30-16 Introduktion til modulet

Underviser: Lektor Claus Haas, Institut for Uddannelse og pædagogik, AU

Formål:

Efter lektionen vil de studerende have:

 Fået indsigt modulets struktur og faglige indhold.

(9)

9

 Fået en første indsigt i modulets kulturteoretiske grundlag Indhold:

 Gennemgang af studieordning og introduktion til modulets faglige elementer (undervisningsplanen), samt første kulturteoretiske refleksioner.

 En socialkonstruktivistisk tilgang til kultur, identitet og sprog Litteratur:

Haas, C. (2011). At arve kulturer og sprog i det flerkulturelle Danmark. I: Haas, C., Holmen, A., Horst, C. og Kristjánsdóttir, B. Ret til dansk. Uddannelse, sprog og kulturarv. Aarhus Universitets- forlag

 Læs studieordningen og undervisningsplanen

 Læs anviste artikel

 Overvej hvad man skal forstå ved en socialkonstruktivistisk tilgang til kultur(arv)

(10)

10 2. lektion: Kultur(arv, nation og identitet

Mandag 9. februar, 10:15 – 16

Underviser: Lektor Claus Haas. Institut for Uddannelse og pædagogik, AU.

Formål:

 Fået en overordnet indsigt i socialkonstruktivistisk kultur- og identitetsteori.

 Fået en historisk-sociologisk indsigt i nationsdannelse.

 Fået indsigt i skole- og uddannelsessystemets erindrings- og identitetspolitiske rolle i flerkulturelle samfund.

Indhold:

 Kultur- og identitetsteori i spændingsfeltet mellem socialkonstruktivisme og essentialisme.

 Nationen som forestillet erindringsfællesskab i historisk – sociologisk belysning.

 Erindrings- og identitetspolitik i skole og uddannelse

Litteratur:

Frello, B. (2012). Kollektiv identitet. Kritiske perspektiver. Kap. 1, s. 17-40. Samfundslitteratur.

Haas, C.(2014). Erindringsfællesskaber og – politik. Fra: Staten, eliten og ’os’. Erindrings- og iden- titetspolitik mellem assimilation og livet i salatskolen (Kap. 2.). Aarhus Universitetsforlag

Smith, A.D. (2003). Nationalisme. Kap.1. Begreber. Hans Reitzels Forlag. København.

Forslag til supplerende læsning:

Jensen, B. E. (2008). Kulturarv – et identitetspolitisk konfliktfelt. Kap. 1 & 3. København. Gads Forlag.

Hall, S. (1997). The centrality of culture. Notes on the cultural revolution of our times. I: Thomp- son, K. (Ed.). Media and cultural regulation. London, SAGE / The Open University.

Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration (2005). Historien bag Danmark

http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Medborgerskab/laer_om_danmark/historien_bag_danmark.htm Wilken, L. (2006). Hvad er kulturvidenskab. I. Pecseli, B. (Red). Kultur og forståelse. Kulturviden- skab for de pædagogiske fag. København, Hans Reitzel.

 Læs litteraturen

 Indkreds hvad man skal forstå ved en socialkonstruktivistisk tilgang til forholdet mellem kultur, identitet og sprog

 Klarlæg hvad man kan forstå ved ’kultur(arv) som et erindrings- og identitetspolitisk anliggende

 Overvej hvordan du (re)producerer og medtænker national kulturarv i dit pædagogiske – didaktiske arbejde

(11)

11

3. lektion: Demokratisk medborgerskab og multikulturalisme Mandag 23. februar, 10:15-16

Underviser: Lektor Claus Haas, Institut for Uddannelse og pædagogik, AU.

Formål:

Efter lektionen vil de studerende have fået

 Indsigt i forholdet mellem medborgerskab og demokratiopfattelse demokratisk dannelse.

 Viden om diskussionen om multikulturalisme

 Indblik i hvordan og hvorfor medborgerskab er blevet et centralt begreb i dansk politisk kultur og integrationspolitik.

 Forståelse for dilemmaer og konflikter, som følger af arbejdet med demokratiske lærepro- cesser i flerkulturelle / flerreligiøse samfund.

Indhold:

 ”Medborgerskab” som uddannelses- og identitetspolitisk sagsforhold.

 Medborgerskab i relation til forskellige demokratiopfattelser.

 Forholdet mellem demokratisk medborgerskab og multikulturalisme.

 Det monokulturelle versus det multikulturelle som demokratiske udfordringer.

 Begrebs- og diskursanalyse (’essentially contested concepts’)

Litteratur:

Haas (2007). Medborgerskab som (ud)dannelsespolitik i det flerkulturelle Danmark. KVAN, nr. 77, 27. årg., side 32- 46.

Haas C. (2007). Medborgerskab som interkulturel identitetspolitik.

I: Andersen, G. B. & Pøhler, L. (red.). Læreruddannelsen i fokus. Kristendomskundskab, liv- soplysning og medborgerskab i læreruddannelsen. Kroghs Forlag.

”Juletræet i Egedalsvænge”, diverse avisartikler:

Eriksen, J.K. & Stjernfelt, F. (2012). Kampen om symboler i Europa. Information, 10.11.

Thyssen, O. (2012). Multikulturalismen beriger samfundet. Information, 16.11.

Gotfredsen, S. (2012). Det afslørende juletræ. Striden i Kokkedal er et varsel om det, der skal kom- me. Kristeligt Dagblad, 1.12.2012.

Støvring, K. (2012). Professor Thyssens akademikerfiktion og dansk kultur. 5.12. Berlingske.dk.

Haas, C. (2011). Demokrati som kulturarv og erindringsfællesskab. I: Haas, C., Holmen, A., Horst, C. og Kristjánsdóttir, B. Ret til dansk. Uddannelse, sprog og kulturarv. Aarhus Universitetsforlag.

Korsgaard, O. (Red.) (2004). Medborgerskab, identitet og demokratisk dannelse. København, Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag^.

Korsgaard, O., Sigurdsson, L., Skovmand, K. (Red.) (2008). Medborgerskab: et nyt dannelseside- al? Frederiksberg, RPF

Regeringen (2003). Regeringens vision og strategier for bedre integration.

(12)

12

http://www.nyidanmark.dk/bibliotek/publikationer/regeringsinitiativer/2003/regeringens_vision_og _strategier/vision_og_strategier/index.htm

Udvalget til udarbejdelse af en demokratikanon & Undervisningsministeriet (2008). Demokratika- nonen

http://pub.uvm.dk/2008/demokratikanon/

Regeringen (2009). En tryg og bedre fremtid. Handlingsplan om forebyggelse af ekstremistiske holdninger og radikalisering blandt unge. Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration.

København.

http://www.nyidanmark.dk/NR/rdonlyres/4443E64E-3DEA-49B2-8E19- B4380D52F1D3/0/handlingsplan_radikalisering_2009.pdf

 Læs den anviste litteratur

 Klarlæg hvilke elementer ’medborgerskab’ består af

 Eksemplificér hvordan dit pædagogiske felt kan siges at fremme demokratisk medborgerskab.

 Klarlæg hvordan dette forhold kan forstås i lyset af begrebet multikulturalisme.

(13)

13

4. lektion: Konstruktionen af det flerkulturelle samfund 1: Mobilitet. Migration. Globalisering.

Mandag 9. marts, 10:15-16.

Underviser: Ekstern lektor Helle Stenum, Institut for Uddannelse og pædagogik, AU.

Formål:

 Opnået forståelse for migration og menneskelig mobilitet i et historisk perspektiv

 Opnået indsigt i ’migranten’ som social kategori

 Opnået indsigt i forholdet mellem etnisk kompleksitet og migrationsbevægelser, herunder relation til flygtningemodtagelse og indvandring i Danmark.

 Indsigt at analysere forhold mellem undervisning og etnisk kompleksitet Indhold:

 Det analytiske blik: Hvordan kan vi forstå mobilitet og migration?

 Det historiske blik: Om mobilitetskontrol og sammenhæng mellem international migration og dannelsen af nationalstaten.

 Det nutidige blik: Hvordan reguleres international migration? Hvordan indgår migration i det politiske felt?

Litteratur:

Stenum, H (2010). Fortidens tjenestepiger og nutidens au pairs. Har de noget til fælles? Arbejder- historie. Tidsskriftet for Historie, Kultur og Politik. August 2010/2 p 66-83

http://sfah.dk/upload_dir/pics/Tidsskrift/Aargang-2009-2010/nr4/ABH2-10HelleStennum.pdf Castles, S. (2004): The Factors that Make and Unmake Migration Policies. International Migration Review. New York: Fall 2004. Vol 38, Iss. 3. P. 852

http://www.jstor.org/discover/10.2307/27645419?uid=3737880&uid=2129&uid=2&uid=70&uid=4

&sid=21105124559673

Nyers, P. (2006): Emerging or Emergency Identities . in Rethinking Refugees. Beyond States of Emergency, p.1-24. Routledge

Pedersen, K.B. (2012): Kapitel 7: Socialkonstruktivisme. I: Søren Juul, Kirsten Bransholm Peder- sen (red.): Samfundsvidenskabernes videnskabsteori - en indføring. s. 187-232.

Jensen, B. (2000): De fremmede i Dansk Avisdebat. Fra 1870’erne til 1990’erne. Rockwoolfondens Forskningsenhed. Forlaget Spektrum

FN’s Flygtningekonvention, http://www.menneskeret.dk/menneskeretieuropa/fn/fnflygtninge/

International Convention on the Protection of the Rights of All Migrant Workers and Members of Their Families. http://www2.ohchr.org/english/law/cmw.htm

Elspeth Guild and Sergio Carrera (2013). EU Borders and Their Controls Preventing unwanted movement of people in Europe? CEPS Essay. No. 6 / 14 November.

(14)

14

http://www.ceps.eu/book/eu-borders-and-their-controls-preventing-unwanted-movement-people- europe

Bacchi, C. (2009). Analysing Policy: What’s the problem represented to be? Pearson Education.

Læs litteraturen knyttet til undervisningen

Klarlæg migration som historisk og nutidigt fænomen

Overvej hvordan man kan forstå ’migranten’ som social kategori

(15)

15

5. lektion: Konstruktion af det flerkulturelle samfund II: Integration, ligestilling, diskrimination Mandag 16. marts, 10:15-16

Underviser: Ekstern lektor Helle Stenum, Institut for Uddannelse og pædagogik, AU.

Formål:

 Indsigt i diskurser om integration/assimilation, kulturmøde, ligestilling/diskrimination.

 Færdigheder i at afdække forhold mellem ligestilling og diskrimination, både alment plan og i relation til sociale kategorier som etnicitet, klasse, køn, handicap, religion.

 Indsigt i at undersøge forskellige former for diskrimination.

 Færdigheder i at skabe undervisning i relation til udvikling af lige muligheder og antidiskri- minatoriske forholdsregler.

Indhold:

 Fremstilling af relationen ligebehandling-diskrimination i relation til national lovgivning og internationale konventioner.

 Forhandling af ligestilling og etnisk kompleksitet.

 Intersektionalitet og relationen mellem minoritet og majoritet

 Ligestilling og diskrimination i undervisning og uddannelse.

Litteratur:

Jenkins, R. (2011): Ethnicity in everyday life + Six ‘Just How It Is’: The Sacred and the Profane. I.

Jenkins, R. Being Danish. Paradoxes of Identity in Everyday Life. Copenhagen. Museum Tusculanum Press( p. 115-151).

Gullestad, M. (2006). Plausible Prejudices. Invisible fences: reinventing sameness and difference.

Oslo. Universitetsforlage (s.168-192).

Kofoed og Simonsen (2012). Byen set med andre øjne. I: Andersen, J. m.fl. Byen i bevægelse.

Mobilitet, Politik, Performativitet. P. 167-181. Roskilde Universitetsforlag.

Meer, N. (2014): Equalities and Inequalities. I: Key Concepts in Race and Ethnicity. Sage 2014 Institut for Menneskerettigheder (2013). Etnisk oprindelse. Status 2013. Institut for Menneskeret- tigheder.

http://menneskeret.dk/files/media/dokumenter/status/2013/status_2013_imr_etnisk_oprindelse.pdf Staunæs, D. (2003). Where have all the subjects gone? Bringing together the concepts of intersec- tionality and subjectification. NORA - Nordic Journal of Feminist and Gender Research, 11: 2, 101-110

Horst, C. (2011). Grænser for ligebehandling. I: Haas, C., Holmen, A., Horst, C. og Kristjánsdóttir, B. Ret til dansk. Uddannelse, sprog og kulturarv. Aarhus Universitetsforlag. s. 301 – 439.

(16)

16

Stenum, H. og Farah, O. (2014). Education in Somalis in Copenhagen. At Home in Europe. Kap. 5.

Open Society Foundation

http://www.opensocietyfoundations.org/sites/default/files/somalis-copenhagen-20141031.pdf

 Læs litteraturen knyttet til undervisningen

 Forsøg at klarlæg hvordan integration, lighed og forskellighed fortolkes og forhandles i et krydsfelt af national og institutionel betydningstilskrivning og hverdagspraksis.

 Fokuser på etnicitet som både identitets- og ligestillings-/diskriminationsarena.

 Klarlæg eksempler på forhandling, ligebehandling og forskelsbehandling fra din egen praksis.

 Overvej hvordan man afdækker diskrimination, og handlemuligheder i forhold hertil.

(17)

17 6. lektion: Sprog- og kulturmøder i curriculum Mandag 23. marts, 10:15-16

Underviser: Lektor Bergthóra Kristjánsdóttir, Institut for Uddannelse og pædagogik, AU

Formål:

At den studerende opnår reflekteret indsigt i teoretiske positioner om hvordan ord og begreber kon- struerer sprogethed og pædagogik i curriculære tekster om undervisning af sproglige minoriteter i uddannelsessystemet.

Indhold:

 Sprog, kultur og pædagogik på mikro- og makroniveau i curriculære dokumenter

 Handlesammenhænge i uddannelsespolitiske beslutninger

 Diskurs- og begrebsanalyser danner afsæt for konkrete analyser af relevante curriculære dokumenter

Litteratur:

Andersen, N, Å (1999). Kosellecks begrebshistorie. I: N.Å. Andersen. Diskursive analysestrategier.

S. 64-86. Nyt fra samfundsvidenskaberne.

Kristjánsdóttir, B. (2011). Nysprog om tosprog. I: Haas, C., Holmen, A., Horst, C. og Kristjánsdót- tir, B. Ret til dansk. Uddannelse, sprog og kulturarv. Aarhus Universitetsforlag S. 159-219.

Pedersen, K.B. (2011). Diskurser og kultursyn i lærerplansdokumenter i dansk som andetsprog for voksne. I Sprogforum, nr. 51. Første-, andet-, tredjesprog. S. 63-70. Århus Universitetsforlag.

Fairclough, N. (2008). En social teori om diskurs. I: N. Faircloug. Kritisk diskursanalyse. S. 15-62.

Hans Reitzels Forlag.

Holmen, A., Kristjánsdóttir, B. Lund, K. (2010). Hvorfor nu tale om curriculum? Sprogforum nr.

10. S. 9-24. Aarhus Universitetsforlag.

Krag, H. (2007). Mangfoldighed, magt og minoriteter. Introduktion til minoritetsforskningens teorier. Forlaget Samfundslitteratur. (især kap. 2 og 7).

Kristjánsdóttir, B. (2011). Nysprog om tosprog. I: Haas, C., Holmen, A., Horst, C. og Kristjánsdót- tir, B. Ret til dansk. Uddannelse, sprog og kulturarv. Aarhus Universitetsforlag S. 117-219.

Kristjánsdóttir, B. & Timm, L. (2007). Tvetunget uddannelsespolitik. Dokumentation af etnisk ulig- hed i folkeskolen. Nyt fra Samfundsvidenskaberne.

Pedersen, K.B. (2010). Om forskning i kulturteori og kulturpædagogik. Teoretisk og pædagogisk grundlag for undervisning i dansk som andetsprog for voksne. Uvi2’s forlag.

Læsning af litteraturen i tilknytning til undervisningen og orientering i den supplerende litteratur.

Ca. 14 dage inden undervisningen kan den studerende finde henvisninger til de curriculære dokumenter som der vil være fokus på i undervisningen og hvordan der vil blive arbejdet med dem

(18)

18 7. lektion: Religion og kultur

Underviser: Lektor Tim Jensen, Syddansk Universitet

Formål:

 Give teoretiske forudsætninger og analytiske redskaber til at afgrænse religion og

’religionsbegrebet’ vis á vis kultur og kulturbegreber og vis á vis 'tradition'.

 Afgrænsning af hhv. majoritets- og minoritetsreligion.

 Indsigt i religionspolitik i Danmark ift. grundlov, andre love og administrativ praksis,

herunder godkendelse af religioner, offentlig religionsundervisning og politik vedr. religion i andre offentlige institutioner.

Indhold:

 Præsentation og analyse af dominerende danske religionsbegreber og - diskurser.

 Gennem eksempler fra den offentlige diskurs om religion og islam afdækkes og undersøges forskellige positioner, med særligt fokus på positioneringer af den kristne religion og islam.

 Introduktion til islam og muslimer i DK, inkl. debatten om islam og muslimer ift.

identitetspolitik, herunder neonationalisme.

Litteratur:

Jensen, T. (2007).Islam and Muslims in Denmark. An Introduction. I: Ilu.Revista de Ciencias de las Religiones Anejos. Vol. Anejo XXI, 2007. S. 107-138.

Jensen, T. (2009). Organiseret religion og religionspolitik i DK. I: D. Bouchet (red.) Forandringer af betydning for det danske samfunds fremtid. Ørbæk. Afveje.

Lincoln, B. (2000). Culture. I: Braun W. & R. T. McCutcheon, Guide to the Study of Religion. New York/London: Cassel. S. 409-22.

Jensen, T. (2006). Religion in the Danish Newsrooms. I R. Salakangas & J. Sumiala-Seppänen (eds.). Implications of the Sacred in (Post-)Modern Media. Göteborg. Nordico. S. 119-137.

Lincoln, B. (2002). Den 11. september fra en religionshistorikers synsvinkel. I: CHAOS nr. 38.

Borup, J. (2011). Migration, religion, diaspora og integration. I: J. Borup. Religion, kultur og integration. Vietnamesere i Danmark. Museum Tusculanum. København. S. 15-48.

Læs den litteratur, der er knyttet til undervisningen.

Analyser løbende mediernes repræsentation af religion generelt og af enkelte religioner.

Overvej i hvilket omfang og hvordan du selv inddrager religion i undervisning.

(19)

19 8. lektion: Interkulturel kommunikation og pædagogik Mandag 13.april, 10:15-16

Formål:

Efter lektionen vil de studerende have fået:

 Indsigt i forskellige teoretiske tilgange til interkulturel kommunikation.

 Viden om forskellige faglige tilgange til interkulturel pædagogik og didaktik.

 Forståelse for en narrativ tilgang til interkulturel pædagogik og didaktik.

Indhold:

 Konkurrerende tilgange til interkulturel kommunikation.

 Konkurrerende tilgange interkulturel pædagogik og didaktik

 Forholdet mellem interkulturel pædagogik/didaktik og demokratisk dannelse.

 En narrativ tilgang til interkulturel kommunikation og pædagogik.

Litteratur:

Jensen, I. (2001). Interkulturel kommunikation i komplekse samfund. Roskilde Universitetscenter, kap. 2.

Haas, C. (2010). Multikulturalisme(r). Et omstridt begreb i teoretisk og professionelt pædagogisk perspektiv. I: Day, B & Steensen, J.(red.) Kultur og etnicitet på arbejde. Aarhus. VIA Systime.

Bruner, J. (1996). The culture of education. Kap. 1. Harvard UP.

Diverse tekstuddrag.

Horsdal, M. (2001). Kulturmøde og medborgerskab.

Saxgren, H. (2006). Krig & kærlighed – om indvandring til Norden. Gyldendal Forslag til supplerende læsning:

Banks, J. (2004). Multicultural Education. Historical Development, Dimensions and Practice. I: Banks, J. Handbook of research on multicultural education. San Francisco, Calif.: Jossey Bass.

Buchard, M. & Fabrin, L. (2012). Interkulturel didaktik. Introduktion til teorier og tilgange. Køben- havn, Gyldendal.

Horst, C. & Holmen, A. (Red.) (2004). Interkulturel pædagogik. Købehavn, Danmark Pædagogiske Universitetsforlag.

Sleeter, C. E. & Grant, Carl A. (2009), 6.ed. Making choices for multicultural education. Five ap- proaches to race, class and gender. Hoboken, N.J, Wiley.

 Overvej hvordan din undervisning kan siges at være præget af en eller flere tilgange til interkulturel kommunikation og interkulturel pædagogik / didaktik

(20)

20 9. lektion: Sprog- og kulturmøder i læremidler Mandag 20. april, 10:15-16

Underviser: Lektor Bergthóra Kristjánsdóttir, Institut for Uddannelse og pædagogik, AU.

Formål:

At den studerende opnår en forståelse af sproglige og kulturelle repræsentationer i læremidler og læremidlernes rolle i uddannelse og samfund.

Indhold:

 Identitetskonstruktioner i læremidler

 Læremidler som social praksis

 Typer af tilgange til at analysere læremidler

 Diskurs- og begrebsanalyser danner afsæt for konkrete analyser af læremidler Litteratur:

Eide, L. (2014) Latin-Amerika i lærebøker i spansk. Hva formidles og hvilke stemmer kommer til orde? I Sprogforum nr. 59. Aarhus Universitets Forlag

Frello, B. (2012) Kollektiv identitet – kritiske perspektiver. Kap. 5 Kollektiv identitet i et an- dethedsperspektiv. Samfundslitteratur.

Gulliver, T. (2011) Banal Nationalism in ESL Textbooks. I Canadian Journal og Education nr. 34.

Haas, C. (2014) Staten, eliten og os. Erindrings- og identitetspolitik mellem assimilation og livet i salatskålen. Kap. 6. Lærebogsforfatternes felt (s.177-205). Aarhus Universitetsforlag.

Ilieva, R. (2000) Exploring Culture in Texts Designed for Use in Adult ESL Classrooms.

Journau Revue TESL du Canada, vol 17., No. 2.

Risager, K. (2014) Om at analysere kultur i læremidler. I Sprogforum nr. 59. Aarhus Universitets Forlag.

Forslag til sekundær litteratur:

Billig M. (2001) Banal Nationalism, London : SAGE.

Elf, N. F. (2014) Læremidler som social praksis i fag. I Cursiv nr. 13. Aarhus Universitetsforlag.

Fairclough, N. (2008). En social teori om diskurs. I: N. Faircloug. Kritisk diskursanalyse. S. 15-62.

Hans Reitzels Forlag.

Jørgensen, M. & Philips, L. (1999) kritisk diskursanalyse. Teori og metode. Samfundslitteratur.

Læremidler uden grænse. Et temanummer om læremidler. Sprogforum nr.59. Aarhus Universitets- forlag.

Læsning af litteraturen i tilknytning til undervisningen. Til selve undervisningen vil der være fokus på følgende læremidler: ”Sider af dansk kultur”, Gyldendal og ”Historien bag Danmark”, Undervis- ningsministeriet. Ca. 14 dage før undervisningen kan den studerende finde henvisninger til, hvordan materialerne tænkes anvendt i selve undervisningen og til opgaver til den studerende.

(21)

21

10. lektion: Fællesforelæsning og efterfølgende introduktion til eksamensopgaver og - problemstillinger

Fællesforelæsning den 24. april 2015

Kl. 9.30-10.15 Der serveres morgenkaffe og lidt at spise

Kl. 10.15-12.45 Fællesforelæsningen: Facilitering af videndeling Kl. 12.45-13.30 Der serveres frokost

Underviser: Ib Ravn, Ph.D., lektor, mødeforsker og faciliteringstræner, Forskningspro- gram for Organisation og Læring, IUP/DPU, Aarhus Universitet

Sted: Trøjborg - Lokale 2110-122 Mål:

Deltagerne vil få forståelse for to forskellige teorier om videndeling (baseret på hhv. ”viden som afspejling af en objektiv virkelighed” og ”viden som handlingskvalificerende”) og vil afprøve et par mindre og én større, faciliteret videndelingsproces.

Indhold:

Litteraturen om videndeling bugner med forskning i, hvor vanskeligt det er for medarbejdere at dele viden med hinanden. Det gælder paradoksalt nok også for undervisere ansat på uddannelses- institutioner og andre pædagogisk uddannede, der jo netop har viden og dennes håndtering som deres speciale.

Vi skal se på to årsager til disse vanskeligheder og et konstruktivt alternativ til hver: Dels en erkendelsesteoretisk årsag, hvor vi skal erstatte den klassiske forestilling om viden som en passiv afspejling af virkeligheden med en pragmatisk forståelse af viden som kvalificerende menneskers handling. Og dels en kommunikationspraktisk årsag, hvor vi skal identificere en klassisk misfor- ståelse, nemlig ”Når jeg fortæller, hvad jeg ved, så ved du det også”, og erstatte den med involve- rende processer til facilitering af videndeling på arbejdspladser, i undervisningen og i studiegrup- per.

Da en forelæsning i en vis forstand også er en videndelingssession, vil vi tage vores egen me- dicin og anvende et par enkle, faciliterede videndelingsprocesser undervejs.

Litteratur knyttet til undervisningen:

De flg. tre tekster (og mange andre) ligger på www.kortlink.dk/c389:

Ravn, I. (2003): Brug møder til videndeling. Knowledge Management. Børsens Ledelseshåndbøger, Børsens Forlag, kap. 9.1, s. 1-14.

Ravn, I. (2015): Facilitering af vidensdeling. Trykkes i: Peter Holdt Christensen (red.): Bedre viden- deling – Teoretiske og praktiske perspektiver. Hans Reitzels Forlag.

Ravn, I. (2015). Beboerkonferencen på plejecentret: et faciliteret læringsrum. Teori og mødeskabe- lon. Bidrag til (kommende) rapport fra Socialstyrelsen om forsøg med ”Forebyggelse af udadreagerende adfærd hos mennesker med demens”.

Læs teksterne og genkald dig tre lejligheder, hvor skønne muligheder for videndeling er blevet spildt, fordi (a) en leder har brugt et timelangt strategimøde på at fortælle sine medarbejdere, hvor vigtigt det er at videndele, (b) et afdelingsmøde har kørt en dræber-

(22)

22

runde med 5 minutters ”Siden sidst” fra hver af de tolv tilstedeværende medarbejdere, eller (c) I har siddet syv kolleger og delt erfaringer og udvekslet assorterede holdninger i en almindelig planløs gruppesnak – i stedet for at videndele. Så er du topmotiveret for at komme og høre, hvorfor den slags sker og prøve, hvad man kan gøre i stedet.

Fredag 24. april, 13:00-16

Formål:

Efter lektionen vil de studerende have fået:

 Indsigt i at opstille relevante faglige problemstillinger i eksamensøjemed.

 Overblik over mulige eksamensformer.

 Indsigt i en eksamensopgavens struktur.

Indhold:

 Faglige problemstillinger med relevans for eksamen i modulets pensum.

 Eksamensopgavers struktur og indhold.

 Udvælgelse af litteratur i relation til eksamensopgave.

 Studerendes præsentation af (foreløbige) eksamensprojekter Litteratur:

Studieordninger

(23)

23

11. lektion: Faglig opsamling og om eksamen, samt fremlæggelse af studerendes eksamensprojekter Mandag 27. april, 10:15-16

Underviser Lektor Claus Haas, Institut for Uddannelse og pædagogik, AU.

Formål:

Efter undervisningen har de studerende fået:

 Mulighed for at afklare evt. spørgsmål til modulets faglige indhold og problemfelter.

 Dannet sig et overblik over en eksamensopgaves struktur og indhold.

 Indsigt i hvordan man laver en problemstyret eksamensopgave.

 Indsigt i forholdet mellem den skriftlige del og den mundtlige del af eksamen

 Bearbejdet eksamensneuroser Indhold:

 Afgrænsning af en eksamensopgaves problemfelt i henhold til modulets faglige pensum og problemfelter.

 Formulering af præcise problemstillinger.

 Studerende præsentation af eksamensprojekter.

Litteratur:

Kompendium

 Overvej hvordan din eksamensopgaves styrende problemstilling(er) lyder?

 Overvej hvordan du vil besvare dem såvel til den skriftlige som til den mundtlige eksamen.