Center for Kliniske Retningslinjer

(1)

Center for Kliniske Retningslinjer

-Nationalt clearinghouse for sygepleje

Modul 13 efterår 2011

Udarbejdet af Lea Deichmann Nielsen,

Sygeplejerskuddannelsen, UC Syddanmark Esbjerg, efterår

2011

(2)

(3)

Ejerskab, finansiering og placering

• Center for Kliniske Retningslinjer (CKR) ejes af Dansk Sygepleje Selskab (dasys)

• Driften betales af - sygehusene

- UC`erne - dasys

- andre indtægterandre indtægter

• Center for Kliniske Retningslinjer er placeret ved Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab,

Aarhus Universitet

• www.kliniskeretningslinjer.dk

(4)

Organisation

Videnskabeligt Råd

Sekretariat Råde for kliniske retningslinjer

ekspertgruppe

Dasys

(5)

• JBI billede

(6)

Centrets baggrund

De tidligere bestræbelser på at udvikle kliniske retningslinjer har resulteret i:

• Retningslinjer af varierende kvalitet

• Retningslinjer med begrænset evidens

• Retningslinjer der i for ringe grad publiceres

• Retningslinjer med forskellige

handlingsanvisninger ift. samme problemfelt

• Uhensigtsmæssig anvendelse af ressourcer

(7)

Centrets formål

• At kvalitetsvurdere (fagligt & metodisk) kliniske retningslinjer inden for sygepleje

• At oprette og vedligeholde en base af godkendte Sygeplejefaglige Kliniske retningslinjer

• At indgå i et nationalt og internationalt samarbejde om udvikling af kliniske retningslinjer

• At udpege områder for en fremtidig forskningsindsats

• At iværksætte og indgå i forskningsaktiviteter på nationalt og internationalt niveau

• At iværksætte og indgå i undervisningsaktiviteter med henblik på at styrke kvaliteten og udviklingen af kliniske retningslinjer

• At formidle viden om eksisterende kliniske retningslinjer

(8)

Hvad er en klinisk retningslinje?

• Systematisk udarbejdede udsagn, der kan bruges af fagpersoner og patienter, når de skal træffe beslutning om passende og

korrekt sundhedsfaglig ydelse i specifikke situationer

• Engelske synonymer: clinical guideline, clinical practice guideline

(9)

Sammenhæng mellem EBP og en KR

• EBP def.

Evidensbaseret praksis er integrationen af

den bedste

forskningsevidens

med klinisk ekspertise og patient værdier i

den kliniske

beslutningstagen

KR def.

• Systematisk

udarbejdede udsagn, der kan bruges af

fagpersoner og

patienter, når de skal træffe beslutning om passende og korrekt sundhedsfaglig

ydelse i specifikke situationer

(10)

Fortsat

EBP proces

• Formulering af kliniske fokuserede spørgsmål

• Søgning efter den bedste evidens

• Kritisk vurdering af evidensen

• Integrering af evidensen med klinisk ekspertise og patient præferencer i den kliniske beslutningstagen

• Evaluering af resultaterne af forandring baseret på evidens

Den KR indhold set i forhold til EBP processen

Tjek Tjek

Tjek + udarbejdelse af anbefalinger

Delvist tjek (evt. forslag til

instrukser/ standard plejeplaner Delvist tjek (evt. forslag til

monitorering)

(11)

Redskaber til evidensbaseret beslutningsstøtte

• Patientforløbsbeskrivelser (forløbsprogrammer, pakkeforløb)

• Referenceprogrammer

• Kliniske retningslinjer

• Instrukser

• Fortrykte plejeplaner

(12)

Sammenhæng mellem forskellige redskaber indenfor EBP

• Klinisk retningslinje: Systematisk udarbejdede udsagn, der kan bruges af fagpersoner og patienter, når de skal træffe beslutning om passende og korrekt sundhedsfaglig ydelse i specifikke situationer

• Patientforløb: Summen af de aktiviteter, kontakter og hændelser i sundhedsvæsenet, som en patient eller en defineret gruppe af patienter oplever i relation til den sundhedsfaglige ydelse. Forløbet strækker sig fra

patientens første kontakt med sundhedsvæsenet – ofte hos praktiserende læge – og til patienten ikke mere har behov for denne kontakt i relation til helbredsproblemet.

• Det er de samme elementer og den samme systematiske beskrivelse, der indgår i et

referenceprogram, som også medtager de

organisatoriske og sundheds- økonomiske overvejelser

(13)

Illustrering af sammenhængen mellem redskaberne

Forløbsprogram Pakkeforløb

Klinisk retningslinje

Instruks _plejeplan^Fortrykt Instruks _plejeplan^Fortrykt Instruks _plejeplan^Fortrykt Instruks _plejeplan^Fortrykt Klinisk

retningslinje

Referenceprogram

(14)

Formålet med en klinisk retningslinje

• At hjælpe den enkelte fag person med at træffe relevante beslutninger – det betyder at retningslinjen skal være udarbejdet

monofagligt eller indeholde fagspecifikke

anvisninger

(15)

statusbillede

(16)

• statusbillede

(17)

Gør kliniske retningslinjer en forskel

Betydning for patienterne..

• 30-40% modtager behandling der ikke er funderet i nyeste forskningsresultater

• 20-25% modtager behandling der er unødvendig eller direkte skadelig

En gennemgang af 225 studier med henblik på at identificere hensigtsmæssige implementeringsstrategier viser:

• At kvalitetsforbedring på op til 34% er muligt i medicinsk praksis

• Udvikling og implementering af en evidensbaseret klinisk retningslinje medførte tidligere opstart af ernæringsterapi og at patienterne i højere grad fik dækket deres højere ernæringsbehov

(18)

Fortsat…

Betydning for patienterne..

• En klinisk retningslinje omkring hudpleje hos nyfødte

medførte, at varigheden af hudproblemer blev reduceret.

• En klinisk retningslinje omkring rygestop har medført at flere patienter modtog råd om rygestop og fik hjælp til rygestop

• En klinisk retningslinje omkring ernæring af patienter indlagt på intensiv afdeling medførte at flere patienter modtog

hurtigere og i længere tid ernæring under indlæggelse

Kilde: Pedersen, P.U. 2011, ”hvorfor arbejde med kliniske retningslinjer i klinisk praksis” I:

Krøll, V. (red) Kliniske retningslinjer. Hvordan og hvorfor, Munksgaard

(19)

Hvad får man ud af at udarbejde kliniske retningslinjer

• Kræfterne samles, således at

sygeplejepraksis i højere grad baseres på evidens, hvilket øger kvaliteten af den

sygepleje patienterne modtager

• Viden og kompetencer øges

• Tid og penge spares

(20)

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer - processen

Identificering af problemstilling Udarbejdelse af fokuserede spørgsmål

Udarbejdelse af søgestrategi

Systematisk litteratursøgning

Vurdering af litteratur

Inkludering af litteratur Ekskludering af litteratur

Resumering i evidenstabel

Udarbejdelse af anbefalinger

(21)

Vurdering af kliniske retningslinjer

(*AGREE: Appraisal of Guidelines for Research & Evaluation)

(22)

AGREE-Instrumentet

• Det giver et indtryk af, hvad man kan forvente af en klinisk retningslinje

• Det giver et indtryk af hvad der kræves i udarbejdelsen af en klinisk retningslinje

• Det gør det muligt for jer at vurdere kvaliteten af en klinisk retningslinje i møder i praksis eller i forbindelse med litteraturgennemgang.

(23)

AGREE-Instrumentet

- formål

onsdag 28. december 20 22

23

• Hensigten med AGREE-Instrumentet er at opstille en ramme for bedømmelse af kvaliteten af kliniske

retningslinjer og referenceprogrammer for klinisk praksis.

• Det muliggør en vurdering af de kliniske retningslinjers validitet, dvs. sandsynligheden for, at de vil opnå det tiltænkte udkomme.

(24)

Indsendelse af klinisk retningslinje

1. Bedømmelsesniveau Intern

2. Bedømmelsesniveau Ekstern

3. Bedømmelsesniveau Offentlig høring

Godkendelse

Bedømmelsesprocessen -

CKR CKR

(25)

AGREE –Instrumentet - de seks hovedområder

• 1 afgrænsning (emne 1-3)

• 2 inddragelse af interessenter (emne 4-7)

• 3 stringens i udarbejdelsen (emne 8-14)

• 4 klarhed og præsentation (emne 15-18)

• 5 anvendelighed (emne 19-21)

• 6 redaktionel uafhængighed (emne 22-23)

(26)

AGREE – selve vurderingen

• Hvert emne vurderes på en 4-pointskala - 4 point = helt enig

- 3 point = enig - 2 point = uenig

- 1 point = helt uenig

- Afsluttes med en samlet bedømmelse:

• kan anbefales

• Kan ikke anbefales

• Kan anbefales med forbehold for ændringer

(27)

Eksempel

Brugervejledning:

• 8. Oplysninger om den anvendte strategi for indsamling af evidens bør være tilgængelige, herunder de anvendte søgebetingelser, anvendte kilder samt data om den litteratur, der er omfattet. Kilder kan omfatte elektroniske

databaser (fx MEDLINE, EMBASE, CINAHL), databaser over systematiske redegørelser (fx Cochrane biblioteket, DARE), manuel søgning i tidsskrifter, gennemgang af konferencerapporter samt andre kliniske vejledninger (fx US National Guideline Clearinghouse, German Guidelines Clearinghouse).

(28)

Hvorfor er kliniske retningslinjer et relevant middel til videndeling

?

• De er tilgængelige

• De er baseret på viden af høj kvalitet

• De er troværdige

• Produktionsprocessen er gennemskuelig

• De er opdateret

• De er forståelige

(29)

Referencer:

• Krøll, V. (red), 2011, ” Kliniske Retningslinjer – hvordan og hvorfor”

• www.kliniskeretningslinjer.dk Diverse faglige artikler, undervisningsmateriale, generelle oplysninger fra hjemmesiden om fx AGREE m.m. (se referencelisten)

• Melnyk, B.M. & Fineout-Overholt, E. (red), 2011,

”Evidence-Based Practice in Nursing &

Healthcare” 2 udg., Lippincott