Kommunernes Landsforening og Kort & Matrikelstyrelsen indgik i slutningen af 1997 en aftale, som indeholder principper for et samarbejde om den tekniske og topografiske kortlægning. Den altovervejende baggrund for, at der skulle samarbejdes var ønsket om at undgå dobbeltarbejde. Hvorfor dog registrere bygninger, vandløb, veje o.s.v. 2 gange, hvis 1 gang er tilstrækkelig, specielt når det sker i offentligt regi og for skatteydernes penge. Der skulle derfor arbejdes med ideen om, at udpege FOT- objekter (Fælles ObjektTyper), kortobjekter som tilsyneladende fandtes i begge kortværker, men evt.
kunne registreres 1 gang og blive fælles for de 2 kortværker.
Inge Flensted
Spørgsmålet om dobbeltregi- strering på kortområdet havde allerede på daværende tids- punkt havde været underka- stet forskellige undersøgelser, uden at der var fremkommet et klart resultat.
For at udfylde samarbejdsaf- talen, blev Grundkortudvalget derfor nedsat og det blev bl.a.
udvalgets opgave at fastlægge den grundlæggende geografi- ske referenceramme, som al anden stedbestemt information kan registreres, sammenstilles og præsenteres på. Grundkort- udvalget nedsatte i sommeren 1998 en arbejdsgruppe ”Ar- bejdsgruppe vedrørende ud- pegning og etablering af fælles objekter” her kaldet FOT-teknik- gruppen til at foretage tekniske undersøgelser og afvejninger omkring mulighederne for at få etableret fælles objekttyper mellem TOP10DK og TK-kort- data. FOT-teknikgruppen blev sammensat af repræsentanter fra stat, amt, kommuner samt kortproducenter.
Denne artikel omhandler de undersøgelser og resultater som FOT-teknikgruppens ar- bejde førte til gennem perio- den fra august 1998 til januar 2002.
To kortværker kombineres Udgangspunktet for den tek- niske udredning var de gen- nemarbejdede og i praksis afprøvede specifikationer for begge kortværker. Det syntes derfor som en simpel opgave at ”klone” disse specifikationer ved at tage det bedste fra dem begge og kombinere det til et
”superkortværk”.
Holdningen hos nogle var da også blot, at gruppen skulle mures inde indtil hvid røg kom op af skorstenen efter et par dages forløb, og så var den opgave klaret!
Udgangspunktet for de 2 kort- værker har imidlertid været
meget forskelligt.
De tekniske kort er blevet produceret fra først i 80’erne fortrinsvis på foranledning af de enkelte kommuner og ud fra de tekniske muligheder og de anvendelser, der var aktu- elle på dette tidspunkt. Anven- delsen var som absolut første prioritet ledningsregistrering i privat og i offentligt regi.
Forbedringer og tilpasninger har gennem tiden været med til at udvikle kortværket, så det i højere grad kunne imødekomme en bredere anvendelsesvifte, men trods dette blev kortværket i nogle kredse i 90’erne betegnet som en samling ustrukturerede og
usammenhængende streger – eller med andre ord som en gryde spagetti.
TOP10DK blev specificeret og udtænkt i 90’erne. GIS var ganske sikkert i tankerne som en af de meget udbredte anvendelsesmuligheder, og med det behov og langt bedre tekniske muligheder i en større organisation som KMS, blev kortværket udtænkt.
TOP10DK blev derfor et vel- gennemtænkt, struktureret og sammenhængende kortværk, hvor også opdateringsmulighe- der og fremtidens teknikker på dette felt var med i fokus.
Disse 2 umage kortværker var det, der skulle ”klones” uden at ødelægge vigtige grundlæg- gende egenskaber i noget af dem.
Det indledende arbejde Gruppen tog udgangspunkt i de mangeartede anvendelser af kortdata, som gruppens repræsentanter stod for som følge af deres daglige arbejds- områder, og de krav der med disse anvendelser stilles til et moderne kortværk. Økonomi og til dels tekniske muligheder blev søgt udelukket fra udred- ningerne.
Anvendelse af kortet og de enkelte objekter i kortet har således været i fokus i hele arbejdet.
Herefter fastsattes efter, hvilke kriterier ens objekter i de 2 kortværker skulle udvælges til videre undersøgelse.
Disse kriterier blev:
Kortobjekter der opfyldte et eller flere af disse kriterier blev udvalgt - i alt 25 - og det egentlige specifikationsarbejde blev indledt.
Men de første udredninger af- slørede snart en hel række af specielle problemstillinger som i mindst lige så høj grad og må- ske i højere grad end det en- kelte kortobjekts beskrivelse, måtte afklares og kunne være afgørende for om en fælles de- finition kunne realiseres.
Disse særlige problemstillin- ger afspejlede netop de store grundlæggende forskelle, der er i de 2 kortværker. De væ- sentligste forskelle er:
ObjektID
I TOP10Dk er alle elementer forsynet med sin egen iden- tifikaiton, et objekt-ID. Dette nummer er “nøglen”, når der foretages ajourføring på objek- tet, udveksles data med bruge- ren, indrapporteres fejl m.v.
Oprindelse på punktniveau Både tekniske kort og TOP10DK
indeholder informationer om hvorledes og hvornår et objekt er tilvejebragt, nøjagtigheden i objektet, ajourføringsdato osv.
- altså vigtige oplysninger om objektets kvalitet.
Ud over denne oprindelse på objekt-niveau indeholder TOP10DK-objekterne oprindel- se på de enkelte punkter (ko- ordinater) i objektet. Man kan således identificere de enkelte punkter i f.eks. en bygning, der har en anden (dårligere) kvalitet end selve objektet.
Ydermere kan det identificeres, hvilke punkter i et objekt der er ny-registrerede i forbindelse med en ajourføring
Snap og topologi
Snap anvendes i både TK og TOP10DK. Implementeringen er ikke ens, idet der i TK an- vendes snap inden for grupper af objekttyper og i TOP10DK anvendes snap generelt blandt alle objekttyper
By/land & forskel i nøjagtighed I TK-specifikationerne er de- fineret forskellige standarder Kriterium Uddybning
Behov Objektet bruges af mange.
Objektet bruges som referencegrundlag for andre objekter, der evt. bruges af mange.
Officielle nøgler Objektet er tilknyttet nøgler i/fra officielle registreringer og dermed “bærer” af administrative oplysninger.
Ajourføringstungt Objektet er ajourføringstungt.
Netværksobjekter Netværksobjekter vil ofte gå på tværs af flere myndigheders områder.
Oplagt Objektet er oplagt/let at etablere som fællesobjekt.
Administrative
grænser Objektet er en administrativ grænse, som ofte anvendes af mange instanser og i mange sammenhænge.
for kort, hvilket afspejler den afvejning, der i kommunerne må foretages mellem behov og økonomi.
I modsætning hertil er TOP10DK et kortværk med ensartet detaljeringsgrad og nøjagtighed i hele landet.
Specifikationsarbejdet:
Undervejs i forløbet med be- skrivelse af og undersøgelser omkring nye specifikationer blev afviklet større og mindre forsøg. Resultatet fra nogle af forsøgene gav anledning til ganske mange diskussioner, diskussioner der rejste helt specielle problemstillinger, der knytter sig til bestemte objekttyper, det drejede sig
især om Naturtypeobjekter og Bygningsobjekterne.
Naturtypeobjekter (SKOV, LANDHEGN, SØ)
Disse objekter har helt særlige karakteristika idet de:
• ikke kan registreres med særlig stor nøjagtighed
• er genstand for megen for- tolkning i kortlægningspro- cessen
• er ajourføringstunge, hvis de vel at mærke skal holdes fuldstændigt opdateret
• ofte berører ganske mange andre objekter og
• er noget forskelligt registre- ret i TK og TOP10DK
Disse objekter kan derfor i 2 forskellige kortværk se meget
forskellige ud, uden at der reelt er tale om fejlregistreringer i nogen af dem.
Disse objekttyper kræver derfor megen tilpasning til det kortværk, hvori de ikke er skabt og de vil uden denne tilpasning give et meget rodet og usammenhængende kort.
Denne tilpasning var ikke sket i nogle af de første forsøg, der blev gennemført, hvilket har givet anledning til megen (uberettiget) kritik af FOT.
Det blev ofte i forløbet med udarbejdelse af FOT-specifika- tionerne sagt ”Ingen FOT uden bygning”. Bygning er selvsagt så vigtigt et kortobjekt og op- fylder så mange af kriterierne
Et meget diskuteret spørgsmål: Hvor er SKOVEN registreret mest rigtigt; orange som skovpolygon på basis af de tekniske kort, eller grøn som fra Top10DK ?
for udvælgelse af fælles objek- ter, at de er et must.
Men samtidig er de også klart det mest arbejdskrævende ob- jekt at etablere, hvis det skal leve op til krav i et moderne kortværk, især omkring regi- stertilkobling.
FOT-bygning endte med at blive opdelt i 6 delobjekter:
• TK-bygningsomfang – BYG- NING
• DRIVHUS
• TANK/SILO.
• Punktformig geokode –BBR- PUNKT
• BBR-
BYGNINGSADSKILLELSE
• En afledt TOP10DK-BYG- NING
Med disse objekter er der skabt en bygningsregistrering, der kan leve op til anvendelser på alle niveauer, der har været påtale i dette arbejde.
Anbefalinger
FOT-teknikgruppen fandt frem til, at grundtankerne bag FOT - på sigt - er den rigtige vej frem for den offentlige kortlægning og kortanvendelse i Danmark samt for integration af register- og kortdata.
Af mere tekniske og generelle anbefalinger udtrykkes:
at oprindelse på punktniveau indføres for FOT-objekterne.
at alle FOT-objekter tildeles entydige identer
at der arbejdes for sampro- duktion af FOT, TK og TOP10DK.
at der arbejdes for en hyppi- gere og mere differentieret ajourføringstakt end hidtidig kendt for TOP10DK.
at der arbejdes for større grad af brug af egenskabsdata end hidtidig kendt i den tek-
niske og topografiske kort- lægning.
at der arbejdes for, at FOT sup- pleres med et ortofoto base- ret på det billedgrundlag, der anvendes til selve kort- lægningen.
at objektbeskrivelsere tages op til revision set i lyset af de erfaringer, der drages efter førstegangsprodukti- onen.
Grundkortudvalget har natur- ligvis løbende fulgt arbejdet og har undervejs truffet mange delbeslutninger. Efter godken- delse af afslutningsrapporten iværksatte Grundkortudvalget en førstegangsproduktion efter de beskrevne objektbeskrivel- ser. Denne produktion udførtes efter en udbudsforretning i vinteren 2002-3 og er netop i denne tid ved at blive færdig- gjort med bl.a. bygningsobjek-
OBJEKTGRUPPE OBJEKT
BYGNINGSGRUPPE
BYGNING BBR-PUNKT BBR-ADSKILLELSE DRIVHUS
TANK/SILO TOP-BYGNING
HYDROGRUPPE
SØ FISKEDAM VANDLØBSMIDTE KYST
HAVN
TRAFIKGRUPPE
VEJMIDTE STIMIDTE JERNBANE
TEKNIKGRUPPE HØJSPÆNDING
TELEMAST / TÅRN VINDMØLLE
NATURTYPEGRUPPE VÅDOMRÅDE
SKOV
ADMINISTRATIV GRUP-
PE BY
STEDNAVN
KOMMUNEGRÆNSE
Følgende kortobjekter foreslås produceret som FOT-objekter:
terne, således at der kan ske en evaluering i efteråret 2003.
Afslutning
Udgangspunktet for arbejdet med specifikation af fællesob- jekttyper var at undgå dob- beltarbejde i offentligt regi, men argumentationen for samarbejde også på dette felt er blevet voldsomt styrket gen- nem årene.
Mange andre projekter som AIS (ArealIinformationsSy- stemet), Den hydrologiske Reference, Danmarks digitale Vejnet, PlanDK, og datamodel- leringen på ejendomsdataom- rådet peger i samme retning.
Også på EU-plan er emnet ble- vet aktuelt i forbindelse med arbejdet omkring INSPIRE ((INfrastructure for SPatial In- foRmation in Europe).
FOT er ikke blot et spørgsmål om kort og opgradering af eksisterende kortværker, men
LINDEGÅRDSVEJ HERLUF TROLLES VEJ
LÆSØVEJ TUNØ
VEJ
KIKKE NBORGVEJ
RØM ØVEJ
MANØ VEJ MANØVEJ RIBISVEJ
SAMSØ VEJ
HESSELØVEJ FANØVEJ
RØDTJØRNVEJ SYRENVEJ
GU LDR
EGNV J EJ
JASMINVEJ
LINDEGÅRDSVEJ
VEJ
HERLUF TROLLES VEJ
LÆSØVEJ TUNØ
VEJ
KIKKE NBORGVEJ
RØM ØVEJ
MANØ VEJ MANØVEJ RIBISVEJ
SAMSØ VEJ
FANØVEJ
RØDTJØRNVEJ SYRENVEJ
GU LDR
EGNV J EJ
JASMINVEJ
VEJ
GA
DE
CHRYDESVEJBIRKEALL GASVÆRKSVE GHAVEVEJ
GODTHÅBSVEJ ENEBÆ
RVEJ
BERB ERISVEJ
THUJA VEJ
LYK
LYKKESVEJ
GA
DE
DRONNINGENS BOULEV
CHRYDESVEJBIRKEALL GASVÆRKSVE GHAVEVEJ
GODTHÅBSVEJ ENEBÆ
RVEJ
BERB ERISVEJ
GA
DE
THUJA VEJ
LYK
LYKKESVEJ
CHRYDESVEJBIRKEALL DRONNINGENS BOULEV
GASVÆRKSVE GHAVEVEJ
GODTHÅBSVEJ ENEBÆ
RVEJ
BERB ERISVEJ
THUJA VEJ
LYK
LYKKESVEJ
GA
DE
DRONNINGENS BOULEV
CHRYDESVEJBIRKEALL GASVÆRKSVE GHAVEVEJ
GODTHÅBSVEJ ENEBÆ
RVEJ
BERB ERISVEJ
THUJA VEJ
LYK
LYKKESVEJ DRONNINGENS BOULEV
GA
DE
CHRYDESVEJBIRKEALL GASVÆRKSVE
LINDEG ÅRD
SVEJ ENGHAVEVEJ GHAVEVEJ
GODTHÅBSVEJ
DÆMNINGEN ENEBÆ
RVEJ
BERB ERISVEJ
THUJA VEJ
LYK
LYKKESVEJ
GA
DE
CHRYDESVEJ DR BIRKEALL DRONNINGENS BOULEV
GASVÆRKSVE
LINDEG ÅRD
SVEJ ENGHAVEVEJ GHAVEVEJ
GODTHÅBSVEJ
DÆMNINGEN ENEBÆ
RVEJ
BERB ERISVEJ
THUJA VEJ
LYK
LYKKESVEJ DRONNINGENS BOULEV DR
HESSELØVEJ 34
32 30
26 24 22 20
16 1412A12
10 8 6
4C4D 4A4B 27
25 23
21 1917
15 13
9
55
12
5351 49 47 45434139 3735 33 31 29 27 2325 2119
15
38 34 30 22 20
18
1
1
4
26
97
5
5
46
3
64
32
97 5
3 8 6 4 22AB 17
37
15 35
11 33
9
31
7 29
5
27
3
25
18 23
16
21
14
19
12
17
10
1513 119
75 3 16
14
1210
8 6B6A4B4A
2A2
3331 29B 29A
252321 19 17
1513119 75 3A
3 1
24 181614
1210 6
4 2
1 6
4
333129 2725 2321 7 5 3 32 1
30
45 43 41
10
3937B37A373533B33A33 31
29272523 21B 2121A
1917 15
13119 1 7
5A 3
1
03836
75C75B75A 66
64 62
52 4850 46
3436 32 30
2
8 20
6 18
16 14 12
1917 1311
9753 18
16 1412 1086
4 2
3234 30 2628 2224 20
18 16 14 12 10 8B
4
8A
2
12B 12A
3735332
97 53
1 8
6 4
2 15
1
64
3
49E 49D 49C 49B 49A
49G
49H
7
5
3
1
146
14214
2
138140 136 131342 128130 126 122124 111208 114116 112 11010108610410210098
9496 49F
929088 8486 17
8082 78 11
76 9
74 10
7
72 8
5
70 6
68 66 64 6062 58 56 54 5B
1B
29B 5250
2B
48 2A
46
4
44
4
42
4
40
4
38
46B
36
46A
69E 69D 69C 69B 69A
676563 6159
575553 51A 51 47A47 4547B4743C41
39373533 3129
27B 27 25
23 211917 151515 1AB311
13
9
11
7
5
5 3A
6
1H
4
1G
2
1F1E 1D1C1B
90B90A90 8886 84 82
78 7674 72 7068666462
54 52
5048 4644
40 38
36 34
32 30
2826
24 20
18A 16 14C
14B 1412108 66A
42
11 9
7 5 3
1
22 201816
14 1210
8D
22
8B8C 8A
2 15B 15A
2
5 17
19
10B 8A
71B
6B
18F 18E 18D 18C 18B
1J 13
11E11D11C11B11A11 2628 24
22 20
18 16
14 12 10 864
24 20 19
16 17
10 15
8 11
6 9
4
7 3
26 24 22 20
16 14 12 10 8 6 3032 2628
89 2224
1820 16
77 73
71 69I 69H 69G 69F
¶
¶ ¶
¶ ¶
¶
¶ ¶
¶ ¶
¶
vv
et spørgsmål om et datafæl- lesskab, der i langt videre ud- strækning peger fremad mod et mål, der i dag er meget i fo- kus, nemlig digital forvaltning.
Dataharmonisering og data- fællesskab er således et af midlerne, der giver mulighed for at dette mål.
Referencer:
FOT-teknikgruppe: Afslutningsrap- port, januar 2002
FOT-arbejdsgruppe: Midtvejsrap- port, juni 1999.
Kommissorium for Grundkortud- valget.
De to første rapporter kan findes på KMS’s hjemmeside, under samarbejder – nationale – Grund- kortudvalget – FOT-arbejdsgruppe – rapporter. Den 3. under samar- bejder - nationale - Grundkortud- valget - Kommissorium.
Om forfatteren
Inge Flensted, Herning Kommune, e-mail: kktif@herning.dk
