En stolestadestrid i Jerne Kirke

Jerne kirke

AfValdemar Andersen

Stridom stolestaderikirken kendesnavnligfra 1600-1700 årene, men synes at forekomme tilbage til reformations-

tiden_og hargivet anledning tilsagndannelse.1Detkan vel tænkes, ^at reformationen og kirkefornyelsen, der jo også

havdepraktiske sider, har været medvirkende til, at pro¬

blemet stolestadestrid kunne opstå. Om kirkernes indret¬

ningog menighedens bekvemmelighederunder gudstjene¬

steni den katolske tid vides ikke _{meget, men} stolestader,

somnutiden kenderdem, fandtesnæppe,kun siddepladser langs skibets ydervægge. Efter 1536 var menighedens yd¬

mygt lyttende rolle, som den katolske kirke forlangte, af¬

løst af^et vist engagementi gudstjenesten. ^{Man sang} med på salmerne ^og forstod, hvad præsten sagde. Hermed fulgte rimeligvis en friere udfoldelse af ambitioner og

standsmæssig selvhævdelse inden for kirkensmure.Herre¬

mændenevistevejenvedatforbeholdesig særlige stole,^og

bønderne fulgte efter ved at stræbe mod særlige pladser,

helst så nær alteret som muligt. I stolestaderne var det yderste sæde mod ^gangendetmesteftertragtede.

DanskeLovfra 1683 har ikke mindre end_syvparagraf¬

fer, deromhandler stolestader. Heri stårbl.a.: »Nårnogen af en stol uddør eller udkommer, og en anden i det sted indkommer, da skal altid den ældstestå næst gangen, og siden de andre som de er gamle til. Dog enhvers stand upræjudiceret«.Detvarikke^nyetanker, somhermed kom

tiludtryk, men somsåmangestederiDanskeLovbloten ny og klarere formulering af ældre lovbestemmelser ^og

hævdvundne regler.2 ^{Sætningen, at} det standsmæssige

skullerespekteres,^pegermod selve^sagenskerne.

Når fortidens kvinder gik i kirke i deres bedste stads,

med hovedvandsæg og salmebog med sølvspænder osv.,

vardenne_pyntnæppebåret alene »Gud tilære«.Mangik

også i kirke for at bliveset af andre, og det har været en

væsentlig grund til,atman gerneville besiddeetyderstade.

Om dissepladser blev der udkæmpet ^{mangen tavs} albue¬

kamp, ^men undertiden kunne stolestadekrigen blivevold¬

sommere.

Vedkyndelmissegudstjenesten2.febr. 1753 i Jernekirke

havdeApolloneSørensdatter, steddatterafSøren Hansen i Rørkjær, indtaget sin sædvanlige plads i det kvindestole¬

stade, som gennem mere end 20 år var benyttet af kvin¬

derne fraSøren Hansensgård.DakomMetteSørensdatter,

SørenChristensensSpangsbergs hustru,iUglvig,^som »ved usømmelig ^og strafskyldig opførsel ville ^gøre prætention på stolen. Under gudstjenesten udstødte hun ApolloneSø¬

rensdatter afstolestadet, just da denne udi hendes andagt

havde nedkastetsig derpå knæ«.Søren Hansen iRørkjær

havde grund til klagemål, men »det var dog hans tanker

som enbekendtfredsommelig mand, der hadedeprocesser, at ville aldeles have forglemt denne ^Mette Sørensdatters

forseelse _{og mente, at} Søren Christensen i Uglvig som et ungtmenneske, nårhan hørteom sin kones forseelse, ville råde bodherpå«.

Men 2. søndag efter påske,6. maj,da ApolloneSørens¬

datter sadistolen,som var»det sønderste sædeiden tredie stol fra kirkedøren i midtraden«. Da indfandt sig også

Mette Sørensdatter fra Uglvig, »og i stedet for gøre sig tankeom, hvad^æreogveneration hun^varGuds hus skyl¬

dig, foretog hun sigtil ikke liden forargelsei menigheden

at antaste Apollone Sørensdatter ^og søgte med magt at tvinge sig ind på det sæde, den anden sad på, hvad be¬

meldteMetteSørensdatter endelig ogsåfuldførte. Efter at havelagt bog^ogtørklæde indi en anden stol ^gavhunsig endnu engang ifærd med Apollone Sørensdatter, hvilket

ikkeløb afuden stød iansigtetogisærfor brystet,så pigen

måtteudbryde: »Raserdu, vil du myrdefolk!« Men Mette Sørensdatterlod det ikke blive ved det. Med_magtvristede

hunApollones hænder af opstanderenpå stolen,^toghende

omkroppenogstødte hende udaf sædet,såhun måtte vige

stolen. Derved forvoldtes stor tumult i kirken, så stolene rystede og blev opløftede. Så grov og forargelig opførsel

harmanvelikke tilforn hørtpå helligdage^ogunderguds¬

tjenestensforretningatværeført«.

KirstenJefsdatter fra Rørkjær, der sadistolestadet foran

dekæmpende,havde^sagt: »Børn,lad det^væreigen.Bræk¬

ker I noget, såbliver der fortræd deraf!«, ^men denne hen¬

stilling havde ikkehaft^nogenvirkning.

Selv om der dengang kunne forefalde opsigtsvækkende episoder i kirkerne under gudstjenesten, har ovennævnte affære utvivlsomt været usædvanlig ^{grov og} har vakt be¬

tydelig opmærksomhed. Søren Hansen kunne ikke denne

ganglade den overlast, hans stifdatter havde lidt,gå upå¬

talt hen.Sagenhavdeetlængere perspektiv end detperson¬

lige^opgørmellem kvinderne.Detdrejedesigom,hvem der

havde ret til det omstridte stolestade. En _{proces var} den

enesteløsning. Indenvilader den begynde,vil en nærmere

præsentationafsagensparterværerimelig.

Søren Hansen i Rørkjær^var gift med Johanne Peders- datter, deriettidligere ægteskab3 havde datteren Apollone.

Søren Hansenvarfæster af den halveRørkjærgård, dereje¬

desaf RibeHospital.

SørenChristensenSpangsbergi Uglvig havde efter fade¬

renChristenSpangsberg overtagetdenhalve gårdifæste.4

Moderen var Ingeborg Christensdatter, der endnu levede

ogopholdtsigpå gården.5SørenChristensen Spangsbergs hustru,MetteSørensdatter,vardatterafSøren Mortensen

iMaade iJernesogn,hvor han ^varfæster af byens ^største gård.6 Den anden halve Uglviggård var fæstet afJens Pe¬

dersen. Gårdenhørte underSneumgård.

Efter den første episode kyndelmsise 1753 havde Søren

C.Spangsberg sendttopersonertilSøren Hansen iRørkjær

med en skrivelse, hvori der krævedes ^svar på adskillige

punkterogisær angående^en skrivelsefra afg. provstMa¬

turin Gasternen, hvorved denne som kirkeejer havde an¬

vistJohanne Pedersdatteroghendes datter pladsⁱdet^om¬

stridte stolestade. »Om de i mindelighed vil lade sig be¬

kvemme,atmin konemånyde denne sæde derudi,^somaf

Arildstidharlagt til ^voressted«.Søren Hansensvarede af¬

visende,ogherefter fulgteretssagen.Detvardog efter sæd¬

vanlig praksis ikke fæstebønderne selv,men dereshusbon¬

der, derantogsagførerne. ForRibe Hospital ^somsagsøger

antoges af stiftsøvrigheden ^sr. Hans Fogh7 i Størsbøl, ^og modparten, Sneumgård, fik borgmesterJens Woydemann, Varde,^somsagfører.

Spørgsmålet var, hvilken af parterne der kunne bevise

sin rettil det omtvistede stolestade. Søren Hansen havde det af Maturin Castensen udfærdigede skriftlige bevis,

mensSørenChristensenSpangsbergmåttestøttesigtil vid¬

neudsagn.MensRørkjær-mandens sagfører kunne henvise til,atJohanne PedersdatterogApollone Sørensdatter siden

1730havdebenyttet stolestadetnæstenhver helligdag, blev

det modpartens opgave vedhjælp af vidneudsagn at fast¬

slå, ^atogså andre end Rørkjær-kvinderne havde benyttet

stolestadetnuogdaide forløbne23 år. De mangevidner,

derindkaldtes,varhovedsagelig frasognet, ogafhøringen

blevenlangvarig^ogomstændelig procedure. Skads herreds ting lå ved Li. Endrupi Vejrupsogn,9ogborgmesterWoy¬

demann udeblev ikkesåsjældent på grund af sygdom eller

»formedelst vandflod _og vejenes vanskelighed«, så han

sendte en stedfortræder til at begære sagen udsat. Hans Fogh, der boede^nærmereved herredstinget,besværedesig

ofte herover, men værre vardetfor vidnerne, der kom fra Jernesogn,nårde måtte rejsehjem med uforrettetsag.

Afhøringen tog indledningsvis sigte på at belyse Mette Sørensdatters optræden. Et kvindeligt vidne havde set, at MetteSørensdatter en søndag lukkede kirkedøren^op med kirkenøglen,somhun udtogafsinmuffe, »foratindtrænge

/£*+% jZ/fe+rr <*%* Ä

i d-t{hrv t$?r~

^£v~ c%i-/^j

£*^+~r~ /£"-

'/***

/rr^C |

I

tC/Z-vl*-^Jafh- ^/'étJr-, fa*~/(&y-

-£ //?(

'faOn-

Jp-£j/+0

r-c-i^n*'-J^sr ^y< t£^z£L jj

y-iitufw

prr»-^}(r/t sitr

ø •W^c -j*

CftkJil fjfé(-r>-"- t/wY-^'&v-g~

1&*frv£'.

* , *' ^{^} ■ /7

£^"

f-cv/^' V&rr

p/'•;< •*

?rr*yt&fay

.^/-T

^1"-* <%'

/?-"<'

I

jbA<- ^'1

C/iy:'^;ri.<^_ /f'~'/'^~.

f^/X- ?

J~"

f^tvSr1t-yA^r*^•r* ,f**/

t>*y<v£r-

£->/rv<'"* f£rr~C

fijZrrfrk}

■^LvVv*.

^<- <&-

^It^&vcjty^ |

*^a.-£ft" brn^rJy'-trya^r^)

j

lÄ.t±r^-:V

Maturin Castensensskrivelseaf29.marts1730. Setekstens.30.

sig^ogindtagepladsen, før Johanne Pedersdatter^ogApol-

lone kom«. Idetomstridte stolestadevarderplads til^tre,

men kun den yderste, sønderste, siddeplads var stridens genstand. Mette Sørensdatter gjorde »somgift kone krav på rangen«, og Apollone måtte vige. Det blev oplyst, at

Uglvig desuden havde et kvindestolestade i altergulvet,

hvorder kunne siddefirepersoner, »menefteratden over sal. _provst Maturin Castensen på kirkemuren over be¬

meldte stolopførte tavle (epitafium)«10opsattes,kunne der

kun siddetreistolestadet.Derfremkom intetom,hvorfor

Mette Sørensdatter ikke benyttede det fornemt placerede

stolestadeialtergulvet (koret).11

Om Rørkjærs kvindestole oplyser skrivelsen afMaturin

Castensen: »Såsom det stolestade, som tilhører de tvende danne-koner boendepåRørkjærgaard, haver ikke^rumnok

fordem, deres døtreogandre^somisammestol burde have sæde, hvilke nu tilsammen er elleve, i det sted stolen har kunsplads^{og rum}for fem^personer: OgJohanne saligSø¬

ren Rørkjærs har des aarsag begæretet stade for sig eller

en af hendes døtre, hvor udi kirken et andet sted måtte findes rum. Altså bliver hende i så måde forundt at nyde

og bruge det stade, som Anne Christen Adzersens datter

sidst_ogpå^nogen (tid) havde væretforundt, oghun brugt

havertillige ellerrettereifællig medKarenBertelskone,så¬

som dem efterbegæring udi en anden stol erallerede ble¬

venanviststade for tvende_personer.

DatumJernepræstegård A°^1730, 29. marti.

MaturinCastensen«.

Fra Woydemanns side gjordes gældende, at denne skri¬

velse, derringeagtende betegnessom enseddel,johverken

var enkontrakt,^etskøde eller fæstebrev ogikke^varting¬

læst. Altså kunne_provstensskrivelse ikke tillægges juridisk betydning. ^Dettefremkaldte^et indlæg fra^provst,magister

HansFriis,Alslev, der blevMaturin Castensensefterfølger

iJerne,ogsidensomprovst efterMaturin Castensensdød

i 1747 forestod skiftet. Den afdøde havde som sin sidste

vilje bestemt, »at alt hvad han i levende live ved skriftlig

tilladelse havde tilstået _og overladt til nogen, ikke måtte disputeres til præjudice eller fornærmelse mod den, der

havde hans tilståelseihænde«. »Jegfølermigforpligtetog forbunden forsåbraven mands hånd_og honneur, atMa¬

turin Castensensberømmelige^{navn ogrygte«} ikke^antaste¬

des.12 Derkunne,hævdedeHans Friis,ikkeværetvivl om,

»atvelbemeldte sal.magister Maturin Castensenstedse har

haft fri hånd på kirkens vegne at disponere over denne

stolestade«.

Det fremgik af vidnernes forklaring, at Ingeborg Chri-

stensdatter fraUglvigen gangimellem havde siddetpåden

omhandlede plads, ligesom man havde set, at Apollone

Sørensdatter havde rejst sig og givet plads for Ingeborg Christensdatter, hvis denne indfandt sig i kirken. Et par

gamle koner kunneforklare, atdefør1730 havde haft lov

tilatbenytte stolestadet. Tilladelsen^vargivet af afg. Chri¬

stenSpangsbergiUglvig, som til gengæld fik noglestrøm¬

per,kvinderne strikkede.

OverforHansFoghs påstand omklækkelige mulkter til

Mette Sørensdatter for hendes brud på kirkefreden hæv¬

dede Woydemann, ^at lovens ord herom kun gjaldt for

mænd.

Flere vidner kunne bekræfte, at folk ikke altid tog det nøjemedatsøgederestildelte stolestadei Jerne kirke, hvis

manf.eks. kom for_sent,vartil alters eller i værtskab (bryl¬

lup, begravelse). ^{Så satte man sig, som} det bedst kunne

passe. Men i øvrigt havde hver gård ^sine én gang tildelte pladser.Ingenhavde anden adkomst hertil, endatforældre

eller forgængere i gården tidligere havde benyttet stole¬

stadet.

HansFoghspurgte etkvindeligt vidne,^omdetvarhende bekendt, at Søren Christensen Spangsberg engang havde

kørt med indstævnede vidner, og- indenman togtil her¬

redstinget-havde beværtet vidnerne med madogdrikkei

singård.Herpå svarede vidnet,atSøren Mortensen i Maa-

de (S.C.S.s svigerfader) havde kørt hende og to andre til Uglvigommorgenen,før de skulle mødei retten.Deblev

beværtet med et lidet spidsglas brændevin og et stykke

smør ogbrød. En særlig indsigelse fra Fogh fremkom, da

vidnet Apollone Pedersdatter af Jerne »bandede tvende

gangeunder afhøringen,lydeligt forrettenogstokkemæn-

dene«.Woydemann påstod,atFogh vedsineudtalelser selv

varårsagtil denne uregelmæssighed, hvorefterherredsfog¬

denhenviste tilforordningen af3.marts1741.

Detvaretpåfaldende trækidennesag, atmangeaf vid¬

nerne var beslægtede. Da JensPedersen,fæster af den ^an¬

den halve Uglviggård, afhørtes og kunne oplyse, at han

havdetokvindestolestader, fikstilletspørgsmålet,^omhan

var beslægtetmed nogen af^sagens parter, oplyste han,at hanvarbroder tilJohanne PedersdatterⁱRørkjær, desuden

var han søskendebarn til både Søren Christensen Spangs- berg ^og Mette Sørensdatter. Disse familiebånd var vel grunden til,^atmangespørgsmål besvaredes: Ved det ikke.

Flere retsmøder traklænge ud,og6. nov. 1753 måtteman hæve _retten, fordi detvarsentomaftenen, klokkenvar9.

Hensyn til vidnerne ^synes ikke^athave betydet^{noget som} helst, og det skete, at fremmødte personer ikke nåede at bliveafhørt,menfik beskedom,udennystævning,atmøde

enanden_gang.Efterhåndensomsagentrakilangdrag ude¬

blev vidnerne, så herredsfogden måtte true med mulkter (falsmål).

Også Jernekirkes ejeretogtil ordei sagen.DetogMa¬

turin Castensen iforsvar: »Thi detvarmod densal. mands vidt bekendteretsindighed,^ogikke kan hansnavn nævnes udenatkrænke den sal._provsteseftermæle udi hans^grav«, nemlig denbeskyldning, ^athan skulle have^taget stolesta¬

detfraUglvig^oglagt det til Rørkjær. Kirkeejerne^mente,at

stolestadet efter Johanne Pedersdatters død atter burde hjemfalde til kirkens fri disposition, »ligesom det forhen

efterMaturinCastensensbevis^værethaver«.

Man havde hermed _peget på det vigtigste spørgsmål i

sagen: Om Maturin Castensen havde handlet for egen¬

mægtigved ^attildele Johanne Pedersdatter pladsenistole¬

stadet? Godt nokvarhan kirkensejer på daværende tids¬

punkt, men ejerskabet omfattede jo ikke kirkebygningen

og dens inventar, kun ^patronatet med de dertil knyttede rettigheder og pligter. Herudover ^var også retten til ^at disponere ^over ledige eller »hjemfaldne« stolestader. Men

vardet omhandledestolestadeetsådant?

8. juli afsagde herredsfoged Henrik Ernst Bierrum føl¬

gende dom: ^MetteSørensdatterhavde tilegetbrugetstole¬

stade i altergulvet med plads til 4 personer, mens nabo¬

konenpå den anden halve Uglviggård kun havde^toplad¬

ser i kirken. Fra Rørkjærgård ^varder 6-7personerogfra

etboelssted 1 _person,meni kvindestolestadetvarderkun plads til4-5personer.

SørenChristensenSpangsberghavdepåstået,atMaturin

Castensenhavde_tagetstolestadet fra Uglvigoggivetdet til

deandre,menhavdealdrigførtnogetbevispå, atstolesta¬

dettilhørtegården.

Rørkjær, dermanglede pladsikvindestolene, skulle be¬

holde det omtvistede stolestade.SørenChristensenSpangs¬

berg^ogMetteSørensdatter skulle betale 4rdl.imulkt for

hendes utilbørlige og forargelige forhold i kirken til her¬

redets fattigkasse ogsammebeløb til justitskassen ogdes¬

uden til sammekasse5 mk. 4sk.I procesomkostninger til

Søren Hansen 5rdl.

Denne dom fastslog, at Søren Christensen Spangsberg

intet bevis havde ført for, ^at stolestadet tilhørte Uglvig,

hvad deafgivne vidneudsagn dog rettydeligt havde sand¬

synliggjort. Det måogsåbemærkes, atdommen ikke hen¬

vistetil_nogenbestemmelseⁱDanske^Lov. Woydemann^og

3

hans klientappellerede til landstinget. ^Herblev byfogden i Hobro, prokurator Niels Foersom, sagfører for de appel¬

lerende, mens prokuratorMathias Bruun, Viborg, der^var

kendtsom ensærdeles drevenlovtrækker, skulle føremod¬

partenssag.

Landstinget henholdt sig til Danske Lovs 2.22.48, som

siger: På landsbyen følger stolestadet gårdenog dem,som derudi bor.Dogså,atdeungeydmygersigfor de gamle.

Hermed var ikke blot herredsfogdens dom, men også

Maturin Castensens ret til at bestemme over stolestadet i den af ham selv ejede kirke underkendt. Nu skulle efter landstingsdommenSøren HansenbetaleSørenChristensen Spangsberg6rdl.^og desuden2rdl. til landstingdomhuset.

Ogdet pågældende stolestade skulle foruden den i alter¬

gulvet havende stol følge Uglviggård.14

Stolestadestridafensådan _art, atdenbragtes forretten, synesatværeophørt med udgangen af 1700-tallet.

NOTER:

1. Aarbogfor Dansk Kulturhistorie,1896,107f.

2. D. L.henviser til Kirkeordinansen1607.

3. Johanne Pedersdatter vartidligere gift med Søren Nielsen, Rør¬

kjær.

4. Christen Hansen Spangsberg (1697-1747) var søn af Hans Chri¬

stensenSpangsberg, Strandby. (Se: F. R. A. 1922,634f.).

5. Ingeborg Christensdatter(1685-1766)varfra Vældbæk.

6. F. R. A.1906,108f.

7. HansFoghnævnes 1773 sombirkedommerog -skriveriHunde¬

rupbirk.

8. Jens P.Woydemann.Se: C.Lindberg Nielsen: VardeBysHistorie, 293f.

9. F. R.A. 1957. H. K.Kristensen:Skast herredsting,fogderogskri¬

vere.

10. Epitafiet flyttedes siden fra koret til skibet.

11. Etstolestade ialtergulvettil brugfor medlemmer af menigheden

var vist ikke almindelig. Varder en særlig motivering herfor i enestegården Uglvigs historie?

12. MaturinCastensenerudførligt omtalt afJesperMadseni F. R.A.

1906.BorgmestersønnenfraRibevarikkenogen almindelig lands¬

bypræst.Han plejede omfattende økonomiskeinteresserog sam-

lede et betydeligt jordegods, deriblandt ejede han Hennegård.

Administrationen af dette gik tilsyneladende noget ud^{over em¬}

bedspligterne, ligesom han vel letfaldt ind irollensomgodsejer, der egenmægtigtraf afgørelser (stolestadet). Maturin Castensen, der levede ugift, efterlod sig ved sin død i 1747 en formue på

26.056rdl. Herafrepræsenterede Hennegårdca.14.500rdl.

13. Somkirkeejere underskrev:JensPedersen,C. P.Spangsberg,Søren Jensen, Niels Pedersen, Thomas Madsen, Chr. Nielsen. Dateret Novrup,den6.nov.1753.

14. RibeHospitals ark. Dok. 1737-78 (La.Vib.).

3»