Digitaliseret af | Digitised by

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): af ... Keyper.

Titel | Title: Oversigt over Søkvæsthusets Historie og

Udkast til Anmærkninger til Lovforslag om Opførelse af et nyt Hospital for Søværnet : Meddelt i Kommissionsmødet d. 5te Juli 1892 ...

Udgivet år og sted | Publication time and place: [København], [1892]

Fysiske størrelse | Physical extent: 10, 4 s.

DK

Værket kan være ophavsretligt beskyttet, og så må du kun bruge PDF-filen til personlig brug. Hvis ophavsmanden er død for mere end 70 år siden, er værket fri af ophavsret (public domain), og så kan du bruge værket frit. Hvis der er flere ophavsmænd, gælder den længstlevendes dødsår. Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work may be copyrighted in which case the PDF file may only be used for personal use. If the author died more than 70 years ago, the work becomes public domain and can then be freely used. If there are several authors, the year of death of the longest living person applies. Always remember to credit the author

oypr r,

j iirtorje,

] P,92

' ^{' . .- w} ■ ■ v ^{' '} < y

'' v ’• v !y', v j, v ■: •

* « É

lå ' ' ' , • * "

' * *

Oversigt

over

Søkvæsthusets Historie og Udkast til Anmærkninger til Lovforslag om Opførelse af et nyt Hospital for Søværnet.

M eddelt i K om m issionsm ødet d. 5te Ju li 1892 af B esty reren af Søvæ rnets B ygningsvæ sen, O berst Keyper.

D e n foreliggende Sag er ingenlunde af ny Oprindelse, thi Erkjendelsen af, at det er nødvendigt, at der i Kjøbenhavn findes et Hospital for Flaadens Besætning, gaar saare langt tilbage i Tiden.

Efter hvad der foreligger, blev nemlig Kvæsthuset stiftet ved milde Gaver, af hvilke (Kommis-

de første hidrøre fra 1658, og den 16de August samme Aar resolverede Kong Frederik densionsBetænk>

o t -r, ' ' n in g U1 7 1852.

bdie, at der paa Bremerholm bygges et Kvæsthus for de i kgl. Tjeneste kvæstede Matroser, po- 49.) og Huset byggedes samme Aar. Allerede den 17de November 1659 fik Stiftelsen kgl. Funda-

tion; men da de bevilgede Summer ikke sloge til, fornyede Christian den Femte i 1674 den 29de December Fundatsen og skjænkede en anseelig Sum til Stiftelsen, der henlagdes under Admiralitets-Collegiets Direktion. I de følgende Krigsaar lod Admiralitets-Collegiet et nyt Kvæsthus bygge udenfor gamle Østerport ved Rosenborg Have; men først efter Krigen blev Søkvæsthus-Sagen ordnet ved rige Gaver fra det kgl. Hus og Andre. Det siges ogsaa i denne Fundats, at fornemme Patrioter have givet og udlovet anseelige Summer, hvorhos der dog, da Sagen ikke havde ret Fremgang, tillagdes Kvæsthuset forskj ellige Indtægter, navnlig

Tavle- og Blokkepenge fra visse Kirker, Andel i Confiscationer m. m. I 1677 udstedtes der- (Kommis-

paa en Collectbog, hvorved opfordredes til at contribuere til Stiftelsen. Efter denne Opfor-sionsBetænk~

, . » ning sl/71852).

drmg indkom ogsaa, som det fremgaar af bemeldte Collectbog, ikke ubetydelige Gaver, idet nemlig Kong Christian den 5te — som det hedder af sine private Midler — bidrog 25,000 Rdl., den daværende Enkedronning 5000 Rdl. og Kongens Broder lovede 4000 Rdl., af hvilke dog først ved hans Død noget over 2000 Rdl. indbetaltes, hvorhos der endvidere af private Personer indkom eller lovedes 5,553 Rdl. 32 Sk. Kongens Gave blev erlagt ved, at han i Liqvidation gav Godset Kaltenhof for de 24,347 Rdl. og Resten kontant med 653 Rdl.

Godset Kaltenhof blev i December 1770 solgt for 50,000 Rdl. Den 13de Juli 1682 oprette-

2 ^—

des en ny Fundats, hvorefter Søkvæsthuset skulde styres af to Mænd under General-Com- missariatet. En Grund blev kjøbt ved Stranden imod Toldboden, og efterat den var bebygget og indrettet, beløb Formuen sig til 76,153 Rdl. 39 Sk., nemlig den Ilte Juni 1683.

Samme Aar den 25de Juni tillagdes der Søkvæsthuset Andel i alle Mulkter og Kon­

fiskationer. I 1688 blev 1 Procent af al Gage ved Søetaten og 1 Maaneds Forbedringsgage ved Søofficerers Forfremmelse tillagt Kvæsthuset. Efter Regnskabet for Aaret 1690 ejede Stiftelsen 107,115 Rdl. 461/2 Sk. foruden dens Bygninger, der stod tilbogs for 24,839 Rdl.

85 Sk.

(Kommis­

sions B etæ nk­

ning 31/7 1852.

Pag. 56.) (Kommis­

sions B etæ nk­

nin g sl/71852.

Pag. 57.)

I 1693 udvidedes Kvæsthuset til et Marinehospital, der foruden de Syge og Saarede fra Flaaden, tillige skulde optage de Syge fra Divisionerne og Holmens faste Stok.

I 1709 resolveredes, at 200 gamle dimitterede Matroser skulde nyde Pension: 1 Rdl.

2 Mk. maanedlig af Søkvæsthusets Kasse, og i 1736 forøgedes deres Antal til 300. Ifølge kgl. Resolution 14/12 1798 blev Marinens hele Fattigforsørgelse paalagt Søkvæsthuset, men dette forandredes igjen i Henhold til kgl. Resolution af 31/s 1799, idet Kjøbenhavns Fattig­

væsen overtog Forpligtelsen mod 8000 Rdl. aarlig.

Uagtet Stiftelsens Kapital i 1752 var voxet til 317,469 Rdl. 8 Sk., var det nødven­

digt at hjælpe den, hvorfor ved Søhrigsariihelsbrevet a f 8de Januar 1752 tillagdes Stiftelsen Procent af alt Prisebytte, og endelig overdroges i 1755 Assistentshuset til Søkvæsthuset mod en aarlig Afgift af 1400 Rdl. I Aaret 1753 kjøbte Søkvæsthuset i Forening med Kjøbenhavns Fattigvæsen Assistentshuset af Justitsraad Jentofts Enke for 6,000 Rdl. og en temporair aarlig Afgift af 200 Rdl. Fattigvæsenet udløstes imidlertid kort efter ifølge en Resolution af 8de Mai 1753 fra Admiralitets- og General-Commissariats Collegium samt et kgl. Rescript af 1ste Juni samme Aar mod en aarlig Afgift af 1400 Rdl., hvoraf 400 Rdl.

endnu indtil 1852 tilflød Straffeanstalten paa Christianshavn. — Ifølge kgl. Resolution af 21de Juni 1769 hjøbtes en Gaard i Toldbodgade til Søkvæsthusets Fattige, og denne solgtes til Nedbrydning ifølge kgl. Resolution af Ide Juni 1770. Ved en ny kgl. Resolution af 4de Marts 1776 forlag des Kvæsthusstiftelsen fra dens Eiendom i Kvæsthusgade til Opfostrings­

huset paa Christianshavn ved et Mageskifte, hvorved Kvæsthuset fik en ringe Godtgjørelse, nemlig 300 Rdl. aarlig for Tabet af en Kjælderleje og af Bolværkspenge. Ifølge kgl.

Resolution af 23de Mai 1776 kjøbtes 3 mindre, mellem Opfostringshuset og Baadsmands- strædet beliggende Huse for 2730 Rdl. Ved kgl. Resolution, communiceret fra Admiralitetet den 8de Marts 1776, blev Pladsen bag ved Frelserens Kirke, hvorpaa stod et Krudttaarn, afgivet til Kvæsthuset, og det tillodes, at et Stykke af Dronningensgade, der løb imellem Opfostringshuset og bemeldte Plads, blev inddraget til denne. Ifølge den ovennævnte kgl.

Resolution af 23de Mai 1776 blev Pladsen i Toldbodgade afgiven til Commercecollegiet uden Erstatning. Værdien var anslaaet til 2700 Rdl. Ved en kgl. Resolution, som Admiralitetet communicerede den 25de September 1777, approberedes Kjøbet af den saakaldte Renovations­

plads for 3000 Rdl. Denne Plads blev ifølge kgl. Resolution af 24de Februar 1804 over­

dragen til Tugt- og Forbedringshuset for samme Ivjøbesum, med Tillæg af 2000 Rdl. for Omkostninger ved Opfyldning. Ved Overdragelsen reserveredes Kvæsthuset Forkjøbsret til den Del af Pladsen der ikke anvendtes til Tugthuset, og Tugthusdirektionen forpligtede sig til at an­

lægge en brolagt Gade udenfor Grændsen af Ivvæsthnsets Have, i Linie med Prindsens-Gade.

Paa Forkjøbsretten er senere i Medhold til Marineministeriets Skrivelser af 13de Oktober og

— 3 ^—

6te November 1857 renonceret, men Retten til at faa den nævnte Gade anlagt er holdt i Kraft.

(1860). Ved Søkvæsthusets Forlæggelse til Christianshavn blev den saakaldte Oliemølle- Have i Sophie Bastion afgiven fra Marinen uden Godtgjørelse og den 8de November 1777 overleveret Stiftelsen ved Søartilleri-Kommissionen. Denne Have gik siden tilbage til Marinen, men en Del deraf kom atter til Søkvæsthuset, og denne Del blev ifølge Admiralitetets Skrivelse af 30te Juli 1845 afgiven til Land-Etaten mod en Godtgjørelse til Kvæsthuset af 5491 Rdl. Ifølge Marineministeriets Resolutioner ere en Del Grundstykker af Kvæsthusets Have solgte, nemlig den 15de Marts 1850 3827 □ Alen til Foreningen for Opførelse af Arbeiderboliger; den 29de Marts 1852 til Conferentsraad Treschow til Opførelse af Friboliger 3000 □ Alen og til Skibsbygmester Bonnesen til Anlæg af et Baadebyggeri 4845 □ Alen;

og den 17de November 1884 til Conferentsraad Treschow til Opførelse af Friboliger 2330 -j- 284 □ Alen, alt for 40 Sk. pr. Kvadratalen.

Ved Overleveringen til Søkvæsthusstiftelsen indbefattede Opfostringshuset en Hoved­

bygning med nogle mindre Bygninger ud til Overgaden og et Sygehus (Fattighus) til Gaar- den. Hovedbygningen fik ifølge kgl. Resolution af 5te Marts 1783 en Hovedreparation, der var anslaaet til 4902 Rdl. 50 Sk. Ifølge Admiralitetets Skrivelse af 7de Marts 1780 blev et nyt Sygehus opført ud til Baadsmandsstræde, anslaaet til 23,000 Rdl. Ifølge kgl. Resolution af 12te Juni 1789 blev et Vaskehus opført imellem det nye Sygehus og »Fattigbygningen«

(det gamle Sygehus). Vaskehuset var anslaaet til 6772 Rdl. 24 Sk.

I Aaret 1838 afbrændte »Fattigbygningen«, der i Tidens Løb var bleven indrettet til Kontor og Embedsboliger. I Henhold til Admiralitetets Skrivelse af 30te August 1838 blev Bygningen igjen opført og indrettet efter dens seneste Bestemmelse. Opførelsen var anslaaet til 18,000 Rdl. Ifølge Admiralitetets Skrivelse af 24de September 1842 blev opført en ny Gartnerbolig paa Havegrunden ud til Overgade. Den var anslaaet til 2150 Rdl.

Af private Bidrag ere endvidere indkomne: i 1801 fra Gouvernør Roepstorff 2500 Rdl., hvoraf Renten indtil Ilte December 1832 tilfaldt Fonden for Kvæstede og Faldnes Efterladte fra 2den April 1801. I 1821 fra Søren Holmark i Holstebro 2580 Rdl. 87 Sk.

og i 1836 fra Grosserer Piøen i Norge 12,500 Rdl., ialt 17,580 Rdl. 87 Sk.

I den seneste Fundats for Stiftelsen a f 17de August 1821 udtaltes det: »at da Vi have fundet, at da Tidsomstændighederne gjøre adskillige nøiere Bestemmelser i de tidligere Fundatser af 29de December 1674 og 13de Juli 1682 nødvendige, saa ville Vi, for at denne ved Kongehusets Goddædighed og formuende Borgeres Bidrag stiftede gavnlige Indretning desto vissere kan vorde sikret en heldig og varig Fremgang, herved give den en ny Fundation, og anordne Vi derfor allernaadigst som følger:

Om S øe-Q væ sthusets H ensigt og Øiem ed.

A.

§ I-

Ligesom S-øeqvcesthuset er stiftet for at modtage til Guur og Fleie, samt forsyne med alle Fornødenheder de Søefolft, som i Statens Tjeneste til Orlogs eller i Eqviperingstid maatte blive syge eller saarede, og beholde dem indtil de ere helbredede eller erklæres

'•V-

4 ^—

ulægelige, saaledes skal dette fremdeles være denne Stiftelses Hovedøiemed, og der skal derfor stræbes efter, at Qvæsthuset stedse, naar fornødent gjøres, kan være et vel indrettet Søe-Hospital for Syge og Saarede, men ikke noget Invalid- eller Lemme-Forpleiningshus.

§ 2.

Da Omstændighederne imidlertid have gjort det fornødent, at Søeqvæsthuset er bleven paalagt forskjellige Udgifter til Søetatens Pensionsvæsen og Fattig-Forsørgelse, saa skulle disse ogsaa fremdeles indtil videre udredes af Sammes Indtægter; — men derimod tilsige Vi Stiftelsen, at den ikke skal for Fremtiden være bebyrdet med nogen anden Udgift, end hvad der nødvendig følger med dens Bestemmelse, efter § 1.

B. (Uddrag.)

Indeholder i § 3—6 Anordninger for Direktionens Sammensætning og Pligter:

»saaledes at alt, hvad som kan tjene til Qvæsthusets Opretholdelse og gode Fremgang paa det nøieste iagttages« samt for Chirurgers og underordnet Personales Ansættelse.

C,

Om Søeqvæsthusets Eiendomme, Indtægter og Udgifter.

§ 7-

Stiftelsens Eiendomme ere og skulle fremdeles være:

Søeqvæsthusbygningen paa Christianshavn i Overgade over Vandet Matr. Nr. 176.

Assistencehuset og det dertil stødende Huus i Kjøbenhavn i Nybrogade Nr. 1 og 2.

Dens Capitaler og Inventarium, samt

Privilegium exclusivum paa at holde Assistencehus, hvor Penge udlaanes mod haandfaaet Pant paa de ved Assistencehusan ordningerne bestemte Vilkaar.

§ 8.

Stiftelsens Indtægter skal foruden Renter af Capitalerne og den Fordel, som ved Assistencehuset haves, bestaa i:

1) Procenter af Søofficerers og civile Betjentens Gager ved Søetaten, . . . ansatte til et vist aarligt Beløb, nemlig 3122 Rdl. 32 Sk. Sølv.

2) Af Søegager 1 Sk. pr. Rigsbankdaler.

3) Søeofficernes første Maaneds Gage og ved deres Forfremmelse, saameget som Gagen for een Maaned forøges med.

4) y4 Del af Gagen for de Officerer, som permitteres udenrigs.

5) Leie af dens forskj ellige Bygninger, Haver etc.

6) Afgift af Qvæsthusets forrige Bolværk, 300 Rdl. Sølv aarlig.

7) Frivillige Gaver . . . samt hvad der indkommer i Blokken ved Søeqvæsthuset og alle Kirker i Kjøbenhavn.

8) Andel i alle Slags Confiscationer, som falde ved Retter og Toldsteder.

9) Bøder og Gage-Afkortninger ifølge Søkrigsartikelsbreve.

10) Kaast og Qvarteerpenge for de syge Enroullerede, som paa Qvæsthuset ind­

lægges.

11) Refusion for de Syge af Søetatens Divisioners Mandskab efter hvad der er reglementeret.

12) Medicamenter til de Syge, som af Eqviperings- eller andre Fonds skal betales.

13) Andel i Priisbytte . . . efter Anordning.

§ 9.

Stiftelsens Udgifter skulle, foruden hvad der er nødvendigt til Bygninger . . . Ved­

ligeholdelse samt til de Syges Cuur — Pleie — Klædning —— Renlighed og Opvartning chirnrgiske Instrumenter og Reqvisiter saavel paa Qvæsthuset som i vore Krigsskibe, ind­

skrænke sig til følgende:

a. vedvarende

1) En aarlig Afgift af 1000 Rdl. til Kjøbenhavns Fattigvæsen og 400 Rdl. til Tugt- og Forbedringshuset i Anledning af Assistencehusprivilegiet.

2) Aarlige Lønninger til Directionen og Personalet . . .

b. saadanne, som i Overensstemmelse med § 2 i Tiden skulle ophøre:

Pensioner og Understøttelser.

— 5 ^—

§ io.

Til Lettelse af Søqvæsthusets Udgifter i Fredstid, naar ikkun faa Syge fra Skibene haves, ville Vi, saaledes som er fastsat i Vores Resolution af 19de Juli 1816, at Søetatens Hospital skal indtage disse Syge, imod Refusion derfor af Qvæsthuset.

Hvorefter alle Vedkommende sig allerunderdanigst have at rette«.

Til forskjellige Tider ejede Stiftelsen:

Den 31te December 1690 (foruden Bygningerne) ... 107,115 Rdl.

— 1752 (Aaret før Assistentshuset var kjøbt, var Kapitalen

voxet t i l ... 262,708 — 1800 ... 468,382 — 1849 ... 777,060 — Ved Lov a f 9cle April 1851 bestemtes, at Søkvæsthusets Midler skulde inddrages i Statskassen til lordel for Invalidefonden, forsaavidt Søkvæsthusets Fundatsers Bestemmelser ikke retteligen kunde frembyde nogen Hindring herfor.

Det anerkjendtes da, at Søkvæsthusets fundatsmæssige Bestemmelse: »i Krigs og Ekviperingstid at optage Flaadens Syge og Saarede til Kuur og Pleje, saa at Hovedstadens

— 6 ^—

K g . R esolution a f 18/, 1861.

B etæ n k ­ ningen vedlægges

Kommune kunde være fri for denne Byrde« — kun vilde ske Fyldest, naar der af Stiftel­

sens Formue henlagdes en Kapital, der var stor nok til at opføre et Hospital, som i Krigstid var i Stand til at optage alle Flaadens Syge og Saarede, og ved at ansætte dette Tal til 400 formentes tilstrækkelig Sikkerhed i saa Henseende opnaaet. Den øvrige Formne skulde da overgaa til Statskassen, mod at denne overtog alle paa den hvilende Byrder og Forplig­

telser. Da Kjøbenhavns Kommune var i Besiddelse af et allerliøieste Tilsagn om Fritagelse for Indkvartering eller anden Byrde af Syge og Saarede fra Flaaden, knyttede Kommunal­

bestyrelsen hertil den Betingelse, at der gaves den et fornyet allerhøieste Tilsagn om denne vedvarende Fritagelse.

Efter vidtløftige Forhandlinger fandt Sagen sin Afgjørelse ved en Allerhøieste Resolu­

tion af 31te Marts 1860, der i det Væsentlige gik ud paa:

at Søkvæsthusets Formue henlægges under In validebestyrelsen,

at der forinden afsættes 440,000 Rcll., som forbliver under Marineministeriets Bestv- styrelse, men hvis Renter anvendes til Afholdelse af Udgifter ved Marinens Sygepleie, medens Kapitalen bestemmes til eventuel Opførelse, Udstyrelse og Vedligeholdelse af et

Marineli ospital,

at Kvæsthusets Bygninger og Grund forbliver under Marineministeriets Bestyrelse, men Overskuddet af Indtægten udbetales til Invalidebestyrelsen,

at alle Byrder og Forpligtelser, der hvile paa Søkvæsthuset, overtages af Statskassen og Invalidefonden, og

endelig bemyndiges Finansministeriet til i Henhold til Resolutionen at give Kommu­

nalbestyrelsen det forlangte fornyede Tilsagn om Fritagelse for Indkvartering og andre Byrder, Syge og Saarede fra Flaaden vedkommende.

Efter at Overleveringen havde fundet Sted, udfærdigedes den 18de Januar 1861 en ny allerhøieste Resolution, ifølge hvilken Bestyrelsen, saavel af den til eventuel Opførelse, Indretning og Udstyrelse af et nyt Søhospital henlagte Kapital af 440,000 Rdl., som af Søkvæsthusets Bygninger og Grund henlagdes under Marineministeriets 3die Afdeling, Kommissariats Departementet.

Under 15de Juli 1887 nedsatte Marineministeriet som et indledende Skridt en Kom­

mission bestaaende af Bestyreren af Søværnets Bygningsvæsen og Søværnets Stabslæge for at komme til Klarhed over, om der ved Anvendelsen af den af Søkvæsthusets Fond disponible Kapital af 880,000 Kroner kunde tilvejebringes et tidssvarende Hospital for Søværnet,

Efter at denne Kommission havde indhentet rigelige Oplysninger i Udlandet om de i den nyere Tid opførte Hospitaler, særlig militære, afgav den under 7de Februar 1888 sin Betænkning, hvoraf fremgaar:

Det maa fraraades at omdanne Søkvæsthus-Bygningerne til Hospital, da der hverken ved Ombygning eller ved Tilbygning vil kunne naaes et tilfredsstillende Resultat.

.

I

— 7 —

Det formenes, at et Areal af 6 å 7 Tdr. Land vil være nødvendigt til Opførelsen af et Hospital med mindst 150 Senge, naar det under extraordinære Forhold ved Opførelse af Barakker eller paa anden Maade skal kunne udvides for at give Plads til 400 Syge.

Af de Arealer, der kunne komme i Betragtning, maa et Stykke af Fælleden, Nord for Jacobs Kirke, anses for særlig gunstigt.

Bygningerne skulle bestaa af 1 større to eller treetages Bygning samt 6 a 7 mindre enetages Bygninger, i hvilke Sygelokalerne ere anbragte med gjennemsnitlig 25 □ Alen Gulvareal og 12 å 1400 Cubikfod Luft pr. Seng, endvidere de nødvendige Bygninger til Administration, Økonomi, Lighus, Obduktion, Desinfektion, Stald m. m. Udgiften hertil vilde ved en Sammenligning med de til andre Hospitaler i Ind- og Udlandet medgaaede Beløb kunde anslaaes til 1 Million Kroner, i hvilken Sum dog ikke Grunden og Inventar er medregnet.

Kommissionen udtaler yderligere, at denne Sum formentlig vilde kunne fremkomme, naar der til den disponible Kapital lagdes Værdien af Hospitalet med Grund i Nyboder, hvilket vil kunne afhændes, naar et nyt tidssvarende Hospital var blevet opført.

Ifølge Overenskomst mellem Krigsministeriet og Marineministeriet nedsattes i 1888 en ny Kommission, bestaaende af de to Værns Stabslæger, Chefen for 1ste Ingeniørdirektion og Bestyreren af Søværnets Bygningsvæsen, som skulde tage Spørgsmaalet om Tilvejebrin­

gelsen af nye militære Hospitaler i Kjøbenhavn under Behandling.

Den 12te Oktober 1888 afgav Kommissionen sin Betænkning. Der forudsattes, at Hospitalet for Søværnet skulde indrettes til 176 Senge, idet det formentes, at det tidligere forudsatte Tal af 150 burde forøges med 10 til Reconvalescenter og yderligere med 16, navnlig paa Grund af den sandsynlig større Tilbøielighed til Indlæggelse af Kvinder og Børn, samt af den fremtidig mulige Indlæggelse af tilskadekomne civile Arbeidere, der tidligere indlagdes paa Frederiks Hospital. Kommissionen formente ogsaa, at tilbørligt Hensyn burde tages til, at der paa det til Hospitalet hørende Areal var Plads til Udvidelse under extra­

ordinære Forhold enten ved Opførelse af Barakker eller Døckerske Telte. Ogsaa denne Kommission kom da til det Resultat, at der behøvedes et Grundareal af 6 a 7 Tdr. Land, og at Bekostningen ved Hospitalets Opførelse kunde beregnes til omtrent 1 Million Kroner, deri ikke indbefattet Grunderhvervelse og Inventar.

Ifølge det af Kommissionen foreslaaede Program vilde Hospitalet væsentlig komme til at bestaa af 1 toetages Blokbygning til 96 Senge, 4 enetages Pavilloner til ialt 40 Senge, samt 2 toetages Blokbygninger til ialt 40 Senge, 1 Administrationsbygning, Bygninger til Læger, Økonomi, og endelig Badebygning, Ishus, Lighus, Stald, Vognremisse o. s. v. End­

videre indbefattedes Kloak, Have, Pladse, Veianlæg og Brolægning, Gas- og Vand-Indlæg, Indhegninger samt reserverede Pladser til Opstilling af Telte, Barakker o. lign.

Udgiften fordeler sig omtrent saaledes: Bygningerne 619,000 Kr., Opvarmning, Ventilation m. m. 157,000 Kr., og andre Arbeider 224,000 Kr.

8

Efter Indførelsen af den almindelige Værnepligt maa den udskrevne Værnepligtige anses for berettiget til under sin militære Tjeneste i Sygdomstilfælde at faa den bedst mulige Lægebehandling paa Sygehuse, der i alle Henseender opfylde Tidens videnskabelige For­

dringer, og det samme maa gjælde for Søværnets faste Mandskab med Hustruer og Børn.

Ser man hen til den Udvikling, som Kjøbenhavns Kommunes Hospitaler er under- gaaet i de sidste 20 a 30 Aar, eller betragter man de Forhold, under hvilke fremmede Na­

tioners Værnepligtige i Sygdomstilfælde blive behandlede paa militære Sygehuse, maa man erkjende, at der for Staten er den allerstørste Opfordring til at søge Kjøbenhavns militære Sygehusforhold snarest muligt forbedrede. Det kan nemlig ikke lades ude af Betragtning, at den Værnepligtiges Indlæggelse paa et militært Sygehus ikke er en frivillig Sag, men ifølge Forholdenes Natur maa være en Kommando-Sag.

Kjøbenhavns militære Sygehus (Garnisons Sygehuset) i Rigensgade, hvor nu i over 20 Aar saavel Hærens som Søværnets Syge ere bievne behandlede, er blevet ilde bekjendt og ilde omtalt, først og fremmest for sine daarlige Pladsforhold, men dernæst for sin al­

deles forældede Indretning og utilstrækkelige Udstyrelse. Det kan ikke paa betryggende Maade modtage til Behandling det Antal Syge, som det er bestemt til, hvorfor det i den betydelige Del af Aaret, da den indkaldte Styrke er størst, bestandig er overfyldt. Dette gjør paa den alleruheldigste Maade sin Indflydelse gjældende ikke mindre paa Sygdommens Forløb end paa Dødeligheds-Procenten. Foruden Overfyldningen er der et andet Forhold, som paa ingen Maade kan forsvares, nemlig at Sygehuset ikke har Isolations-Bygninger for smitsomme Sygdomme, saa at Patienter, der lide af smitsomme Sygdomme, ved at indlægges paa Sygehuset kunne forplante og have forplantet Smitstoffet videre til Sygehusets andre Patienter. Garnisonssygehuset har været saa overfyldt, at det ikke engang har kunnet afsee Stuer til Reconvalescenter efter smitsomme Sygdomme, saa at det har været nødvendigt for Sygehuset at udskrive dem, der ere helbredede for smitsomme Sygdomme, fra selve Syge­

stuen, hvor de have været behandlede, uden noget Gjennemgangs-Stadium paa en Recon- valescent-Stue. Hvilken Fare, der ligger heri, er indlysende, naar man betænker, at den Udskrevne sendes til en Kaserne eller til et Logisskib, og derfra maaske lige ombord i et udrustet Skib. Det var disse Forhold, som foranledigede Marineministeriet til i 1888 som en unndgaaelig nødvendig Foranstaltning at oprette et Barakkehospital paa Orlogsværftet, hvor der kunde behandles omtrent 30 Syge. Denne Foranstaltning er senere gjentaget hvert Aar.

Opførelsen af et nyt Marine-11 ospital vil medføre meget store Fordele for Kjøben­

havns Garnisons-Sygehus, og Forholdene ville betydelig forbedres i hygiejnisk. Henseende, idet aarlig omtrent 1000 Patienter eller omtrent 1/5 af det samlede Patientantal færre, ville komme til Behandling, og de Ulemper, der ved det bestaaende Fællesskab ikke have været til at undgaa, ville være fjernede.

For Søværnets Lægekorps har Savnet af et Hospital for Marinen været meget føle­

ligt. Uagtet Marinens Syge danne en Afdeling paa Garnisons-Sygehuset, have kun Hærens Læger havt Adgang til at blive Afdelingslæger. Søværnets Læger have derved været berøvet Adgangen til at erhverve den Uddannelse og Sikkerhed, som Stillingen som Overlæge for en Hospitalsafdeling giver.

Vel eier Marinen under Navn af »Søetatens Hospital« en i 1806 opført Bygning i

9

Fredericiagade; men dens Uanvendelighed til Hospitals-Formaal er saa anerkjendt, at man vel ikke engang under meget paatrængende Forhold vilde benytte den til Saarede. At den for Øjeblikket benyttes som Epidemi-Hospital for Garnisons Sygehus, bør betragtes som et aldeles abnormt Forhold, hvad enten man ser Sagen fra Patienternes eller fra Beboerne af det omliggende tætbefolkede Kvarters Side.

Naar der ses hen til, hvad der overalt i den civiliserede Verden foretages for at for­

mindske de Ulykker, der uundgaaehg følge med en Krig, ere Forholdene i Kjøbenhavn for de Syge og Saarede saa fortvivlende som vel muligt. Der findes kun det ene militære Ho­

spital, der allerede under almindelige Forhold ofte er overfyldt, og man behøver kun at henvise til dets Ælde, for at det maa staa klart, hvor overordentlig slet det svarer til de Krav, som Nutidens humane Opfattelse lige over for Syge og Saarede gjøre gjældende, og det maa indrømmes, at Staten ikke længere kan udsætte Fordringen om, at disse Forhold forbedres. Uden et nyt Hospitals Opførelse vilde der vel næppe være anden Udvei end at indkvartere de Syge og Saarede i Byen; men hvor store Ulemperne herved maa være, frem- gaar tilstrækkelig tydeligt af, at man allerede for Aarhundreder siden ved frivillige Bidrag oprettede et særligt Fond, der skulde sikre Kjøbenhavns Borgere imod en saadan Forholds­

regel, og til yderligere Sikkerhed for dens Opfyldelse har faaet et stadig fornyet kongeligt Tilsagn i saa Henseende. Den Ret til Fritagelse for Indkvartering af Syge og Saarede fra Flaaden, som Kjøbenhavns Kommune i sin Tid erhvervede samtidig med Oprettelsen af Søkvæsthuset, og som den gjennem alle Omskiftelser er i Besiddelse af den Dag i Dag, kan nu ikke siges paa fyldestgjørende Maade at være sikret, saalænge Marinen ikke eier et Ho­

spital, stort nok til ogsaa under extraordinære Forhold at optage dens Syge og Saarede.

Det er da ogsaa kun med dette Formaal for Øje, at en Kapital af 880,000 Kr. (nu 893,400 Kr.) er henlagt under Marineministeriet, idet Kjøbenhavns Kommunalbestyrelse stillede dette som Betingelse for, at Søkvæsthusets øvrige Midler inddroges i Statskassen til Fordel for In validef onden.

I Anmærkningerne til Forslag til Finantslov for 1891—92 er angaaende et under

§ 26 optaget Beløb paa 15,000 Kr. til Udarbejdelsen af Planer, Tegninger og Overslag til Opførelse af et Hospital for Søværnet udtalt:

»Da det nuværende Søetatens Hospital maa betragtes som en til sit Øjemed højst uheldig Bygning, der saavel med sin forældede Indretning som ved sin Beliggen­

hed paa sumpet og opfyldt Grund i ingen Henseende tilfredsstiller selv de simp- leste hygiejniske Fordringer, maa man anse det som meget nødvendigt snarest muligt at kunne fremsætte et Lovforslag om Opførelsen af et nyt Hospital for Søværnet.

Man har derfor ladet de nødvendige Forarbejder og Overvejelser foretage, og det er til Udarbejdelse af detaillerede Planer, Tegninger og Overslag paa Basis af disse, at der søges Bevilling paa det ovenfor opførte Beløb.«

Beløbet nedsattes til 10,000 Kr., og Forslag med Overslag og 27 Tegninger ind­

sen dtes, efterat paany Oplysninger om Hospitalers Indretning i Udlandet vare indhentede, af Søværnets Bygningsvæsen til Marineministeriet den 28. Juni 1892.

Forslaget fremlagdes i Kommissionsmødet d. 5te Juli 1892.

Med Hensyn til Beregningen over Udgiften til Inventar kan man gaa ud fra, at den vil andrage ca. 7 °/o Anlægssummen, altsaa omtrent 70,000 Kr. Ved at sammen­

ligne Udgiften til Inventar ved forskjellige nye Hospitaler kommer man til en Gjennemsnits- sum af 400 Kr. pr. Seng, hvilket for 176 Senge udgjør 70,400 Kr.

Hvad angaar Beregningen over Driftsudgifterne ved et nyt Marinehospital som det foreslaaede, lader den sig ikke udføre med fuldkommen Sikkerhed. Ved et stort Hospital, som Kommune-Hospitalet i Kjøbenhavn, kostede i 1888 hver Sygedag Hospitalet omtrent

2,70 Kr., men for et mindre Hospital kan dette maaske neppe slaa til. Hvis man imidler­

tid vil anvende Beregningen paa det nye Marine-Hospital, hvor man maaske kan gjøre Reg­

ning paa 30,000 Sygedage, ville Driftsudgifterne udgjøre ca. 80,000 Kr. I 1889—90 var Sygedagenes Antal for Søværnets Personale paa Garnisons-Sygehuset i Kjøbenhavn 18,157, hvortil kommer 2,448 Sygedage i Barak Hospitalet paa Orlogsværftet, i alt ca. 20,600; men det er utvivlsomt, at Sygedagenes Antal ville stige betydeligt, naar Søværnet faar sit eget Hospital, hvorfor Antallet neppe bør anslaas ringere end til 30,000. I Driftsudgifterne er indbefattet Bekostningen ved Udvidelsen af Søværnets Lægekorps, som Hospitalets Drift vil nødvendiggjøre, saavelsom Lønninger til de ved Hospitalet ansatte Funktionærer.

Bilag.

Bestyreren af Søværnets Bygningsvæsen

og

den tjenstgj ørende Stabslæge ved Søværnet.

Kjøbenhavrij den 7de Februar 1888.

H e r m e d i B ila g .

V

ledende og forberedende Foranstaltning til ved Anvendelse af den af Søkvæsthusets Fond disponible Kapital af 880,000 Kroner at tilvejebringe et Hospital for Søværnet — Bestyreren af Søværnets Bygningsvæsen og den konstituerede — nu tjenstgj ørende — Stabslæge ved Søværnet i Forening at tage nedenstaaende Spørgsmaal angaaende Tilvejebringelsen af et saadant Hospital under Overvejelse og indgive Erklæring om dem. Forinden vi afgive vor Udtalelse, skulle vi bemærke, at vi, som Ministeriet bekjendt, til vor Assistance ved for- skjellige Undersøgelser i Sagens Anledning og ved dens Behandling i det Hele taget have benyttet Konduktøren i Nyboder, Arkitekt O. Sc h m id t h. Ifølge en Indstilling af 21de Sep­

tember f. A. Nr. 895 fra Bestyreren af Bygningsvæsenet bifaldt Ministeriet ved Skrivelse af 27de s. M. Nr. 541, at Arkitekt Schmidth, tildels med Understøttelse af Marineministeriet, foretog en Rejse til Udlandet, for blandt andet at gjøre sig bekjendt med Indretningen af Hospitaler, om muligt sømilitære, som de, der i den nyere Tid ere opførte i Udlandet.

Rejsen foretoges i de to Maaneder fra 17de Oktober til 17de December 1887, og om denne har Arkitekten aflagt en udførlig og velordnet Beretning, som vi tillade os at vedlægge.

Han har besøgt et Antal af 11 i den nyere Tid opførte Hospitaler i England, Belgien, Frankrig og Tyskland, om hvilke Oplysningerne i Beretningen saavel angaa almindelige Hovedpunkter som Detailler, der ere og ville være til ikke ringe Værdi ved Sagens Behandling. Bemærkningerne i førstnævnte Henseende have for os, som alene skulle behandle Sagen i sine Hovedtræk, været støttende i forskjellig Henseende for hvad vi, forinden Rejsen foretoges, mente at burde anbefale. De forskjellige os forelagte Spørgsmaal skulle vi nu udtale os om i den Orden, hvori de ere nævnte.

1) Vil det være muligt at omdanne Søkvæsthuset saaledes, at det kunde anvendes til Hospital?

Dette maa besvares benægtende; thi

a) Den samlede Grund mellem Overgaden over Vandet og Prindsessegaden, Baads- mandsstræde og den mod Nord tilstødende private Grund udgjør kun ca. 38,600 □ Alen eller

2

ca. 23/4 Tønder Land, hvori altsaa baade Kasernen med et Areal af ca. 11,000 □ Alen og »Søetatens Enkeboliger« med et Areal af ca. 2,700 □ Alen ere indbefattede. Fradrages disse tvende Arealer, erholdes til Rest en Grund af en uregelmæssig Form paa ca. 24,900

□ Alen = ca. ls/4 Tønder Land. Men selv om det hele samlede Areal kunde gjøres disponibelt for Formaalet, vilde det dog langtfra blive tilstrækkeligt for et Hospital med den Ordning, som vi mene bør foreslaaes som tidssvarende.

b) Beskaffenheden af Grunden er, som Ministeriet bekjendt, for nogle Aar siden i Anledning af en paa Kasernen udbrudt epidemisk Sygdom bleven underkastet en sagkyndig Undersøgelse ved nuværende Stadsingeniør Am b t. Den kunde ingenlunde anses for god i

sanitær Henseende, og der blev foretaget forskjellige gjennemgribende Forandringer ved Kasernen for at forbedre Forholdene, der derfor ikke her kunne anses for gunstige for Opførelsen af et Hospital.

c) Hvad selve Søkvæsthusets Bygninger angaaer, da udmærker Fløjen mod Baads- mandsstræde sig ved sine store Etagehøjder, men maa i enhver anden Henseende anses for uheldig til det omhandlede Formaal. Den anden Fløj, der væsentlig indeholder Embedsboliger, og iøvrigt er indrettet til almindelig Beboelse, er ikke særlig skikket til Hospital, og der vilde i ethvert Fald udkræves uforholdsmæssig kostbare Ombygninger, om man vilde benytte det egentlige Søkvæsthus’ Bygninger for Formaalet, medens tillige Erstatningsbygninger vilde udkræves, om Fraflytning helt eller delvis af de paa den samlede Grund tilstedeværende Bygninger (dog undtaget Fløjen mod Baadsmandsstræde) skulde finde Sted. Selv ved saadanne gjennemgribende Forandringer vilde imidlertid heller ej noget fuldt tilfredsstillende Resultat kunne opnaaes.

2) Hvor stort et Areal vil være nødvendigt, naar man gaar ud fra, at et nyt Hospital bør have mindst 150 faste Senge, samt at det — under extraordinære Forhold — bør kunne afgive Plads til 400 Syge (ved Opførelse af Barakker, Etablering af Døckerske Telte eller paa

anden Maade) ?

Ved Sammenligning med forskjellige uden- og indenlandske Hospitalers Grund­

arealer i Forhold til Sygesengenes Antal, og under Hensyn til det paatænkte Hospitals forlangte forholdsvis meget store Evne til under extraordinære Omstændigheder at kunne forøge Antallet af Sygesengene, formene vi, at Størrelsen af Arealet kan sættes til 6 a 7 Tønder Land.

3) Hvilken blandt nedenstaaende Pladser, hvor man har tænkt sig, at et Areal kunde faas, nemlig:

a) Arsenaløen,

b) Terrainet ved Grønlandsgade i Nyboder, eller

c) Fælleden lige Nord for Jacobskirken, ville egne sig bedst?

a) Arsenaløen. Selv med Bibehold af de paa Øen værende Bygninger vil Arealet være tilstrækkeligt til omtrent at kunne afgive det ovenfor anførte fornødne Grundstykke, beliggende Øst for Hovedvejen, der fører over Øen. Men dette Terrain er fremstaaet ved Opfyldning med Materiale fra de paa Værftet udførte Uddybnings- og Opmudringsarbejder,

3

og er kun hævet i ringe (4 a 6') Højde over daglig Vande; Øen er omgivet af Kanaler, hvori der ikke findes nogen stærk Strøm, og som staa i Forbindelse med Chnstianshavns Kanaler, der modtage Spildevand af forskjellig Art. Dette Terrain kan derfor ingenlunde anses for gunstigt for Anlæget af et Hospital, der særlig kræver gode sanitære Forhold, om det end ikke kan nægtes, at man ved Opførelsen af selve Bygningerne kan tage forskjellige præventive Forholdsregler. Med Hensyn til Anbringelse af Kjældere vil man dog i det lave Terrain møde betydelige Vanskeligheder, Grundens ringe Bæreevne vilde udfordre Fundering paa Pæleværk for alle betydeligere Bygninger, og Udførelsen af et Kloaksystem til Bortførelse af Exkrementerne, der er en saa ønskelig Foranstaltning, vilde sikkert neppe være mulig.

Beliggenheden maatte vel i Krigstid og ligeoverfor de paa Værftet indtræffende Ulykkestilfælde anses for gunstig, hvorimod den neppe kan kaldes saaledes, naar Hensyn tages til den store Afstand fra Nyboder, hvorfra det overvejende Kontingent til Hospitalets Belægning vil ydes.

b) Terrainet ved Grønlandsgade i Nyboder, hvorved vel nærmest maa tænkes paa det ved Sløjfningen af Fæstningsværkerne ved Østerport dels fremkomne dels senere opstaaende Terrain, maa med den fremtidige Udvidelse af Byen for Øje antages for at komme til at miste sin frie Beliggenhed og tillige blive saa kostbar, at der heri vilde være en væsentlig Hindring for dets Valg. Hvorvidt der her vilde kunne af ses et Grundstykke af saa betydelig en Størrelse som nødvendigt for Formaalet, se vi os ikke istand til at bedømme.

c) Fælleden lige Nord for JacobsUrlen maa anses som særdeles vel egnet for Øje­

medet, da Beliggenheden er fri og luftig, og Afstanden hverken fra Nyboder eller fra Søen betydelig. Højden (ca. 30 Fod over daglig Vande) er passende, og Beskaffenheden af Grunden fortrinlig. Tillige er her god Mulighed for, at et Vandldosetsystem kan tilvejebringes, da den nye betydelige Kloak mellem Epidemihospitalet paa Nørrefælled, St. Johannes Stiftelsen og Stranden er beliggende i nogenlunde Nærhed af den omhandlede Plads.

Af det ovenfor fremsatte følger, at vi af de 3 nævnte Grunde ubetinget foretrække den sidstnævnte.

4) Efter hvilket System bør et Hospital som det berørte bygges?

Hverken udelukkende Bloksystem eller udelukkende Pavillonsystem bør vælges, men en Forening af begge Systemer. Thi da Hospitalet skal være militært, vil dei lieimed følge en periodisk Tilgang af mange lettere Sygdomstilfælde, for hvilke meget vel en enkelt større og derfor forholdsvis økonomisk Bygning vil være passende, medens de bekosteligere spredte mindre Bygninger udkræves for alle de Sygdomstilfælde, hvis Behandling forche de gun stigste Betingelser. I ganske korte Træk have vi saaledes tænkt os Hospitalet bestaaende af:

1 større to a tre-etages Bygning (efter Bloksystemet) for omtrent Halvdelen af det bestemte Sygeantal.

4 å 5 mindre enetages Bygninger (efter Pavillonsystemet) for den anden Halvdel, hver Bygning med 16 å 20 Senge,

desuden

2 mindre enetages Bygninger (efter Pavillonsystemet) til Isolation og Behandling af epidemiske Sygdomme.

I disse Bygninger tænkes Sygelokalernes Areal beregnet i Gjennemsnit efter 25 □ Alen Gulvareal pr. Seng, og Størrelsen af dem efter 12 a 1400 Cubf.

pr. Seng, endvidere

de for Hospitalets Drift nødvendige Bygninger for Administration og Økonomi samt Lighus med Obduktions- og Desinfektionslokaler, Staldbygning med Vogn­

remisse, Ishus m. m.

5) Hvor store ville efter et løseligt Overslag Bekostningerne være ved et Byggeforetagende som det i Forslag stillede?

Ved vore Overvejelser om dette Punkt have vi maattet holde Bekostningen til Erhvervelsen af Grundarealet ude. Den vilde ikke andrage noget Beløb, ifald Hospitalet byggedes paa Arsenaløen, medens den paa Grunden ved Grønlandsgade efter Sandsynlighed vilde blive særdeles betydelig. Midt mellem disse Yderpunkter vil mulig Bekostningen blive for Erhvervelsen af Grund paa Fælleden, hvor ganske særlige Forhold ere tilstede med Hensyn til Ejendoms- og Brugsret. Ifølge Ministeriets Skrivelse af 13de September f. Aar. Nr. 492 har det paa Forespørgsel af Bygningsvæsenet ikke set sig i Stand til at give nogen Oplysning om Prisen for denne Grund.

Med Hensyn til Byggeudgiften (dog heri ikke medregnet Udgiften til Inventar) vil en Sammenligning med de til andre Hospitaler i Ind- og Udland medgaaede Beløb udvise, at 1 Million Kroner her maa anses som en rimelig Sum. Den vilde vistnok omtrent kunne fremkomme, naar der til de i Ministeriets Skrivelse nævnte disponible 880,000 Kroner lagdes Værdien af Hospitalet med Grund i Nyboder, hvilket formentlig vilde kunde afhændes, naar et nyt tidssvarende Hospital var blevet opført.

Bilaget bedes remitteret.

C.

K e y p e r . H a n s V. B erg .

Til

M arin em in i s t e r i e t.

..

v

I

*

v; :

l -

I i

.

■

&

■

i

■

, .

i

I

____________

\ } ^■ ; * ' *' -

* ^' *

> vvf ■ * T * t *

■ . <. f

■ i i -i’:**.

■ i;*'5' i j | f £ '

vv- * i .- a v '"