Kopi fra DBC Webarkiv

(1)

Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi af:

Sådan finder vi de ikke anmeldte kedler

Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.

www.dbc.dk

e-mail: dbc@dbc.dk

(2)

WGC 2009: Naturgassen skal redde jordens klima

Tidsskrift fra Dansk Gas Forening • nr. 5 • 2009

Gasteknik

(3)

Mere energi, mindre CO ₂

Sådan forandrer vi energien

Vores moderne livsform byder på masser af spændende udfoldelsesmuligheder, men medfører også et stort energi forbrug. Der er ikke længere grund til at tvivle på, at vores livsform påvirker kli- maet på grund af CO2-udled ningen som følger med energiforbruget. Selv om Danmark er en lille spiller i det store verdensbillede, har vi alle – også i DONG Energy – et ansvar for at holde energiforbruget så lavt som muligt, for at skåne miljøet mest muligt. Som energiselskab har vi et særligt ansvar for at producere energien så miljøvenligt som muligt, og det ansvar tager vi ikke let på. Vi vil tredoble vores produktionskapacitet af vedva-

rende energi inden 2020. Det er i sig selv en stor udfordring. Men selv med denne tredobling vil kraftværkerne fortsat være en nødvendig og cen- tral del af energi forsyningen i mange år fremover – for at sikre en stabil energiforsyning. Derfor skal vi finde effektive måder at ned bringe CO2-udled- ningen fra kraftværkerne. Vi har fjernet næsten alle andre affaldsstoffer fra røgen, og nu arbejder vi på CO2-udfordringen. Vores langsigtede mål er klart: At levere stabil energi uden CO2. Et højt mål måske, men hvis man vil nå højt, er man også nødt til at stræbe højt. Og vi er allerede godt på vej til at forandre energien.

DONG Energy er en af Nordeuropas føre- nde energikoncerner med hovedsæde i Danmark. Vores forretning er baseret på at fremskaffe, producere, distribuere og handle energi og tilknyttede produkter i Nordeuropa. Vi beskæftiger omkring 6.000 medarbejdere og omsatte for over 60 mia. kr. (ca. EUR 8,2 mia.) i 2008.

For yderligere information, se www.dongenergy.com.

(4)

3

Gasteknik nr. 5 • 2009

Next stop Nyborg Strand

”Next Stop”-bevægelsen kulminerede for 20 år siden, da 3.000 unge drog til Moskva for at udfordre det daværende kommunistiske regime. Helt så dramatisk bliver det dog næppe, når mange af DGF’s medlemmer og gæster drager mod Nyborg Strand d. 19. november 2009 for at deltage i foreningens traditionsrige årsmøde, der i år har det superaktuelle tema Når den danske naturgas ebber ud...

Men parallellen holder fint for så vidt angår den russiske vinkel, for Rusland spiller som bekendt i dag en afgørende rolle for vores fælles globale gasfremtid. Med rådighed over omkring 1/4 af verdens samlede gasreserver indtager det statsdominerede Gazprom en afgørende position på den globale gasscene.

Gazproms største aftagere er Tyskland, Italien og Frankrig, men direkte eller inddirekte er alle EU’s 500 mio. indbyggeres energi- mæssige velfærd afhængig af, at gassen fortsat strømmer uhindret og i rigelige mængder fra de russiske felter. Det gælder i dag, hvor Gazprom leverer 1/4 af EU’s gasforbrug, og det vil gælde i stigende grad i de kommende år, hvor denne andel vil vokse betydeligt.

Så sent som på Verdensgaskonferencen i Buenos Aires den 6. oktober i år understregede Gazproms topchef Alexei Miller, at udviklingen af de russiske gasreserver vil fortsætte med uformindsket styrke, nye rør- ledninger til Europa (North Stream og South Stream) vil blive bygget, og der bliver sat fuldt tryk på den russiske eksport af LNG. Han kon- kluderede, at det 21. århundrede vil blive naturgassens århundrede.

Indtil videre klarer Danmark sig uden russisk gas, og vi kan forvente at være selvforsynende en række år ud i fremtiden. Men hvor længe? Og hvad gør vi så, når den danske naturgas ebber ud?

Hvad indebærer de kontrakter, DONG Energy allerede har indgået med Gazprom? Hvilken rolle kan LNG komme til at spille? Vil biogas batte noget som erstatning for naturgas? Og skal vi måske li- gefrem fremskynde afviklingen af naturgassen som led i overgangen til det fossilfri energisystem?

Det er nogle af de spørgsmål, der vil blive rejst og helt eller delvis besvaret - eller i det mindste grundigt debatteret - på årsmødet.

Vi vil se på sagen gennem de politiske briller, ud fra et leverandør- synspunkt, med systemansvarliges særlige baggrund, og debatten bliver uden tvivl livlig.

Velkommen ombord - next stop Nyborg Strand!

Gasteknik nr. 5

november 2009 • 98. årgang

L e d e r

3

4

5

6

8

10

11

13

14

15

16

17

18

19 20 21

Leder: Next stop Nyborg Strand Statoil købt ud af Naturgas Fyn Fald i energiforbrug og CO₂-udledning Eftersynsordningen for kedler skal forenkles Sådan finder vi de ikke anmeldte kedler WGC: Naturgassen får øget betydning WGC: Naturgassen skal ”redde” verden Gasmuseet igen på verdenskortet ECO-designkrav til gaskedler Nyt samarbejde i servicebranchen Naturgassens bidrag til drivhuseffekten 135 installatører meldt til politiet Dansk tilladelse til Nord Stream projektet Gasselskaber og DGC udstiller ved topmødet Danske farver på WGC

Ny direktør i Dansk Shell Sponsorer for Gasteknik:

I n d h o l d

Af Palle Geleff,

formand for Dansk Gas Forening

Forsidefoto: Russiske GazProm overgik alle med en imponerende stand med skøjteshow på WGC 2009 i Buenos Aires.

(Foto: Jean Schweitzer, DGC)

Indlagt i bladet:

8 sider om årsmødet

(5)

Fiskere frygter gaslager-udvidelse Lokale fiskere og andre omkring Lim- fjorden frygter døde fisk i tusindvis, hvis Energinet.dk får tilladelse til at pumpe 16,8 millioner tons salt ud i Limfjorden i forbindelse med en plan- lagt udvidelse af gaslageret i Ll. Torup nord for Viborg med 50%. Det svarer til en forøgelse med ca. 200 mio. m³. Sagen er i høring lige nu, men fritids- fiskere og andre omkring Limfjorden frygter, at selskabet vil tyvstarte med en testkørsel af pumpeanlægget på pum- pestationen ved Virksunddæmningen.

Men fiskere og andre kan tage det helt roligt, forsikrer Energinet.dk.

”’Vandet kommer kun rundt i rørsyste- met, og det er simpelthen for at se, om pumpeanlægget og rørsystemet er blevet renoveret på den rigtige måde, siger kommunikationsdirektør i Energinet.

dk, Hans Mogensen til DR Midt&Vest.

Ifølge formand for Fritidsfiskerforenin- gen i Virksund, Sigvald Fihl, var der ingen fisk i området 10 år efter, at DONG i 80erne etablerede de første gaslagre.

Fald i overskud på energieksport Danmark havde i 2008 igen et stort, men faldende, overskud på udenrigs- handlen med energivarer. Overskuddet er opgjort til 22,1 mia. kr. mod 25,8 mia. kr. i 2007, oplyser Energistyrelsen.

Eksport af energiteknologi og -udstyr voksede i 2008 til 64,0 mia. kr. fra 54,0 mia. kr. i 2007 - en stigning på 19%.

Siden er det dog gået hastigt ned ad bakke. Nye tal fra DI Energibranchen viser, at eksporten af energiteknologier er styrtdyrket fra april/maj 2008 til april/maj i år. I tørre tal er der tale om et samlet fald på 30% i alt for energi- teknologierne, mens den øvrige vareeksport er faldet med cirka 22 pct.

»Teknologi-eksporten rammes især, fordi teknologierne er en del af meget kapitalintensive investeringer, som er yderst følsomme over for de finansie- ringsproblemer, som krisen har skabt,«

siger direktør for DI Energibranchen, Anders Stouge til Ingeniøren.

Kun til Kina er eksporten stadig i vækst med 23% – hvilket er langt kraftigere end den øvrige vareeksport. Eksporten af energiprodukter og -udstyr udgør en stor andel af Danmarks samlede vareeksport. Andelen voksede til 10,8%

i 2008 mod 9,7% året før.

Statoil købt ud af Naturgas Fyn

Statoil Danmark A/S og Gazelle A/S, som er et selskab i Naturgas Fyn koncernen, har aftalt, at Ga- zelle A/S erhverver Statoil Dan- mark A/S’ 50% ejerandel i Statoil Gazelle. Den endelige handel forventes gennemført ultimo oktober 2009.

Parterne har aftalt ikke at offentliggøre købesummen for aktierne. Aftalen får ingen prak- tisk betydning for Statoil Gazelles kunder, som vil have uændrede aftale-, leverings- og kontaktfor- hold, oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Statoil Gazelle er Danmarks tredjestørste gashandelsselskab.

Selskabet forsyner cirka 40.000 kunder inden for alle kundeka- tegorier med naturgas, og selska- bets markedsandel i Danmark udgør omkring 15 procent.

Statoil Gazelle blev stiftet i 2003 som et joint venture mellem Naturgas Fyn ved datter-

selskabet Gazelle A/S og Statoil Danmark A/S og har siden 2006 været ejet ligeligt med ejerandele på 50 procent til hver.

Administrerende direktør Bjarke Pålsson, Naturgas Fyn A/S, fortæller til Erhvervsbladet.dk om handlen:

”Dette køb understreger vores fokus på at ekspandere gasforret- ningen. Købet af Statoils ejerandel giver en øget mulighed for at udnytte Naturgas Fyn kon- cernens samlede kompetencer på tværs af organisationen samt hurtigere beslutningsprocesser.

Samarbejdet med Statoil Danmark A/S har dog historisk haft stor værdi for Statoil Gazelle og Naturgas Fyn. Det var ikke mindst i forbindelse med den fulde markedsåbning i 2004 gavn- ligt med en stærk partner med stor erfaring med international energihandel på et konkurrence- marked”, siger han til bladet.

Distributionstariffer øges 8,25%

HNG I/S og Naturgas Midt-Nord I/S har fastlagt de nye tariffer for distribution, der træder i kraft den 1. januar 2010, fremgår det af selskabernes hjemmeside.

Ændringerne medfører en pris- stigning på 8,25 %. Tarifferne er anmeldt til Energitilsynet.

Prisen på transport afhænger af den mængde, der transporteres. De første op til 20.000 m³ er de dyreste. Her bliver prisen 1,195 kr, pr. m³ + moms.

Ved leverancer over 35 mio.

m³ er distributionstariffen så lav som 0,178 kr. pr. m³ + moms.

Kunder, der kun bruger naturgas til madlavning, betaler et år- ligt gebyr på 435 kr. plus moms.

Gebyret skal dække de direkte omkostninger til administration.

Tilsvarende har DONG Energy fra 1. oktober 2009 fastsat distributionstariffen til 1,395 kr. pr.

m³ + moms for et forbrug op til 20.000 m³. i 2008 var tariffen 1,114 kr./m³.

I oktober 2009 var den sam-

lede gaspris for almindelige forbrugere (variabel tarif) ifølge Energinet.dk på 7,71 kr./m³ hos HNG/MidtNord, 7,98 kr. hos DONG Energy og 8,03 kr. hos Statoil Gazelle.

Beløbene er inkl. moms, distribution og afgifter.

10% til energibesparelser Forhandlingerne om øget indsats på energibesparelser mellem Klima- og Energiministeriet samt net- og distributionsselskaberne inden for naturgas, elektricitet og fjernvarme vil medføre væsentli- ge ekstraudgifter for selskaberne.

Disse ekstraudgifter vil blive afspejlet i en tilsvarende stigning af distributionstarifferne og vur- deres til et tillæg på ca. 10% for alle slutforbrugere.

Når resultatet af forhandlingerne med Klima- og Energimini- steriet er kendt, vil betydningen for distributionsbetalingen i 2010 blive offentliggjort på HNG’s og Midt-Nords hjemmeside.

K o r t n y t

4 Gasteknik nr. 5 • 2009

(6)

Gasteknik nr. 5 • 2009 5

h e a d e r

DONG finder gas ved Shetland DONG Energy og partnerne Faroe Pe- troleum og First Oil Expro bekræfter et gasfund i Glenlivet licensen i området vest for Shetlandsøerne, fremgår det af en investormeddelelse 15. september.

DONG Energy er operatør med 80%

ejerandel af licensen. Licensen er placeret tæt på Laggan og Tormore gas- fundene, hvor DONG Energy ejer 20%.

”Foreløbig analyse indikerer en netto gaskolonne på 201 fod og fremragende reservoirkvalitet,” skriver Faroe Petrole- um i en pressemeddelelse, men tilføjer, at det endnu er for tidligt at fastslå de kommercielle perspektiver i fundet.

Samlet har DONG Energy andel i licen- ser i mere end 8.000 km² i området vest for Shetlandsøerne og i tre af de største fund gjort i området de senere år.

Kilde: Dong Energy Mere gas fra Nordsøen

Dansk Undergrunds Consortium, DUC, øgede i september udvindingen af gas fra sine felter i den danske del af Nord- søen med godt 10,5% til 630 mio. Nm³ fra 570 mio. Nm³ i august. I september 2008 var det tilsvarende tal 580 mio Nm³, oplyser Mærsk Olie og Gas, der er operatør på felterne.

Udvindingen af olie har derimod været svagt faldende. Knapt halvdelen af rettighederne ejes af Shell (46%), mens A.P. Møller – Mærsk selv har 39% og Chevron de sidste 15%.

Ny Åben Dør ansøgning

Energistyrelsen har modtaget ansøg- ning fra Devon Energy Netherlands BV om tilladelse til efterforskning og indvinding af olie og gas i Åben Dør området i henholdsvis Nordjylland og Nordøstsjælland. Ansøgeren er et fuldt ud ejet indirekte datterselskab af Devon Energy Corporation.

Plan om LNG-terminal i Gøteborg Gasnor og Göteborg Energi har planer om at opføre en terminal til flydende naturgas (LNG) i den svenske havneby i 2011. Målet er at begynde levering af LNG i 2013. De to selskabene har udset den enorme skibstrafik til og fra Gøte- borg som potentielle kunder på grund af skærpede miljøkrav i Østersøområdet fra 2015. I 2007 blev der bunkret 1 mio. tons tung fuelolie i Gøteborg.

Fald i energiforbrug og CO

₂

-udledning

Forbruget af olie og kul faldt, mens forbruget af vedvarende energi og naturgas voksede en smule i 2008. Dermed faldt ud- ledningen af drivhusgasser. Det fremgår af Energistatistik 2008, som Energistyrelsen offentlig- gjorde 28. september.

Det faktiske energiforbrug faldt 2,2% fra 862 PJ i 2007 til 844 PJ i 2008. Faldet skyldes både et skift fra nettoeksport til nettoimport af el, der har medført et fald i de danske kraftværkers brændsels- forbrug og et fald i det endelige energiforbrug.

Det samlede fald i forbruget dækker over faldende forbrug af olie og kul, mens forbruget af vedvarende energi og naturgas er vokset svagt.

Det korrigerede bruttoenergiforbrug faldt ligeledes i 2008 med 1,1% til 864 PJ mod 873 PJ i 2007. I forhold til 1990 er det korrigerede bruttoenergiforbrug steget med 5,4%

I samme periode er BNP i faste priser vokset 42,7% Dermed kræ- vede hver BNP-enhed i 2008 26%

mindre energi end i 1990.

Det endelige energiforbrug faldt 1,5% fra 684 PJ i 2007 til 673 PJ i 2008. Dette skyldes et fald i energiforbruget i produkti- onserhvervene på 2,4%, et fald i energiforbruget til transport på 1,2% og et fald i husholdninger- nes energiforbrug på 1,1%.

Mere vedvarende energi Det svagt voksende forbrug af vedvarende energi og det faldende samlede energiforbrug betød, at andelen af vedvarende energi atter steg i 2008 - fra 18,2% til 18,7%. Produktionen af el baseret på vedvarende energi udgjorde i 2008 26,7% af den indenlandske elforsyning. Heraf bidrog vind- kraft med 18,3%.

Fald i CO₂ fra energiforbrug De faktiske CO₂-udledninger fra energiforbruget faldt i 2008 med 5,5%. Korrigeret for udenrigshan- del med el og klimaudsving faldt

CO₂-udledningerne med 2,1% i 2008. Siden 1990 er de korrigerede danske CO₂-udledninger fra energiforbrug faldet 15,3%.

En foreløbig opgørelse af Dan- marks samlede faktiske udledninger af drivhusgasser viser et fald fra 2007 til 2008 på 4,3% og et samlet fald i forhold til basisåret på 7,2%. Heri er indregnet en forøget udledning af drivhusgasser på 0,6 mio. ton som følge af den ændrede vurdering af det fossile indhold i affald.

Den samlede faktiske udledning af drivhusgasser er foreløbig opgjort til 64,4 mio. ton CO₂- ækvivalent i 2008. Heraf er 26,5 mio. ton udledt inden for det kvoteregulerede område.

Større produktion af gas

Den danske produktion af råolie, naturgas og vedvarende energi m.m. faldt med 1,6% i 2008 til 1119 PJ. Faldet skyldes et fald i olieproduktionen på 7,5%, hvori- mod produktionen af naturgas steg med 9,1% fra 2007 til 2008.

Selvforsyningsgraden for energi var i 2008 uændret i forhold til 2007 på 130%. Det betyder, at energiproduktionen var 30%

højere end energiforbruget.

Markant fald i gassalg i 2009 Udviklingen ser ud til at fort- sætte i 2009, hvor det faktiske energiforbrug i første halvår er faldet med 1,9% i forhold til første halvår af 2008. Korrigeret for nettoimport af el er energiforbruget faldet 3,5%.

Energiproduktionen i første halvår af 2009 er faldet med 11,0%. Produktionen af naturgas er faldet med hele 23,5%, mens råolieproduktionen faldt 5,2%.

Produktionen af primær energi var 12,8% lavere i 2. kvartal 2009 end i 2. kvartal 2008. Råoliepro- duktionen er faldet 7,3%, mens produktionen af naturgas er faldet hele 25,9 % pga. et markant faldt i eksporten af naturgas.

Kilde: Energistyrelsen

K o r t n y t

(7)

Den lovpligtige eftersynsordning for kedler og varmeanlæg har ek- sisteret siden 2006. Desværre har ordningen aldrig rigtig udløst de forventede energibesparelser.

Dette har mange årsager, bl.a.

at Energistyrelsens ambitioner har været meget høje, samt at branchen har manglet incitament til at gå helhjertet ind i ordningen.

Derfor besluttede vi i starten af 2009 at igangsætte en proces for at revidere og ikke mindst forenkle kedelordningen. Vores mål er at få en ordning, som branchen bakker op om, og som giver mening for forbrugerne samtidig med, at den generer så mange energibesparelser som muligt.

Planen er at have en ny model klar i starten af det nye år.

Den eksisterende ordning Eftersynsordning for kedler og varmeanlæg fungerer ikke opti- malt. Det konkluderer Energisty- relsen bl.a. fordi, der er indberet- tet meget få eftersyn.

Vi har imidlertid troet, at årsagen var startvanskeligheder, samt at der i bekendtgørelsen er en tidsfrist til udgangen af 2010 for udførelse af engangseftersyn af varmeanlæg over 15 år. Men tiden er ved at løbe ud. Vi må konstatere, at det ikke er muligt at nå alle de omfattende lovpligtige eftersyn inden fristens udløb.

Derfor har vi startet arbejdet med at revidere ordningen.

I starten af året inviterede Energistyrelsen de enkelte brancheforeninger på området til møder for at høre deres hold-

ning til eftersynsordningen samt deres bud på, hvordan den kan komme til at fungere. Vi talte med DEBRA, OSS, Skorstensfejer Lauget, DS Håndværk og Industri, TEKNIQ samt OR-sekretariatet.

På møderne fik vi mange kon- struktive kommentarer og gode ideer at arbejde videre med. Vi fik også et meget positivt indtryk af en branche, som rigtig gerne vil arbejde med en lovpligtig eftersynsordning samt være med til at identificere muligheder for energibesparelser.

Branchens gode indspil På møderne kom det frem, at branchen mener, at den eksisterende ordning er for kompliceret.

Deres forslag lød enstemmigt på, at en rådgivning om udskiftning af kedlen kun skal finde sted, når det er rentabelt og giver mening. Derudover mente flere af brancheforeningerne, at de tekniske eksperter ikke er fuldt kvalificeret til at foretage en- gangseftersynene samtidig med, at eftersynene ikke kan passes ind i deres normale arbejdsgang i forbindelse med de frivillige serviceeftersyn.

Desuden opfordrede branchen Energistyrelsen til at være mere håndfast i forhold til håndhæ- velse af reglerne. På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at afdække, hvem der undlader lovpligtigt eftersyn, da der ikke eksisterer en database over landets kedelbestand.

Branchen udtrykte ved mø- derne bekymring for, at det hidtil

havde været dem, der skulle bære informationsindsatsen om de lovpligtige eftersyn. De understregede, at hvis en ordning skal fungere fremadrettet, er der behov for en lang større informationsindsats fra Energistyrelsens side.

I forhold til oliekedler mente branchen, at der ikke kun skal være fokus på energirådgivning, men også driftsrådgivning bl.a.

med en årlig kontrolmåling af oliefyrede anlæg, så det kan vur- deres, om anlægget kører energi- mæssigt korrekt.

Kravene til ny model

Med branchens gode forslag in mente gik Energistyrelsen i forsommeren i tænkeboks for at opstille en model, der kan bruges som udgangspunkt for en revide- ring af ordningen. Ved udform- ning af den nye model har Ener- gistyrelsen lagt vægt på at skabe en ordning, der giver mening og værdi for forbrugerne.

Derudover skal den nye model naturligvis opfylde kravene i EUs bygningsdirektiv til eftersyn af kedler og varmeanlæg, samt anvise mindst de samme energibesparelser som den eksisterende ordning.

Endelig har det også været vigtig for Energistyrelsen at en ny ordning bygger på elemen- ter i den eksisterende, bl.a. at de allerede uddannede tekniske eksperter fortsat kan bruge deres beskikkelse samt at de bereg- ningsværktøjer, der eksisterer, kan genbruges i et eller andet omfang.

K e d e l e f t e r s y n

Eftersynsordningen for kedler skal forenkles

Målet er at få en ordning, som branchen bakker op om, og som giver de ønskede energibesparelser.

Af Rikke Marie Hald, Energistyrelsen

(8)

K e d e l e f t e r s y n

Branchen skal hjælpe

Energistyrelsen præsenterede modellen for branchen på et fæl- lesmøde inden sommerferien.

Hovedlinjerne i modellen er, at der skal være fokus på at få registreret kedelmassen, samt kun at udføre beregninger og forslag til udskiftning af kedler, hvor det virkelig kan betale sig.

Stemningen var positiv, og der var umiddelbart opbakning til det foreslåede. Der blev nedsat en koordineringsgruppe, som skal hjælpe med at få detaljerne i en ny ordning på plads. Gruppen havde det første møde lige efter sommerferien. Her kom vi lidt tættere på, hvad indholdet skal være.

I forhold til oliekedler er det, der arbejdes ud fra i øjeblikket, at der skal være et årligt tjek, som først og fremmest skal indeholde en energimåling. Den skal ud- føres af en teknisk ekspert, som kan være servicemontør eller, der hvor der ikke er årlig service, af en skorstensfejer.

Registrering i database

Ved første besøg efter bekendt- gørelsens ikrafttrædelse skal den tekniske ekspert lave en registrering af kedlen og indberette oplysningerne til Energistyrelsen.

Hermed skabes grundlaget for en database over landets oliekedler.

Derudover skal særlig ineffek-

tive kedler have foretaget et engangsenergieftersyn. De ineffek- tive kedler identificeres f.eks. ud fra en negativliste sammenholdt med resultatet af kontrolmålin- gen. Eftersynet vil i store træk ligne det eksisterende regelmæssi- ge 5 års eftersyn og blandt andet indebære forslag om udskiftning af oliekedlen til en ny.

Eftersynet skal munde ud i en rapport. Sammen med rapporten får kunden udleveret uddybende skriftligt materiale, som vejleder i muligheder for udskiftning til anden varmeforsyning f.eks. var- mepumpe eller solvarme.

Gaskedler slipper

For små gaskedler vil der, lige som nu, ikke blive krav om noget regelmæssigt energieftersyn.

Det regelmæssige energieftersyn hvert 4. år for store gaskedler vil også udgå. Kravet til et ud- videt engangsenergieftersyn af gaskedler vil, lige som for oliekedler, afhænge af, om kedlen er ineffektiv f.eks. ud fra en negativliste. Ligesom oliekedlerne skal gaskedlerne registreres centralt, så Energistyrelsen har mulighed for at vurdere, om gaskedler gen- nemgår de lovpligtige eftersyn.

Denne registrering vil formentlig komme til at foregå gennem gas- distributionsselskaberne.

Generelt for hele ordningen skal der fremadrettet være mere

fokus på information fra Ener- gistyrelsen side. Der arbejdes på at lave en kampagne vedrørende energibesparelser i forhold til varmeinstallationer.

Derudover er det hensigten at lave en særlig hjemmeside, hvor kedelejere vil have mulighed for at bruge data fra energieftersynet af kedlen til at beregne besparelser ved udskiftning til anden varmeforsyning.

Det videre arbejde

Det videre arbejde med revide- ring af eftersynsordningen vil foregå henover efteråret, så der forhåbentligt kan træde en ny be- kendtgørelse i kraft ved årsskiftet.

Der nedsættes undergrupper til koordineringsgruppen med repræ- sentanter fra brancheforeningerne, der skal arbejde med detaljerne i en ny ordning. Bl.a. vil der blive en gruppe, der arbejder med indholdet i eftersynet af oliekedler og én der arbejder med detaljerne i eftersynet af gaskedler.

Parallelt vil Energistyrelsen se på mulighederne for at indføre en form for virksomhedsgod- kendelse som erstatning for den individuelle beskikkelse.

Indtil en ny bekendtgørelse træder i kraft kører den nuværen- de ordning videre. Dem, der får udført 5 års regelmæssigt eftersyn eller engangseftersyn af varme- anlægget vil blive undtaget for engangsenergieftersyn i en nye ordning.

Energistyrelsen ser frem til at samarbejde med branchen om en ny ordning!

Små gaskedler slipper fortsat for regelmæssige energieftersyn.

(Arkivfoto: Jens Utoft)

(9)

Problemet med de ikke anmeldte kedler blev nævnt første gang i Gasteknik 1 i starten af 2008.

Jeg kommenterede det alvor- lige problem i Gasteknik 2 i april 2008.

Dengang nævnte jeg, at en løs- ning var på vej i DONG Energy.

Jeg påstod, at vi havde alle de registreringer, der var nødvendige for at løse problemet, og det har nu vist sig at være rigtigt.

Lige siden problemet blev kendt, har vi arbejdet med det, og der er siden fundet og anmeldt et antal installatører til Sikkerheds- styrelsen.

Fast rutine

Der er måske nogle installatører, der har fået en bøde, men problemet er ikke løst, før gasselskaberne indfører en fast rutine til at finde synderne.

Ved de årlige sikkerhedseftersyn, bliver der kun fundet et lille antal på under 0,5% af de kontrollerede kedler. Tilfældig kontrol som sikkerhedseftersyn

duer ikke, til denne opgave.

Statistik

Dansk Energi Brancheforenings statistik fra 1. kvartal 2009 viser, at afvigelserne nu er på 8 %, eller 400 kedler. Det er efter min vurdering langtfra godt nok, der findes alt for få.

Ikke anmeldte kedler skal findes indenfor 4 år, ellers er det ikke anvendeligt som grundlag for bevis, hvis der skal foretages en anmeldelse til Sikkerhedssty- relsen.

Det er muligt, at de glemsomme VVS installatører har strammet op på procedurerne, men dem, der af princip ikke anmelder, gør det stadig ikke og bliver sjældent opdaget indenfor en rimelig tidsperiode.

Gule vvs-Installatører

Som oplysning kan jeg fortælle, at der findes to forskellige katego- rier af vvs-installatører:

Dem der er registreret hos Sik- kerhedsstyrelsen, og dem der står

på de gule sider.

Kunderne finder ofte vvs-in- stallatøren på de gule sider uden mistanke om, at han måske ikke må udføre gasinstallationer.

En nål i en høstak

At finde ikke anmeldte kedler, kan opfattes som at finde en nål i en høstak. Helt så svært er det dog ikke, men det kræver en mål- rettet indsats.

Jeg har i samarbejde med Su- san Hansen, som er SAP ansvarlig for installationsregistreringen, arbejdet med at udvikle et søge- værktøj, der kan finde de ikke anmeldte installationer.

SAP er et stort system, og det har taget lidt tid at udvikle søge- værktøjet, men de seneste prø- vekørsler har vist bedre og bedre resultater. Nu er det muligt at få 30 – 40 % rigtige på udtræksli- sterne, og det synes vi er OK.

At vi ikke kan få 100 % skyldes, at nye vinduer, nyt tag og isolering, brændeovn, varme- pumpe og tomme huse giver

K e d e l r e g i s t r e r i n g

Sådan finder vi de ikke anmeldte kedler

DONG Energy er nu kommet tættere på en løsning af problemet ved hjælp af kundedatabasen i SAP-systemet.

Af Carsten Nielsen og Susan K. Hansen, DONG Energy

Udtræksbillede Udfyldt med ønsker til den rapport, som er brugt i Holbæk.

(10)

K e d e l r e g i s t r e r i n g

samme besparelse som en udskif- tet gaskedel.

Fleksibelt program

Udtræksprogrammet i SAP er meget fleksibelt og kan anvendes meget målrettet mod et geogra- fisk område, et fabrikat eller be- stemte årstal. Det er også muligt at vælge den besparelsesprocent som ønskes.

Dette betyder, at det nu er muligt at udtrække de kedler, der skal indgå i kontrolpartierne til sikkerhedseftersyn 2010, efter besparelsesprocenten.

Resultat af prøvekørsel

Et uddrag af resultatet er vist med kommentarer fra den seneste prøvekørsel i Holbæk.

Resultatet viser, at det er muligt at finde det, man søger. Kon- trollen er udført som udvendigt tilsyn, hvor det kun er aftrækket, der er kontrolleret.

Det er en hurtig måde, som også omkostningsmæssigt er bil- ligt for gasselskaberne.

Vi er lidt overraskede over, at der i vores område er så mange kedler, der ikke er anmeldt. Der er sjusket hos nogle installatører, og nogle er meget glemsomme.

Erfaringen fra årets prøvekørs- ler viser imidlertid også, at det ikke kun er på Sjælland, at de ikke anmeldte kedler skal findes.

Der er simpelthen ikke installationer nok.

Der er stor forskel på, hvad der er fundet i de forskellige geografi- ske områder. Der er områder med meget få udtrukne, og et enkelt helt uden fundne kedler.

Vort bud er, at der formentlig findes 1100 ikke anmeldte kedler hos DONG Sjælland.

Aftale med Sikkerhedsstyrelsen Efter aftale med Sikkerhedsstyrel- sen vil vi i DONG Energy be- nytte det nye program til udtræk- ning af sikkerhedseftersyn i 2010.

Det betyder, at vi kommer til at gennemføre nogle flere sikkerhedseftersyn. Kravet er nemlig, at antallet af kedler i de enkelte

kontrolpartier skal suppleres op, hvis der er monteret en ny kedel i stedet for den, der var forventet.

Når vi bruger det nye udtræks- program til at udvælge de 550 sikkerhedseftersyn, der skal kon- trolleres i 2010, er det min vurdering at vi ville finde omkring 200 kedler, der ikke er anmeldt.

I 2009 er der på det nuværende program fundet 1. Dette viser svagheden ved det nuværende system.

Ved at arbejde med udtræks- programmet, vil der efterhånden være gode muligheder for at finde alle synderne. Det kræver bare en målrettet indsats.

Udvikling af systemet

Ved at bruge systemet, vil der også vise sig nogle nye veje, således at snyderi kan minimeres.

Med de rigtige bøder, vil det hel- ler ikke kunne betale sig ikke at anmelde fremtidens kedler.

Er der nogen, der har gode ideer til forbedringer, hører vi gerne fra jer.

Uddrag af kontrol i Holbæk. Der er i alt udtrukket og sorteret 87 installationer.

Der blev fundet 35 uden anmeldelse - de hvide linier. De grønne er OK installationer, i alt 52.

De blå viser en installation, hvor der er skiftet og anmeldt kedel 30-01-2009.

(11)

WGC 2009 kom flot fra start i Buenos Aires’ ”Luna Park Sta- dium”, da godt 3500 deltagere fra 81 lande overværede Argentinas karismatiske præsident Christina Fernández de Kirchner holde et blændende indlæg om den globale økonomiske krise og energi- sektorens betydning for genop- retningen af verdensøkonomien.

Hun skar knivskarpt igennem krisens årsager (eksplosion i den fiktive økonomi) og slog fast, at energisektoren - og især naturgassen - vil være afgørende for at løbe verden i gang igen og skabe ny vækst og fremgang.

Præsidenten var helt klart lyspunktet i en noget langtruk- ken åbningsceremoni, der i øvrigt bar præg af manglende sammen- hæng og ringe teknik.

Masser af substans

Det var bestemt ikke tilfældet for resten af konferencen. Tingene fungerede fint, og der var masser af substans og endda en del nyt at hente fra de mange indlæg.

Interessen samles naturligt nok især om ”keynote speaches”, som tager temperaturen på den globale gasindustri og giver en god fornemmelse af stemning og trends i sektoren.

Og på trods af krise, faldende afsætning, lave priser og stigende miljøpres er stemningen gennem- gående optimistisk.

Alexey B. Miller, GazProm Chairman, lovede Europa, at

GazProm fortsat vil levere varen, både mht. investeringer i nye felter og i nye rørledninger (North Stream i Østersøen og South Stream i Sydeuropa).

Nye forsyningskilder

Der er som tidligere stærk fokus på forøgede LNG-leverancer (som Gazprom også vil tage sin del af), og som noget nyt på denne konference taltes der intenst om

”unconventional gas reserves”.

Reservesituationen i USA er under hastig forandring, med stærkt forbedrede muligheder for egenforsyning gennem udnyttelsen af ”unconventional gas reserves”.

Naturgassen bliver det 21.

århundredes energiform - naturgassen vil bane vejen for den vedvarende energi - dette var budskaberne, man hørte igen og igen.

Low carbon future

Naturgassen skal kombineres med sol, vind og biometan og udnyttes til bla. mikrokraftvarme, der rigtig bliver en succes, når man kombinerer den med elbiler:

”Natural Gas Goes Renewable”.

IEA og alle andre spår forsat vækst i den globale gasanvendel- se, en vækst der vil overstige væk- sten i energiforbruget i øvrigt.

Naturgas er vejen til ”a low carbon future” var det klare budskab til konferencens mere end 3500 deltagere.

W G C 2 0 0 9

Naturgassen får øget betydning

Indtryk fra Verdensgaskonferencen 2009 i Buenos Aires, Argentina.

Af Peter I. Hinstrup,

Dansk Gasteknisk Center a/s

INDUSTRI-

VARME

der dur!

Fremtidssikret

CELSIUS

360

INDUSTRIVARME

VEST 75 68 80 33 ØST 45 85 36 11

LUFTVARME STRÅLEVARME

HEWIT E L T H A L L E R S T Å L H A L L E R S T I L L A D S E R L I F T U D L E J N I N G

- på gas eller vand

www.hfas.dk

Gasteknik

L

Argentinas præsident Christina Fernández de Kirchner.

(12)

W G C 2 0 0 9

Verdensgaskonferencen afslutter det arbejde i IGU (International Gas Union), der har foregået de sidste tre år.

Fra Danmark deltog denne gang ”kun” 35 personer (der ple- jer at være op til 100 delegerede fra DK).

Min primære opgave, relateret til konferencen, har gennem de seneste tre år været at være sekre- tær for en international arbejds- gruppe med fokus på anvendelse af naturgas (dansk formandskab v. Jean Schweitzer, DGC).

Som supplerende opgave i gruppen har jeg skullet lede arbejdet omkring temaet ”How can Renewable support the Naural gas Industry” – og at forberede og afholde en workshop over dette tema på verdensgaskonferencen.

Den fremtidige forsyning På konferencen var der ikke me- gen tale om reduktion i fremti- digt gasforbrug. Tværtimod var naturgassen værktøjet, der skal udfase brugen af kul.

Godt nok er de globale ressourcer angivet til kun 60 år, men der forventes at blive fundet nye ressourcer, og den fremtidige gasstruktur vil blive baseret på LNG (flydende naturgas) som kan transporteres over lange afstande – på samme måde som olie transporteres i dag – nemlig ad søvejen.

LNG markedet vil øges med 5 – 10 millioner tons LNG/år. I 2008 var forbruget af LNG på 170 MTA (Million tons/år). LNG udgør

p.t. 7% af det globale gasforbrug, men vil øges til 30% i 2030. 42 MTA kommer alene fra Qatargas.

Langvarige kontrakter Ruhrgas, Eni, og RWE har kontrakter med Gazprom om leverancer til Tyskland, Italien og Frankrig, der rækker frem til 2035 – kontrakter der hver for sig er på 15 – 20 milliarder m³/år.

Også Danmark er blandt de lande, der fremover vil importere russisk gas, idet DONG Energy har indgået en kontrakt med Gaz- prom om gasleverancer et godt stykke ud i fremtiden.

I diverse indlæg fra ”spidserne”

fra selskaber som Gazprom, Ruhrgas, GDF, Petrobas, ENI, Gaz Natural o.s.v hørte vi, at selvom gasforbruget i Europa (EU 27) er 410 MTO/år – det samme som for tre år siden – vil Europa satse på naturgas som fremtidens brænd- sel – men selvfølgelig samtidigt, at der i 2020 skal der være 20%

fornybar energi, mod dagens 7%.

Den fossile energi, der skal droppes er kul – andelen af naturgas vil fortsat øges. Gasforbuget i Europa er dog faldet med 7% i 2009 (i relation til 2007), forvent- ningerne for 2010 er, at forbruget stabiliseres på niveau for 2009, men herefter er der kun en vej – nemlig opad.

Jf. presidenten for Total (Frank- rig) er der gas fra eksisterende felter til 60 år endnu + 35 år med nye felter + 20 år ny teknologi = 115 år.

Olien rækker til 33 år med den

nuværende produktion + 17 år fra nye felter + 20 år med heavy oil fra Canada og Venezuela + 50 år med ny teknologi = 120 år.

Overkapacitet for LNG

Den aktuelle transportkapacitet til LNG (400 BCM/år) overstiger p.t. langt behovet for transport (300 BCM/år). Det giver et pres på markedet for transport af LNG – men også garanti for forsy- ningssikkerhed.

Præsidenten for TOTAL udtrykte stor skepsis for fremtiden. Der var p.t. en ”gasboble” med meget lave priser – der havde været tale om prismæssige reduktioner med en faktor 5 (hvilket vel også gælder for oliepriserne), og man forventede ikke at være på fode igen før 2012 til 2013. Derfor er det i dag utroligt svært at skaffe kapital til nye projekter.

Også præsidenten for det iran- ske gasselskab Azizollah Ramaza- ni ”brokkede” sig over mangelen på kapital. Iran har verdens næst- største gasreserver (efter Rusland), men kan ikke låne penge til at udbygge felter og infrastruktur.

Relativt mange indlæg behand- lede naturgas i transportsektoren.

Naturgassen skal ”redde” verden

- Et middel til at fremme fornybar energi og reducere CO

₂

- udledning fra brug af kul, fremgik det WGC-konferencen.

Af Aksel Hauge Pedersen, DONG Energy

Aksel Hauge på talerstolen i Buenos Aires. (Foto: Jean Schweitzer, DGC)

> > >

(13)

W G C 2 0 0 9

Et kendt – og fortærsket tema i den danske naturgasdebat – hvor DK som bekendt stadig er ene- ste land i Europa uden biler på naturgas. Men globalt set betyder det mere og mere. For blot 15 år siden var der ca. 1 million biler på naturgas – nu er der 10 millioner biler. I Argentina alene 1,5 millioner biler. Hvornår mon DK melder sig på banen?

Fornybar energi - et tilløbsstykke Den tidligere omtalte workshop

”How Renewable can support the Natural Gas Industry”, som jeg havde ansvaret for at sam- mensætte og lede, blev et tilløbs- stykke. Og med god grund, synes jeg selv, da det var lykkedes at overtale virkelige eksperter på området fra Portugal, Spanien, Tyskland, Schweiz, Frankrig og Japan til at stille op.

Hvor de fleste tekniske sessioner kun havde deltagelse af 50 – 100 personer blev ”Renewable sessionen” et tilløbsstykke med et fuldt besat mødelokale (100 personer) + 30 - 40 personer, der måtte stå udenfor og lytte på.

Om ikke andet fortæller det, at de fleste nok har set skriften på væggen – det er ikke naturgas, der er fremtidens fuel - det er fornybar energi (selvom kongressens hovedbudskab nok var betydeligt mere i naturgassens favør).

Workshoppen indeholdt først en global orientering over temaet

”Renewable and Natural Gas”.

Altså en global orientering om, hvorledes man ved samdrift kan

optimere udnyttelsen af naturgas og fornybar energi.

Herefter eksempler fra primære lande som Spanien (naturgas i kombination med solenergi), Japan (naturgas i kombination med biogas og solvarme) samt Svejts og Tyskland (anvendelse af naturgas/biogas til transport).

Behov for standarder og støtte Workshoppen blev afsluttet med en rundbordsdiskussion, hvor såvel produktion, transport og anvendelse af fornybar energi – i sammenhæng med naturgas - blev debatteret.

Alle var enige om, at netop dette tema skal der satses på i fremtiden. De efterlyste lovgiv- ning, nye støttemuligheder og standarder for området. I min konklusion af workshoppen fremhævede jeg, at temaet fremover bør være ”How Natural Gas can support Renewable Energy”.

Som kuriosum skal bemærkes at jeg - da arbejdet med at forberede workshoppen blev igangsat for to år siden - havde foreslået hovedtemaet: ”How Renewable can help the Natural Gas Indu- stry to survive?”

Denne overskrift var ved at skabe international krise i IGU, idet russerne havde nægtet at deltage i verdensgaskonferencen, hvis denne overskrift ikke blev ændret – hvilket da selvfølgelig også skete.

Bortset fra dette fortalte den nye formand for den tekniske komite i IGU – Mr. Ho Sook Woh fra Petrona, Malaysia – at netop kombinationen af naturgas og fornybar energi bliver et ”hot to- pic” for den kommende verdens- gas konference i Malaysia i 2012.

En del af løsningen

Ved flere sessioner stillede jeg spørgsmålet, om man ikke havde lagt mærke til, at kloden har et CO₂-problem og – i stedet for at bruge løs af naturgassen – burde have mere fokus på en effektiv udnyttelse af gassen og løbende erstatning af naturgas med vedvarende energi.

Svaret var hver gang, at man jo erstatter kul – og derfor reducerer CO₂-udslippet – så ikke mange så et problem i den stigende anvendelse af naturgas.

De mange indlæg om ”gasbob- ler”, lavere gasforbrug og nye ukon- ventionelle gasreserver efterlader da også indtrykket af, at naturgas- industrien igen er på vej frem.

Ved Verdensgaskonferencen i Amsterdam i 2006 var det helt andre dystre forudsigelser. Mange kunne dengang se bunden af gasreserverne – og klimaeffekten var noget, man tog alvorligt.

Ved denne konference kunne bunden af gasreserverne end ikke anes – og naturgassen skal igen have et image som et ”grønt”

brændsel.

Aksel Hauge Pedersen benytter en af de sjældne pauser i de mange møder i Buenos Aires til at nedfælde sine indtryk til læserne af Gasteknik.

Naturgas skal

redde verden...

(14)

W G C 2 0 0 9

Gasmuseet i Hobro fik styrket sine internationale kontakter som initiativtager til og arrangør af en udstilling om gassens historie ved verdensgaskonferencen WGC 2009 i Buenos Aires.

”Vi blev utroligt godt modtaget af både vore argentinske værter og af de mange besøgende fra det meste af verden”, fortæller gasmuseets leder Hanne Thomsen efter hjemkomsten.

Udstillingen omfattede en stand på 52 kvm. og blev gen- nemført i samarbejde med museer og gashistoriske samlinger i Polen, Frankrig, Spanien, Chile og værtslandet Argentina, ligesom der var bidrag fra Sverige.

For tre år siden stod Gasmuseet bag en tilsvarende udstilling på WGC2006 i Amsterdam med det formål at opbygge et internationalt gashistorisk netværk. Med udstillingen i Argentina er dette netværk omtrent fordoblet.

Denne gang havde ”Global Gas Historical Network” af de argentinske værter fået tildelt en gratis stand på den store udstilling i forbindelse med konferencen, der i år var på godt 15.000 kvm. - og i øvrigt totalt udsolgt.

22 plancher

Museumsleder Hanne Thomsen havde sammen med to medlemmer af bestyrelsen for museets støtteforening, Gashistorisk Selskab (Jacob Fentz og Jens Utoft), indsamlet og bearbejdet det historiske materiale til i alt 22 plancher, der sammen med

museumsgenstande fra Metrogas og GasNatural i Argentina udgjorde udstillingen på Gasmuse- ets stand.

Nogle af plancherne fra udstillingen i Buenos Aires vil i øvrigt kunne ses på Gasmussets udstilling ved Dansk Gas Forenings års- møde i Nyborg 19.-20. november, hvor Hanne Thomsen opfordrer besøgende til at tilslutte sig det gashistoriske netværk. Men også til at tegne sig som personlige medlemmer af museets støttefor- ening, Gashistorisk Selskab.

Grundlaget skabt i Japan Grundlaget for udstillingerne og netværket blev skabt tilbage i 2003 af Gasmuseets formand Bent Kornbek, da han deltog i verdensgaskonferencen i Japan som næstformand for Naturgas Midt-Nord.

Sammen med den Interna- tionale Gas Unions daværende danske generalsekretær Peter K.

Storm lykkedes det Bent Kornbek og Jacob Fenz fra Naturgas Midt- Nord på Verdensgaskonferencen i Tokyo at overtale de hollandske værter til at give plads for en udstilling om gassens historie.

Udstillingen i Amsterdam blev en succes og udløste en invitation fra de argentinske værter for dette års konference om en tilsvarende udstilling i Buenos Aires.

Allerede i 1997, hvor Køben- havn var vært for den 20. WGC havde Gasmuseet en mindre udstilling om den danske gas- historie, der også blev besøgt af Kronprins Frederik.

Plancherne og billeder fra udstillingen kan i øvrigt ses på det gashistoriske netværks hjemmeside, www.gashistory.org.

Gasmuseet igen på verdenskortet

Gashistorisk udstilling på WGC 2009 i Buenos Aires i samarbejde med udenlandske museer og samlinger styrkede internationalt netværk.

Af Jens Utoft, Gasteknik

Gasmuseets leder Hanne Thomsen ses her sammen med den øverst an- svarlige for WGC 2009, Eduardo Ojea Quintana. (Foto: Jens Utoft)

(15)

De nye ECO-design krav for gaskedler skal ifølge tidsplanen vedtages i begyndelsen af det kommende år, sandsynligvis med en overgangsperiode på et års tid.

Der bruges derfor mange anstrengelser i denne tid hos de forskellige interesseorganisatio- ner, f.eks. European Heating Industry og Marcogaz på at få afværget de bestemmelser, som energibranchens parter synes er uhensigtsmæssige.

I Danmark har repræsentanter for gasselskaberne, DGC, Tekniq og DEBRA haft møder og har påpeget en række forhold i op- lægget til ECO-designgrundlaget, som kan give ret uheldige energi- mæssige følger på kedelområdet, hvis de ikke ændres.

På den baggrund har der været drøftelser med Energistyrelsen, som varetager de officielle danske interesser over for Kommissio- nen, om mulighederne for ad den vej at få de ønskede ændringer i ordningen.

Negative effekter på energibesparelser

Det foreliggende oplæg til ECO- designkrav vil i nogle år åbne op for gaskedler med lavere energieffektivitet end de nuværende danske krav, ikke mindst for småked- ler under 10kW, hvor kedler med åben forbrænding og pilotflamme ikke kan afvises i Danmark.

På længere sigt skærpes kravene, så en del af de nuværende A- mærkede kedler ikke kan installe- res uden supplerende vedvarende

energi, f.eks. solvarme.

Det vil give en merudgift for forbrugerne på måske 30-35.000 kr. Så mange forbrugere kunne tænkes at udskyde udskiftning af deres gamle kedel af denne årsag.

Begge effekter giver en negativ effekt på energibesparelserne.

Gaskedler i overstørrelse Der lægges meget vægt på nat- sænking i beregningen af ECO- energieffektiveteten for gaskedler.

Men for at opnå en synlig besparelse ved natsænkning, skal der sænkes i mange timer.

Det kræver en hurtig genop- varmning, og det betyder, at kedlen skal have en stor kedelydelse, måske 2-2½ gange større end vi bruger i dag, og fremløbstempera- turen skal også være højere.

I ECO-design beregningerne kræves en kedel på 30 kW for at kunne passe ind i et normalt dansk énfamiliehus.

Det vil helt klart give en negativ effekt på energiforbruget.

Det ser endvidere ud til, at gulvvarmeanlæg helt er blevet overset. Her kan der i hvert fald ikke natsænkes.

Uoverskuelig

energimærkning af gaskedler Den foreslåede systemtankegang betyder forskellige energimærker for den samme kedel, afhængigt af valg af varmestyring, husets energiforbrug og evt. supplerende varmekilder.

Det betyder, at forbrugerne får en uoverskuelig energimærkning

af kedelprodukterne, som det kan være svært at forholde sig til.

I realiteten kan energimærket først beregnes, når det samlede system er valgt, og energistatus for det aktuelle hus kendes.

Det er endvidere en forholdsvis kompliceret beregning, som en vvs’er sandsynligvis ikke vil gå om bord i.

Lidt optimisme er der dog plads til:

På det seneste ser det ud til, at der er fundet lydhørhed i Kom- misionen for at forenkle og tilret- te ECO-designordningen, så det ser lidt bedre ud med hensyn til at få energi- og kedelbranchens ønsker indarbejdet i grundlaget for ordningen.

Præcist hvor meget, der kan ændres på dette stadie, vides ikke endnu.

Men vi håber på, at anstrengel- serne giver et brugbart resultat.

I ”Udstillernes time” på DGF’s årsmøde 19.-20. november vil der blive givet en mere detaljeret status på ECO-design ordningen.

B r a n c h e n y t

ECO-designkrav til gaskedler er lige om hjørnet

Det haster med at få ønskede ændringer gennemført.

- Interesseorganisationerne er på mærkerne.

Af Jørgen K. Nielsen,

Dansk Energi Brancheforening

ECO-design energimærkning af gaskedler skulle gøre det enkelt for forbrugerne at vælge den mest energirigtige kedel. Men der er risiko for en ordning med en uoverskuelig energimærkning og negative effekter på energibespa- relserne.

(16)

For 25 år siden

Pluk fra Gasteknik 5-1984

Leder: Den store festdag

Den 1. oktober 1984 blev en festdag.

Ikke blot for alle, der direkte beskæf- tiger sig med naturgas, men for hele landet. Den dag blev vi selforsynende med en stor del af den energi, vi har så hårdt brug for.

Mange lykønskninger lød i dagens anledning. Vi slutter os til disse og glæder os over den præcision, hvor- med dette det hidtil største projekt i vort lands historie er gennemført.

Ved naturgaslovens vedtagelse i 1979 stod vi uden praktiske erfaringer med hensyn til naturgasanlæg, men tog ufortrødent fat, og resultatet ses i dag. De mange angreb på projektet, både fra politisk og fra anden side, slog ikke arbejdsrytmen eller troen på gassens fremtid i stykker.

Der er investeret mange penge i na- turgasprojektet. Foruden de milliard- beløb, DONG og naturgasselskaberne har sat i projektet, har DUC alene i Tyrafeltet anvendt ca. fem års arbejde og en kapitalindsats på omkring 10 milliarder kroner, hvortil kommer de omkostninger, som forudgående, årelange efterforskninger medførte.

Men, som man så fornuftigt har sagt i Sverige: store investeringer er ikke ensbetydende med ”for dyrt”.

Tyra Feltet

Tidligt mandag den 1. oktober fløj et mindre selskab, bl.a. statsminister Poul Schlüter, energiminister Knud Enggaard og skibsreder Mærsk Mc- Kinney Møller pr. helikopter til Tyra Feltet, hvor statsministeren ved et tryk på en knap åbnede for naturgas- strømmen.

Tyra Feltet består af to produktions- platforme, Tyra Øst og Tyra Vest, der ligger med tre kilometers afstand.

Opdelingen skyldes, at produktions- brøndene skal kunne række ud og dræne hele det gasholdige kridtlag.

Det er ganske vist kun ca. 35 meter tykt, men strækker sig til gengæld seks km i øst-vestlig retning og ca. tre km i nord-sydlig retning. Reservoiret ligger i knap to kilometers dybde og dækker ca. 2.000 hektar.

Nyt samarbejde i servicebranchen

Branchemøder på tværs af organisationerne trak fulde huse til møder om ny kedelsynsordning.

Servicebranchen på olie/gasom- rådet og de organisationer, der har dette segment som medlemmer, har med succes i fællesskab gennemført en række informa- tionsmøder i begyndelsen af efteråret.

Initieret af blandt andet en række møder mellem Energi- styrelsen og brancheorganisa- tionerne i forbindelse med en besluttet revision af den eksisterende kedeleftersynsordning blev tanken født, at det måske var en mulighed at tilbyde den samme informationspakke til alle.

Arbejdet med revision af ordningen pågår p.t. og forventes afsluttet primo 2010. Imidlertid arbejdes der med en række ideer, som er lagt på bordet.

TEKNIQ, DS Håndværk &

Industri, DEBRA og OR-udvalget, som alle har deltaget i arbejds- grupperne under Energistyrelsen, planlagde over sommeren en række fælles branchemøder for servicebranchen, der har trukket 3-400 personer.

Temaerne på møderne var:

• Oplæg til en mulig kvalitets- sikringsordning på gasservice

• Fokus på problemer med gasaf- træk

• Orientering fra Sikkerhedssty- relsen omkring autorisationer og kompetente virksomheder

• Oplæg fra Energistyrelsen til en revideret for varmeproduce- rende anlæg

• BR08 krav til/muligheder for anvendelse kedeleftersynsordning

• ECO-design direktivets krav til energieffektivitet af CE- mærkede aftrækssystemer for oliefyrede anlæg

• Nye krav til sløjfning af ned- gravede olietanke

• Information omkring det nye

”Videncenter for energibesparelser i bygninger”

Møderne var tilrettelagt så- ledes, at både olie og gas om- råderne var dækket, men også således, at der var mulighed for at deltage alene i det område af mødet, hvor den særlige interesse for virksomheden lå.

Tilfredshed med samarbejdet Det var helt nyt, at branchen gik sammen for at stable sådan et arrangement på benene, og der blev fra alle sider udtrykt tilfredshed med disse, idet det blev fremhævet, at de fungerede som en styrkelse af hele branchen.

Fra arrangørside er det blevet fremhævet, at en samlet indsats på området har sikret et bedre fremmøde, skabt det nødvendige volumen for en debat, samt at det på denne måde har været muligt at tiltrække de dagsor- denssættende oplægsholdere på alle områder.

Ved møderne har der bl.a.

været repræsentanter fra Ener- gistyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen, Teknologisk Institut om indlægs- holdere.

Det har været en vigtigt para- meter, at det samme budskab er blevet leveret til hele branchen uanset medlemskab.

Af Nils Lygaard, TEKNIQ

B r a n c h e n y t / G a s h i s t o r i e

(17)

Marcogaz og Eurogas har i samarbejde gennemført en ny ”vugge- til-grav”-analyse af den europæi- ske naturgasforsyning. Formålet er at bestemme miljøpåvirknin- gen fra hele naturgaskæden fra udvinding til slutanvendelse.

Indledning

Studiet omfatter hele naturgaskæ- den: Dvs. produktion, transport i rørledninger og med LNG-skibe (flydende gas) samt slutanvendelse.

På slutanvendelsesområdet undersøges elproduktion (Combi- ned Cycle), opvarmning (kondenserende kedel) og kraftvarme- produktion.

Undersøgelsen medtager emissioner til atmosfæren i form af drivhusgasser, forsuring og partikler – både ved selve gasan- vendelsen og i forbindelse med det energiforbrug, der knytter sig til udvinding og transport af naturgassen.

Resultater og konklusioner

• En kWh nyttiggjort varme, produceret med naturgas i en kondenserende gaskedel, giver anledning til udsendelse af i alt 230 g CO₂ ækvivalent.

• En kWh el produceret med naturgas i et Combined Cy- cle anlæg giver anledning til udsendelse af i alt 393 g CO₂ ækvivalent.

• Selve anvendelsen af naturgas udgør 85% af gaskædens samlede bidrag til drifhusgasemis- sionen.

• CO₂ udgør samlet set 95% af drivhusgasemissionen, mens metan udgør de resterende 5%.

Øget emission fra LNG

Varme produceret med naturgas, som kommer til Europa som LNG, giver anledning til 27%

højere emission af drivhusgasser i forhold til, at naturgassen kommer fra Europa. Den øgende emission skyldes primært pro- cesenergiforbruget til at bringe gassen på væskeform.

Varme, produceret på naturgas, som kommer til Europa fra Rusland, giver anledning til 20%

højere emission af drivhusgasser i forhold til, at gassen kommer fra Europa. Den øgede emission

skyldes primært brug af hjælpe- energi til transport af gassen over en afstand på ca. 5.000 km.

Undersøgelsen afliver myten om, at lækager i det russiske gastransmissionssystem spiller en rolle i den samlede udledning af drivhusgasser.

Kilde: ”Life Cycle Assessment of the European Natural Gas Chain”, Eurogas og Marcogaz.

K l i m a o g m i l j ø

Naturgassens bidrag til drivhuseffekten

Analyse af miljøpåvirkninger fra naturgasanvendelse i Europa.

Af Jan K. Jensen,

Dansk Gasteknisk Center a/s

(18)

S i k k e r h e d

Sikkerhedsstyrelsens juridiske afdeling har i årets første ni måneder meldt 135 installatører inden for el, gas, vvs og kloakom- råderne til politiet.

Til sammenligning var tallet i hele 2008 på 86 anmeldelser.

Stigningen i antallet af anmeldelser er et resultat af, at Sikker- hedsstyrelsen har oprustet sin håndtering af overtrædelsessager, idet fire jurister er gået sammen i et såkaldt Overtrædelsesteam.

Formålet med det nye samarbejde har været at få sat endnu større fokus på området, og nu viser resultaterne sig.

”Vi kan se, at teamstrukturen gør os mere effektive og strøm- linede i vores behandling af sagerne. Vi dannede det nye team for at sikre en ensartet og strin- gent håndtering af overtrædelser på alle vores ansvarsområder”, fortæller Bente Liisberg.

Hun er tovholder for det nye team, og er ikke blind for at nogle anmeldere kan føle, at styrelsen ikke foretager sig noget i forbindelse med deres anmeldelser.

Bekræfter modtagelse

”Når vi modtager en anmeldelse, sender vi altid en kvittering for modtagelsen. Derefter vurderer vi sagen og beslutter, om vi vil melde sagen til politiet. Og det gør vi faktisk i langt de fleste sager”, siger Bente Liisberg.

Hun understreger, at en anmelder ikke kan forvente at blive orienteret yderligere i sagen.

Det er fordi, mulighederne for

aktindsigt i henhold til offentlig- hedsloven og forvaltningsloven er begrænsede, når en anmeldelse kan ende med en straffesag.

Eksempler på anmeldelser En meget almindelig overtræ- delse er, at en virksomhed rekla- merer med, at den er autoriseret uden at være det.

Andre anmeldelser handler om, at en virksomhed udfører autorisationskrævende arbejde, uden at have en autorisation.

En anden type anmeldelse handler om færdigmelding af arbejde, hvor en virksomhed melder et stykke arbejde, den ikke selv har udført, for færdigt.

Det er i strid med lovgivnin- gen, da en virksomhed ikke må overtage ansvaret for arbejde, den ikke har udført.

Straffen for de ovennævnte overtrædelser ligger typisk på bøder mellem 5.000 og 8.000 kroner. Ved grove eller oftere gentag- ne overtrædelser af reglerne kan styrelsen i yderste konsekvens tilbagekalde en autorisation.

Større bøder

”Man kan naturligvis altid disku- tere om bødeniveauet er passende eller ej, og vi følger løbende udfaldet af sagerne hos politiet for at vurdere, om niveauet følger den almindelige udvikling i sam- fundet”, siger Bente Liisberg.

”Vi er i gang med at undersøge mulighederne for harmonisering af love og regler på el, vvs og kloak områderne. I den forbindel-

se vil vi som en naturlig del også vurdere, om vores sanktionsmu- ligheder generelt er gode nok”, fastslår Bente Liisberg.

Sikkerhedsstyrelsen vil i øvrigt i nærmeste fremtid opfordre pri- vate forbrugere til at være på vagt overfor overtrædelser af autorisa- tionslovgningen.

Det sker med en opfordring gennem pressen til at tjekke på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside www.sik.dk, om det firma, man skal have til at udføre et arbejde indenfor el- gas, vvs- og kloakom- rådet, har den fornødne autorisation til at udføre arbejdet.

Krav til anmeldelser

En stor del af anmeldelserne til Sikkerhedsstyrelsen (fra forbrugere eller ”kolleger”) ender med en politianmeldelse, og det sker hel- digvis sjældent, at styrelsen må afvise en anmeldelse på grund af manglende oplysninger.

Den gode anmeldelse indehol- der nedenstående oplysninger, gerne ledsaget af fotos:

• Hvilken type arbejde drejer det sig om

• Hvor det er udført

• Hvem der har udført det

• Hvornår det er udført

• Hvis der er tale om ulovlig an- noncering, har vi også brug for at få en kopi af avisannoncen, henvisning til hjemmeside eller andet bevis for annoncerin- gen.

135 installatører meldt til politiet

Sikkerhedsstyrelsen har oprustet kampen mod overtrædelser af bl.a.

autorisationslovgivningen.

Af Dorthe G. Rasmussen, Sikkerhedsstyrelsen

(19)

Energistyrelsen har den 20.

oktober givet Nord Stream AG tilladelse til en delstrækning på dansk havområde af Nord Stream naturgasrørledningerne i Øster- søen, oplyser styrelsen i en pressemeddelelse.

Det drejer sig om to parallelle 1220 km lange naturgasrørled- ninger, som skal udgå fra Vyborg i Rusland og forløbe hen over russisk, finsk, svensk, dansk og tysk havområde og gå i land i nærheden af Greifswald på den tyske kyst. Rørledningerne skal kunne transportere 55 mia. m³ naturgas om året fra Rusland til det europæiske marked, hvilket svarer til 11% af EU’s forventede årlige forbrug i 2011.

Der er søgt om en strækning på omkring 137 km for hver af de to parallelle rørledninger i dansk område. Selskabet har udført en række undersøgelser i Østersøen.

Flere rutealternativer har været undersøgt i det danske havom- råde. De danske myndigheder er af den opfattelse, at en rute øst og syd om Bornholm vil være at foretrække, og selskabet har valgt denne rute. Af særlig betydning i dansk område har været:

Dumpet ammunition

Øst for Bornholm findes der ammunition, som blev dumpet efter de to verdenskrige.

Det sker, at især fiskerne får denne ammunition i deres red- skaber. Denne opfiskede kemiske ammunition nedsænkes ofte i havet igen, og det skal ske i dertil udpegede områder, som er mar- kerede på søkort.

Selskabet har foretaget un- dersøgelser af, om nedlægning af rørledningen i området ville kunne medføre forøget forure- ning af Østersøen fra den kemiske ammunition eller om ammu- nitionen er en risiko i øvrigt.

Selskabet har undersøgt den 137 km lange rute for rørlednin- gerne på dansk område for ammunition. Man har taget ca. 100 prøver, som er undersøgt både

af DMU i Danmark og af Verifin, som er et institut under Univer- sitetet i Helsinki og certificeret under Konventionen om Kemiske Krigsgasser. Resultaterne viste, at der kun er ringe koncentrationer af kemikalier i havbunden, og at disse ikke kunne findes i de fleste af prøverne. Konklusionen er, at nedlægning af rørledningen på dette sted ikke vil medføre mål- bar påvirkning på miljøet fra den dumpede kemiske ammunition.

Økonomisk støtte til fiskeriet Et andet spørgsmål, som har været genstand for drøftelser med Nord Stream er muligheden for at fiske hen over rørledningen. Det har vist sig, at selv om rørlednin- gen ikke tager skade af, at et trawl trækkes hen over den, så har de bornholmske fiskeres kuttere ikke maskinkraft nok til at trække red- skaberne hen over ledningen.

De dansk myndigheder har forlangt, og selskabet har givet tilsagn om, at der skal findes en løsning, som tilfredsstiller fiskerne. Dette er sket ved indgå- else af en aftale mellem fiskerne og selskabet, som bl.a. indebærer, at de berørte fiskere vil få økono- misk støtte fra selskabet til inve- stering i nyt fiskeudstyr, der gør det muligt at hæve fiskeudstyret

over rørledningerne og samtidigt reducerer brændstofforbruget på fiskerfartøjerne.

Kulturarven

Ved undersøgelserne af havbunden omkring ruten, hvor selskabet gerne vil lægge rørled- ningerne, er der gjort flere kultur- historiske fund.

Der blev bl.a. fundet et træror fra et 1600-tals skib. Træroret er blevet hævet af selskabet og er nu bragt til konservering på Natio- nalmuseets konserveringsafdeling i Brede for senere at kunne blive udstillet på et dansk museum.

Ansøgningen fra Nord Stream var vedlagt en miljøvurdering af projektet (VVM), der var i offentlig høring fra den 9. marts 2009 til den 8. maj 2009.

Nord Strem har sideløbende ansøgninger under behandling hos myndighederne i Rusland, Finland, Sverige og Tyskland.

Nord Stream AG regner med at begynde nedlægning af rørled- ningerne i 2010.

Når den første af de to parallelle rørledninger ifølge planerne er færdig i efteråret 2011 begynder leveringen af naturgas. Hele projektet skal være afsluttet i 2012.

B r a n c h e n y t

Dansk tilladelse til Nord Stream projektet

Dette skib har undersøgt havbun- den i et 12 m bredt bælte.

Når nedlægningen af de store gas- rør til Nord Stream begynder næste år, sker det kontinuerligt med en hastighed på 3 km i døgnet.

(Fotos fra Nord Stream AG)

Kopi fra DBC Webarkiv