. Afgrøder af Roer.

(1)

. Afgrøder af Roer.

Af Q. K. Kristensen.

l Aarsberetningen om Norges Landbrugshøjskoles Virk- somhed i Budgetaaret 1905-06 findes under et særligt Afsnit om Landbrugshøjskolens Markforsøg ') en Afhandling af G.

Holtsmark: » Om den Virkning, som Individernes Variation øver paa Forsøgsfejlene ved Markforsøg.« Forfatteren frem- hæver, at naar det drejer sig om Planter, hvoraf der rummes et meget stort Antal paa en Parcel, f. Eks. Kornarter, fa ar den Omstændighed, at de enkelte Planter ikke udvikler sig lige stærkt, kun ringe Indflydelse paa Forsøgsfejlen, men naar der anstilles Forsøg med Planter som Rodfrugter, hvoraf der kun rummes et forholdsvis lille Antal paa hver Parcel, faar Individernes Variation større Betydning. I Forening med Bastian R. Larsen anstillede Forfatteren af Afhandlingen en Undersøgelse med det Formaal at belyse, hvor stor Indflydelse Individernes Variation øvede paa Forsøgsfejlen ved et Forsøg med Kaalroer og Turnips. Ved Ve.;ning af de enkelte Roer paa nogle Parceller blev Individernes Middelafvigelse bestemt, og ved Hjælp af Fejlloven blev det beregnet, hvor stor Middel- fejlen paa det Antal Roer, som gennemsnitlig fandtes paa en Parcel ti 20 m²^, vilde være (»Individfejlen«). Samtidig blev den virkelige Middelfejl paa Afgrøden af saadanne Parceller (»Totalfejlen«) bestemt ved Hjælp af 30 Maaleprøveparceller, og det blev derefter beregnet, hvor stor den Middelfejl var, som maatte tilskrives Jordens Uensartethed og forskellige andre Fejlkilder (»J ord fej len «) 2). Kaldes Totalfejlen t, J ordfejlen j

') 17. Aarsberetning om Norges Landbrugshøjskoles Akervekstforsøg.

') Det kan bemærkes, at Antallet af Planter paa hver Parcel varierede meget stærkt.

(2)

og Individfejlen i, blev Jordfejlen beregnet af Formlen:

t²

=

j2

+

ⁱ²^• Der fandtes følgende Resultater (Middelfejlen angivet. i kg):

Antal Roer pr. Parcel (Gennemsnit) Kaalroer .. , . . . .. 145 Tnrnips ... 91

Individ- fejl 5.42 6.10

.Jordfejl 12.90

9.15

Totalfejl 14.00 11.00

Den gennemsnitlige Afgrøde af Parcellerne med Kaalroer var 112.6 kg og af Parcellerne med Turnips 93.9 kg.

Middelfejlen paa Parcelafgrøderne blev for IndivIdfejlens Vedkommende fundet ved Hjælp af den almindelige fejlteore- tiske Regel, at Middelfejlen paa en Sum er lig Middelfejlen paa de enkelte Addender, multipliceret med Kvadratroden af Addendernes Antal. Denne Fremgangsmaade forudsætter, at de enkelte Addender, i dette Tilfælde Roernes Vægt, varierer uafhængigt af hverandre. len Afhandling om N ab ovi r k- ning¹⁾ gjorde Forsøgsleder N. P. Nielsen gældende, at dette ikke kunde være Tilfældet. Roeindividernes Størrelse varierede ikke i indbyrdes Uafhængighed, men var for en stor Del af- hængig af Nabovirkningen. Hvis nogle af Roerne paa Grund af en eller anden Aarsag hæmmes i deres Udvikling, vil Nabo- roerne faa Plads og Lejlighed til en desto stærkere Udvikling.

Nabovirkningen vil uddybe Forskellen mellem Individernes Størrelse, men den vil samtidig sikre en ensartet og god Ud- nyttelse af hver Plet paa Forsøgsparcellen og saaledes bevirke, at Individernes Variation ikke faar saa stor Indflydelse paa Parcellens samlede Afgrøde, som den skulde efter Fejlteorien.

Nabovirkningen vil i dette Tilfælde bidrage til at formindske Forsøgsfejlen 2).

At der under særlige Forhold finder en betydelig N abo- virkning Sted, kan næppe bestrides. Udfyldes mindre Spring

Rækkerne i en Roemark ved Eftersaaning eller Efterplant-

') Tidsskrift for Landbrugets Planteavl, 14. Bind, Side 191 og følg.

2) Det kan ogsaa nævnes, at man i visse Tilfælde er i Stand til at gribe ændrende ind i Forholdet mellem Forsøgsfejlen og Individernes Variation.

Et Forsøg kan anstilles paa en saadan Maade, at visse regelmæssige Varia- tioner i Jordens Godhed ikke faar Indflydelse paa Forsøgsfejlen -- men vel paa Individernes Variation. Dette gælder f. Eks., naar Jorden er agerstribet;

og Rækkerne gaar paa tværs af Agrene. Saadanne specielle Tilfælde skal dog ikke behandles her.

(3)

ning, vil de nye Planter naa en ringere Udvikling end de øvrige, ikke blot fordi de kommer senere i Vækst, men ogsaa fordi de generes af de større Naboer, og disse vil samtidig opnaa en Udvikling, der omtrent svarer ^tilden, de vilde have naaet, hvis de tomme Pladser ikke var blevet udfyldte. Noget lignende kan iagttages ved Planter, der er spirede senere frem end de øvrige.

Men noget andet er, om der i en jævn og ensartet Plante- bestand, frembragt ved omhyggelige Dyrkningsforsøg, vil finde en saadan Nabovirkning Sted mellem de samtidig fremkomne Individer, at den bliver bestemmende i Forholdet mellem For- . søgsfejlen og Variationen hos de enkelte Planter. Ofte vil den Aarsag, der holder en Plante tilbage i Vækst, ogsaa paavirke dens Naboer og hæmme Udviklingen af disse og saaledes modarbejde Nabovirkningen, og man kunde tænke sig, at netop dette Forhold vilde blive det afgørende. I det følgende meddeles Resultaterne af en Undersøgelse, der er udført af Forfatteren af nærværende Afhandling i Efteraaret 1911 med det Formaal at belyse Spørgsmaalet ad empirisk Vej.

Til Undersøgelsen anvendtes Runkelroer, Barres af Stam- men Lille Taarøje. Afgrøden af nogle Parceller i et kombi- neret Sædskifte- og Gødningsforsøg ved Statens Forsøgsstation i Askov blev benyttet. Parcellerne, i alt 6, var beliggende paa to Skifter, der laa ved Siden af hinanden, som vist paa neden- staaende Rids. Skifterne er betegnede ved A og B, Parcellerne ved Numre fra 1 til 6. De tre Parceller paa hvert Skifte var Fællesparceller og i alle Henseender ens behandlede.

Nord

I

Å

A 3

B

-1-

6

il!

Roerne var udtyndede ^tilen Afstand af 10 Tom. (26 cm).

Afstanden mellem Rækkerne, der gik paa langs ad Skifterne, var 221/2 Tom. (59 cm). Der var 26 gennemgaaende Rækker, i3 paa hvert Skifte, men der blev kun benyttet 24, da de to yderste blev udeladte. Den benyttede Del af Parcellerne var

d~ paa 1/111 Td. Ld. (1/200 ha). Rækkerne i de enkelte Par- celler var 22.4 Fod (7.03 m) lange, og hver Række skulde derefter indeholde 27 Planter.

(4)

Roerne var saaede først i Maj. Paade benyttede Parceller blev der gødet med 20 000 kg Staldgødning og et Tilskud af Ajle, 6000 kg paa Skifte A og 8000 kg paa Skifte B, alt pr;

Td. Ld.¹^). (Paa de øvrige Parceller var Gødningsforholdene anderledes). Paa Skifte A var Forfrugten Byg, paa Skifte B Havre. Roerne kom godt op og voksede hurtig i Begyndelsen, men længere hen paa Sommeren blev Væksten hæmmet af den stærke Tørke, der herskede i August og September, og Afgrøden blev ikke stor, 508 Centner pr. Td. Ld. (46000 kg pr. ha) i Gennemsnit af de paagældende Parceller.

Roerne blev taget op den 20. Oktober. Bestanden var tæt og ensartet. Før Optagningen blev Roerne i hver Række inden for de enkelte Parceller talt op. Paa de to midterste Parceller, 2 og 5, blev de tomme Pladser noterede. Ved Op- tagningen blev hver Række holdt for sig, og paa Parcel 2 og 5 blev Roerne lagt i den Orden, hvori de var voksede. Efter at Toppen var skaa~et af og Roerne befriede for Jord, blev de vejede. Paa Parcel 2 og 5 blev de enkelte Roer vejede i Rækkefølge paa en stor Brevvægt, der tillod at angive V ægten i Gram, for de fire andre Parcellers Vedkommende blev hver Række vejet samlet paa en fin Bismer. Arbejdet blev tilende- bragt paa een Dag. Det var stille og fugtigt Vejr, saa Roerne ikke var Genstand for nogen Udtørring under Arbejdet, og Vejningerne blev ikke generet af Blæst.

I Tabellerne 16 og 17, Side 764 og 765, er Vægten af de enkelte Roer fra Parcel 2 og 5 opført i·den Orden, som Roerne stod i paa Marken. De tomme Pladser, der fandtes i Ræk- kerne, er angivne ved en Streg. Gennemsnitsvægten og Roernes Antal paa hver af de to Parceller er anført i Tabel 1 tilligemed Vægten af den største og den mindste Roe.

Tabel 1. Roernes Antal og Vægt.

') 1 Td. Ld. = 0.55 ha.

(5)

Udregnes Middelafvigelsen i Roernes Størrelse paa Grund- lag af de enkelte Roers Afvigelse fra Gennemsnitsvægten paa vedkommende Parcel ved Hjælp af den almindelige Formel, m

= V·

^[v²^] ^, ^faas

n+1

Parcel 2, Skifte A .. . Parcel 5, Skifte B .. .

278g 267 g

Det var nu Opgaven at sammenligne Middelafvigelsen hos de enkelte Roer med Middelafvigelsen paa Samlinger af et vist Antal Roer under saadanne Forhold, at Middelafvigelsen paa Samlingerne i det væsentlige var bestemt af Variationen hos de enkelte Roer og de Forhold, der beherskede denne. Større Variationer i Jordbundens Beskaffenhed maaUe ikke faa af- gørende Indflydelse paa Samlingernes Middelafvigelse, »Jord- fejlen« maaUe indskrænkes til en ganske lille Størrelse. Hver Samling maatte stamme fra et bestemt afgrænset Areal, hvor Roerne var voksede ved Siden af hverandre, men disse Arealer maaUe ligge saa nær sammen, at Afgrødernes Størrelse kun var paavirket i ringe Grad af de større Variationer i Jordbun- dens Godhed, og altsaa være forholdsvis smaa. Men Afgrøden af disse Arealer kunde ikke benyttes direkte, naar der ikke var nøjagtig lige mange Planter paa hvert; . det var Opgaven at undersøge, om Forholdet mellem Individernes og Samlin- gernes Middelafvigelse var i Overensstemmelse med Fejlloven, og da denne hviler paa Antalbestemmelser, maatte det Antal Roer, der fandtes paa hvert enkelt Areal, og Gennemsnitsvæg- ten af disse danne Grundlaget for Beregningerne. Som Arealer eller Samlinger af passende Størrelse kunde Rækkerne inden for de enkelte Parceller benyttes. Ved saa ensartet Jord, som der her er Tale om, vilde større Variationer i Jordbundens Beskaffenhed ikke gøre sig gældende i nogen betydelig Grad inden for den enkelte Parcel.

I Tabel 2 er Vægtene af alle 72 Rækker opførte, angivne i tKilogram, tilligemed det Antal Roer, der fandtes i hver Række.

Gennemsnitsvægten af Roerne i hver enkelt Række er udregnet.

og derefter er Gennemsnitsvægten multipliceret med 27, det Antal Roer, som skulde. findes og med mindre Afvigelser fandtes i hver Række, og af de saaledes beregnede Afgrødetal, der er opført i den bageste Rubrik af Afdelingerne i Tabel 2,

(6)

Tabel 2. Fundet og beregnet Vægt af de enkelte Rækker.

Kilogram.

Skifte A Skifte B

--IR:tl ~:~~~T~:-~I-;~~t

^l'

,~~~~-

---IR:ek-IAntal!

væg~~æ~II';~~~

l I Roer I g Ipr. Roe PR i Nr. I Roer pr. Roe Roer

I Nr. ⁱ ,ner -'---'---.-=-;0=;'===;'===

2

1

r

²^{2 4}^7-'--

^-1;~0

^I^0.630

111~~ Ir-~-1-~-;-r~-6~~"--1 0~::5

^16.6

16.5 0.687 18.6 2 22 16.. 0.745 20.1 3 26 18.0 0.692 18.7 I 3 27 19.2 i 0.711 19 .•

4 26 19.0 0.731 I 19.7 ^t 4 24 16.8 I 0.700 18.9 5 23 14.8 0.648 17 .• I 5 28 19.0 0.679 18 .•

6 25 19.5 0.780 ^I 21.,

'I""

6 28 17.0 0.607 16 .•

~ ;~ ~~:: ~::~: ~!::

^I

~ ~ ~: ~~::

^I

~::: ~~::

9 24 18.1 0.754

I

^20.4 ~ ⁹ ²⁸ 16.81 0.600 16.2 10 25 17.7 0.708 I 19.1 10 27 19.. 0.711 19 .•

11 27 17.8 0.659 17.8 11 27 15.8 0.567 15.8 12 27

i

^17.0

^I

^{0 .• '0}

^I

^17.0 ^_~':'~_~6 ^15.9 ^I^{0 .• '2} ^16.5

_ _ _ ~n·1 25~;G::-T~:·:

r

-1~.9---·--~;-:-

1

I

27

I

18.7 \ 0.693 : 18.7

2 21 I 15.9 0.'i67 20.4 2 26 20.5 O.78~ 21.8

! ~~

^l,

.~~:: ~::::

^,I

;~:: !~; ;~:: ~:::: ;~::.

5 23 15.6 0.678 I 18.3 5 28 22.0 0.786 21..

6 26 16.9 0.650 17.6 l~ 6 26 22.4 0.862 23.8

7 26 18.0 0.692 I 18.7 '" 7 27 22.8 0.826 22 .•

S 28 20.9 ^0.746 ^I·20.'2 ~ 8 27 24.0 0.889 24.0 9 25 20.2 0.808 I 21.8 ~ 9 27 21.4 0.798 21..

10 27 19.0 0.70. ^I' 19.0 10 24 20.0 0.888 22.~

11 27 18.7 0.698 18.7 11 25 18.5 0.7.0 20.0 26 18.0 0.692 18.7

12 I 28 18.8 I 0.654 i 17.6 ^! l~ .. ! 28 18.8 I 0.671 18.1

Gsn'I-;~ -~8·~T-;;~;:I-~9:6

^.IGsn·1

26.~ -;~·;I~·781

^.

~

1 27 17.0 0.630 I 17.0 1 27 19., 0.715 19 .•

2 25 14.9 0.596 16.1 2 26 23.0 0.885 23 .•

3 29 ] 9.2 0.662 17.9 3 26 20.8 0.800 21.8

4- 27 17.4 0.644 17.4 4 27 23.6 0.874 23.6

5 25 17.8 0.712 19.2 5 29 22.0 0.,59 20.5

'" 6 25 18.7 0.748 20.2 <c 6 28 21.. 0.,82 21.1

"'i) 7 26 17.2 0.662 17,13 "- 7 29

~ 8 27 19.0 0.720 19.6 ~ 8 26

&: ⁹ ²⁶ ^19.1 ^0.735 ^19.8 ~ 9 28

24.7 0.852 23.0 21.5 0.827 22 .•

21.3 0.761 20.5 10 26 19.1 0.735 19.8 10 26 19.5 0.760 20 .•

11 26 20.5 0.788 21.3 11

I

²⁷

12 I 28 ¹ 19.0 ,0.079 18.3 12 27 I

_~.

^{_ _}^G_sn_._

\~6_

^.•

_!_-~8.8 rJ_-:=;_=I==1

GSn'!,==-2=7 '=' =,=\

=2=1=~==,=\

=0=.,=94==,=1 ='-2=1=.,=

19.8 0.788 19.8 21.5 0.,96 21.5

Bemærkning. Rækkernes Numre begynder fra Nord (jvf. Figuren Side 746).

(7)

er Middelafvigelsen beregnet for hver enkelt Parcel efter den før anførte Formel og de fundne Værdier opførte i Tabel 3.

Tabel 3. Middelafvigelse i kg paa Rækker il 27 Roer.

Skifte A Skifte B

Parcel Nr. I

~iddelaf~

^Parcel

Nr·--~-I

Middelafv.

l

^I

ull ~c~Tl-t!: ~c

Middelværdi I

1.59--11-- Middelværd~--1---U;-2

Beregnet af Middelafv. paa

de enkelte Roer ... .

Il

I

1.44 de ^<enkelte ~oer ... .

1.39

D-a Forholdene i det hele taget var saa ensartede for de tre Parceller paa hvert Skifte, kan det være berettiget at søge en Gennemsnitsværdi for Middelafvigelsen paa hvert Skifte ved at tage Gennemsnit af de tre Værdier for m².. I Tabel 3er den fundne Middelværdi for m sammenstillet med Middelaf- vigelsen, som Summen af 27 Roers Vægt skulde være behæftet med ifølge Fejlloven, naar Middelafvigelsen paa de enkelte Roer fra Parcel 2 og 5 tages som Udgangspunkt og multipli- ceres med

V:f7.

Man ser, at den saaledes beregnede Middel- afvigelse er lidt lavere end den virkelig fundne Middelafvigelse hos Rækkerne, og indskrænkes Sammenligningen til Parcel 2 og 5, bliver Forskellen mere udpræget.^l⁾

En tilsvarende Sammenligning er anstillet med Samlinger af et større Antal Roer. I Tabel 4 er Afgrøden af to og to Rækker slaaet sammen og behandlet som i Tabel 2. De fundne Værdier for Middelafvigelsen er opførte i Tabel 5.

Da de enkelte Værdier af Middelafvigelsen her maa beregnes af færre - kun 6 - Størrelser, bliver disse Værdier mere springende, men Middelværdien for tre Parceller vil dog være et ret paalideligt Udtryk for Afvigeligheden, hvad der ogsaa viser sig ved, at der ligesom før er god Overensstemmelse

') Der er set bort fra, at det Antal Roer, hvoraf Gennemsnitsvægten i de enkelte Rækker blev beregnet, i de fleste Tilfælde ikke var nøjagtig 27.

(8)

Tabel 4. Fundet og beregnet Vægt af to og to Rækker.

Kilogram.

=~==========================~================-=-~========.

Skifte A Skifte B

---'I~ækkel ~-n'-ta-l-'-I-væ-g-t-'-I-v-æ-g-t-I'-;-r:~-~-~I 1---cIR--æ-k'-k-ec-1 A-n-ta-I--CI-v--æ~I-~-æg-t ^-IIv-r:~-~-~

Nr. Roer: pr:. Roe Roer

I

^Nr.

^I

^Roer g pr. Roe PRoer

I

³^{1 _42 /}^l, ⁵⁵₂¹ ³³³₇^.'0⁶

00.··7SI~ I

³³_s^5.·

4

6 11-2 4S 32.. O .• ,. I 36 .•

'I

^[3-4 ⁵¹ ^36.0 ^0.706 ^3B.1

,.., 5-6! 4S 34.8 0.715 3B.6

'*

5-6 56 36.0 0.64. 34., ... 9-10' 49 35.8 0.781 39.. ,,~ 9-10 55 36.0 0.655 35.3

~ 7-B r 54 139., 0.785 39., ~ 7-B 56 34.. 0.611 33.0

~ 11-121 54 34.8 0.64. I ~ .... 11-121 53 31.. 0 .• 89 31.8

I Gsn. 1

51~~T;:-I--37.8 I .

Gsn. 1-53·:-T 34.3 [ 0.647 , 34 .•

11-2

I

48 34.6 0.721 3S .•

I

11-2 52

l

^3B·.I' ^0.7.0^II ^40.0

3-4 i 49 39.5 0.806 43.5 I 3--4 54 I 40.2 0.7.. 40 .•

~ 5-6 i 49 32.. 0.6.. 35.8 "" 5-6 54 44.. 0.822

1 . 44 ••

Æ ,H:i l! ^I l;: ^I :.:~

^I

:~; l ,id~l!! ^I i!~ i~ n:: .

·_-G-sn-.-:-5-1-·:-1-3-7 .-0 r~~:~

-

^39·:-11

^I

^Gsn.ⁱ^53.0

^I

^41.. ^0.'80

^I

^42.1

='*'=1=-=-=2=j1~5~2-=~1

=3=1=.9=i==0='.=1.==i=, =3=3='l=li==I==1_=2==i=1 =5=3= 142.8 0.788 ^II 43.1

I

3-4 56

I

^36.. ^0.654 ^35.. ^3-4

1

53 44 • 0.888 \ 45 .•

~ ;=~ ~~

^I

~~::

¹

~::::

^;;::

~ ~=~ ~;

^Il

!~:: ~:::: ^I !~::

J::: 9-10 52 1 38.2 0.785 39.1 ... 9-10 54 40.8 0.156 l' 40.8

&:

11-121

^50! I 39.. 0.182 39.5 &: 11-121 54 41.. 0.,65 41.a

~:~·l 52~8-r-;;:~T-;:-11

^{Gsn. 1}^54-'3-7-

1-43^-'-2

7-1-0-·':1-~;'

^-

Tabel 5. Middelafvigelse i kg paa Samlinger li 54 Roer.

Skifte A Parcel Nr.

1 2 3 Middelværdi

. - II Skifte B

~i~~----;:~el ^Nr.·--·-I-;:~~~-lafv.

T ^{~:~: T~-} ^: ^{-~~ i:~:}

I

^2.71 ^{. ____}6 ____ ~ __ ~~_

1 2.57 Middelværdi 2.54

Bereg~et af Middelafv. pa~

I

de enkelte Roer .. ~.

J-..

^2.04 de enkelte Roer ... . 1.96

(9)

mellem Resultaterne fra de to Skifter. Ogsaa her viser det sig, at den fundne Middelafvigelse er noget højere end den beregnede, der her er fremkommen ved at multiplicere Middel- afvigelsen paa de enkelte Roer med

VM.

Mod disse Resultater kan den Indvending gøres gældende, at Middelafvigelsen er beregnet af Rækker, der gik paa langs ad Skifterne og altsaa i samme Retning som den, hvori Bear·

bejdningen af J orden var foregaaet. Man kunde tænke sig, at Bearbejdningen paa langs ad Stykket medførte visse systema- tiske Uensarletheder i Jordens Tilstand, og at disse vilde fremkalde Forskelligheder i Udbyttet af de forskellige Rækker uden at forhøje Variationen hos de enkelte Roer i tilsvarende Grad. Der kunde dog ikke spores saadanne Uensartetheder i Jordstykket, hvor der ikke fandtes Agerrener eller lignende Uregelmæssigheder (der pløjes med Vendeplov), og sammen- holder man Afgrødetallene for Rækkerne i de forskellige Par- celler (se Tabel 2), vil man ikke finde udprægede Afvigelser, der gaar igennem alle tre Parceller. Det lader sig imidlertid gøre at beregne Rækkernes Middelafvigelse paa en saadan Maade, at Uensartetheder som de antydede ikke faar nogen Indflydelse paa Resultatet. Middelafvigelsen kan beregnes af tre og tre Rækker, idet der tages Gennemsnit af de Rækker, der ligger i Forlængelse af hverandre og saaledes har været underkastede samme Vilkaar med Hensyn til Bearbejdningen paa langs ad Skiftet. Af Afvigelserne fra disse Gennemsnitstal beregnes Middelafvigelsen paa sædvanlig Maade, hvorefter der tages Gennemsnit af de 12 Værdier for m²^• Hvis Bearbejdningen ikke har fremkaldt særlige Forskelligheder mellem Rækkerne, vil man da komme til omtrent samme Resultat, som naar Rækkernes Middelafvigelse beregnes af hver enkelt Parcel for sig. Dette forudsætter dog, at Overensstemmelsen mellem de tre Parceller ikke har været paavirket af andre Faktorer end dem, der bestemmer Middelafvigelsen paa Rækkerne inden for samme Parcel. Har de tre Parceller ikke givet tilnærmelsesvis samme Afgrøde, vil de to Beregningsmaader ikke føre til samme Resultat. For under alle Omstændigheder at undgaa denne Vanskelighed er selve de beregnede Afgrøder af Rækkerne (se Tabel 2) ikke benyttede. I Stedet for disse er der regnet med de enkelte Rækkers Afvigelse fra Gennemsnittet af alle Ræk- kerne inden for samme Parcel, som om disse Afvigelser,

(10)

positive og negative, var selve Afgrødetallene, hvad der giver samme Resultat, som hvis de beregnede Afgrøder blev korrigerede paa den Maade, at Afgrøden af de enkelte Rækker i hver Parcel blev forhøjet eller formindsket med en saadan Konstant, at alle 3 Parceller gav samme Udbytte, hvorefter Middelafvigelsen blev beregnet af tre og tre Rækker som oven- for beskrevet. Denne Fremgangsmaade vil dog medføre - selvom Bearbejdningens Retning ikke har spillet nogen Rolle - at den fundne Middelafvigelse bliver lidt lavere, end naar den beregnes af hver enkelt Parcel for sig, da de tre Parceller selvfølgelig ikke vilde give nøjagtig samme Afgrøde, selvom dennes Størrelse ikke blev paavirket af andre Faktorer end dem, der bestemmer Overensstemmelsen mellem Rækkerne inden for samme Parcel. Dog vil den fremkaldte kunstige Formindskelse af Middelafvigelsen kun være ringe. - De fundne Værdier er opførte i Tabel 6, sammenstillet med Resul- taterne af de forrige Beregninger (se Tabel 3).

Tabel 6. Middelafvigelse i kg paa Rækker il 27 Roer, beregnet paa forskellige Maader.

Skifte A Skifte B

Som det maatte ventes, er Middelafvigelsen, fundet ved den sidst beskrevne Fremgangsmaade, knap saa stor. som ved den forrige, direkte Beregning, men den er dog endnu, naar begge Skifter tages i Betragtning, fuldt saa stor, som den skulde være ifølge Middelafvigelsen hos de enkelte Roer.

En tilsvarende Kontrolberegning kan gennemføres for Par- cel 2 og 5, Iwar Rækkerne deles paa Midten (efter Antallet af Roer), og de saaledes fremkomne halve Parceller behandles paa samme Maade, som de tre Parceller paa hvert Skifte blev behandlede i det foregaaende. Der bliver da to Rækker i For- længelse af hinanden, og ved Udregning af Middelafvigelsen

(11)

kan Formlen m

=

t/[d2J

benyttes!). De ved Delingen frem- 2n

komne Afgrødetal er anførte i Tabel 7, der i øvrigt svarer til Tabel 2. Resultaterne af de tre Beregningsmaader er sammenstillede i Tabel 8.

Tabel 7. Fundet og beregnet Vægt af halverede Rækker.

Kilogram.

=~=~=.~==---=-=======jf-~~--~---

Parcel 2, Skifte A Parcel 5, Skifte B

I RækkeiAntalI V t I Vægt I V'f., - IRækl"

I Nr. Roer I æg pr. Roe P~~er Nr.

~ ~lll ^l! ,!~ !~ l!~

IAntali Væ _Roer g pr. Roe t I Væø

.:: 6 13 9.03 0.695 9.0.

~ 7 ¹³ ^9.86 ^0.158 ^9.86

0.75.

0.78, 0.86B 0.763 9.79 0.597 9.76 0.608 7.90 0.6.5 8.12 0.832 10.8.

! ^1:1 li :l~i ~.~ :i~i

I 12 I 14 . 8.73

I

^_0~~1'_1

I--G~-::~Fl

^9.14 ^I^0.736 ^9.51

~-

I

.~~ ¹⁴ ^I^10.52

I

2 11 8.07

~

^I ^:

H 1~:::

~ I 6 13 7.90

~ \ 7 13 8.12

8 14 11.6.

H 13 10.07 0.175 10.07 10 14 10.20 0.729 9.47

11 14 8.55 0.611 7.9.

Gsn.l- ~;,,~ 1~8'

=====

0.681

I ~.8~_11

0.11.

I

^9.'8^II

12 14 9.5.

~ _;:,

~

'"

.~ :;:::

'"

~

I

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12

Gsn.

,

I

l

I

13 ^I 9.24 0.711

I

13 ^I 9.66 0.748 13 I

I

9.25 0.71.

13 8.56 0.658 14 11.0. 0.787 13 9.24 0.711 13 ^I 9.62 0.740 13 I

11.,. 0.861

·13 _I10.22 0.786 12

1

9.15 0.768 12 8.95 0.746 14

i

^10.14 ^0.72.

----

13.0 I 9.69 1 0.745 13 J 8.76 0.674 13

1

10.88 0.887 14 10.86 0.776 14 I 11.52 0.B28 14 ₁1 1.0. 0.787 13 I 13.11

I

1.018 14 12.73 0.909 14

1 12

.

82

I

^0.916

14 _11.20_i 0.800 12 10.8. 0.908 13 i 9.59 I ^0.788

14 _{; 8.67}

I

^0.616

13.5

I~;·-o: I

^0.816

Vægt pr. 13

Roer 9.2' 9.66 9.2&

8.56 10.23 9.2.

9.6.

11.19 10.22 9.91 9.70 9.'2

----

9.69 8.76 10.88 10.0R 10.70 10.28 13.17 11.8' 11.90 10.,0 11.74 9.59 8.05 .10.61

Tallene stemmer godt med Resultatet af den forrige Kon- troIberegning. Ogsaa her er Middelafvigelsen lidt lavere, naar den paa den angivne Maade beregnes af de Rækker, der lig-

') Se Tidsskrift for Landbrugets Planteavl, 18. Bind, Side 107.

(12)

ger i Forlængelse af hinanden, end naar den beregnes direkte af Rækkerne inden for samme Halvdel, men den er ikke mindre, end den skulde være ifølge Middelafvigelsen paa de enkelte Roer.

Tabel 8. Middelafvigelse i kg paa Rækker

a

13 Roer, beregnet paa forskellige Maader.

Beregnet af Rækker i Forlængelse af hinanden ..

Beregnet af Rækker inden for samme Halvdel ...

Parcel 2, ^II Skifte A

0.98

I

·1.1;--1-

Parcel 5, Skifte B 0.97 1.11

0.96

Som Supplement til det foregaaende er det undersøgt direkte, om der kan paavises nogen Forbindelse mellem Stør- relsen af de Roer, der har staaet ved Siden af hinanden i Ræk- kerne, - om smaa Roer har store Naboroer og omvendt.

Roerne fra Parcel 2 og 5 er ordnede i Klasser efter Størrelse med et Spillerum af 100 g. (1 et Par Tilfælde, hvor der blev temmelig faa Roer i en Klas~e, er to Klasser behandlede under eet). Begge Naboroerne til hver enkelt Roe i Klasserne er skrevet ud, og Gennemsnitsvægten af alle Naboroerne er beregnet for hver Klasse. For de Roers Vedkommende, der har afsluttet en Række eller staaet ved Siden af et Spring, hat der kun været een Naboroe at medtage, og enkelte Roer, der har haft tomme Pladser ved begge Sider, er ikke komne i Betragt- ning. Gennemsnitsvægttin af Naboroerne og de klassificerede Roer, Midterroerne, er opført i Tabel 9.¹⁾

Der spores ingen Forbindelse mellem Naboroernes og Midterroernes Størrelse. Tallene i Rubrikken for Naboroernes Vægt svinger omkring en Gennemsnitsværdi og synes i øvrigt at variere planløst. Forholdet bliver mere overskueligt, naar Roerne deles i to Klasser med de Roer, der er under Gennem- snitsstørrelse, i den ene Klasse og Resten i den anden. De to Klasser er i Tabel 10 betegnede ved smaa og store Roer.

. . !!

') Det fremgaar af det anførte, at een og samme Hoe vil optræde baade som Midterroe og som Naboroe, det sidste i Reglen to Gange. ' ,

(13)

Tabel 9. Gennemsnitsvægt af Nab,oroer til Roer af forskellig Størrelse. Gram.

l

Parcel 2, Skifte A 'I Parcel 5, Skifte ___ ~ .. ___ _ __ _ _ ,_Midt:rroer __ __ _I N:..bo~~~~ _ i Midte!Toer_

_I

^~!bO~Oel~

Antal i---~~~~,---I Vægt,

I

^Antal^1___ ^{_ ___}~.::~t

__

^I ^Vægt,

Roer I fra-til

!

^Gsn. Î ^Gsn, ÎI ^RoerÎ^_~~!^Gsn. ^Gsn.

-~:

³⁰⁰

-~~~

^-

!;~

^I

;~~

^'I!

1~ 300=;~~}

³³⁵ ⁶⁸⁷

26 400-499 454 ¹ 730 32 400-499 453 772

47 500-599 551 655 I 31 500-599 556 795

44 600-699 651 l 742 I 52 600-699 660 764

43 700-799 755 i 750, I 35 700-799 758 762

4l 800-899 849 710 I 44 800-899 i 848 783

22 900-999 943 695 35 900-999 l 950 827

15 1000-1099} 1071 729 '~,.f\. ³² 1000--10991 1043 774

8 ^!1100-1199 15 1100-1199 i 1149 746

20 [1200- 1313 714 20 1200- ~':'~~9 __ _

Tabet 10. Gennemsnitsvægt af Nahoroer til smaa og store Roer. Gram.

---~~~li-'~--

Parcel 2, Skifte A T

----I~ar:e7--~~~k;f~e;~

Ili=~::~~~I~::-1 Nf~II~A~~~t';'~: _I .. ~ -"~~:.;~

Roer Gsn. GennemsIL Roer

_L __

^Gs~.^___L_Gennems~

Smaa Roer.

'I

¹⁵⁹

I

⁵¹¹ ⁷¹⁵

II

^{11 6}⁵³^4--¹^--- ⁵⁷²

^-I ^75~

Store Roer. 144 940 717

l

^I ¹⁰⁰² ^I ⁷⁹⁴

====="'=_= _~~~=_=.=o!===_.= ___ =-----_~~.---l~c-_ ---·---'=_c,-====

Det ses, at for den ene Parcels Vedkommende har de smaa og de store Roer haft Naboroer af næsten nøjagtig samme Gennemsnitsstørrelse, paa den anden Parcel har der været en lille Forskel, der gaar i Retning af, at de store Roer har haft fuldt saa store Naboroer som de smaa.

Ifølge disse Undersøgelse har Nabovirkningen mellem de enkelte Roer altsaa ikke bevirket et saadant Afhængighedsfor- hold ^lRoernes Størrelse, at Individernes Variationer har ophævet hverandre stærkere, end de skulde efter Fejlloven. Forholdet mellem Midd'elafvigelsen paa de enkelte Roer og Middelafvigel- sen paa Samlinger af et vist Antal Roer var gennemgaaende i nær Overensstemmelse med Fejlloven. De mindre Uoverens-

(14)

stemmeIser, der fandtes, gik alle i Retning af, at Samlingerne varierede fuldt saa meget, som de skulde ifølge Variationen hos Individerne. Men det maa erindres, at en Undersøgelse som denne vanskelig kan anstilles paa en saadan Maade, at Middelafvigelsen paa Samlingerne udelukkende er bestemt af Variationen hos de enkelte Roer. Virkningen af de større Variationer i Jordbundens Godhed vil ikke helt forsvinde, selvom Arealerne er sm~a og ligger ved Siden af hverandre.

Derfor tyder de nævnte, smaa Uoverensstemmelser mellem Ma- terialet og Fejlloven netop paa, at Forholdet mellem Individer- nes og Samlingernes Middelafvigelse beherskes af Fejlloven og følger denne med særdeles stor Tilnærmelse, naar »Jordfejlen«

ikke griber forstyrrende ind.

Figurerne paa næste Side viser Variationskurverne for Størrelsen af de enkelte Roer, idet Parcel 2 og 5 er behandlet hver for sig. Roerne er samlede i Klasser efter Størrelse med et Spillerum af 150 g. Klas~egrænserne er afsatte paa Grund- linien, idet Gennemsnitsstørrelsen er taget til Udgangspunkt og Klassegrænserne angivne ved positive og negative Afvigelser herfra. I den anden Talrække er Klassegrænserne angivne direkte i Roernes Vægt. Højden af Rektanglerne afbilder paa sædvanlig Maade det Antal Afvigelser, . der falder inden for vedkommende Klasse. Til Sammenligning er den ideale Varia- tionskurve indtegnet paa Figuren.

Kurverne fra begge Parceller er noget skæve!). I 56. Be- retning fra Statens Forsøgsvirksomhed i PlantekuItur²) findes en tilsvarende Kurve fra en Undersøgelse, der blev udført i 1909 og omfattede 215 Roer. Denne Kurve viste en udpræget Skævhed i samme Retning som de ber omhandlede, og det blev nærmere udviklet, at Skævheden kan forklares ved et 0verskudaf store Roer, og at Spring i Rækkerne vil bevirke en Fremkomst af Roer, der er større end normalt. Mere almindeligt kan Forholdet udtrykkes ved, at der under de givne Voksevilkaar vil være større Muligheder for Fremkomsten af meget afvigende store Roer end for Fremkomsten af tilsvarende smaa ROer. Ved en Betragtning af de største.positiveAfVigelser

1) En udførlig Fremstilling af skæve KUl:Yers.Natur og Forekomsti findes

>Elemente derexakten Erblichkeitslehre« af W. JoHannsen.

2) Tidsskrift for Landbr'ugefs Planteavl, 18. lJind, Side 285.

49

(15)

finder man, at tilsvarende negative Afvigelser ikke kan frem- komme, da Vægten af de paagældende Roer i saa Fald skulde være mindre end Nul. Afvigelserne ned efter er underkastede en Begrænsning, som ikke findes op efter.

Variationskurver for Roernes Størrelse.

+675 ~525 +375 +225 ~75 , 75 225 375 525 675 825 975 1125 1275g 47 197 347 497 647 '797 947 1097 1247 1397 1547 1697 1847 1997 g

Gsn. 722 g

Parcel 2, Skifte A.

--,~--+675 +525 +375 +225 +75, 75 225 375 525 675 825 975 1125 g 106 256 406 556 706' 856 1006 1156 1306 1456 1606 1756 1906 g

Gsn. 781 g

Parcel 5, Skifte B.

I· Tabel 11 er Middelafvigelsen og Roernes Gennemsnits- størrelse ved Undersøgelsen i 1909 anført til Sammenligning

med de i 1911 fundne Værdier. Middelafvigelsen er angivet direkte i Gram og i pCt. af Roernes Gennemsnitsvægt. I sidste Tilfælde er Middelværdien for de to Parceller i 1911 anført.

(16)

Tabel 11. Middelafvigelsen og Roernes Gennemsnits- størrelse i to forskellige Aar.

Antal Gennemsnits- Middelafvigelse Roer vægt. Gram

Gram I pCt.

1909 ... 215 817 294') 36.0

1911 { Parcel 2 ... 307 722 278 38.5 } 36

- 5 ... 318 781 267 34.. ^.4

Man ser, at Middelafvigelsen i pCt. af Gennemsnitsstør- relsen har omtrent samme Værdi i 1909 og 1911, skønt Roerne var voksede paa to forskellige Marker og under højst forskellige Vejrforhold (i 1909 var Sommeren kold og fugtig, i 1911 tør og varm).

Det vil nu have sin Interesse at se, hvor stor Middelaf- vigelsen vil blive paa Samlinger af forskellig Størrelse, naar Middelafvigelsen paa de enkelte Roer lægges til Grund, og Samlingernes Middelafvigelse beregnes efter Fejlloven. Tabel 12 viser nogle Resultater af saadanne Beregninger. Middelafvigel- sen er angivet i pCt. af Afgrødens Størrelse (Roernes Gennem- snitsvægt multipliceret med det paagældende Antal Roer). Som Grundlag er Middelafvigelsen i 1909, 36 pCt., benyttet,da den ogsaa svarer til den afrundede Middelværdi for Parcel 2 og 5

Tabel 12. Middelafvigelse - i pet. af Afgrøden - paa Samlinger af et vist Antal Roer.

Middel- Antal Fælles-

Antai Planter Antal Roer afvigelse parceller

i alt Middelfejl

a '/500 Td. Ld.

10 11.38 2 147 2.97

20 8.05 4 293 2.10

30 6.57 6 440 1.72

40 5.69 8 586 1.49

50 5.09 10 733 1.33

60 4.65 12 880 1.21

70 4.30 14 1026 1.12

80 4.02 16 1173 1.05

90 3.79 18 1319 0.99

100 3.60 20 1466 0.94

') Ikke anført i 56. Beretning.

49'"

(17)

i 1911. Den forreste Afdeling af Tabellen viser, at naar Roernes Antal stiger fra 10 til 100, gaar Middelafvigelsen ned fra 11.4 pCt. til 3.6 pCt. Det vil imidlertid være formaals- tjenligt at sætte disse Beregninger i Forbindelse med praktiske Dyrkningsforsøg. Ved de af Statens Forsøgsstationer udførte Forsøg med Sammenligning af forskellige Roestammer er det almindeligt at benytte Parceller il. 1/500 Td. Ld. ^(0.0011ha). Med en Afstand af 10 Tom. (26 cm) mellem Planterne og 22 Tom.

(58 cm) mellem Rækkerne giver dette 73.3 Planter pr. Parcel, og Middelafvigelsen paa dette Antal Roer vil da være 4.21 pCt.

af Afgrøden. Men ved saadanne Dyrkningsforsøg anvendes Fællesparceller, og det samlede Antal Planter paa disse bliver derfor - ved ideal Bestand - et Mangefold af 73.8. Den bageste Afdeling af Tabel 12 viser Middelafvigelsen (eller, som den her kan benævnes, Middelfejlen) paa det samlede Antal Roer ved et val'ierende Antal Fællesparceller. Man ser, at naar Fællesparcellernes Antal forøges fra 2 til 18, gaar Middel- fejlen ned fra 3 pCt. til 1 pCt. af Afgrøden; men allerede ved Anvendelse af 4 Fællesparceller gaar Middelfejlen ned til omtrent 2 pCt.

Ifølge Resultatet af de foregaaende Undersøgelser kan disse Tal betragtes som et Udtryk for den Indflydelse, Roernes varierende Størrelse øver paa Forsøgsfejlen, naar Forholdene i øvrigt ikke fjerner sig saa langt fra de Forhold, som denne Undersøgelse blev anstillet under, at en Jævnføring bliver umulig. Og den Fejl, der skyldes Individernes Variation, kan betragtes som en Slags Minimumsfejl, der vil blive tilbage, selvom de øvrige Fejlkilder ophæves eller indskrænkes til det mindst mulige.

Springenes Indflydelse paa Roernes Størrelse og paa Overens- stemmelsen mellem Rækkerne.

Medens det saaledes er vanskeligt at konstatere nogen Indflydelse af Nabovirkningen Paa Størrelsen af de enkelte Roer, er det let at finde Udslag for Planternes Vokserum.

Dette har som bekendt en stor Indflydelse paa Roernes Stør- relse, hvad der for de to midterste Parcellers Vedkommende kan paavises ved at udregne Gennemsnitsvægten af de Roer, der har staaet ved Siden af et Spring. I Ta.bel 13 er denne

(18)

sammenstillet med Gennemsnitsvægten af de øvrige Roer, og man ser, at de Roer, der har haft et større Vokserum end de andre, fordi de har staaet ved Siden af tomme Pladser, har en noget højere Gennemsnitsvægt. Det kan ogsaa bemærkes, at den største Roe, der fandtes paa de to Parceller (Nr. 18, 3. Række, Parcel 2, Tabel 16), havde et særlig stort Vokserum, da der var tomme Pladser til begge Sider.

Tabel 13. Gennemsnitsvægt af Roer fra større og mindre Vokserum. Gram.

Parcel 2, Skifte A Parcel 5, Skifte B Antal Roer Vægt Antal Roer

I

^Vægt

Roer fra

stort Vokserurn ... 37 827 36

I

864

Roer fra

almindel. Vokserum 271 708 282

I

770

Forholdet er dog ikke helt simpelt, da man ogsaa kan finde ganske smaa Roer ved Siden af et Spring. Har Roerne oprindelig været fuldtallige, kan man tænke sig, at de Aarsager, der har ødelagt Roerne paa de tomme Pladser, ogsaa har svækket de yderste Roer ved Springet, men det er da ikke udelukket, at den næste Roe, (eller Roerne i en Naborække) kan nyde godt af de tomme Pladser, se f. Eks. Nr. 7 og 8, 2. Række, Parcel 2 (Tabel 16). Tallene i Tabel 13 giver derfor et ufuldstændigt Billede af Forholdet.

Et andet Udtryk for det omhandlede Forhold kan faas ved at dele Rækkerne paa alle Parcellerne (se Tabel 2) i to Grupper med de Rækker, der har indeholdt mindre end 27 Roer, i den ene Gruppe, og de Rækker, der har indeholdt 27 Roer og derover, i den anden Gruppe og derefter søge Gen- nemsnitsudtryk for Roernes Vægt i de to Grupper. Det sidste er gjort ved at tage Gennemsnit af Rækkernes beregnede Af- grøder, der angiver Vægten af 27 Roer. Det er dog ikke selve de beregnede Afgrødetal,der er benyttede, men de enkelte Ræk- kers Afvigelse fra Gennemsnittet af de Rækker, der hører til samme ParceL Sammenligningen vil da ikke forstyrres af den Omstændighed, at de 6 Parceller ikke har givet lige store Af-

(19)

grøder. De to Skifter er behandlede hver for sig og under eet;

den sidste Fremgangsmaade giver et mere samlet Udtryk for det undersøgte Forhold. Resultaterne er opførte i Tabel 14, hvor de er sammenstillede med nogle tilsvarende Tal, der er fremkomne ved at benytte Rækkernes virkelige Afgrøder i Stedet for de beregnede. Til Vejledning ved Bedømmelsen af Udslagets Størrelse kan anføres, at Gennemsnitsvægten af alle 72 Rækker var 19.0 kg.

Tabel 14. Gennemsnitsudtryk for virkelige og beregnede Afgrøder af Rækkerne ved forskelligt Antal Roer i disse.

Kilogram.

Antal Roer i Antal Beregnede Virkelige Rækkerne Rækker Afgrøder Afgrøder

Skifte A Under 27 ... 21 I ^+0.53

I

70.25 27 og derover. 15

I ^70.77 ^{+ O .••}

Skifte B Under 27 ... 1 13

I

+ 0.87

I

70.72

27 og derover. 23 70.21 + 0.86

Skifte A og B Under 27 ... 34 +0.47 70.4.3

under eet 27 og derover. 38 70.4.3 +0.35

Man. ser, at de beregnede Afgrøder, der er et Udtryk for Roernes Størrelse, er noget mindre, naar der er flere Roer i Rækkerne, eller omvendt. Ved Division med 27 finder man, at Gennemsnitsvægten af de enkelte Roer har været -;- 16 g, naar Rækkerne har været fuldtallige, og

+

17 g, naar der har været Spring i Rækkerne, altsaa en Forskel af 33 gl). Men det ses, at Størrelsen af Rækkernes virkelige Afgrøder forholder sig omvendt, hvad der viser, at Springenes Indflydelse i Ret- ning af at formindske Afgrøden ikke ophæves helt af Roernes forøgede Størrelse.

I Tabel 15 er Middelafvigelsen paa de virkelige Afgrøder af Rækkerne sammenstillet med Middelafvigelsen paa de beregnede Afgrøder eller paa Vægten af 27 Roer. Udregningen af Middelafvigelsen er i begge Tilfælde udført paa samme

') At denne Beregning ikke vil give nøjagtig samme Resnltat som en direkte Beregning ved Hjælp af Vægttallene for de enkelte Roer, kan der ses bort fra.

(20)

Maade, idet hver Parcel er behandlet for sig, hvorefter der er taget Gennemsnit af de tre Værdier for m²^•

Tabel 15. Middelafvigelse i kg paa virkelige og beregnede Afgrøder af Rækkerne.

Virkelige Afgrøder ... . Beregnede Afgrøder ... .

Skifte A .

1.58 1.59

Skifte B

1.60 1.62

Som det ses, er Middelafvigelsen lige stor i begge Tilfælde.

Det Udslag, Springene har givet i Afvigeligheden eller Varia- tionen hos de virkelige Afgrøder af Rækkerne, har svaret til Udslaget i Variationen hos de beregnede Afgrøder, der er et Udtryk for Roernes Størrelse. Dette viser, at ved Undersøgelser over forsøgstekniske Spørgsmaal vedrørende Dyrkningsforsøg med Roer kan del i visse Tilfælde - specielt, naar Springene ikke er for store - være berettiget at arbejde med Arealudtryk i Stedet for med Bestemmelser af Planteantallet Gvf. Side 748).

De 34 Rækker, der var paa mindre end 27 Roer, indeholdt i Gennemsnit 25.0 Roer pr. Række, de øvrige 38 Ræk- ker indeholdt gennemsnitlig 27.5 Roer, og der var saaledes en Differens af 2.5 Roer pr. Række. Forskellen mellem Gennem- snitsafgrøden af Rækkerne i de to Grupper var 0043

+

^0.85

⁼

^0.78

kg (se Tabel 14), og divideres denne Differens med 2.5, finder man, at en Forskel paa 1 i Antallet af Roer pr. Række har bevirket en Forskel i Afgrøden paa 0.3 kg. Korrigeres de enkelte Afgrøder af Rækkerne ved Hjælp af denne Størrelse, idet der tillægges eller fradrages 0.3 kg for hver Roe, der har været under eller over 27 i den paagældende Række, og udregnes Middelafvigelsen paa de saaledes korrigerede Afgrøder efter samme Fremgangsmaade som før, faas

Skifte A . . . . ^1.40kg, Skifte B . . . . ^1.52 kg,

medens Middelafvigelsen paa de virkelige, ikke korrigerede Afgrøder af Rækkerne var

Skifte A . . . . 1.58 kg, Skifte B . . . . 1.60 kg,

hvad der viser, at Middelafvigelsen lader sig formindske ved at indsætte en beregnet Værdi for de manglende Roer. For- mindskelsen er mest kendelig ved Skifte A, hvor de tomme Pladser var mere uregelmæssig fordelte end ved Skifte B.

(21)

Tabel 16. De enkelte Roers Vægt. Gram.

Parcel 2. Skifte A.

Nr. i Række Nr.

Rækken

2 I 3 I

I

⁵

I

⁶ I _I 8 I 9 I ¹⁰I 11 I

1 4 7 12

1 148 730 560 727 1023 579 ^- 465 974 519 356 770 2 125 835 1303 429 570 764 758 760 727 562 1372 697 3 591 498 873 810 464 936 977 564 310 839 892 854 4 864 621 640 709

-

785 429 690 777 676 848 383 5 479 541 608 991 750 854 831 547 921 477 553 515 6 865 623 1056 612 507 169 881 576 936 1290 452 198 7 553 1286 1127 977 869 490 - 775 656 717 1271 690 8 773 370 - 896 - 1428 627 1450 1262 ^- 1050 642 9 1214

-

740 829 806 557 1140 699 1248 238 959 602 10 390 - 1040 654 783 673 257 557 902 690 612 750 11 303 1153 730 1006 833 471 850 400 377 1123 358 703 12 913 ^- 657 656 ^- 882 934 833 1012 385 637 444 13 920 1193 1260 ^- 786 440 766 339 1483 561 766 873 14 709

-

652 785 1038 282 959 595 805 671 - 606 15 1241 750 342 509 1223 675 452 845 381 727 585 955 16 762 - 818 884 810 791 1395 854 473 602 566 -

17 583 - - 787 785 502 699 1391 835 477 731 1375 18 917 1282 1864 905 253 410 1056 727 454 1019 1004 360 19 625 625 ^- 488 697 375 278 835 - 845 661 404 20 744 598 ^- 1073 394 557 383 555 1021 602 314 131 21 318 766 729 822

-

710 740 475 826 717 471 894 22 920 825 886 669 538 934 536 540 633 - _{513 1096} 23 1021 650 987 559 498 333 339 833 890 850 532 1239 24 434 623 566 1243 379 551 519 1144

-

509 754 292 25 1121 305 650 896 502 797 538 1186 - 777 818 519 26 570 1012 797 690 404 926 922 292 1132 974 324 627 27 553 636 ^- 593 680

-

200 1136 595 648 583 568

28 421 837 538 675 694 754

29 781 330

Bemærkning. Numrene i Rækken begynder fra øst, Rækkernes Numre fra Nord (ivf. Figuren Side 746).

. Afgrøder af Roer.