Kopi fra DBC Webarkiv

(1)

Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi af:

Prostitution og stofmisbrugsbehandling

(2)

Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.

www.dbc.dk

e-mail: dbc@dbc.dk

(3)

Prostitution og

stofmisbrugsbehandling

PROSTITUTION OG STOFMISBRUGSBEHANDLING

PROSTITUTION OG STOFMISBRUG

er to problemtyper, der ofte griber ind i hinanden i sammenhænge, der både er komplekse og har vidtrækkende konsekvenser. Prostitution kan ikke betragtes isoleret som en metode til at skaffe stoffer – det er både nødvendigt og ønskeligt at inddrage den i mis- brugsbehandlingen.

I dette hæfte forsøger forfatterne at stille skarpt på en del af barriererne for, at misbrugsbehandlingsinstitutionerne tager fat i prostitutionsproble- merne. Måske skal noget af forklaringen ﬁ ndes i en række antagelser, der ikke helt holder stik, når de efterprøves.

Måske er der ind imellem tale om misforståede hensyn og en forventning om, at dét at tale om prostitutionsproblemer er ensbetydende med, at man skal tale om sex. Under alle omstændigheder er det en væsentlig pointe, at misbrugsbehandlere via dialog om de skadevirkninger, prostituerede gene- relt får af at have prostitueret sig, kan bruge de værktøjer, de har i forvejen.

Mange misbrugsbehandlere oplyser, at de mangler viden om prostitution og om prostitutionens skadevirkninger. Dette hæfte søger – med informa- tion om skadevirkningerne ved prostitution og gode erfaringer fra enkelte institutioners arbejde med at inddrage prostitution i misbrugsbehandling – at inspirere til, at behandlingen af stofmisbrugere i stigende grad kommer til at omfatte prostitution.

S

ERVICESTYRELSEN

Servicestyrelsens mission er at bidrage til en videns- baseret socialpolitik, der medvirker til effektive sociale ydelser til gavn for borgerne.

Styrelsens arbejde drejer sig især om ældre, mennesker med handicap og socialt udsatte børn, unge og voksne. Vi udvikler, kvaliﬁ cerer og formidler viden om social service i forhold til disse grupper og udvikler nye metoder og redskaber.

Styrelsen bistår kommunerne med at implemen- tere gældende lovgivning og sikrer, at Folketingets social- og velfærdspolitiske beslutninger omsættes korrekt og hurtigt til praktisk social indsats.

Vi bistår også kommunerne med specialrådgivning og udredning i de mest komplicerede enkeltsager og yder rådgivning til borgerne i disse sager.

Servicestyrelsen hører under Velfærdsministeriet.

Læs mere på www.servicestyrelsen.dk

A

NDREBØGER FRA

S

ERVICESTYRELSEN

SKP til misbrugere og hjemløse

I de sidste par år har støtte- og kontaktpersonordnin- gen (SKP) også omfattet de mest udsatte hjemløse og stof- og alkoholmisbrugere. Mennesker, som lever i social isolation og er præget af mangeårigt misbrug og dårligt helbred, fysisk som psykisk.

Erfaringerne viser, at gruppen har udbytte af SKP- indsatsen. Misbruget daler, hverdagen bliver mindre konﬂ iktfyldt, og den enkelte får redskaber til at tage ansvar for sit eget liv. Men SKP-arbejdet stiller også store faglige krav til de mennesker, der skal udføre det.

Servicestyrelsens enkle håndbog om SKP er et metodehæfte, der bl.a. fortæller om organiseringen af arbejdet, de faglige udgangspunkter og det konkrete håndværk. Hæftet er på vej i 4. oplag og kan rekvireres gratis via www. servicestyrelsen.dk

Prostitution i Danmark

Prostituerede er socialt udsat gruppe, som mange faggrupper på social- og sundhedsområdet kommer i berøring med – måske nogle gange uden at vide det.

Det er baggrunden for udgivelsen af hånd- og undervisningsbogen Prostitution i Danmark. Det er en lettilgængelig grundbog, der kommer rundt om alle de basale facetter af prostitution, bl.a. omfang, lovgivning og ikke mindst de sociale tilbud. Forskellige grupper af prostituerede beskrives, og der sættes fokus på de mange aspekter af livet som prostitueret – fra økonomi og retsstilling til ambivalens og skadevirkninger.

Bogen kan downloades via www.servicestyrelsen.dk

Mogens Holm Sørensen Lis Døssing

Jette G. Heindorff

Anette Vesterskov Pedersen

(4)

Prostitution og

stofmisbrugsbehandling

Servicestyrelsen november 2008

(5)

Prostitutionogstofmisbrugsbehandling

Teksten kan frit citeres med tydelig kildeangivelse

Forfattere: Mogens Holm Sørensen, Lis Døssing, Jette G. Heindorff og Anette Vesterskov Pedersen Sproglig bearbejdelse: Karen Rostrup Böyesen

Grafisk tilrettelægning og layout: John Furland, Karlslunde Hæftet er sat med ITC Stone Serif

Foto: Mogens Holm Sørensen, fra billedserien “Flisen”

Tryk: P. E. Offset A/S, Varde

ISBN: 978-87-92031-67-9 (trykt udgave) ISBN: 978-87-92031-68-6 (elektronisk udgave) 1. udgave, 1. oplag

Trykt i 500 eksemplarer Pris: Gratis

Hæftet kan downloades og bestilles via www.servicestyrelsen.dk

Servicestyrelsen

Udsatteenheden – København Åbenrå 5, 1. sal

1124 København K Tlf. 33 17 09 00 Fax 33 17 09 01

udsatte@servicestyrelsen.dk

(6)

Indhold

Forord ... 5

IndlednIng ... 7

Undersøgelsesmetode ... 11

skadevIrknIngervedprostItUtIon ... 17

Psykiske skader ... 18

Social isolation ... 22

Stofmisbrug ... 23

BarrIerer ... 27

Behandlernes barrierer ... 28

Brugernes barrierer ... 38

FaglIgeholdepUnkter ... 47

Åben kommunikation ... 47

En sundhedsmæssig indfaldsvinkel ... 49

Gruppebehandling><individuel behandling ... 50

Efterbehandling ... 51

projekt menneske – eteksempel ... 53

Motivation ... 53

Behandling ... 54

lItteratUr ... 57

(7)

(8)

Forord

»Sammenhæng i indsatsen«, »helhedssyn på brugeren« og lignende manifester har i en årrække domineret den sociale debat. At det er en god idé at skabe sig et overblik over en brugers samlede livssituation, er vel de færreste uenige i. Men det er måske ikke altid så ligetil? Denne publikation retter fokus mod nogle af de problemer, der kan påvirke misbrugsbehandlingen af brugere med prostitutionserfaring. Noget tyder på, at prostitution er et vanskeligt emne, der ikke altid er let at inddrage systematisk i behandlingen af misbruget. Det har vi bl.a. fundet belæg for ved at ringe rundt til 56 behandlingsinstitutioner, hvor kun tre havde konkrete tilbud til stofmisbrugere med prostitutionserfaring.

24 oplyste imidlertid, at de uden problemer kunne integrere prostitutionsaspektet i deres behandling, uden dog at have konkrete metodiske anvisninger.

2/3 af institutionerne efterlyste viden om skadevirkninger ved prostitution og faglige værktøjer til at håndtere disse.

Gennem interview med behandlere, to prostituerede stofmisbrugere, diskussioner med en refleksionsgruppe med relevante fagpersoner, og gennemgang af relevant litteratur, satte vi os for at indkredse nogle af de barrierer, der kan gøre det svært at tale om prostitution i misbrugsbehandlingen. Herudover trækker vi på den viden, vi har om målgruppen i forvejen.

Den generelle holdning fra behandlerne er, at prostitutionen og dens følge- virkninger kan bringes op i behandlingsforløbet på samme måde som en række andre problemtyper, misbrugeren kan have. Men det fordrer, at fagpersonerne har kendskab til følgevirkningerne af prostitution og viser åbenhed over for prostitutionsproblemer. Nye redskaber ser der derimod ikke ud til at være brug for.

forord |

(9)

Prostitutionen kan håndteres med de faglige redskaber, der allerede benyttes i misbrugsbehandlingen, men vores undersøgelse viser, at der er en række forskellige holdningsmæssige barrierer, der ofte er en særlig udfordring.

Ifølge behandlerne giver brugerne generelt udtryk for, at de oplever en sam- menhæng mellem prostitutionen og stofmisbruget og opfatter det som et svigt, hvis behandlingsinstitutionerne lukker øjnene for eventuelle prostitutionsproblemer.

Målet med denne publikation er at inspirere til, at emnet diskuteres blandt misbrugsbehandlere og sætter gang i en metodeudvikling og erfaringsopsamling på området.

Vi takker de behandlere og brugere, vi har interviewet, samt refleksionsgruppen, der har bidraget med stor faglig viden.

Læs hæftet i én køre, brug det som oplæg på et personalemøde eller slå op i det, der har din interesse.

Servicestyrelsen |^forord

(10)

Indledning

Hvad kommer først – prostitution eller stofmisbrug? Dette spørgsmål kan ikke besvares generelt. Alligevel ser det ud til, at denne hønen eller ægget-diskussion har betydning i den danske stofmisbrugsbehandling, hvor der kan være barrierer mod også at håndtere problemer med rod i prostitution. Behandlerne kender ofte til brugernes prostitution, men skadevirkninger fra prostitution inddrages ikke altid systematisk i behandlingen. Heller ikke selvom en del af målgruppen netop bruger rusmidler til at dulme skaderne fra prostitutionen.

I denne publikation er der fokus på, hvilke barrierer, der kan afholde både behandlere og brugere fra at komme ind på prostitutionsproblematikken. Pro- blemet med at inddrage prostitution i misbrugsbehandlingen er komplekst, og spørgsmålet er, om der findes endegyldige løsninger.

Misbrugsbehandling har, forståeligt nok, først og fremmest fokus på nedtrap- ning, misbrugsophør og udvikling af strategier mod tilbagefald. På vej mod disse mål arbejdes der socialpædagogisk og terapeutisk med adskillige sociale, familie- mæssige og psykiske problemer, der følger med tilværelsen som stofmisbruger.

Problemer der i en del tilfælde også kan have ført til misbruget.

Når der i det følgende er brugt begrebet »prostitution«, skal ordet forstås så- ledes: En person, der mere eller mindre systematisk sælger sex til gengæld for penge, stoffer eller andet. Vægten ligger dermed på brugen af sex som vare, der kan sælges, for at opnå disse ting.

indledning |

(11)

Problemets omfang

Målgruppen »prostituerede stofmisbrugere« er vanskelig at sætte tal på. Den be- står af gadeprostituerede, prostituerede på massageklinikker og i private hjem, ligesom der er både mænd og kvinder, by- og landboere, enlige og samlevende i målgruppen.

I Danmark findes kvindelige gadeprostituerede i Århus, Odense og Køben- havn, men de er ikke alle stofmisbrugere, og en del kommer fra andre steder i landet. Rederne i de tre byer anslår, at der er ca. 900 stofmisbrugere i gadeprostitution i Danmark. Men antallet af prostituerede stofmisbrugere, der finder deres kunder andre steder end på gaden, er ukendt. Det er mennesker, der prostituerer sig – uden for gadeprostitution, ofte under privatlignende forhold – for at få råd til stoffer eller andet.

Størsteparten af prostitutionen her i landet foregår inden døre på massageklinikker, på barer og i escort. En del prostituerede har et større eller mindre forbrug af alkohol, lægeordinerede stoffer, og illegale stoffer som hash og amfetamin.

Antallet af mænd i målgruppen er vanskeligt at indkredse. Dels er det svært at skaffe sig viden om, hvor mange mænd, der prostituerer sig, dels er det svært at finde frem til stofmisbrugere, der prostituerer sig. Mandlig prostitution sker ikke på gaden. Det foregår langt mere skjult, fordi det er domineret af et stærkere tabu. Selvom der mangler tal for denne del af målgruppen, kan det dog med en vis sikkerhed hævdes, at mænd, der prostituerer sig, får de samme skader som kvinder.

Sammenhængen mellem prostitution og stofmisbrug har været genstand for en del opmærksomhed. Dokumenteret viden på området er derimod begrænset.

Det kan åbne nye muligheder for støtte og behandling at se på stofmisbruget og prostitutionen som et samspil mellem to typer problemer, der gensidigt forstær- ker hinanden. Prostitution er et problem på linje med mange andre problemer, som en misbruger kan have, og derfor kan det være et problem, hvis et behand- 8 | ^indledning

(12)

lingstilbud ikke inddrager prostitution, men fokuserer på stofafhængighed. Pro- stitutionens skadevirkninger kan blive en uvelkommen joker, der saboterer spil- let og hindrer løsning af brugernes problemer.

problemetsomfang |

(13)

(14)

Undersøgelsesmetode

For at indsamle konkret viden til dette hæfte, har Servicestyrelsen ringet til en række misbrugsbehandlingsinstitutioner og interviewet misbrugsbehandlere og prostituerede stofmisbrugere. Denne viden er blevet suppleret med en littera- turgennemgang for at afdække den eksisterende viden om behandling af prostituerede stofmisbrugere. Endelig er den indsamlede viden og tolkningen af den blevet diskuteret i en refleksionsgruppe sammensat af praktikere og teoretikere på området.

Undersøgelsen har fokuseret på misbrugsbehandlingsinstitutioner, fordi der ikke findes egentlige institutionstilbud til prostituerede. De mest centrale institutioner i denne sammenhæng, de der har en behandlingskontakt med prostituerede stofmisbrugere, er derfor misbrugsinstitutionerne.

Rundringning

I slutningen af 2006 blev 56 institutioner med visiterende og rådgivende funktio- ner samt dag- og døgnbehandling kontaktet for at få en fornemmelse af, hvilke eksisterende misbrugstilbud, der også tog hånd om brugernes prostitutionsproblemer. Hvor stort var omfanget, og hvilke variationer var der tilbuddene imellem?

Formålet med rundringningen var at skabe et udgangspunkt for at generere en større viden om misbrugsbehandlingsinstitutionernes møde med prostituerede stofmisbrugere, identificere barrierer for at arbejde med prostitution, og lodde dybden af den faglige interesse for prostitutionsproblemer. De kontaktede behandlingssteder kunne tilsammen pege på 16 institutioner, som de antog, havde

(15)

fokus på prostitutionens skadevirkninger. Undersøgelsen viste imidlertid, at kun tre af disse oplyste, at de systematisk arbejdede med tilbud målrettet brugere med prostitutionsrelaterede skader. 24 institutioner oplyste, at de uden problemer kunne integrere prostitutionsaspektet i behandlingen. De opfattede prostitution og misbrug som problemtyper, der kan være filtret ind i hinanden. 39 institutioner efterlyste konkret viden om skadevirkningerne ved prostitution og faglige værktøjer til at håndtere disse skader.

Interview

For at få eksempler på prostituerede stofmisbrugeres støtte- og behandlingsbehov til dette hæfte, blev to kvinder med prostitutions- og stofmisbrugserfaringer interviewet. Interviewene inddrog kvindernes baggrund og erfaringer fra tidligere behandlinger. Det kan ofte være vanskeligt for målgruppen at indgå i interview, enten fordi de er for skrøbelige, eller fordi de er på et trin i et behandlingsforløb, hvor det kan virke forstyrrende. Viden om brugernes behov er derfor suppleret med dokumentation fra bøger, artikler mv. Der er ikke megen litteratur om emnet, men i litteraturlisten kan den mest centrale findes.

Der blev gennemført fem interview med tidligere og nuværende misbrugsbehandlere på forskellige institutioner. En af disse var en tidligere prostitueret stofmisbruger. Interviewene skulle afdække barrierer og muligheder i forhold til at inddrage prostitutionsproblemer i misbrugsbehandlingen. Både institutioner, der arbejder struktureret med prostitution i misbrugsbehandlingen, og institutioner, der ikke har særligt fokus på det, har været med i undersøgelsen.

Refleksionsgruppe

Resultaterne fra interview og litteraturstudier blev diskuteret i en refleksionsgruppe sammensat af følgende fem personer: Helle Dahl fra Center for Rusmiddel- 12 |undersøgelsesmetode

(16)

forskning, Heidi Jørgensen fra Holger Danske dagbehandling på Frederiksberg, Dorte Skov fra Fremtiden, døgnbehandlingsinstitution for familier (i Ruds Ved- by), Anita Kjeldsen fra Projekt Menneske i Horserød Statsfængsel og Vivian Kjær Hansen fra København Amts Behandlingscenter for Stofbrugere.

Refleksionsgruppen diskuterede forskellige muligheder for at skabe faglige redskaber til at arbejde med prostitutionens følger i misbrugsbehandlingsregi.

Gruppens højeste prioriteter var:

• Øget viden hos behandlere om de typiske konsekvenser af prostitution.

• Øget viden om de problemer behandlere og brugere møder i arbejdet med prostituerede misbrugere.

• Idéer til at overkomme disse problemer.

Refleksionsgruppen har således bidraget til den viden, der er i dette hæfte, men er ikke ansvarlige for indholdet.

To cases

I dette hæfte vil der indimellem blive refereret til de to interviewede kvinder.

Derfor et kort resumé af deres liv.

Berit, 43 år

Da Berit første gang fik penge for sex, var hun 12 år. Hun var taget ind til Køben- havn efter at være blevet smidt ud hjemmefra.

Som seksårig blev Berit bortadopteret af sine biologiske forældre, og havde derefter en meget omtumlet opvækst. Ret hurtigt flyttede hendes adoptivfar og hun var ladt alene tilbage med adoptivmoderen, som havde mange skiftende partnere. Det endte med, at hun blev overladt til en af disse partnere, som så ikke ville tage sig af hende alligevel. I et forsøg på at finde sin mor igen tog Berit ind til hovedstaden.

Ved at gå omkring i området ved Istedgade fandt hun hurtigt ud af, at det

tocases | 13

(17)

var muligt at tjene penge eller sikre sig overnatning ved at være sammen med ældre mænd. Der var rent faktisk også nogle mænd, der bare tog sig af hende.

Berit forklarer, at hun efterhånden ikke længere kunne finde ud af at håndtere det med nærhed – skelne kærlighed fra sex osv. Kort tid efter startede hun med hash og speed.

På et tidspunkt blev hun anbragt på en ungdomsinstitution. Her fik hun en veninde, og de startede nogle år senere en massageklinik sammen. Berit tjente rigtig mange penge, og de blev hurtigt svære at undvære, selvom hun ikke var på stoffer på det tidspunkt. Hun fik bare et stort overforbrug. En uddannelse fik hun derimod aldrig.

Senere kom børnene til, to sønner og en datter. Imellem fødslerne var Berit på overførselsindkomst i nogle år. Hun kom i arbejdstræning og fik jobs. I flere år arbejdede hun både om dagen og om natten for at have råd til sin fireværelses lejlighed. Også den gang var hun alene med sine børn. Et tilbud om at blive pusher løste midlertidigt hendes økonomiske problemer, men da hun selv begyndte at tage stoffer, mistede hun grebet. I dag lever hun igen af prostitution for at få råd til stofferne, men er pt. i misbrugsbehandling.

Gitte, 39 år

I barndomshjemmet blev Gitte og hendes søskende udsat for seksuelle overgreb fra faren. Ved de sociale myndigheders indgriben kom hun på børnehjem som seksårig og havde i flere år ingen kontakt med sine biologiske forældre. Efter en meget kort periode hos forældrene – hvor overgrebene fortsatte – kom Gitte i familiepleje, mens hendes søskende kom på børnehjem igen.

Som 13-årig kom Gitte med i en »sej« klike, og hash kom ind i hendes liv og har været der siden. Speed kom til siden hen. I nogle år, mens hun stiftede familie og fik børn, rørte hun ingen af delene. Hun tog en uddannelse som frisør og fik arbejde, men i forbindelse med en smertefuld arbejdsskade – hvor hun måtte vente et år på operation – blev hun ordineret Ketogan.

14 |undersøgelsesmetoder

(18)

Gitte blev afhængig af Ketogan og måtte prostituere sig for at kunne betale.

Da manden efter fem år opdagede det, kom hun i misbrugsbehandling, men det endte alligevel med en separation. Hun boede derefter på gaden og andre tilfæl- dige steder i fire år, mens børnene var på børnehjem eller boede hos deres far. Nu er hun igen i misbrugsbehandling.

tocases | 1

(19)

(20)

Skadevirkninger ved prostitution

Der findes ikke mange undersøgelser om prostituerede stofmisbrugere, hverken i dansk eller internationalt regi. De mest fremhævede og dokumenterede skadevirkninger fra litteraturen er forskellige psykiske og sociale problemer. Samtidig kan selve stofmisbruget spille en særlig rolle.

Disse skadevirkninger er generelle og karakteristiske for alle former for prostitution, de indfinder sig over tid og har store individuelle variationer.

Generelt optræder prostitutionens skadevirkninger på tværs af individuelle forhold og livsbetingelser, fx får mandlige og kvindelige prostituerede de samme skadevirkninger. Det gennemgående mønster er, at jo længere tid prostitutionen har varet, des oftere kan skadevirkningerne konstateres. Af spørgsmål med væ- sentlig betydning for skadernes omfang kan nævnes:

• Hvor foregår prostitutionen og hvordan?

• Hvor modtagelig er den enkelte i forhold til de forskellige skadevirkninger?

• Foregår prostitutionen i et i forvejen socialt belastet miljø, fx stofrelateret?

En del prostituerede stofmisbrugere har oplevet fysiske og psykiske overgreb i opvæksten, bl.a. omsorgssvigt og seksuelle krænkelser. Sådanne oplevelser kan udløse forskellige problemer, og de mange variationer gør det svært at afgøre, om problemerne udspringer af prostitutionen eller andre forhold.

Gadeprostitution betragtes generelt som den mest skadelige form for prostitution, bl.a. fordi den foregår i et udsat miljø. Det er her man oftest møder prostituerede stofmisbrugere. I miljøet forekommer forskellige former for vold og voldtægt, men selvom sådanne overgreb kan give den prostituerede traumer

(21)

såvel som andre skader, betragtes de i denne sammenhæng ikke som direkte skadevirkninger af prostitution. Generelt må det dog antages, at gadeprostituerede har øget risiko for at blive udsat for sådanne overgreb. Disse oplevelser er ofte voldsomme og fylder derfor også meget.

Psykiske skader

De fleste prostituerede lærer sig at »koble hovedet fra«, når de har sex med en kunde. Det er en tilbagetrækningsteknik, hvor man psykisk lukker af, så man ikke mærker sin krop, mens kunden betjenes. Hovedet eller tankerne befinder sig et helt andet sted. Denne teknik skaber et værn mod følelsesmæssig involvering, nærhed og intimitet i forhold til kunderne. Den værner også mod en del af de psykiske belastninger, der kan følge med at have sex med mange mere eller mindre vilkårlige kunder. Men dette værn kan blive problematisk.

Risiko for problemer med egen seksualitet

Den prostituerede bruger tilbagetrækningsteknikken til at beskytte sig med, men tilbagetrækningen kan blive en mekanisme, der på længere sigt ikke kan styres.

En dag kan man måske ikke længere selv bestemme, hvornår man vil trække sig tilbage, og hvornår man vil være til stede. Resultatet kan være, at den prostituerede får stadigt større problemer med at forbinde sex og kærlighed, og gradvist mister kontakten med sine egne følelser og sin egen seksualitet.

Den manglende kontrol over tilbagetrækningsmekanismen kan give problemer i forhold til den seksuelle kontakt med den prostitueredes egen partner.

Sideløbende hermed kan prostitutionen afstedkomme andre psykiske problemer, der generelt besværliggør følelsesmæssig nærhed og intimitet. Den prostitueredes egen seksualitet kan lide skade, når kontakten til den forsvinder. Den prostituerede kan miste evnen til at gøre sig fri af rollen som prostitueret, også ved sex med en kæreste.

18 |skadevirkningervedprostitution

(22)

Den psykiske afkobling, der beskytter den prostituerede mod at blive følelses- mæssigt involveret i kunderne, har i første omgang en positiv betydning for den prostituerede. Den gør det muligt at udholde prostitutionen. Men på længere sigt medfører den følelsesmæssige distancering en fornægtelse eller forskydning af de problemer, der er forbundet med prostitutionen.

CASE: DEN LANGSIGTEDE, HØJE PRIS

I dag består Gittes misbrug mest af kokain. Når hun prostituerer sig, foregår det fra gaden. Hun har mange ubehagelige oplevelser fra de mange år i prostitution.

Hendes sexliv har taget skade. Når hun er sammen med en mand, som hun af lyst vælger at have sex med, glider hun automatisk over i en »luderrolle« uden selv at ville det, forklarer hun. Hun bliver følelsesmæssig kold og kan kun fi nde ud af at yde i seksuelle sammenhænge – kan ikke længere fi nde ud af at give sig hen til et andet menneske af ren kærlighed. Hun har natlige mareridt om kunderne og føler sig beskidt på grund af prostitutionen – har fl ere gange vasket sig med grydesvampe og hvad hun ellers kunne fi nde på.

Risiko for traumer, mareridt og ﬂ ydende grænser

Som regel aftaler den prostituerede og kunden, hvilke grænser der gælder for samværet. Prisen og den seksuelle ydelse aftales således før der er sex. Ved aftalen sikrer den prostituerede sig, at der kun er tale om ydelser, der ligger inden for hans/hendes egne grænser, fx vil næsten ingen prostituerede kysse, kysses på munden eller have sex uden kondom.

psYkisikeskader | 1

(23)

Der kan være ret stor forskel på, hvilke former for sex den enkelte prostituerede tilbyder. Ikke alle tilbyder alle former for sex. En del kunder tilbyder ekstrabe- taling for den form for sex, de ønsker, eller forsøger at overskride aftalerne, mens de har sex med den prostituerede. Denne adfærd medfører, at en del prostituerede oplever, at deres grænser igen og igen afprøves og overskrides af kunderne.

Det kræver en massiv og aktiv indsats at holde fast i de personlige grænser.

Når den prostitueredes grænser hele tiden sættes til diskussion og overskrides, kan de flytte sig over tid. Den prostituerede går på kompromis for at tjene penge og forskyder gradvist grænsen for, hvad han/hun vil acceptere. Følgerne af dette kan blive problemer med at kunne sige til og fra, og – på længere sigt – psykiske problemer omkring selvopfattelsen, seksualiteten mv. Grænseoverskridelser kan afstedkomme mareridt eller andre typer tilbagevenden til hændelserne, og nogle kan udvikle sig til egentlige traumer.

Opsplitningen mellem seksualitet og følelser kan således medvirke til gradvist at forrykke den prostitueredes seksuelle grænser. Er der stofmisbrug inde i bille- det, kan en grænseskydning dog også påvirkes af behovet for stoffer og dermed penge.

Risiko for problematiske kønsrelationer

En del kvindelige prostituerede får en problematisk relation til mænd generelt, en tendens til først og fremmest at opfatte mænd som kunder. De oplever at sam- vær med mænd mere eller mindre bygger på seksuelle relationer. Fagpersoner på misbrugsinstitutionerne kan opleve, at en del af de prostituerede kvinder er stærkt seksualiserende. Der er dog ikke en entydig sammenhæng mellem prostitutionserfaringer og dét at bruge seksualitet til at manipulere med mænd. Andre med prostitutionserfaringer kan være tilbøjelige til at fjerne fokus fra seksualitet fuldstændigt, fx via det tøj, de vælger at tage på.

Det problematiske kundelignende forhold til mænd kan medføre, at kvinden 20 |skadevirkningervedprostitution

(24)

har tendens til at kapitalisere sin seksualitet, fx ved i visse sammenhænge at »betale« med sex for andre ydelser, fx socialt samvær, rusmidler eller andre goder.

Risiko for problematisk kropsopfattelse

Mange prostituerede oplever sig som beskidte efter sex med kunder. Det kan øge behovet for hygiejne i form af overdreven renlighed. Fra det opsøgende arbejde på prostitutionsområdet er der eksempler på kvinder, der har anvendt skadelige midler til intimhygiejne som fx grydesvampe.

At opleve sin krop som beskidt kan samtidig give problemer i form af manglende kontakt til egen krop og hæmme evnen til at lytte til kroppens signaler.

Uden denne evne vil man typisk være alt for lang tid om at reagere på behand- lingskrævende tilstande.

Her kan det være væsentligt at bemærke, at der for de fl este stofmisbrugere vil være tale om en problemstilling, der dukker op efter afgiftning, idet stofmisbruget for mange betyder, at de ikke har nogen særlig opmærksomhed på kroppen.

CASE: ALENE MED PROBLEMET

Berit ved hvad det vil sige at sælge sin krop – for hun har gjort det rigtig mange gange. Hun ved også, at hun ikke længere kan trække en klar grænse mellem sit liv som prostitueret og sit øvrige liv. For prostitutionen har forplantet sig og fået vidtrækkende konsekvenser for hende – både fysisk og psykisk. Smerter i underlivet ved sam- leje og natlige mareridt om de mange kunder er kun nogle få af de mange skadevirkninger, som hun hver dag må leve med.

Men dem snakker hun ikke med nogen om.

psYkiskeskader | 21

(25)

Social isolation

Det påvirker den prostitueredes selvværd negativt, at det omgivende samfund generelt ser ned på prostituerede – de stigmatiseres. Tendensen forstærkes af den nedladende måde en del kunder henvender sig på. Det lave selvværd kan mani- festere sig ved, at den prostituerede stempler sig selv, fastholder sig i en overbe- visning om ikke at være så meget værd som andre mennesker. For en del prostituerede skal hertil lægges den allerede nævnte problematiske kropsopfattelse. I forbindelse med den sociale isolation og stigmatisering skal det bemærkes, at en del stofmisbrugere reelt set først vil opleve problemstillinger af denne karakter, når de er afgiftede.

Stigmatiseringen medfører, at prostituerede kun sjældent fortæller venner, familie og andre om prostitutionen. En direkte konsekvens heraf er livet med en dobbeltidentitet. For at konstruere denne dobbeltidentitet etableres diverse alternative historier, om hvad man foretager sig, og hvordan man tjener sine penge. Disse historier kan være vanskelige at koordinere, særligt hvis man for- tæller forskellige historier, alt efter hvem man taler med. Som regel oplever den prostituerede det ret ubehageligt og vanskeligt hele tiden at måtte konstruere disse historier og undgår så vidt muligt kontakt med mennesker uden for pro- stitutionsscenen. På sigt ebber kontakten med det ikke-prostitutionsrelaterede netværk ud, dels på grund af vanskelighederne med at holde rede på, hvad man har sagt til hvem, dels fordi den prostituerede holder sig tilbage fra at tale om sig selv. Derfor står en del prostituerede uden et socialt netværk og uden en ordent- lig kontakt til myndigheder og lignende. De er blevet socialt isolerede.

22 |prostitutionogstofmisbrug

(26)

CASE: EN LILLE PILLE FOR SMERTERNE

Gittes frisørarbejde gav hende en skulderskade, og hun måtte vente over et år på at blive opereret. I denne periode gav lægen hende Ketogan mod smerterne, og hun nåede at blive afhængig. Lægen satte hende på metadon efter operationen, men hun ville hellere have Ketogan som gjorde det lettere for hende at klare mand, hjem og børn.

Hun lærte hurtigt det sorte marked at kende, og kom efterhån- den op på at skulle have 15 piller hver fjerde time, dvs. en daglig udgift på 2.000-2.500 kr. Når hun havde nedtur, kunne hun ikke passe sit frisørjob, og endte med at blive fyret.

Hendes dealer tilbød hende en dag en prostitutionskunde, og Gitte indvilligede mod en afregning i Ketogan. Snart arbejdede hun fast på en massageklinik i dagtimerne – indtil hun skulle hente børnene. I fem år holdt hun sit frustrerende, belastende dobbeltliv skjult for sin mand. Hun begyndte at fi xe, blev smidt ud af massa- geklinikken og er nu separeret.

Stofmisbrug

For prostituerede stofmisbrugere kan netop stofmisbruget spille en rolle i forbindelse med prostitutionen. Det er på ingen måde ualmindeligt, at den prostituerede udvikler et kompensatorisk forbrug af stoffer for at kunne udholde prostitutionen.

stofmisbrug | 23

(27)

Stofpåvirkningen – rusen eller døsen – støtter tilbagetrækningsmekanismen, og hjælper til at holde prostitutionsoplevelserne på afstand. Men i nogle tilfælde kan stofpåvirkningen sløre den prostitueredes evne til opfange faresignaler, så risikoen for voldsoplevelser øges, fordi vedkommende ikke i tide når at beskytte sig imod dem.

CASE: ET »GODT« RÅD

På et tidspunkt fi k Berit kontakt med en fyr, der tilbød hende at sælge stoffer for sig. Som pusher fi k hun pludselig mulighed for at tjene rigtig mange penge igen, fordi hun stadig ikke selv havde et forbrug af hårde stoffer.

Men en kæreste fra misbrugsmiljøet foreslog, at hun prøvede lidt stoffer, fordi hun havde problemer med smerter. Hun startede med at tage lidt, men det blev hurtigt til mere og mere. Inden læn- ge følte hun sig syg, hvis ikke hun fi k sit stof.

I dag sælger Berit ikke stoffer længere. Hun fi nansierer udelukkende sit stofmisbrug ved at prostituere sig.

24 |skadevirkningervedprostitution

(28)

(29)

(30)

Barrierer

Hvorfor kan det være så svært at arbejde med prostitution i stofmisbrugsbehand- lingen? Både fagpersoner og misbrugere kan holde sig tilbage fra at inddrage emnet systematisk. Men det er vigtigt at diskutere og afklare de barrierer, der kan dukke op i behandlingsforløbet, hvis man stiler efter at udvikle metoder, der kan gøre opgaven lettere.

Dette afsnit fokuserer på nogle af de emner, der kan inspirere til diskussioner i det faglige miljø. Barriererne kan hindre en optimal indsats over for brugerne. I det følgende inddrages reflektionsgruppens overvejelser, om hvordan prostitutionsaspektet kan integreres i misbrugsbehandlingen, og der videregives erfaringer fra behandlingsinstitutioner, der arbejder med målgruppen.

Rundringningen viste, at der i Danmark er meget få tilbud specifikt målrettet prostituerede stofmisbrugere. Og den tegner et billede af, at der blandt fagpersoner på misbrugsområdet er udbredt enighed om, at stofmisbrug og prostitution er to problemtyper, der er nært knyttede. En del misbrugsinstitutioner mente at kende til andre misbrugsinstitutioner, der håndterede prostitutionsrelaterede problemer, men i realiteten var der ikke systematisk indragelse af problemstillingen på flere af de institutioner, der blev udpeget.

Betænkeligheder i forhold til hvad man »anstændigvis« kan tillade sig at spør- ge brugere om, kombineret med en vis usikkerhed i forbindelse med de svar, man risikerer at få, kan afholde en fra at omsætte mistanker om brugerens eventuelle prostitutionserfaring i ord. At forvente åbenhed omkring prostitution hos stofmisbrugere selv – i mødet med behandlingspersonalet – er imidlertid et overvæl-

(31)

dende krav at stille, både i lyset af samfundets stempling og i lyset af brugerens selvstempling.

At stofmisbrugere ikke selv tager initiativ til at tale om prostitution, kan også skyldes manglende erkendelse af problemet. Men uanset bevæggrundene er til- bageholdenhed et problem, der medvirker til at usynliggøre prostitutionens skadevirkninger. Holdes prostitutionen usynlig, kan det medføre, at den enkelte stofmisbruger ikke får sine støtte- og behandlingsbehov tilstrækkeligt udredt, og dermed heller ikke får den optimale hjælp.

Det er en fortsat udfordring i misbrugsbehandlingen at arbejde med de mange forskellige problemfelter, der kan have indflydelse på stofmisbruget. Herunder prostitution.

Behandlernes barrierer

I det følgende er opstillet en række barrierer, som er kommet frem via rundringningen og de interview, der ligger til grund for denne publikation. Kun de barrierer, der har den største betydning for, at problemstillingen ikke systematisk inddrages i misbrugsbehandlingen, er medtaget. Undersøgelsen viser, at der er forskellige opfattelser af prostitutionens betydning. Det betyder, at det der opleves som en barriere for nogle, ikke er det for andre.

Én ting ad gangen …

Barriere: Prostitution er for tungt og dybtliggende et problem til at kunne bearbej- des i afgiftnings- og stabiliseringsfasen. Behandlingen for stofmisbrug anses for det primære, og først når der er opnået stabilitet i stofmisbruget, kan man tage fat på eventuelle prostitutionserfaringer.

Det er forståeligt og naturligt, at prostitutionsproblemer vurderes som mindre end misbrugsproblemer i misbrugsbehandlingen. Og det lader til at være en ge- 28 | ^barrierer

(32)

nerel antagelse, at man i misbrugsbehandlingen skal sørge for at stabilisere misbrugeren, før man kan tage hul på andre emner, fx relationer til forældre, børn, venner eller uddannelse og beskæftigelse. Men hvor disse problematiske emner er selvindlysende at tage op på et tidspunkt – både for misbruger og behandler – gør det samme sig ikke gældende for prostitutionsproblemerne.

For at overvinde denne barriere må prostitutionen aftabuiseres og gøres til noget, man kan tale om på linje med andre problemer. At fokusere på prostitutionens skadevirkninger frem for på sex og seksuelle oplevelser, kan medvirke til en sådan aftabuisering. De få behandlingssteder, der har erfaringer (og succes) med at arbejde med prostitutionsproblemer, peger på, at personalet godt kan håndtere, at der åbnes for prostitutions-posen på lige fod med brugerens andre problemer – også i stabiliseringsfasen.

At bore i brugerens skam …

Barriere: Behandlerne er berøringsangste over for emnet prostitution. Problemet anses for skamfuldt og behandlerne vil derfor ikke »bore« i det. De er i tvivl om, hvorvidt man kan tillade sig at spørge ind til prostitutionen. De ønsker ikke at krænke misbrugeren. Samtidig kan prostitutionsproblemer stigmatisere misbru- geren yderligere og gøre vedkommende mere sårbar.

En samtale, der kommer ind på emnet prostitution, behøver ikke at komme til at handle om sex – et emne, der kan være grænseoverskridende for begge parter.

Det vigtige er at tale om prostitutionens skadevirkninger, og hvordan de eventu- elt kan afbødes og bearbejdes, fx ved at opbygge sociale kompetencer og ændre relationer og fremtidsmuligheder via uddannelse og arbejde. Behandlere har – og bruger – redskaberne i forvejen: kommunikationsteknikker, empati og respekt for den enkelte brugers grænser.

I samtalen om prostitution kan man som behandler opleve, at ens egen blu- færdighed i forhold til sex og seksualitet står i vejen for en åben dialog. Det kan

behandlernesbarrierer | 2

(33)

være svært at lade være med at overføre sin egen moral, blufærdighed mv. på misbrugeren, selvom det mest hensigtsmæssige naturligvis er at fokusere på at fornemme brugerens behov. Erfaringsmæssigt bliver samtale og bearbejdelse af prostitutionserfaringer godt modtaget, men misbrugerne kan mærke, hvis man ikke rigtig er i stand til at tale om prostitutionen. Det handler ikke udelukkende om den faglige eller personlige kompetence i relation til at tale om sex og seksualitet, men om evnen til at kunne rumme de skadevirkninger prostitutionen har forårsaget hos den enkelte.

Det vurderes at være afgørende, at personalegrupperne på misbrugsinstitutionerne åbent diskuterer prostitution og deres syn på prostitution. Den prostitueredes oplevelse af stigma hænger som regel sammen med, hvordan vedkommende mødes. Prostituerede har ofte selv et pragmatisk forhold til at have prostitueret sig, en oplevelse af at have gjort det bedst tænkelige i en given situation. For den enkelte prostituerede er prostitutionen en overlevelsesstrategi og en løsningsmo- del – et middel til at opnå penge, stoffer, personlig anerkendelse mv. Hvis man deler – eller anerkender – denne opfattelse af situationen, bliver dialogen mere ligeværdig.

De få institutioner i undersøgelsen, der bevidst arbejder med emnet prostitution, gør det klart fra starten af behandlingen, at prostitution ikke er tabu. Det gør det langt lettere for den prostituerede stofmisbruger selv at begynde at tale om sine prostitutionserfaringer.

Er prostitution et problem for den prostituerede?

Barriere: Prostitutionsproblemer skal ikke nødvendigvis håndteres, kun hvis det er vigtigt for den enkelte misbruger – det er det ikke altid. Det er op til misbrugeren selv, om prostitutionen skal problematiseres og tages hånd om i behandlingen.

Denne holdning er generelt set problematisk. Den fordrer, at misbrugeren selv har erkendt, hvilke problemer den pågældende har, for at kunne gøre sig håb om 30 | ^barrierer

(34)

at få tilbudt hjælp til at løse dem. Mange prostituerede fokuserer på de positive effekter af at være i prostitution, fx pengene og bekræftelsen. Det er de nødt til for at holde det ud. Det er ikke sikkert, at de uden videre kan se kritisk på denne del af deres liv – hjælp hertil kan være påkrævet.

Ved at flytte fokus over på de skadevirkninger prostitution kan give, gør man det sværere for brugeren at fortsætte i prostitution. Nye prostituerede oplever typisk ikke skadevirkningerne så massivt, fordi de udvikler sig over tid: jo kortere tid man har været i prostitution, des større er sandsynligheden for, at man endnu ikke har oplevet skadevirkninger.

Nogle af de positive sider ved prostitutionen kan være brugerens oplevelse af øget selvværd og anerkendelse. Den prostituerede ser ikke nødvendigvis selv, at der er en sammenhæng mellem prostitutionen og dens skadevirkninger, fx skader i relationerne til samlever, familie og børn, dobbeltlivet og egen seksualitet.

Hvis man har et konkret kendskab til, hvilke skader prostitution kan afstedkomme, og tør fokusere på dem, bliver det lettere at tage problemet op. På denne måde bliver det behandlernes ansvar at koble prostitution, skadevirkninger og misbrug sammen og at få en dialog om det med brugeren. Selvom det lykkes en prostitueret stofmisbruger at blive stoffri, vil prostitutionsproblemerne stadig være noget, den pågældende skal leve med.

Myter kan medvirke til at afproblematisere prostitution. Myter styrker troen på, at prostituerede stort set har det udmærket og tegner billeder af kunder un- derlagt en stærk seksuel naturkraft, der ikke kan tilfredsstilles i deres parforhold, eller kunder der er ensomme, handicappede eller ude af stand til at få kontakt til kvinder på anden måde.

Myter fastholder tingenes tilstand, fx »Prostitution har altid eksisteret, og vil altid eksistere – ligegyldigt, hvad man finder på af regler og forbud«. En sådan holdning hindrer en dybere indsigt i, hvad prostitution er, hvad der foregår i prostitution, og hvorfor den findes. Sålænge prostitution betragtes som et vilkår, får man ikke svar på spørgsmål som: Hvad får nogle kvinder til at vælge denne

(35)

løsning? Hvorfor overvejer andre kvinder overhovedet ikke muligheden? Hvor- for køber nogle mænd sex og andre ikke?

Mange, også mange fagpersoner, bærer stadig på en forestilling om, at prostitution ikke er et problem i sig selv – på trods af deres viden om prostitutionens skadevirkninger. De viser en misforstået respekt ved ikke at spørge ind til prostitutionen i behandlingssammenhænge.

Vi vil ikke krydsforhøre

Barriere: Som behandler spørger man ikke ind til prostitution i den indledende samtale, fordi det kan få karakter af et forhør. Sandsynligvis vil prostitutionen alligevel ophøre som en automatisk aﬂ edt effekt af at blive stoffri.

Hvis prostitution kan indgå på lige fod med andre problemer, som noget naturligt, der ikke kræver at få en særstilling, behøver samtalen ikke at få karakter af et forhør. Men for at samtalen kan blive frugtbar, er det vigtigt at vide, at man ikke automatisk ophører med at prostituere sig, fordi man bliver stoffri. Det kan bl.a.

skyldes skader forårsaget af prostitution.

CASE: ACCEPTERENDE INTERESSE

Berit fortæller, hvordan brugerne indbyrdes – også i misbrugsbehandlingen – kan joke med prostitutionen, gøre grin med kunder osv. »Men når snakken bevæger sig tættere på, så gør det jo ondt. Så holder folk kæft, og det er jo ikke altid sundt at holde kæft. Det har jeg i hvert fald fundet ud af«.

Berit ønsker, at det var mere legitimt at snakke om prostitution, så hun ikke skulle gå med så mange ting alene. Både at snakke med personale og andre prostituerede, mener hun kunne være godt.

32 | ^barrierer

(36)

»Nogle gange bare et andet menneske, der siger til en, at man ikke er ulækker, og sgu er god nok. Det har man brug for at høre indimellem … at man ikke er pestbefængt; det kan man godt føle nogle gange ... føle sig totalt beskidt.«

Hun pointerer, at hun har brug for hjælp til at få snakken på gled, og at det også er vigtigt, at der er plads til, at nogle måske ikke har lyst til at tale om deres prostitution. »Men sådan åbne op for os, så vi kan komme til at tale med nogen om det. I stedet for at man bare går og er fl ov over sig selv hele tiden … for det gør én fanden-i- voldsk, ligeglad med det hele. Og det er jo ikke sådan det skal være

… slet ikke, når man er i behandling for stofmisbrug.«

Der er tidligere refereret til diskussionen om det vanskelige i at klarlægge, hvad der kom først: misbruget eller prostitutionen. En del prostituerede bruger stoffer for at få prostitutionsoplevelserne på afstand – en form for belønning eller en »knap« at lukke af med.

I disse tilfælde er stofmisbruget en måde at overleve oplevelser fra prostitutionen på. Bliver man stoffri, kan der ske det, at alle de problemer, der lagde grunden til afhængigheden, genoplives. Det medfører, at stoffriheden kan skabe et behov for andre typer pro- blemløsning, andre strategier for den enkelte bruger.

Ved at spørge ind til prostitutionens omfang og karakter kan der opnås viden om omfanget af den enkeltes misbrug. For det før- ste giver det et indtryk af, hvor mange penge den enkelte har haft behov for til misbruget. For det andet giver det et indtryk af, hvad den prostituerede har været villig til at gøre for at opretholde sit stofmisbrug.

(37)

Prostitution som forklaring på misbrug

Barriere: Hvis prostitutionsproblemerne er for svære at håndtere, risikerer man, at misbrugeren dropper ud af behandlingen. Derved kan prostitutionen komme til at legitimere et fortsat misbrug.

Undersøgelsen peger på, at de fleste stofmisbrugere oplever et eller flere tilbagefald i misbrugsbehandlingen – uanset, om man tager fat i prostitutionsproblematikken eller ej. Prostitution kan selvfølgelig være et vanskeligt emne få taget hul på – ligesom en stofmisbrugers relationer til eventuelle børn kan være svære at håndtere. Men det er vigtigt, at prostituerede stofmisbrugere får taget hul på de problemer, de har, herunder de prostitutionsrelaterede.

Totalbehandling skræmmer

Barriere: Det vil kræve en endnu større overvindelse for misbrugeren at komme i gang med behandling, hvis vedkommende på forhånd ved, at der også vil blive taget hul på prostitutionsproblemer.

I misbrugsbehandlingen vil der som regel ikke være kapacitet til at behandle de forskellige mere eller mindre traumatiserende oplevelser fra prostitution. Det kunne måske også virke som en barriere for den enkelte prostituerede. Men et klart signal til den prostituerede om, at prostitution ikke tabuiseres, og at det er muligt at tale om også den slags forhold, vil opfattes positivt af den enkelte. Flere brugere efterlyser faktisk muligheden for at kunne tale om prostitution. Om- vendt kan nogle have vanskeligt ved at tale om emnet. Problemet er imidlertid, at ovenstående barriere kan betyde, at ingen, heller ikke dem, der gerne vil, får talt om prostitution.

Ved at fokusere på skadevirkninger fra prostitutionen kan man anvende de pædagogiske redskaber, man allerede har. Skadevirkningerne kan fx være kon- 34 |^barrierer

(38)

sekvenserne af at leve et dobbeltliv, hvor den prostituerede hele tiden må finde på dækhistorier. Det kan dog være vanskeligt at fastholde fokus på skadevirkningerne, fordi den prostituerede ofte kan have behov for at fortælle om konkrete seksuelle oplevelser, krænkelser og overgreb.

Som nævnt vil ikke alle prostituerede misbrugere være parate til at arbejde med prostitutionsproblemer samtidig med misbrugsbehandlingen. Som ved åb- ningen af alle problemtyper må fagpersoner være lydhøre for brugernes behov og grænser. Derfor er det også afgørende at sørge for, at den enkelte kan få behandling for prostitutionsskaderne, når den pågældende er ude af sit misbrug.

Undersøgelsen peger på, at forskellige former for terapeutisk indsats kan være relevant for en del prostituerede stofmisbrugere.

Når først der åbnes for sluserne …

Barriere: Som fagperson ved man, at man ikke kan tage hul på prostitutionssnak- ken uden at gøre den færdig – det vil være uprofessionelt. Tiden i behandling er ofte knap, og det kan være vanskeligt at vurdere, om der er tid nok. Det kan medvirke til, at man undlader at beskæftige sig med en misbrugers prostitution.

Man kan også være i tvivl om, hvor meget der reelt ligger »gemt« i prostitutions- problematikken.

Det er vigtigt, at der er tid nok til de forskellige udløbere, der kan komme un- dervejs i en samtale med en misbruger. Men er det et godt argument for ikke at komme ind på prostitutionsskader? Forbehold, der handler om, at man er bange for at krænke misbrugeren ved at snakke om prostitution – uden at have den fornødne tid til for eksempel at håndtere eventuelle seksuelle overgreb i barn- dommen, eller hvad der ellers kan komme frem – kan føles helt reelle. Men i en åben kommunikation kan den prostituerede misbruger selv sige fra, og man kan sammen vurdere, hvad tiden skal bruges til.

behandlersbarrierer | 3

(39)

De to mest sandsynlige reaktioner på en åbning i forhold til skadevirkninger fra prostitution er, at brugeren enten er meget fokuseret på prostitution og gerne vil tale om det, eller at brugeren slet ikke vil tale om prostitution.

Det handler måske om, at en del problemer, der dukker op i behandlingssam- menhæng, faktisk ikke lader sig lukke igen – og måske heller ikke bør lukkes igen.

Har man brug for behandling, må der være åbenhed over for hvilke problemer, der har ført til den behandlingskrævende tilstand, uden at være forudfattet i forhold til hvilke problemer, der er de »rigtige«. Hvis brugeren har vanskeligheder omkring erkendelsen af at have udsat andre for noget ubehageligt, eller føler sig utilstrækkelig som forælder, vil det være tungt at arbejde med – både for bruger og behandler – men det vil være nødvendigt, fordi det er noget brugeren efterføl- gende må lære at leve med og viderebearbejde, uanset om problemet udspringer af prostitution eller noget helt andet.

Det er ikke vores bord

Barriere: Prostitution er et »speciale« der kræver særligt kvalificerede medarbej- dere.

Mange behandlere efterlyser undervisning om prostitution og dens skadevirkninger og vil gerne lære at tale med kvinder og mænd om prostitution. Under- søgelsen peger imidlertid på, at man ved at arbejde ud fra prostitutionens skadevirkninger uden at fokusere på sex, får brug for de redskaber, man i forvejen bruger til at bearbejde andre af brugerens problemer.

Der er ikke nogen specialinstitutioner i Danmark for prostituerede stofmisbrugere, så hvis det ikke er misbrugsbehandlernes bord, er der ofte ikke noget bord til problemet. De tilbud, der inddrager prostitutionserfaringer i behandlingen, bruger de samme behandlingsmetoder som andre misbrugsinstitutioner.

Forskellen er åbenheden i forhold til emnet og fokus på skadevirkningerne. Det 3 |^barrierer

(40)

er således som nævnt væsentligt, at behandlere på misbrugsinstitutionerne er bekendte med prostitutionens skadevirkninger og holder fokus på dem – ikke på den seksuelle side af prostitutionen.

Hindrende viden

Barriere: Det vil medføre juridiske problemer at få kendskab til en misbrugers prostitutionslevevej, fordi mange misbrugere også er på overførselsindkomst.

Vær opmærksom på, om indberetningspligten om socialt bedrageri i virkelighe- den er en undskyldning for ikke at tage fat i prostitutionsproblemet.

Det er afgørende for tilliden, at behandleren oplyser den prostituerede om hvad, der kan tales om, uden at behandlerens underretnings- eller indberetnings- pligt træder i kraft.

Prostitution bør håndteres i døgnbehandling

Barriere: Kombinationen af misbrugs- og prostitutionsproblemer kan ikke klares i ambulant behandling – det vil kræve for megen tid og vanskeliggøres desuden af, at misbrugeren stadig er i sit lokalmiljø – et forhold, der er svært nok at tackle i relation til stofferne. Det kan kun lade sig gøre i døgnbehandling.

Undersøgelsen viser, at man godt kan håndtere prostitutionsproblemer i dagbehandling. Men det er en større udfordring at forebygge tilbagefald, da behandlingen er svær at håndhæve i en gruppe med mange udeblivelser. I et eksisterende dagtilbud, der er kombineret med et sundhedstilbud, bruges undersøgelser for kønssygdomme som indledning til at tale om omfanget af seksuelle partnere og eventuelle prostitutionserfaringer. I det tilbud har det vist sig, at flere af brugerne er bekymrede for, om de har kønssygdomme, og at check for kønssygdomme kan give dem muligheden for at tale om prostitution.

behandlersbarrierer | 3

(41)

Brugernes barrierer

Også brugerne viger tilbage fra at arbejde med prostitutionsemnet. I det følgende præsenteres nogle af de hyppigste årsager hertil. I lighed med ovenstående barrierer er de afdækket dels via interviews med prostituerede stofmisbrugere, der tidligere har været i behandling, dels via interviews med behandlere.

Skammen forhindrer åbenhed

Barriere: Der bliver set ned på kvinder og mænd, der prostituerer sig, og prostitu- tion opleves som et tabuemne mange steder. Selvom man godt kunne tænke sig at få hjælp til at håndtere prostitutionserfaringer, undlader man at bringe det op i behandlingen.

Generelt er prostitution omgæret med stigma. Ikke sjældent ses der ned på prostituerede. Mange behandlere og misbrugere har dog forståelse for, at nogle stofmisbrugere har prostitueret sig, fordi det var deres eneste udvej til at finansiere deres misbrug.

Når det drejer sig om mænd, er der ikke alene tale om den stigmatisering, der møder kvinderne. Mænd, der har prostitueret sig, står samtidigt over for et andet tabu, nemlig homoseksualitet. Det skyldes, at mandlig prostitution ofte forbin- des med homoseksuelle lystfølelser, hvor kvindelig prostitution ikke nødvendig- vis hæftes sammen med, at kvinden har lyst til sex. Kun få har viden om mænd med prostitutionserfaring. Det er en større udfordring at identificere mænd, der sælger – eller har solgt – sex, og afdække hvilke problemer, det har skabt for den enkelte. Undersøgelser peger dog på, at mænd generelt oplever samme skadevirkninger fra prostitution som kvinder. Det er dermed lige så relevant at arbejde med prostitutionsproblemer hos mænd som hos kvinder.

Undersøgelsen viser, at brugerne gerne vil tale om prostitution, hvis de møder accept og respekt, når de antyder eller fortæller, at de har prostitueret sig. Det pe- 38 |^barrierer

(42)

ger på, at behandlingspersonalet må forholde sig til prostitution og gøre op med egne barrierer. Det er vigtigt at gøre sig klart hvem i personalegruppen, der kan tale med brugerne om prostitution.

Det er jo ikke prostitutionen der er problemet!

Barriere: Den prostituerede oplever ikke selv at have taget skade af prostitution eller lukker af andre grunde af for emnet.

Ikke alle med prostitutionserfaringer kan sætte ord på skadevirkningerne. Det kan skyldes, at problemerne som regel opstår over tid og derfor ikke opleves problematiske for brugeren selv. Det kan også skyldes, at brugeren ikke forbin- der sine problemer med prostitution, fx de manglende sociale relationer eller et besværligt dobbeltliv. Også andre problemtyper ignoreres på tilsvarende måde af brugeren. Samtidig er det værd at bemærke, at en del af skaderne fra prostitution kan hænge sammen med problemstillinger, der er opstået forud for prostitutionen.

En del af de interviewede institutionsmedarbejdere giver udtryk for, at problemer omkring prostitution ikke bør behandles i misbrugsbehandlingen, enten fordi der mangler tid, eller fordi man ønsker at tage hensyn til den prostituerede – om end dette hensyn er misforstået. Kombineret med, at en del prostituerede oplever, at personalet ikke har tid til at tale om emnet – og derfor udøver selvcen- sur – skabes de bedste forudsætninger for den fortsatte tavshed om problemet.

Hertil kommer, at ikke alle brugere med prostitutionserfaring har den fornødne tillid til personalet til selv at ønske at tage emnet op.

Undersøgelsen peger på, at der er behov for, at behandlingspersonalet sættes i stand til at tage fat i prostitutionsaspektet på flere forskellige måder, fx via rela- tionsarbejde eller samtaler om sundhed.

brugernesbarrierer | 3

(43)

CASE: GENVEJ TIL TILBAGEFALD

Gitte har prostitueret sig i 13 år for at få stoffer. Flere gange har hun forsøgt at stoppe med prostitution, fx når en misbrugsbehandling var afsluttet, og hun var blevet stoffri. Men det er ikke lykkedes for hende.

»Det er oplevelser fra prostitutionen, der har indhentet mig … for så møder man lige en mand, der kan genkende én, og han siger

»Hvis du får trehundrede kroner, kan vi så ikke lige tage et hurtigt knald ude på toilettet?« Altså, de gange jeg prøvede at holde op … der var nogle ting, som jeg godt kunne have brugt noget hjælp til.

Det er skide svært.«

Som tidligere nævnt fokuserer prostituerede generelt på de positive sider af prostitutionen, dvs. fx bekræftelsen, de penge man får for sine ydelser, og oplevelsen af at have en form for magt over situationen. Uden dette fokus kan det være vanskeligt at prostituere sig. Men denne indfaldsvinkel kan stå i vejen for at erkende, at der også er skadevirkninger, at de positive sider kan have en meget høj pris.

Det er vigtigt at oplyse brugerne om hvilke skadevirkninger, der rent faktisk kan være forbundet med prostitution.

Behandlerne vil jo alligevel ikke snakke om det

Barriere: Det kan være svært at fortælle om sine prostitutionsproblemer, hvis man har indtryk af, at personalet kender til prostitutionen, men undlader at spørge til den selv.

Adskillige medarbejdere på misbrugsinstitutionerne ved, at en større del af misbrugerne har prostitutionserfaringer, enten sex-for-penge eller sex-for-stoffer.

Flere behandlere oplyste, at brugerne bliver spurgt, om de har prostitutionser- 40 |^barrierer

(44)

faringer enten i visitationen til behandlingstilbuddet eller ved de samtaler, der fi nder sted, når de starter i behandling.

Både behandlere og prostituerede stofmisbrugere oplever et reelt behov for at tale om de oplevelser, brugerne har haft som prostituerede, eller i forbindelse med prostitution, fx mareridt og overgreb. Når personalet ikke tager problemet op senere i behandlingen, kan brugeren tolke det som en form for tabuisering fra personalets side, eller i det mindste som en form for afstandtagen til prostitution.

For brugeren kan dette opleves som et direkte svigt, og som om prostitution også er tabu blandt behandlerne – måske i lighed med resten af befolkningen.

Må jeg tage det op hér?

Barriere: Den prostituerede ved ikke, om det er i orden at tale om prostitution i behandlingen. Der er ikke en klar og tydelig opfattelse af, at det vil være »helt okay« at tale om.

Der kan være en del brugere, der ikke ønsker at beskæftige sig med problemer, som de frygter, det kan være meget vanskeligt at tage fat i. Det betyder, at den prostituerede kan have svært ved selv at tage initiativ til at tale om prostitution.

Det kan også betyde, at den prostituerede direkte eller indirekte afviser at tale om prostitution.

CASE: DIALOG?

Når Gitte har været i misbrugsbehandling, er der aldrig blevet snakket om hendes prostitutionserfaringer. Det er, som om personalet godt ved, at misbrugere enten stjæler eller prostituerer sig, fortæller hun. Men man taler bare ikke om det. »Det er som om, at prostitution er et fy-ord. Jeg ved ikke hvorfor. Altså, det er det jo ikke, men det er som om … jeg ved ikke, hvorfor man ikke snakker om det.

Men det gør man bare ikke.«

(45)

Gitte har fl ere gange oplevet at blive stoffri i en behandling. Men bagefter er hun blevet konfronteret med prostitutionen igen – alene, og nu uden dulmende stoffer. Det kan for eksempel være helt konkrete situationer, hun løber ind i. Det være en mand, der hilser på hende, men som hun ikke kan genkende. Så får hun det dårligt – hun bliver usikker og ved ikke, hvordan hun skal tackle situationen, fordi hun ikke ved, om det er en mand hun har haft sex med.

For at kunne håndtere problemerne, der følger med prostitutionen, siger Gitte: »Jeg kunne godt tænke mig, at der fandtes et sted hvor man kunne gå hen og få talt ud. Få snakket med andre i samme situation og måske få nogle råd. Fordi det er afgjort store problemer, der kommer bagefter. Hold da op ... og så har man ikke en gang stofferne længere.«

Det er væsentligt at skabe eller udvikle en tryg ramme, hvor brugere med prostitutionserfaring kan tale om deres problemer. Det betyder, at initiativet til at tale om disse forhold entydigt må placeres hos behandlingspersonalet. De prostituerede må opleve, at de kan tale om disse emner, uden at det falder uden for konteksten. Dette gælder også oplevelser i forbindelse med prostitutionen som fx overskridelse af grænser. Det er problematisk, hvis de oplever, at de har ansvar for at beskytte personalet eller de andre brugere mod deres problemer.

Det skal de ikke også have bøvl med!

Barriere: Tabuiseringen kan gøre, at den prostituerede bliver ﬂ ov over sig selv og får en følelse af, at det vil være en belastning for andre – både behandlere og andre misbrugere – hvis de skal høre om prostitutionen.

42 |^barrierer

(46)

Prostitution kan være forbundet med skam for den enkelte. Selve det at have solgt sex er noget prostituerede kan være fl ove over, noget de selv må klare, noget de ikke skal ødelægge den gode stemning med. Mange prostituerede oplever, at den positive, omsorgsfulde og hyggelige stemning, som mange behandlingstilbud er præget af, bliver en barriere for at bringe prostitutionsproblemer på banen. Bru- geren kan opleve, at problemerne forbundet med prostitution er ubehagelige at snakke om, at de bliver til besvær for personalet og de andre brugere, hvis emnet bringes op. Det kan tolkes i retning af, at en del prostituerede ser deres oplevelser og problemer som emner, der falder uden for misbrugsbehandlingens kontekst.

CASE: VI HAR DET JO LIGE SÅ RART

Berits stofmisbrug og prostitutionen hænger på mange måder sammen, forklarer hun. Blandt andet bliver hun nødt til at tage kokain, for at kunne holde ud at tage dagens første prostitutionskunde, og når hun har haft dagens sidste kunde, skal hun også »belønne« sig selv med stoffer.

Men endnu har hun ikke oplevet, at der tales om prostitution, når hun er i misbrugsbehandling: »Der er ingen overhovedet der spørger til det … nok fordi prostitution er et tabuemne … for det er det virkelig, tabu.« Hun ville gerne kunne tale med nogen om sine prostitutionsproblemer, men vil ikke gå hen og ligefrem direkte bede personalet om at få lov til at snakke om det: »For stemningen er jo oftest god, blid og rar … og man kan jo heller ikke lide at ligge til byrde«.

(47)

Et problem ad gangen, tak!

Barriere: Ikke alle er parate til at tale om deres prostitutionserfaringer allerede mens de er i behandling. Tiden inden stoffrihed kan opleves som en langvarig

»parallel-verden« til den virkelige verden, hvor den prostituerede kun vil lytte til andre prostituerede stofmisbrugere. Her kan behandlere ikke trænge igennem med budskaber om en bearbejdning af prostitutionsproblemet.

Ovennævnte peger på, at prostitution, eller dele af prostitutionens problemom- råder, ikke er relevante for alle at bearbejde i forbindelse med misbrugsbehandlingen. For en del vil der være behov for, at indsatsen i forhold til prostitutionens skadevirkninger først kommer senere. En tidligere prostitueret stofmisbruger for- talte i undersøgelsen: »Når jeg er »vågnet op« af mit misbrug efter en clean periode, er prostitutionserfaringerne noget af det, der fylder allermest, og mange af oplevelserne vælter ud«.

Det peger på, at den prostituerede bør sikres adgang til relevant efterbehandling, der også indbefatter fokus på prostitutionen.

Det kommer ikke det andet køn ved!

Barriere: Hvis behandlingen foregår i grupper, hvor begge køn er repræsenterede, kan nogle have svært ved at give los og tale åbent om prostitution.

Undersøgelsen peger på, at problemer relateret til prostitution er ret generelle, fx selvværd, overgreb, bekræftelse og svigt. Derfor kan det diskuteres, om de skal håndteres individuelt eller i grupper, eller om de skal differentieres, så forhold, der ikke egner sig til at blive behandlet i grupper, drøftes isoleret med den enkelte.

Ved at etablere behandlingstilbud, der udelukkende er rettet mod kvinder, kan der opstå behov for at ruste kvinderne til efterfølgende at begå sig blandt mænd – uden udelukkende at se mænd som prostitutionskunder. Det problem 44 |^barrierer

(48)

peger på, at relationerne til mænd kan være af stor betydning at arbejde med hos prostituerede kvinder, måske i blandede grupper.

Mænd som behandlere i prostitution

Barriere: Det skal ikke være en mandlig behandler, der skal tage samtaler om prostitution med en kvindelig misbruger.

Der er delte meninger om, hvorvidt mandlige behandlere kan gå ind i arbejdet med kvinder, der har skader efter at have prostitueret sig. En del både behandlere og brugere mener ikke, at det er en god idé. De institutioner, der har erfaring med at arbejde med prostitutionsproblematikker, har primært brugt kvindelige behandlere.

Der savnes dokumentation for hvilke problemer, der kan opstå ved valg af enten kvindelige eller mandlige behandlere.

Nogle af de kvinder, der har prostitutionserfaringer, kan have vanskeligt ved at se bort fra kønnet, således at en mandlig behandler fremstår mere som mand, og dermed som potentiel kunde, end som behandler for dem. Omvendt kan det vise sig, at mandlige behandlere vil kunne arbejde anderledes med problemstil- lingerne end kvinder.

(49)