Kopi fra DBC Webarkiv

(1)

Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi af:

Aagang 0 går på nettet!

Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.

www.dbc.dk

e-mail: dbc@dbc.dk

(2)

16

Aargang 0

går på nettet!

(3)

Med Aargang 0 menes ikke de børn, man med mellemrum kan møde i TV2’s serie af (næsten) samme navn. For de har uden tvivl været på nettet længe. Børnene, som det her handler om, er Astrid, Elna, Mette Marie, Karen, Volmer, Andreas og Peter. De er alle syv født i år 1900. Og det er ganske vist: Bortset fra, at de for længst er døde, er de (mindst) lige så virkelige som børnene fra TV2’s serie. De kan alle findes i kirkebøgerne på Arkivalieronline i deres respektive sogne under fødte i 1900. Men fra midten af august 2012 går de altså også på nettet på adressen www.aargang0.dk.

Aargang 0 er Statens Arkivers undervisningsmateriale i e-museumsregi. Her får 8. og 9. klasse samt gymnasieskolernes elever mulighed for at følge de syv børns liv gennem de arkivalier, som det har været muligt at støve op om børnenes liv, frem til de er ca. 25 år. Eleverne får ikke historien foræret, men skal selv stykke historien sammen på baggrund af kilderne. Til hjælp har de foruden de originale kilder (i både et scannet og i et læsevenligt eksemplar) et sæt spørgsmål, som kan sætte dem i gang.

Geografisk og socialt har børnene vidt forskellige baggrunde. Mette Marie er født i Brovst som datter af en husmand, Karen er født i Viborg og er katedralskolerek- torens datter, Andreas er født i Sønderjylland, altså syd for den daværende grænse, Elna er født i Odense som datter af en bryggeriarbejder, Peter og Volmer begge i København, den ene som søn af en prokurist og den anden som søn af en snedker.

Endelig er der Astrid, som er født uden for ægteskab i Helsingør, men kommer til at flytte en del rundt og bor det meste af tiden på landet.

Hvor forskelligt de syv børns liv kommer til at forme sig, er det elevernes egen opgave at beskrive – ud fra breve, journalsager, eksamens- og skoleprotokoller og meget mere. Vi er oppe på 45 forskellige kildetyper – indtil videre!

Aargang 0’s forside bliver det første, undervisere og elever møder, når de skal arbejde med de syv børn, med perioden 1900 til 1925 og med de mange spændende kilder, der ligger og venter. Fra midten af august 2012 vil sitet være at finde på adressen www.aargang0.dk.

An n e t t e Øs t e r g A A r d sc h u l t z o g Je s p e r st e f f e n s e n

Et nyt og anderledes undervisningsmateriale ser dagens lys til skolestart 2012. I materialet får eleverne mulighed for selv at skrive et virkeligt barns historie. Og det skulle tilmed gerne blive til den virkelige historie om dette barn. For Statens Arkiver åbner op for godteposen og lader eleverne gå på opdagelse i det originale kildemateriale. Det sker i ”Aar- gang 0”.

Har du lyst til at gå på opdagelse i Aargang 0, selv om du ikke er hverken lærer eller elev?

Sitet er frit tilgængeligt og alle kan kigge i det, men vil du gerne prøve at samle oplysninger sammen om et eller flere af børnene og skrive historien, er det nødvendigt at logge sig på. Det kan også sagtens lade sig gøre. Skriv til Aargang0@sa.dk og få oplyst et såkaldt token. Derefter kan du få tilsendt et kodeord over din mail.

Måske vil du undervejs støde på arkivalietyper, du ikke hidtil har kendt til. Der er en lille forklaring til hver.

(4)

S I D E N S A XO N R . 2 , 2 012

18 Idéen

Statens Arkiver har noget helt særligt at tilbyde historieundervisningen: Et autentisk kildemateriale, der vidner om virkelige mennesker, der har levet. Mennesker, som for de flestes vedkommende var helt almindelige. Når museerne viser et køkken eller en skolestue, kan man prøve at tænke sig til mennesker, der kunne have levet der. Eller at tænke sig selv ind i disse rammer:

Hvordan mon det var? Arkiverne kan lede os frem til mennesker, der virkelig har levet og ageret og reageret. Ved arkivstudier opdager man, at de ikke altid reagerer, som man i første omgang forventer. Man bliver overrasket og dermed klogere.

Derfor vægter undervisningsmaterialet også kilderne meget højt. Det vægter, at det er i kilderne, man finder de virkelige mennesker.

Arkivalier om enkeltpersoner fra offentlige ar- kivskabere bliver til, når individet ”støder ind” i det omgivende samfund. Derfor er rigtig mange arkivalier gode til at beskrive samspillet mellem menneske og samfund.

Virkelige mennesker kan man skrive historie om, når altså først kildematerialet er fundet frem og tygget igennem. Og det er her, det

bliver rigtig sjovt. Undervisningsmaterialet overlader den sjove del til eleverne.

Det er næppe sådan, at de fra første øjeblik finder materialet ”sjovt” – men vi håber at give de interesserede elever en fornemmelse af netop dette, hvad et godt kildemateriale giver mulighed for, at kunne rekonstruere små afsnit af historien og i dette tilfælde afsnit af et menneskeliv. Man kan sige, at det er et lille kig ind i historikerens værksted.

Eleverne skal ikke besvare spørgsmål bare for at demonstrere, at de har forstået teksten og er i stand til at forholde sig kritisk til den. De skal besvare spørgsmålene, fordi det giver dem mulighed for at skabe en fortælling om en barndom og ungdom for et menneske, der levede for ca. 100 år siden. Fortællingerne om de syv børn bliver meget forskellige, fordi de syv børn er forskellige – og fordi rammerne for deres liv er meget forskellige. I temaartikler kan eleverne søge oplysninger om de rammer, der gælder netop for ”deres” barn. Ved fælles hjælp kan eleverne finde ud af, hvor forskelligt en barn- og ungdom kunne udvikle sig for 100 år siden. For naturligvis skal de også fortælle eller læse historierne for hinanden. De kan også finde ud af, at selv om kilderne til en livshistorie er den samme, vil to livshistorier ikke blive ens.

Eleverne får altså chancen for på meget konkret vis at gøre den erkendelse, at også historiefortælleren har indflydelse på fortællingen.

Tiårige Peter skrev dette brev til sine forældre fra Nærum Kostskole. Ind- holdet afslører, at den unge Peters interesser på dette tidspunkt var det tekniske. De almindelige skolefag sagde ham intet, men i fysiktimerne fik han lov til det, der passede ham bedst – at afprøve elektriske appa- rater. Brevet er en af mange perler blandt arkivalierne på Aargang 0.

Gengivet efter Erik Rønbæk Madsen:

At skabe er at leve (1975), s. 18.

(5)

Tiden og temaerne

Perioden er 1900-1925, begivenhedsrige år i dansk historie, også begivenhedsrige i forhold til synet på børn og børns rettigheder. Helt centralt står i den forbindelse værgerådsloven i 1905. Uden at afsløre for meget kan vi vel godt sige, at den lov får betydning for i hvert fald ét af børnene…

Med parlamentarismens gennemførelse, kvindernes valgret og kongeligt statskup i 1920 er perioden spækket med indhold til et emne om demokrati, som er centralt i undervisningen i både folkeskole og gymnasium. Der er endvidere temaer om f.eks.

Eleverne har adgang til både den originale scannede kilde og den læ- sevenlige udgave, når der skal svares på spørgsmålene. Et af kardinalpunk- terne for os og for de elever, vi har testet materialet på, var netop muligheden for at se de originale kilder, og hvordan den læsevenlige udgave kan bruges som hjælp til at tyde den originale kilde.

Elevernes besvarelser på de forskellige spørgsmål bliver samlet på forsiden, og vupti er der nærmest skrevet en livshistorie. I hvert fald er der helt klart et godt råstof at gå videre med, hvis eleven med lidt mere fri hånd vil fortælle – i dette tilfælde Elnas – historie.

(6)

S I D E N S A XO N R . 2 , 2 012

2 0

uddannelse, industrialisering, 1. verdenskrig i både Sønderjylland og i kongeriget og om Genforeningen.

Aargang 0 og folkeskolen

Når folkeskolelærere skal planlægge deres historieundervisning og udvælge emner og materiale, har de nogle retningslinjer, der siger, at de skal:

• finde et vedkommende, meningsfyldt og perspektiverende indhold.

• finde materiale, der giver indsigt i menneskers liv og livsvilkår gennem tiderne.

Historie bliver især vedkommende, når udgangspunktet er enkeltmennesker, man kan få øje på og relatere til. Det gælder selvfølgelig ikke mindst, hvis disse enkeltmennesker er i samme aldersgruppe som én selv. Det gør det nemmere at sammenligne med ens egne livsvilkår.

Tematisk nævner folkeskolelærernes retningslinjer foruden forskellige demo- kratiformer også forskellige tiders former for magtanvendelse. I Aargang 0 er dette selvfølgelig stærkest repræsenteret ved magtanvendelse over for børn, men også f.eks over for de københavnske arbejdere, der i 1918 bragte Danmark eller i hvert fald indre Nørrebro på randen af revolution.

Som noget forholdsvist nyt skal også folkeskoleelever lære at bruge primært kildemateriale, og de skal sågar kunne formulere historiske problemstillinger og præsentere løsningsforslag. Det er strenge krav til 14-15-årige, må man sige. Dem, der gerne vil være historikere, læser i fem år på universitetet for bl.a. at lære det – men Aargang 0 gør det forhåbentlig til en spiselig opgave allerede i grundskolen ved at nedbryde

Temaikonet, som grafikeren Ma- lene Bitsch tegnede med en af- stemningsplakat fra Sønderjylland som inspiration. På ikonet er tilføjet nogle lidt mere dystre farver (for perioden var rigtignok ikke den rene idyl!), og man aner byen med de rygende skorstene i baggrunden.

Et frimærke – som symbol på den kongelige postbårne brevskrivning i modsætning til nutidens foretrukne skriftlige kommunikationsform over internet eller via sms.

Arbejdersønnen Volmer havde ikke noget nemt liv. Faderen var sned- kersvend, men familien var fattig og flyttede tit. Moderen var alkoholi- ker og døde senere af skrumpele- ver. Som 15-årig kom Volmer under Værgerådets forsorg. I 1918 rasede voldsomme uroligheder i København:

Venstreorienterede kræfter kæmpe- de for, at Danmark fik en revolution ligesom i Rusland og Tyskland. Volmer var med – og blev arresteret. En na- bodreng genkendte ham og fortalte politiet, at det var Volmer, der knuste ruder på en standset sporvogn. Nu var det op til retten at vurdere, om han var revolutionær eller bare en bølle. Billedet her er fra politiets sag på demonstrationerne på Grønt- torvet i november 1918 – måske er Volmer et sted i menneskemængden?

Rigsarkivet, Københavns Politi- og Kri- minalret: Pådømte sager, 27/8 1918, og Københavns Politi: Udtagne sager, Syndikalistmøder 1918-20.

(7)

historien i overkommelige, umiddelbart forstå- elige bidder: problemstillinger, der gælder for et enkelt menneske.

Endelig indeholder Aargang 0 aspekter af tre emner i folkeskolens historiekanon: System- skiftet i 1901 (dog meget perifert), kvindernes valgret og Genforeningen. Endvidere er 1. verdenskrig nævnt som et muligt emneforløb. Både tematisk og metodisk rammer Aargang 0 altså centralt ned i historieundervisningen i folkeskolen. Men for at være ærlig – det opdagede vi først, da vi skulle udarbejde projektbeskrivelsen.

Aargang 0 og gymnasiet

Billedet er ikke stort anderledes, når man vender blikket mod gymnasiet. Her har der gennem længere tid været lagt vægt på primære kilder, og der findes derfor også allerede en del samlinger af kildemateriale til gymnasiet. Det meste er dog trykte, læsevenlige udgaver, der ikke giver nogen fornemmelse af arkivaliet bag. Har dét nogen betydning? Ja, det viste det sig, at det havde. Men da vi konstaterede det, var vi for længst færdige med projektbeskrivelsen.

Gymnasieelever skal blandt andet overveje spørgsmål som ”er mennesket histo- rieskabt eller historieskabende?” Også det er et stort spørgsmål, men igen bliver det faktisk overkommeligt i en så konkret kontekst som Aargang 0. ”Der er ikke ét af de faglige mål for gymnasiet, der ikke bliver indfriet her,” sagde en gymnasielærer til os under projektbeskrivelsen, og vi fik endda lov at citere ham.

Siden har vi på enkelte punkter været nødt til at nedprioritere lidt. Det samfund, som børnene vokser op i, beskrives i en række temaer. Temaerne er med til at beskrive tiden 1900-1925, men de kan naturligvis langtfra gøre det udtømmende. I første omgang vil der kun være temaer, der direkte relaterer til et spørgsmål om børnene og altså gør det muligt netop at sætte det enkelte barn ind i den ramme, som perioden udgør. På sigt vil temasiden kunne udbygges, når ressourcerne til det kan findes – men det vil aldrig blive temaerne, som gør undervisningsmaterialet til noget særligt. Det særlige ligger i kilderne og i elevernes aktive brug af kilderne.

Og det forklarer også prioriteringen.

Fremgangsmåden

I 2010 fik Statens Arkiver for første gang mulighed for at søge penge af e-muse- umspuljen til et undervisningsmateriale på internettet. På grund af finanskrisen blev puljen først uddelt i sommeren 2011. Statens Arkiver fik godt 700.000 kr. til Aargang 0. Det var det, vi havde søgt om, og det udgør ca. 2/3 af budgettet. Resten finansierer Statens Arkiver selv.

Projektgruppen består af syv historikere samt Statens Arkivers web-redaktør.

Karen Marie Olsen kom fra en em- bedsmandsfamilie. Hendes far var adjunkt ved Viborg Katedralskole, da hun blev født i 1900, og han blev senere overlærer og i 1908 rektor samme sted. I 1911 begyndte Karen i mellemskolen på Katedralskolen, hvor hun blandt andre fik sin far, rektoren, som lærer. På billedet, der netop er fra 1911, ses de fleste af skolens lærere i skolegården - be- mærk klokken i billedets øverste højre hjørne. Karens far, rektor Jo- hannes Emil Olsen, der skal have været en snurrig type, står som nummer fire fra venstre med hatten i hånden. Og måske er det ligefrem den 11-årige Karen, der står i den hvide kjole til højre i billedet? Viborg Lokalhistoriske Arkiv.

(8)

S I D E N S A XO N R . 2 , 2 012

2 2

Derudover har vi købt os til design og programmering. Syv historikere og syv børn.

Den arbejdsfordeling var let. Men allerførst skulle børnene findes.

De syv børn

Findes, ja. Snarere end udvælges. Selv om børnene repræsenterer forskellige sociale grupper, forskellige lokaliteter i landet og fra både by og land, er de ikke repræ- sentative for den danske befolkning i år 1900. F.eks. er landbefolkningen noget underrepræsenteret. Men det er tvivlsomt, om det ville være muligt overhovedet at finde syv børn, der tilsammen kunne siges at være repræsentative for den danske

Peter Boas Bang blev født ind i en velstående familie. Faren var prokurist i København, og under opvæksten flyttede familien flere gange, hver gang til en mere mon- dæn ejendom. Under hele sin op- vækst var Peter Bang interesseret i teknik. De almindelige skolefag var ikke noget, der fængede hos ham, og han klarede sig vel nærmest under middel. Forholdet til at gå i skole ændrede sig, da han fandt sin rette hylde på Århus Teknikum. Teknik havde altid interesseret ham, og nu fik han for alvor sin lyst styret. Som billedet viser, kunne han ikke engang holde rigtig fri, da familien i 1923 var i deres sommerhus i Liseleje – selv her blev udstyret taget med, så Peter kunne lave forskellige forsøg (ligefrem liggende i sengen). Bang &

Olufsens Mediacenter.

Den verden, Elna blev født ind i, var arbejderkvartererne i Odense, nær- mere bestemt Grynhusene – senere omdøbt til Georgsgade. Som datter af en bryggeriarbejder tilhørte Elna bestemt også arbejderklassen.

Moderen var i 1890’erne kommet i politiets søgelys, da hun havde prostitueret sig. Elnas skæbne kom til at bære præg af hendes baggrund.

Billedet her viser en baggård i gaden, hvor familien boede, da Elna kom til verden. De boede på anden sal, og som det var typisk, var gården præget af tørresnore, brosten og det fælles das for hele bygningen.

Odense Bys Museer, billede nr. 12205, fot. H. Lønborg.

(9)

befolkning. Syv er ikke noget højt tal i så hen- seende, men vigtigst findes der (heldigvis) ikke mange ”repræsentative” mennesker. De skiller sig som regel altid ud på den ene eller anden måde!

Vi må nøjes med at sige, at de syv børn stræk- ker sig vidt socialt og geografisk – og så har de i øvrigt skullet være med til at fortælle den store historie om Danmark fra 1900 til 1925. Og de er fundet, netop ikke tilfældigt udvalgt, ud fra et ønske om, at der skulle være kildemateriale om dem ud over kirkebøger og folketællinger. At husmandsbarnet, Mette Marie, er fra Brovst, er ikke tilfældigt: Der var afleveret et godt skolema- teriale fra Brovst Kommune. At der viste sig mere historie i Mette Marie end som så, er så en anden sag. Vi ville gerne have, at et af børnene i 1918 deltog i Grønttorvsspektaklerne, og det lykkedes at finde ét. De unge mænd i Sønderjylland, årgang 1900, nåede ak- kurat at blive indkaldt som soldater under 1. verdenskrig. Fandt vi mon én, der blev invalideret – og som der derfor var en invalidenævnssag på?

Processen – slet ikke kun en sag for historikere!

Processen har – i højere grad end hvad arkivarer i Statens Arkiver er vant til – været tværfaglig. Godt nok har historikerne været klart i overtal, men de har dog skullet komme overens med en kommunikationsmedarbejder, en grafiker og en program- mør. Da der skulle ansættes en medarbejder til projektet, valgte vi godt nok en historiker, men han lignede ikke rigtigt os andre arkivarer. Hans hu stod minsandten til undervisningen! Undervisningslyst og -erfaring var ganske relevant i Aargang 0-sammenhæng og et bidrag til, at vi alle kunne blive klogere. Ikke mindst i kraft af en vis tværfaglighed er Aargang 0 lykkedes med at gøre os alle lidt klogere.

Men vi er ikke kun blevet udfordret af tværfagligheden. Vi har sågar konfronteret os selv med virkeligheden. Noget, som allerede tog sin begyndelse, da projektbeskrivelsen blevet udarbejdet. Også undervejs i forløbet har vi haft gavn af vores eksterne følgegruppe af lærere og fagkonsulenter. Med konstruktiv kritik har de været med til at afstikke et godt og lige spor.

Men hva’ siger skolebørnene selv?

Endelig havde vi i december 2011 vores to første elevtests: Tre elever fra henholdsvis en grundskole og et gymnasium. Havde vi ikke tidligere haft blod på tanden, fik vi det da dér! Vi kunne på det tidspunkt kun udlevere papir med indholdsbeskrivelse og tekst om nogle enkelte livsafsnit for et par af børnene, sort-hvide, halvdårlige kopier af kilder og transskriberinger. Men det kunne de to gange tre kvikke elever godt se ud over – og vi blev ærlig talt helt kåde over at fornemme deres begejstring

Husmandsdatteren fra Brovst i Nordjylland, Mette Marie Gunder- sen, var i udgangspunktet en helt almindelig pige født i maj år 1900.

Familien, der talte forældrene og syv børn, levede af, hvad det lille hus- mandssted kunne producere. Mette Maries liv forløb uden de store be- givenheder lige indtil januar 1912. Ni sygedage, hvor hun ikke var i skole, udviklede sig til et meget langva- rigt sygdomsforløb. Dage, uger og måneder gik, før Mette Marie igen kom i skole. I et forsøg på at finde årsagen til de smerter, hun havde i maven, blev hun i en periode indlagt på Gl. Brovst sygehus. Billedet viser liggestuen på Gl. Brovst sygehus.

Mette Marie er næppe på billedet, men ikke desto mindre var det her, hun tilbragte hele juli måned i 1912.

Brovst Lokalhistorisk Arkiv.

(10)

S I D E N S A XO N R . 2 , 2 012

24

for en kopi af en virkelig kirkebog og et

’printscreen’ af en folketælling fra Arkiva- lieronline. Og deres pludselige erkendelse af, at dette faktisk var autentisk! De syntes om at komme igennem en periode på en konkret og vedkommende måde med et virkeligt menneske som udgangspunkt.

Selve idéen blev forstået og påskønnet.

Vi havde forinden gjort os en del tanker om placeringen af den læsevenlige udgave.

Skulle eleverne umiddelbart have muligheden for at vælge den læsevenlige udgave, eller skulle de tvinges til i det mindste at se originalen først? Det spørgsmål afklarede vores testelever: Det var vigtigt at få det originale arkivalie at se, fordi det styrkede bevidstheden om, at dette er autentisk. Og desuden var det sjovt at se den. Jo, man skulle tvinges til at se originalen.

De to tests vakte også eftertanke, selvfølgelig. F.eks. at begrebet husmand kunne føre til så lang en diskussion blandt gymnasieelever, som tilfældet var. Vi blev klar over, at der stort set ikke var noget, vi kunne tage for givet.

En senere udgave af undervisningsmaterialet med et færdigt design og til brug på pc har nu været testet i tre omgange, af en viborgensisk og en københavnsk grundskoleklasse og af en gymnasieklasse. Her har det ikke været særligt udvalgte og interesserede elever, der har testet materialet, men hele klasser, så vi har også fået enkelte besvarelser og reaktioner, der har været knap så begejstrede. Men ho-

Håndværkersønnen Andreas Han- sen (til venstre) voksede op i Søn- derjylland. Ved Andreas’ fødsel var Sønderjylland tysk, og det bar hans opværkst præg af. Sønderjylland blev hvirvlet ind i 1. verdenskrig i 1914, og i løbet af krigen måtte både Andreas og hans far ud som soldater, mens resten af familien måtte klare sig selv. De blev begge såret i krigen, men måske gav krigens offer trods alt mening for dem: Tyskland tabte krigen, og Sønderjylland blev atter dansk. Landsarkivet for Sønderjylland, D.S.K. Sønderborg, Medlemskartotek, Acc107/5.

Astrid blev i august 1900 født i Helsingør. Hun var født uden for ægteskab. Fremtidsudsigterne for

’uægte’ børn var mere usikre end for andre, men Astrids tidlige barndom var dog nok værre end flertallet af de uægte børns. Moderen mishand- lede hende – også ud over, hvad der dengang hørte under revselsesret- ten. Astrid blev fjernet fra moderen, som måtte en tur i fængsel på grund af behandlingen af datteren. Astrid kom siden i pleje hos en husmand i Lillerød. Billedet her er fra Lille- rød Skole 1911. Langt de fleste af børnene er identificeret, dog ikke fire-fem af pigerne – så mon ikke en Astrid er med? Lokalhistorisk Arkiv og Forening i Allerød Kommune.

(11)

vedparten har været interesserede, og der har næsten været tale om begejstring, så tæt som man nu kan komme på det i en undervisningssituation. Eleverne har også syntes godt om design og navigering.

Efter testen i gymnasieklassen fulgte en ung mand os i hælene. Det lå ham vir- keligt på sinde at få fortalt os, at han rigtig godt kunne lide muligheden for selv at skrive historien. Egentlig havde han allerede sagt det ved evalueringen, men det var tilsyneladende meget vigtigt for ham, at vi forstod det. ”Laver I mere af den slags,”

spurgte han.

Her var én, der vist for alvor havde fået et kig ind i historikerens værksted.

Design

En anden spændende del af processen var at få udarbejdet et godt design. Til at hjælpe os valgte vi en grafisk designer i Viborg, Malene Bitsch. I stadig dialog med forfatterne har hun fået tegnet nogle børn, som samtidig er et gennemgående element på sitet og dermed understøtter navigeringen – og som udtrykker den historie, der gemmer sig bag de enkelte, virkelige børn.

Hvornår går det løs?

Som nævnt sigter vi mod at blive klar til skolestart 2012, og til den tid vil man i hvert fald kunne finde en næsten færdig udgave på adressen www.aargang0.dk, som også vil kunne findes via e-museum.

Annette Østergaard Schultz er projektleder, arkivar og seniorforsker, og Jesper Steffensen er arkivar, begge ved Landsarkivet for Nørrejylland.

Billederne af børnene tjener gennem hele sitet til navigering. Og skulle man have glemt, om det nu er Elna eller Karen, man er i gang med at skrive historien om, så bidrager deres karakteristiske portrætter givet- vis til at skelne imellem dem. Gæt selv – hvem af disse piger blev bib- liotekar, og hvem blev prostitueret?

De 7 forfattere:

Mette Seidelin, ph.d.-stipendiat, Syddansk Universitet Jette Holmstrøm Kjeldberg, arkivar, Rigsarkivet

Mai-Brit Lauritsen, arkivar, Landsarkivet for Sønderjylland Peter Fransen, arkivar og seniorforsker, landsarkivet for Fyn

Asbjørn Romvig Thomsen, arkivar og forsker, Landsarkivet for Nørrejylland

Jesper Steffensen, arkivar, Landsarkivet for Nørrejylland Annette Østergaard Schultz, arkivar og seniorforsker, Landsarkivet for Nørrejylland (projektleder)

Web-redaktør:

Lisbeth Brodin, kommunikationsmedarbejder, Rigsarkivet Design:

Bitsch and Pieces ved Malene Bitsch, Viborg

Og en stor tak til vores eksterne konsulenter:

Jens Rahr Schmidt, fagkonsulent i historie, Center for Undervisningsmidler i Midtjylland (og skolelærer)

David Kyng, medlem af Historielærerforeningens bestyrelse (og gymnasielærer)

Bjarne Winther, Brønshøj Skole

Jens Kristian Lund Jensen, Friskolen i Viborg Tanja Høeg Mouritsen, Viborg Katedralskole Visti Kristensen, samme sted

Tina Jacobsen, samme sted Stine Isaksen, samme sted Jens Sass bak, samme sted

Samt ikke mindst TAK til Hold 8 på Friskolen i Viborg, 9.

klasse på Brønshøj Skole samt 1. c og 1. w på Viborg Kate- dralskole. Det var en fornøjelse for os at få lov at besøge Jer!

PROJEKTETS DELTAgERE