Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler

(1)

Poul Dengsøe Jensen Ida Marie Castberg

Anne Mette Tranberg Kejs

- Effekt i forhold til elevers rygestart og rygereduktion

Rygeforbud og rygemiljøer på

efterskoler

(2)

Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler

- Effekt i forhold til elevers rygestart og rygereduktion

Poul Dengsøe Jensen, Ida Marie Castberg og Anne Mette Tranberg Kejs

Kræftens Bekæmpelse •Projekt Børn, Unge & Rygning

(3)

rygereduktion

Poul Dengsøe Jensen, Ida Marie Castberg og Anne Mette Tranberg Kejs

Redigering:

Sunniva L. Bakke Grafi sk tilrettelæggelse:

Helle Træholt Wang Kræftens Bekæmpelse 2012

Forebyggelses- og dokumentationsafd.

Projekt Børn, Unge & Rygning Strandboulevarden 49

2100 København Ø Telefon 35 25 75 00

Rapporten kan downloades gratis på www.rygning.com

Alle rettigheder forbeholdes.

Rapporten er støttet af midler fra

(4)

Indhold

Forord 5 Resumé 9 Baggrund 13

Efterskolernes forebyggende indsatser 16

Social ulighed 16

Behov for nye forebyggelsesmetoder 17

Undersøgelsens formål 19

Undersøgelsens to rygepolitik-kategorier 21

Forskningsspørgsmål og hypoteser 21

Materiale og metode 23

Undersøgelsesforløb og design 25

Registrering af elevernes rygning 26

Statistiske analyser 27

Elevernes baggrund 31

Hovedresultater 33

Demografi 33

Rygevaner 35

Rygestop 37

Personlige kompetencer 38

Forældrerelaterede forhold 40

Skolernes rygemiljøer 43

Hovedresultater 45

Skolen som røgfri skole 45

Overholdelse af rygereglerne 46

Rygesamværet på skolen 47

Den synlige elevrygning 48

Den synlige lærer-elevrygning 49

Rygeforbuddets betydning for rygestart 51

Hovedresultater 53 Analysen 53

Rygestart de første 6-8 uger 54

Rygepolitikkens indfl ydelse de første 6-8 uger 54

(5)

Rygepolitikkens indfl ydelse gennem hele skoleåret 59 Determinanter for rygestart gennem hele skoleåret 60

Rygeforbuddets betydning for rygereduktion 65

Hovedresultater 67 Analysen 67

Rygereduktion de første 6-8 uger 68

Rygepolitikkens indfl ydelse de første 6-8 uger 68 Determinanter for rygereduktion de første 6-8 uger 69 Rygereduktion i løbet af skoleåret 73 Rygepolitikkens indfl ydelse hele skoleåret 73 Determinanter for rygereduktion hele skoleåret 75

Successkolerne 79

Hovedresultater 81 Successkolerne 81 Rygepolitikkens indfl ydelse på succes 82

Årsagerne til succes 83

Konklusion 87 Perspektivering 95 Referenceliste 99 Bilag 103

Bilag 1 Undersøgelsesforløbet 105

Bilag 2 Frafaldsanalyse 114

Bilag 3 Rensning af data, rekodning og statistisk analyse 118 Bilag 4 Supplerende tabeller til analyserne af rygestart

og rygereduktion 125

Bilag 5 Spørgeskema om efterskolers rygepolitik 127

Bilag 6 Baselinespørgeskema 136

Bilag 7 Follow-up spørgeskema 154

(6)

Forord

(7)

(8)

7 Forord

Denne rapport undersøger udviklingen i rygevaner blandt 3.800 danske efterskoleelever i skoleåret 2010-2011. Omkring halvdelen af eleverne gik på en røgfri efterskole, den anden halvdel på en skole, hvor rygning var tilladt på skolens om- råde. Rapporten sammenligner de to elevgruppers baggrund, deres oplevelser af skolernes rygemiljøer, overholdelse/brud på rygeregler samt elevernes udvikling i rygestatus fra starten til slutningen af et skoleår.

Hensigten med rapporten er at opkvalifi cere tobaksforebyggelsen på efterskoler ved hjælp af faktuel viden om rygemiljøets betydning, konkrete anbefalinger til sundhedsfremmende tiltag og ikke mindst holdbare rygepolitikker. Det gælder overfor efterskoler, men også de mange andre aktører (politikere, interesseorga- nisationer, forældre, kommuner mv.), som har direkte eller indirekte indfl ydelse på skolernes daglige arbejde med børn og unge.

Poul Dengsøe Jensen har været projektleder for undersøgelsen. Statistikerne Ida Marie Castberg og Anne Mette Tranberg Kejs har foretaget de statistiske analyser, mens Niels Christensen har været ansvarlig for oparbejdelsen af data.

Mange tak for det gode samarbejde til de 53 efterskoler, som har deltaget i un- dersøgelsen fra september 2010 til maj/juni 2011 - ikke mindst de mange kon- taktpersoner på deltagerskolerne, som har været en uvurderlig hjælp i forbindelse med distribuering og indhentning af spørgeskemaer blandt eleverne.

Endelig en stor tak til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse for økonomisk støtte i form af midler fra Tips- og Lottopuljen og Efterskoleforeningen for et positivt samarbejde under hele processen.

Per Kim Nielsen, august 2012

Projektchef, Projekt Børn, Unge & Rygning Forebyggelses- og Dokumentationsafdelingen

(9)

(10)

Resumé

(11)

(12)

11 Resumé

Rapporten ”Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler - Effekt i forhold til elevers rygestart og rygereduktion” peger på markante forskelle i elevers rygevaneudvikling, afhængigt af om de gik på en efterskole, hvor rygning var tilladt (ikke-forbudsskole) eller ikke tilladt (forbudsskoler). Risikoen for at blive dagligryger var størst på ikke- forbudsskoler, mens sandsynligheden for at stoppe med at ryge dagligt var størst på forbudsskoler. Det gjaldt både i de første 6-8 uger af efterskoleopholdet og i løbet af hele skoleåret. Forskellen faldt dog i løbet af skoleåret.

Der var også forskelle, når man sammenlignede elevgrupperne på forbudsskoler og ikke-forbudsskoler. Elever, der startede på ikke-forbudsskoler var oftere rygere, havde et højere cigaretforbrug, og havde færre personlige ressourcer i forhold til at kunne sige nej til at ryge og var mindre afklaret i forhold til ikke at ville ryge om to år. Flere elever fra ikke-forbudsskoler havde desuden forældre med lavere social position, boede højst med én af deres biologiske forældre, deres far/mor var oftere rygere, og færre elever mente, at de ville opleve en massiv forældremodstand, hvis de var ryger om to år. Dertil kom, at dagligrygerne på ikke-forbudsskolerne hyppigere røg sammen med deres forældre, og de havde nemmere adgang til cigaretter, fordi forældrene ofte/meget ofte købte en pakke cigaretter til dem.

Der var desuden store forskelle i rygemiljøet, afhængigt af om eleven gik på en forbudsskole eller ikke-forbudsskole. Som forventet opfattede fl ere elever fra forbudsskolerne vs. ikke-forbudsskolerne, at de færdedes i en ”forbudsarena”, hvor det ikke var tilladt for elever at ryge. Derudover peger undersøgelsen på klare forskelle i rygningens synlighed på skolerne, afhængigt af om de gik på en forbudsskole eller ikke-forbudsskole. Det gjaldt både i forhold til at se andre elever ryge, se lærere ryge eller se lærere ryge med andre elever. Dog så man ikke en tydelig forskel i dagligrygernes rygesamvær – niveauet var stort set det samme, hvad enten en rygende elev gik på en forbudsskole eller en ikke-forbudsskole.

Dermed så man en udbredt smug-rygning fi nde sted på forbudsskoler, typisk væk fra skolens område, hvilket signalerer et behov for mere håndhævelse på denne skoletype.

Det var ikke mindst, at se andre elever ryge og at ryge sammen med andre elever, der havde betydning for elevernes rygevaneudvikling. Så man på de ansattes rygning med eleverne havde denne faktor også en vis effekt, men tilsyneladende kun på forbudsskoler.

Mht. skolernes rygepolitik var der også en direkte betydning af rygeforbud efter 6-8 uger i forhold til rygereduktion. Desuden var der i løbet af hele

(13)

skoleåret en effekt af rygeforbud, når vi så på de efterskoler, der havde succes med at reducere antallet af dagligrygere. Denne effekt var dog afhængig af andre faktorer. Derudover var en række rygemiljødeterminanter associeret med elevers rygestart/rygereduktion. Disse rygemiljødeterminanter, som fx at se andre elever ryge sammen, blev signifi kant sjældnere registreret af eleverne på forbudsskoler end af eleverne på ikke-forbudsskolerne. Tilsammen demonstrerede disse fund en effekt af rygeforbud på de undersøgte efterskoler. Antallet af rygere på skolen havde også en betydning, men primært på forbudsskolerne. Sidstnævnte fund indikerer, at det vil blive en stor udfordring for ikke-forbudsskoler med mange rygere at blive en forbudsskole.

Endelig så vi, at forældre, venner udenfor skolen og elevens handlekompetence i forhold til rygning havde stor indfl ydelse, ligesom afholdelse af rygestopkurser havde en positiv effekt på at reducere det samlede antal rygere på skolen. Derfor er det vigtigt, at efterskoler tænker mere ”bredt” i forhold til at igangsætte tobaksforebyggende indsatser. Dels med rygepolitikker, der reducerer rygningens synlighed, og dels rygestopkurser suppleret med systematiske forebyggelsespro- grammer overfor ikke-rygerne, der kompetenceudvikler dem til bedre at kunne sige fra samt indgå i nye fællesskaber uden at det involverer rygning. Endelig læg- ger undersøgelsen op til mere forældreinvolvering hos efterskolerne, så forældre ikke længere køber cigaretter til deres barn, ligesom de rygende elever har behov for forældres eksplicitte opbakning i bestræbelserne på et røgfrit liv.

(14)

Baggrund

1

(15)

(16)

15 1 • Baggrund

De danske efterskoler har i de senere år været meget udskældte for at udklække rygere. På den baggrund gennemførte Kræftens Bekæmpelse i skoleåret 2004- 2005 en undersøgelse af risikoen for rygestart på efterskoler. Undersøgelsen bekræftede, at der var en overhyppighed i antallet af elever, der startede med at ryge, mens de gik på efterskole sammenlignet med, hvad der var normalt for aldersgruppen (7). Dette kunne bl.a. tilskrives rygemiljøet på efterskoler med en høj koncentration af rygere og et udbredt rygesamvær mellem lærere og elever (Ibid.). Dengang røg næsten hver tredje efterskoleelev regelmæssigt (dvs. ugentligt eller dagligt) og eleverne måtte typisk gerne ryge på skolens område. Kun på én af de 40 undersøgte efterskoler var det forbudt at ryge i skoletiden. På den måde var rygning en både tilladt og accepteret adfærd på de fl este efterskoler. Rygning var meget synligt og kunne observeres af de fl este elever, inklusiv ikke-rygerne. Undersøgelser viser, at rygning netop i de nære, sociale miljøer (fx blandt venner, forældre) kan inspirere unge til rygestart (2). Sådanne fund læner sig kraftigt op ad den socialkognitive teoritænkning, der hævder, at børn og unge lærer ved at observere andres adfærd i nærmiljøet, ikke mindst hvis de fungerer som rollemodeller, fordi de tillægges særlige, positive værdier (1). På en efterskole vil det typisk dreje sig om lærere og elever med en høj status, fx hvis eleverne er lidt ældre end de andre eller måske demonstrerer større risikovillighed/mo- denhed fx ved at ryge. Lærerne har høj status qua deres rolle som autoritet og fortrolig voksen, hvilket formentlig forstærkes yderligere på en døgninstitution som en efterskole pga. forældrenes fravær. I følge den social-kognitive teori vil observationer af praktiske færdigheder, fx hvordan man tænder en cigaret, inha- lerer mv., indlejres hos de unge, hvilket øger troen på selv at kunne ryge, hvis en ikke-ryger senere vil blive det tilbudt. Endelig kan deltagelsen i et rygerfællesskab blive vurderet som en gevinst for den enkelte, især på efterskoler, da graden af deltagelse i skolens fællesskaber måler elevens succes som elev (6). Dette gælder ikke mindst i de første uger, hvor de nye elever skal lære skolen, lærerne og deres nye skolekammerater at kende. Hele grundidéen om denne observationslæring (på engelsk: ”modelling”), hvor man reproducerer andres adfærd, er især gæl- dende for ressourcesvage/udsatte børn (1).

Men måske er det ikke kun rygestart, der kan indlæres ved hjælp af observationer i et nærmiljø som på en efterskole. Tilsvarende kan man forestille sig, at de elever som allerede ryger, lader sig påvirke af, hvad de ser og oplever på skolen. Det kunne være den dagligryger, som gentagne gange ryger sammen med lærere eller som i rygeskuret får skabt kontakt til elever med høj social status på skolen. Hvis det er tilfældet, kan et udbredt rygemiljø måske også være med til at fastholde dagligrygerne i deres daglige forbrug?

1

(17)

Efterskolernes forebyggende indsatser

Inden for de senere år har fl ere efterskoler iværksat en målrettet indsats for at reducere andelen af rygere på skolen. Næsten hver anden efterskole tilbyder rygestopkurser til sine elever (10). Et andet sundhedsfremmende initiativ er udbredelsen af røgfrie miljøer. Efterskoler har lige siden de første rygeregler blev indført på folkeskoler, herunder rygeforbud for elever på skolens område, været undtaget fra disse generelle regler, da efterskoler, kostskoler og døgninstitutioner også fungerer som bolig for de unge, og derfor også er at betragte som elevernes private hjem. Således har det helt frem til august 2012 været tilladt for elever på efterskoler at ryge på skolens område¹. Forskellen i rygeregler har imidlertid ikke afholdt efterskoler fra, på eget initiativ, at indføre fl ere rygerestriktioner end loven pålægger dem. En opgørelse fra 2010 fastslog således, at cirka hver fjerde efterskole (22 %) forbød både elever og lærere at ryge i skoletiden, mens mere end hver tredje havde et rygeforbud overfor elever, men ikke lærere (38 %) (10).

De resterende 40 % af skolerne tillod fortsat elever og lærere at ryge i skoletiden.

I runde tal betyder det, at cirka 16.000 efterskoleelever i skoleåret 2010/2011 gik på en efterskole, hvor det var forbudt at ryge, mens 12.000 gik på en efterskole, hvor det var tilladt. Denne udvikling gjorde efterskoleverdenen til et mere ryge- restriktivt rum sammenlignet med den kommunale folkeskole, hvor kun knap hver tiende skole (9 %) forbød både lærere og elever at ryge i skoletiden (11).

Spørgsmålet er så om denne udvikling har begrænset rygemiljøet så meget, at risikoen for elevers rygestart reduceres, og om sandsynligheden for rygereduktion tilsvarende er forøget for rygere på disse røgfrie skoler?

Social ulighed

Et andet spørgsmål er hvilke skoler, der indfører rygeforbud, og hvilke der ikke gør? Før nævnte undersøgelse fra 2010 om rygeregler på efterskoler understre- ger, at rygeforbud hyppigere forekommer på de almene efterskoler (23 %), end på efterskoler for elever med særlige behov og efterskoler for ordblinde (hhv. 20

% og 11 %) (10). Denne forskel tyder på, at udbredelsen af røgfrie skoler rammer socialt skævt, dvs. hyppigst bliver indført på skoler med ressourcestærke elever.

Derfor vil det være interessant ikke kun at se på effekten af et rygeforbud, men også på elevsammensætningen på skolerne. Hvis et rygeforbud viser sig at have en effekt, og der samtidig på skoler uden forbud ses en højere koncentration af elever fra laveste socialgrupper, mange rygere og elever med få personlige ressourcer, vil der være tale om et sundhedsfremmeparadoks i fordelingen af

1 Ifølge den seneste lovgivning fra september 2007 måtte efterskoleelever gerne ryge i rygerum og på eget værelse, ligesom lærere på skolen gerne måtte ryge i rygerum (5). I den nyeste re- videring, der træder i kraft fra 15. august 2012, må hverken lærere eller elever ryge på skolens område (14). Dermed kommer efterskolerne for første gang siden 2000 på niveau med den rygelovgivning, som også gælder for folkeskoler.

(18)

1 • Baggrund

1

hvilke efterskoler, der er røgfri: de elever, som har det største behov for støtte, optages på efterskoler med dårlige sundhedsfremmende rammer, mens de som har mindst brug for støtte, optages på skoler med de bedste sundhedsfremmende rammer. I så fald risikerer efterskoleverdenen utilsigtet at bidrage til at øge den sociale ulighed på rygeområdet, som har været stødt stigende de senere år, og hvor tendensen er, at de mest ressourcesvage børn bliver rygere (16). Spørger man de efterskoler, som ikke forbyder eleverne at ryge, mener de imidlertid, at de som skole står i et klart dilemma, fordi et rygeforbud vil gøre det endnu sværere for dem at rumme ressourcesvage, utilpassede elever. De mener, at et rygeforbud vil være endnu en adfærdsregulerende regel, som vil gøre en i forvejen sårbar gruppe endnu mere stigmatiseret og måske hjemsendelsestruet. Og hvor skal en sådan gruppe af udsatte elever så sendes hen? (7) (13) Flere skoler er derudover principielt imod et forbud, da de fi nder det formynderisk, og fordi de grundlæg- gende ikke tror på en effekt (7). Overfor disse modstandere af rygeforbud står tilhængerne, som mener, at et rygeforbud vil reducere rygemiljøet så meget, at færre elever starter med at ryge. Det springende punkt er, hvor nemt det er at indføre et rygeforbud, der virker? Forskning viser fx, at et rygeforbud på skoler kun virker, hvis det håndhæves (2), og man må antage, at det samme gør sig gæl- dende på efterskoler.

Behov for nye forebyggelsesmetoder

Perspektivet i denne rapport rækker endnu længere end til efterskoleverdenen.

Siden 2006 har man ikke kunnet se et fald i andelen af rygere i folkeskolen (15).

Derfor er der et stigende behov for at få afprøvet nye metoder til at begrænse børns og unges rygning, eksempelvis strukturelle forandringer i form af ingen rygning i skoletiden, både for lærere og elever, for på den måde at begrænse ry- gemiljøets betydning. Dette studie er os bekendt det første studie, der måler på effekten af et så omfattende rygeforbud i et dansk skolemiljø.

17

(19)

(20)

Undersøgelsens formål

2

(21)

(22)

2 • Undersøgelsens formål

2

I denne rapport er det rygeforbud på efterskoler i hele skoletiden for både lærere og elever – den mest restriktive model for rygeforbud på skoler - som ønskes un- dersøgt i forhold til at begrænse rygemiljøets betydning. Effekten måles i forhold til de efterskoler, som fortsat tillader både lærere og elever at ryge på afgræn- sede områder på skolen i skoletiden. I rapporten omtales sidstnævnte gruppe af skoler som ”ikke-forbudsskoler”, mens efterskoler med et rygeforbud omtales som ”forbudsskoler”. Her kommer en nærmere defi nition af de to rygepolitik- kategorier samt en oversigt over de spørgsmål, som ønskes besvaret i undersø- gelsen.

Undersøgelsens to rygepolitik-kategorier Forbudsskoler

Praktiserer rygeregler, der forbyder både lærere og elever at ryge i skoletiden.

Forbuddet gælder også, når elever og ansatte færdes væk fra skolens område, mens de laver aktiviteter relateret til skolen, går til købmanden, er på skoleudfl ugt el.lign. På enkelte efterskoler er det dog tilladt ansatte at ryge væk fra skolens område, så længe det sker et sted, hvor eleverne ikke kommer.

Ikke-forbudsskoler

Praktiserer rygeregler, der tillader både lærere og elever at ryge på skolens områ- de. På fl ere skoler kræver elevrygning dog tilladelse hjemmefra. Rygning foregår typisk udendørs på et afgrænset område, i et rygeskur el.lign.

Forskningsspørgsmål og hypoteser

Udover at beskrive eleverne, rygemiljøerne, overholdelsen af rygepolitikken på de to typer efterskoler og effekten af et rygeforbud, ønsker undersøgelsen at besvare følgende tre forskningsspørgsmål med tilhørende hypoteser:

1) Hvilke forskelle er der på eleverne på ikke-forbudsskolerne vs. forbudsskolerne i forhold til social position, personlige kompetencer og rygevaner? Er der en social ulige fordeling for elever på de to skoletyper?

21

(23)

Hypoteser

• Ikke-forbudsskoler optager fl ere rygere og rygere med et højere cigaretforbrug sammenlignet med forbudsskoler

• Elever, der optages på ikke-forbudsskolerne, har færre personlige ressourcer og lavere social position sammenlignet med elever på forbudsskoler.

2) Begrænser et rygeforbud rygemiljøet på efterskoler i form af mindre rygesamvær og min- dre synlighed af rygning, og kan et rygeforbud på en forbudsskole overhovedet overhol- des?

Hypoteser

• Dagligrygere på forbudsskoler har mindre rygesamvær med de øvrige elever og ansatte på skolen, og elever eksponeres generelt mindre for rygning sammenlignet med eleverne på ikke-forbudsskoler

• Selvom rygemiljøet, i form af rygesamvær og synlighed af rygning, reduceres på forbudsskoler, vil der fortsat være elever, som ryger i skoletiden.

3) Hvordan udvikler elevernes rygevaner sig over et helt skoleår målt efter hhv. 6-8 uger efter skolestart og ved afslutningen af opholdet? Hvilken rolle spiller rygemiljøet og eftersko- lers indføring af rygeforbud på ændring af rygevaner i løbet af året?

Hypoteser

• På forbudsskolerne starter færre elever med at ryge dagligt og fl ere dagligrygere stopper eller reducerer deres rygning sammenlignet med elever på ikke- forbudsskoler

• Rygemiljøet har en væsentlig betydning for elevers rygestart og rygereduktion, og et rygeforbud kan være med til at reducere rygeudviklingen.

(24)

3 Materiale og

metode

(25)

(26)

3 • Materiale og metode

For at kunne belyse studiets tre forskningsspørgsmål med dertil hørende hypoteser (jf. kapitel 2), er der blevet indsamlet data på to niveauer:

1) Skoleniveau: Alle skoler, som deltog i undersøgelsen, havde inden studiets opstart udfyldt et spørgeskema om skolens rygeregler. Ud fra besvarelsen af spørgeskemaet, blev hver skole kategoriseret som forbudsskole eller ikke- forbudsskole. Da skoleåret var omme, blev skolelederne igen bedt om at udfylde et spørgeskema om skolens rygeregler for at sikre, at alle skoler havde samme rygeregler under hele undersøgelsesforløbet. Hvis ikke, blev skolen ekskluderet fra studiet².

2) Elevniveau: Alle elever i undersøgelsen har udfyldt to spørgeskemaer. De indeholdt spørgsmål om rygevaner, social position, færden i rygemiljøer, både i skolen og i hjemmet, personlige kompetencer og oplevelsen af skolens rygepolitik. Det første spørgeskema blev udfyldt 6-8 uger inde i skole- året, det andet kort tid før skoleåret sluttede.

Her følger en nærmere gennemgang af undersøgelsens forløb og design.

Undersøgelsesforløb og design

I foråret 2010 blev alle forstandere på landets almene efterskoler og efterskoler for ordblinde kontaktet per mail og inviteret til at deltage i undersøgelsen. Ef- terskoler for elever med helt særlige behov (fx Downs syndrom, mentale handi- caps) blev ikke inviteret, fordi en afprøvning på tre af disse efterskoler viste, at eleverne havde svært ved at besvare spørgeskemaet. Alle efterskoler, som svarede positivt på henvendelsen, og som overholdt inklusionskriterierne for deltagelse i undersøgelsen, blev bedt om at udfylde en samarbejdskontrakt, hvor alle krav for deltagelse blev oplistet (se bilag 1). Alle deltagerskoler har udfyldt en samarbejdskontrakt. Et krav var, at skolen forinden skulle vælge en kontaktperson til at stå for distribuering og indsamling af elevspørgeskemaer. Dette fandt sted i udvalgte uger i løbet af skoleåret: første gang (baseline undersøgelsen) i september 2010, dvs. 6-8 uger inde i skoleåret, anden gang (follow-up undersøgelsen) i juni 2011 dvs. kort før skoleåret sluttede. Endelig blev efterskoleforstanderne kontaktet

3

2 Ingen skoler blev ekskluderet på den baggrund, da det viste sig, at alle skoler havde praktise- ret den rygepolitik, som de opgav, da undersøgelsen gik i gang (jf. bilag 1)

25

(27)

efter sommerferien 2011 for at høre, om der var sket ændringer i rygepolitikken i det forløbne skoleår (se fi gur 1 om undersøgelsesdesign).

Figur 1: Undersøgelsesdesign

Registrering af elevernes rygning

De første to registreringer af elevernes rygning (registrering T0 og T1) blev foretaget i baseline-undersøgelsen 6-8 uger inde i skoleåret. Her blev eleverne blandt andet spurgt om deres rygevaner, før de startede på efterskole (T0) og på selve svartidspunktet, dvs. 6-8 uger inde i skoleforløbet (T1). Sidste undersøgelse, follow-up undersøgelsen (registrering T2), målte rygevanerne kort før eleverne stoppede på efterskolen. På den måde blev elevernes rygevaner registreret tre gange i løbet af et helt skoleår: før skolestart, 6-8 uger inde i skoleforløbet og kort før skoleafslutning (se fi gur 2). For at sammenkoble elevernes svar skulle hver elev med hjælp fra lærerne skrive en personlig ID kode både i baseline- og follow-up spørgeskemaet bestående af fødselsdato og de to første bogstaver i deres fornavn. På den måde fi k hver elev tildelt en unik kode, som samtidig var relativ nem at udfylde.

Figur 2: Registrering af elevernes rygevaner over et skoleår

(28)

27

3

I alt 5.485 elever ud af 6.059 indskrevne elever på 56 efterskoler returnerede det første spørgeskema (baseline), hvilket gav en svarprocent på 91 % på disse skoler.

Disse elever kaldes i undersøgelsen ”baselinegruppen”. Herefter faldt enkelte skoler fra, fordi de ikke længere havde ressourcerne til at være med i undersø- gelsen, og ud af 5.808 indskrevne elever på de 53 tilbageværende skoler udfyldte 3.855 elever også det andet spørgeskema (follow-up) med identifi cerbare ID ko- der, som kunne kobles med svarene i baselineundersøgelsen. Dette gav en svarprocent på 66 % (se bilag 1). Det er denne gruppe af elever, ”forløbsgruppen”, som kunne følges over et helt skoleår, der udgør datagrundlaget for de videre statistiske analyser, med undtagelse af elevernes rygning de første 6-8 uger. Ana- lysen af denne periode baserer sig på baselinegruppen.

Statistiske analyser

I kapitel 4 undersøges det, om der ved baseline er en homogen fordeling af baggrundsfaktorer mellem elever på hhv. forbudsskoler og ikke-forbudsskoler.

I kapitel 5-8 analyseres forløbsgruppen med spørgeskemaer både ved starten og slutningen af skoleåret, hvor det undersøges, hvordan rygemiljøet og elevernes rygevaner udvikler sig i løbet af skoleåret. I relation til elevernes rygevaner, kan eleverne foretage ”rygeovergange” mellem hvert måletidspunkt, T0-T1-T2, dvs.

ikke-rygerne (aldrig rygere, eksperimenterende rygere, ugentlige rygere, eksrygere/tidligere smårygere) kan blive dagligrygere (ryger hver dag), og dagligrygerne kan blive ikke-rygere (se bilag 3 om rekodning af elevernes rygevaner). I analyserne anvendes logistisk regression, og det undersøges om et rygeforbud har en effekt på disse rygeovergange. På den måde indgår rygestart og rygereduktion som analysens udfaldsvariable, mens efterskolens kategorisering som enten forbudsskole eller ikke-forbudsskole indgår som central forklarende va- riabel. Derudover er det i analyserne blevet undersøgt, om der skal justeres for mulige confoundere, fx elevernes demografi , personlige kompetencer, rygemiljø på skolerne, venner og familie samt andet, der kan have betydning for elevernes rygning og være associeret med skoletype. I tabel 1 og 2 ses en oversigt over alle de faktorer, som indgår i analyserne af hhv. rygestart og rygereduktion.

(29)

Tabel 1: Rygestart - oversigt over analysens faktorer

Udfald Faktorer der er blevet undersøgt (kategorier ved basis) Rygestart blandt

elever der ikke røg dagligt ved start på efterskole

Skolefaktorer

Rygepolitik på efterskolen (forbudsskole/ikke-forbudsskole) Andel rygere på skolen (0-20 % / 21-40 % / 41 % +) Individuelle faktorer

Demografi Køn (dreng/pige)

Alder (14 år / 15 år / 16 år / 17+)

Social position (høj / mellem / lav) (se inddelingen bilag 3 s. 118) Familiemønster (bor med far og mor / bor ikke med far og mor) Personlige kompetencer

Handlekompetence i forhold til rygning* (høj / middel / lav)

Overvurdering af andel unge rygere** (0-20 % / 21-40 % / 41-60 % / 61-80 % / 81-100 %)

Elevens tro på at ryge om to år (ja helt sikkert / ja det tror jeg / måske / det tror jeg ikke / nej helt sikkert ikke)

Vil rette sig efter forældres holdninger til rygning (meget / noget / ikke ret meget / slet ikke)

Sociale faktorer

Rygemiljø på skolen

Ryger med venner på skolen (meget ofte / ofte / sjældent / aldrig) Ser lærere og elever ryge sammen (meget ofte / ofte / sjældent / aldrig) Ser andre elever ryge (meget ofte / ofte / sjældent / aldrig)

Ser personale ryge (meget ofte / ofte / sjældent / aldrig)

Oplever efterskolen som et sted hvor der må ryges (ja / nej / ved ikke) Overholdelse af rygeregler (ja / nej)

Venner og familie

Forældres rygevaner (ingen ryger / en ryger / begge ryger) Bedste vens rygevaner (ryger / ikke-ryger)

Forældres holdning til elevens rygning (meget imod / noget imod / ikke ret meget imod / intet imod)

Andet

Vandpiberygning (aldrig / en enkelt gang / fl ere gange / jævnligt) Antal år som elev på efterskolen (1 år / 2 år / 3 år)

* Hvor meget tror eleverne selv på, at de kan sige nej til en cigaret

**Hvor mange procent af alle 16-årige, vurderer eleven, ryger mindst én gang om ugen

(30)

29

3

Tabel 2: Rygereduktion - oversigt over analysens faktorer

Udfald Faktorer der er blevet undersøgt (kategorier ved basis) Rygereduktion

blandt elever der røg dagligt ved start på efterskole

Skolefaktorer

Rygepolitik på efterskolen (forbudsskole / ikke-forbudsskole) Andel rygere på skolen (0-20 % / 21-40 % / 41 % +) Individuelle faktorer

Demografi Køn (dreng/pige)

Alder (14 år / 15 år / 16 år / 17+)

Social position (høj / mellem / lav) (se inddelingen bilag 3 s. 118) Familiemønster (bor med far og mor / bor ikke med far og mor) Personlige kompetencer

Handlekompetence i forhold til rygning* (høj / middel / lav)

Overvurdering af andel unge rygere** (0-20 % / 21-40 % / 41-60 % / 61- 80 % / 81-100 %)

Elevens tro på at ryge om to år (ja helt sikkert / ja det tror jeg / måske / det tror jeg ikke / nej helt sikkert ikke)

Vil rette sig efter forældres holdninger til rygning (meget / noget / ikke ret meget / slet ikke)

Rygning

Rygedebutalder (<11 år / 12 år / 13 år / 14 år / >15 år) Dagligt cigaretforbrug (1-4 stk. / 5-14 stk. / >14 stk.) Rygereduktion

Planer om rygestop (indenfor 1 mdr. / 1-6 mdr. / senere / nej / ved ikke) Forsøgt at stoppe indenfor de sidste 6 mdr. (nej / ja men faldt i / ja og er fortsat røgfri)

Støtte fra lærere (ja / nej / ved ikke) Støtte fra forældre (ja / nej / ved ikke)

Støtte fra venner på efterskolen (ja / nej / ved ikke) Støtte fra venner derhjemme (ja / nej / ved ikke) Sociale faktorer

Rygemiljø på skolen

Ryger med venner på skolen (meget ofte / ofte / sjældent / aldrig) Ryger med lærere på skolen (meget ofte / ofte / sjældent / aldrig) Ser lærere og elever ryge sammen (meget ofte / ofte / sjældent / aldrig) Ser andre elever ryge (meget ofte / ofte / sjældent / aldrig)

Ser personale ryge (meget ofte / ofte / sjældent / aldrig)

Oplever efterskolen som et sted hvor der må ryges (ja / nej / ved ikke) Overholdelse af rygeregler (ja / nej)

(31)

Tabel 2 fortsat

Venner og familie

Forældres rygevaner (ingen ryger / en ryger / begge ryger) Bedste vens rygevaner (ryger / ikke-ryger)

Forældres holdning til elevens rygning (meget imod / noget imod / ikke ret meget imod / intet imod)

Får cigaretter af forældre (meget ofte / ofte / sjældent / aldrig) Ryger sammen med forældre (ja / nej / ved ikke)

Ryger sammen med venner derhjemme (ja / nej / ved ikke) Andet

Vandpiberygning (aldrig / en enkelt gang / fl ere gange / jævnligt) Antal år som elev på efterskolen (1 år / 2 år / 3 år)

Selvvurderet helbred (virkelig godt / godt / nogenlunde / dårligt / meget dårligt)

Hvor svært/nemt er det at købe cigaretter (umuligt / meget svært / svært / nemt / meget nemt / ved ikke)

* Hvor meget tror eleverne selv på, at de kan sige nej til en cigaret

**Hvor mange procent af alle 16-årige, vurderer eleven, ryger mindst én gang om ugen .

(32)

Elevernes bag- grund

4

(33)

(34)

33 4 • Elevernes baggrund

4

I dette kapitel undersøges om der er forskellig fordeling af elever fra ikke-forbudsskoler og forbudsskoler med hensyn til demografi , rygevaner, rygestop, personlige kompetencer og forældrerelaterede forhold. Analyserne bygger på svar fra baselinegruppen. Det undersøges om ikke-forbudsskoler optager fl ere rygere, fl ere unge med en lavere social position, færre personlige ressourcer og mindre støtte hjemmefra i forhold til rygning. De overordnede resultater viser at:

Hovedresultater

• Flere elever på ikke-forbudsskoler kom fra hjem med lavere social position, brudte familiebånd, rygende forældre, som røg sammen med eleven, forældre havde mindre modstand imod elevens rygning og forældre, der købte cigaretter til den unge

• Ikke-forbudsskoler optog ved starten af skoleåret næsten dobbelt så mange dagligrygere, som forbudsskoler, og typisk havde de dagligrygende elever et højere cigaretforbrug

• Elever på ikke-forbudsskoler havde færre kompetencer til at sige nej til cigaretter, de så oftere sig selv som ryger om to år, og de havde i mindre grad planer om rygestop indenfor den næste måned.

Demografi Køn

Der var fl ere piger på ikke-forbudsskoler end på forbudsskoler (52 % vs. 49 %).

Fordelingen i køn var signifi kant forskellig mellem skoletyper, se tabel 3.

Tabel 3

Køn (N=5485)

Forbudsskoler %

Ikke-

forbudsskoler %

Dreng 51,1 48,0

Pige 48,9 52,0

Homogenitet p-værdi: 0,0263

Total 2761 2631

Manglende Besvarelser/ Uoplyst 43 50

I alt 2804 2681

(35)

Alder

Gennemsnitsalderen for elever på ikke-forbudsskoler var 15,4 år og 15,5 år på forbudsskoler, men ser man på aldersfordelingen var der relativt fl ere unge elever på 14 år på ikke-forbudsskoler (14 % vs. 9 %), mens der var fl ere ældre elever på 16 år på forbudsskoler (47 % vs. 41 %). Fordelingen af elevernes alder var signifi kant forskellig, se tabel 4.

Tabel 4

Alder (N=5485)

Forbudsskoler

% Ikke-

forbudsskoler %

14 år 8,5 13,9

15 år 40,7 41,3

16 år 47,0 40,7

+17 år 3,8 4,2

Homogenitet p-værdi: <0,0001

Total 2761 2624

Manglende besvarelser 43 57

I alt 2804 2681

Social position

Tabel 4.3 viser elevernes sociale position baseret på forældrenes stillingsbeteg- nelse. Tendensen var, at der sås sociale forskelle imellem de to grupper, idet fl ere elever på ikke-forbudsskoler havde forældre med en lavere social position (17 % vs. 12 %), mens relativt færre havde en høj social position sammenlignet med elever på forbudsskoler (38 % vs. 43 %). Fordelingen af elevernes sociale position var signifi kant forskellig, se tabel 5.

Tabel 5

Social position (N=5485)

Forbudsskoler

%

Ikke-forbudsskoler %

Høj 42,5 38,3

Mellem 40,2 38,3

Lav 11,8 17,0

Økonomisk aktiv men ikke

klassifi cerbar* 5,6 6,3

Total 2774 2630

I alt 2804 2681

*Forældre i arbejde uden at det har været muligt at placere dem i en kategori

(36)

35

4

4 • Elevernes baggrund

Familiemønster

Ligeledes så man forskelle i de familiemønstre, som eleverne kom fra. Mere end hver tredje elev fra ikke-forbudsskoler oplyste, at de ikke boede hos begge deres forældre (34 %), mens det kun drejede sig om godt hver fjerde elev på forbudsskolerne (27 %). Ikke-forbudsskoler havde altså en større andel skilsmissebørn eller børn, der af anden grund ikke boede sammen med begge forældre. Forde- lingen af elevernes familiemønster var signifi kant forskellig, se tabel 6.

Tabel 6

Familiemønster - Bor hos både mor og far (N=5485)

Forbudsskole

% Ikke-

forbudsskole %

Nej 26,8 34,0

Ja 73,2 66,0

Total 2804 2681

I alt 2804 2681

Rygevaner Før skolestart

Hvordan var elevernes rygevaner inden de startede på efterskole i august 2010?

Så man kun på dagligrygning, var der næsten dobbelt så mange dagligrygere, som startede på en ikke-forbudsskole vs. på en forbudsskole (20 % vs. 12 %).

På forbudsskolerne startede i stedet fl ere aldrig-rygere (44 % vs. 40 %) og eksperimenterende rygere (36 % vs. 32 %). På begge skoletyper svarede 4 % af eleverne, at de var tidligere smårygere/eksrygere eller ugentlig ryger. Fordelingen af elevernes rygevaner fra før de startede på efterskole var signifi kant forskellig, se tabel 7.

(37)

Tabel 7

Hvordan var dine rygevaner med cigaretter, INDEN du startede på efterskolen i august 2010?

(N=5485)

Forbudsskole

% Ikke-

forbudsskole %

Aldrig ryger 43,6 39,6

Eksperimenterer 36,4 31,8

Ugentlig ryger 4,2 4,3

Daglig ryger 11,5 20,1

Tidligere småryger/eksryger 4,4 4,2

Total 2705 2606

Manglende Besvarelser 99 75

I alt 2804 2681

Forbrug

Hvis man så på cigaretforbruget blandt dagligrygere, var der et højere cigaretforbrug blandt elever på ikke-forbudsskoler vs. på forbudsskoler. Næsten hver anden af rygerne var storryger (ryger mindst 15 cigaretter om dagen), mens der var lidt færre på forbudsskolerne (45 % vs. 42 %). Kun ganske få af dagligrygerne på ikke-forbudsskoler havde et lille forbrug på 1-4 cigaretter om dagen (5 % vs. 17

%). Fordelingen af elevernes cigaretforbrug var signifi kant forskellig, se tabel 6.

Tabel 8

Hvor mange cigaretter ryger du om dagen?

(N=667)

Forbudsskole

% Ikke-

forbudsskole %

1-4 16,9 4,9

5-14 41,6 49,9

>14 41,6 45,2

Total 142 511

I alt 144 523

Debutalder

Typisk var de dagligrygende elever på ikke-forbudsskoler og forbudsskoler star- tet med at ryge regelmæssigt som 13-årige eller tidligere, dvs. mindst 2 år før de kom på efterskole (68 % og 67 %). Der sås ingen signifi kant forskel i fordelingen af rygedebutalderen på de to skoletyper, se tabel 9.

(38)

4

Tabel 9

Hvor gammel var du, da du begyndte at ryge mindst én gang om ugen?

(N=667)

Forbudsskole

% Ikke-

forbudsskole

% Har aldrig røget mindst en gang om ugen 2,1 0,2

<11 år 23,8 20,4

12 år 23,8 20,6

13 år 19,6 27,2

14 år 20,3 21,0

>15 år 10,5 10,5

Total 143 504

I alt 144 523

Vandpiberygning

Vandpiberygning er i de seneste år blevet populært at afprøve for danske unge.

På begge skoletyper havde knap halvdelen af eleverne prøvet at ryge vandpibe, og cirka hver tredje elev havde prøvet det fl ere gange. På begge skoletyper fandt man en lille hård kerne af elever på 5-6 %, som røg vandpibe jævnligt (månedligt, ugentligt). Når man sammenlignede skoletyperne, så man altså ikke samme statistiske signifi kante forskel i vandpiberygning som for cigaretrygning, se tabel 10.

Tabel 10

Har du nogensinde prøvet at ryge vandpibe?

(N=5485)

Forbudsskole

% Ikke-

forbudsskole

%

Nej, aldrig 49,2 47,5

Ja, en enkelt gang 15,1 13,8

Flere gange 30,8 33,2

Jævnligt 4,9 5,6

Homogenitet p-værdi: 0, 1269

Total 2711 2577

I alt 2804 2681

Rygestop Rygestopforsøg

Mange efterskoleelever havde forsøgt et rygestop indenfor de seneste 6 måneder.

På begge skoletyper drejede det sig om cirka hver anden dagligryger (50 % og 51

%). Der sås derfor ingen forskel i rygestop, se tabel 11.

37

(39)

Tabel 11

Har du forsøgt at holde op med at ryge indenfor de sidste 6 måneder?

(N=667)

Forbudsskole

% Ikke-

forbudsskole

%

Nej 50,0 49,1

Ja, men faldt i 50,0 50,9

Total 110 442

I alt 144 523

Planer om rygestop

Flere af de rygende elever havde konkrete planer om at holde op. Det så man især på forbudsskolerne, hvor næsten hver sjette af rygerne havde intentioner om at stoppe indenfor en måned, mens det kun var knap hver 10. på ikke-forbudsskolerne (16 % vs. 9 %). Forskellen i planer om rygestop blandt dagligrygerne på de to skoletyper var dog ikke signifi kant, se tabel 12.

Tabel 12

Har du konkrete planer om at holde op med at ryge?

(N=667)

Forbudsskole

% Ikke-

forbudsskole

%

Ja, om mindre end en måned 16,1 9,2

Ja, om 1-6 måneder 16,1 15,3

Senere / Nej / Ved ikke 67,9 75,5

Total 137 510

I alt 144 523

Personlige kompetencer Handlekompetence

Hvor meget troede eleverne selv på, at de kunne sige nej til en cigaret? Eleverne skulle svare på 12 spørgsmål, som hver beskrev en udfordrende situation i relation til rygning fx ”Tror du, at du kan lade være med at ryge, hvis du bliver tilbudt en cigaret af en ryger på efterskolen”, og fi k på den baggrund en samlet score for deres handle- kompetence – troen på at kunne sige fra. Ud fra svarene kunne man se, at eleverne på ikke-forbudsskoler oftere havde en lav handlekompetence dvs. følte de havde sværere ved at sige nej sammenlignet med elever på forbudsskolerne (25 % vs.

16 %). Fordelingen af elevernes handlekompetence var signifi kant forskellig, se

(40)

tabel 13. Dette fund skal dog ses i lyset af, at der blev optaget fl ere dagligrygere på ikke-forbudsskoler, idet man må antage, at elever med et dagligt forbrug har sværere ved at undlade at ryge end fx aldrig rygere og de eksperimenterende rygere.

Tabel 13

Handlekompetence (N=5485)

Forbudsskoler

% Ikke-

forbudsskole

%

Høj 67,1 56,3

Middel 16,8 18,6

Lav 16,1 25,1

Total 2697 2571

I alt 2804 2681

Intention om at ryge

Hvad med fremtiden? Havde eleverne gjort sig klare forestillinger om de skal ryge om to år? Hver anden elev på ikke-forbudsskoler svarede ”nej, helt sikkert ikke”, mens det var seks ud af ti på forbudsskolerne (51 % vs. 59 %). Fordelin- gen af elevernes intention om at ryge om to år var signifi kant forskellig, se tabel 14. Igen skal fundet ses i lyset af, at der blev optaget fl ere dagligrygere på ikke- forbudsskoler.

Tabel 14

Tror du, at du ryger om 2 år? (N=5485)

Forbudsskoler

% Ikke-

forbudsskole

%

Ja, helt sikkert 2,1 3,2

Ja, det tror jeg 5,0 6,9

Måske 14,0 17,4

Det tror jeg ikke 16,7 21,9

Nej, helt sikkert ikke 59,2 50,5

Total 2722 2593

I alt 2804 2681

4

39

(41)

Flertalsmisforståelse

Generelt tror mange unge, at en stor andel af deres jævnaldrende ryger, hvilket skaber en uheldig illusion hos unge om, at det er normalt at ryge. Denne tendens kaldes for ”fl ertalsmisforståelse” eller social overdrivelse og gjaldt i allerhøjeste grad også for eleverne på de undersøgte efterskoler. De vurderede typisk, at 41- 60 % af de 16-årige ryger mindst hver uge, selvom det rigtige svar er 0-20 %.

Kun 5 % af eleverne gættede det korrekte interval! Der sås ingen signifi kant forskel i fl ertalsmisforståelsen mellem elever på hhv. ikke-forbudsskoler og forbudsskoler, se tabel 15.

Tabel 15

Hvor stor en del af de 16-årige tror du ryger mindst hver uge? (N=5485)

Forbudsskoler

% Ikke-

forbudsskole

%

0-20 % 4,7 4,6

21-40 % 26,7 25,5

41-60 % 40,3 40,1

61-80 % 24,0 25,7

81-100 % 4,4 4,2

Total 2723 2591

81 90

I alt 2804 2681

Forældrerelaterede forhold Forældrenes rygevaner

Især elever på ikke-forbudsskoler havde forældre, der var rygere. Næsten hver tredje elev svarede, at minimum én forælder røg, mens det kun var hver fjerde elev på forbudsskolerne (32 % vs. 26 %). Dertil kom de elever, hvor begge foræl- dre var rygere (14 % vs. 13 %). Fordelingen af forældres rygevaner var signifi kant forskellig, se tabel 16.

(42)

41

4

Tabel 16

Forældres rygevaner (N=5485)

Forbudsskoler

% Ikke-

forbudsskole

%

Ingen ryger 61,9 54,4

Én forælder ryger 25,6 31,6

Begge forældre ryger 12,5 14,0

Total 2645 2550

I alt 2804 2681

Forældres holdninger til barnets rygning

Hvilken forældremodstand oplevede eleverne i forhold til rygning? For de fl este unge oplevedes rygning som en forbudt adfærd, som forældrene ikke ville tillade.

Dog så man, at færre elever på ikke-forbudsskoler oplevede stor forældremod- stand imod rygning om to år (44 vs. 55 %). I forlængelse heraf vurderede næsten dobbelt så mange af eleverne på ikke-forbudsskoler, at deres forældre ville have

”intet imod”, at de røg om et par år (8 % vs. 5 %). Fordelingen af forældres holdning til barnets rygning var signifi kant forskellig, se tabel 17.

Tabel 17

Tror du, at dine forældre ville have noget imod at du ryger om 2 år?

(N=5485)

Forbudsskoler

% Ikke-

forbudsskole

%

Ja, meget 53,6 43,7

Ja, noget 28,3 30,9

Ikke ret meget 12,8 16,5

Intet 4,8 8,2

Jeg har ingen/ ser ikke mine forældre 0,5 0,6

Total 2720 2588

I alt 2804 2681

Forældres køb af cigaretter til eleverne

I undersøgelsen skulle de dagligrygende elever også svare på, hvordan de får cigaretter. Ifølge lovgivningen må unge under 18 år ikke købe cigaretter, så hvor får en rygende efterskoleelev sine cigaretter fra? De fl este svarede, at de ofte/meget ofte købte dem uden problemer i en butik (82 %), men forældre købte også ofte/

meget ofte til dem. Dette skete både på forbudsskolerne og på ikke-forbudssko-

(43)

ler, men dog hyppigst på sidstnævnte skoletype (40 % vs. 53 %). Fordelingen af forældres køb af cigaretter var signifi kant forskellig, se tabel 18.

Tabel 18

Hvor ofte har dine forældre købt cigaretter til dig?

(N=667)

Forbudsskoler

% Ikke-

forbudsskole

%

Meget ofte/ofte 40,4 53,4

Sjældent 11,0 19,5

Aldrig 48,5 27,1

Total 136 513

I alt 144 523

Rygerelationer med forældre og venner udenfor skolen

Hvem røg eleverne med udenfor skolen, fx i weekenderne? For dagligrygende elever på ikke-forbudsskoler røg mere end hver anden sammen med forældrene, mens det ikke skete for helt så mange på forbudsskolerne (61 % vs. 46 %). Den hyppigste rygerelation var dog rygning med vennerne derhjemme. Det praktise- rede stort set alle dagligrygende elever uanset, hvilken type skole eleverne gik på (95 % vs. 87 %), se tabel 19.

Tabel 19

Ryger du når du er sammen med…

(N=667)

Forbudsskoler

%

Ikke-forbudsskole

%

Dine forældre 45,8 (n=66) 60,6 (n=317)

Dine venner derhjemme 86,8 (n=125) 94,7 (n=495)

(44)

Skolernes ryge- miljøer

5

(45)

(46)

45

5

5 • Skolernes rygemiljøer

Reduceres rygemiljøet i form af mindre rygesamvær og synlighed af rygning ved, at man indfører rygeforbud på en efterskole? Hvor udbredt er smug-rygning på forbudsskoler? Kapitlet beskriver efterskolernes rygemiljøer set fra ikke-rygernes og rygernes perspektiv fra skoleåret starter til det slutter. Analyserne bygger på svar fra de elever, som har svaret både på baseline- og follow-up spørgeskemaet, dvs. forløbsgruppen. De overordnede fund viser:

Hovedresultater

• Dagligrygende elever på forbudsskoler røg næsten lige så ofte sammen, som dagligrygende elever på ikke-forbudsskoler

• Næsten alle dagligrygere på forbudsskoler smug-røg i skoletiden, og det tiltog i løbet af skoleåret. Et rygeforbud på efterskoler betød altså ikke, at dagligrygerne undlod at ryge.

• Overtrædelse af rygereglerne på forbudsskoler skete hyppigst væk fra skolens område

• Markant færre ikke-rygere på forbudsskoler så nogen, der røg i forhold til på ikke-forbudsskoler. Denne forskel kunne skyldes, at forbudsskoler optog færre rygere, men også, at rygepolitikken mindskede rygemiljøets synlighed, fordi rygning på forbudsskoler oftere foregik væk fra skolens område.

Skolen som røgfri skole

Hvor mange elever oplevede skolen som en røgfri skole? Langt de fl este elever på forbudsskolerne var 6-8 uger inde i skoleåret enige i, at de slet ikke måtte ryge på skolen (92 %). Kun ganske få mente, at det var tilladt (4 %). På ikke-forbudsskoler var billedet – ikke overraskende - noget anderledes. Næsten to ud af tre elever mente, at de gerne måtte ryge på skolens område (63 %). Lidt overraskende var knap hver fjerde elev dog af den opfattelse, at rygning var forbudt (25 %). Så man kunne altså godt færdes i et røgfrit miljø på de efterskoler, der tillod rygning, sikkert fordi der på disse ikke-forbudsskoler var få rygere. Mod slutningen af skoleåret faldt tallet dog til 21 %, ligesom lidt færre på forbudsskolerne følte at de gik på en røgfri skole (90 %). Fordelingen af oplevelsen af rygemiljøet var signifi - kant forskellig mellem skoletyperne i hver periode af skoleåret, se tabel 20.

(47)

Tabel 20

Efter 6-8 uger Slutningen af skoleåret Oplever du efterskolen

som et sted, hvor eleverne IKKE må ryge? (N=3855)

Forbuds- skole

% Ikke- forbuds skole

%

Forbuds- skole

%

Ikke-forbuds skole

% Homogenitet p-værdi: <.0001 p-værdi: <.0001

Ja 91,8 24,9 89,9 20,9

Nej 4,4 63,0 6,8 70,4

Ved ikke 3,9 12,2 3,3 8,8

Total 1992 1750 1986 1730

Manglende Besvarelser 54 59 60 79

I alt 2046 1809 2046 1809

Overholdelse af rygereglerne

En ting er hvordan eleverne oplevede rygereglerne, noget andet er om de også selv mente, de overholdt dem. Ser man først på den samlede gruppe af elever, rygere som ikke rygere, var der fl ere elever på forbudsskolerne, der mente, at de overholdt de gældende rygeregler (93 % vs. 84 %). Dette mønster gentog sig mod slutningen af skoleåret (87 % vs. 77 %). Fordelingen var statistisk signifi kant af- vigende mellem skoletyper i hver tidsperiode, se tabel 21.

Tabel 21

Efter 6-8 uger Slutningen af skoleåret Overholder du altid

skolens rygepolitik?

(N=3855)

Forbuds- skole

%

Forbuds- skole

%

Ja 92,5 84,4 86,6 77,4

Nej 7,5 15,6 13,4 22,6

Homogenitet p-værdi: <.0001 p-værdi: <.0001

Total 1980 1675 1957 1679

I alt 2046 1809 2046 1809

Dette billede af fl ere ”rygeregel overtrædere” på ikke-forbudsskoler skal dog igen ses i lyset af, at der startede næsten dobbelt så mange dagligrygere på disse skoler. Ser man kun på dagligrygerne, var andelen af ”rygeregel overtrædere” så- ledes klart størst på forbudsskoler (84 % vs. 52 %). Denne forskel blev gentaget

(48)

47 5 • Skolernes rygemiljøer

5

mod slutningen af skoleåret, selvom den udlignedes en smule (86 % vs. 62 %).

Forskellen i hver tidsperiode var signifi kant og tegnede et tydeligt billede af, at et rygeforbud langt fra betyder ingen rygning på efterskoler, se tabel 22.

Tabel 22

Efter 6-8 uger Slutningen af skoleåret Overholder du altid

skolens rygepolitik?

(N=356 + 492)*

Forbuds- skole

%

Forbuds- skole

% Homogenitet p-værdi: <.0001 p-værdi: <.0001

Ja 15,6 47,9 13,9 37,6

Nej 84,4 52,1 86,1 62,4

Total 64 265 144 319

I alt 68 288 153 339

*Gælder kun dagligrygere

Rygesamværet på skolen

Hvem røg eleverne sammen med? Spurgte man dagligrygerne efter 6-8 uger på ikke-forbudsskolerne, så røg 95 % med andre elever, mens 12 % også røg med lærerne. På forbudsskolerne var elevrygesamværet stort set det samme, 90 %, mens 2 % røg med lærerne. Hen over skoleåret ændrede rygesamværet sig ikke meget, dog så man en markant stigning i rygerelationerne mellem lærere og elever på forbudsskoler. Ved skoleårets afslutning sagde 12 % af dagligrygerne, at de røg med lærerne. Endnu engang understregede tallene, at et rygeforbud langt fra betød nul rygning - heller ikke med lærerne, se tabel 23.

Tabel 23

Efter 6-8 uger Slutningen af skoleåret Ryger du når du er

sammen med…

(N=68+288 og 153+339)

Forbuds- skole

%

Ikke-forbuds skole

%

Forbuds- skole

%

Ikke-forbuds skole

% Dine venner på

efterskolen

89,7(n=61) 95,1(n=274) 90,8(n=139) 93,5(n=317) Lærerne på

efterskolen

1,5(n=1) 11,5(n=33) 12,4(n=19) 16,5(n=56)

(49)

Hvor foregik den forbudte rygning?

For at få et indblik i denne forbudte rygning, blev der i undersøgelsen spurgt ind til, hvor den foregik. På forbudsskoler smugrøg eleverne i starten af skoleåret mest væk fra skolens område (82 %), mens de mod slutningen af året også røg en del på skolens område (82 %), selvom rygning væk fra skolen fortsat var det foretrukne sted (92 %). Skolens personale skal altså være villige til at overvåge rygeforbuddet væk fra skolens område, hvis de vil håndhæve et forbud. På ikke- forbudsskolerne var tendensen, at eleverne oftest overtrådte rygereglerne uden- dørs på skolens område – man følte måske ikke, det var nødvendigt at bevæge sig helt væk fra skolen. Forskellen i hver tidsperiode var signifi kant og tegnede et tydeligt billede af, at des strammere rygeregler, des længere væk måtte rygerne bevæge sig for at ryge. Det gjorde det samtidig mere krævende for forbudsskolerne at håndhæve reglerne, men var måske også med til at reducere rygningens synlighed, se tabel 24.

Tabel 24

Efter 6-8 uger Slutningen af skoleåret Hvor ryger du

når du bryder reglerne?

(N=54+138 og 124+199)*

Forbuds- skole

%

Ikke-forbuds skole

%

Forbuds- skole

%

Ikke-forbuds skole

% Indendørs 14,8(n=8) 15,9(n=22) 28,2(n=35) 28,6(n=57) Udendørs på

skolens område

50,0(n=27) 77,5(n=107) 81,5(n=101) 92,0(n=183) Væk fra skolen 81,5(n=44) 57,2(n=79) 91,9(n=114) 85,4(n=170)

*Gælder kun dagligrygere

Den synlige elevrygning

Hvor synlig var rygerelationerne for de andre elever? Næsten tre ud af fi re ikke- rygere på ikke-forbudsskolerne så ofte eller meget ofte andre elever ryge, mens det kun skete for knap hver fjerde på forbudsskolerne (71 % vs. 23 %). Denne forskel udlignedes en lille smule i løbet af skoleåret, idet det nu var hver tredje ikke-ryger på forbudsskoler, som så andre elever ryge, mens det var otte ud af ti på ikke-forbudsskoler (80 % vs. 34 %). Tallene viste på den måde en begrænsning i eksponeringen af elevrygning overfor ikke-rygerne på forbudsskolerne, men skal ses i lyset af at de også optog færre rygere. Forskellene er dog så markante, at man kan antage, at rygereglerne har været en medvirkende årsag til reduktionen i synlighed. Som tidligere antydet understregede tallene dog også, at et rygeforbud langt fra udrydder et rygemiljø, og for dagligrygerne lod det til blot at minimere synligheden mod slutningen af skoleåret minimalt (97 % vs. 86 %), se tabel 25.

(50)

49 5 • Skolernes rygemiljøer

5

Tabel 25

Efter 6-8 uger

Slutningen af skoleåret Hvor ofte/meget ofte ser du

andre elever på efterskolen ryge?

Forbuds- skole

%

Forbuds- skole

%

Dagligryger 76,1 94,6 86,4 97,0

Ikke-dagligryger 23,0 71,0 33,8 79,5

Den synlige lærer-elevrygning

Hvad med lærer-elevrygningens synlighed? I tabel 23 så man, at denne slags rygning foregik i et vist omfang på ikke-forbudsskolerne, og at det tiltog på forbudsskolerne hen over skoleåret. Det samme billede gjorde sig gældende, når man så på, hvor mange ikke-rygere, der ofte/meget ofte så lærere ryge med elever, idet der både på ikke-forbudsskoler og forbudsskoler sås en klar stigning (fra 10 – 20

% på ikke-forbudsskoler; fra 5 - 10 % på forbudsskoler) hen over året. Der var dog forskel på udbredelsen af fænomenet afhængig af skoletype. I alt 29 % af dagligrygerne på ikke-forbudsskolerne svarede, at de mod slutningen af skole- året havde oplevet lærere ryge med elever, mens det kun drejede sig om 20 % på forbudsskolerne. Tallene viste altså en begrænsning i eksponeringen af lærer-elev rygning på forbudsskolerne, men skal igen ses i det lys, at de også optog færre rygere, se tabel 26.

Tabel 26

Efter 6-8 uger

Slutningen af skoleåret Hvor ofte/meget ofte har

du oplevet lærere på skolen ryge sammen med eleverne?

Forbuds- skole

%

Forbuds- skole

%

Dagligryger 19,4 30,8 19,7 28,5

Ikke-dagligryger 5,1 10,2 9,7 19,7

(51)

(52)

Rygeforbuddets betydning for

rygestart

6

(53)

(54)

53

6

6 • Rygeforbuddets betydning for rygestart

I kapitlet afprøves hypotesen om rygeforbuddets betydning for efterskoleelevers start som dagligryger. Først redegøres for, hvor mange ikke-rygere der i alt startede med at ryge i løbet af skoleåret. Dernæst sættes det i relation til skolernes rygepolitikker samt andre faktorer fx rygemiljøet på skolerne. Baselinegruppen, elever der besvarede det første spørgeskema, anvendes som datagrundlag for analyse af rygestart i de første 6-8 uger, mens analyserne om rygestart i løbet af hele skoleåret er baseret på de elever, som besvarede begge spørgeskemaer, dvs.

forløbsgruppen fulgt fra skolestart til slutningen af skoleåret. De overordnede fund viser:

Hovedresultater

• Der var en signifi kant forhøjet risiko for at starte med at ryge både ved skolestart og i løbet af hele skoleåret for elever på ikke-forbudsskoler vs. forbudsskoler. Ændringer i rygeprocenter og forskellen mellem skoletyper var størst i starten af skoleåret.

• I løbet af de første 6-8 uger startede 3,5 % på ikke-forbudsskoler med at ryge vs. 0,8 % på forbudsskoler. I løbet af hele skoleåret startede 6,6 % på ikke- forbudsskoler med at ryge vs. 3,4 % på forbudsskoler.

• Rygemiljøet i form af at se andre elever ryge og at se lærere ryge med andre elever var blandt de primære årsager til elevernes rygestart på forbudsskoler. På ikke-forbudsskoler var der ikke tilstrækkelig med styrke i analysen til at kunne sige det samme.

• Formuleringen af et rygeforbud havde betydning for elevernes risiko for rygestart, men risiko for rygestart afhang også af håndhævelsen på den enkelte skole. Rygemiljødeterminanter som at se andre elever ryge er påvirket af skolens rygepolitik og overtager derfor effekten fra skolens rygepolitik i analyserne.

• Mere end 40 % dagligrygere øgede risikoen for rygestart på ikke-forbudsskoler.

Det er dog ikke ensbetydende med, at efterskoler med så mange rygere ikke aktivt kan lave tobaksforebyggende arbejde.

Analysen

For at vurdere rygeforbuddets indfl ydelse på elevers rygestart, ser vi på elevernes ”rygeovergange” i forhold til at blive dagligryger i to perioder: 1) fra før de startede på efterskole og frem til 6-8 uger inde i skoleforløbet (T0-T1) samt 2) fra før de startede på efterskole og frem til afslutningen af skoleåret dvs. et helt skoleår (T0-T2).

(55)

Rygestart de første 6-8 uger

I alt startede 3,5 % af ikke-dagligrygerne på skoler uden rygeforbud med at ryge dagligt i løbet af de første 6-8 uger, mens det på forbudsskolerne kun drejede sig om 0,8 %, se fi gur 3.

Figur 3 Rygestart de første 6-8 uger

Ikke-dagligrygere Dagligrygere

Forbudsskoler (n=2494) Forbudsskoler

0,8 % (n=19)

3,5 % (n=75)

Ikke-forbudsskoler (n=2158) Ikke-forbudsskoler

Rygepolitikkens indfl ydelse de første 6-8 uger

Tabel 27 viser fordelingen i risiko for rygestart for elever de første 6-8 uger på hhv. forbudsskoler og ikke-forbudsskoler. Der var en signifi kant forhøjet risiko for at starte med at ryge ved skolestart for elever på ikke-forbudsskoler i forhold til forbudsskoler. Gik eleven på en ikke-forbudsskole, var risikoen for rygestart omkring fi re gange så stor, som hvis eleven gik på en forbudsskole (OR 4,7), se tabel 27.

Tabel 27 Risiko (odds ratio, OR) for rygestart som dagligryger de første 6-8 uger af skole- året som funktion af skolens rygepolitik (ikke justeret for andre faktorer)

Ikke rygere før skolestart n=4652

Rygestartere n=94

R N Andel ikke-

rygere som blev rygere

OR (95 % CI) P

<0,00001

Forbudsskole 19 2494 0,8 1

Ikke-forbudskole 75 2158 3,5 4,7 2,8-7,8

N= antal ikke-rygere før skolestart, R = antal ikke-rygere, som blev dagligrygere

(56)

55

6

6 • Rygeforbuddets betydning for rygestart

I spørgeskemaerne er ikke-rygernes oplevelse af skolens rygemiljø målt i en række rygemiljødeterminanter, og i tabel 28 vises fordelingen af disse blandt ikke-rygerne på de to skoletyper. For alle fi re rygemiljødeterminanter er der en signifi kant forskel mellem skoletyperne, hvilket indikerer, at rygeforbud på efterskoler har en effekt. Men da rygereglerne kan implementeres forskelligt vil vi gerne undersøge, hvilke af rygemiljødeterminanterne, der havde en effekt for hver skoletype justeret for andre faktorer, se tabel 28.

Tabel 28 Fordeling af rygemiljødeterminanter, der kan påvirkes af rygepolitik i de første 6-8 uger for ikke-rygere fordelt på skoletype, målt ved første spørgeskemaundersøgelse

Ikke-rygere N=4652 Forbudsskoler N=2494

Ikke-

forbudsskoler N=2158

N Hvor ofte ser du andre elever

på efterskolen ryge?

Meget ofte/Ofte 24,4 66,8 2051

Sjældent 25,4 12,5 903

Aldrig 48,1 17,9 1586

Manglende besvarelser 2,1 2,8 112

100,0 100,0

Hvor ofte ser du personale på efterskolen ryge?

Meget ofte/Ofte 6,1 11,3 397

Sjældent 14,4 28,9 984

Aldrig 73,8 53,6 2997

100,0 100,0

Hvor ofte har du oplevet lærere på efterskolen ryge sammen med eleverne?

Meget ofte 0,6 1,1 40

Ofte 0,7 1,8 57

Sjældent 2,5 10,4 287

Aldrig 94,6 84,5 4183

100,0 100,0

Oplever du skolen som et sted, hvor eleverne ikke må ryge?

Ja 87,4 26,6 2752

Nej 5,3 57,2 1368

Ved ikke 4,3 12,6 379

100,0 100,0

(57)

Determinanter for rygestart de første 6-8 uger

På forbudsskolerne havde følgende rygemiljødeterminanter betydning for rygestart: ryger med venner på efterskolen³ (OR 6,2) og ser andre elever ryge (OR 11,1). Vi så ingen effekt på ikke-forbudsskolerne, da alle ryge-startere på ikke- forbudsskolerne røg med vennerne på efterskolen samt ofte/meget ofte så andre elever ryge (jf. bilag 4). En så entydig fordeling ødelægger styrken i analysen.

Derudover så vi en øget risiko for rygestart på ikke-forbudsskolerne, hvis eleverne havde en bedste ven/veninde, der røg (OR 12,2), og især hvis de havde lav handlekompetence, dvs. manglende tro på at kunne lade være med at ryge i bestemte situationer, fx hvis de blev tilbudt en cigaret af en ven fra efterskolen (37,9). På forbudsskolerne havde lav handlekompetence også et højt, men ikke statistisk signifi kant risikoestimat (OR 7,5). På forbudsskolerne havde det en betydning, hvis eleverne havde en realistisk vurdering af hvor mange 16-årige, der ryger, men konfi densintervallet er bredt (OR 8,8)⁴.

Overordnet tolker vi resultaterne således, at et synligt elev-rygemiljø, hvor man i de første uger på efterskole ofte så andre elever ryge, var af stor betydning.

Der bør derfor laves foranstaltninger til at mindske elevers synlige rygning fx ved håndhævelse af rygereglerne på forbudsskoler. Desuden kunne ikke-forbudsskolerne have stor gavn af at arbejde pædagogisk med ikke-rygerne, så de fi k en større tro på at kunne sige nej til cigaretter (handlekompetence). Eleverne på ikke-forbudsskoler var desuden i de første uger på efterskole under stor indfl y- delse af bedste ven/venindes rygevaner, hvilket sender et signal om, at netværket derhjemme bør tænkes ind i det tobaksforebyggende arbejde, se tabel 29 og 30.

3 Det kan lyde ulogisk, at ikke-rygerne kan ryge med sine venner i løbet af de første 6-8 uger på efterskole, når de er ikke-rygere. Men gruppen ”ikke-rygere” indeholder også eksperimenterende rygere, ugentlige rygere og tidligere rygere/smårygere (jf. bilag 3) .

4 De elever, som vurderede at blandt unge i 16-årsalderen, var 0-20 % rygere.